Indberetning nr. 5 / 2013

Transkript

1 Færøudvalget FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 22. august 2013 J.nr dmk Indberetning nr. 5 / 2013 Emner: Lagmandens Olajtale i forbindelse med Lagtingets åbning gav ikke anledning til større debat og blev kritiseret for at være uden politiske visioner. Færøernes sildestrid mod EU kulminerer nu foreløbig med iværksættelsen af EU s sanktioner mod Færøerne, der træder i kraft den 28. august. Der er fuld opbakning til landsstyrets linje i sagen og enighed om, at nu skal man stå sammen. Rigsfællesskabet er inddraget i debatten og lagmanden mener at sagen er alvorlig for rigsfællesskabet. Han mener også, at sagen viser behovet for justeringer af rigsfællesskabet og henviser til hans tidligere udtalelser omkring en færøsk forfatning. Erhvervslivet vil få problemer med sanktionerne, men finder løsninger. Og så er der hidtil i år fisket mere makrel ved Færøerne end sidste år og især mere sild. Lagtinget har vedtaget en mindre reduktion af fiskedagene for fiskeåret 2013/2014. Reduktionen kritiseres for kun at være kosmetisk og af symbolsk betydning. En løsning med privat finansiering af en undervandstunnel mellem Eysturoy og Tórshavn har vakt stor debat på Færøerne og bragt landsstyremanden i politisk stormvejr. Én undersøisk tunnel ender måske med at blive til to, hvis man skal finde et flertal til planen. Kreditvurderingsbureauet Moody s overvejer at nedjustere Færøernes kreditvurdering som følge af EU s handelssanktioner mod Færøerne som følge af sildestriden. Der har været flere grindefangster den seneste måneds tid. Der er usikkerhed omkring gennemførelsen af Projekt SALT på Suderø, da ingen af de store entreprenører ville byde på de store arbejder ved den anden udbudsrunde. De arbejdsløse på Færøerne flytter hellere til udlandet end til nabobyen for at søge arbejde, men er i øvrigt ikke særlig mobile. Bakkafrost investerer for over 1 mia. kr. over de kommende fem år. Rigsombudsmanden på Færøerne har udgivet sin årlige Beretning om færøske samfundsforhold. Lagmandens åbningstale til Olaj I henhold til den færøske styrelsesordning starter et nyt lagtingsår med Lagtingets åbning til Olaj (den 29. juli). Rigsombuddets oversættelse af lagmandens åbningstale, inkl. lovkatalog, er vedlagt denne Indberetning. Sidste år løb lagmandens udtalelse om rigsfællesskabet, og hans drøm om et rigsfællesskab bestående af tre selvstændige lande, med overskrifterne. Denne gang indeholdt talen ikke markante politiske udmeldinger, og der var efterfølgende ikke de store reaktioner på talen. Postboks 12 Telefon: E-post: ro@fo.stm.dk CVR nr FO-110 Tórshavn Telefax: V-tal

2 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2 Ifølge avisen Dimmalættings leder den 31. juli anvendte lagmanden talen til at redegøre for, hvad koalitionen har gennemført det seneste år, og hvad der ellers er sat i gang. Det blev i lederen bemærket, at lagmanden stort set ikke brugte tid på den største sag for både færøsk erhvervsliv og færingerne generelt, som er EU s boykot af færøske fiskevarer. Lederen i den anden færøske avis, Sosialurin, efterlyste klare politiske udmeldinger fra lagmanden, herunder bl.a. nogle konkrete holdninger til den annoncerede fiskerireform, i stedet for de generelle vendinger om, at det går godt på Færøerne. Sosialurin bemærkede i en anden artikel samme dag, at af de 74 sager, der var med i lovkataloget sidste år, nåede mindre end en tredjedel at blive lagt frem i Lagtinget i det nu overståede lagtingsår. Oppositionen kritiserer generelt lagmanden for ikke at være mere konkret i sin tale og efterlyser ligeledes mere klare politiske planer og visioner. Sildestriden mellem Færøerne og EU Striden mellem Færøerne og EU, der er opstået efter at Færøerne i marts besluttede unilateralt at fastsætte kvoten for atlanto-skandisk sild til 17 pct. for 2013, jf. bl.a. Indberetning nr. 3/2013, har naturligvis været et stort emne hen over sommeren, og især nu hvor EU-sanktioner af Færøerne ser ud til at træde i kraft sidst på måneden. Danmarks dobbeltrolle som en del af rigsfællesskabet og medlem af EU har som ventet også været et emne i debatten. Nu ser EU-sanktionerne ud til at blive en realitet den 28. august, efter at Kommissionen den 21. august har offentliggjort forordning nr. 793/2013 om fastlæggelse af foranstaltninger for Færøerne med henblik på at sikre bevarelsen af bestanden af atlantisk-skandinavisk sild. Forordningen kan findes via dette link: Sanktionerne indeholder dels et import- og transitforbud for atlanto-skandisk sild og makrel fra Færøerne, dels indeholder de et forbud mod, at færøske fartøjer, som fisker sild og makrel eller skibe, som fisker færøsk sild og makrel på færøsk fiskerilicens, anvender EU s havne, herunder også danske havne. Makrel er også omfattet af sanktionerne, da Kommissionen har valgt at definere makrel som en tilknyttet art til atlanto-skandisk sild, da det ofte ikke er muligt at fange sild uden samtidig at fiske makrel. Færøerne fik den 16. august en fuldmagt af udenrigsminister Villy Søvndal til indledning af en voldgiftsprocedure under Havretskonventionens Bilag VII i tvisten mellem Færøerne og EU. Samme dag indledte Færøerne proceduren ved at notificere Kommissionen om den færøske intention om at initiere en voldgiftsret. I den forbindelse udsendte lagmanden en pressemeddelelse, hvor han redegjorde nærmere for de færøske begrundelser for at indlede sagen og de krav man fra Færøernes side har i sagen: I dag har Færøerne overdraget tvisten med EU til en international domstol. Voldgiftssagen sættes i værk i overensstemmelse med FN s Havretskonvention. Færøerne anmoder voldgiftsretten om at stadfæste i sin kendelse, at EU har brudt sin forhandlingspligt ved at bruge sådanne trusler i forbindelse med administrationen af

3 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3 en bevægelig fiskebestand. Voldgiftsretten bliver samtidig bedt om at pålægge EU at trække truslerne tilbage. I henhold til international lov skal lande bestræbe sig på at løse uenigheder imellem sig på fredelig vis. International lov pålægger også, at når en tvist er lagt op til en international voldgiftsret eller domstol, skal parterne ikke tage skridt, der kan optrappe tvisten eller stride imod den kendelse, som afventes. Landsstyret har taget dette skridt, fordi EU fortsat ikke viser vilje til at løse tvisten om fordelingen af nordhavssild med udgangspunkt i en fredelig fremgangsmåde. Såfremt EU sætter handelsboykottet i værk, er dette at betragte som en optrapning af striden. Et sådant brud på folkeretlige forpligtelser medfører også, at betingelserne for at enes forværres væsentligt. Udenrigsminister Villy Søvndal har siden fulgt op på sagen med et brev den 20. august til EU- Kommissionen, hvor han redegør for, at det er Danmarks holdning, at mulighederne for at finde en forhandlingsløsning ikke er udtømte. Samtidig anmoder han om at sanktionerne suspenderes, mens voldgiftssagen behandles. Omtale i medierne og debatten på Færøerne Sagen har været omfattende omtalt i de danske medier, og til tider endda mere end det har været tilfældet på Færøerne, hvor de færøske politikere har været tilbageholdende med udmeldinger om næste skridt og deres overvejelser. Det har efterladt det indtryk hos flere på Færøerne, at landsstyret ikke har været aktive nok og kunne have gjort mere. Således har både landsstyremedlem Annika Olsen (Folkeflokken) og Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin), MF, været ude med offentlig kritik af, at Færøerne ikke har været gode nok til at sælge sit budskab og den færøske vinkel på sagen. Det er deres opfattelse, at EU har været dygtigere til at sælge deres budskab, der lader Færøerne stå alene tilbage som skurken, der ikke vil være med til at sikre et bæredygtigt fiskeri af silden. Der har på Færøerne ikke været nogen større politisk diskussion af rimeligheden i det færøske krav på 17 pct. af kvoten, men der har derimod været stillet spørgsmål ved, om landsstyret har valgt den rette taktik og fremgangsmåde. Sjúrður Skaale har også her været en af kritikerne, og er her på linje med Høgni Hoydal (Republikanerne). De har begge efterlyst, at landsstyret forinden havde sikret sig en alliance med flere af de andre lande med interesser i Nordatlanten, der heller ikke bør kunne acceptere, at EU indfører sanktioner, så man i fremtiden skal forhandle med en trussel om sanktioner hængende i luften. Ellers er det politiske billede på Færøerne, at man står sammen i denne sag om sildekvoten og EUsanktionerne. Der er ikke tegn på, at man vil give efter for presset fra EU, og der er fuld opbakning til landsstyret til den større sildekvote. Sagen kan siges at være blevet den lilles kamp mod den store. I den forbindelse er man på Færøerne meget opmærksom på, at Færøerne oprindelig var en af de fire kyststater 1, der havde interesse i fi- 1 De fire kyststater var Færøerne, Island, Norge og Rusland.

4 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 4 skeriet af den atlanto-skandiske sild og var begyndte at tale sammen om en forvaltningsaftale i EU var ifølge Kjartan Hoydal, der var leder af den færøske forhandlingsdelegation, kun berettiget til 1 pct. af den samlede kvote på basis af det fiskeri, man tidligere havde haft på bestanden, ifølge den videnskabelige rådgivning. Ifølge Kjartan Hoydal endte magtspillet dog med, at EU fra fik 8,7 pct. af kvoten, mens Færøerne kun fik fem pct. tre til fire procent under det, man mente sig berettiget til. At det nu er stormagten EU, der ifølge den færøske opfattelse har for stor en kvote, der vil iværksætte sanktioner, har man meget lidt forståelse for på Færøerne. Et billede, der viser udbredelsen af de fem kyststaters søterritorium i det område, hvor den atlantoskandiske sild har sin udbredelse, har været med til at tydeliggøre, at Færøerne bør have en større kvote end EU. Som forventet har sagen også betydet, at de selvstyre-/selvstændighedssindede partier og personer på Færøerne har anvendt sagen til at kaste lys på rigsfællesskabet. Ifølge Andrias Sølvará, der er afdelingsleder for Det Historie og Samfundsvidenskabelige Institut ved Færøernes Universitet, har selvstyrepartierne naturligvis anvendt situationen til at skabe lidt uro og debat. Han nævnte i et indslag i Færøernes Radio, at den nuværende EU-krise er et udenrigsspørgsmål, som ikke er så let at løse som f.eks. suverænitetskrisen i starten af 90 erne. Det var et indenrigsproblem, som parterne i

5 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 5 rigsfællesskabet selv måtte tage stilling til. I den nuværende sag er der stormagter med i spillet, og derfor er problemet af international format. Reaktioner fra de færøske politikere efter samrådet i Folketinget den 20. august 2013 Efter samrådet i Folketings Færøudvalg den 20. august med justitsministeren og fødevareministeren vedr. Færøerne og sildestriden med EU, blev Edmund Joensen (Sambandspartiet), der er næstformand i Færøudvalget, ifølge nyhedsportalen portal.fo spurgt, om det ikke er et problem, at han ikke er enig med lagmanden, når han siger, at uenigheden mellem EU og Færøerne kan få alvorlige konsekvenser for rigsfællesskabet. Der blev i den forbindelse henvist til, at lagmanden, der er partifælle med Edmund Joensen, under statsministerens besøg på Færøerne i juni havde udtalt, at hvis EU iværksætter sanktioner mod Færøerne, og at danske havne i den forbindelse lukkes for færøske skibe, så kan uenigheden mellem Færøerne og EU få alvorlige konsekvenser for rigsfællesskabet. Edmund Joensen blev endvidere spurgt, om det ikke er besynderligt, at det yngre fællesskab vejer så meget tungere for den danske regering end rigsfællesskabet gør. Ifølge Edmund Joensen har Danmark været en del af det europæiske samarbejde i 40 år, så det burde ikke være nyt for Færøerne, at Danmark er underlagt EU-lovgivning, og han anser påstanden om, at Danmark vælger EU frem for rigsfællesskabet som selvstændighedsretorik. Edmund Joensen siger til portal.fo, at Færøerne har overtaget fiskeripolitikken, og dermed sidder Færøerne selv med hele bestemmelsesretten på området og må således også selv stå til ansvar for sine afgørelser - og selv løse uenigheden med EU. Ifølge nyhedsportalen ser Edmund Joensen ikke de samme problemer for rigsfællesskabet, som lagmanden gør, ifølge portal.fo. Edmund Joensen mener derimod netop, at situationen viser, hvor rumligt rigsfællesskabet er, når Danmark kan være under EUlovgivning og Færøerne under deres egen lovgivning, og så siger lagmanden så meget, afsluttede Edmund Joensen samtalen med portal.fo. Sjúrður Skaale, der er formand for Færøudvalget, udtalte til portal.fo, at sagen tydeligt viser, hvor nødvendigt det er med en færøsk forfatning, som bl.a. fastsætter, at færingerne selv har magten på Færøerne. Det er nødvendigt at skære ud i pap, at det er færingerne, som har bedt danskerne om at administrere nogle området for os, for i øjeblikket er alt en pærevælling. Sjúrður Skaale udtalte endvidere, at Færøerne og Danmark og Grønland er i rigsfællesskab, men alligevel må Danmark nu iværksætte en handelsboykot, som EU, som Danmark også er en del af, nu endelig har vedtaget. Og skal Færøerne gå videre med sagen, fx til Havretsdomstolen, til WTO eller til EU-domstolen, så er det rent faktisk Danmark, som fører sagen på vegne af Færøerne. Det vil kort sagt sige, at Danmark reelt fører en sag mod sig selv. Det er uheldigt og er ikke tilfredsstillende i længden. Denne sag gør op med enhedsstaten, for der er i virkeligheden tale om tre forskellige lande. På den baggrund finder Sjúrður Skaale, at man bør tilpasse sig virkeligheden, som den ser ud i dag, og derfor skal man arbejde videre med sagen om udarbejdelse af en færøsk forfatning Lagmand Kaj Leo Johannesen (Sambandspartiet) er ifølge portal.fo fra den 21. august enig med Sjúrður Skaale i, at man skal arbejde videre med en færøsk forfatning, der klart fastsætter, hvem der har magten på Færøerne. Han nævnte i samme forbindelse, at han ikke er enig med sin partifælle

6 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 6 Edmund Joensen i, at når denne strid er overstået, så er alt som før. Det bliver aldrig det samme igen, mener lagmanden, og derfor ser han et behov for ajourføringer, og derfor havde han også tidligere taget hul på debatten om en ny forfatning, jf. hans åbningstale i Lagtinget fra Lagmanden fastholder i samtalen med portal.fo, at situationen er alvorlig for rigsfællesskabet: Selv om det er meget usandsynligt, at færøske pelagiske fiskeskibe lander i danske havne, så er det alvorligt for vores rigsfællesskab, at en del at rigsfællesskabet udelukker en anden del. Jeg siger ikke, det er enden på rigsfællesskabet, men det er for blåøjet at sige, at situationen os imellem ikke er alvorlig. En boykots betydning for den færøske eksport af sild og makrel Lukningen af danske havne for færøske fiskeskibes direkte landinger af makrel og sild får ikke den store betydning for Færøerne. Færøske fiskeskibe har ikke landet makrel til danske havne i , og hvad angår sild blev der landet til danske havne tre gange i 2011, men kun en enkelt gang i 2012, og da kun 262 tons. Problemet er derimod især eksporten af sild og makrel fra Færøerne direkte til EU-lande, som ikke vil være mulig med sanktionerne, men også eksporten af sild og makrel, der skal i transit i EUhavne, vil ikke længere være mulig. Hagstova Føroya/Færøernes Statistik har på deres hjemmeside en oversigt over den færøske eksport af sild og makrel fordelt på eksport til EU-lande og til ikke EU-lande. Oversigten er gengivet nedenfor: Eksport af makrel, mio. kr Til EU-lande Til lande uden for EU heraf via EU-havne Eksport af makrel i alt Eksport af sild, mio. kr Til EU-lande Til lande uden for EU heraf via EU-havne Eksport af sild i alt Direktøren for Vinnuhúsið (Industriens Hus) sagde i den færøske TV-avis den 20. august, at erhvervslivet på Færøerne har forberedt sig på den mulige boykot. Nye markeder, og herunder hvordan transporten kommer til at skulle ske, er blevet undersøgt, men da man endnu ikke kender alle detaljerne i boykotten, er alt ikke faldet helt på plads. Der vil nok blive tale om eksport af mindre forarbejdede varer, hvilket alt andet vil være til en lavere pris, men man forventer ikke, at det bliver et problem at afsætte de større mængder på eksisterende og nye markeder. De nye markeder vil især være Rusland og andre østeuropæiske lande, samt lande i Asien og Afrika. Direktøren for den pelagiske fiskefabrik Varðin Pelagic på Suderø, der blev taget i brug forrige år, har ligeledes udtalt, at en EU-boykot ikke har den helt store betydning for virksomheden. Ca. 80

7 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 7 pct. af virksomhedens produktion sælges til Nigeria og Rusland, og den del, der hidtil har været omskibet i EU (Holland), må nu i stedet for flyttes direkte til Nigeria. Det kræver blot, at man opbygger et større lager og afskiber større mængder. Fangsten af sild og makrel i færøsk farvand i 2013 Siden fiskeritilladelserne til at fiske efter makrel og sild i færøsk farvand blev uddelt den 22. maj, er der fisket tons makrel. Sidste år blev der fisket tons makrel i samme periode. Hvad angår silden, er der i år hidtil fisket tons i forhold til tons sidste år. En mindre reduktion i antal fiskedage for fiskeåret 2013/2014 Med en vedtagelse af ændringer i lov om erhvervsmæssigt fiskeri vedtog Lagtinget den 15. august antal fiskedage for fiskeåret 2013/2013, der starter den 1. september Med vedtagelsen (19 for, 1 imod og 9 hverken for eller imod) sker der en mindre reduktion i antal fiskedage for enkelte fartøjsgrupper. Således reduceres antal fiskedage med 4 pct. for par- og lemmetrawlerne, der især fisker sej, mens lineskibe over 110 tons og de mindre kystfiskerbåde, der især fisker torsk og kuller, får 7 pct. færre fiskedage i forhold til det tildelte antal fiskedage for fiskeåret 2011/2012. Dermed blev reduktionen i antal fiskedage langt mindre end den biologiske rådgivning fra Havstovan (Færøernes Fiskeriundersøgelser) lagde op til. Landsstyremanden for fiskerianliggender havde selv lagt op til, at der skulle tildeles et uændret antal fiskedage i forhold til foregående fiskeår. Der har de senere år været et stort antal ubrugte fiskedage i ordningen. Der har været tale om, at kun ca. 2/3 af de tildelte fiskedage er anvendt. Havstovan anser det for problematisk, at der er så mange ikke anvendte fiskedage i systemet, for disse fiskedage kan hurtigt blive aktiveret igen, hvis tilgangen til bestandene vokser igen. Dermed kan disse ubrugte dage begrænse en mulig vækst i bestandene. Havstovan ønsker således, at en reduktion i antal fiskedage skal ske med udgangspunkt i antal anvende fiskedage og ikke antal tildelte fiskedage i foregående fiskeår. Havstovan, der hvert år skal komme med sine anbefalinger til fiskeriet ved Færøerne, havde lagt op til, at der burde ske en reduktion i antal fiskedage på 30 pct. i forhold til antal anvendte fiskedage i det foregående fiskeår for fiskeriet efter torsk og kuller, og en reduktion på 10 pct. i fiskedagene for fiskeriet efter sej også i forhold til antal anvendte fiskedage i det foregående fiskeår. Reduktionen skal suppleres med tidsbegrænset fredning af bestemte områder, der skal beskytte ungfisken og især bestanden af kuller. Den af Lagtinget vedtagne reduktion i antal fiskedage, der således tager udgangspunkt i tildelte fiskedage året før, og ikke i antal anvendte fiskedage, kan således betegnes som en symbolsk nedskæring i fiskedagene, der næppe får nogen praktisk betydning. Der var i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget vedr. fiskedagene en debat omkring det forhold, at landsstyremanden fremsatte forslag om et uændret antal tildelte fiskedage i forhold til foregående fiskeår, mens biologerne ønskede en reduktion på op til 30 pct. i det anvendte antal fiskedage i det foregående fiskeår. Landsstyremandens udgangspunkt for ikke at ændre i antal fiskedage var, at det brugte antal fiskedage de senere år nogenlunde svarer til Havstovans anbefalinger, hvorfor erhvervet er selvregulerende, og at det derfor ikke er nødvendigt at skære i antallet af fiskedage, som biologerne råder til. Den manglende vilje til fra politisk side at indrette sig efter den biologiske rådgivning blev kritiseret fra flere sider, bl.a. fra dele af oppositionen, men også fra erhvervslivets side efterlyser man et fiskeri, der i højere grad er baseret på den biologiske rådgivning. Således opfordrer formanden for Færøernes Arbejdsgiverforening, Bergur Poulsen, i avisen Dim-

8 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 8 malætting Lagtinget til at følge Havstovans rådgivning. Det vil på kort sigt sætte fiskerierhvervet under et stort pres, men det vil på længere sigt medføre, at fiskebestandene vil blive større igen og kunne give et større afkast. Fiskeribiologen Atli Gregersen, der også er direktør for lakseopdrætsvirksomheden Hiddenfjord, var i en samtale med Færøernes Radio meget kritisk over for den kosmetiske ændring af fiskedagene, som Lagtinget vedtog. Han ser det som et klart eksempel på, at Lagtinget slet ikke bør tage stilling til et spørgsmål om fiskedage, når det er så langt fra sagkundskabens anbefalinger. Ifølge Atli Gregersen er der med den kosmetiske ændring reelt tale om en forhøjelse af fangsttrykket, idet der i fiskeriet gennemsnitlig sker en 3 pct. s effektivitetsforbedring pr. år. Danske pensionsmidler skal finansiere undersøisk tunnel mellem Eysturoy og Torshavn Sagen om en privatejet undersøisk tunnel mellem Eysturoy og Tórshavn har den seneste tid præget mediebilledet og den politiske diskussion på Færøerne i lige så høj grad - og måske endda i højere grad - end striden med EU om silden og de forestående sanktioner mod Færøerne. Tanken om at bygge en 8 km lang undersøisk tunnel mellem Eysturoy og Streymoy, for at forbinde Torshavn med Eysturoy og de nordlige øer, startede i privat regi inden finanskrisen. Tunnelen ville forkorte rejsetiden mellem flere større byer betydeligt. Et privat selskab blev etableret og søgte landsstyret om tilladelse til at sætte projektet til knap 1 mia. kr. i gang og finansiere det med brugerbetaling. I 2011 måtte selskabet konstatere, at det ikke lykkedes at få tilvejebragt den nødvendige finansiering, og derfor standsede det videre arbejde med projektet. Der har hele tiden været stor politisk uenighed om projektet. Republikanerne og Socialdemokratiet har den opfattelse, at infrastrukturprojekter skal bygges og drives i offentlig regi, mens andre partier mener, at det er en god løsning at lade et privat foretagende bygge og drive tunnelen. Efter valget i 2011 besluttede den nye landsstyremand for indenlandsanliggender, Kári P. Højgaard (Selvstyrepartiet), at det igen skulle forsøges at få tunnelen bygget i privat regi. I den forbindelse har han været i hemmelige forhandlinger med Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der forvalter en investeringsfond, som PensionDanmark har etableret. Disse forhandlinger har resulteret i et kontraktudkast, som ligger klart til underskrivning senest den 31. august i år. Både forhandlingerne og kontraktindholdet har været holdt hemmeligt for både det politiske system og for offentligheden. Netop dette har skabt stor røre sammen med den ideologiske debat om, hvorvidt udbygning og ejerskab af landets infrastruktur skal foregå i privat eller offentligt regi. Da det kom frem, at landsstyremanden havde færdigforhandlet en aftale med CIP om tunnelen, blev der rejst tvivl om, hvorvidt landsstyremanden havde den nødvendige lovhjemmel til at indgå aftalen. Det mente landsstyremanden selv, at han havde på baggrund af hjemlen i det gamle projekt. Dog resulterede diskussionen i, at landsstyremanden fremsatte et lovforslag for Lagtinget om en ny hjemmel, som er tilpasset forhandlingsresultatet med CIP.

9 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 9 Samtidig med fremsættelsen af landsstyremandens forslag fik Lagtinget en række andre forslag, som omhandlede projektet. Oppositionspartierne Republikanerne og Socialdemokratiet fremsatte et forslag om et offentligt ejet aktieselskab, som skulle bygge og eje tunnelen og bruge afkastet til at bygge en mindre økonomisk rentabel undersøisk tunnel mellem Sandoy og hovedstadsområdet. Oppositionspolitikeren Janus Rein, som er uden for parti, fremsatte et forslag om, at alle tunneller både på land og undersøiske skal lægges sammen i ét offentligt ejet aktieselskab, som skal stå for driften og udbygningen af det færøske vejnet i fremtiden. Til sidst har de to koalitionspolitikere, Bjarni Djurholm fra Folkeflokken og Bárður Nielsen fra Sambandspartiet, som i øvrigt er formand for Lagtingets finansudvalg, offentligt været ude og kritiseret den private løsning og har foreslået, at alle undersøiske tunneler bliver sammenlagt i ét offentligt ejet aktieselskab, som har til formål at fortsætte med at sammenknytte øerne med undersøiske tunneller. De to koalitionspolitikere har forelagt et færdigt udarbejdet forslag om dette for koalitionen og har desuden sendt forslaget ind til Lagtingets Retsudvalg, som behandler de for Lagtinget fremsatte forslag vedrørende den aktuelle tunnelsag. Det er udlægningen i medierne, at tunnelprojektet er en yderst rentabel investering for CIP. De seneste tal, der har været fremme siger, at med et kapitalindskud på 300 mio. kr. og en lånefinansiering på 800 mio. kr. kommer CIP at tjene ca. 100 mio. kr. om året på tunnelen, indtil den om 30 år ifølge kontrakten skal overgå til landsstyret. Samfundsmæssig vurderes det, at en tunnel mellem Eysturoy og Tórshavn vil være til stor samfundsmæssig gavn, da den sammenknytter hele den nordlige del af Færøerne med hovedstadsområdet. Men kritikere påpeger i netop den forbindelse, at hvis man vælger at lade tunnelen være privat ejet, er prisen for tunnelen tre gange så stor for samfundet. Dette på grund af, at et privat foretagende har til opgave at få et så stort økonomisk udbytte af investeringen som muligt, mens det offentlige har et andet incitament, nemlig at holde brugerbetalingen så lav som muligt, for at få så stort et samfundsudbytte som muligt. Netop dette påpeger økonomen Jonny í Grótinum, der er tidligere formand for Færøernes Økonomiske Råd, overfor nyhedsportalen in.fo den 21. august. Efter hans opfattelse bør den politiske vurdering af projektet begrundes i, hvilket gavn investeringen har for det færøske samfund. Og i den forbindelse skal politikerne efter hans opfattelse forholde sig til, at den private løsning vil blive tre gange dyrere for samfundet end den offentlige. Ifølge hans beregninger vil en returbillet gennem tunnelen i privat regi komme til at koste 146 kr., mens den vil koste 46 kr. i offentligt regi. Det nuværende Økonomiske Råd på Færøerne har ikke villet blande sig i diskussionen om hvorvidt det er fornuftigt at bygge tunnelen eller om den skal være i offentligt eller privat regi. Det mener Jonny í Grótinum ikke er i orden. Han efterlyser en grundlæggende og reel faglig diskussion om fornuften i at sammenblande offentlige og private investeringer og om Public Private Partnership modellen. Som oplyst ovenfor har landstyremandens lovforslag om hjemmel til at indgå kontrakt med CIP om tunnelen mellem Eysturoy og Tórshavn medført forskellige forslag om andre tunneller. Det har længe været et stort ønske på Sandoy, som ligger en god halv times sejlads fra hovedstadsområdet, om at blive knyttet sammen med Tórshavn med en undersøisk tunnel. Der bor knap menne-

10 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 10 sker på Sandoy, som kæmper mod folkefraflytning og faldende erhvervsmuligheder. På Sandoy mener man, at en undersøisk tunnel ville være med til at redde øen som en forstad til Tórshavn. Tre af lagtingets 33 medlemmer er i øjeblikket bosat på Sandoy. Den ene, Brandur Sandoy, er del af koalitionen som medlem af Folkeflokken, mens Gerhard Lognberg, Socialdemokratiet, og Páll á Reynatúgvu, Repulikanerne, er i opposition. Det er i øjeblikket tvivlsomt, om der i koalitionen er flertal for landsstyrets lovforslag. For at sikre flertallet har koalitionen kontaktet de to oppositionspolitikere fra Sandoy og lovet dem et indskud på 150 mio. kr. i et offentligt ejet aktieselskab, som skal bygge en undersøisk tunnel mellem Sandoy og Tórshavn området. De 150 mio. kr. er taget fra egenkapitalen af den nedlagte Landsbank, selv om det ved nedlæggelsen blev lovet, at pengene skulle bruges til at konsolidere landskassens likviditet. Dertil skal de få løfte om en tidsramme for, hvornår tunnelen bliver bygget. Både Gerhard Lognberg og Páll á Reynatúgvu har følt sig yderst fristede af tilbuddet. Gerhard Lognberg udtalte allerede i forbindelse med 1. behandlingen i Lagtinget, at han vil gøre det, som han mener være bedst for Sandoy, og alt andet kommer i anden række, også selv om han bliver smidt ud af partiet. Det samme udtalte Páll á Reynatúgvu til nyhedsportalen in.fo den 21. august. Alle tunnelforslagene ligger i øjeblikket i Lagtingets Retsudvalg til videre behandling. Men der er pres på udvalget. Det er nemlig kommet frem, at landsstyremanden har indgået en aftale med CIP om, at sagen skal være afklaret inden den 31. august i år, og hvis den deadline ikke holder, har landsstyremanden bundet sig til at udbetale en erstatning på 1 mio. kr. til CIP. Landsstyremanden har oplyst over for udvalget, at udvalgsmedlemmerne heller ikke har mulighed for at ændre i lovhjemlen, fordi den er så tæt tilpasset forhandlingsresultatet. Kári P. Højgaard landsstyremand er blevet klaget til Landsstyresudvalget 2 for at tilbageholde oplysninger for Lagtinget i forbindelse med dets lovarbejde. Denne sag er stadig til behandling i Lagtingets Landsstyresudvalg. Lagmand Kaj Leo Holm Johannesen har flere gange været ude i medierne for at forsvare landsstyremanden, senest i en pressemeddelelse den 21. august, hvor han siger, at han ikke kan leve med, at det bliver sat spørgsmål ved landsstyremandens hjemmel til at indgå aftalen med CIP. I pressemeddelelsen gør lagmanden det klart, at landsstyremanden hele tiden har haft den nødvendige hjemmel, ud fra den gamle lovhjemmel, til at forhandle med private om tunnelen. Moody s overvejer at nedgradere Færøernes rating Kreditvurderingsbureauet Moody s har ifølge en meddelelse fra den 13. august besluttet at tage Færøernes Aa3 rating op til en revurdering. Moodys overvejer at nedjustere Færøernes kreditvurdering som følge af, at EU muligvis indfører handelssanktioner mod Færøerne som følge af striden om sildefiskeriet i Nordatlanten. I revurderingen af Færøernes rating vil der indgå to emner: 1) EU-kommissionens beslutning om at gennemføre sanktioner eller ej; 2) Sanktionernes omfang, hvis de gennemføres, og deres effekt på den færøske økonomi. 2 Landsstyresudvalget har tilsyn med, at landsstyrets virksomhed foregår på lovlig vis. Udvalget er bemyndiget til at tilsige lagmand eller landsstyremedlemmer til møde for at redegøre for bestemte sager.

11 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 11 Moody s vil afslutte revurderingen, når det står klart, om a) sanktionerne vil blive gennemført, og b) når man kender sanktionernes omfang. Formanden for Færøernes Økonomiske Råd, Sverri Hansen, har til avisen Dimmalætting den 16. august udtalt, at Moody s har givet landsstyret en tydelig advarsel, og at det nu er op til myndighederne at finde ud af, hvad de vil bruge den til. Formanden for Rådet nævner, at det dog ikke kun er de mulige sanktioner fra EU, men også underskuddet på finansloven, som Moody s har rettet et kritisk blik på. Hvis ratingen reduceres et niveau ned, kan det betyde, at renten på landskassens lån stiger med 0,25-0,5 pct. næste gang landskassen skal refinansiere dele af sin gæld. Landskassen har 5,6 mia. kr. i gæld, som skal refinansieres løbende. En forhøjelse af renten med 0,5 pct. vil medføre en øget årlig renteudgift for landskassen på 28 mio. kr. ifølge Dimmalætting. Flere grindefangster den seneste måned Der har her sidst i juli/begyndelsen af august været flere tilfælde af grindefangst på Færøerne. I en periode på 24 dage blev der ifølge nyhedsportalen portal.fo fundet og taget 5 grindeflokke med i alt 655 grindehvaler. Både i 2011 og 2012 blev der fanget lidt over 700 grindehvaler i løbet af hele året. Der er endvidere fanget en flok på 430 hvidnæsede delfiner, også kaldet springere. Som et lille kuriosum kan nævnes, at sysselmanden for Nordøerne, der har til opgave at organisere grindefangsten og fordelingen af grinden, hidtil i år har fået tildelt 13 grindehvaler, hvilket svarer til ca. 7 tons grindekød- og spæk. Sysselmanden for Nordøerne har i sommerferieperioden været afløser for flere af de andre sysselmænd og har i den forbindelse været kaldt ud til grindefangster i alle sysler, dog undtaget Suderø, og han får ifølge reglerne 2 pct. at den samlede mængde kød og spæk. Sysselmanden har dog delt flittigt ud af sin andel til institutioner, kollegaer og mange andre. Usikkerhed om Projekt Salt Der er nu usikkerhed om det videre arbejde med at ombygge saltsiloen i Drelnes på Suderø til et nyt kulturhus, efter at entreprenørerne ikke har ønsket at byde på arbejdet. Ombygningen, der er budgetteret til at koste 58 mio. kr. finansieres med støtte fra Færøernes landstyre (20 mio. kr.), den danske stat (18 mio. kr.) og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål (20 mio. kr.). Da arbejdet på ombygningen i første omgang var i udbud i februar, blev der afgivet flere tilbud på arbejdet, hvor det billigste tilbud lød på knap 62 mio. kr. Efterfølgende blev licitationen annulleret af bestyrelsen bag saltsiloprojektet, da prisen skulle holdes inden for de 58 mio. kr., Man ønskede ikke ifølge Ólavur Rasmussen, der står i spidsen for projektet, at søge om flere penge. Siden blev projektet tilpasset med henblik på at finde en billigere løsning. Da en ny licitation blev gennemført i juli, viste det sig, at ingen af de store færøske virksomheder, der havde budt på arbejdet i forbindelse med den første udbudsrunde, havde afgivet tilbud på det omfattende arbejde med at indelukke siloen, lave det meste af det indvendige arbejde og terrænarbejdet. Der blev kun afgivet tilbud på i alt 10 mio. kr. på mindre dele af projektet. De store entreprenører, der var med i den første udbudsrunde, har efterfølgende udtalt, at det er omkostningskrævende at gennemføre en licitation, og når de så har mistet noget af troen på projektet efter den annullerede licitation i februar, har de valgt

12 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 12 ikke at afgive tilbud denne gang. Flere af dem har i mellemtiden fået andre arbejder og har nok at lave i forvejen. Ólavur Rasmussen mener ikke, at projektet er i fare for at falde til jorden. Han regner nu med, at man vil påbegynde forhandlinger med forskellige virksomheder, der kan være interesseret i at udføre de arbejder, som andre ikke har budt på. De arbejdsløse på Færøerne er ikke særlig mobile på Færøerne de flytter hellere til udlandet Avisen Sosialurin bragte den 19. juli en artikel om de arbejdsløse på Færøerne under overskriften: Hellere ud af landet end til nabobygden. Det er ifølge avisen et resultat af en undersøgelse vedr. de arbejdsløses forhold på Færøerne, som ALS (Arbejdsløshedsordningen) har fået foretaget. I undersøgelsen har man spurgt arbejdsløse, hvad de er indstillet på at gøre for at få arbejde, og her gik et af spørgsmålene ud på at undersøge de arbejdsløses mobilitet. Ifølge Sosialurin fremgår det tydeligt af undersøgelsen, at de arbejdsløse på Færøerne er meget lidt mobile, jf. også tabellen nedenfor. Meget få er rede til at pendle mere end en time til og fra arbejde, og endnu færre er indstillet på at flytte til en anden by/bygd på Færøerne for at få arbejde. Hvis de arbejdsløse skal flytte for at få arbejde, tyder undersøgelsen på, at de så hellere vil flytte til udlandet end internt på Færøerne. Hvad vil du gøre for at få et arbejde? Fordelt på alder Alder Flytte til anden by/anden bygd Flytte til udlandet Pendle mere end 1 time til og fra arbejde Anm: Skalaen er 0-100, hvor 0 = i meget lille udstrækning og 100 = i meget stor udstrækning. Den sæsonkorrigerede ledighed på Færøerne ligger i øjeblikket på ca. 4,7 pct. af arbejdsstyrken og dermed mere end 1 procentpoint under den danske ledighedsprocent. Bakkafrost investerer mere end 1 mia. kr. over 5 år Den store succes i færøsk erhvervsliv, lakseopdrætsvirksomheden Bakkafrost, står over for store investeringer i de kommende år. Der er planlagt investeringer for knap 1,1 mia. kr. over 5 år, der skal sikre virksomhedens internationale konkurrenceevne. Bakkafrost vil først og fremmest samle alle sine aktiviteter, der nu ligger flere steder på Færøerne, i Glyvrum, hvor det nuværende hovedkvarter ligger. Til det formål udbygges der for 850 mio. kr. i et nyt og moderne produktionsanlæg. Der skal desuden bygges en ny brøndbåd til 220 mio. kr., der bliver 70 m. lang og kan tage op til 450 tons laks. Som det er nu, kan en brøndbåd bruge op til 10 gange på at tømme en lakseopdrætsring, mens den nye kan tømme en opdrætsring i ét forsøg. Bakkafrost vil desuden forbedre produktionsmulighederne for smolt, så størrelsen øges fra 100 g. til 150 g. pr. smolt, hvilket vil forkorte vækstperioden i havet og reducere risikoen for sygdom. Endelig skal produktionskapaciteten øges fra tons til tons på fiskefoderfabrikken Havsbrún i Fuglafjórður.

13 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 13 Rigsombudsmandens Beretning 2013 er udkommet Rigsombudsmandens Beretning 2013, der i tekst og tal indeholder en sammenfattende beskrivelse af færøske samfundsforhold, er udkommet. Beretningen kan downloades fra Rigsombudsmandens hjemmeside: Med venlig hilsen Dan M. Knudsen