Martin Luther og hans betydning for os i dag Skal reformationen virkelig fortsættes? Teologi for Lægfolk Fællesforedrag lørdag, den 27.

Transkript

1 Martin Luther og hans betydning for os i dag Skal reformationen virkelig fortsættes? Teologi for Lægfolk Fællesforedrag lørdag, den 27. august 2016

2 Hvorfor? Hvordan kan det, der skete i og ud fra den midttyske by Wittenberg i første halvdel af 1500-årene, have betydning for os i dag? Sådan kan man tænke midt i forberedelserne til markeringerne af, at det den 31. oktober 2017 er 500 år siden Martin Luthers 95 teser imod afladen blev slået op på Slotskirkens dør i Wittenberg.

3 1. Fordi Luther Har noget at sige os Folkekirken er en evangelisk-luthersk kirke. Det betyder, at den kristendomsforståelse, som Martin Luther kæmpede sig frem til, præger folkekirkens forkyndelse. Luther søgte en nådig Gud, og fandt ham i opdagelsen af, at frelsen ikke afhænger af menneskets fortjeneste, men af troen på Guds barmhjertighed. Den enkelte kan forholde sig direkte til Gud, uden at gå igennem præsten eller helgener, og hvert døbt menneske har friheden og myndigheden til selv at tolke Bibelens ord. Derfor giver Luthers tanker os anledning til at gennemtænke hvem vi er, og hvad det vil sige for os hver især at leve som et frit og åndeligt myndigt menneske i dag.

4 Skyld og tilgivelse Vi søger det perfekte men bukker under Vi har en stor frihed men hvad med ansvar og skyld? Desmond Tutu om Nelson Mandela: Jeg svarer altid nej, når mennesker siger til mig, hvilket spild det var, at Mandela tilbragte 27 år i fængsel: Det tog ham 27 år at blive forvandlet fra en vred, uforsonlig, ung, yderliggående aktivist til et ikon for forsoning, tilgivelse og ære, som kunne lede et land tilbage fra randen af borgerkrig og selvdestruktion.

5 2. Fordi vores samfund er præget af reformationen Luther opfattede sig selv som teolog, sjælesørger og forkynder. Men hans reformation fik også en stor kulturel og samfundsmæssig betydning for det danske samfund, som blev evangelisk-luthersk i Det enkelte menneskes forpligtelse til gøre sit arbejde til gavn for samfundet, og samfundets ansvar for at yde omsorg og hjælp til mennesker, som har behov herfor, præger de lande, hvor evangeliskluthersk kristendom fik fodfæste.

6 Kirke og politik En journalist spurgte den 18/ om pave Frans holdning til at Donald Trump vil opføre en mur mellem USA og Mexico. Frans svarede: Hvis han virkelig har sagt det, er han ikke kristen! Det kunne ikke tænkes i Danmark eller i andre protestantiske lande. Vi kan ikke kalde én politik mere kristen end en anden. Luther har lært os at skelne imellem det åndelige og verdslige regimente. Politisk kan vi ikke sige, at vi har Gud på vores side så vi kan bruge dette til fromt at fremme egne politiske formål. Men samtidig mente Luther, at det åndelige regimente igennem ordet skulle fastholde det verdslige regimente på dets ansvar for fællesskabet og på omsorgen for den svage. Har kirken lov til at udtrykke politiske holdninger?

7 Velfærdssamfundet Med reformationen forsvinder klostrene, og dermed folks eneste hjælpemulighed. I stedet indfører Martin Luther sociale ordninger, hvor kirken og bystyret i fællesskab bærer ansvaret for fattigforsorgen. Det sker også i Danmark med Kirkeordinansen i Danske Lov fra 1683 understreger i sin anden bog, at skolen og fattigforsorgen er en del af kirkens ansvarsområde. Op igennem og 1700-årene påtager det offentlige sig et større ansvar for det sociale område og 1803 indføres fattigskat og fattigkommissioner. Grundloven af 1849 indfører forsørgelsesret og pligt. Siden har velfærdssamfundet gradvist udviklet sig igennem socialreformer og sociallove helt indtil den servicelov, som vi kender i dag. Er det stadig en kirkelig opgave at kæmpe for velfærdssamfundet?

8 3. Fordi Uddannelse er vigtig Luther lagde vægt på uddannelse. Hans store og lille katekismus er religionspædagogiske mesterværker, og Luther har også haft en meget stor betydning for udviklingen af det danske skolevæsen. I skriftet Til rådsherrerne fra 1524 appellerede han til byernes styre om at oprette og opretholde kristelige skoler i alle tyske byer. angreb han folks materielle indstilling og ligegyldighed over for dannelse og uddannelse. opstillede han et nyt evangelisk dannelsesideal for undervisningen i skolerne og på universiteterne. Han ville skabe et undervisningssystem, der tjente evangeliet.

9 Luthers reformatoriske opdagelse Romerbrevet 1, 16 17: For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro som der står skrevet:»den retfærdige skal leve af tro.«altså: Retfærdigheden (frelsen) fås ikke ved gerninger, men ved tro Romerbrevet 3, 23-24: for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Altså: Det er Guds nåde ved Jesus Kristus, der retfærdiggør (frelser) os. Retfærdiggørelsen er ren gave.

10 I Djævlens fængsel var jeg sat Indtil Gud forbarmede sig, og jeg, som havde tænkt over det dag og nat, begreb ordenes sammenhæng, nemlig: Guds retfærdighed åbenbares i det, som står skrevet: den retfærdige skal leve af tro. Da begyndte jeg at forstå Guds retfærdighed, som den retfærdige lever ved, som ved en Guds gave, nemlig ud af tro.

11 Nu fryde sig hver kristenmand og springe højt af glæde Her mærkede jeg, at jeg var fuldstændig nyfødt, og at jeg var trådt gennem de åbnede porte ind i selve Paradis. Og da viste fra nu af skriften sig i et helt nyt lys.. Og lige så meget som jeg før havde hadet det udtryk Guds retfærdighed, lige så meget, ja mere løftede jeg dette søde ord og elskede det, så at det sted hos Paulus blev mig paradisets port.

12 10 kernepunkter i Luthers teologi 1. Den skjulte Gud den åbenbarede Gud 2. Nåden (sola gratia). Retfærdiggørelse af troen 3. Korsteologi (theologia crucis) 4. Bibelens betydning (Sola scriptura) 5. Lov/Evangelium 6. Frihed/bundethed/mod (Sola fide) 7. Den direkte adgang til Gud / det almindelige præstedømme 8. Sakramenterne 9. Menigheden 10. Kald og stand

13 En fortælling fra 1542 eller 1543 Sjællands første evangeliske biskop, Peter Palladius, fortæller i sin visitatsbog om en begivenhed, som fandt sted i 1542 eller Kyndelmisseaften, altså den 1. februar, var ca. 80 fattige fiskere gået ud på isen mellem Amager og Saltholm for at stange ål. Ud på natten brød isen op, og alle fiskerne kom i havsnød. Nogle faldt igennem isen, andre drev af sted til havs på store isflager. 29 fiskere druknede den nat, resten kom i land enten på Amager, på Saltholm eller ved Malmø.

14 En fortælling fra 1542 eller 1543 fortsat Mens de overlevende drev ude på havet, råbte en af fiskerne til de andre, at nu, hvor de stod over for døden, måtte de ikke miste håbet. Nu skulle det vise sig, om de havde hørt og modtaget Guds ord. Og så begyndte han at synge Luthers salme Nu bede vi den Helligånd. Det var en af de nye salmer, som var kommet til Danmark i forbindelse med reformationen seks år tidligere. Palladius siger: Det var af Hjertet, de sang. Københavnerne kunne høre sangen inde i byen, og stod stille på gaderne og torvene for at lytte. Begivenheden gjorde et dybt indtryk på dem, og blev en stærk forkyndelse.

15 Martin Luthers verden

16 Den rette mand på det rette sted på det rette tidspunkt

17 Manden Personlig kamp for at finde en nådig Gud Teologisk dybde og overblik: teologiske skrifter bibeloversættelse socialetiske skrifter prædikener bordtaler breve Angst og mod Giftermål, dagligliv og død 1546

18 Martin Luther som munk

19 Martin Luther som Junker Jörg på Wartburg

20 Martin Luther som teologisk doktor

21 Martin Luther som midaldrende

22 Martin Luther som død

23 Katharina von Bora

24 Stedet Det sociale opbrud i Sachsen og bondekrigen Wittenberg blev residensstad for kurfyrst Frederik den Vise af Sachsen Kurfyrst Frederik den Vise og Georg Spalatin Slottet 1496 Universitetet 1502 Slots- og universitetskirken1503 Melanchton, Cranach, Justus Jonas, Bugenhagen og Röhrer

25

26 Tiden Renæssancens genopdagelse af det enkelte menneske Senmiddelalderens fallit Romerkirkens forfald Kejservalget Truslen fra tyrken Begyndende tysk nationalisme, men intet fælles skriftsprog Trykkekunstens betydning

27 tidslinje /11: Martin Luther fødes i Eisleben : Skolegang, Latinskole og Universitet 1505: Går i kloster i Erfurt efter tordenvejr ved Stotternheim : Præstevielse, første ophold i Wittenberg, rejse til Rom : Flytter til Wittenberg. Doktor og professor i teologi : Forelæsninger over Davids salmer, Romerbrevet og Galaterbrevet. Den reformatoriske opdagelse. 1517: De 95 teser om afladen slås op på slotskirkedøren i Wittenberg. I de følgende år disputationer og skrifter

28 Tidslinje Tyskland 1520: 15/6 Bandtrusselbulle brændes på bålet 1521: 3/1 Bandlysning og ekskommunikation /4 Rigsdagen i Worms 4/ /3 1522: Wartburg. NT oversættes. Uroligheder i Wittenberg 1522: Luther tilbage i Wittenberg. Invokavitprædikenerne. 1525: Bondekrigen. Giftermål med Katharina von Bora 1527: Luthers fysiske og psykiske sammenbrud. Nadverstrid Danmark 1520 ne: Reformkatolikken Poul Helgesen virker for en reform af kirken i Danmark. Chr. II støtter reformer, men fordrives 1523, og efterfølges af sin farbror Frederik I. 1524: Christian d. 2. er i Wittenberg. Tilslutter sig reformationen : Røre i Haderslev. Hertug Christian indfører reformationen og opretter en evangelisk præsteskole 1526: Hans Tausen prædiker luthersk kristendom i Viborg. Får værnebrev fra Frederik d : Haderslev-artiklerne

29 Wartburg

30 Tidslinje : Katekismerne 1530: Den Augsburgske Bekendelse og rigsdagen i Augsburg 1531: Oprettelse af Det schmalkaldiske forbund 1536: Luthers hjerteanfald 1537: De Schmalkaldiske Artikler 1543: Om jøderne og deres løgne 1546: Luther dør i Eisleben den 18/2. Begraves i Slotskirken. 1547: Det Schmalkaldiske forbund lider nederlag 1527: Herredagen Odense. Det katolske parti lider nederlag 1529: Reformationen indføres i Viborg 1530: Herredag København. 43 artikler 1531: Christian d. 2. prøver at vende hjem. Lokkes til København og fængsles 1533: Frederik d. 1. dør 1534: Grevens fejde. Hertug Christian vælges af adelen til konge som Christian d : Christian d. 3. vinder krigen, og indtager København. Reformationen indføres ved rigsdagsrecessen af 30/ : Bugenhagen. Kirkeordinansen. Syv superintendenter indvies

31 Hans Tausen 1494 Fødes i Birkende. Antvorskov Kloster Studerer i Rostock 1520 Præsteviet i Rostock Studium ved Københavns Universitet Studium ved universitetet i Louvain Studium i Wittenberg hos Martin Luther Kaldes hjem til Antvorskov Sendes til Viborg. Prædiker Luthersk og får opbakning fra borgerne 1528 Oversætter Luthers Taufbüchlein. Præstevier svogeren Sadolin. Begge gifter sig 1529 Kaldes af kongen til København som præst ved Sankt Nikolaj. Reformationen sejrer endeligt i Viborg. 12 kirker nedrives i byen Professor i GT ved Københavns Universitet. Oversætter Mosebøgerne 1542 Biskop I Ribe. Bispevies medens rigsrådet holder møde i Ribe Hans Tausen dør.

32 Luther-rosen

33

34

35 Hvordan undgår vi, at fejringen af reformationsjubilæet bliver tilbageskuende og selvfejrende? Folkekirken skal ikke overtage den samfundsmæssige fejring, men derimod ved sine gode og brandaktuelle arrangementer Gøre Luthers reformatoriske opdagelse eksistentiel for nutidsmennesker: Skyld, skam, nåde, tilgivelse Pege på sammenhængen mellem det kirkelige og det samfundsmæssige: Kirke og politik; Velfærdsstat Tage et nødvendigt opgør med en række forhold fra reformationstiden Bondekrigen De andre reformatoriske bevægelser Jøderne Undgå at tegne et fjendebillede af Den Katolske Kirke og Reflektere over de økumeniske konsekvenser i dag, ikke mindst i forholdet til den katolske kirke

36 Festgudstjeneste i Haderslev Domkirke pinsedag, den 4. juni Efterfølgende reception. Et væld af arrangementer i stifterne, bl.a. gudstjenester i domkirkerne den 31. oktober 2017 Den officielle kirkelige fejring

37 Markering på Christiansborg den 31. oktober 2017 Konference på Christiansborg den 30. oktober 2017 Festforestilling i DR s koncertsal den 31. oktober 2017 Åbningskonference på Aarhus Universitet den maj 2017 Den officielle samfundsmæssige fejring

38 Dronningens antependium til slotskirken i Wittenberg indvies 2. oktober 2016 Kunstudstilling Døren under medvirken af 27 danske kunstnere. Fernisering i Rundetårn forår Vises fire steder i Danmark samt i Wittenberg. Udgivelse af bog om evangelisk kirkekunst i Danmark. Forskningsbaseret bogprojekt Reformationen som kirkeligt og kulturelt program som fælles initiativ fra det teologiske fakultet ved Københavns Universitet samt det teologiske fagområde ved Aarhus Universitet. Nationale projekter

39 Reformationsrelaterede udgivelser under udgivelsesrækken Tænkepauser Udstilling på Det Kongelige Bibliotek Undervisningsmateriale, ungdomsuddannelserne Vandreudstilling i samarbejde med Historisches Museum i Berlin og Luther-Stiftung i Erfurt om Livet omkring præstegården. Bogudgivelsen Fra konflikt til fællesskab som er en dansk oversættelse af en bog, udgivet af den lutherske/romersk katolske kommission for kirkens enhed. Undervisningsforløb i folkeskolen på EMU en og filmkonkurrence Luther-tavle til konfirmationsforberedelsen Magasin til gymnasieskolerne og kursusforløb for gymnasielærere Nationale projekter

40 Vi lytter til Luther. Luthers liv, tanker og betydning fortalt for børnefamilier med historier, små videofilm og nye sange af Sigurd Barrett. Oratorium skabt i et samarbejde mellem Nord- og Sydslesvig med danske og tyske medvirkende. Et landsdækkende rollespil for voksne. Projekt Luther-Rosen. En reformationsfejring med salmesang og korsang forestået af Folkekirkens Ungdomskor. Luther på Slottet. Fællesprojekt for unge mellem 7. klasse og 3.g. i et samarbejde mellem Dansk Skoletjeneste, Menighedernes Børne- og Ungdomsarbejde og Dansk Kirke i Sydslesvig. Re:formation. Fem faser og dogmeteater. Folkekirkens Skoletjeneste: Udarbejdelse af undervisningsmateriale til landets klasser. Nationale projekter

41 Folkeuniversitetet i Aarhus Udpeget som operatør for den landsdækkende folkeoplysende indsats efter bevilling fra A.P. Møller Fonden på 7 millioner kr. 1. Teseudvikling samtalesaloner 2. Undervisningsmagasin for gymnasieskolerne 3. Forskerturné (foredrag og forelæsninger) 4. Folkeoplysende artikler 5. Reformationen live forestilling i fem større byer 6. Historiske talkshows med Luther

42 Alle stifter har jubilæumsudvalg, og der er planlagt et væld af arrangementer. Det er imponerende, at så godt som alle disse arrangementer er nutidige og fremadskuende Arrangementer i stifterne

43 Folkekirkens egen hjemmeside, som har en fremragende indføring i reformationen under menupunktet Om troen. Desuden bringer hjemmesiden nyheder og orienterer om arrangementer. Folkekirken.dk

44 Præsidiets hjemmeside som rummer 16 kantpapirer om emner i relation til reformationen Arrangementer og forberedelser Nyheder Litteraturliste luther2017.dk