AAU ENERGI Problembaseret forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AAU ENERGI Problembaseret forskning"

Transkript

1 AAU ENERGI A A L B O R G U N I V E R S I T et

2 Forord: Aalborg Universitet: din stærke vækstpartner på energiområdet Fra Aalborg Universitets grundlæggelse i 1974 og til i dag er fornybar, grøn og effektiv energi gået fra alternativ til mainstream på verdensplan. I det tidsrum har Aalborg Universitet været med til at fremme den grønne dagsorden og udvikle renere og mere effektive energiløsninger. Aalborg Universitet vil også være dagsordensættende på det næste skridt, hvor grøn energi og energieffektivisering skal være driver for fremtidens vækst. I den proces er AAU en globalt orienteret partner, der tilbyder world-class forskning, unik tradition for innovativt samarbejde med lokale og internationale virksomheder og uddannelse af en ingeniør-arbejdskraft, der er nøje afstemt med erhvervslivets behov. Energiforskningen på AAU er forankret i en lang række forskningsmiljøer med forskellige faglige kompetencer og traditioner. Forskningen i udvikling af fremtidens ikke-fossile energikilder har altid været en styrkeposition, men i de senere år er der kommet særligt fokus på optimering og forbedring af disse i takt med, at de er begyndt at fylde i landskabet som vindmøller, som solceller på hustagene eller som gylle i tankene. I det hele taget er effektivisering af energiforbruget hvad enten det gælder for huse, brødristere eller på havet ud for vores afdeling i Esbjerg et meget væsentligt formål for en stor del af den energiteknologiske forskning, ligesom forsyningssikkerhed og -stabilitet er ofte tilbagevendende parametre. Foruden selve energiteknologierne er deres medvirken i et samlet energisystem omdrejningspunktet for AAU s førende forskning i energiplanlægning dvs. i hvordan nutidens energisystemer (på lokalt, nationalt eller europæisk niveau) kan bevæge sig mod et lavere og renere energiforbrug i fremtiden. I de senere år er der på AAU foregået en intern organisering af alle disse fagligheder, som udmøntes i en række tværdisciplinære projekter, samarbejder og centre ofte også på tværs af vores tre campuser (Aalborg, København og Esbjerg). Den tværgående tendens går hånd i hånd med den stigende efterspørgsel på sammenhængende løsninger, som vi oplever i vores daglige kontakt med erhvervslivet. AAU er grundlagt på initiativ af det omkringliggende erhvervsliv. Det afspejles dels i den meget høje andel af Aalborg Universitets eksterne omsætning, som kommer fra de anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingspuljer, hvor forskning og udvikling sker i samarbejde med i stigende grad udenlandske - virksomheder. Dels i det faktum, at AAU konsekvent ligger i toppen af listen over andelen af publikationer, der er udarbejdet i samarbejde med virksomheder. I sammenligning med andre universiteter er AAU s forskning generelt meget anvendelsesorienteret og markedsnær, hvilket også ligger til grund for, at vores studerende tager ud i virksomheder som led i deres uddannelse. Gennem vores læringsdesign, Problem-Baseret Læring, oplæres de i problemløsning ved inddragelse af deres viden fra uddannelser i fx Energiplanlægning, Vindmølleteknologi eller Bygningers energidesign. Den unikke problemorienterede tilgang har helt sikkert medvirket til at tiltrække så mange udenlandske studerende, at de i dag på flere af energiuddannelserne udgør over halvdelen af det samlede antal studerende. Den globale orientering afspejles endvidere i det faktum, at vores forskere i stigende grad er engageret i de afgørende, internationale faglige netværk og rådgivende udvalg, både på europæisk og globalt plan, og AAU s yderst prominente tilstedeværelse i det verdensomspændende forskningskredsløb fremgår fx af, at vi har 4 forskere med i HighlyCited s nyeste top 250 over energiforskere. Med denne folder, der viser en række af vores styrkepositioner på energiforskning, stiller vi os til rådighed som fremtidens vækstpartner på energiområdet. Eskild Holm Nielsen I Dekan Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet 2 WIND ENERGY RESEARCH AT AAU 3

3 36 26 Biomasse smart energy systems 20 solenergi 30 offshore-sektoren 16 indhold: 40 grøn fremtid Bølgeenergi 6 vindenergi på aau 44 vedvarende energi i danmark 8 Vindmølleindustrien 9 Bøttefundamenter 10 Vindmøller på slankekur 14 AAU forskning 15 Smartgrid 18 Elektrolyse 22 Bio-økonomi 24 Bio-olie 28 Bakteriernes hemmeligheder 34 Effektelektronik 38 Heat Roadmap Europe II 42 Bygninger sluger strøm og varme 46 Energiplanlægning 47 Energioptimering U d giver : Aalborg Universitet Tekst, L ayout og Try k : Conexia+PR sted og dato: Aalborg, 2014

4 Ledende forskning i vindenergi på AAU Der er mange penge på spil, når en vindmølle skal produceres, sættes op og i drift og forbindes til elnettet. På Aalborg Universitet (AAU) sidder 200 mennesker og forsker i, hvordan man bedst balancerer investeringerne i hele vindmøllens værdikæde. En statistik fra EU-kommissionen viser, at Danmark er det europæiske land, som producerer den højeste andel vindenergi i forhold til det omtalte lands samlede elforbrug. I 2013 kom mere end 33 pct. af elektriciteten fra vindmøller, og 656 nye vindmøller blev sluttet til elnettet, hvoraf 307 var på land. Især Nordjylland er et levende laboratorium, når det kommer til vindenergi. Regionen huser både Siemens Wind Power med verdens største vindmøllevingefabrik og Bladt Industries, der er producent af havmøllefundamenter, samt AAU, der er et af verdens førende universiteter inden for energiforskning. AAU er også et globalt centrum for koordineret vindmølleforskning udført af forskergrupper organiseret under paraplyorganisationen EnergyVision. - Aalborg Universitets vindteknologikompetencer er fordelt på fem institutter, hvor cirka 200 akademikere er involverede i energiforskning. Vi har 80 PhD-studerende, resten er fastansat personale samt Post.Docs. og projektansatte akademikere, siger John Dalsgaard Sørensen, professor på Institut for Byggeri og Anlæg. Overblik over vindteknologiforskning på AAU På Institut for Mekanik og Produktion forskes der i kompositter, herunder hvordan styrken af 6 P r o b l e m b a s e r e t f o r s k n i n g vindmøllevinger kan beregnes. På Institut for Energiteknik fokuseres der bl.a. på effektelektronik, reguleringen af selve vindmøllen og af det overordnede elnet, mens der på Institut for Elektroniske Systemer, Sektionen for Automatisering, forskes i kontrol af bl.a. vinger og vindmølleparker. - På Institut for Energiteknik arbejder forskerne med hele problematikken omkring nettilslutning og planlægger de overordnede rammer for, hvordan man får al energien ud til forbrugerne. Her kommer Institut for Planlægning ind i billedet. De arbejder både med miljøkravene for opstilling af vindmøller og med integration af vindmøllestrøm med andre energiformer. På Institut for Byggeri og Anlæg forsøger vi at dimensionere bl.a. fundamenter og vindmølletårne til at kunne klare de belastninger, naturkræfterne udsætter maskinerne for. Vi forsker i, hvilken sikkerhed og pålidelighed møllerne skal have. På Institut for Mekanik og Produktion forskes i løsning af de mange logistiske aspekter ved fremstilling, installation og drift, siger John Dalsgaard Sørensen. Samarbejde med vindmølleindustrien De fem institutter har en række nationale og internationale forskningsprojekter, bl.a. med medlemmer af vindmølleindustrien i Danmark. Forskningen finansieres af bl.a. EU, Forskningsrådene, Højteknologifonden, EUDP og af vindmølleindustrien direkte. - Man kan næsten ikke få forskningsmidler, med mindre der er industri indblandet. Virksomheden tager sig typisk af den kommercielle del, mens AAU leverer forskningen. Jeg er i øjeblikket engageret i tre projekter med vinger, hvor Dong, Vattenfall og E.ON er involveret. Vi er også med i et nordjysk industrinetværk, Hub North, hvor AAU spiller en central rolle i at øge samarbejdet med små og mellemstore virksomheder, siger John Dalsgaard Sørensen. John Dalsgaard Sørensen Professor Institut for Byggeri og Anlæg Tlf : Mail : 7

5 Vindmølleindustrien: bøttefundamenter: 50 % nedbringelse af Cost of Energy i 2020 Nedbringer omkostningerne med 30 % Der er mange faktorer på spil, fra en vindmølle bliver produceret, og til den er sat op. Selve konstruktionen skal have en høj pålidelighed, så vindmøllen ikke går i stykker i første storm. Det er især udgifterne til vindmøllens levetidsomkostninger, der skal reduceres. Driftsomkostningerne udgør typisk prc. af Cost of Energy. En ny type fundament til havvindmøller udviklet af Aalborg Universitet i samarbejde med en privat virksomhed er på vej til at revolutionere offshore-sektoren. Langt mindre miljøpåvirkning og en reduktion af installationsomkostningerne med op til en tredjedel er de væsentlige faktorer, som har sikret opfindelsen stor international opmærksomhed. Udgifterne til danske vindmøller er for høje. En rapport fra Megavind, et partnerskab mellem forskningsinstitutioner og industri i Danmark inden for vindenergi, påpeger, at Cost of Energy på vindmøller skal reduceres med 50 prc. fra John Dalsgaard Sørensen, professor på Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet (AAU), forsker i risikoanalyse med fokus på håndtering af usikkerheder og pålidelighed af vindmøller og på metoder til estimering af driftsomkostningerne i vindmøllens levetid. Målet med forskningen er at finde strategier og løsninger på problemstillingen, der kan nedbringe Cost of Energy på danske vindmøller. - Jo mere materiale, man kommer i konstruktionen, jo dyrere og mere sikker bliver vindmøllen generelt. Ser man på, hvor stor pålidelighed selve vindmøllen skal have kontra udgifterne til materialer og produktion, så skal man også tage hensyn til, at der kommer en driftsfase med udgifter til service, inspektioner og reparationer, hvis vindmøllerne ikke er pålidelige nok. Grundlæggende handler det om optimering af hvilket sikkerhedsniveau man skal kræve versus konsekvenserne af at få svigt i vindmøllekomponenterne, bl.a. vinger, tårn og fundament. Dertil kommer betydningen af pålideligheden af kontrolsystemet og alle de elektriske og mekaniske komponenter, der er inden i selve nacellen. Hvis de går i stykker, så stopper vindmøllen og kan ikke producere strøm. Det koster penge, siger John Dalsgaard Sørensen. Statistik, sandsynlighedsregning og måleinstrumenter Målinger på bestemte lokationer og komplicerede matematiske formler baseret på statistik og sandsynlighedsregning anvendt i praksis skal sikre, at fremtidens vindmøller bliver mere økonomiske. På Institut for Byggeri og Anlæg forskes der både i pålidelighed og risikovurdering, men også i at modulere vindforholdene. - Når man ganger svigtsandsynligheden med konsekvensen i kroner, så har man det, man overordnet forstår ved risiko, hvilket man gerne vil minimere. Ved siden af vores matematiske formler er der opsat mange måleinstrumenter på vindmøller for bl.a. at få et overblik over vindbelastningen. Jo flere målinger man har, jo mindre sikkerhedsfaktorer behøver vi at anvende. Ser vi på problemstillingen med nedbringelse af Cost of Energy, så er en af de store udfordringer, at mange af de bedste pladser for offshore vindmøller er taget, så nu skal møllerne opsættes længere væk på endnu dybere vand, hvilket stiller endnu større sikkerhedsudfordringer. Det er en balance på en vægtstang, om man skal producere en billig vindmølle med relativt lille pålidelighed, hvor der kan komme store driftsomkostninger senere, eller om man skal bygge en mere pålidelig, men dyr vindmølle, der på længere sigt kan forventes at have små driftsudgifter. Det er nogle af de ting, vi forsker i lige nu, siger John Dalsgaard Sørensen. John Dalsgaard Sørensen Professor Institut for Byggeri og Anlæg Tlf : Mail : Mange danske og internationale medier har omtalt bøttefundamentet, som det er blevet døbt, og udviklingen af det kommercielle produkt følges med stor interesse flere steder i verden, særligt i den internationale vindmølle- og offshoreindustri. Det skyldes, at industrien er udfordret på navnlig to fronter i øjeblikket: dels et presserende behov for at reducere omkostningerne til installation og drift af havvindmølleparker, dels et ønske om at reducere branchens påvirkning af det maritime miljø, et emne som også er i det politiske søgelys. Af de store energiselskaber regnes bøttefundamentet for fremtidens. Billigere og bedre Det skyldes, at bøttefundamentet bliver langt billigere end eksisterende fundamenttyper, fordi det består af mindre stål, hvilket også letter transporten ud til vindmølleparken. Derudover kan det genbruges. I princippet er der tale om en stor, enkeltstående stålbøtte, som er 43 m høj og måler 12 m i diameter. Fundamentet produceres på land og transporteres til havs, hvor det uden anvendelse af tungt maskineri selv suger sig fast i havbunden vha. et kraftigt undertryk. Når fundamentet skal fjernes, kan det afinstalleres vha. et overtryk. Traditionelle fundamenter sprænges væk, hvilket støjer og generer fisk og havdyr i området, dernæst efterlades de sprængte stålrester på havbunden. - Udover kraftigt at nedbringe omkostningerne til produktion og installation, er bøttefundamentet mere miljøvenligt. I Tyskland er det f.eks. ikke længere tilladt at installere havvindmøllefundamenter vha. pælehammer, hvis støjniveauet overstiger en hvis grænseværdi, da det forstyrrer havmiljøet, forklarer professor Lars Bo Ibsen fra Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Han er en af opfinderne bag bøttefundamentet. Fundamentet for fremtiden Projektet kom i stand, da en mindre privat virksomhed, Universal Foundation (dengang Marine Business Development) henvendte sig til AAU med idéen om bøttefundamentet. Det var i 2001, og siden er produktet udviklet til et punkt, hvor det er klar til storskalatest. Mindre testopsætninger har allerede fundet sted gennem årene og er forløbet planmæssigt. Bl.a. er der installeret et bøttefundament ud for Frederikshavn i 2001, som stadig fungerer upåklageligt. I dag står projektet over for sit store kommercielle gennembrud. Den største udfordring lige nu er at geare virksomheden til at håndtere store ordrer på fundamenter til havvindmølleparker. Det kræver både det rette udstyr til produktion, kapital og fintuning af produktionsprocesserne, men markedspotentialet er meget stort: - Når bøttefundamentet kan massefremstilles, vil det skabe mange danske arbejdspladser, for potentialet er enormt, vurderer Lars Bo Ibsen. Fundamentet udgør normalt op til 30 % af prisen på en havvindmølle eller ca. 15 mio. DKK. Et installeret bøttefundament kommer til at stå i ca mio. DKK. Lars Bo Ibsen forventer, at fundamentet vil kunne bruges i 90 % af samtlige havbundsforhold. Lars Bo Ibsen Professor Institut for Byggeri og Anlæg Tlf : Mail : 8 9

6 VINDMØLLER PÅ SLANKEKUR: Ned med vægten og op med styrken Længere, større, lettere vindmøllen har konstant vokseværk, og designet bliver fortsat mere sofistikeret. På Aalborg Universitet forskes der intenst i design med kompositmaterialer, som vejer mindre, er stærkere og gør vindmøllen stadigt mere energieffektiv. Vindmøllevinger er et yderst kompliceret produkt, som til stadighed udgør et stort optimeringspotentiale, der konstant forbedres for at producere vindmølleelektricitet, der kan konkurrere med det fossile energimarked. Målet er altid at gøre vindmøllevingerne længere og større for at producere mere energi, men samtidig er der fokus på vægten for at minimere belastningerne og prisen for hele vindmøllen. Derfor forsker man intenst i udvikling af nye materialesammensætninger, strukturelle designs og computerbaserede modeller, som gør konstruktionerne lettere, mens styrke og stivhed bevares eller forbedres. Kompositmaterialer på højt niveau Forbruget af kompositmaterialer til vindmøllevinger har været støt stigende gennem de seneste år, og vingerne fremstilles i dag af lette kompositmaterialer såsom plastmaterialer, forstærket med glas- og kulfiber. Professor Erik Lund, Institut for Mekanik og Produktion på Aalborg Universitet, er verdenskendt inden for materialeoptimering med kompositmaterialer. Gennem computerbaseret mekanik forsker han i vindenergi og avanceret materialeoptimering til brug i bl.a. store vindmøllevinger. - Materialeforbruget i fremtidens konstruktioner skal minimeres, mens konstruktionerne skal gøres lettere og stærkere. Den rette kombination af lethed, styrke og holdbarhed er en helt central konkurrenceparameter i industrien, og derfor bliver kompositkonstruktionernes egenskaber skubbet tættere og tættere på grænsen for, hvad materialerne kan holde til, siger Erik Lund. Styrken sidder i detaljen Det er de små designdetaljer i samspil med hele vingestrukturen, som bestemmer styrken og levetiden af vindmøllevinger, hvilket kræver, at man arbejder på tværs af længdeskala fra det mikroskopiske materialeniveau til det strukturelle vingeniveau på for eksempel en 75 meter lang og 25 tons tung vinge. - Vi laver mekaniske laboratorieforsøg i samspil med computerbaseret modeludvikling, hvor vi genskaber belastningssituationer på eksempelvis kritiske dele af vingekonstruktionen for bedre at kunne forstå og modellere årsagen til styrkesvigt. Herved kan vingen bedre optimeres og skræddersyes til en ønsket strukturel opførsel, forklarer Lars Chr. T. Overgaard, lektor ved Institut for Mekanik og Produktion og tidligere leder af vingeudvikling hos Siemens Wind Power. Vindmøllevingen skal gentænkes Forskerne på Aalborg Universitet bliver hele tiden bedre til at designe vindmøllevinger bl.a. i samarbejde med forskellige vindmølleproducenter, som altid har et ønske om, at deres eksisterende modeller forbedres, og nye modeller etableres til at kunne forudsige styrken af 10 P r o b l e m b a s e r e t f o r s k n i n g designdetaljer. Lars Chr. T. Overgaard mener, at det er på tide, at vindmølleindustrien gentænker vindmøllevingen. - Det er en spændende tid for kompositmaterialer og -strukturer. Danmark har opbygget en enorm viden i fremstillingen af verdens største kompositstrukturer gennem de sidste årtier samtidig med, at de computerbaserede modeller er blevet væsentligt bedre end tidligere. Ikke desto mindre har det strukturelle vingedesign ikke ændret sig væsentligt i årtier. Det er derfor naturligt, i min optik, at vi konsoliderer vores viden i nytænkte fremstillingsmetoder og vingedesign i stedet for fortsat at bygge oven på eksisterende metoder og designs. Men det er selvfølgelig både udfordrende og bekosteligt, og samtidig er der så megen fart over vindmøllefeltet i dag, at der ikke er tid til at gentænke. Det binder os og producenterne til at fremstille, som vi altid har gjort. Vægten skal ned Der er ikke længere tvivl om, at vindenergi i Danmark spiller en central rolle i overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder. Men for at vindenergi kan slå de fossile brændstoffer i energiproduktion, skal vingerne gøres lettere og mere effektive. - På de bedste onshore-lokationer kan prisen på vindmølleenergi faktisk godt konkurrere med det generelle elmarked, men desværre er mange af disse steder allerede optaget af eksisterende vindmøller. Derfor er energiselskaberne ofte henstillet til at placere vindmølleparker på lavvindsområder eller offshore, hvilket gør, at der til stadighed er stor forskel på kostprisen på produceret energi sammenlignet med fossile brændstoffer. Her spiller vindmøllevingernes vægt og deres strukturelle opførsel en vital rolle, og derfor skal vi have vægten ned med bibeholdt eller forbedret styrke, og energiproduktionen skal op, slutter Lars Chr. T. Overgaard. Erik Lund Professor Institut for Mekanik og Produktion Tlf : Mail : Lars Chr. T. Overgaard Lektor Institut for Mekanik og Produktion Tlf : Mail : 11

7 For at få mest muligt ud af vores energi skal der gribes ind på to grundlæggende områder: Effektivisering hvordan vi forbruger mindst mulig strøm og optimering hvordan vi får mest ud af den energi, som vi producerer. Professor Frede Blaabjerg, Institut for Energiteknik De mange vindmøller producerer mere strøm, end vi kan bruge, og den udfordring skal bl.a. løses ved at samtænke el- og varmeproduktionen. Professor Henrik Lund, Institut for Planlægning 12 P r o b l e m b a s e r e t f o r s k n i n g 13

8 AAU Forskning: Smartgrid: Offshore Vindmølleteknologi Fremtidens intelligente elnet De store landvindinger i vindindustrien sker i de store offshore vindmølleparker. Men selvom området er lovende, skal megen forskning og udvikling endnu til, før sektoren når sit fulde potentiale som en effektiv, stabil, sikker, forudsigelig og kontrollerbar energikilde. Vindenergi er et centralt forsknings- og uddannelsesområde på AAU. Et af målene med forskning i vindmølleteknologi er at reducere omkostningerne til produktion af vindenergi og at gøre vindmølleparker til en primær energikilde i elsystemet. - Vi foretager nogle analyser af detaljeret vindmøllestyring vha. effektelektroniske konvertere og vinklen på vingerne for at reducere belastningen på møllen og forbedre ydeevnen. Dernæst arbejder vi med styring af vindmølleparker for at fremme hele parkens effektivitet og minimere strømtabet, siger Zhe Chen, professor og PhD, Institut for Energiteknik, AAU. International forskning i vindteknologi Zhe Chen arbejder i øjeblikket på et EU-projekt, INNWIND, der undersøger nye systemer til produktion af vindenergi. Han er desuden ledende forsker på følgende projekter finansieret af det Strategiske Forskningsråd: Dynamic Wind Turbine Model - From Wind to Grid og Research on DC Network Connection with a Novel Wind Power Generator System. - I det første projekt udvikler vi en overordnet model for vindmøllesystemer og formulerer nogle strategier for styring, der skal reducere belastningen på møllen og forbedre strømkvaliteten. I det andet projekt udvikler vi nye generator- og effektelektroniske systemer til offshore vindmølleparker og offshore grids. En drejelig vindmølle påvirkes af variationerne i vindstyrken og -retningen. Belastningen på en vindmøllevinge har betydning for strømproduktionen, som påvirkes af den retning, møllen er drejet i. I de ovennævnte projekter anvender vi en detaljeret model af vindmøllesystemer og udvikler en ny metode til at styre den enkelte mølles vinkel for at reducere udsving i strømproduktionen, forhindre træthed i konstruktionen og forbedre strømkvaliteten, forklarer Zhe Chen. Offshore-møller skal forbedres Offshore-vindmøller skal være mere pålidelige end onshore-møller, fordi omkostningerne til drift af offshore-møllerne er betydeligt højere. Men offshore-møllerne har større effekt i i elsystemet end de onshore-møller, der står rundt om i dag. - For at udvikle en overordnet, optimal kontrol, der maksimerer opsamlingen af strøm og reducerer belastningen og tab af vindmølleparker, forsker vi i det optimale design, den optimale drift og kontrol såvel som fejlprognoser for offshore-vindmøller. I fremtiden vil teknologi til lagring af energi være en løsning, der kan sikre et stabilt flow i strømforsyningen. Men en kosteffektiv metode til lagring af energien er endnu ikke udviklet, siger Zhe Chen. Zhe Chen Professor Institut for Energiteknik Tlf : Mail : Inden 2020 skal halvdelen af Danmarks energiforbrug dækkes af strøm fra vindmøller, og det åbner for en hel række udfordringer. For det første er det danske elforbrug stigende, ikke mindst fordi der kommer flere og flere elbiler og varmepumper. En elbil eller en varmepumpe bruger nemlig hver især den samme mængde el som en gennemsnitlig dansk husstand. Dernæst blæser vinden ikke altid på de tidspunkter, hvor danskerne bruger mest strøm. Så den strøm, der produceres, skal anvendes så hensigtsmæssigt som muligt. Fleksible elpriser på vej Typisk er der de største mængder el til rådighed om natten, for da blæser det mest, men det er selvsagt ikke her, danskerne bruger mest strøm. Kunne man imidlertid flytte den mest strømslugende og samtidig mest fleksible del af danskernes elforbrug nemlig opladning af elbiler og brug af varmepumper - til om natten, er grundstenen lagt for, at forbrugerne kan spare penge, mens elnettet belastes mere jævnt. Det er i alles interesse, for alternativet er dyre udbygninger af elnettet rundt om i Danmark for at imødekomme den stigende efterspørgsel i spidsbelastningsperioderne. Selvom kun ganske få elselskaber i dag kan fakturere forbrugerne på baggrund af timemålinger, så vil fleksible elpriser blive en realitet for alle danske forbrugere inden for en ganske kort årrække. I dag er det kun elkunder med et strømforbrug på mere end kwh om året (typisk industri), der timeaflæses, og som kan vælge at betale fleksible elpriser afhængig af udbud og efterspørgsel. Men inden for 5-10 år er man klar med en løsning til også helt almindelige forbrugere, som betyder, at vi kommer til at betale mere for strømmen, når der er mere rift om den og mindre, når der er mere el til rådighed. Smartgrid kræver samarbejde De mange varmepumper og elbiler forventes i løbet af 10 til 15 år at fordoble eller tredoble danskernes elforbrug. Én løsning vil være at udvide elnettet betragteligt, men den intelligente løsning vil være at tilpasse vores forbrug, så presset tages af nettet i spidsbelastningsperioderne. Lykkes det, er der penge at spare, og en fremtid, hvor danskernes energiforbrug dækkes uden fossile brændsler, er rykket et skridt nærmere. Derfor er der brug for intelligent styring af elnettet i Danmark, det man kalder et smartgrid. Der er flere bud på, hvordan det skal skrues sammen, men sikkert er det, at det kræver mange forskellige faglige og forskningsmæssige kompetencer at knække koden til det ideelle smartgrid. Hvis Danmarks smartgriddrøm skal gå i opfyldelse, må forskere på tværs af institutter og universiteter derfor samarbejde, også med erhvervsliv og industri, f.eks. it-specialister og IKT-eksperter. - På Aalborg Universitet har intensiv forskning i fremtidens smartgrid ført til mange samarbejder på tværs af institutter og mellem forskere med speciale i bl.a. energiteknik, telekommunikation, energiplanlægning, datalogi osv. Det betyder, at når vi arbejder med en idé, så kan vi få den belyst fra alle vinkler og undgår f.eks. dermed, at vi bruger for meget tid på noget, der ikke kan realiseres, fordi eksperter fra andre områder kan bidrage med deres viden, udregninger og undersøgelser, siger Birgitte Bak-Jensen, som er lektor ved Institut for Energiteknik. Birgitte Bak-Jensen Lektor Institut for Energiteknik Tlf : Mail : 14 15

9 Hele verden kan blive forsynet med strøm fra havets bølger, men det er en videnskab at få energien ud af bølgerne. Forskerne på Aalborg Universitet kender hemmeligheden bedre end de fleste. Vi kender det fra stranden om sommeren, når en stor bølge er ved at vælte én omkuld. Der er masser af kraft i bølgen, og lægger man alle verdenshavenes bølger sammen, er mængden af energi næsten uudtømmelig. Alene i den danske del af Nordsøen er energimængden beregnet til ca. 30 TWh pr. år. For at give en ide om størrelsesforholdet kan det nævnes, at det samlede danske elforbrug er på ca. 33 TWh om året. Bølgeenergi: Gigantiske energimængder i bølgerne 16 P r o b l e m b a s e r e t f o r s k n i n g - Problemet med at udnytte dette store potentiale er, at der er rigtig mange parametre og samspillet mellem dem, der skal vurderes, førend det vil blive teknisk og økonomisk muligt at udnytte energien, siger lektor Jens Peter Kofoed fra forskningsgruppen for Bølgeenergi. Det drejer sig bl.a. om hvilke kombinationer af bølgehøjder, bølgelængder og bølgeretninger, der er lige det sted, hvor bølgekraftanlæggene placeres. Det drejer sig også om bølgekraftanlæggenes virkningsgrad, altså hvor stor en del af bølgernes energi, anlæggene kan udnytte, og ikke mindst om, hvordan anlæggene kan overleve de ekstreme belastninger under orkan. Et anlæg, der står i havet ud for Hanstholm, er helt sikkert ikke magen til det anlæg, der står ud for Californiens kyst, fordi bølgerne ikke opfører sig ens. Forskningen over de sidste 15 år har meget været rettet mod anvendt forskning, hvor udviklere af bølgeanlæg er kommet med ideer, som videnskaben har kunnet hjælpe på vej - eller pænt fortælle, at anlægget ikke er realistisk. Nu er forskningen suppleret af generiske projekter, hvor der udvikles metoder og værktøjer til optimering af anlæg, men også forskning i, hvordan bølger i kombination med vind eller solenergi kan bidrage til at opretholde spændingen i strømforsyningen til forbrugerne. - Den store udfordring for den ikke-fossile energi er, at elværkerne ikke kan styre, ikke skrue op og ned på produktionen af strøm på samme måde, som man kan styre, hvor meget kul, man putter i ovnen. Her kan vi bidrage med modeller til, hvordan bølger i kombination med sol eller vind kan sikre større forudsigelighed i produktionen, forklarer Jens Kofoed. Han vurderer, at bølgekraft om nogle år - og mange forskningstimer - kan blive Danmarks næste store energifyrtårn. Jens Peter Kofoed Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Tlf : Mail : 17

10 ELEKTROLYSE: En nøgle til fremtidens energisystem Der synes ikke længere megen tvivl om, at brint og brændselsceller kommer til at spille en central rolle i fremtidens energiforsyning. Teknologien indeholder nemlig svaret på to essentielle problemstillinger ved vedvarende energikilder: Lagring af energi samt fremstilling af et effektivt drivmiddel. 18 P r o b l e m b a s e r e t f o r s k n i n g Brint og brændselsceller nævnes ofte i sammenhæng, men der er egentlig tale om to forskellige og uafhængige ting med hver deres anvendelsesområder. Brint gør det muligt at lagre overskudsstrøm fra vedvarende energikilder, fx vind. Energien fra vindmøllen bruges til at spalte vand i ilt og brint, og brinten kan efterfølgende lagres på gasform eller, endnu mere relevant, anvendes til fremstilling af syntetisk metan eller flydende brændstoffer. Disse brændstoffer kan anvendes på et senere tidspunkt, eksempelvis på dage, hvor det ikke blæser. - Udover lagring har brint den strålende fordel, at det kan forarbejdes videre til andre gasser, fx metan eller syntetiske brændstoffer som metanol, hvilket baner vejen for produktion af et brændstof, der nemt lader sig transportere og distribuere i det eksisterende system for henholdsvis naturgas eller benzin og diesel. Elektrolyse bliver en nøgleteknologi, og vi kommer slet ikke uden om, at brint vil spille en meget central rolle, forklarer Søren Knudsen Kær. Brændselsceller kan sammenlignes med et batteri, men i modsætning til batterier skal en brændselscelle ikke lades op. Den skal blot have tilført en tilstrækkelig mængde brint eller brintholdigt brændsel som fx metanol, hvorefter ilt og brint omsættes til el og rent vand. En brændselscelle udleder kun ikke-skadelige stoffer; den støjer ikke og er meget energieffektiv. Teori og praksis i konstant samspil Gennem de sidste 15 år har Institut for Energiteknik fået en international førerposition inden for forskning i modellering af LTPEM-brændselsceller og HTPEM-teknologien og har skabt iøjnefaldende resultater. Lige nu forskes der intenst i at finde ud af, hvordan man kan forbedre holdbarheden af brændselscellerne og dermed forstå hvilke mekanismer, der forårsager degradering af cellernes ydelse over tid. Det sker både i laboratoriet og i samspil med forskellige virksomheder. - Brændselscellerne er en yderst attraktiv teknologi, fordi de kan omsætte kemisk bundet energi til elektricitet. Samtidig har de en høj effektivitet sammenlignet med andre teknologier, eksempelvis forbrændingsmotorer, lyder det fra Søren Knudsen Kær, professor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet og programleder for brændselscelleog batterisystemer. - Virksomhederne spiller tilbage til os med deres problemstillinger, som vi så arbejder videre ud fra. Det gør os enormt skarpe på definition af relevante forskningsprojekter, som virkelig gør en forskel i udviklingen af teknologien, siger Søren Knudsen Kær. Brint kan også laves til metanol Den helt centrale udfordring ved overgangen til vedvarende energikilder er en stabil og pålidelig lagringsteknologi, som sikrer, at vores energisystem i fremtiden kan bestå 100 % af vedvarende energi. Her brillerer brint, fordi det kan lagres i ugevis, men brint har også andre egenskaber, som kan vise sig nyttige: Erhvervslivet tiltrækkes Forskningen med brint og brændselsceller har bl.a. banet vejen for en spin-off-virksomhed, Serenergy i Aalborg, som anvender forskningen til at fremstille højteknologiske produkter, der afsættes i både ind- og udland. Serenergy er dermed et af de mange konkrete eksempler på, hvordan verdensklasseforskning på Aalborg Universitet har ledt til vækst og jobskabelse i Nordjylland, og Søren Knudsen Kær kan sagtens forestille sig, at dette nicheområde kommer til at vokse yderligere i regionen: - Aktiviteter skaber aktiviteter, og jeg kan godt forestille mig, at der kommer endnu flere spillere til Nordjylland. For når teknologien udvikles skridt for skridt, og vi fortsat markerer os internationalt, vil der komme flere firmaer, der tager teknologien til sig og begynder at lave produkter, som for eksempel erstatter batterier og generatorer. Det er jeg helt overbevist om. Han tilføjer desuden, at Region Nordjylland har været gode til at støtte op omkring området gennem finansiering af aktiviteter og faciliteter, hvilket har medvirket til at løfte niveauet. Brint og brændselsceller i dag Allerede i dag er der adskillige områder, hvor brændselsceller fungerer som et yderst succesfuldt alternativ til dieseldrevne nødstrømsgeneratorer. Det gælder fx i områder, hvor elnettet er meget ustabilt der findes områder fx i Afrika, som er helt uden elnet, og hvor brændselsceller anvendes til at producere strøm. Et andet område kan være, hvor el er kritisk, eksempelvis på sygehuse, som skal have et pålideligt back-upsystem. Brændselsceller anvendes også i mikrokraftvarmeanlæg, der leverer både el og varme i private hjem. Derudover går der ikke mange år, før brændselscellebiler for alvor begynder at rulle ud på vejene. Søren Knudsen Kær Professor Institut for Energiteknik Tlf : Mail : 19

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi

rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi 1 Baggrund Siden efteråret 2006 har partnerskabet Megavind arbejdet med at udvikle

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 BIORESOURCE - Forøgelse af biomasseresourcen, dens kvalitet og bæredygtighed Projektets formål er at forske i optimering af produktionen af biomasse samt

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere