Referat af aktørmøde. Dagsorden. 1. Velkomst. 2. Intraday handel over den jysk-tyske grænse. Tid Tirsdag, den 24. juni 2008

Transkript

1 Referat af aktørmøde Tid Tirsdag, den 24. juni 2008 Sted Trinity Konferencecenter, Fredericia Deltagere Se deltagerliste i bilag 1 Referent Henning Parbo Dagsorden 1. Velkomst 2. Intraday handel over den jysk-tyske grænse 3. Indførelse af negative priser i spotmarkedet 4. Harmoniseret balanceafregning 5. Etablering af ENTSO som erstatning for ETSO, Nordel og UCTE 6. Markedskobling - hvor bevæger det sig hen? 7. Overgang til nyt driftsplanlægningssystem - hvad har vi lært? 8. Elementer fra Nordels Action Plan, herunder ramping 9. Afsluttende spørgsmål 14. august 2008 HEP/HEP 1. Velkomst Lene Sonne fra bød velkommen til de 50 fremmødte deltagere. 2. Intraday handel over den jysk-tyske grænse Der blev afholdt to indlæg under denne overskrift: Henning Parbo fra fokuserede i sit indlæg "TSO'ernes tilbud: En kapacitetsplatform" på den omstændighed, at den tyske regulator ikke tillader én gennemgående aktør på intraday handel som det er kendt fra Norden. TSO'erne har derfor i samarbejde med Deutsche Börse tilvejebragt en kapacitetsplatform, som aktører og børser kan anvende i forbindelse med intraday handel. Kapacitetsplatformen går i drift den 25. juni Karri Mäkelä fra Nord Pool Spot (NPS) fokuserede i sit indlæg "Nord Pool Spots planer for videreudvikling af handelskonceptet" på den omstændighed, at omsætningen i intraday markedet er forholdsvis begrænset, hvilket kan gøre det vanskeligt at begrunde investeringer i nyudvikling. NPS er klar til at håndtere intraday handel på den jysk-tyske grænse på samme måde, som det foregår i Norden, men har ingen aktuelle planer om at videreudvikle konceptet i relation til kapacitetsplatformen. NPS vil afvente og se handelsomfanget. Dok.nr /5

2 Flemming Birck fra Dong Energy beklagede, at NPS indtog en afventende position, da omsætningen formentlig ville blive lav uden Elbas-lignende handelsmulighed. Det vil sige, at NPS venter på aktørerne, mens aktørerne venter på NPS. Lene Sonne bemærkede, at hun ville tage en drøftelse med NPS nye direktør om mulighederne for at etablere en Elbas-overbygning på kapacitetsplatformen. 3. Indførelse af negative priser i spotmarkedet Der blev afholdt to indlæg under denne overskrift: Karri Mäkelä fra Nord Pool Spot (NPS) bemærkede, at planen var at lancere muligheden for negative spotpriser til januar 2009 og at der naturligvis ville tilgå aktørerne information om idriftsættelsestidspunktet måneder i forvejen. For så vidt angår størrelsen af minimumsprisen var der adskillige muligheder, som alle p.t. var under overvejelse. Flemming Birck bemærkede i sit indlæg, at Nord Pools tidligere meddelelser om negative spotpriser var skjult godt for markedsaktørerne, og at der er mange uløste spørgsmål i sammenhængen. Dong Energy foretrækker negative priser frem for afkortning af bud, men ønsker sig en passende stor varslingsperiode, der kommunikeres klart til markedsaktørerne. Som kommentar til indlæggene bemærkede Andreas Rinck fra Vattenfall Trading Services samt Michael Beienburg fra RWE, at minimumsprisen hos Nord Pool skal være identisk med prisen hos EEX og at den tekniske minimumspris skal sættes så lavt, at det bliver en markedspris og ikke en administrativ vedtagelse, der bliver resultatet i påkommende tilfælde. Lene Sonne redegjorde for, at har overvejelser om, hvor niveauet for minimumsprisen bør ligge, bl.a. af hensyn til PSO-tariffen. Hvis minimumsprisen sættes meget lavt og den rent faktisk bliver aktiveret i en eloverløbssituation, så vil PSO-tariffen skulle forhøjes meget markant. Michael Mikkelsen fra Scanenergi bemærkede hertil, at hvis har problemer med PSOordningen, så bør kræfterne koncentreres om få ændret PSO-ordningen, idet markedsaktørerne er dem, som skal fastsætte prisen. 4. Harmoniseret balanceafregning Mogens R. Pedersen fra gennemgik de nye gebyrer og ændringer i balanceafregningen, der får virkning fra 1. januar Herudover blev præsenteret nogle regneeksempler, der illustrerede de økonomiske konsekvenser af ændringerne. For at kunne studere de økonomiske virkninger i ro og mag blev det aftalt, at Mogens R. Pedersen skulle lave et notat, der gennemgik konsekvensberegningerne i alle detaljer. [Notatet kan hentes fra 5. Etablering af ENTSO som erstatning for ETSO, Nordel og UCTE Klaus Thostrup fra redegjorde for hovedindholdet i EU's 3. liberaliseringspakke, herunder planerne om at oprette ENTSO-E inden udgangen af Dok.nr /5

3 6. Markedskobling - hvor bevæger det sig hen? Klaus Thostrup forklarede i sit indlæg, at markedskobling mellem Danmark og Tyskland starter den 29. september Samtidigt hermed vil prisområde "Kontek" blive nedlagt. Års- og månedsauktionerne på den jysk-tyske grænse fortsætter, mens daglige auktioner stopper. Set i et bredere perspektiv er det interessante spørgsmål, hvor mange separate markedskoblingsprojekter, der vil blive oprettet, herunder om de forskellige løsninger bliver kompatible. Klaus Thostrup bemærkede afslutningsvis, at TSO'er og PX'er, der er involveret i EMCC og CWE, netop har startet et fællesprojekt med henblik at skaffe sig overblik over de forskellige løsninger. På spørgsmål fra salen bemærkede Klaus Thostrup, at der i relation til de eksplicitte auktioner kun er planer at ændre vilkårene omkring use-it-or-lose-it. Michael Beienburg argumenterede for use-it-or-get-paid løsningen, da den administrativt set er langt den enkleste. 7. Overgang til nyt driftsplanlægningssystem - hvad har vi lært? Kim Lantz fra redegjorde i sit indlæg for, at udviklingen af et helt nyt driftsplanlægningssystem havde været en større udfordring for end først antaget. Projektet blev iværksat i 2006, idriftsættelse udskudt i to omgange, og i slutningen af 2007 blev gennemført en decideret replanlægning. Systemet er nu i drift, det fungerer fornuftigt, men der er selvfølgelig områder, som skal forbedres. Fremover vil der blive lavet to nye udgaver af systemet pr. år. Kim Lantz bemærkede afslutningsvis, at fremadrettet vil styrke den interne kommunikation, når nye vilkår skal implementeres og eksternt vil sørge for en bedre og anderledes involvering af aktørerne. Helge Sorgenfrei fra Dong Energy Power bemærkede, at der tydeligvis er problemer med det nye driftsværktøj angående regulering. Bliver der gjort en indsats for at løse disse problemer her-og-nu eller skal aktørerne vente på den nye version af værktøjet til efteråret? Kim Lantz svarede, at det er defineret som en højt prioriteret opgave af få problemet omkring regulering løst så hurtigt som muligt, men det er p.t. usikkert, hvornår arbejdet kan være afsluttet. Flemming Birck bemærkede, at der på udvalgte områder er forskelle mellem markedsforskrifterne og de detaljerede it-anvisninger - hvad skal aktørerne rette sig efter? Henning Parbo bemærkede, at markedsforskrifterne gengiver de overordnede regler, som de detaljerede it-anvisninger skal respektere. 8. Elementer fra Nordels Action Plan, herunder ramping Ole Jan Olesen fra indledte sig indlæg med figur, der viste, at det bliver stadigt vanskeligere at holde frekvensen i Nordel-området, særligt i forbindelse med timeskift. Derfor går indsatsen på at forbedre værktøjerne ifm. driftsplanlægning, indførelse af kvartersplaner, videreudvikling af regulerkraftmarkedet mv. Ramping er et virkemiddel i den sammenhæng og her vil der Dok.nr /5

4 blive iværksat en undersøgelse af, om det er muligt at reducere rampingkravet. Charlotte Søndergaard fra Dansk Energi spurgte, om der ville blive foretaget en samfundsøkonomisk analyse af, hvordan man billigst muligt løser det driftsmæssige problem ved store skift i udvekslingen. Flemming Birck og Michael Beienburg fulgte op med at referere til EU-forordninger, som bekendtgør, at den fulde kapacitet på udlandsforbindelser skal stilles til rådighed for markedet. Eventuelle driftsproblemer skal løses i andet regi (regulerkraft mv.), og flaskehalsindtægterne er bl.a. ment til dette formål. Ole Jan Olesen svarede på spørgsmålene omkring ramping, at der foreløbigt kun er tænkt på en statistisk undersøgelse af, hvor ofte ramping finder sted, hvis man ændrer grænsen fra eksempelvis 600 MW til 800 MW. 9. Afsluttende spørgsmål Lene Sonne forespurgte, om aktørmøderne fremover alene skal foregå på engelsk. Der kom ingen klare tilkendegivelser herom. Det er efterfølgende besluttet at fortsætte møderne på dansk med simultanoversættelse til engelsk. Jens Mortensen fra Dong Energy Power spurgte om der var en udvikling undervejs for så vidt angår Elbas-kapaciteten mellem Vestdanmark og Sverige. I forskrifterne tales om en gradvis åbning i tidsrummet kl , men i realiteten frigives kapaciteten først kl. 17. Herudover er der eksempler på, at kapaciteten på Konti-Skan - efter at Nord Pool har bestemt priskrydset - ikke stilles til rådighed for Elbas, hvorfor? Det blev aftalt, at undersøger forholdene nærmere og vender tilbage med forklaring. Klaus Winther fra Vattenfall opfordrede til at orientere aktørerne generelt, hvis de oplever problemer med afregningsgrundlaget, som nødvendiggør efterfølgende korrektioner. Slutteligt opfordrede Flemming Birck til, at der bliver lavet referater af elaktørmøder sådan som det er praksis ved gasaktørmøder. Henning Parbo lovede at udarbejde et referat. Dok.nr /5

5 Deltagerliste Firmanavn Dansk Energi Dansk Energi Danske Commodities Danske Commodities Dong Energy E.ON Energy Trading AG Energi Danmark Energi Danmark Grøn Synergi AS Konkurrencestyrelsen Nord Pool Spot - Danmark Nordenergi Nordenergi Norenergi OK OK PHenergy RWE Supply & Trading GmbH Vattenfall A/S Vattenfall A/S Vattenfall Trading Services GmbH Vindenergi Danmark amba Oplægsholdere Nord Pool Spot - Finland Dong Energy Navn Michael Guldbæk Arentsen Charlotte Søndergren Henrik Lind Cagdas Ates Claus Hansen Camilla Schaumburg-Müller Paul Carlsson Jannik Blok-Riisom Helge Sorgenfrei Preben Kaas Lars Madsen Jes Smed Jens Mortensen Michael Bonde Thor Kalstrup Mike Thygesen Pia Kolle Rasmussen Linda Aaberg Jacob S. Toft Nis Kjær Susan Ambæk Torbjørn Haugen Phi Nguyen Marianne Eriksen Torben Synnest Bo Lynge Rydahl Bjørn Skovhus Galland Steffen Borrisholt Sørensen Kristian Juul Jensen Søren Rygaard Palle Aarøe Anne F. Hansen Anders B. Christensen Peter Hoffmann Michael Beienburg Gert Lehmann Michael Mikkelsen Ida Joel Søren Thyboe Thorsen Klaus Winther Kenneth Nielsen Andreas Rinck Niels Dupont Lene Sonne Henning Parbo Karri Mäkelä Flemming Birck Pedersen Klaus Thostrup Kim Lantz Ole Jan Olesen Dok.nr /5