Dels fordi det er min første båltale som Borgmesterkandidat og fordi det er i Tversted.

Transkript

1 Hekse, Fyrstinder og Demokrati. Tak for invitationen til at holde båltalen her Tversted. Det er jeg meget beæret over. Dels fordi det er min første båltale som Borgmesterkandidat og fordi det er i Tversted. Tversted er for mig og min kone Gitte er et specielt sted. Jeg er kommet meget på Tversted strand som barn sammen med min familie og solen skinnede altid sådan husker jeg det og sådan skal det huskes. Mine kone Gitte og jeg holdt vores Bryllup i Tversted på Klitgaarden. Det var den 16 juni Vores ældste datter Christina var på det tidspunkt to år og.. ja hun er født i synd, men undfanget i kærlighed, ligesom vore tre andre piger Louise, Anne og Lotte. I år er det 34 år siden vi blev gift og solen skinnede i Tversted den dag. Vi var omgivet af mennesker som stod os nær og som vi holdt af. Vi var omgivet af kærlighed. Sådan er Sankt Hans aften også for mange af os. En aften hvor vi samles med familie, med gode venner på terrassen, til en gang grill god snak og afslapning. En aften hvor man måske samles i foreninger, vejlaug eller andre fælleskaber til en midsommerfest. En aften hvor vi samles om bålet, med nogen vi holder af, med andre vi ikke kender og dog med en følelse af samhørighed og tryghed. Sankt Hans er en gammel tradition og har været en af de vigtigste midsommerfester i Norden. I tiden, før reformationen, skulle de mange bål og blus værne mod de onde kræfter og give rum for de gode. Som i Midsommervisen: hver by har sin heks, og hver sogn sine trolde. Dem vil vi fra livet med glædesblus holde Midsommer var det tidspunkt hvor heksene og det ondes kræfter var stærkest og hvor de fløj mod Bloksbjerg eller andre steder hvor der blev afholdt den tids Festival for de onde kræfter. Ikke mange af os i dag, tænker ikke over at den Sankt Hans vi fejrer aftenen før den 24. Juni nu er Johannes Døberen. Født nøjagtig et halvt år før Jesus og hvis mission det var at forberede Jesu komme og omvende os til Kristendommen. Johannes og Jesus udgør på en måde to poler i årets gang. Johannes var en forbereder, hvis betydning langsomt tog af. Johannes dag falder derfor netop, når solen vender og lyset begynder at aftage.

2 Årets anden pol er Jesu fødsel den 24. December omkring vintersolhverv, når lyset begynder at vende tilbage. Johannes var en profet, som prædikede omvendelse og dom i voldsomme vendinger. Hans dag markeres med bål og brand. Jesus forkyndte tilgivelse og håb. Hans fødsel fejres som et lys, der tændes i mørket. På bålet er der traditionelt placeret en heks og nogle tror at den er symbolet på heksebrændingerne. I vores fredlige Danmark fandt de sted fra 1540 til den sidste afbrænding af Anne Palles den 4.april Højesteret havde dog mildnet hendes dødsdom således hun blev halshugget før hun blev smidt på bålet. Hun blev 74 år. Inden henrettelsen fik hun en halv potte vin til 8 skilling at styrke sig på. Det fremgår af amtsregnskabet, som i dag findes på Rigsarkivet. En flot gestus vin på det offentliges regning. Jeg tror jeg foretrækker at betale min vin selv. Vi ved i dag at der ikke findes hekse som beskrevet i datiden historier. Vi synes i dag at datidens rettergang var simpel, uretfærdig måske og byggede på alt andet end fakta. Heldigvis har vi ikke heksebrændinger i dag og heldigvis er vi da blevet klogere og vores retssikkerhed er uangribelig. Eller er den? Selvom vi i denne måned også kan fejre Grundlovens 164 s tyvende års fødselsdag synes jeg der er grund til at råbe vagt i gevær, når denne på flere områder bliver udvandet. Når offentlige myndigheder kan overtræde ånden i Grundloven om bl.a. Ejendomsrettens ukrænkelighed. Administrativ og ikke ved demokratisk proces. Jeg synes der er grund til at råbe vagt i gevær når skattelove tolkes afhængig af hvem der er på under anklage. Administrativt og ikke ved demokratisk proces. Jeg synes der er grund til at råbe vagt i gevær når vi opbygger offentlige systemer der kan gribe ind i familiers liv og hverdag uden anden grund en formodning. Administrativt og uden demokratisk proces. Jeg synes der er grund til at råbe vagt i gevær når nogle politikkere helt seriøst synes vi skal have en lovgivning der opmuntre til angiveri og mistænkeliggørelse af hinanden. Administrativt og uden demokratisk proces.

3 Der kan let gå heksebrænding i det - i overført betydning. Vores love skal overholdes det er derfor vi har vedtaget dem. Vi skal bare have en naturlig omgang med hinanden og vi skal alle bidrage til et samfund hvor det normale og helt naturlige er at vi ikke hele tiden tænker i hvordan vi kan udnytte fællesskabet til egen vinding, men hvordan vi kan bidrage til at styrke vores samfund. Så vi har råd og plads til at hjælpe de af vore medmennesker der virkelig har et behov herfor. Et samfund der tilskynder ikke at tage mere end jeg har brug for bare fordi jeg er berettiget til det. Et samfund eller jeg vil hellere bruge ordet fællesskab, hvor vi kommer hinanden ved og hjælper hinanden. Ikke et samfund hvor vi ved angiveri udnævner hinanden til hekse eller snydepelse og kaster hinanden på pressens flammende bål eller i den offentlige gabestok på formodninger. Den tid er forbi. Vi skal have et samfund der giver os lyst til at værne om de fælles værdier der er skabt. Et samfund hvor det at bidrage med det vi hver især kan, er det der giver os værdi og selvværd. Vi skal stå sammen om det gode, om det nære og smukke i livet. KORT PAUSE Sådan som vi i dag står sammen om dette bål. Nogle med hinanden i hænderne og mærker den tæthed det giver. Nogle ved siden af mennesker de aldrig har mødt før, men som det er god følelse at stå ved siden af noget der er trygt. Noget der er tradition. Noget der giver energi og livsglæde. Sådan er Sankt Hans aftens følelse for mig. Jeg er tryg ved min nabo jeg ved han ikke angiver mig for hekseri og bringer mig til bålet for egen vindings skyld og jeg respekterer det fællesskab og samfund tidligere generationer har givet os i arv. Det skal fællesskab skal vi ikke nedbryde ved at starte nye hekseprocesser i vores iver på at få fat på de få som trods alt ikke vil spille efter vore fælles regler eller tilpasse sig vores kulturs normer. Det skal vi finde andre måder at gøre på end at fremelske et angiver samfund dem har der været nok af i verden. Den tid er forbi. Lad os bare bevare bålet som den symbolske cirkel for lysets komme og mørkets fortrængning som det er i fortolkning med Johannes Døberen og Jesus. Lad os nyde den indre stilhed det giver bare at stirre ind i flammerne - og give os selv tid til eftertænksomhed.

4 Tid til at gribe den forandring flere og flere os måske fornemmer er i gang ikke kun i vores nære samfund, men globalt. En forandring der drives af at vi nu kan kommunikerer hurtigere og på alle niveauer med den teknologi vi har til rådighed i dag. Facebook, Twitter, , mobiltelefoner ect. Nyhedsstrøm hurtigere en et sommerlyn. Den skal vi ikke foragte eller være bange for den skal vi tage til os. Den bringer mennesker til en bedre forståelse af hinanden på denne klode. Den kan bringe diktatorer og regimer til fald på få uger som i Egypten. Den kan forcerer udviklingen frem mod demokrati. Nogle steder mere fredeligt end andre. En udvikling der set med vores briller er den rigtige. Højsommer er ikke tid for tungsind. Det er den tid på året hvor sindet er lysest og samværet med hinanden blomstre. Tiden hvor der grilles, hvor udelivet trives, hvor der bades fra vores smukke strande. Det er tiden hvor køen ved Det Blå Ishus er længst..men vi står der gerne længe, i forventningens glæde og vi der elsker GUF på vores is får den ikke bedre nogen steder. Det er også tiden hvor vores landsdel og vores kommune får mange gæster. Gæster som vi skal byde velkommen og som vi skal værne om med vores gæstfrihed så de rejser hjem og fortæller om de gæve Vendelboer og andre godtfolk højt mod nord i det lille land som dog ligge midt på kloden herfra hvor vi står. Sæt fingeren på en globus og se efter hele verden ligger rundt omkring os. IKKE NOGET UDKANTS DANMARK HER. Vi elsker vor land, når den signede jul tænder stjernen i træet med glans i hvert øje. Vi elsker vort land, men ved midsommer mest, når hver sky over marken velsignelsen sender, Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd skal hver udenvælts fjende beredte os kende, Det er starten på de tre vers som vi oftest synger i Holger Drachmann og Peter E. Lange Müllers Vi elsker vort land eller Midsommervisen som vi også kalder den og som vi skal synge om lidt. Jeg synes det fjerde vers fortjener at komme mere frem i lyset. Det beskriver så smukt vores land som vi skal værne om og videregive til vores børn og børnebørn i den gode åndelige forfatning som det altid har været og skal vedblive at være i :

5 Vi elsker vort land, og vi hilser den drot, som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde: på hans eventyr-slot kan hver kvinde, hver mand et eksempel for livet i kærlighed finde! Lad tiderne ældes, lad farverne blegne, et minde vi vil dog i hjertet os tegne: fra sagnrige nord gaar en glans over jord - Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge, - fra sagnrige nord gaar en glans over jord - Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge! Lad genskæret fra vidunderlandets fortryllende enge spredes gennem budskabet i den danske hygge måske lykke og hele det overordnede mål med vores eksistens vores kærlighed. DET ER INGEN KUNST AT BLIVE ELSKET KUNSTEN ER AT ELSKE. GOD SANKT HANS AFTEN Midsommervisen er skrevet af Holger Drachmann til "Der var en Gang", som blev opført på det Kongelige Teater i 1887