Adrian Bentzon GUD OG FREMTIDEN TIDERNE SKIFTER. Tiderne_Gud og fremtiden.indd 3 16/09/

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adrian Bentzon GUD OG FREMTIDEN TIDERNE SKIFTER. Tiderne_Gud og fremtiden.indd 3 16/09/10 13.35"

Transkript

1 Adrian Bentzon GUD OG FREMTIDEN TIDERNE SKIFTER Tiderne_Gud og fremtiden.indd 3 16/09/

2 GUD OG FREMTIDEN Copyright Adrian Bentzon/Tiderne Skifter, 2010 Forlagsredaktion: Claus Clausen Bogen er sat med Minion Sats: An:Sats, Espergærde Tryk: Printing House POZKAL Printed in Poland 2010 ISBN Udgivet med støtte fra Velux Fonden TIDERNE SKIFTER Læderstræde 5, 1. sal 1201 København K Tlf: Fax: www. tiderneskifter.dk Tiderne_Gud og fremtiden.indd 4 16/09/

3 Indhold Forord 7 I. OPGØR MED FORTIDEN 9 Lidt om forfatteren og hans virke 11 Om tingenes nyhed 20 Om religion 24 II. SAMTALER MED FREMTIDEN maj l Videre samtaler 52 Om at tale med gud 58 III. DEL MENNESKET I TIDEN 65 Indledningsvis om gud 67 Om Neale Donald Walsch 70 Historisk perspektiv 72 Forholdet til kristendommen 76 Om Gud 78 Mennesket i tiden 90 To opfattelser af tidens bevægelse 90 Fortid, nutid, fremtid 92 Samtiden 97 Tiden og det ubevidste 102 Hvorledes kan man tale om det samtidige felt 105 Tiden som interesse 110 Interessens svingninger i tid 111 Tiderne_Gud og fremtiden.indd 5 16/09/

4 Nogle kommentarer 120 Intuitionens vilkår i vort samfund 125 Forfølgelse af interessens intuitive fase 127 Højere bevidsthedstilstande 136 Essens/manifestation 144 IV. NOGLE RELIGIØSE GRUNDBEGREBER 155 Tro, virkelighed og værdier 157 Tro i Vesten 162 Noget og ingenting 166 Godt og ondt. De grundlæggende valg 170 Synd 180 Døden 183 Mening 190 Tanker om skabelsen 202 V. FORNYELSEN 209 Trossætninger 212 Om gud 218 Satan 232 Konklusion 237 APPENDIKS To historier 241 Om formålet med mennesket 243 Søndag 248 Litteratur 249 Tiderne_Gud og fremtiden.indd 6 16/09/

5 Forord I 1978 udgav jeg en bog med titlen En samtale med fremtiden. Den byggede på mine egne åbenbarede oplevelser. Det samme gør denne nye bog. Gud og fremtiden kan ses som en videreudvikling af de overvejelser og refleksioner, jeg gjorde mig dengang for mere end tredive år siden. Men betragtningerne over tidens natur er gennemgribende omarbejdet. Og denne nye bog har har direkte sigte imod en fornyelse af gudsforholdet og en gudsforestilling, der er forenelig med moderne tænkning og politisk bevidsthed. Hvis nogle af mine betragtninger forekommer naive, kan jeg ikke have noget at indvende imod dette; de er på mange måder et forsøg på at genoptage de spørgsmål, vi normalt holder op med at stille, når vi er 10 år. En tak til de elever, arbejdskammerater og venner, der har villet snakke med mig om disse ting i de forløbne år. Mange af tankerne er også deres. En særlig tak til min gamle ven Tor Nørretranders, som har gået manuskriptet kritisk igennem og givet mig mange gode råd og anvisninger. Og til min forlægger Claus Clausen for en lige så grundig gennemgang og for hans bidrag til en klarere fremstilling. Samt til Tamara, Nils og Martin på Tiderne Skifter for deres venlighed og hjælpsomhed. Indholdet står for min egen regning. København 2010 Adrian Bentzon Tiderne_Gud og fremtiden.indd 7 16/09/

6 Tiderne_Gud og fremtiden.indd 8 16/09/

7 I. OPGØR MED FORTIDEN Tiderne_Gud og fremtiden.indd 9 16/09/

8 Tiderne_Gud og fremtiden.indd 10 16/09/

9 Lidt om forfatteren og hans virke Når man beskæftiger sig med Gud, beskæftiger man sig med alting. Dette kan selvfølgelig ikke lade sig gøre; et enkelt menneske kan ikke overskue tilværelsen i sin helhed. Et verdensbillede eller en livsfilosofi viser sig altid senere at være en beskrivelse af den måde, tingene falder i hak på, når man ser det fra den afkrog af virkeligheden, hvor man selv rumsterer omkring. Jeg finder det derfor rimeligt at indlede med en kort redegørelse for det virke, der har ført til de spørgsmål, der tages op i det følgende. Jeg er født i 1929 og opvokset i en borgerlig familie, hvor jura eller musik var de foretrukne beskæftigelser. I de tidlige ungdomsår blev jeg meget optaget af friheden, både som idé og i praksis, og A.S. Neills bøger om en opdragelse i frihed kom til at betyde meget for mig. I min gymnasietid gennemførte jeg en slags én-mands oprør mod autoriteterne (man havde dog megen tålmodighed med mig). Til studentereksamen skrev jeg om emnet Disciplin i skole, hjem og samfund og jeg benyttede lejligheden til at fremsætte nogle tanker om friheden, inspireret af bl.a. Neill. Jeg fik derfor karakteren g- (en meget lav karakter), der var ikke megen forståelse for A.S. Neills ideer i skolen dengang. I 1946 tog jeg nysproglig studentereksamen fra Gentofte Statsskole. I og for sig ville jeg have været lærer og forsøgt mig med moderne pædagogik, men som folkeskolen tog sig ud i 1946, syntes det ret udsigtsløst. Så efter et mislykket forsøg, lod jeg mig optage på universitet inden for slavisk filologi. I studieåret opholdt jeg mig på et stipendium i Prag. Det var mit første møde med egentlig fattigdom og arbej- 11 Tiderne_Gud og fremtiden.indd 11 16/09/

10 derklassens vilkår, og det førte til fire års medlemskab af Det kommunistiske Parti. I 1952 aflagde jeg magisterkonferens i slaviske sprog med tjekkisk som hovedfag og titlen: Karel Capek som humani - s tisk samfundskritiker. Men jeg var i mellemtiden blevet klar over, at den akademiske verden ikke var noget for mig og så mig om efter noget mere livsnært var også året, hvor ungdomskulturen opstod, i første omgang kaldet teen-age. Og af en eller anden grund blev New Orleans-jazzen dens musik og jazzklubberne stedet, hvor man mødtes. Hver eneste provinsby havde sin jazzklub, ledet af ganske unge mennesker, som var centrum for ungdommens udfoldelser. Jeg har spillet klaver siden jeg var lille og var i krigsårene meget optaget af den hjemlige jazzscene med Peter Rasmussen som mit foretrukne orkester. Efter en pause efter krigen genoptog jeg i 1952 jazzen, denne gang i dens oprindelige form. Jeg spillede første gang på åbningsaftenen af Storyville i Hambroesgade, en af de allerførste jazzklubber, og så var vi fem, der startede et New Orleans-orkester i mit navn. Det gik så godt, at vi i 1954 kunne oprette vores egen jazzklub sammen med Anders Dyrup. Den fik navnet Club Montmartre efter et lille værtshus i Store Regnegade, og senere blev den videreført af Anders som Jazzhus Montmartre. Vi var en fast årlig gæst i jazzklubberne over hele landet, og der er ikke den provinsby eller det forsamlingshus, jeg ikke har spillet i. Det var også almindeligt, at vi fik jobbet med at akkompagnere amerikanske musikere på besøg i Danmark, af hvilke jeg især skal nævne klarinettisten Albert Nicholas, der brugte lang tid på at få sat skik på vores orkester og lære os, hvad det hele drejede sig om. Med eget orkester spillede jeg offentligt til 1963 og vendte så tilbage som pianist i Theis/Nyegaards Jazzband Tiderne_Gud og fremtiden.indd 12 16/09/

11 I begyndelsen af 50 erne opstod også de alternative skoler, Bernadotteskolen og lilleskolerne, med rod i den progressive tradition, som fandtes i småbørnspædagogikken. I 1955 fik jeg jobbet som musiklærer på Bernadotteskolen og blev senere også klasselærer og fuldt medlem af lærerstaben. De første år på Bernadotteskolen, med C.C. Kragh-Müller som inspirerende leder, var utroligt spændende. Dels udviklingen af musikværkstedet som en del af hele det kreative område, dels arbejdet med virkeliggørelsen af en skole bygget på fundamentale demokratiske principper som gensidig respekt, alsidig personlighedsudvikling osv. Jeg var der i 16 år. Omkring 1967 var der en gruppe af lærere og unge, der fremsatte ideen om Det frie Gymnasium, baseret på det direkte demokrati, dvs. at alle deltog i alle beslutninger. Efter nogle år lykkedes det at få undervisningsministeriet interesseret i et sådant eksperiment. Da det så ud til at blive en realitet, stod man og manglede et rektoremne, og da flere af de unge var mine gamle elever, henvendte de sig til mig. Jeg deltog så i det sidste års politiske forberedelse og var rektor Det var ret vildt, og jeg mindes den tid med en del nostalgi. I længden havde jeg ikke kræfter til rollen som gidsel mellem skolemødet og undervisningsministeriet, som begge kunne være ret urealistiske og ikke altid rimelige i deres forventninger, og i 1974 måtte jeg holde op af hensyn til mit helbred. I 1973 havde jeg de åbenbarede oplevelser, der førte til udgivelsen af En samtale med fremtiden i Jeg holdt fri i 1½ år for at skrive og søgte derefter rektorstillingen på Børnehaveseminariet Frøbel-Højskolen. Det var som at komme tilbage til Bernadotteskolens første år, og jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med en særdeles engageret og kvalificeret lærerstab. Det hele forløb lidt roligere end før, og megen af min tid gik med administration, men det var gode år. Og 13 Tiderne_Gud og fremtiden.indd 13 16/09/

12 sammen med studerende og lærere fik vi etableret en stemning af åbenhed og engagement og et uddannelsesforløb med ganske kontante kvalitetskrav. Jeg var der til min pension, 67 år gammel, i Forholdet til naturen har betydet meget for mig, og det norske fjeld har været mit yndlingsopholdssted. 10 gange har jeg gennemvandret Jotunheimen, og hver gang er mit forhold til fjeldet blevet dybere. To gange har jeg været gift og skilt. Første gang med Lulu Gauguin, som fødte vores søn Aske. Tyve år senere med Tine Jolander, med hvem jeg fik Adelaide. Efter skilsmissen har forholdet til min tidligere hustruer udviklet sig til et godt venskab. Og begge mine børn har været til stor glæde for mig. Generelt kan man sige, at mit arbejde har ligget inden for, hvad man kunne kalde den humanistiske oprørstradition, som den er formuleret af Sokrates, Jesus, Rousseau, Marx, Freud, Camus o.l. Deri ligger først og fremmest troen på, at det er muligt at forbedre sin tilværelse og med grundlag i det menneskelige fællesskab indrette et samfund med en retfærdig fordeling af magt og rigdom og gunstige betingelser for udfoldelse af de evner og muligheder, der er os givet. Et sådant livssyn har i Vesteuropa i ca. 150 år for manges vedkommende været knyttet til ideen om socialismen. Og jeg var som sagt i min ungdom medlem af det kommunistiske parti. Jeg mødte mange gode mennesker der, og ungdomsfestivalerne i 1949 og 1951 bød på oplevelser, jeg ikke ville have undværet. Men jeg var aldrig nogen helt god kommunist, og efterhånden som hele kommuniststyrets undertrykkende natur blev mere og mere åbenbar, var vi mange, der blev så betænkelige, at vi meldte os ud. For mit vedkommende i 1953, 14 Tiderne_Gud og fremtiden.indd 14 16/09/

13 da de første dokumenterede afsløringer af Stalins forbrydelser blev offentliggjort. Da marxismen vendte tilbage i 70 erne, kunne man efterhånden blive godt træt af den. Jeg havde været det hele igennem i min ungdom, og jeg er skolet i Leninismens Problemer, nu skulle man åbenbart til det igen, med stort set uforandret tekst. Universitetsmarxismen var utrolig dogmatisk, pedantisk, intolerant og i det hele taget en trist affære. Og på Det frie Gymnasium var det nedslående at se elever, der var mødt op fulde af tillid til deres egne iagttagelser og værdien af deres selvstændige forsøg på at ændre tingenes tilstand ud fra ganske høje idealer, men som efter et par år sad med næsen i Das Kapital for at finde ud af, hvad de skulle mene og gøre. Men jeg måtte erkende, at jeg selv som ung havde været igennem en tilsvarende periode, så det måtte være deres ret at gøre det samme. Det var bare ikke nødvendigt, at jeg deltog, hvilket også var en af grundene til, at jeg holdt op. Karl Marx var jo selv langt mere åben end hans disciple. Og hans analyse af det kapitalistiske samfund er i mange sammenhænge stadig ikke til at komme udenom. Men han rækker ikke ud over det, dertil er hans menneskesyn for snævert, og ideen om statens overtagelse af produktionsmidlerne viste sig at være en politisk fantasi, der ikke holdt. (Jeg kan her ikke lade være med at bemærke, at Hegel, den store idealistiske filosof, og Marx, den tilsvarende materialistiske, begge skrev mammutværker om mennesket og dets udvikling, med tysk grundighed. Når de kommer frem til idealtilstanden, kan ingen af dem forestille sig andet end, at den nødvendigvis må ligne den prøjsiske stat.) Ideen om socialismen har ikke længere den samme bærekraft som tidligere. Og på hele venstrefløjen hersker der stor uenighed og usikkerhed på, hvad socialisme i dag går ud på. Umiddelbart er det svært at se perspektivet i dette. 15 Tiderne_Gud og fremtiden.indd 15 16/09/

14 Kapitalismen har været enerådende siden Sovjetunionens fald i Men med finanskrisen i ser det ud til, at den heller ikke holder. Så står vi der. Personligt har jeg altid været mest tiltrukket af anarkismen. Jeg tænker her på den form, der blev givet den af folk som Proudhon, Kropotkin. Emma Goldman og i en mere modereret form af George Orwell. Anarkismen lægger vægt på følelsesmæssige relationer og nære forhold, og rummer såvel friheden som fællesskabet. Og Kropotkin, som man møder ham i En anarkists erindringer, står for mig som en af de mest fængslende og sympatiske politiske skikkelser: På én gang eventyrer og videnskabsmand, med en fysisk og psykisk styrke, der gør ham upåvirket af lang tids fængselsophold, altid interesseret og åben i forhold til dem, han møder, og i det hele taget. I sin i dag ret ukendte bog om Gensidig Hjælp, hvor han imødegår Darwin, påpeger han samarbejdets betydning for livets udvikling et tema, der i de sidste år er blevet genoptaget af den biologiske forskning. Som politisk realitet har anarkismen vist sig ret upraktisk (på et tidspunkt havde anarkisterne styret i Katalonien, Bayern og dele af Rusland, men de forsvandt igen uden at efterlade sig spor), og den kan på mange måder virke umoden. Men de spørgsmål, den rejser, er stadig aktuelle. Der er folk, der tror, at anarkismen består i bombekastning, hæmningsløs voldsudøvelse og total opløsning af enhver form for orden, og der har jo unægteligt været eksempler herpå. For at lægge afstand til dette og samtidig markere den oprindelige observans foretrækker folk som f.eks. sprogforskeren Noam Chomsky i dag at benytte udtrykket libertær. Ordet er egentlig ikke særlig kønt, og det udtrykker ligesom ikke den sprudlende oprørsånd, der er et af anarkismens kendetegn, men det har nok været nødvendigt for ikke at blive misforstået. * * * 16 Tiderne_Gud og fremtiden.indd 16 16/09/

15 Samfundskritik har aldrig interesseret mig så meget, uden at jeg på nogen måde underkender dens betydning. Men som kritiker af det bestående samfund bliver man samtidig bundet dertil; magthaverne har hele tiden udspillet, og begår de ingen overgreb, har man ikke noget at lave. Det har forekommet mig mere givende at prøve på at få noget nyt op at stå og vise, at tingene kunne fungere på andre præmisser. Såvel Bernadotteskolen som Det frie Gymnasium var sådanne forsøg, og vi var i det perspektiv et par af de mange alternative foretagender der udviklede sig i årene fremover. Karakteristisk for alternativ virksomhed er, at man ikke blot løser eksisterende problemer på en anden måde, men i lige så høj grad opsøger nye problemstillinger, som forekommer mere værd at beskæftige sig med end de gængse. Ofte kræver dette, at man afstår fra industrisamfundets belønninger økologiske landmænd er f.eks. sjældent rige. Jeg kunne godt lide 60 erne. Der tales i dag meget om 1968, men som jeg oplevede det, opstod langt det meste nye i årene 62-68, og de politiske bevægelser i 1968 var ligesom begyndelsen til enden. Derefter gik der kun et par år før Karl Marx holdt sit indtog. Jeg har ikke egentlig rod i 60 erne; jeg var dengang var oppe i trediverne og deltog i udskejelserne med en vis tilbageholdenhed. Men ellers var det fandeme sjovt. Hele den elektroniske musik dukkede op, og man kunne høre Beatles, Stones og Jimi Hendrix for første gang. Det bare boblede med nye ideer og vilde påfund. Huset i Magstræde var stuvende fuldt af unge til timelange møder, hvor hele verdens indretning blev taget op til diskussion. Eller de sad hele natten ved Storkespringvandet, og der var ingen grænser for, hvor underlige de kunne se ud. Kollektiver skød op som paddehatte, det kendteste var nok Maos Lyst, hvor alle tog navneforandring til stammenavnet Kløvedal. Ole Grünbaum, finansministerens søn, sprang nøgen omkring i Studentersamfundet. Se- 17 Tiderne_Gud og fremtiden.indd 17 16/09/

16 nere slog han sig sammen med nogle venner ned på Fugleøen i Sortedamssøen, udråbte øen til selvstændig stat og erklærede USA krig. Den almindelige kulturelle debat var utroligt levende, og man snakkede knap så meget om sine banklån og prioriteter som i dag. Det er bemærkelsesværdigt, at så mange unge valgte en frivillig fattigdom i en periode, hvor der var arbejde og penge nok til alle. Men de havde andet at tænke på, og 1 kilo brune ris rækker til lang tid. Man må også huske, at 60 erne principielt var ikke-voldelige. Det vil ikke sige, at der ikke fandt vold sted. Men det var ikke på mode, og slagordene var flower-power og budskabet: Make love, not war. Sådan kunne jeg blive ved. Der er skrevet meget og rigtigt om ansvarsløsheden, mangelen på realitetssans og de unge, der gik ned med flaget. Og på mange måder kan man sige, at 60 erne gik op i røg. Men tilbage står en periode med en utrolig kreativitet, så at de fleste nye værdifulde foretagender må ses som en mere bevidst og jordnær videreførelse af ideer fra 60 erne. Jeg er på ingen måde nostalgisk med hensyn til 60 erne, men for nylig snakkede jeg igen med Ole Grünbaum, der siden bl.a. var blevet en anset computerekspert, og vi var enige om, at bortset fra internationaliseringen og computerteknologien er der ikke opstået meget egentlig nyt efter ca Det er nok værd at bemærke, at forholdet til muslimerne dengang var væsentlig anderledes end i dag. 60 erne åbnede for hele indflydelsen fra de orientalske kulturer, især den indiske. Men det var fuldt så almindeligt at lade sig inspirere af den islamiske verden. Og jeg har kendt mange, der rejste til Marokko eller Den nære Orient og hævdede, at de der fandt en inderlighed og forståelse mellem folk, som var gået tabt herhjemme. * * * 18 Tiderne_Gud og fremtiden.indd 18 16/09/

17 Ungdomsoprøret findes ikke mere og jeg savner det. Det var utroligt forfriskende at møde unge, der stillede spørgsmålstegn ved alting, eksperimenterede med deres egen tilværelse og beskæftigede sig alvorligt med livets grundlæggende spørgsmål. Så havde man nogen at rives med. Ser man på ungdommen af i dag, så finder jeg 3 kategorier: 1. De der stort set benytter deres ideologier til at udtrykke deres indre vrede og retfærdiggøre deres egen trang til at smadre ting og slås med autoriteterne, for det meste i skikkelse af politiet den type militantisk aktivisme har der altid været; dens udtryk er blot blevet kraftigere. 2. De der er oprigtig interesseret i at yde en humanitær indsats, der rækker ud over dem selv de er bedre end nogensinde. 3. Men flertallet af de unge mennesker i dag er flinke, fornuftige og realistiske, ganske dygtige til deres ting, men uden store ord og revolutionerende tanker. De flytter tidligt hjemmefra og må koncentrere sig en del om at tjene til huslejen. Og ellers er det som om, de mest dyrker deres tilværelse her og nu. Måske er deres realitetssans uforenelig med den uskyld, der er nødvendig for at kaste sig ud i altomstyrtende forehavender. Måske har de bare forpuppet sig og dukker op, når vi mindst venter det. Siden jeg var fem år, har jeg haft en fornemmelse af, at verden snød mig. Ikke på den måde, at jeg føler mig snydt. Men jeg har følt, at tingene i virkeligheden så helt anderledes ud, end de blev præsenteret. Og at jeg ville kunne gennemskue dette, hvis jeg blot var i stand til at se klarere og tænke mig lidt bedre om. 19 Tiderne_Gud og fremtiden.indd 19 16/09/

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

3. Generations Christinia. - Den nye generation taler ud!

3. Generations Christinia. - Den nye generation taler ud! 3. Generations Christinia - Den nye generation taler ud! - Rosinhuset: rammen om historien! I 3 generation Christiania følger vi en gruppe unge mellem 11 og 13år. De har går alle sammen en tilknytning

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Bruger Side 1 24-01-2016 Prædiken til septuagesima søndag 2016. Tekst. Matt. 25,14-30.

Bruger Side 1 24-01-2016 Prædiken til septuagesima søndag 2016. Tekst. Matt. 25,14-30. Bruger Side 1 24-01-2016. Tekst. Matt. 25,14-30. Troen er en formue. Man kan stille sig det spørgsmål, hvad er den vigtigste ressource vi mennesker har til at klare livet med? Her vil vi nok måske først

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Store brød og kvinderne i Köln I søndag efter Helligtrekonger

Store brød og kvinderne i Köln I søndag efter Helligtrekonger Store brød og kvinderne i Köln I søndag efter Helligtrekonger Min garage i Kirke Saaby dufter søndag morgen af friskbagt brød. Hvis folk stod med lukkede øjne foran garageporten, ville de tro, at de var

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Skovshoved Skole Dokumentation fra storforældremøde d. 29. oktober 2003

Skovshoved Skole Dokumentation fra storforældremøde d. 29. oktober 2003 Onsdag d. 29. oktober havde Skovshoved Skole og SKUB inviteret til det første arrangement i det ud- og ombygningsprojekt, som skolen skal i gang med. Vinteren 2003 står i statusfasens tegn (se tidsplan

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Studie 7 Guds lov 41

Studie 7 Guds lov 41 Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Helbredelsen af den blindfødte Jn. 9:1 På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. v2 Hans disciple spurgte ham:»rabbi, hvem har

Helbredelsen af den blindfødte Jn. 9:1 På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. v2 Hans disciple spurgte ham:»rabbi, hvem har Helbredelsen af den blindfødte Jn. 9:1 På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. v2 Hans disciple spurgte ham:»rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født

Læs mere