Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Transkript

1 Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Studieordning for 1. og 2. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet 2010

2 Forord I medfør af lov 985 af 21. oktober 2009 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Dette dokument beskriver det anbefalede studieforløb for studerende, der ønsker særlig viden, færdigheder og kompetencer inden for Sundhedsteknologi. Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er en tre-årig uddannelse, der giver adgang til kandidatuddannelserne i Sundhedsteknologi på AAU og Medicin & Teknologi på DTU. Uddannelsen fokuserer på den tekniske side af grænsefladen mellem lægevidenskab og teknologi inden for sundhedssektoren, med inddragelse af kroppen som fysiologisk system. Aalborg Universitet, maj 2010, Johannes Jan Struijk, Studienævnsformand.

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 KAPITEL 1: STUDIEORDNINGENS HJEMMEL MV BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD STUDIENÆVNSTILHØRSFORHOLD... 4 KAPITEL 2: OPTAGELSE, BETEGNELSE, VARIGHED OG KOMPETENCEPROFIL OPTAGELSE UDDANNELSENS BETEGNELSE PÅ DANSK OG ENGELSK UDDANNELSENS NORMERING ANGIVET I ECTS EKSAMENSBEVISETS KOMPETENCEPROFIL UDDANNELSENS KOMPETENCEPROFIL... 5 KAPITEL 3: UDDANNELSENS INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE UDDANNELSESOVERSIGT VIDENSKABSTEORI OG VIDENSKABELIG METODE VALGFAG SEMESTER SEMESTER SEMESTER SEMESTER SEMESTER SEMESTER KAPITEL 4: IKRAFTTRÆDELSE, OVERGANGSREGLER OG REVISION KAPITEL 5: ANDRE REGLER REGLER OM SKRIFTLIGE OPGAVER, HERUNDER BACHELORPROJEKTET REGLER OM MERIT, HERUNDER MULIGHED FOR VALG AF MODULER, DER INDGÅR I EN ANDEN UDDANNELSE VED ET UNIVERSITET I DANMARK ELLER UDLANDET REGLER OMKRING FORLØB OG AFSLUTNING AF BACHELORUDDANNELSEN SÆRLIGT PROJEKTFORLØB EKSAMENSREGLER DISPENSATION UDDYBENDE INFORMATION AFSLUTNING AF BACHELORUDDANNELSEN REGLER OG KRAV OM LÆSNING AF TEKSTER PÅ FREMMEDSPROG OG ANGIVELSE AF HVILKET KENDSKAB TIL FREMMEDSPROGET(ENE) DETTE FORUDSÆTTER

4 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er tilrettelagt i henhold til videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt ved School of Medicine and Life Science. 4

5 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi forudsætter en gymnasial uddannelse. Adgangskravene er Dansk og Matematik på A-niveau, Fysik og Engelsk på B-niveau, samt Kemi på C-niveau. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Studerende, der har gennemført bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, får titlen: Bachelor i teknisk videnskab i sundhedsteknologi (Bachelor of Science (BSc) in Biomedical Engineering and Informatics). Studerende, der gennemfører et andet (individuelt) studieforløb til bachelorniveau med hovedvægt inden for et af ovennævnte områder, som fagligt kan godkendes af studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt, får samme titel. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsen fokuserer på den tekniske side af grænsefladen mellem lægevidenskab og teknologi inden for sundhedssektoren med inddragelse af kroppen som fysiologisk system. i. Viden og forståelse Vidensfeltet En bachelor i Sundhedsteknologi har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende ingeniørvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder: matematik, statistik naturvidenskab elektronik og datateknik software design signalanalyse og behandling fysiologisk modellering anatomi og fysiologi sundhed og sygdom klinisk praksis og teknologi vurdering Forståelses og refleksionsniveauet 5

6 En bachelor i Sundhedsteknologi kan forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for vidensfeltet. ii. Færdigheder Typen af færdigheder En bachelor i Sundhedsteknologi kan anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder til identificering og analyse af komplekse problemstillinger og identificering, analyse, design og implementering af teknologiske løsninger inden for sundhedssektoren, med fokus på klinisk praksis. Her indgår især færdigheder til at måle og fortolke signaler og data fra levende organismer, samt at fortolke kliniske og sundheds-relevante problemer på en måde der muliggør målinger, eksperimenter, modellering og design. Vurdering og beslutning En bachelor i Sundhedsteknologi kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med inddragelse af regulatoriske begrænsninger samt etiske og samfundsmæssige implikationer. Formidling En bachelor i Sundhedsteknologi kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering. iii. Kompetencer Handlingsrummet En bachelor i Sundhedsteknologi kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge. Samarbejde og ansvar En bachelor i Sundhedsteknologi kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører og teknisk personale samt læger og øvrigt sundhedsvidenskabeligt personale, både i forsknings- og udviklingssituationer. Læring En bachelor i Sundhedsteknologi kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 6

7 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: projektarbejde forelæsninger klasseundervisning workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde 7

8 3.1 Uddannelsesoversigt Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået / ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve point 1. Introduktion til Sundhedsteknologisk projektarbejde 5 Bestået/ikke bestået Intern Sundhedsteknologi projekt 10 7-trinsskala Intern Grundlæggende programmering 5 Bestået/ikke bestået Intern Lineær algebra 5 7-trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern 2. Eksperimentel fysiologi 15 7-trinsskala Ekstern Fysiologi i teori og praksis 5 Bestået/ikke bestået Intern Calculus 5 7-trinsskala Intern Fagenes videnskabsteori og metoder 5 Bestået/ikke bestået Intern SUM Videnskabsteori og videnskabelig metode Videnskabsteori og videnskabelig metode indlæres gennem kursusaktiviteterne Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (1. sem.) og Fagenes videnskabsteori og metode (2. sem.) og bringes i anvendelse i projektmodulet Eksperimentel fysiologi (2. semester). 3.3 Valgfag Bacheloruddannelsen giver den studerende valgfrihed til individuel profilering af sin uddannelse. Denne valgfrihed opnås dels i forbindelse med muligheden for at sammensætte et individuelt semester (jf. afsnit 5.4) og dels i kraft af, at der på alle semestre udbydes flere 15 ECTS projektforslag med forskelligt indhold, indenfor et mere generelt tema. Derudover udbydes der 5 ECTS valgfrihed på 6. sem. 8

9 semester Introduktion til Sundhedsteknologisk projektarbejde Dansk titel Engelsk titel Placering Forudsætninger Omfang Læringsmål Undervisningsform Indhold Prøveform Vurderingskriterier Introduktion til Sundhedsteknologisk projektarbejde Introduction to projects in Biomedical Engineering Efterår (1. semester) Ingen 5 ECTS Studerende der gennemfører modulet Viden har viden om arbejdsprocesserne i et problembaseret projektarbejde, har viden om sundhedsteknologis faglige profil. Færdigheder kan analysere egen læreproces, kan organisere et korterevarende gruppesamarbejde og samarbejde med vejleder, kan formidle resultatet af et problembaseret projektarbejde og projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser, skriftligt, grafisk og mundtligt. Kompetencer kan definiere vidensbehov og kan tilegne sig den viden som er nødvendig for at kunne gennemføre et korterevarende sundhedsteknologiprojekt. Projekt Projektet tager udgangspunkt i analysen af et sundhedsteknologisk system. Projektgruppen skal under projektet udarbejde en rapport, udarbejde en procesanalyse, deltage i en erfaringsopsamling, deltage i et fremlæggelsesseminar, hvor projektgruppens dokumenter diskuteres. Intern ved deltagelse i et fremlæggelsesseminar med fremlæggelse af rapporten og en analyse af projektarbejdsformen. Er angivet i rammestudieordningen. 9

10 3.4.2 Sundhedsteknologi projekt Titel Engelsk titel Placering Sundhedsteknologi projekt Project in Biomedical Engineering Efterår (1. Semester) Forudsætninger Afsluttet Introduktion til Sundhedsteknologisk projektarbejde (3.4.1) Omfang Læringsmål 10 ECTS Studerende der gennemfører modulet Viden har kendskab til måder, hvorpå en sundhedsteknologisk problemstilling og dens løsning kan betragtes og vurderes i en klinisk sammenhæng, i et omfang så relevante kontekstuelle perspektiver kan udpeges, har viden om systemer i et ingeniørsmæssigt perspektiv har viden om teori og metode i et omfang, så der kan redegøres for projektets teoretiske og metodiske grundlag, har viden om sundhedsteknologi-uddannelsens faglige indhold og potentialer. Færdigheder kan analysere konkret teknologi som system og delsystemer, kan analysere egen læreproces, kan organisere gruppesamarbejde og samarbejde med vejledere kan formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en struktureret og forståelig måde, såvel skriftligt, grafisk som mundtligt Kompetencer Undervisningsform Projektarbejde Indhold Prøveform Vurderingskriterier kan anvende projektarbejde som studieform, herunder de gennemgåede metoder til organisering af gruppesamarbejdet og løsning af gruppekonflikt, kan tage ansvar for egen læreproces samt generalisere og perspektivere de erhvervede erfaringer med projektarbejde som studieform. Projektet tager udgangspunkt i en analyse af et konkret eksempel på en moderne sundhedsteknologi med inddragelse af teknologiens betydning for den kliniske virkelighed og med inddragelse af relevante kontekstuelle perspektiver, som f.eks. brugersituation, patient, økonomi, og etiske aspekter. Der skal udarbejdes en skriftlig procesanalyse. Intern mundtlig prøve på baggrund af skriftlig projektrapport og projektafslutningen. Er angivet i rammestudieordningen 10

11 3.4.3 Matematik 1A Dansk titel Engelsk titel Placering Forudsætninger Omfang Undervisningsform Læringsmål Matematik 1A: Lineær algebra Mathematics 1A: Linear algebra Efterår (1. semester) Ingen 5 ECTS Forelæsninger og opgaveregning Studerende der gennemfører modulet Viden har viden om definitioner, resultater og teknikker indenfor teorien for lineære ligningssystemer har kendskab til lineære transformationer og deres sammenhæng med matricer har viden om computerværktøjet Matlab og dets anvendelse indenfor lineær algebra har kendskab til simple matrixoperationer har kendskab til invertibel matrix og invertibel lineær afbildning har kendskab til til vektorrummet Rn og underrum deraf har kendskab til lineær afhængighed og uafhængighed af vektorer, samt dimension og basis for underrum har kendskab til determinant for matricer har kendskab til egenværdier og egenvektorer for matricer og deres anvendelse har kendskab til projektioner og ortonormale baser har viden om første ordens differentialligninger, samt om systemer af lineære differentialligninger Færdigheder kan anvende teori og regneteknik for lineære ligningssystemer til at afgøre løsbarhed, og til at bestemme fuldstændige løsninger og deres struktur kan repræsentere lineære ligningssystemer ved hjælp af matrixligninger, og omvendt kan bestemme og anvende reduceret echelonform af en matrix kan anvende elementære matricer i forbindelse med Gausselimination og inversion af matricer kan afgøre lineær afhængighed eller lineær uafhængighed af små systemer af vektorer kan bestemme dimension af og basis for underrum kan bestemme matrix for en givet lineær afbildning, og omvendt kan løse simple matrixligninger kan beregne invers af små matricer kan bestemme dimension af og basis for nulrum og søjlerum 11

12 kan beregne determinanter og kunne anvende resultatet af beregningen kan beregne egenværdier og egenvektorer for simple matricer kan afgøre, om en matrix er diagonaliserbar, og i bekræftende fald gennemføre en diagonalisering, for simple matricer kan beregne den ortogonale projektion på et underrum af Rn kan løse separable og lineære første ordens differentialligninger, generelt, og med begyndelsesbetingelser Indhold Prøveform Vurderingskriterier Kompetencer skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber indenfor lineær algebra Se læringsmål Intern skriftlig prøve. Er angivet i rammestudieordningen Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Dansk titel Engelsk titel Placering Forudsætninger: Omfang: Formål: Mål: Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Problem based learning in science, technology and society Efterår Ingen. 5 ECTS Kursets formål er at støtte de studerende, teoretisk såvel som praktisk i at planlægge og udføre et problembaseret projektarbejde i grupper, under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer og den samfundsmæssige sammenhæng, som projektet indgår i. I de studerendes projektarbejde er den væsentligste ressource projektgruppen, og for at udnytte og udvikle gruppemedlemmernes ressourcer bedst muligt, er det væsentligt at fokusere på at optimere gruppens samarbejde, læring og projektstyring. Men projektet skal også være levedygtigt udenfor projektgruppens rammer. Et problemorienteret projekt tager udgangspunkt i et konkret behov for en løsning og en aftager af løsningen, som er indlejret i en samfundsmæssig kontekst. Ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskaberne er påvirket af og påvirker i sig selv menneskers og samfunds udvikling. Studerende der gennemfører modulet Viden kan redegøre for grundlæggende læringsteori; 12

13 Prøveform: kan redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde kan redegøre for forskellige tilgange til problembaseret læring (PBL); herunder Aalborg modellens udgangspunkt i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhæng kan redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv kan redegøre for konkrete metoder til at udføre denne analyse og vurdering Færdigheder kan analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres; kan reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter; kan analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats; kan reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv kan udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå. Kompetencer kan indgå i et teambaseret projektarbejde kan formidle et projektarbejde kan reflektere og udvikle egen læring bevidst kan indgå i og optimere kollaborative læreprocesser Intern prøve Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen Grundlæggende programmering (imperativ programmering) Titel Engelsk titel Placering Forudsætninger Omfang Grundlæggende programmering (imperativ programmering) Introduction to programming (imperative programming) Efterår (1. semester) Ingen 5 ECTS 13

14 Læringsmål Computere er uanset fagområde et af de vigtigste værktøjer til problemløsning i dag. Den studerende skal derfor opnå et kendskab til datalogiske grundbegreber i så almen en form, at vedkommende bliver i stand til at løse problemer ved hjælp af imperative programmeringssprog. I dette kursus opnår den studerende indblik i grundlæggende begreber som algoritmer, datastrukturer og computerarkitekturer. De studerende der gennemfører modulet opnår flg.: Viden: o Udviklingsmiljø og kompilering o Imperative principper o Datatyper og variable o Kontrolstrukturer o Funktioner og procedurer o Datastrukturer herunder arrays o Input/output o Sammensatte datastrukturer o Simple algoritmer (f.eks. sortering og søgning) o Basal test af programmer o Skal kunne forstå grundbegreberne indenfor de ovennævnte emneområder Færdigheder: Den studerende skal efter kurset være i stand til at til at skrive, afvikle og teste imperative programmer, hvori de ovennævnte grundbegreber indgår i løsningen og at anvende korrekt fagterminologi Kompetencer: Den studerende kan efter kurset både selvstændigt og i samarbejde med andre implementere et imperativt program som løsning på en defineret opgave Undervisningsform Indhold Prøveform Vurderingskriterier Forelæsninger med tilhørende opgaver, praktiske programmerings- og dataopsamlings- databehandlings- og datapræsentations opgaver Se læringsmål Intern Er angivet i rammestudieordningen semester Eksperimentel fysiologi Dansk titel Engelsk titel Eksperimentel fysiologi Experimental physiology 14

15 Placering Forudsætninger Omfang Læringsmål Undervisningsform Forår (2. semester) Ingen 15 ECTS Formålet med projektet er, efter at den studerende har stiftet bekendskab med sundhedsteknologiske systemer i de første-semesters projekter, at betragte (dele af) kroppen som fysiologisk system, der giver anledning til målbare fenomener. Studerende der gennemfører modulet Viden har en forståelse af en systembeskrivelse af fysiologien, har en forståelse af fysiologiske signalers oprindelse, har en forståelse af de kliniske sammenhænge ift. projektets specifikke problemstilling, kan anvende basale måleteknikker, har en forståelse af dataopsamling og dataopsamlingssystemer, kan reflektere over teori, metoder og instrumenteringen ift. den specifike sundhedsteknologiske problemstilling, Færdigheder kan planlægge og udføre basale eksperimenter der inkluderer målinger fra mennesker (af biologiske signaler?) kan anvende Matlab til signalopsamling og/eller behandling og visualisering af biologiske signaler med inddragelse af brugssituationen og brugerkrav, kan bearbejde den valgte problemstilling med inddragelse af relevante sundhedsvidenskabelige, humanistiske eller samfundsmæssige sammenhænge, kan gennemføre en metodisk og konsekvent analyse af resultaterne af denne bearbejdning og drage konklusioner på baggrund heraf, planlægge og styre et projektarbejde, kan dokumentere eksperimentelle metoder og instrumentering, samt resultater, kan formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en klart struktureret, sammenhængende måde, såvel skriftligt, grafisk og mundligt. Kompetencer kan definere vidensbehovet ift. gennemførelse af et projekt, kan selvstændigt styre et længerevarende projektarbejde, kan kritisk vurdere relevansen af den indhentede viden i forhold til projektet, kan analysere egen læreproces, kan analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet og reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger af problemer og evt. konflikter i projektgruppen, kan reflektere over sin professionelle rolle inden for sundhedsvæsenet. Projektarbejde 15

16 Indhold Projektet omfatter gruppedannelsen, gennemførelse af projektarbejdet, statusseminar, samt den afsluttende fremlæggelsesseminar og projektprøve. Projektrapporten skal indeholde et metodeafsnit, der dokumenterer, analyserer og vurderer de anvendte metoder. Som dokumentation for de ønskede færdigheder skal projektgruppen 1. udarbejde en rapport, 2. udarbejde en procesanalyse, 3. deltage i fremlæggelsesseminar forud for eksamen samt 4. deltage i den individuelle prøve. Prøveform Vurderingskriterier Rapporten, procesanalysen og prøven dokumenterer færdigheder vedrørende de tekniske og sundhedsfaglige kompetencer, de kontekstuelle kompetencer samt projektarbejds-kompetencer. Procesanalysen og prøven dokumenterer færdigheder vedrørende projektarbejdets kompetencer. Intern. Er angivet i rammestudieordningen Calculus Dansk titel Engelsk titel Placering Forudsætninger Omfang Begrundelse Læringsmål Calculus Calculus Forår (2. semester) Lineær algebra 5 ECTS Matematiske teorier, resultater og metoder er væsentlige for at kunne formulere, forstå og løse problemstillinger indenfor mange fagområder. Studerende der gennemfører modulet Viden har kendskab til definitioner, resultater og teknikker indenfor teorien for differentiation og integration af funktioner af to eller flere variable har kendskab til de trigonometriske funktioner og deres inverse funktioner har kendskab til beskrivelsen af simple flader i hhv. retvinklede-, polære-, og sfæriske koordinater har kendskab til de komplekse tal, deres regneregler og deres repræsentationer har kendskab til faktorisering af polynomier over de komplekse tal har kendskab til den komplekse eksponentialfunktion, dens egenskaber, og dens forbindelse med trigonometriske funktioner har kendskab til kurver i planen (både i rektangulære og polære koordinater) og rummet, parametrisering, tangentvektor og krumning for disse 16

17 har kendskab til teorien for anden ordens lineære differentialligninger med konstante koefficienter Færdigheder kan visualisere funktioner af to og tre variable ved hjælp af grafer, niveaukurver og niveauflader kan foretage bestemmelse af lokale og globale ekstrema for funktioner af to og tre variable kan bestemme areal, volumen, inertimoment og lignende ved anvendelse af integrationsteori kan approksimere funktioner af en variabel ved hjælp af Taylors formel, og kunne anvende lineær approksimation for funktioner af to eller variable har færdighed i regning med komplekse tal kan finde rødder i den komplekse andengradsligning og udføre faktorisering af polynomier i simple tilfælde kan løse lineære andenordens differentialligninger med konstante koefficienter, generelt, og med begyndelsesbetingelser kan ræsonnere med kursets begreber, resultater og teorier, i simple konkrete og abstrakte problemstillinger Kompetencer skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber fra calculus Indhold Omfang i ECTS Prøveform Bedømmelse Vurderingskriterier 5 ECTS Ekstern skriftlig prøve. Individuel bedømmelse 7-trinsskala Er angivet i rammestudieordningen Fagenes videnskabsteori og metode Titel Engelsk titel Placering Forudsætninger Omfang Læringsmål Fagenes videnskabsteori og metode Scientific theory and method Forår (2. semester) Ingen 5 ECTS Studerende der gennemfører modulet Viden 17

18 Undervisningsform Indhold skal kunne redegøre for forskellige videnskabs- og teknologihistoriske tilgange og videnskabelige metoder, samt eksemplificere disse skal kunne gengive forskellige syn på videnskab og teknologi, samt anvende disse til at karakterisere konkrete historiske hændelser skal kunne anvende simple statistiske metoder (middelværdi, spredning, lineær regression) til resultatbehandling Færdigheder skal kunne vurdere konkrete eksempler på teknologier og videnskabelige udviklingstendenser, samt begrunde vurderingerne skal kunne vurdere eksperimentelle data s gyldighed Forelæsninger, gruppearbejde, seminar, opgaveregning Teoridelen omfatter temaforelæsninger, der dels beskæftiger sig med fagene i et historisk perspektiv og dels anskueliggører betydningen for den kulturelle og samfundsmæssige udvikling. Historiografi samt Videnskabelige metoder og modeller. case 1: Darwin evolutionsteori case 2: Opdagelsen af DNA case 3: Termodynamik case 4: Udvikling af atom og molekylemodeller fra oldtidens Grækenland til kvantemekanikken case 5: Forureningens historie Videnskabens interne etik og eksterne etik. Logik og argumentationsteori. Prøveform Vurderingskriterier Metodedelen omfatter usikkerhed og usikkerhedsberegning herunder usikkerhedsberegning på sammensatte udtryk. Her er typisk tale om vurdering af forskellig udstyrs og apparaturs måleusikkerhed, og hvorledes man kan styre sin måleusikkerhed ved passende valg af udstyr. Simpel laboratoriestatistik, dvs. middelværdi, varians, spredning/- standardafvigelse, standardfejl. Gentagelsers betydning for beregning og vurdering af analysenøjagtighed. Lineær regression. Vurdering af detektions- og kvantificeringsgrænser vha. standardkurven. Intern - Aktiv deltagelse (løbende evaluering), herunder aflevering af rapport, og deltagelse i et seminar. Er angivet i rammestudieordningen Fysiologi i teori og praksis Titel Engelsk titel Fysiologi i teori og praksis Theoretical and experimental physiology 18

19 Placering Forudsætninger Omfang Læringsmål Forår (2. Semester) Forventes at 2x5 forelæsninger er sammen med Kemi, miljø og bioteknologi og at 1x5 forelæsninger (laboratoriearbejde) er kun for Sundhedsteknologi Ingen 5 ECTS Studerende der gennemfører modulet Viden kan beskrive de grundlæggende principper og reaktioner indenfor den cellulære energiomsætning, kan redegøre for cellen, dens struktur, membraner, organeller og deres funktion, kan beskrive de grundlæggende strukturer i menneskets organer, deres opbygning og funktion, herunder bevægeapparat, kredsløb, respiration, fordøjelses- og udskillelsessystemer, kan beskrive organismens reguleringssystemer, herunder nerve-, sanse-, hormon- og immunsystemer, kan redegøre for geners og proteiners funktion og struktur, kan benytte korrekte begreber, notationer og symboler indenfor de ovennævnte områder, kan benytte korrekte begreber, notationer og symboler inden for de ovennævnte områder, Færdigheder kan forklare ligheder og forskelle mellem de 4 vævstypers opbygning og funktionsmåde, kan oversætte anatomiske steder/retninger/planer mellem anatomisk nomenklatur og hverdagssproglig beskrivelse, kan formidle organfunktion og organsystemfunktion til ikke-specialister, kan udføre og analysere (forklare mht. årsag-virkning ved inddragelse af viden om celler, vævstyper og til dels organer og organsystemer) eksperimentelle analyser på udvalgte celler/væv/organer/organsystemer, kan forudsige udfald af eksperimentelle analyse på udvalgte celler/væv/ organer/organsystemer. Undervisningsform Forelæsninger med dertilhørende opgaver Indhold Celle og organellers struktur og funktion. Udvalgte biologiske molekylers (småmolekyler, proteiner og nukleinsyrer) struktur og funktion. Den cellulære energiomsætning. Menneske organer, deres opbygning og funktion, herunder bevægeapparat, kredsløb, respiration, fordøjelses- og udskillelsessystemer. Organismens reguleringssystemer, herunder nerve-, sanse-, hormon- og immunsystemer. Genetik, mutationer, selektion og evolution 19

20 Prøveform Vurderingskriterier I kurset kan indgå praktiske eksperimenter i laboratoriet. Intern mundtlig prøve på baggrund af skriftlig projektrapport og projektafslutningen. Er angivet i rammestudieordningen 20

21 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er vedtaget af Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt og er godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. september Studieordningen træder i kraft for studerende, der starter på uddannelsens 1. semester Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2007, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2013, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Gældende version af studieordningen er offentliggjort på 21

22 Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold. 5.4 Særligt projektforløb Den studerende kan på 3., 4. eller 5. semester, efter ansøgning, sammensætte et uddannelsesforløb, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter jf. Rammestudieordningens afsnit Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteters hjemmeside. 5.6 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 22

23 5.7 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside., herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 5.8 Afslutning af bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, den er påbegyndt. 5.9 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget(ene) dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. 23