Klima. Klimastrategi. Maj 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima. Klimastrategi. Maj 2012"

Transkript

1 Klima Klimastrategi Maj 2012 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen Telefon: Mail: Lay out: Vejen Kommune Tekst: Teknik & Miljø, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune, Bee-Line Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juli oplag: Maj 2012 Ordrenr.: 00461

3 Indhold Indledning...5 Klimamålsætning...6 Klimaprojekter: Sådan når vi vores mål...8 Prioritering af Klimaprojekterne...11 Sådan læses Klimaprojektkataloget...13 Katalog over Klimaprojekter...14 Landbrug: Energiforsyning...19 Transport...21 Energibesparelser...22 Klimatilpasning...26 Igangsatte klimaprojekter...27 Sammenhæng med andre planer...27 Opfølgning og evaluering...28 BILAG Bilag 1: Resultat af CO 2 beregningerne Bilag 2: Estimering af CO 2 reduktion Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

4 4 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

5 Indledning Der er i dag overvældende videnskabelige beviser for, at en fortsat ukontrolleret udledning af drivhusgasser, fra vores daglige gøremål, udgør en betydelig trussel mod vores samfunds trivsel og fortsatte udvikling. Vores viden om, at Vi med vores handlinger påvirker klimaet, giver os et ansvar for at handle. Det er nødvendigt, at omdefinere vores forhold til vores planet, og at begrænse de aktiviteter, der påvirker klimaet, af hensyn til vores samfunds fortsatte eksistens. Skal temperatur stigningen holdes under de kritiske to grader, skal et land som Danmark ifølge FN s klimapanel reducere sine udledninger med % i 2020 og med % i Dette ansvar er vi i Vejen Kommune villige til at påtage os. Derfor har vi udarbejdet denne Klimastrategi. Klimastrategien gælder fra 2012 til 2030, og dens mål er: Forebyggelse: Reducere kommunens CO 2 udledning Tilpasning: Forøge kommunens kapacitet til at takle ekstreme vejr situationer Klimastrategien er sammen med Planstrategien Vejen Kommunes agenda 21 strategi. Strategien samler Vejen Kommunes initiativer til at reducere miljøbelastningen og fremme den bæredygtige byudvikling. Klimastrategien bruges desuden som afsæt for vores dialog med jer om, hvordan vi sikrer en bæredygtig udvikling i Kommunen. Klimastrategien favner og prioriterer på tværs af hele kommunen, derved sikre vi, at vores tilgang til klimaindsatsen er helhedsorienteret. CO 2 Beregning Grundlaget for klimastrategien er en beregning af CO 2 udledningen i Vejen Kommune. Vejen Kommunes CO 2 beregninger (bilag 1) viser, at der i hele kommunen udledes ton CO 2 pr. år. Det svarer til 19 tons CO 2 pr. indbygger. Beregningen viser desuden, at den største CO 2 udleder i kommunen er landbruget, derefter følger el, transport og individuel opvarmning. For Vejen Kommune som virksomhed viser CO 2 beregningerne, at der samlet udledes ton CO 2 pr. år. Det er kommunens bygninger, der står for 63 % af CO 2 udledningen og det er ældreplejen, der er den største udleder pr. m 3. Historik Grundlaget for Vejen Kommunes klimaindsats blev lagt i 1990, hvor FN s Generalforsamling besluttede, at starte udarbejdelsen af en egentlig klimakonvention. Baggrunden var dyster. FN s Klimapanel (IPCC) havde samme år i sin første synteserapport peget på, at der var en reel risiko for, at den stigende udledning af drivhusgasser kunne påvirke Jordens miljø i hidtil uset og potentielt meget voldsomt omfang. Den nyeste viden om klimaændringerne er samlet i rapporten fra IARU International Scientific Congress Climate Change: Global Risks, Challenges & Decisions (bilag 3). Klimakonventionen (United Nations Framework Convention on Climate Change) så verdens lys i juni 1992 i forbindelse med en miljøkonference i Rio, Brasilien, hvor 154 lande inklusive Danmark underskrev konventionen. Konventionen er siden ratificeret af 192 lande, herunder også USA. Siden 1995 har parterne under konventionen, hvert år afholdt en klimakonference kaldet en COP (Conference of the Parties). COP 15 blev afholdt i København i Byrådet i Vejen Kommune vedtog i april 2009, at der skulle udarbejdes en klimastrategi. Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

6 Danmarks klimamålsætninger Danmark har forpligtet sig til en række målsætninger på klimaområdet på både kort, mellemlang og lang sigt. 1. På kort sigt skal Danmark ifølge Kyoto protokollen i gennemsnit reducere sin udledning af drivhusgasser med 21 % i perioden i forhold til På mellemlang sigt har Danmark i EU forpligtet sig til at reducere sine udledninger i de ikke kvote belagte sektorer som transport, landbrug og bygninger med 20 % i 2020 i forhold til 2005, ligesom den kvotebelagte sektor vil få skåret kvoterne med en tilsvarende procentsats i samme periode. 3. På lang sigt har Danmark tilsluttet sig EU-målet på % reduktion i 2050 i forhold til Regeringen har med energistrategien Vores energi fra november 2011 opstillet en række milepæle frem mod : Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind. 2030: Kul udfases fra de danske kraftværker. Oliefyr udfases. 2035: El- og varmeforsyning dækkes af vedvarende energi 2050: hele energiforsyningen el, varme, industri og transport dækkes af vedvarende energi. Vejen Kommunes klimamålsætninger Byrådet har derfor besluttet: at Vejen Kommune skal reducere CO 2 udledningen med 30 % inden 2030 i hele kommunen, hvilket svarer til 1,58 % pr. år, og medfører en reduktion på Tons/år. I alt Ton CO 2. at kommunen som virksomhed skal reducere CO 2 udledningen med 2 % pr. år indtil 2025, hvilket medfører en reduktion på 240 Tons/år. I alt Ton CO 2. Endvidere: At alt kommunalt nybyggeri skal opføres efter laveste energiklasse, og der ved energimæssige investeringer i kommunens bygningsmasse beregnes, hvad den CO 2 mæssige, henholdsvis den økonomiske gevinst vil være og at tiltaget besluttes på den baggrund. At landbruget får særskilt fokus for at fremme grøn vækst. At der efter klimastrategiens vedtagelse udarbejdes et kommissorium for, hvordan klimastrategien udrulles og forankres i kommunens organisation. For at understøtte målsætningen og samarbejdet med andre kommuner har Vejen Kommune besluttet at tilslutte sig: Danmarks Naturfredningsforenings aftale om Klimakommuner, der forpligter kommunen som virksomhed til, at reducere udledningen af CO 2 med mindst 2 % om året indtil 2025, i alt en reduktion på 32 %. Øvrige klimamålsætninger Klimamålsætningerne supplerer kommuneplanens målsætning, idet CO 2 reduktionerne forventes at reducere anvendelsen af fossile brændsler, samt forøge andelen af vedvarende energi. Desuden er handlingsplanerne med til at fremme udviklingen, samt tilpasse kommunen til klimaforandringerne. Kommuneplan Mål Trekantområdet vil bidrage til, at: º º Anvendelsen af fossile brændsler reduceres med 15 % inden 2025 º º Andelen af vedvarende energi øges til mindst 30 % af energiforbruget frem mod 2025 º º Spareindsatsen forøges til 1,25 % årligt i 2025 º º Fremme projekter til udvikling og fremme af bæredygtig energi 6 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

7 Trekantområdet vil sætte fokus på konsekvenserne af klimaforandringerne og integrere klimatilpasning i fremtidig planlægning og administration. For land- og skovbrug er udfordringen at få tilpasset afgrøderne til de ændrede klimaforhold. Det kan betyde en omlægning af skovproduktionen fra nåletræer til løvtræer. Der sker allerede nu en omlægning i statsskovene til en mere naturnær drift, hvor træarterne blandes, fordi denne driftsform menes at være mere modstandsdygtig over for klimaændringerne. Nye afgrødetyper kan introduceres i landbruget, og man udnytter en længere vækstsæson. Indsatsen med at sikre og forbedre kvaliteten af overfladevand og grundvand skal løbende tilpasses klimaændringerne. Ændringer af naturforholdene kan være svære at forudse. Her må udviklingen følges, og arbejdet med at lave sammenhængende naturnetværk skal fortsat sikre, at arter ikke bliver isolerede. Det vil vi: Prioritere byomdannelse og byfortætning højt. Udlægge nye bolig- og erhvervsområder tæt på det overordnede vejnet og den kollektive trafik. Sikre gode cykelstiforbindelser. Have fokus på CO 2 regnskabet ved renovering af eksisterende bygninger. Tage højde for de ændrede klimaforhold ved planlægning af nyt byggeri. Udarbejde kloakrenoveringsplaner på baggrund af registrerede kraftige regnskyl. Friholde lavbundsarealer, der kan fungere som vandreservoirer, for byggeri. Give mulighed for opstilling af vindmøller, som kan bidrage til at dække 30 % af energiforbruget i Samarbejde om projektet Energystep, der udvikler lokale energisystemer til et fremtidigt forretningspotentiale. Effektuering af målene Et gennemgående tema ved den fremtidige planlægning er, at udvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag. I første omgang skal det ske indenfor de klassiske emner som miljø, ressourcer og natur. Det vil sige, at følgende skal efterleves: Minimerer arealudlæg og udnytte eksisterende byområder. Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

8 Minimerer forureningen fra boligområderne og fremme energi- og miljørigtigt byggeri. Sikre og understøtte vores natur samt etablere ny natur. Planlægning i forhold til evt. klimaforandringer. Planlægge med respekt for landskabet og derigennem sikre en fornuftig afgrænsning mellem by og land. Klimaprojekter: Sådan når vi vores mål Med målsætningen om at reducere CO 2 udledningen med 30 %, sætter Vi et ambitiøst mål og Vi tager medansvar for, at de nationale målsætninger nås. For at nå dette mål, har vi samlet en række klimaprojekter, der kan bruges til: at tilpasse kommunen til, at takle ekstreme vejrsituationer. Men kommunen kan ikke klare opgaven alene. Vi har brug for din hjælp til at reducere CO 2 udledningen. Det er frivilligt om du vil deltage i arbejdet med at reducere kommunens CO 2 udledning, men der er en masse gode og ikke mindst økonomiske argumenter for at gøre det. Derfor ligger hovedvægten i klimaprojekterne på handlinger og aktiviteter, som vil involvere og engagere jer alle sammen. Vi ved at det bliver en stor udfordring, men en udfordring, som ikke kun vil give en miljømæssig gevinst. Den vil også gavne vores lokalsamfund og gøre Vejen Kommune til et attraktivt og interessant sted at bo, arbejde og etablere nye virksomheder. at reducere kommunens CO 2 udledning udledningen for at forebygge klimaforandringer. 8 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

9 Indsatsområder For overskuelighedens skyld er klimaprojekterne samlet i 5 indsatsområder: Landbrug, Energiforsyning, Transport, Energibesparelser og Klimatilpasning. Landbrug Landbruget bidrager med ca. 40 % af Vejen Kommunes samlede CO 2 udledning. Vejen Kommune vurderer, at der er et reduktionspotentiale på 45 %. Besparelsen opnås først og fremmest ved at energiforbedre bygningsmassen i landbruget, etablere biogasanlæg og ændre foderog gødningsforbrug/mønstre. Kommunen kan desuden stille krav til afgrødetyper i forbindelse med udlejning af de kommunale arealer, og landbrugsmaskinerne kan anvende CO 2 neutral brændsel. Vejen Kommune vil involvere og engagerer landbrugets organisationer og de enkelte landmænd. Så vi får skabt grøn vækst og en bæredygtig reduktion af CO 2 udledning. Energiforsyning El- og varmeforsyning bidrager sammenlagt med 42 % af kommunens CO 2 udledning Vejen Kommune vurderer, at der er et reduktionspotentiale på op til 30 %. Besparelsen opnås bl.a. ved omlægning fra naturgas til fjernvarme, effektivisering af fjernvarmeproduktionen, og brug af vedvarende energikilder i det åbne land uden kollektiv varmeforsyning. Nogle af disse tiltag er relativt omkostningstunge og har et langt perspektiv, mens andre er mere kortsigtede. For at reducere CO 2 belastningen fra strøm, vil Vejen Kommune udarbejde en vindmølleplan, og bistå med et plangrundlag, der skaber muligheder, f.eks. for udlægning af områder til lavenergihuse og opsætning af solceller- og paneler m.v. Transport Transportområdet bidrager med 16 % af CO 2 udledningen i kommunen. Prognoserne viser en stigning i transportomfanget, hvilket giver potentiale for øget udledning. Det betyder, at selv om der sættes en række tiltag i værk, bliver det svært at opnå meget store reduktioner. Vejen Kommune vurderer, derfor at der er et reduktionspotentiale på 5 %. Besparelsen opnås ved at etablere cykelstier og få målrettet den offentlige transport, således at vi får dækket de største behov. Desuden skal ruteoptimering bruges til at begrænse kørselsmængden, og vi skal anvende køretøjer, der bruger ikke-fossile brændstoffer og køretøjer, som er mere energieffektive og kører længere på literen. Energibesparelser Vejen Kommune vurderer, at der er et reduktionspotentiale på ca. 20 %. Kommunen forventer er at de største besparelser kan findes på elforbrug og rumopvarmning. Kommunens indsats bliver bred og vil omhandle så forskellige tiltag, som energimæssig forbedring af bygningsmassen, energieffektive indkøb, udskiftning af ineffektive apparater m.v. Klimatilpasning Klimatilpasning er overordentlig vigtig, og bliver i denne klimastrategi behandlet som klimaprojekter. Vejen Kommune har udarbejdet en spildevandsplan, der tager højde for ekstrem nedbør, og desuden er vi ved at kortlægge, hvor der kan blive problemer ved store nedbørsmængder. Klimatilpasningen er endvidere en del af den kommunale planlægning Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

10 Klimatilpasning er vigtig, fordi at selv om vi reducerer CO 2 udledningen kraftigt, kan vi ikke fjerne konsekvenserne af de klimaændringer, der allerede forekommer, og de klimaændringer, som vil påvirke kommunen i fremtiden, på grund af den hidtidige CO 2 udledning, som er mange år om at forsvinde fra atmosfæren. Får de menneskeskabte klimaændringer lov til at fortsætte uformindsket, vil selv de rigeste samfund med de bedste og mest ressourcestærke tilpasningsaktiviteter, sandsynligvis ikke være i stand til at tilpasse sig klimaændringerne. Denne enkle virkelighed understreger det faktum, at en effektiv klimapolitik skal kombinere både tilpasningsforanstaltninger og forebyggelsesaktiviteter. Reduktions potentiale Tabellen viser, kommunens vurdering af, hvor meget det enkelte indsatsområde kan bidrage med i %, af kommunens målsatte CO 2 reduktion på 30 %. Klimatilpasning reducerer ikke CO 2 udledningen. Indsatsområde Reduktionspotentiale Landbrug 45 % Energiforsyning 30 % Transport 5 % Energibesparelser 20 % Gratis CO 2 reduktioner De kommende år forventes det, at der i samfundet som helhed vil blive et større brug af ikke-fossile brændstoffer, og at energiforbruget i apparater og transportsektoren effektiviseres. Det betyder, at Danmark som helhed får en mindre CO 2 udledning, selv om vi bibeholder det aktivitetsniveau vi har i dag. Det kommer Vejen Kommune til gavn ved, at vi indtil 2030 får en gratis reduktion af CO 2 udledningen på mellem 10% og 15%. 10 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

11 Prioritering af Klimaprojekterne Tabellen herunder er Vejen Kommunes vurdering af, hvornår de enkelte klimaprojekter skal igangsættes, for at kommunen kan leve op til klimamålsætningerne. Som det ses, er klimaprojekterne ikke bredt ud over hele perioden. Det skyldes, at der vil gå mindst to år, før det er muligt at se effekten af det enkelte projekt. Klimaprojekter Årstal for igangsættelse Landbrug Dyrkning af efterafgrøder / CO 2 reducerende afgrøder 16 Etablering af biogasanlæg 14 Ændret foder og gødningsforbrug/mønstre 17 Energiforbedringer af landbrug 13 Skovrejsning 16 Øvrige projekter i samarbejde med landboforeninger og landmænd 17 Energiforsyning: Konvertering af naturgas til fjernvarme i Vejen, Brørup, Holsted og Rødding 13 Boliger med individuel opvarmning omlægger fra olie og el til vedvarende energi 14 Temperaturoptimering i fjernvarmesystemet 15 Ny vindmølleplan og opsætning / konvertering af vindmøller 13 Anvendelse af overskudsvarme fra virksomheder til fjernvarme og -køling 12 Fremme brugen af vedvarende energi Opsætning af solceller på offentlige bygninger (Vejen Modellen) 17 Fokus på vedvarende energi i lokalplanlægningen 12 Transport Udarbejde trafikmodel 14 Fremme transportmidler, der kører på ikke fossilt brændstof eller længere på literen: Infrastruktur til el-, brint- og biogasbiler 12 Købe energibesparende biler (kommunen, borgerne, virksomheder) 12 Reduktion af transportbehov: Byplanlægning 14 Kørselsplanlægning i hjemmeplejen, renovation, vintervedligehold 16 Fremme delebilordninger 16 IT og mobility management 16 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

12 Fremme andre transportformer end bilen: Nye cykelstier og stier 17 Tilskud til offentlig transport / gratis busser 21 Fremme brug af Busser: Gratis busser Øge komforten Hurtigruter Fleksibelt system af busser i forskellige størrelser 17 Energibesparelser: Energimærkning af kommunens bygninger 12 Energioptimering i henhold til energimærkningen (Vejen modellen) 12 Registrering og styring af energiforbrug (Vejen modellen) 12 Alt kommunalt nybyggeri bygges efter laveste energiklasse. 12 Klima screening af lokalplaner 12 Husets web: Energirådgivning til boligejere 13 Energibesparelser via adfærdsændringer: Klima portal 12 Kurveknækker aftalen: Energistyring af alle kommunens bygninger. Udpegning og uddannelse af energiansvarlige. Kampagne for mindre energiforbrug. 12 Energiforbedringer sættes på dagsordenen i skolen: Skoleenergi.dk 12 Yderligere kampagner overfor medarbejdere og borgere 15 Kampagne over for virksomheder: Grønne Butikker 15 Energieffektive offentlige indkøb 13 Affaldsminimering 14 Bruge mere effektive gasbrændere i forbindelse med de kommunale ukrudtsbekæmpelser 13 OPP Klimaråd 13 Klimatilpasning: Implementering af spildevandsplan 12 Kortlægning af områder der er sårbare over for oversvømmelse 12 Tage højde for oversvømmelse ved lokalplanlægning 12 Grønne områder i byerne Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

13 Sådan læses Klimaprojektkataloget I dette afsnit er det beskrevet, hvordan klimaprojektkataloget skal læses. Generelt om klimaprojektkataloget Klimaprojektkataloget er en samling af forslag til, hvordan kommunen kan reducere CO 2 udledningen. Klimaprojektkataloget er dynamisk, nogle klimaprojekter vil blive gennemført, andre bliver ikke brugt, nogle vil udgå, og nogle vil komme til. De klimaprojekter, som står i kataloget, er de mest effektive og lettest gennemførlige klimaprojekter, der i øjeblikket er kendskab til. Økonomi omkring klimaprojekterne Udførelse af klimaprojekterne giver i de fleste tilfælde en vis udgift. Men der er stor forskel på, hvor stor den er. For at give et fingerpeg om det, er det i klimaprojektkataloget markeret, om udgiften vurderes at være væsentlig, mindre eller lille. Der er stor usikkerhed forbundet med vurderingen, da der ikke er lavet projektbeskrivelser for de enkelte tiltag. For nogle klimaprojekters vedkommende kommer en del af udgiften desuden tilbage i form af driftsbesparelser. Det vil sige, at de på kort sigt udgør en udgift, men på lang sigt er udgiftsneutrale eller endda en indtjeningskilde. Væsentlig udgift Her er der tale om klimaprojekter i millionklassen og omhandler for eksempel klimaprojekter vedrørende energiforsyning og byggeri. Mindre udgifter Her er der tale om merudgifter, der ikke nødvendigvis kan finansieres inden for anlægs- eller driftsbudgetterne, men skal indgå i budgetforhandlingerne. Det kan være klimaprojekter omkring fremme af den offentlige transport eller indkøb af elbiler. Lille udgift For en del klimaprojekters vedkommende skal der primært bruges medarbejderressourcer og mindre omkostninger til materialer. Det gælder for eksempel kampagner, produktion af informationsmateriale og energistyring. Udgifterne vil typisk kunne holdes inden for områdernes egne budgetter og kan forventes at være udgiftsneutrale. Iværksættelse af tiltag Nogle af de tiltag, der nævnes i klimaprojektkataloget, kan byrådet iværksætte uden at inddrage andre parter. For andres vedkommende er det andre aktører, der skal tage teten. Andre igen skal udføres i et samarbejde mellem Vejen Kommune og en ekstern aktør. Kommunens Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

14 indflydelse kan lidt firkantet inddeles i fire niveauer: Direkte indflydelse på eget forbrug gennem f.eks. energistyring og energieffektive indkøb. Direkte indflydelse gennem myndighedsudøvelse som f.eks. udlægning af områder til lavenergibyggeri. En vis direkte indflydelse ved at bruge myndighedsrollen til at forsøge at få en udvikling i gang. For eksempel anvendelse af biobrændsel på varmeværker. Ingen direkte indflydelse som f.eks. opsætning af solceller på private boliger, hvor kommunen kun kan prøve at sætte en udvikling i gang. Der kan ikke altid sættes skarpe skel op, men for overblikket skyld er det i klimaprojektkataloget vist, hvem der er den primære aktør. Er det kommunen selv er det markeret med et I. Er det en ekstern part, er det markeret med et E. For overblikket skyld er de projekter, hvor kommunen kan sætte ind over for egen virksomhed markeret med gråt. Katalog over Klimaprojekter Landbrug: Tidshorisont Tidshorisont Aktør Udgiftens 0-5 år 5-10 år Intern/Ekstern omfang Dyrkning af efterafgrøder / CO 2 reducerende afgrøder x E Mindre Etablering af biogasanlæg x x E Væsentlig Ændret foder og gødningsforbrug/ mønstre x E Mindre Energiforbedringer af landbrug x x I/E Mindre Skovrejsning x x E Mindre Øvrige projekter i samarbejde med landboforeninger og landmænd x x E Mindre 14 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

15 Energiforsyning: Tidshorisont 0-5 år Tidshorisont 5-10 år Aktør Intern/Ekstern Udgiftens omfang Konvertering af naturgas til fjernvarme i Vejen, Brørup, Holsted og Rødding Boliger med individuel opvarmning omlægger fra olie og el til vedvarende energi Temperaturoptimering i fjernvarmesystemet Ny vindmølleplan og opsætning / konvertering af vindmøller Anvendelse af overskudsvarme fra virksomheder til fjernvarme og -køling x x I/E Væsentlig x x I/E Væsentlig x E Lille x x I/E Væsentlig x x E lille Fremme brugen af vedvarende energi: Opsætning af solceller på offentlige bygninger (Vejen Modellen) Fokus på vedvarende energi i lokalplanlægningen x x I Væsentlig x I Lille Transport: Tidshorisont 0-5 år Tidshorisont 5-10 år Aktør Intern/Ekstern Udgiftens omfang Udarbejde trafikmodel x I Lille Fremme transportmidler, der kører på ikke fossilt brændstof eller længere på literen: Infrastruktur til el-, brint- og biogasbiler Købe energibesparende biler (kommunen, borgerne, virksomheder) x x I/E Væsentlig x x I/E Mindre Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

16 Reduktion af transportbehov: Byplanlægning x x I Lille Kørselsplanlægning i hjemmeplejen, renovation, vintervedligehold x x I Lille Fremme delebilordninger x I Lille IT og mobility management x I Mindre Fremme andre transportformer end bilen: Nye cykelstier og stier x x I/E Væsentlig Tilskud til offentlig transport / gratis busser x E Væsentlig Fremme brug af Busser: Gratis busser Øge komforten Hurtigruter Fleksibelt system af busser i forskellige størrelser x x x x x x x x x I/E Væsentlig Energibesparelser: Tidshorisont 0-5 år Tidshorisont 5-10 år Aktør Intern/Ekstern Udgiftens omfang Nybyggeri og renovering: Energimærkning af kommunens bygninger x I/E Væsentlig Energioptimering i henhold til energimærkningen (Vejen modellen) x I/E Væsentlig (kort sigt) Driftsbesparelser(Lang sigt) Registrering og styring af energiforbrug (Vejen modellen) x I Lille Alt kommunalt nybyggeri bygges efter laveste energiklasse. x x I Mindre (kort sigt) Driftsbesparelser(Lang sigt) Klima screening af lokalplaner x x I Lille Husets web: Energirådgivning til boligejere x x I/E Mindre Energibesparelser via adfærdsændringer: 16 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

17 Klima portal x I Lille Kurveknækker aftalen: Energistyring af alle kommunens bygninger. x x I I Lille Lille Udpegning og uddannelse af energiansvarlige. x x I/E Lille Kampagne for mindre energiforbrug. x I/E Lille Energiforbedringer sættes på dagsordenen i skolen: Skoleenergi.dk Yderligere kampagner overfor medarbejdere og borgere x I/E Lille x I Lille Kampagne over for virksomheder: Grønne Butikker x I/E Lille Energieffektive offentlige indkøb x I Mindre Affaldsminimering x I Lille Bruge mere effektive gasbrændere i forbindelse med de kommunale ukrudtsbekæmpelser x I Mindre OPP Klimaråd x I/E Lille Klimatilpasning: Tidshorisont Tidshorisont Aktør Udgiftens 0-5 år 5-10 år Intern/Ekstern omfang Implementering af spildevandsplan x x I/E Væsentlig Kortlægning af områder der er sårbare over for oversvømmelse Tage højde for oversvømmelse ved lokalplanlægning x I/E Mindre x x I Væsentlig Grønne områder i byerne x x I/E Væsentlig Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

18 Beskrivelse af Klimaprojekterne Landbrug: Efterafgrøder: Etablering af efterafgrøder øger optaget af kvælstof fra kunstgødningen og reducerer udledningen af lattergas fra landbrugsjorden. Efterafgrøder bidrager samtidig til en væsentligt øget kulstofoplagring i jorden. Der er derfor store fordele ved at øge antallet af dyrkede arealer med efterafgrøder. For hver hektar, der dyrkes, bliver CO 2 udledningen reduceret med 1 ton. Vejen Kommune har desuden taget kontakt til Dansk familie landbrug, som gerne vil være med til at skabe energibesparelser på landbrugsbedrifter. På Akselborg og Landscenteret arbejdes der med metoder til at nedbringe landbrugets CO 2 udledning. Umiddelbart satser man på energiafgrøder (energi pil), som er en del af Grøn Vækst, samt humusjorde. Hvis man sætter humusjorde under vand, kan man opnå en CO 2 reduktion. Energi pil kan give en besparelse på op til 12 ton CO 2 / ha. Kommunens muligheder for at påvirke landbruget afhænger desuden af, om det er kommunens egen jord, eller om det er privat jord. Etablering af biogasanlæg Vejen Kommune vil skabe en CO 2 reduktion ved at satse på biogas. Biogassen kan bruges til opvarmning enten ved en central gasmotor eller ved individuelle gasfyr. Biogas kan desuden bruges til at drive biler med gasmotorer. Landbrugets transportbehov kan f.eks. dækkes af biogas. Biogassen nedbringer udledningen af metan og lattergas fra husdyrgødning. Brug af gylle i biogasanlæg virker dobbelt på CO 2 udledningen. Der udledes mindre methan, da gyllen ikke lagres i åbne tanke. Samtidig producerer biogassen el og varme, der ellers ville være produceret med fossile brændstoffer. Biogas anses som CO 2 neutral brændsel. Dyreenheder Vejen kvæg svin fjerkræ får og geder 230 andet 766 i alt Biogasanlæg skal bruge gylle fra mindst DE for at være rentabelt. Der er basis for 3 biogasanlæg i kommunen Figuren viser metan udledningen pr. 4 m 2 i Vejen Kommune. Det er en vigtig faktor for biogas anlæg at gyllen ikke skal transporteres alt for langt, men som figuren viser, så er der rigeligt med gylle, uanset hvor man placerer biogasanlægget i Vejen Kommune. Ændret foder og gødningsforbrug/mønstre Tarmgas fra dyr, især fra kvæg, udgør ca. 20 % af landbrugets samlede udledning. Mængden af tarmgas kan reduceres med ændrede fodertyper. Der regnes med et potentiale på 7 %. 18 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

19 Energiforbedringer af landbrug Vejen Kommune kan samarbejde med energikonsulenter og landboforeninger om at opfordre landmændene i kommunen til at få lavet et energitjek af deres bedrifter. Endvidere vil Vejen Kommune arbejde for, at landbruget ved nyanlæg får tilknyttet energirådgivere, således at anlæggene bliver så energivenlige som muligt. Denne plan er en kopi af et projekt i Kolding Kommune, hvor 35 landbrug fik udarbejdet en energirapport. Rapporterne kunne samlet anvise besparelser på 5 mio. kwh. hvilket svarer til ton CO 2 /år. Skovrejsning Kommuneplan har videreført Regionplanernes målsætninger om skovrejsning, som for Vejen Kommune er på 8889 ha. Vejen Kommune har i øjeblikket udlagt 4630 ha til skovrejsning, som endnu ikke er udnyttet. Bliver der rejst skov på alle arealerne, svarer det til en CO 2 reduktion på op til ton CO 2 pr. år. De nye skove optager CO 2 fra atmosfæren, når de danner blade, stammer og rødder. Her ligger det på lager i kulstofforbindelserne, indtil træerne dør og nedbrydes i skovbunden, eller indtil diverse træprodukter med tiden brændes eller rådner. Træarten, jordbunden og driften er med til at bestemme, hvor meget CO 2 skoven binder. Jo bedre jordbundsforhold, jo større mængde kulstof kan der lagres i træerne. Som gennemsnit kan antages, at rødgran i opbygningsperioden (ca. 50 år) kan binde 13,6 tons CO 2 pr. ha pr. år, mens eg i opbygningsperioden (90 år) kan binde 8,4 tons CO 2 pr. ha pr. år. Efter opbygningsperioden vil skoven og dens produkter fungere som et permanent lager med en kulstofbinding svarende til tons CO 2 pr. ha for nåleskov (rødgran) og tons CO2 pr. ha for løvskov (eg), afhængigt af voksestedet. Øvrige projekter I samarbejde med landboforeninger og landmænd skal landbrugsmaskiner ændres til at køre på enten biobrændsel eller el. Energiforsyning Konvertering af naturgas til fjernvarme Kollektiv varmeforsyning i Vejen Kommune består af henholdsvis naturgas og fjernvarme. Naturgassen er et fossilt brændstof med en stor CO 2 udledning, medens fjernvarmen hovedsageligt fremstilles af biomasse, der er CO 2 neutralt. For at sikre, at den kollektive varmeforsyning i Vejen Kommune er den bedst mulige, har byrådet godkendt Varmestrategi 2010, der bl.a. har som målsætning at konvertere naturgas til fjernvarme i Vejen, Brørup, Holsted og Rødding, samt udbygge de eksisterende varmecentraler med biomassebaserede kedler. I varmestrategien er den gennemsnitlig CO 2 reduktion i tons/år beregnet for forskellige udviklings- scenarier. De scenarier, der giver den største CO 2 reduktion, er vist i nedenstående skema. Gennemføres alle scenarierne vil det give en estimeret CO 2 reduktion på tons. Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

20 Scenarier Vejen: Konvertering af individuelle gas- og oliefyr, samt etablering af ny 6 MW træfliskedellinje. Brørup: Konvertering af individuelle gas- og oliefyr, samt etablering af ny 3,4 MW træflisvarmecentral til øget varmebehov. Holsted: Konvertering af individuelle gas- og oliefyr, samt etablering af ny 2,3 MW træflisvarmecentral til øget varmebehov. Eller: Konvertering af individuelle gas- og oliefyr, samt etablering af biogasanlæg og biogasbaseret kraft varme. Rødding: Konvertering af individuelle gas- og oliefyr, samt etablering af ny 4,5 MW halmvarmecentral. Gennemsnitlig CO 2 reduktion i tons / år Total Effektivisering af den individuelle opvarmning Den individuelle opvarmning udgør omkring 15 % af CO 2 udledningen i Vejen Kommune. Ved individuel opvarmning anvendes oliefyr, brændeovne og elvarme. For at sikre den bedst mulige varmeforsyning i Vejen Kommune, har byrådet godkendt Varmestrategi En af målsætningerne i varmestrategien er, at oliefyr og elvarme til individuel opvarmning omlægges til vedvarende energi, så som biomasse, solfangere, jordvarme, varmepumper m.v. Kommunen kan fremme opsætning af solceller, varmepumper m.v. i private husstande gennem kampagner og gennem lokalplanlægningen. Temperaturoptimering i fjernvarmesystemet En effektiv måde at optimere fjernvarmesystemerne er at reducere både fremløbs- men i særdeleshed returtemperaturen. Når fjernvarmekunderne afkøler fjernvarmevandet bedre har det en positiv effekt på blandt andet virkningsgraden af varmeproduktionen, varmetabet på ledningerne og elforbruget til pumpearbejde. Ny vindmølleplan og opsætning/ konvertering af vindmøller Vejen Kommune har i kommuneplanen forpligtet sig til at 30 % af energiforbruget i 2020 er dækket af vedvarende energi. For at opfylde den forpligtelse udarbejder Vejen Kommune en vindmølleplan. Kommunen kan desuden samarbejde med andre kommuner og energiselskaber om opsætning af havvindmøller. Anvendelse af overskudsvarme fra virksomheder til fjernvarme og -køling fremmes Flere virksomheder producerer overskudsvarme, som kan anvendes til f.eks. opvarmning i private boliger eller afkøling af ejendomme. Mest relevant vil det være, hvis overskudsvarmen kan tilføres den kollektiv fjernvarmeforsyning. Opsætning af solceller på offentlige bygninger Vejen Kommune administrerer omkring 175 institutioner, rådhuse, ældrecentre osv. med et samlet el-forbrug på kwh. Solceller vil medvirke til at reducere CO 2 udledningen. Opsætningen af solceller er en del af Vejen Modellen. 20 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Forslag KLIMAPLAN 2015-17

Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Referat af borgermøde i Roager den 09.10.2012 i forsamlingshu- set kl. 19-21.30.

Referat af borgermøde i Roager den 09.10.2012 i forsamlingshu- set kl. 19-21.30. Roager Bæredygtig Energilandsby Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato Sagsbehandler Telefon direkte Sags id E-mail 10. oktober 2012 Kirsten Pedersen 76 16 13 75 2012-19472 kip7@esbjergkommune.dk Referat af borgermøde

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere