Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi

Transkript

1 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi Kemi Miljøteknik Bioteknologi Aalborg Universitet September 2016 Campus Aalborg

2 Forord Diplomingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi. Uddannelsen følger Fællesbestemmelserne og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet. Godkendt af Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi Aalborg Universitet 2015 Niels Thomas Eriksen Studienævnsformand Godkendt af dekanen 2015

3 Indholdsfortegnelse AALBORG UNIVERSITET... 1 SEPTEMBER FORORD... 2 GODKENDT AF DEKANEN INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 KAPITEL 1: STUDIEORDNINGENS HJEMMEL MV BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD STUDIENÆVNSTILHØRSFORHOLD CENSORKORPS... 5 KAPITEL 2: OPTAGELSE, BETEGNELSE, VARIGHED OG KOMPETENCEPROFIL OPTAGELSE UDDANNELSENS BETEGNELSE PÅ DANSK OG ENGELSK UDDANNELSENS NORMERING ANGIVET I ECTS EKSAMENSBEVISETS KOMPETENCEPROFIL UDDANNELSENS KOMPETENCEPROFIL... 7 KAPITEL 3: UDDANNELSENS INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE UDDANNELSESOVERSIGT FOR SPECIALICERINGEN I KEMI UDDANNELSESOVERSIGT FOR SPECIALICERINGEN I MILJØTEKNIK UDDANNELSESOVERSIGT FOR SPECIALICERINGEN I BIOTEKNOLOGI VIDENSKABSTEORI OG VIDENSKABELIG METODE SEMESTER Kemiteknik Kemiteknik Byens forurening Byens forurening Enzymteknologi Enzymteknologi Calculus Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Almen kemi SEMESTER Lineær algebra Fagenes videnskabsteori og metoder Almen biologi Kemisk ligevægt Miljøteknologiske sensorer Human biologi SEMESTER Fysisk kemi og transportprocesser Grundlæggende organisk og uorganisk kemi Grundlæggende organisk og fysisk kemi Fysiske og kemiske analysemetoder Mikrobiologi Afløbsteknik og hydraulik Kemiske processer Eksperimentel miljøteknologi Eksperimentel bioteknologi SEMESTER

4 3.8.1 Anvendt statistik Organiske og uorganiske kemiske laboratorieøvelser NMR og MS Miljøvurdering og forvaltning Økologi og økotoksikologi Biokemi Industriel mikrobiologi og levnedsmiddelkemi Kemisk analyse Systemanalyse Bioteknologisk analyse Eksperimentel økologi og økotoksikologi SEMESTER Reaktor- og procesmodellering Dataopsamling og procesregulering Kemiske enhedsoperationer Vandbehandling og distribution Hydrologi Design og dimensionering af procesanlæg Homogene bioprocesser Vandforsyning SEMESTER Integreret procesmodellering Modellering af heterogene processer Opløsningers struktur Afstrømning af regn- og spildevand Grundlæggende spildevandsrensning Organiske og uorganiske kemiske laboratorieøvelser DIPLOMINGENIØRPRAKTIK SEMESTER Bachelorprojekt KAPITEL 4: VALGFAG VALGFAG KAPITEL 5: IKRAFTTRÆDELSE, OVERGANGSREGLER OG REVISION KAPITEL 6: ANDRE REGLER REGLER OM SKRIFTLIGE OPGAVER, HERUNDER BACHELORPROJEKTET REGLER OM MERIT, HERUNDER MULIGHED FOR VALG AF MODULER, DER INDGÅR I EN ANDEN UDDANNELSE VED ET UNIVERSITET I DANMARK ELLER UDLANDET REGLER OMKRING FORLØB OG AFSLUTNING AF DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN EKSAMENSREGLER DISPENSATION REGLER OG KRAV OM LÆSNING AF TEKSTER PÅ FREMMEDSPROG OG ANGIVELSE AF HVILKET KENDSKAB TIL FREMMEDSPROGET(ENE) DETTE FORUDSÆTTER UDDYBENDE INFORMATION

5 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi er tilrettelagt i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 527 af 21. juni 2002 om diplomingeniøruddannelsen og bekendtgørelse 41 af den 16. januar 2014 om eksamen i erhvervsrettede uddannelser med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 257 af den 18. marts 2015 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Diplomingeniøruddannelsen hører under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Diplomingeniøruddannelsen hører under Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi ved School of Engineering and Science. 1.4 Censorkorps Diplomingeniøruddannelsen er tilknyttet det landsdækkende ingeniørkorps kemiretning. 5

6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på diplomingeniøruddannelsen i Kemi og bioteknologi forudsætter en gymnasial uddannelse. De specifikke adgangskrav er: Matematik A Fysik B eller Geovidenskab A Kemi B eller Bioteknologi A 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Diplomingeniøruddannelsens specialicering i kemi giver ret til betegnelsen Diplomingeniør i kemi og bioteknologi med specialisering i kemi, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Engineering in Chemical Engineering and Biotechnology with specialisation in Chemistry. Diplomingeniøruddannelsens specialicering i miljøteknik giver ret til betegnelsen Diplomingeniør i kemi og bioteknologi med specialisering i miljøteknik, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Engineering in Chemical Engineering and Biotechnology with specialisation in Environmental Engineering. Diplomingeniøruddannelsens sepcialicering i bioteknologi giver ret til betegnelsen Diplomingeniør i kemi og bioteknologi med specialisering i bioteknologi, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Engineering in Chemical Engineering and Biotechnology with specialisation in Biotechnology. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Diplomingeniøruddannelsen er en 3½-årig heltidsuddannelse, hvor undervisningens vidensgrundlag er karakteriseret ved udviklingsbasering, professionsbasering og forskningstilknytning. Uddannelsen er normeret til 210 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En professionsbachelor har kompetencer erhvervet i et udviklingsbaseret studiemiljø med forskningstilknytning og med relevante, obligatoriske praktikforløb i dialog med aftagerne. En professionsbachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i de centrale fag og metoder, der er behov for i professionen. Disse egenskaber kvalificerer professionsbacheloren til at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for fagområdet samt til videreuddannelse på et relevant master eller kandidatstudium. 6

7 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil Personer der opnår en diplomingeniørgrad i kemi og bioteknologi har viden om kemiens anvendte teori og metode samt praksis kan forstå teori og metoder samt kan reflektere over professionens anvendelse af teori og metode kan anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information og skal mestre de færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen kan vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger kan formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik kan identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden og færdigheder 7

8 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger klasseundervisning projektarbejde workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback 8

9 3.1 Uddannelsesoversigt for specialiceringen i kemi Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Kemiteknik 1 5 Bestået/ikke bestået Intern Kemiteknik trinsskala Intern Almen kemi 5 7-trins-skala Intern Calculus 5 7-trins-skala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern 2. Kemisk ligevægt 15 7-trinsskala Ekstern Almen biologi 5 7-trins-skala Intern Lineær algebra 5 7-trins-skala Intern Fagenes videnskabsteori og metoder 5 Bestået/ikke bestået Intern 3. Kemiske processer 15 7-trinsskala Intern Fysisk kemi og transportprocesser 5 7-trinsskala Ekstern Fysiske og kemiske analysemetoder 5 Bestået/ikke bestået Intern Grundlæggende organisk og uorganisk kemi 5 7-trinsskala Intern 4. Kemisk analyse 15 7-trinsskala Ekstern Anvendt statistik 5 Bestået/ikke bestået Intern Organiske og uorganiske kemiske laboratorieøvelser 5 Bestået/ikke bestået Intern NMR & MS 5 7-trinsskala Intern 5. a. Design og dimensionering af procesanlæg eller 15 7-trinsskala Ekstern b. Homogene bioprocesser Reaktor- og procesmodellering 5 7-trinsskala Intern Kemiske enhedsoperationer 5 7-trinsskala Ekstern Dataopsamling og procesregulering 5 Bestået/ikke bestået Intern 6. Modellering af heterogene processer 5 7-trins-skala Intern Integreret procesmodellering 5 7-trins-skala Intern Opløsningers struktur 5 7-trins-skala Intern Diplomingeniørpraktik 30 Bestået/ikke bestået Ekstern 7. Bachelorprojekt 15 7-trins-skala Ekstern SUM 210 9

10 3.2 Uddannelsesoversigt for specialiceringen i miljøteknik Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Byens forurening 1 5 Bestået/ikke bestået Intern Byens forurening trinsskala Intern Almen kemi 5 7-trins-skala Intern Calculus 5 7-trins-skala Intern Projektbaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern 2. Miljøteknologiske sensorer 15 7-trins-skala Ekstern Almen biologi 5 7-trins-skala Intern Lineær algebra 5 7-trins-skala Intern Fagenes videnskabsteori og metoder 5 Bestået/ikke bestået Intern 3. Eksperimentel miljøteknologi 15 7-trins-skala Intern 4. Valgfag Grundlæggende organisk og fysisk kemi 5 7-trins-skala Ekstern Mikrobiologi 5 7-trins-skala Intern Afløbsteknik og hydraulik 5 7-trins-skala Intern 15 7-trins-skala Ekstern a. Systemanalyse b. Eksperimentel økologi og økotoksikologi c. Kemisk analyse Anvendt statistik 5 Bestået/ikke bestået Intern 5. Valgfag Økologi og økotoksikologi 5 7-trins-skala Intern Miljøvurdering og forvaltning 5 7-trins-skala Intern a. Vandforsyning b. Design og dimensionering af procesanlæg Valgfag a. Hydrologi 6. Valgfag b. Reaktor- og procesmodellering 15 7-trins-skala Ekstern 5 5 Bestået/ikke bestået 7-trins-skala Intern Intern Kemiske enhedsoperationer 5 7-trins-skala Ekstern Vandbehandling og distribution 5 7-trins-skala Intern a. Integreret procesmodellering b. Modellering af heterogene processer trins-skala 7-trins-skala Intern Intern Grundlæggende spildevandsrensning 5 7-trins-skala Intern Afstrømning af regn- og spildevand 5 7-trins-skala Intern Diplomingeniørpraktik 30 Bestået/ikke bestået Ekstern 10

11 7. Bachelorprojekt 15 7-trins-skala Ekstern SUM Uddannelsesoversigt for specialiceringen i bioteknologi Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Enzymteknologi 1 5 Bestået/ikke bestået Intern Enzymteknologi trinsskala Intern Almen kemi 5 7-trins-skala Intern Calculus 5 7-trins-skala Intern Projektbaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern 2. Human biologi 15 7-trins-skala Ekstern Almen biologi 5 7-trins-skala Intern Lineær algebra 5 7-trins-skala Intern Fagenes videnskabsteori og metoder 5 Bestået/ikke bestået Intern 3. Eksperimentel bioteknologi 15 7-trins-skala Intern Fysisk kemi og transportprocesser 5 7-trins-skala Ekstern Mikrobiologi 5 7-trins-skala Intern Grundlæggende organisk og uorganisk kemi 5 7-trins-skala Intern 4. Bioteknologisk analyse 15 7-trins-skala Ekstern Anvendt statistik 5 Bestået/ikke bestået Intern Biokemi 5 7-trins-skala Intern Industriel mikrobiologi og levnedsmiddelkemi 5 7-trins-skala Intern 5. a. Homogene bioprocesser eller 15 7-trins-skala Ekstern b. Design og dimensionering af procesanlæg Reaktor- og procesmodellering 5 7-trins-skala Intern Kemiske enhedsoperationer 5 7-trins-skala Ekstern Dataopsamling og procesregulering 5 Bestået/ikke bestået Intern 6. Modellering af heterogene processer 5 7-trins-skala Intern Integreret procesmodellering 5 7-trins-skala Intern Organiske og uorganiske kemiske laboratorieøvelser 5 Bestået/ikke bestået Intern Diplomingeniørpraktik 30 Bestået/ikke bestået Ekstern 7. 11

12 Bachelorprojekt 15 7-trins-skala Ekstern SUM skabsteori og videnskabelig metode skabsteori og videnskabelig metode indlæres gennem kursusaktiviteterne Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (1. sem.) og Fagenes og videnskabsteori og metode (2. sem.) og bringes i anvendelse i projektmodulerne Kemisk ligevægt, Miljøteknologiske sensorer og Human biologi (2. semester). 12

13 semester Kemiteknik 1 Dansk titel Undervisningsform Prøveform Vurderingskriterier Kemiteknik 1 Chemical engineering 1 Efterår Studerende der gennemfører modulet skal kunne forklare udvalgte kemitekniske begreber formidle projektets problemstilling og resultater skriftligt og mundtligt udarbejde en problemformulering som identificerer en problemstilling og kan danne grundlag for videre arbejde indenfor projekts fagområde Projekt Intern mundtlig prøve baseret på en skriftlig rapport og projektafslutningen Er angivet i fællesbestemmelsernei fællesbestemmelserne. 13

14 3.5.2 Kemiteknik 2 Dansk titel Kemiteknik 2 Chemical Engineering 2 Efterår Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået i Kemiteknik 1 Undervisningsform Studerende der gennemfører modulet skal kunne definere de proceskemiske begreber anvendt i projektet beskrive de anvendte tekniske/naturvidenskabelige modeller, teorier eller metoder til analyse af den valgte problemstilling med inddragelse af relevante sammenhænge foretage eksperimentelle undersøgelser af den valgte kemiske proces formidle projektets problemstilling og resultater skriftligt, grafisk og mundtligt på en sammenhængende måde arbejde sikkert i laboratoriet, herunder vurdere og anvende relevante beskyttelsesforanstaltninger, benytte relevante kilder til information, håndtere kemikalier og andet materiale forsvarligt, bortskaffe spild og affald efter forskrifter samt udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger Kompetencer varetage planlægning og gennemførsel af et projekt identificere og udvikle egne muligheder for fortsat videreuddannelse indenfor fagområdet Projektarbejde Prøveform Mundtlig prøve baseret på en skriftlig rapport og projektafslutningen. Godkendt prøve i laboratoriesikkerhed er forudsætning for deltagelse i projekteksamen Vurderingskriterier Er angivet Fællesbestemmelserne. 14

15 3.5.3 Byens forurening 1 Dansk titel Undervisningsform Byens forurening 1 Urban Pollution 1 Efterår Studerende der gennemfører modulet skal kunne forklare udvalgte miljøtekniske begreber indenfor en afgrænset problemstilling for byens forurening (luft, jord eller vand) beskrive arbejdsprocesserne i et projektarbejde, videnstilegnelse, og refleksion af egen læreproces formidle projektets problemstilling og resultater skriftligt og mundtligt udarbejde en problemformulering som identificerer en problemstilling og kan danne grundlag for videre arbejde indenfor projekts fagområde Projekt Prøveform Vurderingskriterier Intern mundtlig prøve baseret på en skriftlig rapport og projektafslutningen Er angivet i fællesbestemmelserne. 15

16 3.5.4 Byens forurening 2 Dansk titel Byens forurening 2 Urban Pollution 2 Efterår Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået i Byens forurening 1 Studerende der gennemfører modulet skal kunne forklare de miljøtekniske begreber indenfor en afgrænset problemstilling for byens forurening (luft, jord eller vand) beskrive de anvendte tekniske/naturvidenskabelige modeller, teorier eller metoder til analyse af den valgte problemstilling med inddragelse af relevante sammenhænge foretage eksperimentelle undersøgelser af den valgte problemstilling inden for byens forurening formidle projektets problemstilling og resultater skriftligt, grafisk og mundtligt på en sammenhængende måde arbejde sikkert i laboratoriet, herunder vurdere og anvende relevante beskyttelsesforanstaltninger, benytte relevante kilder til information, håndtere kemikalier og andet materiale forsvarligt, bortskaffe spild og affald efter forskrifter samt udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger Kompetencer varetage planlægning og gennemførsel af et projekt identificere og udvikle egne muligheder for fortsat videreuddannelse indenfor fagområdet Undervisningsform Projekt Prøveform Mundtlig prøve baseret på en skriftlig rapport og projektafslutningen. Godkendt prøve i laboratoriesikkerhed er forudsætning for deltagelse i projekteksamen. Vurderingskriterier Er angivet i fællesbestemmelserne Enzymteknologi 1 Dansk titel Enzymteknologi 1 Enzyme Technology 1 16

17 Undervisningsform Efterår Studerende der gennemfører modulet skal kunne forklare grundlæggende principper for enzymers virkemåde formidle projektets problemstilling og resultater skriftligt og mundtligt udarbejde en problemformulering som identificerer en problemstilling og kan danne grundlag for videre arbejde indenfor projekts fagområde Projekt Prøveform Mundtlig prøve baseret på en skriftlig rapport og projektafslutningen Vurderingskriterier Er angivet i fællesbestemmelserne. 17

18 3.5.6 Enzymteknologi 2 Titel Enzymteknologi 2 Enzyme Technology 2 Efterår Forudsætninger Modulet bygger videre på viden fra Enzymteknologi 1 Undervisningsform Studerende der gennemfører modulet skal kunne redegøre for opbygning, biologisk funktion, oprensning, produktion og anvendelse af enzymer og enzymatisk katalyserede processer samt enzymers medicinske og industrielle anvendelser redegøre for Michaelis-Menten modellen for enzymkinetik og hvorledes enzymers aktivitet og stabilitet påvirkes af temperatur, ph, additiver og andre fysiske forhold foretage eksperimentelle undersøgelser af enzymer og enzymatisk katalyserede processer sammenligne enzymatisk katalyserede processer og kemiske processer og redegøre for deres samfundsmæssige betydning formidle projektets problemstilling og resultater skriftligt, grafisk og mundtligt på en sammenhængende måde arbejde sikkert i laboratoriet, herunder vurdere og anvende relevante beskyttelsesforanstaltninger, benytte relevante kilder til information, håndtere kemikalier og andet materiale forsvarligt, bortskaffe spild og affald efter forskrifter samt udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger Kompetencer varetage planlægning og gennemførsel af et projekt identificere og udvikle egne muligheder for fortsat videreuddannelse indenfor fagområdet Projekt Prøveform Vurderingskriterier Mundtlig prøve på baggrund af skriftlig projektrapport og projektafslutningen. Godkendt prøve i laboratoriesikkerhed er forudsætning for deltagelse i projekteksamen Er angivet i Fællesbestemmelserne 18

19 3.5.7 Calculus Dansk titel Undervisningsform Calculus Calculus Forår Forelæsning og opgaveregning Studerende, der har gennemført modulet skal have kendskab til definitioner, resultater og teknikker indenfor teorien for differentiation og integration af funktioner af to eller flere variable skal have kendskab til de trigonometriske funktioner og deres inverse funktioner skal have kendskab til beskrivelsen af simple flader i hhv. retvinklede, polære, og sfæriske koordinater skal have kendskab til de komplekse tal, deres regneregler og deres repræsentationer skal have kendskab til faktorisering af polynomier over de komplekse tal skal have kendskab til den komplekse eksponentialfunktion, dens egenskaber, og dens forbindelse med trigonometriske funktioner skal have kendskab til kurver i planen (både i rektangulære og polære koordinater) og rummet, parametrisering, tangentvektor og krumning for disse skal have kendskab til teorien for anden ordens lineære differentialligninger med konstante koefficienter skal kunne visualisere funktioner af to og tre variable ved hjælp af grafer, niveaukurver og niveauflader skal kunne foretage bestemmelse af lokale og globale ekstrema for funktioner af to og tre variable skal kunne bestemme areal, volumen, inertimoment og lignende ved anvendelse af integrationsteori skal kunne approksimere funktioner af en variabel ved hjælp af Taylors formel, og kunne anvende lineær approksimation for funktioner af to eller variable skal have færdighed i regning med komplekse tal skal kunne finde rødder i den komplekse andengradsligning og udføre faktorisering af polynomier i simple tilfælde skal kunne løse lineære andenordens differentialligninger med konstante koefficienter, generelt, og med begyndelsesbetingelser skal kunne ræsonnere med kursets begreber, resultater og teorier, i simple konkrete og abstrakte problemstillinger Kompetencer skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og 19

20 Prøveform Vurderingskriterier anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber fra calculus Mundtlig eller skriftlig prøve. Er angivet i fællesbestemmelserne. 20

21 3.5.8 Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Titel Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Problem Based Learning in Science, Technology and Society Efterår Studerende der gennemfører modulet skal kunne redegøre for grundlæggende læringsteori; skal kunne redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde skal kunne redegøre for forskellige tilgange til problembaseret læring (PBL); herunder Aalborg modellens udgangspunkt i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhæng skal kunne redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv skal kunne redegøre for konkrete metoder til at udføre denne analyse og vurdering skal kunne planlægge og styre et problembaseret studieprojekt; skal kunne analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres; skal kunne reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter; skal kunne analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats; skal kunne reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv, samt hvorledes ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskaberne er påvirket af og i sig selv påvirker menneskers og samfunds udvikling skal kunne udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå. 21

22 Undervisningsform Indhold Prøveform Vurderingskriterier Kompetencer skal kunne indgå i et teambaseret projektarbejde skal kunne formidle et projektarbejde skal kunne reflektere og udvikle egen læring bevidst skal kunne indgå i og optimere kollaborative læreprocesser skal kunne reflektere over sit professionelle virke i relation til det omgivende samfund Forelæsninger, seminarer, workshops, gruppekonsultation og selvstudie. Kursets indhold sigter både på den helhed projektgruppen udgør omkring projektet samt den helhed de samfundsmæssige forhold udgør for projektet. Studieintroduktion og -teknik; skabelig redelighed; Skriftlig og mundtlig formidling af projektresultater. Erfaringsopsamling Projektplanlægning, inkl. projektstyring og ledelse; Kommunikationen i og udad gruppen Læringsstile, teamroller og gruppedynamik; Kreativitet i projektarbejdet Konflikthåndtering; Faser i et problemorienteret projektarbejde fra initierende problem over problemanalyse til problemformulering; Teori om læreprocesser; Metoder til analyse og dokumentation af gruppens læreprocesser; skabsteori; Sociologisk metode: kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder; Tilgange til identifikation, analyse og vurdering af teknologiske problemstillinger og løsninger i relation til brugeren og det omgivende samfund med vægt på: Miljø, ressourceforbrug og socialt ansvar; Samfundsøkonomi; Kulturforståelse og interkulturelle processer; Politiske processer, magt og regulering. Evaluering på baggrund af en skriftlig opgave Er angivet i fællesbestemmelserne 22

23 3.5.9 Almen kemi Titel Undervisningsform Indhold Prøveform Vurderingskriterier Almen kemi General Chemistry Efterår Studerende der gennemfører modulet skal have viden om grundlæggende kemiske og fysiskkemiske principper for reaktioner, ligevægte og reaktionskinetik skal kunne redegøre for atomers struktur og opbygning, samt kemiske bindinger og intermolekylære kræfter skal kunne forklare reaktionshastighed og orden for gennemgåede typer af reaktioner skal kunne afstemme kemiske reaktionsligninger skal kunne beregne entalpi, entropi og Gibbs energi for kemiske reaktioner skal kunne beregne ph og redox-potentiale på relevante ligevægte skal kunne modellere kinetikken for simple reaktionsmekanismer i regneark til simulering og illustration af reaktionsforløb skal kunne bestemme ph vha. opstilling af ph-pc diagrammer i regneark Kompetencer skal kunne planlægge og dimensionere simple kemiske laboratorieforsøg ud fra viden om de kemiske og fysiskkemiske betingelser, hvorunder sådanne kemiske reaktioner foregår Forelæsninger, opgaveregning, laboratorieforsøg, journalog rapportskrivning Atomer, molekyler, ioner. Støkiometri. Kemiske reaktioner og opløsninger. Atomers struktur og opbygning. Kemiske bindinger og molekylorbitaler. Intermolekylære kræfter. Tilstandsfunktioner: entalpi, entropi, Gibbs energi, van t Hoff ligning, Gibbs-Helmholtz ligning, Ligevægtskonstant, Syre-base ligevægte herunder anvendelse af regneark til phbestemmelse, Redoxligevægte Reaktionshastighed, reaktionsorden, Arrhenius-ligning, aktiveringsenergi, enzymkinetik, Michaelis-Menten ligningen. Simulering af reaktionsforløb i regneark. Skriftlig eksamen Er angivet i fællesbestemmelserne 23

24 semester Lineær algebra Dansk titel Undervisningsform Lineær algebra Linear Algebra Efterår Forelæsninger og opgaveregning Studerende der gennemfører modulet skal have viden om definitioner, resultater og teknikker indenfor teorien for lineære ligningssystemer skal have kendskab til lineære transformationer og deres sammenhæng med matricer skal have viden om computerværktøjet Matlab og dets anvendelse indenfor lineær algebra skal have kendskab til simple matrixoperationer skal have kendskab til invertibel matrix og invertibel lineær afbildning skal have kendskab til til vektorrummet Rn og underrum deraf skal have kendskab til lineær afhængighed og uafhængighed af vektorer, samt dimension og basis for underrum skal have kendskab til determinant for matricer skal have kendskab til egenværdier og egenvektorer for matricer og deres anvendelse skal have kendskab til projektioner og ortonormale baser skal have viden om første ordens differentialligninger, samt om systemer af lineære differentialligninger skal kunne anvende teori og regneteknik for lineære ligningssystemer til at afgøre løsbarhed, og til at bestemme fuldstændige løsninger og deres struktur skal kunne repræsentere lineære ligningssystemer ved hjælp af matrixligninger, og omvendt skal kunne bestemme og anvende reduceret echelonform af en matrix skal kunne anvende elementære matricer i forbindelse med Gauss-elimination og inversion af matricer skal kunne afgøre lineær afhængighed eller lineær uafhængighed af små systemer af vektorer skal kunne bestemme dimension af og basis for underrum skal kunne bestemme matrix for en givet lineær afbildning, og omvendt skal kunne løse simple matrixligninger skal kunne beregne invers af små matricer skal kunne bestemme dimension af og basis for nulrum 24

25 Prøveform Vurderingskriterier og søjlerum skal kunne beregne determinanter og kunne anvende resultatet af beregningen skal kunne beregne egenværdier og egenvektorer for simple matricer skal kunne afgøre, om en matrix er diagonaliserbar, og i bekræftende fald gennemføre en diagonalisering, for simple matricer skal kunne beregne den ortogonale projektion på et underrum af Rn skal kunne løse separable og lineære første ordens differentialligninger, generelt, og med begyndelsesbetingelser Kompetencer skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber indenfor lineær algebra Mundtlig eller skriftlig prøve. Er angivet i fællesbestemmelserne. 25

26 3.6.2 Fagenes videnskabsteori og metoder Titel Undervisningsform Prøveform Vurderingskriterier Fagenes videnskabsteori og metoder Scientific Theory and Method Forår Studerende der gennemfører modulet skal kunne redegøre for forskellige videnskabs- og teknologihistoriske tilgange og videnskabelige metoder, samt eksemplificere disse skal kunne gengive forskellige syn på videnskab og teknologi, samt anvende disse til at karakterisere konkrete historiske hændelser skal kunne anvende simple statistiske metoder (middelværdi, spredning, lineær regression) til resultatbehandling skal kunne vurdere konkrete eksempler på teknologier og videnskabelige udviklingstendenser, samt begrunde vurderingerne skal kunne vurdere eksperimentelle data s gyldighed Forelæsninger, gruppearbejde, seminar, opgaveregning Aktiv deltagelse (løbende evaluering), herunder aflevering af rapport, og deltagelse i et seminar. Er angivet i fællesbestemmelserne 26

27 3.6.3 Almen biologi Titel Formål Almen biologi General Biology Forår At bidrage til at den studerende tilegner sig grundlæggende viden indenfor fysiologi, cellebiologi, biokemi samt livets udvikling. Studerende der gennemfører modulet skal kunne beskrive de grundlæggende principper og reaktioner indenfor den cellulære energiomsætning i dyr or planter skal kunne redegøre for cellen grundlæggende struktur, membraner, organeller og deres funktioner skal kunne beskrive de grundlæggende strukturer i menneskets organer, deres opbygning og funktion, herunder bevægeapparat, kredsløb, respiration, fordøjelses- og udskillelsessystemer skal kunne beskrive menneskets reguleringssystemer, herunder nerve-, sanse-, hormon- og immunsystemer skal kunne redegøre for geners og proteiners grundlæggende funktion og struktur skal kunne forklare ligheder og forskelle mellem de 4 humane vævstypers opbygning og funktionsmåde skal kunne gøre rede for livets oprindelse og udvikling til forskellige organismegrupper skal kunne beskrive den grundlæggende opbygning og funktion af biologiske systemer Undervisningsform Jf. afsnit 3 skal kunne oversætte anatomiske steder/retninger/planer mellem anatomisk nomenklatur og hverdagssproglig beskrivelse skal kunne formidle organfunktion, organsystemfunktion til ikke-specialister skal kunne formidle grundlæggende viden om biokemi, cellebiologi og organismers stofskifte til ikke-specialister Skal kunne bruge grundlæggende matematiske og kemiske færdigheder på biologiske problemstillinger Omfang Prøveform Vurderingskriterier 5 ECTS skriftlig eksamen Er angivet i fællesbestemmelserne 27

28 3.6.4 Kemisk ligevægt Dansk titel Forudsætninger Undervisningsform Kemisk ligevægt Chemical Equilibrium Forår Kemiteknik 2 eller tilsvarende sikkerhedskursus Almen kemi Studerende der gennemfører modulet skal kunne redegøre for det teoretiske grundlag for de ligevægte, der er behandlet i projektet redegøre for og anvende de analytiske teknikker, der er benyttet i projektet foretage eksperimentelle analyser på udvalgte modelsystemer opbygge en projektrapport efter fagområdets normer og formidle projektets problemstilling og resultater skriftligt, grafisk og mundtligt på en sammenhængende måde, herunder sammenhæng mellem problemformulering, projektets udførsel og væsentligste konklusioner sætte projektets problemstilling og resultater i relevant faglig og samfundsmæssig kontekst og identificere relevante interessenter Kompetencer varetage planlægning og gennemførsel af et projekt identificere og udvikle egne muligheder for fortsat videreuddannelse indenfor fagområdet Projektarbejde Prøveform Mundtlig prøve baseret på en skriftlig rapport og projektafslutningen Vurderingskriterier Er angivet Fællesbestemmelserne. 28

29 3.6.5 Miljøteknologiske sensorer Dansk titel Forudsætninger Undervisningsform Miljøteknologiske sensorer Environmental Sensors Forår Byens forurening 2 eller tilsvarende sikkerhedskursus Studerende der gennemfører modulet skal kunne redegøre for det teoretiske grundlag for at anvende miljøtekniske sensorer indenfor en afgrænset problemstilling i luft, jord eller vand redegøre for anvendelsen af de analytiske sensorteknikker, der er benyttet i projektet foretage eksperimentelle analyser på udvalgte modelsystemer (luft, jord eller vand) opbygge en projektrapport efter fagområdets normer og formidle projektets problemstilling og resultater skriftligt, grafisk og mundtligt på en sammenhængende måde, herunder sammenhæng mellem problemformulering, projektets udførsel og væsentligste konklusioner sætte projektets problemstilling og resultater i relevant faglig og samfundsmæssig kontekst og identificere relevante interessenter Kompetencer varetage planlægning og gennemførsel af et projekt identificere og udvikle egne muligheder for fortsat videreuddannelse indenfor fagområdet Projektarbejde Prøveform Mundtlig prøve baseret på en skriftlig rapport og projektafslutningen Vurderingskriterier Er angivet i fællesbestemmelserne. 29

30 3.6.6 Human biologi Titel Forudsætninger Undervisningsform Human biologi Human Biology Forår Enzymteknologi 2 eller tilsvarende sikkerhedskursus Projektet bygger videre på viden fra Almen biologi (sideløbende) og Almen kemi Studerende der gennemfører modulet skal kunne redegøre for opbygningen af mennesker, herunder de væsentligste organsystemer og samspil mellem mennesker og omgivelser på molekylært, cellulært eller organisme-niveau redegøre for væsentlige biologiske faktorer for et godt menneskeliv foretage eksperimentelle analyser på udvalgte humane celler, væv, organer, hele mennesker eller humane model-systemer redegøre for og anvende de analytiske teknikker, der er benyttet i projektet opbygge en projektrapport efter fagområdets normer og formidle projektets problemstilling og resultater skriftligt, grafisk og mundtligt på en sammenhængende måde, herunder sammenhæng mellem problemformulering, projektets udførsel og væsentligste konklusioner sætte projektets problemstilling og resultater i relevant faglig og samfundsmæssig kontekst og identificere relevante interessenter Kompetencer organisere gruppesamarbejde og samarbejde med vejledere samt varetage planlægning, gennemførsel og styring af et projekt under hensyntagen til tidligere erfaringer identificere og udvikle egne muligheder for fortsat videreuddannelse indenfor fagområde Projektarbejde Prøveform Vurderingskriterier Mundtlig prøve på baggrund af skriftlig projektrapport og projektafslutningen. Er angivet Fællesbestemmelserne 30

31 semester Fysisk kemi og transportprocesser Dansk titel Forudsætninger Fysisk kemi og transportprocesser Physical Chemistry and Transport Processes Efterår Modulet bygger videre på viden opnået i Almen kemi Studerende der gennemfører modulet skal kunne redegøre for væsker og gassers fysiske egenskaber, strømning i ledningssystemer uden frit vandspejl samt simple kontinuerte reaktorer skal kunne koble den termodynamiske beskrivelse af et kemisk system med tilsvarende beskrivelse af en reaktors fysik skal kunne opstille og gennemføre basale termodynamiske beregninger på kemiske og/eller biologiske systemer skal kunne kombinere simple kemiske reaktioner med transportprocesser Studerende der gennemfører modulet som del af en kandidatuddannelse skal desuden kunne reflektere over fagområdets tilgang til faglige problemstillinger på højt niveau og dets relation til andre fagområder. skal desuden kunne inddrage fagområdet i løsningen af komplekse problemstillinger og dermed opnå ny forståelse af et givet område. Undervisningsform Jf. afsnit 3 Indhold Anvendelse af termodynamiske funktioner Anvendelse af fase-diagrammer til beskrivelse af faseovergange i et kemisk system Kolligative egenskaber Termodynamisk beskrivelse af adsorption og diffusion Strømning i ideelle væsker Strømning i virkelige væsker Simple reaktorer Prøveform Vurderingskriterier Skriftlig eksamen Er angivet i fællesbestemmelserne. 31

32 3.7.2 Grundlæggende organisk og uorganisk kemi Dansk titel Forudsætninger Undervisningsform Indhold Grundlæggende organisk og uorganisk kemi Fundamental Organic and Inorganic Chemistry Efterår Modulet bygger videre på viden opnået i Almen kemi Studerende der gennemfører modulet skal kunne redegøre for kulstofforbindelsers bindingsforhold og stereokemi skal kunne redegøre for funktionelle grupper, nomenklatur og fysiske egenskaber skal kunne redegøre for reaktive intermediære (radikaler, kulstofkationer og anioner) skal kunne redegøre for reaktionsmekanisme, stereokemi og produktfordeling for udvalgte ioniske, metalkompleks- og radikalreaktioner skal kunne redegøre for grundbegreberne i koordinationskemi skal kunne anvende energidiagrammer i forbindelse med reaktivitet skal kunne udlede vigtige egenskaber og strukturer af grundstoffer og forbindelser ved hjælp af det periodiske system skal kunne tegne lewisstrukturer af uorganiske molekyler, samt redegøre for systematikken i krystalstrukturer for uorganiske forbindelser skal kunne bestemme oxidationstrin og afstemme redoxligninger selv i komplicerede tilfælde skal kunne anvende syre-base begrebet på uorganiske forbindelser skal kunne anvende isotop- og nuklearkemiens grundbegreber Studerende der gennemfører modulet som del af en kandidatuddannelse skal desuden kunne reflektere over fagområdets tilgang til faglige problemstillinger på højt niveau og dets relation til andre fagområder. skal desuden kunne inddrage fagområdet i løsningen af komplekse problemstillinger og dermed opnå ny forståelse af et givet område. Forelæsninger og opgaveregning Organisk kemi: Kulstofforbindelsers bindingsforhold og stereokemi. Funktionelle grupper, nomenklatur og fysiske egenskaber. Introduktion til reaktivitet, herunder anvendelse af energidiagrammer. 32

33 Prøveform Vurderingskriterier Reaktive intermediære (radikaler, kulstofkationer og anioner). Reaktionsmekanisme, stereokemi og produktfordeling for udvalgte reaktioner Uorganisk kemi: Det periodiske system, ioniske, kovalente, metalliske og van der Waalske bindinger, hydrogenbindinger og syrebase teori Redoxkemi, oxidationsnumre, lewisstruktur, gitterstruktur, spektroskopi og fave samt interaction mellem lys og elektroner Koordinationskemi, kinetik af ligandudskiftningsreaktioner Isotopers kemi, isotopseparationsmetoder Krystalstruktur, krystalgitter, enhedscelle, diffraktionsmetoder (XRD), Braggs ligning, symmetrioperationer og symmetri elementer Skriftlig eksamen Er angivet i fællesbestemmelserne. 33

34 3.7.3 Grundlæggende organisk og fysisk kemi Dansk titel Forudsætninger Grundlæggende organisk og fysisk kemi Basic Organic and Physical Chemistry Efterår Modulet bygger videre på viden opnået i Almen kemi Studerende der gennemfører modulet skal kunne redegøre for kulstofforbindelsers bindingsforhold og stereokemi skal kunne redegøre for funktionelle grupper, nomenklatur og fysiske egenskaber skal kunne redegøre for reaktive intermediære (radikaler, kulstofkationer og anioner) skal kunne redegøre for væsker og gassers fysiske egenskaber skal kunne opstille og gennemføre basale termodynamiske beregninger på kemiske og/eller biologiske systemer Undervisningsform Jf. afsnit 3 Indhold Omfang Prøveform Vurderingskriterier Kulstofforbindelsers bindingsforhold og stereokemi. Funktionelle grupper, nomenklatur og fysiske egenskaber. Introduktion til reaktivitet, herunder anvendelse af energidiagrammer. Reaktive intermediære (radikaler, kulstofkationer og anioner). Reaktionsmekanisme, stereokemi og produktfordeling for udvalgte Anvendelse af termodynamiske funktioner Anvendelse af fase-diagrammer til beskrivelse af faseovergange i et kemisk system Kolligative egenskaber Termodynamisk beskrivelse af adsorption og diffusion 5 ECTS Skriftlig eksamen Er angivet i fællesbestemmelserne. 34

35 3.7.4 Fysiske og kemiske analysemetoder Dansk titel Forudsætninger Undervisningsform Indhold Prøveform Vurderingskriterier Fysiske og kemiske analysemetoder Physical and Chemical Analytical Methods Efterår Modulet bygger videre på viden opnået i Almen kemi, Fysisk kemi og transportprocesser (sideløbende) Studerende der gennemfører modulet skal kunne redegøre for princippet bag statisk og dynamisk lysspredning skal kunne redegøre for den grundlæggende teori for røngentspredningsteori herunder Braggs diffraktionsligning skal kunne beskrive den grundlæggende teori samt anvendelsesmulighederne for forskellige elektroanalytiske metoder herunder for ionselektive metoder, og coulometri skal kunne forklare den grundlæggende teori for Newtoniske og ikke-newtoniske væsker skal kunne redegøre for hvordan viskositet, yield stress, G og G kan bestemmes eksperimentelt skal kunne forklare princippet bag forskellige kalorimetriske metoder (DSC, STA) skal kunne beskrive og sammenligne forskellige metoder til måling af partikelstørrelse og overfladeladning skal kunne analysere et simpelt termogram Laboratorieøvelser, forelæsninger, Statisk og dynamisk lysspredning, mikroskopi, krystallografi, elektroanalyse, rheologiske metoder og kalorimetri Godkendelse af rapport Er angivet i fællesbestemmelserne. 35

36 3.7.5 Mikrobiologi Dansk titel Mikrobiologi Microbiology Efterår Studerende der gennemfører modulet skal kunne beskrive forskellen mellem prokaryoter og eukaryoter; archea og bacteria; dyre-, plante- og svampeceller skal kunne redegøre for mikroorganismers vækstbetingelser, mikrobiel vækst og hvorledes denne påvirkes af temperatur og ph, samt metoder til at undgå spredning af mikroorganismer skal kunne redegøre for klassificering af mikroorganismer, herunder beskrive hvorledes mikrobiel genetik kan anvendes til at klassificere mikroorganismer, samt inddele mikroorganismer efter energi- og kulstofmetabolisme skal kunne forklare hvorledes fermenterende, respirerende og fotosyntetiske mikroorganismer producerer energi skal kunne beskrive mikrobielle stofomsætninger herunder næringssalt og kulstofkredsløb, samt industriel anvendelse af mikroorganismer Undervisningsform Jf. afsnit 3 Indhold Opbygning af den prokaryote celle Den eukaryote celle og organeller Bakterie-, plante-, dyre- og svampeceller Mikrobiel genetik, phylogeni og evolution Klassificering af mikroorganismer, herunder patogenicitet. Mikroorganismers ernæring og stofskifte Vækst af mikroorganismer Mikrobiel økologi Prøveform Vurderingskriterier Skriftlig eller mundtlig eksamen Er angivet i fællesbestemmelserne. 36

37 3.7.6 Afløbsteknik og hydraulik Dansk titel Forudsætninger Formål Afløbsteknik og hydraulik Urban Drainage and Hydraulics Efterår Modulet bygger videre på viden opnået i Lineær algebra, Calculus at sætte den studerende i stand til at beregne, analysere og dimensionere grundlæggende hydrauliske systemer, såsom vandløb og afløbssystemer. Der fokuseres primært på stationære strømninger. Studerende der gennemfører modulet Skal kunne redegøre for den grundlæggende fysik, teori og metode inden for strømninger i vand og luft Skal kunne beskrive væskers og gassers fysiske egenskaber og karakteristika Skal kunne redegære for udformning, materialer og dimensionsgivende vandstrømme i afløbssystemer. Skal kunne forklare gældende vejledninger, regler og standarder inden for Afløbsteknikken Skal kunne beregne hydrostatiske kræfter. Skal kunne anvende de centrale strømningsligninger (kontinuitets-, energi- og impulsligningen). Skal kunne anvende metoder til at dimensionere for stationære strømninger i åbne og lukkede ledningssystemer (rør, kanaler, vandløb, etc.) Skal kunne anvende metoder til statistisk behandling og fortolkning af nedbørsdata samt kunne anvende disse data til dimensionering. Skal kunne vurdere brugen af og anvende metoder til design af bygværker, bassiner, nedsivnings anlæg, etc. i afløbssystemer. Skal kunne vurdere et afløbssystems selvrensningsevne samt gennemføre forskydningsspændingsberegninger. Skal kunne vurdere hydrauliske effekter af aflastning fra afløbssystemer til vandløb, søer, mv. Skal kunne anvende metoder til dimensionering af pumpesystemer. Kompetencer Skal kunne identificere belastningen på hydrauliske systemer herunder afløbssystemer Skal kunne dimensionere væsentlige hydrauliske konstruktioner. 37

38 Undervisningsform Jf. afsnit 3 Prøveform Vurderingskriterier Skal kunne vurdere optimale valg af løsninger, fx med henblik på klimasikring af afløbssystemer. Mundtlig eller skriftlig eksamen. Er angivet i fællesbestemmelserne 38

39 3.7.7 Kemiske processer Dansk titel Forudsætninger Undervisningsform Indhold Prøveform Kemiske processer Chemical Processes Efterår Kemiteknik 2 eller tilsvarende sikkerhedskursus Projektet bygger videre på viden opnået i Almen kemi, Fysisk kemi og transportprocesser (sideløbende), Fysiskkemiske analysemetoder (sideløbende) Studerende der gennemfører modulet skal kunne anvende kemiske begreber og videnskabelig fremstilling korrekt skal kunne redegøre for udvalgte stoffers struktur og egenskaber skal kunne foretage kvantitative beregninger på fysiske og kemiske processer eller systemer skal kunne anvende basale analyseteknikker i teori og praksis, samt redegøre for den kemisk-fysiske baggrund for teknikkerne skal kunne anvende grundlæggende statistiske begreber i teori og praksis håndtere sikkert eksperimentelt arbejde med mikroorganismer, herunder vurdere og anvende relevante beskyttelsesforanstaltninger, arbejde med sterile teknikker, benytte relevante kilder til information samt bortskaffe spild og affald efter forskrifter Kompetencer skal kunne anvende teorier og metoder beskrevet i projektet til at tilrettelægge og udføre laboratorieforsøg skal kunne planlægge og gennemføre en eksperimentserie i praksis skal kunne formidle de opnåede resultater skriftligt og mundtligt Projektarbejde Projekterne tager udgangspunkt i relevante industrielle kemiske processer og sigter mod en både teoretisk og eksperimentel analyse af disse. Projekterne vil derfor have et stort eksperimentelt fokus, hvorigennem forståelse og anvendelse af basale separations- og analyseteknikker kan indlæres. Derudover skal projekterne træne den studerende i tilrettelæggelse, udførelse og afrapportering af eksperimentelt arbejde. Mundtlig prøve på baggrund af skriftlig projektrapport og projektafslutningen. Godkendt prøve i laboratoriesikkerhed 39

40 Vurderingskriterier er forudsætning for deltagelse i projekteksamen Er angivet Fællesbestemmelserne. 40

41 Titel Eksperimentel miljøteknologi Eksperimentel miljøteknologi Experimental Environmental Technology Efterår Forudsætninger Byens forurening 2 eller tilsvarende sikkerhedskursus Projektet bygger videre på viden opnået i Almen kemi, Mikrobiologi (sideløbende) Studerende der gennemfører modulet skal kunne redegøre for prokaryote og eukaryote cellers opbygning og samspil med omgivende miljøer skal kunne forklare stofomsætning i forskellige miljøtekniske eller naturlige systemer skal kunne vurdere systemafgrænsninger samt opstille masse- og energibalancer for systemer med og uden stofomsætning skal kunne foretage kvantitative beregninger på fysiske, kemiske og biologiske processer eller systemer skal kunne vurdere potentielle risici og sikkerhedsforanstaltninger ved omgang med organismer, specielt mikroorganismer, kemiske og biologiske stoffer, samt håndtere disse i praksis skal kunne anvende basale analyseteknikker i teori og praksis, samt redegøre for den kemisk-fysiske baggrund for teknikkerne skal kunne anvende grundlæggende statistiske begreber i teori og praksis håndtere sikkert eksperimentelt arbejde med mikroorganismer, herunder vurdere og anvende relevante beskyttelsesforanstaltninger, arbejde med sterile teknikker, benytte relevante kilder til information samt bortskaffe spild og affald efter forskrifter Kompetencer skal kunne anvende de i projektet anvendte teorier og metoder til at tilrettelægge og udføre laboratorieforsøg skal kunne planlægge og gennemføre en eksperimentserie i praksis skal kunne formidle de opnåede resultater skriftligt og mundtligt Undervisningsform Projektarbejde Indhold Projektet tager udgangspunkt i en miljøteknisk problemstilling som f.eks bioenergi og/eller produktion og forbrug af drivhusgasser med fokus på omsætningsprocesser i et miljøteknisk system og/eller organismernes samspil med det omgivende miljø. Projekterne vil have en eksperimentel del, hvor basale separations- eller analyseteknikker anvendes. Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftlig projektrapport og 41