DK1-DE Modhandelsmodel

Transkript

1 Til Markedsarbejdsgruppen DK1-DE Modhandelsmodel 20. september 2016 LIN/KBP Eksportkapaciteten imellem Vestdanmark og Tyskland har over en længere periode været betydeligt begrænset som følge af det svage tyske net, der især er under pres på grund af den kraftige udbygning af linjerne og den øgede vind og sol kapacitet. Den gennemsnitlige kapacitet givet til markedet har i første halvår 2016 været ned på 11 %. Nedenstående figur viser udviklingen fra 2014 til august ,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 jan-2014 feb-2014 mar-2014 apr-2014 maj-2014 % of installed capacity jun-2014 jul-2014 aug-2014 sep-2014 okt-2014 nov-2014 dec-2014 jan-2015 feb-2015 mar-2015 apr-2015 maj-2015 jun-2015 jul-2015 aug-2015 Export capacity Danske og nordiske markedsaktører generelt har haft stor fokus på problematikken de senere år og har presset på for at finde en løsning, hvor TSO erne garanterer en vis minimumskapacitet på grænsen. TenneT Germany (TTG) og Energinet.dk har gennem de sidste to år været i tæt dialog med Energitilsynet, Bundesnetzagentur, og markedsaktørerne med henblik på at finde forbedringsmuligheder. Dette har dog kun givet meget begrænsede resultater. Danske markedsaktører har derfor intensiveret presset og har sammen med de andre nordiske aktører rejst sagen overfor Europakommissio- Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5

2 nen gennem den nordiske interesseorganisation, Nordenergi. DG Energy inviterede alle interessenter til et møde d. 25. april 2016, hvilket ikke resulterede i en konkret aftale for grænsen, men der blev sat et nyt møde i efteråret for at følge udviklingen. Sideløbende med diskussionerne i DG Energy er departementet for Energi-, Forsyning og Klimaministeriet (EFKM) gået i bilateral dialog med det tyske Bundesministerium für Wirtschaft und Energie (BMWi) om at udfærdige en aftale, der kan danne de overordnede rammer for først en politisk og derefter regulatorisk løsning, som skal implementeres af de to TSOer, Energinet.dk og TTG. Hovedessensen er, at TSO erne altid skal garantere en vis minimumskapacitet. Størrelsen af minimumskapaciteten og indfasningshastigheden skal først forhandles på plads politisk. Aftalen skal være en midlertidig løsning, da den langsigtede løsning er, at de nødvendige investeringer i Tyskland og Øst- og Vestkystforbindelserne gennemføres så hurtigt som muligt og efter planen. Det er vigtigt, at en kortsigtet og midlertidig løsning ikke bremser disse planer. DG Energy inviterede interessenterne til et nyt møde d. 9. september, hvor det danske og tyske ministerium informerede om, at de i gang med at forhandle en politisk aftale, som skal sikre en minimumskapacitet i day-ahead markedet på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland. Nedenfor gives en overordnet beskrivelse af, hvorledes en sådan løsning vil kunne implementeres i praksis 1. DK1-DE Modhandelsmodel Princippet bag aftalen er en modhandelsmodel, hvor TSOerne garanterer en minimum eksportkapacitet fra Danmark til Tyskland i day-ahead markedet, selvom det ikke nødvendigvis er muligt at have et fysisk flow på grænsen. For at håndtere et sydgående flow fra Danmark skal TTG enten nedregulere i deres eget net, eller købe nedregulering i Danmark. Modellen skal gradvist indfases, hvilket vil sige, at minimumskapaciteten øges over tid, i takt med at TTG får gennemført sine udbygninger, specielt i det nordtyske net, og derved kan håndtere større mængder strøm i deres net. Såfremt der opnås enighed mellem de to ministerier om en aftale, skal regulatorerne og de to TSOer blive enige om den praktiske implementering. Det er denne praktiske implementering, som Energinet.dk gerne vil have markedsaktørernes input til. I de efterfølgende afsnit vil de mulige modeller, som Energinet.dk har identificeret, blive præsenteret, hvorefter der er stillet en række spørgsmål, som gerne skal afklares sammen med markedsaktørerne. 2. Mulige modeller til implementering Energinet.dk har ansvaret for at imødekomme aftalen på den danske side af grænsen, og de følgende modeller tager udgangspunkt i dansk og nordisk system. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 2/5

3 Energinet.dk kan tilbyde TTG at købe nedregulering i enten intraday markedet eller regulerkraftmarkedet, og de efterfølgende afsnit beskriver disse fire modeller: 1. Intraday 2. Regulerkraftmarkedet, specialregulering 3. Regulerkraftmarkedet, nyt produkt 4. Regulerkraftmarkedet, nyt produkt på JAO 2.1 Intraday Principperne bag denne model er, at minimumskapaciteten frigives til day-ahead markedet, og i den situation, hvor TTG ikke kan håndtere det sydgående flow, kan TTG selv eller gennem en serviceleverandør modhandle på intraday markedet. Flowet fra Danmark kan modhandles ved at købe strøm i Tyskland og sælge det i Danmark eller et andet sted i Norden, samtidig med at der reserveres kapacitet i nordgående retning på Intraday Capacity Service 1. Udgangspunktet er dermed en bilateral handel mellem TTG/serviceleverandøren på begge sidder af grænsen. TTG/serviceleverandøren i DK1 kan være aktiv på ELBAS og dermed få adgang til hele det nordiske intraday markedet. Intraday modellen har den ulempe at der i princippet automatisk frigives kapacitet i modsatrettet retning efter hver handel. Derfor skal TSOerne sikre sig, at itsystemerne bag intraday markederne tager højde for, at når strøm sælges fra Tyskland til Danmark, så frigives den sydgående kapacitet ikke igen. Hvis ikke, så vil modhandlen blive ineffektiv, da det sydgående flow kan genoprettes gennem fornyet handel på ID markedet. Det europæiske Cross-border intraday market coupling project XBID forventes at gå i drift ved udgangen af tredje kvartal På nuværende tidspunkt er planen, at kapacitetsallokering på DK1-DE vil være implicit-only. Hvis Energinet.dk og TTG implementer intraday-modellen, vil det betyde, at eksplicit allokering bør opretholdes parallelt med implicit allokering for DK1-DE grænsen. Ligesom med den nuværende Intraday Capacity Service platform skal der derfor sikres, at en eksplicit reservering af kapacitet gennem TTG i nordgående retning ikke automatisk medfører en tilsvarende frigivelse af kapacitet i sydgående retning Spørgsmål til diskussion Hvordan sikres tilstrækkelig likviditet i det Nordiske intraday-marked? Har alle aktører interesse i at handle på intraday? Kan alle aktører handle på intraday? Hvad er incitamentet til at handle i modsatrettet retning igen? 2.2 Regulerkraftmarkedet, specialregulering Energinet.dk har mulighed for at benytte specialregulering som modhandel. Minimumskapaciteten frigives til day-ahead markedet, og handlen på intraday fortsætter uanfægtet, hvorefter TSOerne i regulerkraftmarkedet køber dansk nedregulering og tysk opregulering for at undgå et sydgående flow. 1 Handelsplatformen for eksplicit allokering af kapacitet på DK1-DE grænsen. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 3/5

4 Afregningen vil ligesom i dag bruge bud fra NOIS nedreguleringsliste, hvor aktørerne betales pay-as-bid, og ikke til marginalomkostninger. For at sikre den nødvendige kapacitet til nedregulering, kan Energinet.dk genoptage indkøb af nedreguleringsreserver. Da ikke hele Norden i første omgang har forberedt sig på at deltage i denne aftale, vil den nødvendige nedregulering skulle stilles i DK1 alene. Dette kan være problematisk i timer, hvor DK1 er ren transitland for Norden sydpå, og når vindproduktionen er høj. Sidste situation er kritisk, da ikke alle vindmøller har det nødvendige udstyr til at deltage i regulerkraftmarkedet. Risikoen ved denne model er spekulation i day-ahead markedet, hvor der indmeldes lave bud i day-ahead markedet, for derefter at blive benyttet til at nedregulere senere. Risikoen for kolde værker stiger dermed, hvor kontrolcentret ifølge planerne har kraftværker til pressede situationer, men disse er nødvendigvis aldrig blevet startet Spørgsmål til diskussion Er kapacitetsbetaling nødvendig? Er det problematisk at benytte pay-as-bid og marginal priser i samme marked? Vil vindmøller lave de nødvendige investeringer for kunne tilbyde nedregulering? Hvordan forhindrer vi kolde værker? 2.3 Regulerkraftmarkedet, nyt produkt Principperne for denne model er den samme som for specialregulering, men hvor markedet for nedregulering i DK1 opdeles i to produkter ét for hele Norden og ét til Tyskland. Bud fra markedsaktører kan kun oprettes i ét af markederne, men alle bud vil være samlet i NOIS systemet, så i pressede situationer vil kontrolcentrene i Norden have mulighed for at benytte alle nedregulerings bud. Det nuværende nedreguleringsmarked i Norden vil fortsætte med marginal betaling, hvor et nyt marked enten vil afregnes efter pay-as-bid eller marginalomkostninger. Som ved specialregulering er det muligt at indkøbe nedreguleringsreserver hver morgen. Når markerne opdeles, er der risiko for at priserne er forskellige, og det giver arbitragemuligheder. Det kan betyde, at der kan komme for få bud til ét marked, og for mange, og derved uudnyttede bud, i det andet marked Spørgsmål til diskussion Er det problematisk at dele markedet for nedregulering op? Hvordan sikrer vi at der ikke er store prisforskelle og derfor større arbitrage muligheder imellem de to markeder? Hvordan forhindrer vi kolde værker? Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 4/5

5 2.4 Regulerkraftmarkedet, nyt produkt på JAO Principperne bag denne model er den samme som de ovenstående, hvor markedet for nedregulering deles op i et til Norden og ét til Tyskland. Forskellen er at det nye produkt ikke handles i Energinet.dk s nuværende systemer, men på en platform ved Joint Allocation Office (JAO), som i dag håndterer de eksplicitte auktioner af måneds- og årskapacitet. Markedsaktørerne vil kun have mulighed for at sende deres bud til enten det nordiske regulerkraftmarked eller JAO. De indsendte bud vil derefter blive synlige i kontrolcentrene i Energinet.dk og TTG, som kan aktivere buddene. Alle bud vil være samlet og synlige i NOIS systemet, så i pressede situationer vil kontrolcentrene i Norden have mulighed for at benytte alle nedreguleringsbud. Alle bud på Tysklands produktet skal indsendes til JAOs platform, hvorefter TTG og Energinet.dk udvælger de bud som er nødvendige for at modhandle det sydgående flow. Dette nye produkt på JAO vil blive afregnet efter pay-as-bid eller marginalomkostninger Spørgsmål til diskussion Er det problematisk at dele markedet for nedregulering op? Er det muligt for alle aktører at benytte JAOs platform? Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 5/5