Grænsen. 5 Oktober årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænsen. 5 Oktober 2006 68. årgang"

Transkript

1 Grænsen Nr. 5 Oktober årgang LANDSMØDE I SSW. Det danske mindretals- og regionalparti erklærer sig parat til i fremtiden at indgå i et regeringssamarbejde i Kiel. SENDEMANDSMØDE. Der er lagt et spændende program for årets Sendemandsmøde, der afholdes om godt to uger på Nyborg Strand.

2 INDHOLD 02 Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, Postboks 9074, 1022 København K Tlf: Fax: Giro: Internet: Formand Finn Slumstrup Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen Informationschef Mette Kragh Faurholdt Foreningskonsulent Claus Jørn Jensen, Aabenraavej 22, 6400 Sønderborg Tlf: Mobil: Bladet GRÆNSEN Udgives af Grænseforeningen Ansvarshavende redaktør Knud-Erik Therkelsen Redaktør Ole Adrian Sørensen/Punktum og Søn Redaktion Claus Jørn Jensen og Knud-Erik Therkelsen Ekspedition og redaktion Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, Postboks 9074, 1022 København K Tlf: Fax: Giro: Internet: Annoncer Adrian Marketing, Brostykkevej 123, 2650 Hvidovre. Tlf Fax Udgivelse og oplag GRÆNSEN udkommer seks gange årligt Oplag: Næste udgivelsesdato: 29. november. Annoncepriser Kr. 13,00 pr. spaltemillimeter (+ moms) intet farvetillæg Deadline: Sidste frist for indsendelse af annoncemateriale og for indlæg til næste nummer: 26. oktober. Produktion Punktum og Søn Grænsevej 24, 2650 Hvidovre tlf DTP: JU Service, tlf Tryk: Jørn Thomsen Offset A/S, Kolding Eftertryk er tilladt med angivelse af eventuel forfatters navn samt kilde: Grænseforeningens blad, GRÆNSEN Forsiden: Vikingemarked på Danevirke. Foto: Willi Kramer 4 GRÆNSEFORENINGEN UDGIVER CD. I næste måned udgiver Grænseforeningen en cd med danske og nordiske melodier i lettere jazzficerede arrangementer. Cd ens gennemgående musiker bliver pianisten Ole Kock Hansen der akkompagnerer Sokkelund-koret og sangerinden Signe Asmussen. I en række numre spiller Ole Kock Hansen sammen med bassisten Jesper Lundgaard og trommeslageren Aage Tanggaard. Endvidere medvirker også violinisten Kim Sjøgren på den nye cd. 6 FREMTIDENS HISTORIER. - Jeg er ikke historieløs. Men jeg har mere lyst til at beskæftige mig med historiens konsekvens, det der er her og nu, end at læse i gamle bøger. Jeg vil se fremad og på historierne foran mig Citatet tilhører 20-årige Mikka Lene Pers, som har skrevet en spændende kronik til denne udgave af GRÆNSEN. 08 Grænseforeningens nye ansigter 09 Pengegave på fire hjul 09 Sendemandsmøde 10 Strukturudvalget 16 Vi er nummer ét! 18 Lokalforeninger 24 Mindretalstal 27 Vikingemarked på Danevirke 30 Ny hæderspris 12 TYSK MINDRETALSPOLITIK. Små sejre skal øge synligheden for de fire mindretal i Tyskland. De har fundet sammen i et mindretalsråd. Ad åre kan det måske bevirke, at mindretallene opnår det maksimale: Ligestilling via den tyske grundlov. GRÆNSEN har været på besøg i Berlin hos sekretæren for det tyske mindretalsråd, Thede Boysen. 28 FILM. De to søstre, Tine og Ulla Bay Lührssen, begge tidligere elever på Husby Danske Skole, vendte i sommer tilbage til deres barndoms skole for at optage en kortfilm. Skolen blev bragt 20 år tilbage i tiden til 1980 erne. Filmen er i kassen, men endnu mangler de at redigere og bearbejde materialet.

3 LEDER At skabe et levende fællesskab FINN SLUMSTRUP, FORMAND Inde i dette nummer af Grænsen har jeg redegjort for arbejdet i Strukturudvalget i årets løb, og om de konklusioner både på det gennemførte arbejde og for den næste fase som Hovedstyrelsen tiltrådte på mødet den 19. august i Aabenraa. Dermed kunne man mene at der ikke er grund til at bruge flere ord på den sag. Men det er jo tydeligt nok et synspunkt jeg ikke er enig i, siden jeg nu også bruger lederpladsen på at skrive om sagen. Når jeg gør det er det af den enkle grund, at strukturudvalgets arbejde simpelthen kommer til at skabe rammerne for Grænseforeningens fortsatte trivsel, og derfor skal tages alvorligt. Struktur er umiddelbart noget ligegyldigt, som kun kan have interesse for paragrafryttere, hvis den drøftes løsrevet fra indhold. Men det er en situation strukturudvalget fra den første dag har været enige om at undgå. For udvalget er strukturen et nødvendigt redskab som skal bruges til at forme foreningen på en sådan måde, at opfyldelsen af formålsparagraffen sikres bedst muligt! Og det er med dette for øje vi nu har været første fase igennem. En fase hvor det altså er blevet fastslået, at der er en overvejende stemning i de mange lokalforeninger og kredse for, at Grænseforeningen også i fremtiden skal være bygget op netop af lokalforeninger og kredse. Jeg mener det har været nødvendigt at være hele møderækken igennem for at vi på kvalificeret måde har kunnet tage temperaturen og konstatere, at det altså er sådan det forholder sig. Herefter begynder det så at blive spændende. For der står jo ikke skrevet nogen steder at lige præcis 118 lokalforeninger opdelt i 27 kredse er det rigtige antal for at gøre Grænseforeningen så levende som muligt! Erfaringer fra de første 9 måneders arbejde skal nu danne platform for de kommende 10 måneders indsats - hvor vi har sat os det ambitiøse mål, at sigtepunktet for arbejdet skal være, at hvis vi skal få mennesker til at overveje at melde sig ind i Grænseforeningen, skal vi også med sandhed kunne love dem, at deres liv i det lokalsamfund, hvor de bor, vil blive mere spændende og rigt, hvis de melder sig ind hos os. Vi skal med andre ord sikre, at Grænseforeningens lokalforeninger over alt i landet har et sådant aktivitetsniveau, at travle nutidsmennesker vil opleve det som en berigelse at blive medlem af vores forening. Det vil igen sige, at bestyrelserne i lokalforeningerne og i kredsene hver på deres sted må stille sig selv spørgsmålet om man lever op til dette mål? Og hvis ikke svaret er et fuldtonende JA, bør man spørge sig selv: Har vores lokalforening den rette størrelse? Kunne vi opnå bedre resultater og større vægt i arbejdet hvis vi sluttede os sammen med den lokalforening der ligger os nærmest? Har vores kreds den rette størrelse? Hvad kan vi gøre for at få mere kraft og energi i arbejdet? Disse vanskelige spørgsmål skal vi stille os selv - og bestyrelserne skal drøfte det med medlemmerne - af hensyn til den bedst mulige varetagelse af de opgaver, der er grunden til at Grænseforeningen nu har eksisteret i snart 86 år - og nogle af vore lokalforeninger i op mod 125 år. Netop disse respektindgydende tal siger meget om, hvilket overblik det kræver af os at forestille os, at arbejdet måske kan hjælpes bedre på vej gennem strukturelle justeringer. Samtidig skal der ikke herske nogen tvivl om, at både strukturudvalg, forretningsudvalg og hovedstyrelse kan opfordre lige så tosset de vil. Det nytter alt sammen ikke det mindste, hvis ikke lokalforeningerne ser noget behov for justeringer. Vilkåret for arbejdet i Grænseforeningen er nu engang, at vi er bygget op af suveræne lokalforeninger. Det har gennem årene vist sig at være en kolossal styrke, og det er jeg sikker på det også vil vise sig at være i fremtiden. Men det er mig magtpåliggende at understrege, at fremtiden begynder nu. De kommende 10 måneder vil være afgørende for den strukturmodel der til sin tid vil blive besluttet på Sendemandsmødet i oktober Derfor både en leder og en artikel inde i bladet om arbejdet med Grænseforeningens fremtidige struktur. GRÆNSEN nr. 5 Oktober

4 Grænseforeningen gør det efter to års pause igen. Udgiver en cd. Denne gang bliver det danske og nordiske melodier i lettere jazzficerede arrangementer blandt andet med tekster fra den nye højskolesangbog og fra forfatteren William Heinesens lyrik. Men der bliver også plads til gode gamle kendte melodier som Hist hvor vejen slår en bugt og Ny cd udkommer i næste måned I skovens dybe stille ro på den nye cd. Cd ens gennemgående musiker bliver pianisten Ole Kock Hansen, der har arrangeret alle melodier. Han akkompagnerer også Sokkelundkoret og sangerinden Signe Asmussen. I en række numre spiller Ole Kock Hansen sammen med bassisten Jesper Lundgaard og trommeslageren Aage Tanggaard. Endvidere medvirker også violinisten Kim Sjøgren på Grænseforeningens nye cd. 04 AF OLE ADRIAN SØRENSEN De fleste af GRÆNSENs læsere husker Valdemar Rasmussens cd, Solæg, som for to år siden blev udgivet til Grænseforeningens medlemmer. Cd en fulgte med bladet i oktober 2004 sammen med en opfordring til frivilligt at støtte Grænseforeningens oplysningsarbejde. Nu gør Grænseforeningen det igen. Udgiver en cd. Med GRÆNSENs næste nummer, som udkommer i slutningen af november, følger nemlig en gave-cd, produceret specielt til Grænseforeningens medlemmer. Cd ens gennemgående musiker bliver pianisten Ole Kock Hansen, der har arrangeret alle melodier og som akkompagnerer Sokkelund-koret, sangerinden Signe Asmussen og i en række numre spiller sammen med bassisten Jesper Lundgaard og trommeslageren Aage Tanggaard. Endvidere medvirker violinisten Kim Sjøgren. Genren er danske/nordiske melodier i lettere jazzificerede arrangementer, bl.a. med tekster fra den nye højskolesangbog samt tekster af William Heinesen. GRÆNSEN BESØGTE i begyndelsen af september Ole Kock Hansen i huset i Ishøj på den københavnske Vestegn ganske få dage før han gik i studiet for at påbegynde indspilningen af Grænseforeningens nye cd: - Jeg glæder mig meget til at indspille den nye cd. At jeg overhovedet er blevet involveret i dette arbejde, skyldes udelukkende mit personlige kendskab til Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup. Jeg kender Finn fra musikkens verden, men kender naturligvis også til Grænseforeningens virke og det danske mindretals historie. Når man tænker på grænselandets historie og på de mange problemer, der er i øjeblikket rundt omkring i Europa, er det tankevækkende, at vi har haft de samme problemer og at vi har løst dem. Det lader til, at enigheden om at håndtere problemerne er fundamentet for løsningen Ole Kock Hansen er født i 1945 i Osager mellem Roskilde og Ringsted. Lige fra barndommen spillede jazzen en dominerende rolle i hans liv: - Ja, og lægges hertil den europæiske musik og den nordiske folketone, har man de væsentligste ingredienser i mit musikalske univers Den professionelle karriere indledtes i Fra 1968 og i de næste 30 år sad han på klaverbænken i Danmarks Radios Big Band. Arbejdsområderne greb efterhånden om sig først som arrangør og komponist, senere som assisterende dirigent og til sidst som chefdirigent. OLE KOCK HANSEN HAR gennem årene arbejdet tæt sammen med Niels-Henning Ørsted Pedersen (NHØP). Det sidste omfangsrige resultat af de mange års musikalske parløb var Grundtvigs sang til livet

5 en dobbelt-cd med sangsolister, Sokkelund Sangkor, blæserkvintet og jazztrio, samt en bog om Grundtvigs liv og virke, skrevet af Ebbe Kløvedal Reich. - Det tætte, indforståede samarbejde med Niels-Henning Ørsted Pedersen hænger sammen med vores fælles opvækst og det deraf følgende venskab, som blev grundlagt i den tidlige barndom på NHØP s forældres Osted Fri- og Efterskole, beretter Ole Kock Hansen Venskabet og det musikalske samarbejde fik dog desværre sin bratte afslutning ved NHØP s alt for tidlige død i april sidste år. Ole Kock Hansen har i årenes løb komponeret og arrangeret musik for mange forskellige besætningstyper. Eksempelvis DR s Pigekor og Aalborg Symfoniorkester med Ulla Henningsen som solist. Når Ole Kock Hansen i øjeblikket optræder offentligt, er det som oftest som den ene part i en duo med jazzog gospelsangeren, Etta Cameron. I løbet af den kommende måned er Grænseforeningens og Ole Kock Hansens nye cd på gaden Cd en falder i tre dele og rummer følgende tekster og melodier: Sokkelund-koret (akkompagneret af Ole Kock Hansen og Jesper Lundgaard): Hist, hvor vejen slår en bugt (H.C. Andersen/J. Gebauer)* I skovens dybe, stille ro (med Kim Sjögren) (Fritz Andersen/folkemelodi)* Og der det blev morgen (ukendt ophav) At sige verden ret farvel (Grundtvig/ Ole Kock Hansen)* Grundlovssang (Gunild Kock Hansen/ Ole Kock Hansen) Sang i natten (Soya/Ole Kock Hansen) Signe Asmussen (akkompagneret af trioen): Danskerne findes i mange modeller (Ebbe Kløvedal Reich/Erling Lindgren)* Som sol der rammer klodernes gang (Jens Rosendal/John Høybye)* God morgen, lille land (Niels Brunse/ Ole Kock Hansen)* Stenen slår smut på det danske vand (Søren Eppler/Henrik Birk Andersen)* Mod nat (William Heinesen/Ole Kock Hansen) Den lille søvnige lampe (William Heinesen/Ole Kock Hansen) Stille martsaften (William Heinesen/ Ole Kock Hansen) Oktobermorgen (William Heinesen/Ole Kock Hansen) Trioen (instrumentalt): Af sted, af sted! I danske helte (ukendt komponist) O, tysta ensamhet (svensk folkemelodi) Altid frejdig når du går (Weyse)* Det haver så nyligen regnet (folkemelodi)* De med * markerede tekster findes i Folkehøjskolens Sangbog, 18. udgave (udkommer 24. oktober 2006). - Jeg glæder mig til at få færdigindspillet den nye cd, som jeg både håber og tror på vil appellere til mange af Grænseforeningens medlemmer, slutter Ole Kock Hansen, som i øvrigt kan ses og høres på Sendemandsmødet, som afsluttes med en lille koncert med Ole Kock Hansen og Signe Asmussen, hvor de præsenterer nogle af sangene fra cd en GRÆNSEN nr. 5 Oktober

6 KRONIK Plads til fremtidens historier 06 - Jeg er født i 1986, datter af en far fra Skive og en mor fra Berlin og er vokset op i den lille landsby Drage ved Ejderen. I løbet af min skoletid har jeg stiftet bekendtskab med tre forskellige skoletyper, været aktiv i ungdomsklub, i Ejderviking og i min tid på Duborg-Skolen spillet på Det lille Teater Således skriver Mikka Lene Pers som indledning til nedenstående kronik, som hun har skrevet til GRÆNSEN: VÆK FRA SYDSLESVIG. Jeg tog studentereksamen på Duborg Skolen i 2005, sagde farvel til mine venner og flyttede til København, hvor jeg har boet lige siden. I løbet af det år der er gået siden da, har jeg ikke på nogen måde fulgt med i Sydslesvigs gøren og laden. Ikke af dovenskab eller mangel på tid, men fordi jeg ikke har haft lyst til det. Jeg er træt af Sydslesvigs historie, grænsen der flyttes op og ned, København-Bonnerklæringerne, sprogdebatter, strukturdebatter. Jeg gider ikke beskæftige mig med det. Det er trist. Jeg er vokset op som del af et helt unikt fællesskab, der har lært mig meget og gjort mig til den jeg er i dag. Når jeg forklarer uindviede om min oprindelse, gør jeg det med stolthed og tænker med glæde tilbage på den klat jord syd for grænsen, der befolkes af mindretallet. Ikke desto mindre er jeg, så snart studenterhuen er lagt på hylden, flyttet til København. Ikke for at læse, men for at leve et liv udenfor et defineret mindretal. HVAD ER DET DER ER GÅET GALT? Det er unge som jeg, der burde bære Sydslesvig videre og sikre dets fremtidige eksistens. Jeg burde sågar gøre det med glæde, for jeg ved hvor smukt og spændende et sted det er. I stedet for længes jeg efter endelig at komme væk fra det, leve et liv som den jeg er nu, uden at bære på en historie jeg ikke føler, jeg er en del af. - Jeg er træt af Sydslesvigs historie, grænsen der flyttes op og ned, København- Bonn-erklæringerne, sprogdebatter, strukturdebatter. Jeg gider ikke beskæftige mig med det Nu vil mange hævde, at en stor del af mit liv er en konsekvens af grænsedragningen fra 1920, de mindretalsgarantier og de senere rettigheder København-Bonnerklæringerne har sikret grænselandet. Det kan jeg ikke benægte, men samtidig ved jeg, at jeg i langt højere grad er konsekvensen af mine forældres møde i Danmark i 1977 og deres kærlighed. De er ikke garvede sydslesvigere, men to mennesker der stammer fra henholdsvis Danmark og Tyskland og fandt et sted at bo, der gjorde det muligt for begge at bruge deres uddannelser. Det er altså deres valg om at flytte til Drage, de søskende og venner jeg har fået, badestranden bag mit hus, mine skoler og fritidsaktiviteter, jeg er et produkt af. Mit Sydslesvig er netop det ovennævnte, grænsedragningen virker for mig meget fjern.

7 KRONIK Jeg er ikke historieløs. Men jeg har mere lyst til at beskæftige mig med historiens konsekvens, det der er her og nu, end at læse i gamle bøger. Jeg vil se fremad og på historierne foran mig. Jeg har ikke rod i Danmark eller Tyskland, men jeg er heller ikke rodløs, jeg har stærke rødder i min hjemstavn og alt det, der har udgjort min barn- og ungdom. Det jeg mangler for at se Sydslesvig som noget jeg vil kæmpe for, frem for blot at mindes, er accepten af netop dette. - Hvis man af frygt for ikke at være dansk nok efterstræber en danskhed, der er uægte og indsnævrende, bliver Sydslesvig en tom illusion. En illusion, der har til formål at opretholde forældede institutioner Vi er som vi er, tosprogede, dobbeltkulturelle, halvsprogede, halvkulturelle, tyskere med danske rødder, danskere med tyske rødder. På trods af brogetheden er der fælles træk, som I må acceptere. Man efterspørger heller ikke en fynbos nationalitetsfølelse. I stedet for at få unge til at føle, at de ikke er rigtige tyskere, fordi de er danske, og samtidig ikke er danske fordi de ikke er helt danske nok, burde det danske være et attraktivt tilbud, et privilegium. Ville jeg have oplevet det, ville jeg ikke være flygtet fra mindretallet. I det øjeblik man ikke længere forsøger at plante vore rødder i imaginær dansk jord, vil vi unge se, at de vokser i Sydslesvig. Før vi unge kan tage ansvar for mindretallet må vi føle at det er vores, at motivationen for at være en del af det og vores form for danskhed bliver anerkendt. FORÆLDEDE VÆRDISÆT OG UREALISTISKE FORVENTNIN- GER. På trods af alt det gode, jeg kan sige om mindretallet syd for grænsen har jeg oplevet at skulle leve op til at være dansk på en måde, jeg ikke kunne og ville. Jeg har mødt dogmer og holdninger, der er forældede og stagnerede, værdisæt, der stammer fra en kontekst jeg ikke kan forholde mig til. Det har fået mig til i dag at være passiv i forhold til mindretallet. Når jeg ser på mine gamle skolekammerater, gør enkelte en indsats for Sydslesvig ved at indgå i foreninger, men langt de fleste holder snuden ude ad det. Grunden hertil ser jeg i, at deres motivationer til at blive del af det danske mindretal og deres danskhed ikke er blevet betragtet som fuldstændig legitime. De færreste har bånd til Danmark før de knyttes i de danske institutioner, taler dansk med deres bedsteforældre eller holder med det danske landshold. De har som jeg ikke kunnet leve op til det billede af en ægte sydslesviger, en slags eksildansker, der stadig dyrkes blandt den ældre generation. Hvis man fortsat, af frygt for ikke at være dansk nok og derfor miste Danmarks opbakning, efterstræber en danskhed, der er uægte og indsnævrende, bliver Sydslesvig en tom illusion. En illusion der har til formål at opretholde forældede institutioner. ACCEPT SKABER ANSVAR. Skal Sydslesvigs eksistens sikres, er det på tide at tage dets værdisæt op til revision. Byde ungdommen velkommen, frem for at skræmme den bort med forventninger, der ikke kan indfries. GRÆNSEFORENINGENS ROLLE. Her kan ikke mindst Grænseforeningen spille en stor rolle. Besøg, pensionistklubber, folkedans, teaterbesøg, bese institutioner, plejeforældre, understøtte nye initiativer, vise interesse, deltage i debat, snak med naboer, udsprede kendskab, vise os Jeres danske værdier, formidle kultur, festivaller, understøtte højskole- og efterskoleophold. I det hele taget kan I være bindeled mellem Danmark og Sydslesvig, fordi den egentlige forståelse for hinanden ikke findes i historiebøgernes gulnede sider, men opstår med den menneskelige kontakt. - Jeg er ikke historieløs. Men jeg har mere lyst til at beskæftige mig med historiens konsekvens, det der er her og nu, end at læse i gamle bøger. Jeg vil se fremad og på historierne foran mig INTET FRAVALG KRÆVET. Sydslesvig er et sted for sig. Det ligger der, hvor Danmark og Tyskland overlapper hinanden og vi behøver ikke tage afstand fra nogle af landenes kultur, for de er ikke omvendt proportionale. Jeg har ikke brug for at vælge land eller nationalitet. Først som syvårig opdagede jeg, at der fandtes et mormor og et farmor sprog. Og jeg kunne lide dem begge to. GRÆNSEN nr. 5 Oktober

8 Grænseforeningens nye ansigter 08 Som nævnt i sidste udgave af GRÆN- SEN har Grænseforeningen i forbindelse med en omstrukturering af hovedkontoret ansat tre nye medarbejdere. Gunvor Vestergaard, der er ansat i en nyoprettet stilling som pædagogisk konsulent, blev omtalt på side 9 i augustnummeret. Siden da er også økonomichef Gert Mailand og informationschef Mette Kragh Faurholdt begyndt på arbejdet på hovedkontoret. GERT MAILAND er bankuddannet og kommer fra Himmerland, hvor han bl.a. har været forretningsfører for Mariager Højskole og senere direktør i Onsild Andelskasse. I 2004 flyttede han til København og midt i august tiltrådte han stillingen som økonomichef ved Grænseforeningen: - Jeg er 54 år, gift med Astrid, der er lærer og vi har tre - nu voksne sønner, fortæller Gert Mailand. - Jeg er født og opvokset i Hobro og Nordjylland har, indtil vi flyttede til København for små to år siden, været vores base. Vi har boet i Hobro, Frederikshavn, Mou (øst for Aalborg) og Mariager. Jeg startede som bankelev i 1969 og har siden været inden for bankvæsenet i næsten 30 år, afbrudt af to perioder hvor jeg har været forretningsfører på en høj- og efterskole. Min fritid bruges ofte i sommerhuset i Bakkebølle ved Vordingborg. Jeg løber og er næsten hver sommer på vandretur i Norge. Jeg er aktiv i en frikirke og har gennem årene været involveret i blandt andet lokalpolitik og skolebestyrelser. Og så har jeg - ikke at forglemme - været medlem af Grænseforeningen i ca. 25 år METTE KRAGH FAURHOLDT er B.A. i fransk og formidling og har en uddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole i strategisk kommunikation. Hun har været freelancejournalist ved flere magasiner, ansvarshavende chefredaktør på månedsmagasinet MIX og redaktionschef på websitet teenzone.dk. I de sidste fire år har Mette Kragh Faurholdt været kommunikationsrådgiver ved TDC. Hun begyndte som informationschef ved Grænseforeningen den 1. september. Mette Kragh Faurholdt er 32 år, gift med Mikkel og har en søn, Ditlev, på 15 måneder. - Jeg er meget glad for at være blevet en del af Grænseforeningen, hvor der er så mange spændende og udfordrende opgaver. Grænseforeningen adskiller sig fra de fleste andre foreninger ved at være bygget på et historisk fundament, og det gør den ekstra interessant. Det vil jeg gerne være med til at gøre den yngre generation opmærksom på. De ældre danskere har enten oplevet besættelsen eller efterkrigstiden og dermed mærket på egen krop, hvad det vil sige at tilhøre en nation, der kan blive truet udefra. Men det har den yngre generation ikke mærket og de helt unge kan heller ikke huske Den Kolde Krig, som har præget min egen opvækst. Selvom det er positivt, at unge danskere kun har levet i fredstid, så har de ikke på samme måde lært, at selvstændighed, demokrati og alt det, vi forbinder med dansk kultur, ikke er en given sag, men en sag, det er værd at huske på og arbejde for, siger Grænseforeningens nye informationschef. Hun fortsætter: - Jeg kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver og lobbyist i teleselskabet TDC, og der har jeg på nært hold erfaret, hvor vigtigt det er at være synlig på både Christiansborg og i medierne, hvis man vil have opmærksomhed. Så jeg vil gøre mit bedste til, at vi kan bevare den fornødne opbakning til både Grænseforeningens arbejde og det danske folk syd for grænsen, som ikke skal glemmes

9 Formand for Grænseforeningen Finn Slumstrup gratulerer leder af cricketafdelingen på Mikkelberg Kunst- og Cricketcenter, Jörg Kröger. Pengegave på fire hjul Sendemandsmøde Allerede sidste år bevilgede Grænseforeningen et tilskud på kr. til Mikkelberg - Nordisk Kunst- og Cricketcenter til erhvervelse af en ny minibus. Og nu er gaven, som dækkede ca. halvdelen af de samlede omkostninger, blevet til virkelighed. Bussen vil fremover næsten hver weekend være at se på landevejene overalt i Danmark og Sydslesvig. Cricketklubben har for tiden fem hold, som deltager i turneringer over hele landet, så der køres mange kilometer. - Men aldrig med mere 80 km i timen, garanterer Henry Buhl. - Vi transporterer jo børn! Og når vi ikke kører stærkere får medtrafikanterne jo også mulighed for at se vores flotte bagdør med Dybbølmærke og det hele - inden de overhaler os Pengene er en del af overskuddet fra Det sønderjydske Lotteri, som Grænseforeningen gennemfører hver sommer. Takket været Det sønderjydske Lotteri har Nordisk Cricket- og kunstcenter nu fået råd til en ny bus Lørdag den 28. oktober mødes sendemændene på Nyborg Strand Der er lagt et spændende program for årets Sendemandsmøde. Fællessang, et ganske sikkert - inspirerende møde med unge fra Sydslesvig, en grundig orientering om den politiske situation i Sydslesvig, Finn Slumstrups mundtlige beretning og sidst men ikke mindst, en koncert, er på dagsordenen. GRÆNSEN bringer i næste nummer en grundig reportage fra Sendemandsmødet, der indeholder følgende programpunkter: Kl : Velkomstkaffe. Kl : Vi synger os sammen. Fællessang med forstander Carsten Andersen og 50 elever fra Ollerup Efterskole Musik og sang. Kl : Sendemandsmøde. Kl : Frokost. Kl : Sendemandsmødet genoptages. Kl : Formand for SSW og Sydslesvigsk Samråd Flemming Meyer: Den politiske situation både indadtil og udadtil. Kl : Kaffe. Kl : Samtaler med 25 elevambassadører fra Duborgskolen ved borde i salen. Kl : Mødet afsluttes med en lille koncert med pianisten Ole Kock Hansen og sangerinden Signe Asmussen. Kl : Sendemandsmødet afsluttes. oas Sidste år bød Sendemandsmødet på et formandsskift. Således kommer det ikke til at gå i år, hvor Finn Slumstrup aflægger sin første formandsberetning på Nyborg Strand. (Arkivfoto). GRÆNSEN nr. 5 Oktober

10 10 Strukturudvalget Som et vigtigt element i den overordnede indsats med at styrke arbejdet for Grænseforeningens formål og i forlængelse af vedtagelsen af Handlingsplanen for , nedsatte hovedstyrelsen sidste år tre ad hoc udvalg, nemlig et Strukturudvalg, et Kommunikationsudvalg samt et Ungdomsudvalg. GRÆNSEN har bedt Strukturudvalgets formand, Finn Slumstrup, om at give en slags status på udvalgets arbejde. I det kommende nummer af GRÆNSEN følges op med statusrapporter fra Ungdomsudvalget og Kommunikationsudvalget. Som en direkte følge af arbejdet i Strukturudvalget kan følgende slås fast: Fremlæggelsen af et nyt strukturforslag udsættes fra Sendemandsmødet i 2007 til Sendemandsmødet i Diskussionerne om Sendemandsmødet er afsluttet med konstateringen af, at det gamle hæderkronede navn for mødet bevares. Sendemandsmødet skal have to dages varighed når der er behov for det og det kan placeres forskellige steder rundt i landet. Uanset varighed skal Sendemandsmødet have et indhold og en form, der inddrager deltagerne direkte. Endvidere har Strukturudvalget konkluderet, at Grænseforeningen også i fremtiden skal være bygget op af lokalforeninger og kredse.

11 AF OLE ADRIAN SØRENSEN Strukturudvalget består af Jens Andresen, Carsten Dalgaard, Svend Kristiansen, Jytte Nielsen og Finn Slumstrup (formand). Desuden er Knud Enggaard tilknyttet som ressourceperson. Udvalget holdt sit første møde i Middelfart den 13. januar og tog ved den lejlighed initiativ til indkaldelse af tre møder for lokalforeningsformænd og kredsformænd. - Disse møder blev både velbesøgte og fyldt med konstruktiv debat, beretter Finn Slumstrup. - Møderne fandt sted den 9. februar i Rødding, den 16. februar i Viborg og endelig den 1. marts i Gerlev. De blev afviklet ud fra et notat, som udvalget havde udarbejdet for at sikre et vist element af ensartethed i valget af diskussionsemner. Notatet tog udgangspunkt i Grænseforeningens handlingsplan , hvor strukturudvalgets opgave er beskrevet. Formålet med møderne var bl.a. at få bredt strukturdebatten helt ud i organisationen, og kredsformændene blev bedt om at samle drøftelserne i deres respektive områder i tilbagemeldinger til sekretariatet i København senest den 15. juni STRUKTURUDVALGET holdt i mellemtiden dets andet møde i Vejle den 20. marts, hvor hovedopgaven var at forberede Hovedstyrelsens møde den 25. marts. - Ved den lejlighed fyldte strukturdebatten så meget, at dette hovedstyrelsesmøde ofte er blevet omtalt som det fjerde formandsmøde, anfører Finn Slumstrup. - Da udvalget mødtes for tredje gang den 15. august i Middelfart kunne det konstateres, at der var kommet tilbagemeldinger fra 25 af Grænseforeningens 27 kredse. Og selv om meldingerne naturligt nok var udtryk for, at der var blevet arbejdet med varierende energi med sagen, så er det under alle omstændigheder en fin svarprocent, som fortjener anerkendelse. På baggrund af besvarelserne fra kredsformændene udarbejdede udvalget en indstilling som hovedstyrelsen efterfølgende tiltrådte på dens møde den 19. august i Aabenraa. Denne indstilling var dels en foreløbig konklusion og dels en udstikning af rammerne for næste fase i strukturdebatten: Diskussionerne om sendemandsmødet er nu afsluttet med konstateringen af, at det gamle hæderkronede navn for mødet bevares; at mødet skal have to dages varighed når der er behov for det; at mødet kan placeres forskellige steder rundt i landet og at det uanset varighed skal have et indhold og en form, der inddrager deltagerne direkte. Endvidere blev det konkluderet, at Grænseforeningen også i fremtiden skal være bygget op af lokalforeninger og kredse. Men kommet så vidt skal vi til at tage fat på næste fase af strukturdiskussionen OPGAVEN BLIVER i den kommende tid at nå frem til større klarhed over, hvordan Grænseforeningen når det rigtige antal lokalforeninger og det rigtige antal kredse. - Ja, for både lokalforeninger og kredse bør have en sådan styrke, at der er dækning for overskriften og indholdet i vores nye hvervebrochure, hvor det hævdes, at melder man sig ind i Grænseforeningen bliver man budt Velkommen til et levende fællesskab, pointerer Grænseforeningens og Strukturudvalgets formand - For at man kan skabe et levende fællesskab er det simpelthen nødvendigt at en lokalforening har et vist aktivitetsniveau, og det kræver igen et vist fundament af medlemmer at kunne gøre det! For at sikre noget sådant, kan sammenlægninger af lokalforeninger og kredse visse steder måske være en god idé. Eventuelle sammenlægninger kan kun besluttes af de direkte involverede. Vore lokalforeninger er som bekendt selvstændige foreninger, siger Finn Slumstrup og fortsætter: - Derfor bliver det i den kommende tid foreningskonsulent Claus Jørn Jensens vigtigste opgave at rejse landet tyndt og diskutere med bestyrelserne rundt omkring. Claus Jørn har allerede for nogle måneder siden udsendt en folder, hvor han tilbyder foreningerne et serviceeftersyn. Jeg opfordrer til at man benytter sig af tilbuddet. En sådan proces tager tid. Strukturudvalget mener, at perioden fra Sendemandsmødet og frem til august næste år er nødvendig, og udvalget vil derfor i den periode være hvilende, og kun blive indkaldt, såfremt konsulenten har brug for det. Men medlemmerne af udvalget er naturligvis parate til at indgå i diskussioner, hvor der måtte være ønske om det I lyset af ovenstående besluttede hovedstyrelsen også i Aabenraa at følge udvalgets indstilling om, at fremlæggelsen af nyt strukturforslag udsættes fra sendemandsmødet i 2007 til mødet i Der ligger mange diskussioner forude før vi vil være kommet så langt, slutter Finn Slumstrup GRÆNSEN nr. 5 Oktober

12 12 - Vi skal give lyd fra os, hver eneste gang der viser sig en mulighed og vide at spille kortene rigtigt. Kun sådan kan vi gøre os håb om at forbedre vore vilkår som mindretal...

13 Tvetydig tysk mindretalspolitik Små sejre skal øge synligheden for de fire mindretal i Tyskland. De har fundet sammen i et mindretalsråd. Ad åre kan det måske bevirke, at mindretallene opnår det maksimale: Ligestilling via den tyske grundlov. AF NIELS OLE KROGH, BORDERPRESS - Tyske aftaler vendt mod tyske mindretal i udlandet gælder mærkværdigvis ikke indadtil. Denne åbenbare modsætning er vores største politiske kapital... Således siger sekretær for det tyske mindretalsråd Thede Boysen og mener dermed, at den tyske stat bliver fanget i sin egen retorik, når den indgår internationale overenskomster til beskyttelse af mindretal. Udadtil i de nye medlemslande i EU forlanger tyskerne med rette, at deres egne mindretal ligestilles. Samme målestok må så jo nødvendigvis anvendes hjemme i Tyskland. Men det kniber det alvorligt med, siger Thede Boysen... Han er nordfriser, har taget studentereksamen på det danske mindretals gymnasium, Duborg-Skolen, er forvaltningsekspert og siden juli sidste år de fire autoktone mindretals sekretær. Autoktone mindretal er de oprindelige, indfødte folk, modsat indvandrerne i nyere tid. Det er i Tyskland det danske mindretal i Sydslesvig, det slaviske mindretal sorberne i landsdelen Lausitz sydøst for Berlin, friserne i Nordfrisland og sinti og roma, politisk ukorrekt kaldet sigøjnerne. Det handler om politik. Om at blive så anerkendt, at den tyske grundlov får en mindretalsparagraf og bruge den som afsæt for ro på den økonomiske front og dermed mulighed for at leve et liv i ligeværdighed med de tyske medborgere. Sorberne slås permanent for at bevare deres skoler og tilskuddene til for eksempel teater og andet kulturelt. Sinti og roma og frisernes statstilskud er så minimale, at de forsvinder, når budgetposterne rundes op, mens det danske mindretal i Sydslesvig som bekendt må ty til moderlandet for at få budgetterne til at gå i nul. GRÆNSEN BAD Thede Boysen forlade kontoret på Fehrbelliner Platz i Berlin-Wilmersdorf for at låne lidt patos af Istedsløven, der knejser i kopi ved Grosser Wannsee. En solskinsdag i 2006 ser løven helt tilforladelig, ja nærmest godmodig ud. Så pyt med, at sejrsløven fra Flensborg endte med at blive taget som gidsel i et af de helt store danske nederlag krigen blev tabt på nogle få uger. Thede Boysen lægger ikke skjul på, at den kamp han og mindretalsrådet kæmper har en anden tidshorisont. Men hvor lang? 5, 10, 25, 50 år? Han ved det ikke. Ganske vist er det det tyske indenrigsministerium, der efter pres fra mindretallene har oprettet stillingen. Men den tyske stats attitude skifter mellem interesseret lytten og til skuldertræk overfor fire loppers gøen. Langt vigtigere ting synes at stå på dagsordenen i Berlin, hvor en grundlovsdebat er en del af agendaen. Det diskuteres blandt andet, om forfatningen skal have en paragraf, der beskytter den tyske kultur. - Det er i den slags situationer, vi skal kende vores besøgelsestid. Derfor indkaldte vi tidligere i år til en parlamentarisk aften, hvor vi tæppebombede politikere fra Forbundsdagens partier med argumenter for, at en sådan paragraf naturligvis også må omfatte mindretallenes kulturer. Vi skal give lyd fra os, hver eneste gang der viser sig en mulighed og vide at spille kortene rigtigt. Kun sådan kan vi gøre os håb om at forbedre vore vilkår som mindretal, siger Thede Boysen... VED AT ANERKENDE mindretalsrådet har den tyske stat blåstemplet et fælles talerør for mindretallene. - Tyskerne medvirker til at sætte nogle rammer for mindretallene set i GRÆNSEN nr. 5 Oktober

14 14 et europæisk perspektiv. Det betyder dog ikke, at den tyske stat er sig bevidst, hvad det indebærer ned i detaljen. Og som tyskerne siger, i detaljen sidder djævelen. Det indebærer politisk kamp at fylde rammerne med liv, og det er så den, vi står midt i, siger Thede Boysen og fortsætter: Den tyske politik indebærer i realiteten assimilering (ét folks kultur opsluges i en anden, red.) Det må vi beskytte os imod ved at skabe en mere helstøbt mindretalspolitik... TYSKLANDS FØRSTE forfatning, den såkaldte Paulskirche-forfatning, havde en vidtrækkende mindretalsparagraf. Det havde Weimarrepublikken ( , red.) også. Men i dag kastes vi rundt i manegen af de store tyske partier og af EU. Unionen skubber på grund uoverensstemmelser medlemslandene imellem sorteper - Det gælder om at praktisere en nålestiksstrategi, der indebærer glæde over små sejre, der giver synlighed for de små mindretalsøer i det store tyske hav... tilbage til landene og siger, det er et nationalt anliggende, kommer det indigneret fra Thede Boysen... Det er især de tyske konservative, der slår bremserne i. Det gør de med henvisning til, at de frygter, at nye mindretal, tyrkere, jugoslaver og LÆS MERE: - om sinti og roma på - om det frisiske mindretal på anguage=dk - om sorberne på - om det danske mindretal på og Den falske Løve Som nævnt i denne artikel eksisterer endnu en Istedløve, noget mindre berømt end den originale. I 1869 lod en forretningsmand fra Berlin, en zinkkopi af Istedløven støbe og opstillet i nærheden af Wansee ved Berlin. I stedet for portrætterne af de oprindelige fire danske officerer, blev der påsat et portræt af den preussiske kommandør fra 1864, Prins Friedrich Carl. Fra at være et dansk sejrsmonument blev Bissens skulptur nu et monument over preusserne sejr i 1864! Kilde: grækere vil kræve at få samme rettigheder som de autoktone mindretal. Det afviser mindretalsrådet med henvisning til, at deres århundredlange historie i de områder, der i dag er tyske... MINDRETALSSEKRETÆ- REN ERKENDER, at rådet også internt stækkes af problemer. For det er fire meget forskellige mindretal, der forsøger at tale med én stemme. Fællesnævneren er kampen om respekten for deres sprog og kultur; mindretallenes værdighed. Det hele kompliceres dog af, at strukturerne og kulturerne er meget forskellige. - Sorberne har offentlige skoler. De danske skoler er private. Frisernes sprog har lavere status end håndgerning, og sinti og roma har slet ikke skoleundervisning. Som et lukket samfund med regler og tabuer ønsker de det ikke. For at gøre det hele lidt mere broget, så har det tyske indenrigsministerium anerkendt to sigøjnerorganisationer, der ligger i indbyrdes strid, forklarer Thede Boysen... Derfor gælder det også om at praktisere en nålestiksstrategi, der indebærer glæde over små sejre, der igen giver synlighed for de små mindretalsøer i det store tyske hav. - Sejrene kan vi opnå ved at sørge for, at mindretallenes kultur bliver motiver på tyske frimærker. Eller, som det sker aktuelt, at arbejde for at det privatiserede Deutsche Post genoptager de sorbiske navne i postnummerfortegnelserne. Sejrene er vigtige, for det er dem, der holder modet oppe og som i sidste instans kan være med til at give os de mere fundamentale rettigheder, som den tyske stat nægter os, pointerer Thede Boysen... Istedløven og Thede Boysen to stridbare skikkelser. Og mon ikke mindretalsrådet sekretær gerne vil låne lidt af løvens patos, når han og mindretallene skal indgyde respekt overfor den tyske ørn, der ikke er til sinds at gennemføre ligestilling mellem mindretal og flertal? (Foto: Niels Ole Krogh, BorderPress)

15 Forsvaret er en af landets største uddannelsesinstitutioner og rummer med sine næsten tredive uddannelser en mangfoldighed af muligheder for unge. Og uanset hvilken uddannelse du vælger, får du løn under uddannelsen. Vil du vide mere om de mange muligheder så klik ind på eller ring på Basisuddannelsen Konstabel Reaktionsstyrker Værnepligt Professionel soldat Udsendelse Eliteuddannelser Sergent Officer Specialoperationsstyrker Mellemlederuddannelse Lederuddannelse FORSVARETS REKRUTTERING JONSTRUPVEJ 240 POSTBOKS BALLERUP

16 - Vi er talmæssigt det tredje største parti i delstaten. Men når vi ser på det politiske indhold, er vi ikke nummer tre. Så er vi nummer et, sagde en veltilfreds Flemming Meyer fra talerstolen, da Husumhus i sidste måned lagde lokaler til partiets årlige landsmøde På mødet kom det også frem i fuld offentlighed, at det danske mindretals- og regionalparti er klar til i fremtiden at indgå i et regeringssamarbejde. AF OLE ADRIAN SØRENSEN. FOTO: LARS SALOMONSEN. 16 Da Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) den anden lørdag i september holdt sit årlige landsmøde i Husum, kunne partiformand Flemming Meyer se tilbage på sit første år som formand. - Vi er talmæssigt det tredje største parti i delstaten. Vi er et stort parti og det er en ære at være formand. Men når vi ser på det politiske indhold, er vi ikke nummer tre. Så er vi nummer et, sagde en selvbevidst Meyer fra talerstolen De kaotiske scener som fulgte efter landdagsvalget i februar 2005, fik også et par ord med på vejen: - Tolereringsmodellen i Kiel er død. Belært af erfaringerne, skal SSW i fremtiden være parat til at indgå i regeringskoalitioner. Der er stadig en udbredt mening

17 om, at vi burde blande os udenom. Derfor ser jeg et stort behov for en offentlig markering: Vi i SSW må blande os i alle spørgsmål og vil også gøre det i fremtiden. Vi må tage ved lære af begivenhederne ved landdagsvalget i Tyskland er ikke klar til en skandinavisk tolereringsmodel. Konsekvensen må være, at vi står til rådighed, når der skal tages et regeringsansvar. De, der gjorde gældende, at vi i SSW ikke er ligeværdige, ikke er stuerene og ikke har lov til at blande os i tysk politik, skal nu have klar besked: Vi i SSW vil blande os, når tiden kommer, erklærede Flemming Meyer Og partiformanden har en enig landsstyrelse bag sig. En hurtig opinionsundersøgelse på landsmødet havde som resultat, at alle landsstyrelsesmedlemmer erklærede sig positive omkring en kommende regeringsdeltagelse. FLEMMING MEYER BRUGTE i sin mundtlige beretning en stor del af sin tid på at kommentere ligestillingen af det danske mindretal: - Jeg er træt af, at man ser på mindretallet som noget, der bare koster penge. Vi er ikke kun en sproglig og kulturel berigelse vi er også en økonomisk berigelse. Mindretallet skaffer arbejdspladser i Sydslesvig. 55 millioner euro skyder den danske stat ind i landsdelen hvert år. Dertil kommer de økonomiske gaver og senest et helt gymnasium. Det er noget som hele regionen har gavn af Om forskelsbehandlingen mellem de danske og tyske i Sydslesvig, sagde Meyer blandt andet: - Forskelsbehandlingen er eksempelvis synlig hos de danske skoleelever i Slesvig-Flensborg amt. Her får alle tyske elever et buskort, så de kan komme i skole. Men det gælder ikke de danske elever fra 5. klasse og opefter, hvis de har mindre end fire kilometer til deres skole. Prøv at forestille Jer en lille pige i Timmernsiek, som en mørk vintermorgen SSW s formand: Vi er nummer et! skal cykle i skole helt alene, mens hendes tyske kammerater overhaler hende i skolebussen. Det kan ikke være rigtigt SSW skal også rette blikket mod Europa. SSW vil således i den kommende tid maksimere arbejdet og satse på mere indflydelse når det gælder de mange øvrige europæiske mindretal. - I FUEV (Föderale Union Europäischer Volksgruppen) diskuteres i høj grad politiske emner. Organisationernes rolle har ændret sig og derfor skal SSW ikke kun være gæst i FUEV, pointerede Flemming Meyer ET ENIGT landsmøde vedtog senere en resolution, som udtaler sig mod delstatsregeringens planer om at gribe ind i kommunernes finansudligning. Regeringen har til hensigt at spare 120 millioner euro i såvel 2007 som i Når kommunerne bliver tabere i dette spil betyder det, at det er borgerne der bliver taberne, anførte Anke Spoorendonk. - SSW kræver, at regeringen benytter de kommende budgetmøder til at genoverveje indgrebet. Siden den store koalition er kommet til magten, er skatteprognoserne for de næste tre år steget, idet der nu regnes med merindtægter på 829 millioner euro. Men selv om den finansielle situation er blevet bedre, tager regeringen pengene op af lommerne på kommunerne. Det er en kedelig mangel på solidaritet TRADITIONEN TRO var der på landsmødet mulighed for at overbringe en hilsen. Grænseforeningens hilsen blev afleveret af Jørgen Bruun Christensen: - Vi er i Grænseforeningen glade for at kunne være med her ved landsmødet igen i år. Samarbejdet mellem vore to foreninger er betydningsfuldt. I gør alt, hvad I kan på det politiske plan og vi hjælper det vi kan på det kulturelle og kulturpolitiske plan. På den måde er vi absolutte medspillere. Det er også meget vigtigt i en tid, hvor der er risiko for nedskæringer. Der spares altid der, hvor det er lettest, nemlig på det kulturelle område. Grænseforeningen ønsker SSW al muligt held med det arbejde, der forestår. Grænseforeningen er i færd med at ruste sig til fremtiden og vi er ved at debattere en strukturændring, udarbejde et strategipapir og føre punkterne i vores handlingsplan ud i virkeligheden. Dette arbejde er først lige begyndt, men der er ikke tvivl om, at der i den kommende tid vil foregå en intens debat om vor forenings arbejde. Der vil blandt andet blive tale om et tættere samarbejde lokalforeningerne imellem, fordi vi desværre mister en del medlemmer hvert år heller ikke Grænseforeningens medlemmer bliver yngre. Det er på den anden side særdeles glædeligt, at der er unge, der gerne vil overtage og være med det gælder både Duborg-elever, der virker som ambassadører og unge i Danmark, der vil grundlægge en ungdomsafdeling i Grænseforeningen. Det er mange år siden, vi har haft en sådan. Samarbejdet mellem Sydslesvig og Grænseforeningen er heldigvis gennem årene blevet tættere. Tak for det. Vi er nemlig nødt til at samarbejde for at stå stærkere over for fremtidens udfordringer, sluttede Jørgen Bruun Christensen GRÆNSEN nr. 5 Oktober

18 LOKALFORENINGER SJÆLLAND - BORNHOLM Kreds 4. Frederiksborg amt Hørsholm og omegn Fredag den 24/11 kl. 19:30 Sognehuset Hørsholm. Stiftelsesfest. Kreds 5. Vestsjælland nord Tølløse og Holbæk Tirsdag den 10/10 kl. 19:30 Ugerløse Fritidscenter, Hovedgaden, Ugerløse. Efterårsmøde. Grænseforeningens formand Finn Slumstrup taler: Grænseforeningens rolle i en tid uden grænser. Kreds 6. Vestsjælland syd Tirsdag den 10/10 kl. 19:30 Høng Gymnasium. Kredsen holder sit efterårsmøde. Forfatterne Helge Kroon og Knud Rasmussen underholder. Dianalund og Stenlille Onsdag den 22/11 kl. 19:30 Degneparken i Dianalund. Major Erkki Trige: Et finnebarn kommer til Danmark. Ringsted og omegn Onsdag den 11/10 kl. 19:30 Sognegården. Møde fælles med Foreningen Norden om udgravningen af Nydambåden på Als. Torsdag den 23/11 kl. 19:30 Klostermarkskirken. Sangaften med Johan Herold for 10. gang over temaet: Mørk er november. Derefter stort sønderjysk kaffebord, så spis ikke for meget til aften. Slagelse og omegn Lørdag 21/10 kl Slagelse Bryghus, Kongstedvej 9. Besøg på Bryghuset ved brygmester John Serritzlev. Husets historie, øllets tilblivelse samt prøvesmagning. Tirsdag den 21/11 kl. 19:00 Spar Trelleborgs lokaler Østby afd., Klosterbanken 1, Slagelse. Foredrag ved Christian Chris Hansen: Kedde fra knægt til pensionist med efterfølgende sønderjysk kaffebord. Bestyrelsen opfordrer medlemmerne til at bage til kaffebordet. Sorø og omegn Onsdag den 22/11 kl. 19:30 Sorø Sognegård. Præsentation af den ekspressionistiske slesvigske maler Emil Nolde ved Kirsten Binderup, der er lektor i tysk og billedkunst ved Sorø Akademis Skole. Kreds 7. Sydsjælland Haslev, Rønnede og Fakse Onsdag den 11/10 kl. 19:30 Haslev Folkebibliotek. Sognepræst Frede Tramm, Fakse, der er født og opvokset i Sønderjylland, taler om: Erindringer fra Sønderjylland. Mødet er arrangeret i samarbejde med LOF. Sydsjælland - Møn Torsdag den 16/11 kl. 19:30 Morten Reenbergs Gård, ved Stege Kirke. Rektor, ph.d. Jørgen Kühl, Flensborg: Den slesvigske model og Europa. Jørgen Kühl er nyudnævnt rektor for det kommende danske gymnasium i Slesvig by. Se artiklen i Grænsen august Arrangement i samarbejde med Folkeuniversitetet. Entré, inkl. kaffebord 50 kr. Næstvedegnen Torsdag den 26/10 kl. 19:30 Sct. Jørgens Kirke. Der findes ikke noget bedre en dansk fællessang. I anledning af den årligt tilbagevendende Dansk Sang-dag gennemfører vi i samarbejde med Sct. Jørgens kirke en Dansk Sang-aften. Vi starter med Sct. Jørgens kirkes børnekor, der vil synge danske sange for os. Der vil herefter blive serveret kaffe. Så synger vi nogle sange sammen og hører om sangenes oprindelse og historie og slutter af med Sct. Jørgens Kirkes Motetkor. Tirsdag den 21/11 kl. 19:00 Cafeen i Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjergallé 3, Næstved. Integration dengang i Sønderjylland i Den 5. maj 1945 blev alle tyske skoler i Sønderjylland lukket, så da det nye TØRRING CAMPING & KANOPLADS har åbent hele året for bl.a. UDLEJNING AF CAMPINGHYTTER 18 Pladsen ligger direkte ud til Gudenåen og de fleste sejladser på Gudenåen starter hos os. Der er 15 km til Løveparken i Givskud og 35 km til Legoland i Billund. Kun få hundrede meter til Tørring Torv med de gode indkøbsmuligheder. Ejeren af pladsen er født i Flensborg og har været medlem af Grænseforeningen i mange år. Med venlig hilsen Wolfgang Classen, lejrchef. Tørring Camping- og Kanoplads Bredgade 67. DK-7160 Tørring Tlf.: Fax:

19 LOKALFORENINGER skoleår begyndte efter sommerferien, skulle fjendebørnene, de danske og de hjemmetyske, gå i samme skole. Hvordan kunne det gå til, at de kunne blive sidekammerater, slyngveninder og småkærester i mellemskolen i Aabenraa, når de under krigen havde lært, at de var fjender? Grete Kliving, journalist ved DR-regionalen og Hans Jürgen Nissen, tidl. rektor for det tyske gymnasium i Aabenraa fortæller, med hver deres udgangspunkt, om deres oplevelser i en tid, hvor der ingen tvivl var, hvem der var de gode, og hvem der var de onde eller var der tvivl? Pris: 50 kr. LOLLAND-FALSTER Kreds 8. Lolland-Falster Midtlolland Torsdag den 26/10 kl. 19:00 Nikolaihuset i Nakskov. Banko-Carl alias Carl P.J. Christensen fortæller om sit spændende liv og sin karriere i underholdningsbranchen gennem mere end 40 år og om sin barndom i Sæbyholm ved Nakskov. Hjørring Fredag den 17/11 kl. 19:30 Hjørring dagcenter, Østergade 9. Æ Amatø er fra Læk i Sydslesvig giver os forestillingen Det er ganske vist Vraa og omegn Søndag den 22/10 kl. 13:00 Vrå Sognegård. Frokost og fortælling. Sang ved Johan Herold: Grænselandets Folk. Alle er velkomne! Tirsdag den 7/11 kl. 18:30 Lanterneløb i samarbejde med Løkken-Vrå musikskole og spejderne. Ruten starter fra musikskolen og ender i Vrå sognegård, hvor ser serveres kakao og boller. Kreds 14. Aalborg Aalborg og omegn Mandag den 23/10 kl. 19:00 Huset, Hasserisgade 10, Aalborg. Det tidligere forstanderpar på Højer Ungdomsskole Bodil og Wolfgang Dibbern vil først fremføre: Årstiderne i billeder, sang og fortællinger, hvorefter Wolfgang Dibbern vil holde foredraget: Feriedreng i Danmark. Wolfgang Dibbern er født og opvokset i Flensborg. Han blev først uddannet som rørsmed, senere læste han til lærer, for til sidst at studere pædagogik og psykologi. Bodil Dibbern, som stammer fra Sjælland, er læreruddannet, men læste senere til musikpædagog. Hun har også ledet flere voksenkor - sidst Højer Koret. Da vi bor på de breddegrader, hvor årstidernes skiften er tydelige og hører med til vores opfattelse af en tilværelse i konstant forandring, vil de i det første indslag - i en række lysbilleder, der umærkeligt glider over i hinanden - vise træk af årets gang, som det afspejler sig i naturen og i årtidssangene. I foredraget vil Wolfgang Dibbern fortælle om, hvordan det var, at være sydslesvigsk feriebarn nord for grænsen, hvilket han var igennem 12 år - heraf de fem i Aalborg. Han kom fra et tysksproget, men dansksindet hjem, og har kun gået på de danske skoler. En af de ting, som han husker, han ofte dengang tænkte på, var den velstand, der var nord for grænsen i forhold til i Sydslesvig - tænk næsten hver familie havde egen bil. Læs mere på Mandag den 20/11 kl. 19:00 Huset, Hasserisgade 10, Aalborg. Traditionen tro slutter vi årets møderække af med en hyggelig sangaften ledet af den ikke bare dygtige musikalsk set, men også festlige Johan Herold ved klaveret. Endvidere vil Mofi Koret, som er et meget dygtigt amatørkor på godt 30 medlemmer, underholde os. Der vil også være mulighed for at købe gløgg og æbleskiver. Mød derfor op til en spændende aften, hvor både sang og lattermuskler vil blive rørt til fulde. Læs mere på FYN Kreds 10. Nordøstfyn Kerteminde og omegn Onsdag den 22/11 kl. 19:30 På Mødestedet. Claus Kaas Johansen: Det eventyrlige livsmod. I historier, sang, eventyr og foredrag vil valgmenighedspræst Claus Kaas Johansen, Sdr. Nærå, føre os ud og ind i livsmodets mange kringelkroge, bl.a. hvad det er, der snylter på livsmodet og glæden. Det bliver en aften med noget for enhver smag - undtagen den dårlige. DET NORDLIGE JYLLAND Kreds 13. Vendsyssel Brønderslev Tirsdag den 31/10 kl. 19:30 Menighedshuset. Foredrag ved Jørn Buch, Haderslev: Sønderjysk historie og identitet GRÆNSEN nr. 5 Oktober

20 LOKALFORENINGER Østhimmerland Tirsdag den 24/10 kl. 19:00 Besøg på Hadsund nye fjernvarmeværk, Fabriksvej 1. Rundvisning ved lederen Ejnar Sand. Fredag den 8/12 kl. 18:30 Julefrokost på Højvang, Hobrovej 62. Kun for medlemmer. Pris pr. kuvert 75 kr. (Ingen gaveauktion.) Tilmelding til Ingrid Gade ( ) senest 30. nov. Kreds 15. Thy-Mors Morsø, Thisted og omegn samt Thyholm og Jegindø Mandag den 23/10 kl. 19:30 Solgården, Solgårdsvej 14, Hundborg. Sang- og fortælleaften v/jørgen Graabæk, Ørding. Kunst i Horsens Onsdag den 22/11 kl. 19:00 Kirkecentret, Kirkegade 2, Nykøbing. Journalist Flemming Nielsen, Radio Syd, fortæller om: To grænselandsskæbner (om soldaten fra 1864, hans enke, en morder fra Sydslesvig og bødlen). Mødet er i samarbejde med Morslands Historiske Samfund. Lørdag den 25/11 kl. 7:30 Vilsund Strand. Udflugt til Sydslesvig. Besøg i Skoleforeningen, Sydslesvigsk Vælgerforening og Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger. Tid til almindelig socialt samvær med vennerne fra Satrup og Sønder Brarup. Fredag den 1. søndag den 3. december Besøg fra Sønder Brarup. Ankomst fredag aften. Lørdag: Falck, frokost, Morsø Landbrugsskole Limfjordsteatret. Søndag afrejse. MIDTJYLLAND ØST Kreds 17. Randers Tirsdag den 7/11 kl. 18:30 Hadsten Højskole, Østergade 49, Hadsten. IMPEX AGENCY ApS Skole- og biblioteksinventar Kollens Møllevej Adslev DK-8362 Hørning Danmark Tlf Fax Leverandør til danske skoler og biblioteker i Sydslesvig 20 Den 6. oktober var der fernisering på Horsens Bibliotek. Anledningen var en flot udstilling af Holger Hattesens billeder. - De fleste af GRÆNSENs læsere kender denne dygtige dansk/sydslesvigske maler ikke mindst på grund af de fem store postkort, som fulgte med bladet sidste år i oktober, beretter Johan Kirkmand fra Grænseforeningen i Horsens - Udstillingen i Horsens kan ses frem til den 29. oktober så der er endnu mulighed for at tage til Horsens Bibliotek og se en række af Holger Hattesens billeder Udstillingen er blevet til virkelighed i et samarbejde mellem Grænseforeningen i Horsens, Anni Bøgh Hattesen og Horsens bibliotek. Billedet: Nanortalik (Grønland), Dispersion på plade. 90x70. HOVEDSÆDE: Große Str Flensburg Tel: 0049 / FILIALER: Schleswiger Str Flensburg Tel: 0049 / Süderstr Harrislee Tel: 0049 / Stadtweg Schleswig Tel: 0049 / Internet:

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

SCT. OLAI SOGN PROGRAM 2013 / 2014 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE

SCT. OLAI SOGN PROGRAM 2013 / 2014 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Søndagscafé i sct. olai sognegård SCT. OLAI SOGN PROGRAM 2013 / 2014 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE indholdsfortegnelse Dato Emne Side 8. september

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

Gl. Roskilde Amts Grænseforening. Årsprogram

Gl. Roskilde Amts Grænseforening. Årsprogram Gl. Roskilde Amts Grænseforening 2010 Årsprogram 1 Gl. Roskilde Amts Grænseforening 2010 Årsprogram Forårsmøde. Tirsdag d. 2. marts 2010 kl. 19.00 i Syv Sognegård, Skolevej 17, 4130 Viby Sj. Formanden

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt.

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. Hold øje uge 11 Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. I denne uge afsluttede valgfagene. Et af valgfagene var

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn september til november 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen,

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! 1. december 2010 Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! Tak fordi I vil være med til at tage ansvar. Fordi I stoler. Også på udlændinge.

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Grundtvigsk Foredragsforening - Sædding Den 26. april 1983 blev den grundtvigske foredragsforening i Sædding

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

Efterår 2014. Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

Efterår 2014. Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune Efterår 2014 Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune Lad os mødes I denne folder kan du læse om aktiviteter og

Læs mere

ÅRSMØDEHÆFTE 2012. meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND

ÅRSMØDEHÆFTE 2012. meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND ÅRSMØDEHÆFTE 2012 Bilag til årsmøde og generalforsamling meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND ÅRSMØDE & GENERALFORSAMLING 2012 Velkommen 2 Er du jubilar, eller bliver du diakon i morgen?

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl. 17 30 er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl. 17 30 er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad. December 2001 2 OPSLAGSTAVLEN Hver mandag og onsdag kl. 17 30 er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad. Den 25. November kl. 10.00 DGI Løb/Marienlyst Skoven

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2014/2015 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

SENIORKLUBBENS PROGRAM 2014

SENIORKLUBBENS PROGRAM 2014 SENIORKLUBBENS PROGRAM 2014 Så er FOA Senior Klub igen klar med et nyt program for 2014. Velkommen i klubben til alle jer, der trofast slutter op om vore arrangementer i seniorklubben og Velkommen til

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5 Nyhedsbladet MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5 Det sker i Tegnsprogshuset Onsdag den 11.05.2011 kl.19.00 Netcafe Onsdag den 18.05.2011 kl.19.00 Mini Banko Onsdag den 25.05.2011 kl.19.00 Netcafe Søndag den 29.05.2011

Læs mere

Nyhedsbrev. august september oktober

Nyhedsbrev. august september oktober Nyhedsbrev august september oktober Gudstjenester i Jerne og Skads Kirke J - JERNE KIRKE S - SKADS KIRKE Søndag den 2. august 9. søndag efter Trinitatis Søndag den 27. september 17. søndag efter Trinitatis

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag FALKEPOSTEN Juli 2015 F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag HJÆLP OS MED AT BEVARE BUSSEN Med bussen kører vi turer ud i det blå, til havet, skoven, byen og Tivoli. En tur

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Beredskabets Venner. Nummer 84 December 2014

Beredskabets Venner. Nummer 84 December 2014 Nummer 84 December 2014 Side 2 Bladet udgives af Beredskabsforbundets Region Nordjylland til alle medlemmer i Region Nordjylland i et oplag på ca. 300 stk. Formål har til formål at formidle information

Læs mere

Indbydelse til Sogneeftermiddage og aftenarrangement i Måløv Sognegård

Indbydelse til Sogneeftermiddage og aftenarrangement i Måløv Sognegård Indbydelse til Sogneeftermiddage og aftenarrangement i Måløv Sognegård Sæson 2015-2016 Tirsdag den 15. september kl. 14.30 Sæsonens første arrangement er med den nyudnævnte Kultur- og Kirkeminister Bertel

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE

BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE 2013 13.-19. juni Højskole og Folkemøde på Bornholm Højskole og Folkemøde på Bornholm 13. 19. juni 2013 I et samarbejde mellem Sydslesvigsk Forening, LOF, Grænseforeningen og Højskolen.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015 Grundlovsdag. Skolen har lukket Grundlovsdag, fredag den 5. juni. SFO har derfor åbent fra 06.15 til 12.00, idet der kun er tale om en ½ arbejdsdag/fridag! Husk i øvrigt at 5. juni også er Fars dag! Travl

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014 s FERIEFOLDER 2014 Forord har i en årrække tilbudt gratis feriehjælp til en række forskellige målgrupper. Feriehjælp er et af de større aktivitetsområder i det frivillige sociale arbejde, som kendetegner.

Læs mere

Ollerup den 30. august 2012. Nyhedsbrev nr. 1 skoleåret 2012/13. Kære forældre til elever på Ollerup Efterskole

Ollerup den 30. august 2012. Nyhedsbrev nr. 1 skoleåret 2012/13. Kære forældre til elever på Ollerup Efterskole Ollerup den 30. august 2012 Nyhedsbrev nr. 1 skoleåret 2012/13 Kære forældre til elever på Ollerup Efterskole Her følger det første af en række nyhedsbreve med nyheder om livet på Ollerup Efterskole. For

Læs mere

Ø-posten, december 2014

Ø-posten, december 2014 Indholdsfortegnelse: Om Ø-posten 1 Træffetid og telefontid 1 VAR DET NOGET FOR DIG? (Førtidspensionistnetværk) 2 Tur går til Christiansborg 2 Sidste Torsdagscafe inden jul 2 Det er sket: - Medlesmøde om

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? 2 0 1 5 H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? U g e 1 9 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k t i s k e i n f o r m a t i o n e r p å b a g s i d e n.

Læs mere

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? 2 0 1 5 H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? U g e 1 9 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k t i s k e i n f o r m a t i o n e r p å b a g s i d e n.

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets Formand Thomas Auens Laursen samlede for tre år siden nogle gamle venner, der havde lagt fodbolden på hylden. I dag er der 55 seniorspillere i klubben. DEN NY KLUB HAR IKKE HAFT TILGANG FRA DEN EKSISTERENDE

Læs mere

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri? Nytårsaften uden fyrværkeri? Efter år 1900 blev det almindeligt at fyre fyrværkeri af. Før hen var det kun soldater og jægere der skød op i luften for at markere årsskiftet. Dengang var det også skik at

Læs mere

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun

Læs mere

Vestegnens Harmonika Klub

Vestegnens Harmonika Klub HARMONIK-AVISEN 23. årgang Marts 2015 Nummer 1 Harmonika koncert i Høje Taastrup Kirke Så er det forår! Forårsmatiné Harmonikakoncert Generalforsamling Spil Op Café Vestegnens Harmonika Klub 1 HARMONIK-AVISEN

Læs mere

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2011)

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2011) Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2011) 1 Protokol over Møde i Det Sydslesvigske Samråd mandag den 23. maj 2011 kl. 18.30 på Flensborghus Til stede: Dieter Paul Küssner, Jens A. Christiansen, Inger

Læs mere

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Beretning for lokalafdelingens arbejde 2014 Et år er gået, og det er tid til at se tilbage på, hvad har året bragt. Generalforsamlingen står for døren. Der er masser

Læs mere

Rosenbladet Juni - juli 2015

Rosenbladet Juni - juli 2015 Rosenbladet Juni - juli 2015 Kære beboer og pårørende Rosenbladet informerer om de praktiske ting og aktiviteter, man kan deltage i på hjemmet, desuden bringer vi billeder, og beskrivelser af arrangementer

Læs mere

DEN 2016. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr. 388. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN 2016. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr. 388. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU Marts DEN 2016 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr. 388 Side 1 Anna Rasmussen 25. Marts Redaktionen ønsker tillykke Hjertelig tak for alle kærlige tanker, smukke

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Nyhedsbrev nummer 8. Ollerup, den 5. april 2016

Nyhedsbrev nummer 8. Ollerup, den 5. april 2016 Nyhedsbrev nummer 8 Ollerup, den 5. april 2016 Kære forældre Lige om lidt skal vi på turne, vi glæder os. Koret er i storform, vokalgruppen, det klassiske orkester og Big Bandet øver for sidste gang før

Læs mere

Ø- posten, august 2014

Ø- posten, august 2014 Velkommen til Ø- posten Efter næsten et års pause er Ø- posten tilbage igen. Det har været et historisk år i Enhedslisten, hvor vi oplevede et fantastisk kommunal- og regionsvalg i november. Resultatet

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 11. Årgang nr. 60 jan. / feb. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Susan Salomonsen, Aktivitetsmedarbejder Avisen

Læs mere

Referat af pløjeudvalgsmøde afholdt d. 19-11 på Landbo Limfjord i Skive

Referat af pløjeudvalgsmøde afholdt d. 19-11 på Landbo Limfjord i Skive Viborg d. 22-11 2007 Referat af pløjeudvalgsmøde afholdt d. 19-11 på Landbo Limfjord i Skive Fremmødte: Christian Andersen, Claus Hansen, Henrik Franck, Hugo Kudsk, Jens Gudike, Jens Iversen, John Christensen,

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Carl Nielsen - 1865-1931

Carl Nielsen - 1865-1931 Kirkens aktiviteter af Torben Møllenbach Teatertur Teaterturen sidste år var en fantastisk tur ud i det moderne teater med fantastisk flot skuespil i to små stykker af Samuel Beckett. I skrivende stund

Læs mere

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September 2013. Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September 2013. Læs mere om det, inde i bladet på side 3 Beboerblad for Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej September 2013 Er dette Sidste udgave af Beboerbladet????? Læs mere om det, inde i bladet på side 3 Side 2 HER PÅ BAKKEN september 2013 HER

Læs mere

Kunst Litteratur Historie 10.04.16 16.04.16 ASKOV HØJSKOLE

Kunst Litteratur Historie 10.04.16 16.04.16 ASKOV HØJSKOLE Kunst Litteratur Historie 10.04.16 16.04.16 ASKOV HØJSKOLE TURE - Heldagsturen går til Århus. Vi besøger Den Gamle By, hvor guider viser os udstillingsbyen 1974 din egen tid på museum. Byen er en tidsrejse,

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 4. Årgang nr. 29 november / december 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Ålborg tur-retur 1990

Ålborg tur-retur 1990 Ålborg tur-retur 1990 Af: Jens Lausten Hansen (SCK-Nyt 4/1990). Lille forhistorie: Fem ryttere som ikke kendte hinanden inden de 1000 km. Pause i Vildbjerg. Fra venstre Jens Lausten Hansen, Kurt, Helge

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kære forældre i gruppe 4

Kære forældre i gruppe 4 Fjelsø d. 15. december 2011 Kære forældre i gruppe 4 Hermed en lille decemberhilsen med en opsamling på årsplanen samt et referat af vores møde d. 22. november, der omhandlede visioner og tanker vedrørende

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Valby boldklub Mere end fodbold Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Den blå tråd i Valby Boldklub Formanden har bolden M ange mennesker tænker nok, at alle fodboldklubber er ens. Men

Læs mere