Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15"

Transkript

1 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15 Kompendium. Ken Lunn Skolen for Medicinsk Urteterapi (The Danish School of Phytotherapy) 2. udgave (A4 format) 2000 Skolen for medicinsk Urteterapi (1. udgave (A5 format) 1996) Mangfoldiggørelse af indholdet af dette kompendium eller dele heraf er ikke tilladt uden forudgående aftale med Ken Lunn. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig ved trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning m.m. Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15 Side 1

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Symptomer Abdominale hævelser/masser...6 Abdominalsmerter (akut abdomen)...8 Amenorrhoea...10 Angina (ondt i halsen)...12 Blindhed (pludselig & gradvis debut)...15 Blødning per rectum...11 Brystknuder...12 Diaré...13 Dysmenorrhoea...15 Dyspnoe (kortåndethed)...26 Dysuri og hyppig vandladning...49 Døvhed/nedsat hørelse...18 Hoste...20 Hovedpine...22 Humørforstyrrelser (angst/depression/konfusion)...24 Hævede ankler...26 Impotens...27 Inkontinens...49 Ledproblemer (smerte, hævelse, funktionstab)...29 Menoragi (kraftig menstruation)...31 Misfarvning (urin)...49 Muskelkramper...32 Næsetilstopning...33 Obstipation (forstoppelse)...34 Palpitationer (hjertebanken)...36 Paræstesi...37 Pibende (eller hvæsende) respiration...39 Røde øjne...41 Testikelsymptomer...42 Thoraxsmerter...43 Vertigo (svimmelhed)...45 Vægttab...46 Vægtøgning...48 Røde flag - med skjulte eller åbenlyse symptombilleder Side 2 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15

3 Forord Målet med denne håndbog er at give alternative behandlere mulighed for at tilegne sig færdigheder i at evaluere klientens tilstand med relevante differentialdiagnostiske teknikker, således at de er i stand til at genkende eventuelle tegn på alvorlig sygdom. Til kategorien alvorlig sygdom henregnes de sygdomme, som kræver lægehjælp, og hvor klienten derfor bør henvises til en læge eller specialist. I teksten anvendes betegnelsen røde flag om disse sygdomme. Som alternative behandlere befinder vi os ofte i et dilemma, når en klient træder ind i vores konsultation, og vi får mistanke om, at vedkommende er meget syg. Selvom vi selvfølgelig ikke har mulighed for at anvende de diagnostiske specialredskaber, som lægerne bruger, bliver vi ikke desto mindre og i langt højere grad end lægerne udsat for kritik, hvis vi fejlbedømmer en klient. Hovedparten af teksten handler om, hvordan man stiller en differentialdiagnose. På baggrund af de givne symptomer og tegn bliver man i stand til at evaluere klientens tilstand og udlede mulige årsager til denne, heriblandt de mest almindelige alvorlige sygdomme. Bogen danner den praktiske kerne i et stort og fascinerende univers af viden. Man behøver dog ikke bekende sig til lægevidenskaben for at have glæde af indholdet. Alene evnen til at genkende alvorlig sygdom giver en sikker og kompetent praksis. Det er blandede følelser, der præger alternative behandleres holdning til lægestanden. Ikke desto mindre består denne, når den er bedst, af højtkvalificerede personer, som er i stand til at redde liv. Det er derfor i vores klienters interesse, at vi arbejder henimod at skabe en forståelse mellem de alternative behandlere og lægeverdenen, en forståelse, som er præget af gensidig respekt. Og skal vi således kommunikere med lægerne, er det en fordel, at vi taler samme sprog. Bogen her er et skridt i denne retning. Den giver den enkelte behandler et overblik over de mest almindelige alvorlige sygdomme samt kompetence til at handle i overensstemmelse hermed. Bogen består i en alfabetisk gennemgang af en række symptomer, som kan optræde ved klientens første henvendelse. For hvert enkelt symptom henvises til en række mulige årsager eller sygdomme, kategoriseret under de aldersgrupper, hvor den enkelte sygdom er mest udbredt i vores samfund. Dernæst præsenteres en indrammet kategori, de såkaldte røde flag. Et rødt flag er en potentielt alvorlig eller livstruende tilstand, som kan debutere med det pågældende symptombillede. Et afsnit med overskriften noter giver en kort beskrivelse af de enkelte røde flag samt en ide om, hvad man bør være opmærksom på i det enkelte tilfælde. Ken Lunn, København 1996 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15 Side 3

4 Abdominale hævelser/masser En undersøgelse af symptomet abdominal hævelse/masse bør omfatte; symptomets debut, udvikling, aggraverende/lindrende faktorer samt ledsagesymptomer. Det er ligeledes nødvendigt at undersøge hævelsen, idet man bemærker sig størrelsen, positionen, teksturen og eventuel ledsagende ømhed. Som en hjælp til overvejelserne omkring ætiologien bag en abdominal hævelse/masse kan det være nyttigt at huske de seks F er ; Fedt, Fluidum (væske), Flatus, Faeces, Føtus og Fibromer. NB; Se også under obstipation. Almindelige årsager Faeces (obstipation) Fibromer Flatus (tarmluft) Adipositas (fedme) Graviditet Børn Tarmobstruktion Unge/voksne Adipositas (spiseforstyrrelser, hormonelle forstyrrelser) Graviditet Midaldrende Ascites Tarmobstruktion Fibromer Tarmobstruktion Adipositas (hormonelle forstyrrelser) Graviditet Ældre Ascites Tarmobstruktion Cancer ventriculi (mavekræft) Ascites Tarmobstruktion Spiseforstyrrelser Cancer ventriculi Adipositas af hormonal oprindelse Ascites Ascites er den kliniske betegnelse for væske i peritonealhulen. Væsken kan ophobes som et resultat af forskellige patologiske tilstande. Ethvert tilfælde af ascites kræver en undersøgelse med henblik på at finde årsagen. De mere almindelige årsager er; portal (portåre) hypertension forårsaget af levercirrose samt højresidig hjerteinsufficiens (hjertesvigt), i hvilket tilfælde væskeretentionen ikke er begrænset til abdomen. Ascites, som progredierer hurtigt og ledsages af stærke smerter, er karakteristisk for bakteriel peritonitis (bughindebetændelse). Tarmobstruktion Tarmobstruktion hos nyfødte kan være forårsaget af en prop af mekonium under dannelse i colon (tyktarmen), eller den kan være resultatet af en forkert tarmposition, hvilket kan medføre volvulus (tarmslyng). Disse tilstande opdages normalt kort tid efter fødslen og ses sjældent i den kliniske praksis. Tarmobstruktion i ældre debuterer som regel med følgende kliniske karakteristika; abdominalsmerter, anoreksi (appetitløshed), kvalme/opkastning, akut indtrædende obstipation (forstoppelse) og abdominal distension (udspilning). Auskultation af abdomen vil afsløre højfrekvente klikkende tarmlyde. Side 4 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15

5 Spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser er mest almindelige blandt teenage piger. Der har været megen offentlig omtale af anorexia nervosa, en tilstand, hvor klienten værger sig mod at spise. En anden lidelse, som imidlertid også er vigtig i denne sammenhæng, er bulimi, hvor spiseture efterfølges af induceret opkastning. Klienter med bulimi er også bekymrede over deres vægt, der som regel er svingende på grund af spisevanerne. Disse to tilstande ligner på mange måder hinanden, og de kan derfor være svære at skelne. I begge tilstande er klienten normalt ikke overvægtig. Cancer ventriculi (mavekræft) Det er umuligt at skelne mellem smerten ved cancer ventriculi og smerten forbundet med ulcus ventriculi (mavesår). Som tilfældet er for mavesår, kan smerten, der ledsager mavekræft, ligeledes lindres med føde og antacider. Det gælder derfor for de fleste tilfælde af mavekræft, at sygdommen allerede er fremskreden ved henvendelse. Karakteristisk er en anamnese (sygehistorie) med vomitus (opkastning), anoreksi (appetitløshed) og vægttab. Komplikationerne ved metastaser kan være årsagen til, at klienten henvender sig til sin læge eller behandler. Adipositas af hormonal oprindelse Fedme forårsaget af hormonelle forstyrrelser kan være et resultat af mange forskellige lidelser bl.a. hypothyreoidisme (myksødem), Cushing's syndrom og Stein-Leventhal syndrom (polycystiske ovarier). Symptomer Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15 Side 5

6 Abdominalsmerter (akut abdomen) Smerter i underlivet er som regel tegn på, at fordøjelses- eller forplantningsorganerne er involveret, selvom det er vigtigt at huske på, at også hjerteproblemer kan debutere som smerter i epigastriet. Når abdominalsmerter evalueres, er det nyttigt at overveje følgende mulige årsager: Inflammation Infektion Obstruktion Traume Det kan være svært at differentiere mellem smerter fra fordøjelseskanalen og smerter, som udspringer fra forplantningsorganerne. Dog kan det være en hjælp at udspørge om eventuelle ledsagesymptomer samt at undersøge underlivet. Hvis man har mistanke om, at en klient kunne have en alvorlig sygdom i fordøjelseskanalen, bør man tilråde vedkommende at undlade at spise og drikke (absolut diæt) og henvise vedkommende til en specialist. Enhver klient, som bliver akut syg med alvorlige abdominale symptomer og tegn bør henvises til en specialist. Det beskrevne symptombillede benævnes 'akut abdomen'. Almindelige årsager Dysmenorrhoea Gastroenteritis (mavetarmkatar) Ulcus corporis ventriculi/ulcus duodeni (mavesår/sår på tolvfingertarmen) Børn Tarmobstruktion Kolik (spædbørn) Gastroenteritis (mavetarmkatar) Urinvejsinfektion Unge/voksne Appendicitis Dysmenorrhoea Ekstrauterin graviditet Gastroenteritis (mavetarmkatar) Inflammationssygdomme i mavetarmkanalen Underlivsbetændelse Midaldrende Dysmenorrhoea Galdeblærelidelser Gastroenteritis (mavetarmkatar) Perforeret ulcus (mavesår) Ulcus corporis ventriculi/ulcus duodeni (mavesår/sår på tolvfingertarmen) Ældre Diverticulitis Gastroenteritis (mavetarmkatar) Malignitet i de kvindelige forplantningsorganer Appendicitis Ekstrauterin graviditet Malignitet i de kvindelige forplantningsorganer Underlivsbetændelse Perforeret ulcus Appendicitis Appendicitis (blindtarmsbetændelse) er mest almindelig i aldersgruppen fra år. Tilstanden skyldes en bakteriel infektion af blindtarmen. Smerten begynder typisk midt på abdomen og lokaliserer sig siden i højre fossa iliaca. Smerten aggraveres ved bevægelse, hoste og dybe indåndinger. En nylig indtrådt obstipation er ofte karakteristisk. Side 6 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15

7 Ekstrauterin graviditet En ekstrauterin graviditet er ofte vanskelig at diagnosticere, da tilstanden ofte debuterer som et akut abdomen. Er der imidlertid den mindste mulighed for, at klienten er gravid, dvs. at sidste menstruation udeblev, og har vedkommende smertefulde abdominalkramper, så er der rimelig grund til at mistænke en ekstrauterin graviditet. Husk på, at brugen af spiral ikke beskytter mod ekstrauterin graviditet. Malignitet i de kvindelige forplantningsorganer Malignitet i de kvindelige forplantningsorganer omfatter et hvilket som helst gynækologisk neoplasme. De mest almindelige er cancer corporis uteri (livmoderkræft) samt livmoderhalskræft. Symptomer og tegn på malignitet i forplantningsorganerne varierer afhængigt af læsionens lokalisation (se tekstbog om emnet). Underlivsbetændelse Underlivsbetændelse er den samlede betegnelse for en række akutte eller kroniske betændelsestilstande i underlivet, inklusive salpingitis (betændelse i æggelederne) og parametritis (betændelse i parametriet), som regel forårsaget af en ascenderende infektion fra vagina. Faktorer, som prædisponerer til disse lidelser, omfatter; en ikke vellykket abort, mange seksuelle partnere samt postpartum infektion. Underlivsbetændelse er karakteriseret ved feber, vaginalt udflåd, smerter i det nedre abdomen og dyspareunia (smerter ved samleje). Det er ikke ualmindeligt, at anamnesen ved første henvendelse lyder på et generelt svigtende helbred med et eller flere af ovenstående symptomer. Ubehandlet kan en sådan tilstand medføre infertilitet. Hvis klienten ikke responderer på behandling med antibiotika, kan det være nødvendigt at operere, hvilket kan indebære fjernelse af livmoder, æggestokke og ovarier. Perforeret ulcus (mavesår) En perforation er en af komplikationerne ved mavesår. Såret perforerer ind i peritonealhulen. Tilstanden debuterer som et akut abdomen, og klienten forsøger som regel at ligge meget stille med overfladisk åndedræt, da bevægelse aggraverer smerten. Symptomer Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15 Side 7

8 Amenorrhoea Fravær af menstruelle blødninger kan være et ganske normalt fænomen, f.eks. i forbindelse med klimakteriet, under graviditet og i et varierende tidsrum efter fødsel. Patologisk forårsaget amenorrhoea opdeles i primær og sekundær amenorrhoea: 1 o Amenorrhoea. Menstruelle blødninger udebliver i puberteten 2 o Amenorrhoea. Ophør af blødninger efterfølgende normal etablering i puberteten Det er normalt for den første menstruelle blødning (menarchen) at vise sig i alderen fra år. Gennemsnitsalderen ligger omkring de 11 år. Primær amenorrhoea bør mistænkes, hvis menstruelle blødninger ikke er påbegyndt før det 16. år. Medfødte defekter er ofte impliceret i primær amenorrhoea. Det er vigtigt at huske på, at den mest almindelige årsag til sekundær amenorrhoea er graviditet, og dette bør udelukkes før yderligere undersøgelser initieres. Patologiske årsager indebærer forstyrrelser i de hormonelle mekanismer, der kontrollerer den menstruelle proces, inklusive enkelte alvorlige sygdomstilstande, som involverer de endokrine organer. Almindelige årsager Anorexia nervosa Atletisk træning Emotionelle forstyrrelser Post orale antikonceptionsmidler Graviditet Andre sygdomstilstande Stein-Leventhal syndom (polycystiske ovarier) Prolaktinoma Funktionsforstyrrelser af glandula thyreoidea (skjoldbruskkirtlen) Anorexia nervosa Prolaktinoma Funktionsforstyrrelser af glandula thyreoidea Anorexia nervosa (Se den patologiske og/eller psykologiske litteratur) Prolaktinoma Prolaktinomer er de mest almindelige hormonudskillende hypofysetumorer. Hormonet prolaktin, som i denne sygdom produceres i abnormt store mængder, er ansvarligt for den normale udvikling af bryster samt for mælkesekretionen. Store mængder prolaktin i kroppen har en hæmmende effekt på den menstruelle cyklus. Symptomerne på et prolactinom er galactorrhoea, amenorrhoea og andre symptomer, som optræder i forbindelse med en hypofysetumor. (På grund af sjældenheden af denne sygdom diskuteres den ikke yderligere i denne tekst. Konsulter en god tekstbog i klinisk medicin.) Funktionsforstyrrelser af glandula thyreoidea Funktionsforstyrrelser af skjoldbruskkirtlen medfører forstyrrelser på hypofyse - ovarie aksen, hvilket påvirker den menstruelle cyklus. I disse tilstande er amenorrhoea ikke det primære symptom. Side 8 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15

9 Angina (ondt i halsen) Ondt i halsen er et meget almindeligt symptom, som i de fleste tilfælde er det første stadie af en selvbegrænsende infektion i de øvre luftveje. Man bør imidlertid altid være opmærksom på muligheden for de mere alvorlige lidelser, når man konsulteres af en klient med ondt i halsen, især hvis symptomet er vedvarende. Almindelige årsager Akut selvbegrænsende virusinfektion i de øvre luftveje Traume (sang/råb) Børn Akut selvbegrænsende virusinfektion i de øvre luftveje Streptokokinfektion i halsen Unge/voksne Akut selvbegrænsende virusinfektion i de øvre luftveje Mononucleosis infectiosa Streptokokinfektion i halsen Midaldrende Akut selvbegrænsende virusinfektion i de øvre luftveje Strubekræft Ældre Akut selvbegrænsende virusinfektion i de øvre luftveje Refluksoesophagitis Strubekræft Streptokokinfektion i halsen Strubekræft Strubekræft forekommer hyppigere blandt mænd og forbindes med rygning. Lidelsen debuterer som en tør hoste ledsaget af hæshed. Enhver i risikogruppen med vedholdende symptomer bør henvises til laryngoskopi. Streptokokinfektion i halsen Det er ikke muligt at diagnosticere en streptokokinfektion i halsen uden podning. Enhver klient mellem 5 og 15 år, som klager over alvorligt ondt i halsen, bør derfor henvises til lægen på grund af de systemiske implikationer af en streptokokinfektion. Systemisk infektion med visse streptokokstammer kan således forårsage febris rheumatica (gigtfeber). Sygdommen optræder blandt børn mellem 5 og 15 år og debuterer med en streptokokinfektion, der viser sig som alvorligt ondt i halsen. Ti til femten dage efter halssymptomerne udvikler klienten feber med utilpashed, ledsmerter og stivhed. Disse symptomer forsvinder inden ti dage, men efter endnu fem dage gentager denne cyklus sig selv. Forløbet indtræder to til tre gange, hvorefter klienten udvikler smerter i brystet, hvilket indicerer pericarditis (betændelse i hjertesækken), samt i visse tilfælde et udslæt på knæ, ankler, albuer og håndled. Under denne sygdomsfase ødelægges hjertevævet, hvilket ofte resulterer i permanente hjerteklapskader. Gigtfeber er en sjælden sygdom i dag, hvilket sandsynligvis skyldes antibiotisk behandling af mistænkte tilfælde af ondt i halsen. Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15 Side 9

10 Blindhed (pludselig & gradvis debut) Alle tilstande i dette afsnit bør betragtes som røde flag. Enhver klient, som klager over visuelle forstyrrelser, bør straks henvises til en læge eller øjenlæge for nærmere undersøgelse. Terapeuten bør være opmærksom på risikogrupperne af klienter, som ofte udvikler visuelle problemer. En grundig anamnese for alle nye klienter vil fastslå, om en klient eventuelt tilhører en risikogruppe. Hvis dette er tilfældet, foreslås jævnlige synsprøver, ligesom der rutinemæssigt bør spørges til klientens syn. Risikogrupper Diabetes klienter Glaucoma (grøn stær) i familien Alderdom Klienter med vaskulære problemer Tilstande som kan forårsage pludselig blindhed Akutte cornea (hornhinde) skader Akut iritis (betændelse i regnbuehinden) Glaucoma (grøn stær) Leversygdomme Amotio retinae (nethindeløsning) Apoplexia cerebri (hjerneblødning/blodprop) Temporal arteritis (arteriebetændelse) Blødninger i corpus vitreum (øjets glaslegeme) Tilstande som kan forårsage gradvist tab af synet Cataract (grå stær) Glaucoma (grøn stær) Gentagne mindre traumer Alderdomsbetinget degeneration af macula corneae Trachoma (conjunctiva infektion med Chlamydia trachomatis) Alle tilstande på denne side. Side 10 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15

11 Blødning per rectum Blod fra mavetarmkanalen kan forekomme som frisk blod per rectum eller som okkult blod i faeces, der kun kan påvises ved hjælp af laboratorieteknikker. Okkult blod stammer som regel fra blødninger højere oppe i fordøjelseskanalen, og det er normalt ikke på grund af dette symptom, at en klient henvender sig til sin behandler. I dette afsnit omtales de friske blødninger. Da sygdomme med dette symptom har alvorlige implikationer, er det af største betydning, at der altid henvises til en specialist for nærmere undersøgelse. Almindelige årsager Hæmorider Perianale fissurer (fissura ani) Børn Infektion i mavetarmkanalen Seksuelt misbrug Unge/voksne Infektion i mavetarmkanalen Inflammationssygdomme i mavetarmkanalen Midaldrende Diverticulitis Infektion i mavetarmkanalen Hæmorider Ældre Infektion i mavetarmkanalen Hæmorider Maligne tumorer i fordøjelseskanalen Infektion i mavetarmkanalen Maligne tumorer i fordøjelseskanalen Infektion i mavetarmkanalen Infektioner, som medfører frisk blødning per rectum, er desuden karakteriseret ved akut intrædende diaré. Årsagen kan være en amøbe- eller bakterieinfektion, som regel campylobacteriosis. Disse lidelser kan diagnosticeres på grundlag af nylig indtræden uden forudgående problemer. Når man undersøger symptomerne, bør man huske at spørge, om vedkommende har været på udenlandsrejse, eller om der eventuelt er grund til at mistænke bestemte fødevarer, som klienten har indtaget (det hjælper endvidere evalueringen at spørge til andre, som har deltaget i samme måltid). Har du mistanke om, at årsagen er en madforgiftning med campylobacter, er det vigtigt at informere klientens læge af hensyn til folkesundheden. Maligne tumorer i fordøjelseskanalen De mest almindelige neoplasmer i fordøjelseskanalen er cancer coli (tyktarmskræft) og cancer recti (endetarmskræft). Prædisponerende faktorer for udviklingen af tarmkræft omfatter; en anamnese, som lyder på colitis ulcerosa (tyktarmsbetændelse), polypper, Morbus Crohn og en fiberfattig kost. Der forekommer ofte tarmkræft i familien. Disse lidelsers symptombillede kan variere, men karakteristiske symptomer inkluderer; rektal blødning (eventuelt okkult), nyligt ændrede defækationsvaner, vægttab, anæmi, smerter og en generel følelse af medtagethed. Har man mistanke om kræft i fordøjelseskanalen, bør klienten øjeblikkeligt henvises til en specialist Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15 Side 11

12 Brystknuder At finde en masse eller knude i brystet er en almindelig årsag til, at kvinder opsøger deres læge/behandler. Især nyligt opståede knuder bør give anledning til en grundig undersøgelse. Enhver henvendelse på grund af en brystknude bør tilses af en specialist. Det er ligeledes vigtigt at huske på, at brystkræft kan ramme mænd. Sygdomstilstande Benigne (godartede) tumorer Maligne (ondartede) tumorer Cancer mammae Cancer mammae (brystkræft) Differentialdiagnosen mellem benigne and maligne brysttumorer kan ikke stilles alene på baggrund af en undersøgelse, men kræver, at der foretages en biopsi. Cancer mammae (brystkræft) er hyppigst forekommende i aldersgruppen fra 45 til 55 år, og prognosen er rimeligt god, hvis diagnosen stilles tidligt. Symptomerne på en primær tumor er ganske enkelt tilstedeværelsen af en masse, som af og til ledsages af aksillymfeknudesvulster. Andre symptomer kan være tegn på metastatisk spredning. Side 12 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15

13 Diaré Betegnelsen diaré kan have forskellig betydning for forskellige mennesker. Den defineres derfor bedst som en forøgelse af afføringsvolumen, dets flydende tilstand eller defækationshyppigheden, i forhold til det normale for den pågældende person. Når man undersøger et tilfælde af diaré, bør man fastslå følgende: Er dette tilfælde af diaré en isoleret begivenhed, eller lyder anamnesen på kronisk diaré? Har klienten været på udenlandsrejse for nylig? Er klienten under nogen form for medicinsk behandling (inklusive kosttilskud)? Hvad er forholdet mellem defækation og måltider? Faeces' karakter; Forekommer der blod eller slim?* Almindelige årsager Akut infektiøs diaré Diaré forårsaget af medicinsk behandling (især antibiotika, digoxin) Colon irritabile Børn Akut infektiøs diaré Unge/voksne Akut infektiøs diaré Inflammationssygdomme i mavetarmkanalen Midaldrende Akut infektiøs diaré Ældre Misbrug af laksantia (afføringsmidler) Maligne tumorer i fordøjelseskanalen Akut infektiøs diaré Maligne tumorer i fordøjelseskanalen Symptomer Akut infektiøs diaré Akutte episoder af diaré skyldes som regel en bakterie-, virus-, eller amøbeinfektion, og kan som regel diagnosticeres på grundlag af nylig indtræden uden forudgående problemer. Når man undersøger et tilfælde af diaré, bør man huske at spørge, om vedkommende har været på udenlandsrejse, eller om der eventuelt er grund til at mistænke bestemte fødevarer, som klienten har indtaget (det hjælper endvidere evalueringen at spørge til andre, som har deltaget i samme måltid). Spørg ligeledes, om der forekommer blod i eller sammen med faeces. Har du mistanke om et tilfælde af madforgiftning, er det vigtigt at informere klientens læge af hensyn til folkesundheden Maligne tumorer i fordøjelseskanalen De mest almindelige neoplasmer i fordøjelseskanalen er cancer coli (tyktarmskræft) og cancer recti (endetarmskræft). Prædisponerende faktorer for udviklingen af tarmkræft omfatter; en anamnese, som. lyder på colitis ulcerosa (tyktarmsbetændelse med sår), polypper, Morbus Crohn og en fiberfattig kost. Der forekommer ofte tarmkræft i familien. Disse lidelsers symptombillede kan variere, men *Den mest almindelige årsag til rektal blødning er hæmorider. Ethvert tilfælde af rektal blødning kræver ikke desto mindre en øjeblikkelig undersøgelse Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15 Side 13

14 karakteristiske symptomer inkluderer; rektal blødning (eventuelt okkult), vægttab, anæmi, smerter og en generel følelse af medtagethed. Nyligt ændrede defækationsvaner er karakteristiske, men indebærer ikke altid diaré. Har man mistanke om kræft i fordøjelseskanalen, bør klienten øjeblikkeligt henvises til en specialist. Side 14 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15

15 Dysmenorrhoea Dysmenorrhoea eller smertefuld menstruation opdeles i to kategorier: Primær dysmenorrhoea (funktionel/spasmodisk) Sekundær dysmenorrhoea (tilegnet) Primær dysmenorrhoea er den mest almindelige form. Den er karakteriseret ved smertefulde menstruelle blødninger; trykkende underlivssmerter lige før menstruationen samt kolikagtige smerter under menstruationen med eller uden rygsmerter, kvalme, opkastning, hovedpine og svimmelhed. Primær dysmenorrhoea opstår kort efter puberteten uden nogen påviselig grund, selvom man mener, at smerten kan være et resultat af livmoderspasmer og iskæmi forårsaget af frigørelsen af prostaglandiner fra nedbrydningen af endometriet. Sekundær dysmenorrhoea defineres som smertefulde menstruelle blødninger, der skyldes en tilgrundliggende patologi. Klienter med sekundær dysmenorrhoea henvender sig som regel til en læge eller behandler, fordi smerten optræder efter et tidsrum med relativt smertefrie blødninger. Derfor bør en forandring fra det, der er normalt for klienten, til enhver tid tilskynde til en omhyggelig undersøgelse. Bemærk, at der endvidere kan forekomme intermenstruelle smerter (Mittelsmertz) i forbindelse med ægløsning. Almindelige årsager Primær dysmenorrhoea Endometriosis Livmoderfibromer Maligne sygdomme i de kvindelige forplantningsorganer Underlivsbetændelse Malignitet i de kvindelige forplantningsorganer Malignitet i de kvindelige forplantningsorganer omfatter et hvilket som helst gynækologisk neoplasme. De mest almindelige er cancer corporis uteri (livmoderkræft) samt livmoderhalskræft. Symptomer og tegn på malignitet i forplantningsorganerne varierer afhængigt af læsionens lokalisation (se tekstbog om emnet). Underlivsbetændelse Underlivsbetændelse er den samlede betegnelse for en række akutte eller kroniske betændelsestilstande i underlivet, inklusive salpingitis (betændelse i æggelederne) og parametritis (betændelse i parametriet), som regel forårsaget af en ascenderende infektion fra vagina. Faktorer, som prædisponerer til disse lidelser, omfatter; en ikke vellykket abort, mange seksuelle partnere samt postpartum infektion. Underlivsbetændelse er karakteriseret ved feber, vaginalt udflåd, smerter i det nedre abdomen og dyspareunia (smerter ved samleje). Det er ikke ualmindeligt, at anamnesen ved første henvendelse lyder på et generelt svigtende helbred med et eller flere af ovenstående symptomer. Ubehandlet kan en sådan tilstand medføre infertilitet. Hvis klienten ikke responderer på behandling med antibiotika, kan det være nødvendigt at operere, hvilket kan indebære fjernelse af livmoder, æggestokke og ovarier. Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15 Side 15

16 Dyspnoe (kortåndethed) Dyspnoe er den subjektive fornemmelse af besværet vejrtrækning. Spørgsmål man bør stille, når en klient klager over dette symptom, er følgende: Hvornår optræder symptomet? Hvor ofte optræder det? Hvor længe varer det? Ledsages symptomet af pibe- eller hvæselyde? Er der andre ledsagesymptomer? Svarene på disse spørgsmål skulle give den information, som gør det muligt at evaluere problemet. Almindelige årsager Anæmi Hjertesygdom Lungekræft Børn Asthma Luftvejsinfektion Unge/voksne Asthma Midaldrende Kronisk obstruktiv lungesygdom* Ældre Venstresidig hjerteinsufficiens Lungekræft Venstresidig hjerteinsufficiens Lungekræft Pneumothorax Lungeemboli Status asthmaticus Venstresidig hjerteinsufficiens Dyspnoe (kortåndethed) og hoste, som vækker klienten om natten, er karakteristiske træk ved venstresidig hjerteinsufficiens (hjertesvigt). Venstresidig hjerteinsufficiens forårsager lungeødem på grund af et øget tryk i lungekredsløbet (lungestase). Nattehosten skyldes, at væsken bevæger sig fra ekstremiteterne til de allerede kongestionerede (blodfyldte) lunger, hvilket sker, når klienten ligger ned. Klienten kan ligeledes producere rustfarvet ekspektorat (opspyt), ligesom der kan forekomme rallelyde (milkshake-lyde), som kan høres med stetoskop. Lungekræft Begrebet lungekræft beskriver mange forskellige typer neoplasmer i lungerne. De mest almindelige er de bronkogene karcinomer; pladecellekarcinom og småcellet bronkogent karcinom. Disse betegnelser beskriver det histologiske udseende af kræftsvulsterne. Symptomerne kan omfatte hoste, dyspnoe (kortåndethed) og hæmoptyse (opkastning af blod), der som regel kun viser sig som en let blodfarvning af ekspektoratet (opspyt), samt smerte, som kan variere i karakter fra en trykkende smerte til skarpe, jagende pleurasmerter. Klienter kan ligeledes klage over træthed, vægttab og symptomer på hormonelle forstyrrelser (hvilket er karakteristisk for småcellet bronkogent karcinom, som kan *Kronisk obstruktiv lungesygdom er den samlede betegnelse for; kronisk bronchitis, emfysem og asthma Side 16 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15

17 være hormonproducerende). Under sygdomsforløbet er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle symptomer på metastatisk spredning til andre dele af kroppen. Pneumothorax Pneumothorax er ensbetydende med fri passage af luft til pleurahulen. Dette kan skyldes en skade på thoraxvæggen som følge af lungesygdom eller svagheder i pleura (lungehinden). Sidstnævnte kan forekomme hos tilsyneladende sunde og raske unge mænd, hvor pleura pludseligt brister. Det kliniske billede af pneumothorax kan variere meget afhængigt af alvorlighedsgraden. Symptomerne spænder fra lette smerter og dyspnoe (kortåndethed) til pludselige og intense brystsmerter efterfulgt af alvorlig dyspnoe og eventuel cyanose. Følgerne af pneumothorax afhænger ligeledes af alvorlighedsgraden, men respirationsinsufficiens og kredsløbskollaps på grund af shock kan forekomme. Lungeemboli Lungeemboli bør mistænkes hos en klient, som tidligere har haft dyb venetrombose, myokardieinfarkt eller apoplexia cerebri (hjerneblødning/blodprop). Symptomerne omfatter lungehindesmerter, tachypnoe (hurtig vejrtrækning) og dyspnoe (kortåndethed). Der kan i øvrigt forekomme cyanose og hæmoptyse (ophostning af blod), og klienten kan befinde sig i en tilstand af shock. Status asthmaticus Status asthmaticus er betegnelsen for et akut asthmaanfald, som ikke afhjælpes ved almindelig behandling, som med f.eks. ventoline. Status asthmaticus optræder oftest hos asthmaklienter, som for nylig har haft luftvejsproblemer. Karakteristiske træk omfatter; anvendelsen af auksilliære respirationsmuskler, manglende evne til at tale og drikke, forhøjet pulsfrekvens (ofte > 130) samt en øget alvorlighedsgrad af anfaldet ledsaget af færre pibe- eller hvæselyde. Fravær af pibe- eller hvæselyde må ikke forlede én til at tro, at anfaldet er aftagende. Tilstanden kan være så forværret, at klienten ikke er i stand til at skabe en luftstrøm, der giver luft nok til disse lyde. Ubehandlet kan denne tilstand medføre respirationsinsufficiens, dehydrering, hjerteinsufficiens og død. Symptomer Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15 Side 17

18 Døvhed/nedsat hørelse Nedsat hørelse kan klassificeres i to hovedgrupper: Ledningsbetinget tab af hørelse Sensorisk/neuralt betinget tab af hørelse Ledningsbetingede høreproblemer beskriver de tilstande, som berører øregangen og mellemøret. Begge strukturer leder lyden ind til det indre øre. Sensorisk/neuralt betinget høretab beskriver de tilstande, som rammer det indre øre eller den 8. hjernenerve (nervus acusticovestibularis). Man kan differentiere mellem de to former for høretab ved at sammenligne høretærsklen, når lyden ledes gennem luften, med høretærsklen, når lyden ledes gennem kraniets knogler. (En beskrivelse af denne test, kaldet Rinnes prøve, findes i en hvilken som helst god tekstbog i klinisk medicin.) I den følgende oversigt over mulige årsager til nedsat hørelse eller døvhed skelnes der med bogstaverne L og S mellem ledningsbetingede og sensorisk/neuralt betingede tilstande. Almindelige årsager Obstruktion; voks, fremmedlegemer (L) Otitis media (mellemørebetændelse) (L) Børn Otitis media (L) Unge/voksne Obstruktion (L) Midaldrende Skader forårsaget af udsættelse for fabriksstøj (S) Paget s sygdom (S) Ældre Degeneration af ossicula auditus (øreknoglerne) (L) Iatrogent som en følge af aminoglykosid lægemidler* (S) Ménières sygdom (S) Akustisk neuroma Ménières sygdom Suppuration (pusdannelse) fra otitis media til cavitas cranii (kraniehulrummet) (LàS) Akustisk neuroma Et akustisk neurom er en nervesvulst på den 8. hjernenerve (nervus acusticovestibularis). Tidlige symptomer omfatter tab af hørelse samt tinnitus (øresusen). Dertil kommer svimmelhed og symptomer, som skyldes et øget intrakranielt tryk. Det kan være svært at diagnosticere denne tilstand i de tidlige stadier, men har du mistanke om akustisk neuroma, bør du straks henvise klienten til en specialistundersøgelse. Ménières sygdom Ménières sygdom er karakteriseret ved pludselige, alvorlige angreb af vertigo (svimmelhed), ofte ledsaget af nausea (kvalme) og vomitus (opkastning). Et angreb kan vare fra 2 til 24 timer, indenfor hvilketkemiske stof. tidsrum klienten kan klage over en følelse af tryk i det ramte øre. Nystagmus (små ufrivillige *Visse antibiotiske lægemidler er af aminoglykosidgruppen. Aminoglykosiderne koncentreres i endolymfen, hvilket forårsager tab af hørelse og eventuelt vertigo (svimmelhed). Mere almindeligt hos børn og ældre på grund af nyrenes mindre effektive udskillelse af det Side 18 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15

19 øjenbevægelser) kan ligeledes forekomme under et angreb. Hørelsens kvalitet kan variere, men som regel ses en fremadskridende degeneration. Suppurerende otitis media Akut otitis media (mellemørebetændelse) kan udvikle sig til en kronisk suppurerende (betændt) tilstand med risiko for perforation af membrana tympani (trommehinden). Hvis perforationen sker i membranens marginale områder, kan mellemørets strukturer ødelægges. Dette kan medføre komplikationer i form af skader på den 7. hjernenerve (nervus facialis) og intrakranielle abscesser (bylder). Enhver klient, som lider af kronisk mellemørebetændelse og viser tegn på en forværring af tilstanden, bør henvises for at få foretaget en otoskopi. Symptomer Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15 Side 19

20 Hoste Hoste må være et af de symptomer, som hyppigst er årsag til, at folk søger hjælp hos en behandler. En akut produktiv hoste, særligt hvis denne ledsages af ondt i halsen og næseflåd, skyldes højst sandsynligt en infektion i de øvre luftveje. Klager klienten over en vedvarende hoste, bør denne altid undersøges grundigt. Hostens karakter samt eventuelle ledsagesymptomer kan være med til at afklare årsagen til den vedvarende hoste. Spørgsmål, man bør stille, omfatter følgende; Hvornår optræder hosten? Er den produktiv? Hvordan er ekspektoratets karakter? Er klienten i kontakt med nogen form for støv eller kemiske dampe? Fastslå ligeledes, om klienten ryger, hvilket øger risikoen for at udvikle alvorlige luftvejssygdomme. Almindelige årsager Kronisk obstruktiv lungesygdom* Luftvejsinfektion Børn Asthma Luftvejsinfektion Pertussis (kighoste) Unge/voksne Luftvejsinfektion Midaldrende Bronchitis Strubekræft Ældre Bronchitis Lungekræft Lungeødem på grund af venstresidig hjerteinsufficiens (asthma cardiale) Strubekræft Lungekræft Venstresidig hjerteinsufficiens Alvorlig luftvejsinfektion (Pneumonia, Lungetuberkulose) Pertussis. Strubekræft Strubekræft forekommer hyppigere blandt mænd og forbindes med rygning. Lidelsen debuterer som en tør hoste ledsaget af hæshed. Enhver i risikogruppen med vedholdende symptomer bør henvises til laryngoskopi. Lungekræft Begrebet lungekræft beskriver mange forskellige typer neoplasmer i lungerne. De mest almindelige er de bronkogene karcinomer; pladecellekarcinom og småcellet bronkogent karcinom. Disse betegnelser beskriver det histologiske udseende af kræftsvulsterne. Symptomerne kan omfatte hoste, dyspnoe (kortåndethed) og hæmoptyse (opkastning af blod), der som regel kun viser sig som en let blodfarvning af ekspektoratet (opspyt), samt smerte, som kan variere i karakter fra en trykkende smerte til skarpe, jagende pleurasmerter. Klienter kan ligeledes klage over træthed, vægttab og symptomer på hormonelle *Kronisk obstruktiv lungesygdom er den samlede betegnelse for; kronisk bronchitis, emfysem og asthma Side 20 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Forhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2

Forhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2 Fordeling af ICS på moduler UDKAST 2/5/06 Efter P A O'Neill et al. - Core undergraduate curriculum ICS, symptoms (fuldstændig liste) ICS, symptoms (udvalgte) Første Modulnr. Antal emne Ledhævelse 4 Bevægelse

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Cibernetic metode; Selvbehandling af forskellige lidelser via ansigtet. Af Lone Sorensen

Cibernetic metode; Selvbehandling af forskellige lidelser via ansigtet. Af Lone Sorensen Cibernetic metode; Selvbehandling af forskellige lidelser via ansigtet. Af Lone Sorensen copyright sorensensistem copyright sorensensistem Alle rettigheder tihøre Lone Sorensen og det Internationale Institut

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner i perioden 1. juni 2013-31. august 2013.

Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner i perioden 1. juni 2013-31. august 2013. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens

Læs mere

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist Tag endnu et skridt fremad Det kræver stor dygtighed at identificere kilden til fertilitetsproblemer og anbefale den rette behandling. En fertilitetsklinik

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Naturlig død - Børn og Voksne

Naturlig død - Børn og Voksne Naturlig død - Børn og Voksne Lise Frost, Læge Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet 1 Naturlig død - Børn og Voksne Litteratur Retsmedicin nordisk lærebog 2. udgave Lærebøger i medicin og kirurgi

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

Hvornår er dit (dine) problem(er) opstået?

Hvornår er dit (dine) problem(er) opstået? CPR: - Journal nr.: Fulde navn: Mand Kvinde Adresse: Postnummer og by: Telefon, mobil: Telefon, hjem: Telefon, arbejde: E-mail: Civilstand: Gift Single Partner Enke/enkemand Antal børn og alder Job titel:

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it FAMILIÆR MIDDELHAVSFEBER Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en genetisk (arvelig) sygdom, der viser sig ved tilbagevendende anfald af feber, ledsmerter

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Indlægsseddel. Information til brugeren

Indlægsseddel. Information til brugeren Indlægsseddel Information til brugeren Imigran Sprint 50 mg og 100 mg dispergible tabletter Sumatriptan Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv nærvær tryghed - respekt Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed Nørregade 41, 6100 Haderslev Telefon 74 34 28 01 Fax 74 34 27 59 Aktive ældre i eget liv E-mail:

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK

FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK WWW.HANKOMEDICO.DK INTRODUKTION FOR DIG OG DIN FAMILIE Denne lille e-bog er lavet så du kan se, om din familie er påvirket af fødevareintolerance.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro CANDLE Version af 2016 1. HVAD ER CANDLE 1.1 Hvad er det? Kronisk Atypisk Neutrofil Dermatose med Lipodystrofi og forhøjet temperatur (CANDLE) er en sjælden

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere