Klima. Klimastrategi. Maj 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima. Klimastrategi. Maj 2012"

Transkript

1 Klima Klimastrategi Maj 2012 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen Telefon: Mail: post@vejenkom.dk Lay out: Vejen Kommune Tekst: Teknik & Miljø, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune, Bee-Line Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juli oplag: Maj 2012 Ordrenr.: 00461

3 Indhold Indledning...5 Klimamålsætning...6 Klimaprojekter: Sådan når vi vores mål...8 Prioritering af Klimaprojekterne...11 Sådan læses Klimaprojektkataloget...13 Katalog over Klimaprojekter...14 Landbrug: Energiforsyning...19 Transport...21 Energibesparelser...22 Klimatilpasning...26 Igangsatte klimaprojekter...27 Sammenhæng med andre planer...27 Opfølgning og evaluering...28 BILAG Bilag 1: Resultat af CO 2 beregningerne Bilag 2: Estimering af CO 2 reduktion Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

4 4 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

5 Indledning Der er i dag overvældende videnskabelige beviser for, at en fortsat ukontrolleret udledning af drivhusgasser, fra vores daglige gøremål, udgør en betydelig trussel mod vores samfunds trivsel og fortsatte udvikling. Vores viden om, at Vi med vores handlinger påvirker klimaet, giver os et ansvar for at handle. Det er nødvendigt, at omdefinere vores forhold til vores planet, og at begrænse de aktiviteter, der påvirker klimaet, af hensyn til vores samfunds fortsatte eksistens. Skal temperatur stigningen holdes under de kritiske to grader, skal et land som Danmark ifølge FN s klimapanel reducere sine udledninger med % i 2020 og med % i Dette ansvar er vi i Vejen Kommune villige til at påtage os. Derfor har vi udarbejdet denne Klimastrategi. Klimastrategien gælder fra 2012 til 2030, og dens mål er: Forebyggelse: Reducere kommunens CO 2 udledning Tilpasning: Forøge kommunens kapacitet til at takle ekstreme vejr situationer Klimastrategien er sammen med Planstrategien Vejen Kommunes agenda 21 strategi. Strategien samler Vejen Kommunes initiativer til at reducere miljøbelastningen og fremme den bæredygtige byudvikling. Klimastrategien bruges desuden som afsæt for vores dialog med jer om, hvordan vi sikrer en bæredygtig udvikling i Kommunen. Klimastrategien favner og prioriterer på tværs af hele kommunen, derved sikre vi, at vores tilgang til klimaindsatsen er helhedsorienteret. CO 2 Beregning Grundlaget for klimastrategien er en beregning af CO 2 udledningen i Vejen Kommune. Vejen Kommunes CO 2 beregninger (bilag 1) viser, at der i hele kommunen udledes ton CO 2 pr. år. Det svarer til 19 tons CO 2 pr. indbygger. Beregningen viser desuden, at den største CO 2 udleder i kommunen er landbruget, derefter følger el, transport og individuel opvarmning. For Vejen Kommune som virksomhed viser CO 2 beregningerne, at der samlet udledes ton CO 2 pr. år. Det er kommunens bygninger, der står for 63 % af CO 2 udledningen og det er ældreplejen, der er den største udleder pr. m 3. Historik Grundlaget for Vejen Kommunes klimaindsats blev lagt i 1990, hvor FN s Generalforsamling besluttede, at starte udarbejdelsen af en egentlig klimakonvention. Baggrunden var dyster. FN s Klimapanel (IPCC) havde samme år i sin første synteserapport peget på, at der var en reel risiko for, at den stigende udledning af drivhusgasser kunne påvirke Jordens miljø i hidtil uset og potentielt meget voldsomt omfang. Den nyeste viden om klimaændringerne er samlet i rapporten fra IARU International Scientific Congress Climate Change: Global Risks, Challenges & Decisions (bilag 3). Klimakonventionen (United Nations Framework Convention on Climate Change) så verdens lys i juni 1992 i forbindelse med en miljøkonference i Rio, Brasilien, hvor 154 lande inklusive Danmark underskrev konventionen. Konventionen er siden ratificeret af 192 lande, herunder også USA. Siden 1995 har parterne under konventionen, hvert år afholdt en klimakonference kaldet en COP (Conference of the Parties). COP 15 blev afholdt i København i Byrådet i Vejen Kommune vedtog i april 2009, at der skulle udarbejdes en klimastrategi. Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

6 Danmarks klimamålsætninger Danmark har forpligtet sig til en række målsætninger på klimaområdet på både kort, mellemlang og lang sigt. 1. På kort sigt skal Danmark ifølge Kyoto protokollen i gennemsnit reducere sin udledning af drivhusgasser med 21 % i perioden i forhold til På mellemlang sigt har Danmark i EU forpligtet sig til at reducere sine udledninger i de ikke kvote belagte sektorer som transport, landbrug og bygninger med 20 % i 2020 i forhold til 2005, ligesom den kvotebelagte sektor vil få skåret kvoterne med en tilsvarende procentsats i samme periode. 3. På lang sigt har Danmark tilsluttet sig EU-målet på % reduktion i 2050 i forhold til Regeringen har med energistrategien Vores energi fra november 2011 opstillet en række milepæle frem mod : Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind. 2030: Kul udfases fra de danske kraftværker. Oliefyr udfases. 2035: El- og varmeforsyning dækkes af vedvarende energi 2050: hele energiforsyningen el, varme, industri og transport dækkes af vedvarende energi. Vejen Kommunes klimamålsætninger Byrådet har derfor besluttet: at Vejen Kommune skal reducere CO 2 udledningen med 30 % inden 2030 i hele kommunen, hvilket svarer til 1,58 % pr. år, og medfører en reduktion på Tons/år. I alt Ton CO 2. at kommunen som virksomhed skal reducere CO 2 udledningen med 2 % pr. år indtil 2025, hvilket medfører en reduktion på 240 Tons/år. I alt Ton CO 2. Endvidere: At alt kommunalt nybyggeri skal opføres efter laveste energiklasse, og der ved energimæssige investeringer i kommunens bygningsmasse beregnes, hvad den CO 2 mæssige, henholdsvis den økonomiske gevinst vil være og at tiltaget besluttes på den baggrund. At landbruget får særskilt fokus for at fremme grøn vækst. At der efter klimastrategiens vedtagelse udarbejdes et kommissorium for, hvordan klimastrategien udrulles og forankres i kommunens organisation. For at understøtte målsætningen og samarbejdet med andre kommuner har Vejen Kommune besluttet at tilslutte sig: Danmarks Naturfredningsforenings aftale om Klimakommuner, der forpligter kommunen som virksomhed til, at reducere udledningen af CO 2 med mindst 2 % om året indtil 2025, i alt en reduktion på 32 %. Øvrige klimamålsætninger Klimamålsætningerne supplerer kommuneplanens målsætning, idet CO 2 reduktionerne forventes at reducere anvendelsen af fossile brændsler, samt forøge andelen af vedvarende energi. Desuden er handlingsplanerne med til at fremme udviklingen, samt tilpasse kommunen til klimaforandringerne. Kommuneplan Mål Trekantområdet vil bidrage til, at: º º Anvendelsen af fossile brændsler reduceres med 15 % inden 2025 º º Andelen af vedvarende energi øges til mindst 30 % af energiforbruget frem mod 2025 º º Spareindsatsen forøges til 1,25 % årligt i 2025 º º Fremme projekter til udvikling og fremme af bæredygtig energi 6 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

7 Trekantområdet vil sætte fokus på konsekvenserne af klimaforandringerne og integrere klimatilpasning i fremtidig planlægning og administration. For land- og skovbrug er udfordringen at få tilpasset afgrøderne til de ændrede klimaforhold. Det kan betyde en omlægning af skovproduktionen fra nåletræer til løvtræer. Der sker allerede nu en omlægning i statsskovene til en mere naturnær drift, hvor træarterne blandes, fordi denne driftsform menes at være mere modstandsdygtig over for klimaændringerne. Nye afgrødetyper kan introduceres i landbruget, og man udnytter en længere vækstsæson. Indsatsen med at sikre og forbedre kvaliteten af overfladevand og grundvand skal løbende tilpasses klimaændringerne. Ændringer af naturforholdene kan være svære at forudse. Her må udviklingen følges, og arbejdet med at lave sammenhængende naturnetværk skal fortsat sikre, at arter ikke bliver isolerede. Det vil vi: Prioritere byomdannelse og byfortætning højt. Udlægge nye bolig- og erhvervsområder tæt på det overordnede vejnet og den kollektive trafik. Sikre gode cykelstiforbindelser. Have fokus på CO 2 regnskabet ved renovering af eksisterende bygninger. Tage højde for de ændrede klimaforhold ved planlægning af nyt byggeri. Udarbejde kloakrenoveringsplaner på baggrund af registrerede kraftige regnskyl. Friholde lavbundsarealer, der kan fungere som vandreservoirer, for byggeri. Give mulighed for opstilling af vindmøller, som kan bidrage til at dække 30 % af energiforbruget i Samarbejde om projektet Energystep, der udvikler lokale energisystemer til et fremtidigt forretningspotentiale. Effektuering af målene Et gennemgående tema ved den fremtidige planlægning er, at udvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag. I første omgang skal det ske indenfor de klassiske emner som miljø, ressourcer og natur. Det vil sige, at følgende skal efterleves: Minimerer arealudlæg og udnytte eksisterende byområder. Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

8 Minimerer forureningen fra boligområderne og fremme energi- og miljørigtigt byggeri. Sikre og understøtte vores natur samt etablere ny natur. Planlægning i forhold til evt. klimaforandringer. Planlægge med respekt for landskabet og derigennem sikre en fornuftig afgrænsning mellem by og land. Klimaprojekter: Sådan når vi vores mål Med målsætningen om at reducere CO 2 udledningen med 30 %, sætter Vi et ambitiøst mål og Vi tager medansvar for, at de nationale målsætninger nås. For at nå dette mål, har vi samlet en række klimaprojekter, der kan bruges til: at tilpasse kommunen til, at takle ekstreme vejrsituationer. Men kommunen kan ikke klare opgaven alene. Vi har brug for din hjælp til at reducere CO 2 udledningen. Det er frivilligt om du vil deltage i arbejdet med at reducere kommunens CO 2 udledning, men der er en masse gode og ikke mindst økonomiske argumenter for at gøre det. Derfor ligger hovedvægten i klimaprojekterne på handlinger og aktiviteter, som vil involvere og engagere jer alle sammen. Vi ved at det bliver en stor udfordring, men en udfordring, som ikke kun vil give en miljømæssig gevinst. Den vil også gavne vores lokalsamfund og gøre Vejen Kommune til et attraktivt og interessant sted at bo, arbejde og etablere nye virksomheder. at reducere kommunens CO 2 udledning udledningen for at forebygge klimaforandringer. 8 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

9 Indsatsområder For overskuelighedens skyld er klimaprojekterne samlet i 5 indsatsområder: Landbrug, Energiforsyning, Transport, Energibesparelser og Klimatilpasning. Landbrug Landbruget bidrager med ca. 40 % af Vejen Kommunes samlede CO 2 udledning. Vejen Kommune vurderer, at der er et reduktionspotentiale på 45 %. Besparelsen opnås først og fremmest ved at energiforbedre bygningsmassen i landbruget, etablere biogasanlæg og ændre foderog gødningsforbrug/mønstre. Kommunen kan desuden stille krav til afgrødetyper i forbindelse med udlejning af de kommunale arealer, og landbrugsmaskinerne kan anvende CO 2 neutral brændsel. Vejen Kommune vil involvere og engagerer landbrugets organisationer og de enkelte landmænd. Så vi får skabt grøn vækst og en bæredygtig reduktion af CO 2 udledning. Energiforsyning El- og varmeforsyning bidrager sammenlagt med 42 % af kommunens CO 2 udledning Vejen Kommune vurderer, at der er et reduktionspotentiale på op til 30 %. Besparelsen opnås bl.a. ved omlægning fra naturgas til fjernvarme, effektivisering af fjernvarmeproduktionen, og brug af vedvarende energikilder i det åbne land uden kollektiv varmeforsyning. Nogle af disse tiltag er relativt omkostningstunge og har et langt perspektiv, mens andre er mere kortsigtede. For at reducere CO 2 belastningen fra strøm, vil Vejen Kommune udarbejde en vindmølleplan, og bistå med et plangrundlag, der skaber muligheder, f.eks. for udlægning af områder til lavenergihuse og opsætning af solceller- og paneler m.v. Transport Transportområdet bidrager med 16 % af CO 2 udledningen i kommunen. Prognoserne viser en stigning i transportomfanget, hvilket giver potentiale for øget udledning. Det betyder, at selv om der sættes en række tiltag i værk, bliver det svært at opnå meget store reduktioner. Vejen Kommune vurderer, derfor at der er et reduktionspotentiale på 5 %. Besparelsen opnås ved at etablere cykelstier og få målrettet den offentlige transport, således at vi får dækket de største behov. Desuden skal ruteoptimering bruges til at begrænse kørselsmængden, og vi skal anvende køretøjer, der bruger ikke-fossile brændstoffer og køretøjer, som er mere energieffektive og kører længere på literen. Energibesparelser Vejen Kommune vurderer, at der er et reduktionspotentiale på ca. 20 %. Kommunen forventer er at de største besparelser kan findes på elforbrug og rumopvarmning. Kommunens indsats bliver bred og vil omhandle så forskellige tiltag, som energimæssig forbedring af bygningsmassen, energieffektive indkøb, udskiftning af ineffektive apparater m.v. Klimatilpasning Klimatilpasning er overordentlig vigtig, og bliver i denne klimastrategi behandlet som klimaprojekter. Vejen Kommune har udarbejdet en spildevandsplan, der tager højde for ekstrem nedbør, og desuden er vi ved at kortlægge, hvor der kan blive problemer ved store nedbørsmængder. Klimatilpasningen er endvidere en del af den kommunale planlægning Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

10 Klimatilpasning er vigtig, fordi at selv om vi reducerer CO 2 udledningen kraftigt, kan vi ikke fjerne konsekvenserne af de klimaændringer, der allerede forekommer, og de klimaændringer, som vil påvirke kommunen i fremtiden, på grund af den hidtidige CO 2 udledning, som er mange år om at forsvinde fra atmosfæren. Får de menneskeskabte klimaændringer lov til at fortsætte uformindsket, vil selv de rigeste samfund med de bedste og mest ressourcestærke tilpasningsaktiviteter, sandsynligvis ikke være i stand til at tilpasse sig klimaændringerne. Denne enkle virkelighed understreger det faktum, at en effektiv klimapolitik skal kombinere både tilpasningsforanstaltninger og forebyggelsesaktiviteter. Reduktions potentiale Tabellen viser, kommunens vurdering af, hvor meget det enkelte indsatsområde kan bidrage med i %, af kommunens målsatte CO 2 reduktion på 30 %. Klimatilpasning reducerer ikke CO 2 udledningen. Indsatsområde Reduktionspotentiale Landbrug 45 % Energiforsyning 30 % Transport 5 % Energibesparelser 20 % Gratis CO 2 reduktioner De kommende år forventes det, at der i samfundet som helhed vil blive et større brug af ikke-fossile brændstoffer, og at energiforbruget i apparater og transportsektoren effektiviseres. Det betyder, at Danmark som helhed får en mindre CO 2 udledning, selv om vi bibeholder det aktivitetsniveau vi har i dag. Det kommer Vejen Kommune til gavn ved, at vi indtil 2030 får en gratis reduktion af CO 2 udledningen på mellem 10% og 15%. 10 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

11 Prioritering af Klimaprojekterne Tabellen herunder er Vejen Kommunes vurdering af, hvornår de enkelte klimaprojekter skal igangsættes, for at kommunen kan leve op til klimamålsætningerne. Som det ses, er klimaprojekterne ikke bredt ud over hele perioden. Det skyldes, at der vil gå mindst to år, før det er muligt at se effekten af det enkelte projekt. Klimaprojekter Årstal for igangsættelse Landbrug Dyrkning af efterafgrøder / CO 2 reducerende afgrøder 16 Etablering af biogasanlæg 14 Ændret foder og gødningsforbrug/mønstre 17 Energiforbedringer af landbrug 13 Skovrejsning 16 Øvrige projekter i samarbejde med landboforeninger og landmænd 17 Energiforsyning: Konvertering af naturgas til fjernvarme i Vejen, Brørup, Holsted og Rødding 13 Boliger med individuel opvarmning omlægger fra olie og el til vedvarende energi 14 Temperaturoptimering i fjernvarmesystemet 15 Ny vindmølleplan og opsætning / konvertering af vindmøller 13 Anvendelse af overskudsvarme fra virksomheder til fjernvarme og -køling 12 Fremme brugen af vedvarende energi Opsætning af solceller på offentlige bygninger (Vejen Modellen) 17 Fokus på vedvarende energi i lokalplanlægningen 12 Transport Udarbejde trafikmodel 14 Fremme transportmidler, der kører på ikke fossilt brændstof eller længere på literen: Infrastruktur til el-, brint- og biogasbiler 12 Købe energibesparende biler (kommunen, borgerne, virksomheder) 12 Reduktion af transportbehov: Byplanlægning 14 Kørselsplanlægning i hjemmeplejen, renovation, vintervedligehold 16 Fremme delebilordninger 16 IT og mobility management 16 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

12 Fremme andre transportformer end bilen: Nye cykelstier og stier 17 Tilskud til offentlig transport / gratis busser 21 Fremme brug af Busser: Gratis busser Øge komforten Hurtigruter Fleksibelt system af busser i forskellige størrelser 17 Energibesparelser: Energimærkning af kommunens bygninger 12 Energioptimering i henhold til energimærkningen (Vejen modellen) 12 Registrering og styring af energiforbrug (Vejen modellen) 12 Alt kommunalt nybyggeri bygges efter laveste energiklasse. 12 Klima screening af lokalplaner 12 Husets web: Energirådgivning til boligejere 13 Energibesparelser via adfærdsændringer: Klima portal 12 Kurveknækker aftalen: Energistyring af alle kommunens bygninger. Udpegning og uddannelse af energiansvarlige. Kampagne for mindre energiforbrug. 12 Energiforbedringer sættes på dagsordenen i skolen: Skoleenergi.dk 12 Yderligere kampagner overfor medarbejdere og borgere 15 Kampagne over for virksomheder: Grønne Butikker 15 Energieffektive offentlige indkøb 13 Affaldsminimering 14 Bruge mere effektive gasbrændere i forbindelse med de kommunale ukrudtsbekæmpelser 13 OPP Klimaråd 13 Klimatilpasning: Implementering af spildevandsplan 12 Kortlægning af områder der er sårbare over for oversvømmelse 12 Tage højde for oversvømmelse ved lokalplanlægning 12 Grønne områder i byerne Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

13 Sådan læses Klimaprojektkataloget I dette afsnit er det beskrevet, hvordan klimaprojektkataloget skal læses. Generelt om klimaprojektkataloget Klimaprojektkataloget er en samling af forslag til, hvordan kommunen kan reducere CO 2 udledningen. Klimaprojektkataloget er dynamisk, nogle klimaprojekter vil blive gennemført, andre bliver ikke brugt, nogle vil udgå, og nogle vil komme til. De klimaprojekter, som står i kataloget, er de mest effektive og lettest gennemførlige klimaprojekter, der i øjeblikket er kendskab til. Økonomi omkring klimaprojekterne Udførelse af klimaprojekterne giver i de fleste tilfælde en vis udgift. Men der er stor forskel på, hvor stor den er. For at give et fingerpeg om det, er det i klimaprojektkataloget markeret, om udgiften vurderes at være væsentlig, mindre eller lille. Der er stor usikkerhed forbundet med vurderingen, da der ikke er lavet projektbeskrivelser for de enkelte tiltag. For nogle klimaprojekters vedkommende kommer en del af udgiften desuden tilbage i form af driftsbesparelser. Det vil sige, at de på kort sigt udgør en udgift, men på lang sigt er udgiftsneutrale eller endda en indtjeningskilde. Væsentlig udgift Her er der tale om klimaprojekter i millionklassen og omhandler for eksempel klimaprojekter vedrørende energiforsyning og byggeri. Mindre udgifter Her er der tale om merudgifter, der ikke nødvendigvis kan finansieres inden for anlægs- eller driftsbudgetterne, men skal indgå i budgetforhandlingerne. Det kan være klimaprojekter omkring fremme af den offentlige transport eller indkøb af elbiler. Lille udgift For en del klimaprojekters vedkommende skal der primært bruges medarbejderressourcer og mindre omkostninger til materialer. Det gælder for eksempel kampagner, produktion af informationsmateriale og energistyring. Udgifterne vil typisk kunne holdes inden for områdernes egne budgetter og kan forventes at være udgiftsneutrale. Iværksættelse af tiltag Nogle af de tiltag, der nævnes i klimaprojektkataloget, kan byrådet iværksætte uden at inddrage andre parter. For andres vedkommende er det andre aktører, der skal tage teten. Andre igen skal udføres i et samarbejde mellem Vejen Kommune og en ekstern aktør. Kommunens Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

14 indflydelse kan lidt firkantet inddeles i fire niveauer: Direkte indflydelse på eget forbrug gennem f.eks. energistyring og energieffektive indkøb. Direkte indflydelse gennem myndighedsudøvelse som f.eks. udlægning af områder til lavenergibyggeri. En vis direkte indflydelse ved at bruge myndighedsrollen til at forsøge at få en udvikling i gang. For eksempel anvendelse af biobrændsel på varmeværker. Ingen direkte indflydelse som f.eks. opsætning af solceller på private boliger, hvor kommunen kun kan prøve at sætte en udvikling i gang. Der kan ikke altid sættes skarpe skel op, men for overblikket skyld er det i klimaprojektkataloget vist, hvem der er den primære aktør. Er det kommunen selv er det markeret med et I. Er det en ekstern part, er det markeret med et E. For overblikket skyld er de projekter, hvor kommunen kan sætte ind over for egen virksomhed markeret med gråt. Katalog over Klimaprojekter Landbrug: Tidshorisont Tidshorisont Aktør Udgiftens 0-5 år 5-10 år Intern/Ekstern omfang Dyrkning af efterafgrøder / CO 2 reducerende afgrøder x E Mindre Etablering af biogasanlæg x x E Væsentlig Ændret foder og gødningsforbrug/ mønstre x E Mindre Energiforbedringer af landbrug x x I/E Mindre Skovrejsning x x E Mindre Øvrige projekter i samarbejde med landboforeninger og landmænd x x E Mindre 14 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

15 Energiforsyning: Tidshorisont 0-5 år Tidshorisont 5-10 år Aktør Intern/Ekstern Udgiftens omfang Konvertering af naturgas til fjernvarme i Vejen, Brørup, Holsted og Rødding Boliger med individuel opvarmning omlægger fra olie og el til vedvarende energi Temperaturoptimering i fjernvarmesystemet Ny vindmølleplan og opsætning / konvertering af vindmøller Anvendelse af overskudsvarme fra virksomheder til fjernvarme og -køling x x I/E Væsentlig x x I/E Væsentlig x E Lille x x I/E Væsentlig x x E lille Fremme brugen af vedvarende energi: Opsætning af solceller på offentlige bygninger (Vejen Modellen) Fokus på vedvarende energi i lokalplanlægningen x x I Væsentlig x I Lille Transport: Tidshorisont 0-5 år Tidshorisont 5-10 år Aktør Intern/Ekstern Udgiftens omfang Udarbejde trafikmodel x I Lille Fremme transportmidler, der kører på ikke fossilt brændstof eller længere på literen: Infrastruktur til el-, brint- og biogasbiler Købe energibesparende biler (kommunen, borgerne, virksomheder) x x I/E Væsentlig x x I/E Mindre Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

16 Reduktion af transportbehov: Byplanlægning x x I Lille Kørselsplanlægning i hjemmeplejen, renovation, vintervedligehold x x I Lille Fremme delebilordninger x I Lille IT og mobility management x I Mindre Fremme andre transportformer end bilen: Nye cykelstier og stier x x I/E Væsentlig Tilskud til offentlig transport / gratis busser x E Væsentlig Fremme brug af Busser: Gratis busser Øge komforten Hurtigruter Fleksibelt system af busser i forskellige størrelser x x x x x x x x x I/E Væsentlig Energibesparelser: Tidshorisont 0-5 år Tidshorisont 5-10 år Aktør Intern/Ekstern Udgiftens omfang Nybyggeri og renovering: Energimærkning af kommunens bygninger x I/E Væsentlig Energioptimering i henhold til energimærkningen (Vejen modellen) x I/E Væsentlig (kort sigt) Driftsbesparelser(Lang sigt) Registrering og styring af energiforbrug (Vejen modellen) x I Lille Alt kommunalt nybyggeri bygges efter laveste energiklasse. x x I Mindre (kort sigt) Driftsbesparelser(Lang sigt) Klima screening af lokalplaner x x I Lille Husets web: Energirådgivning til boligejere x x I/E Mindre Energibesparelser via adfærdsændringer: 16 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

17 Klima portal x I Lille Kurveknækker aftalen: Energistyring af alle kommunens bygninger. x x I I Lille Lille Udpegning og uddannelse af energiansvarlige. x x I/E Lille Kampagne for mindre energiforbrug. x I/E Lille Energiforbedringer sættes på dagsordenen i skolen: Skoleenergi.dk Yderligere kampagner overfor medarbejdere og borgere x I/E Lille x I Lille Kampagne over for virksomheder: Grønne Butikker x I/E Lille Energieffektive offentlige indkøb x I Mindre Affaldsminimering x I Lille Bruge mere effektive gasbrændere i forbindelse med de kommunale ukrudtsbekæmpelser x I Mindre OPP Klimaråd x I/E Lille Klimatilpasning: Tidshorisont Tidshorisont Aktør Udgiftens 0-5 år 5-10 år Intern/Ekstern omfang Implementering af spildevandsplan x x I/E Væsentlig Kortlægning af områder der er sårbare over for oversvømmelse Tage højde for oversvømmelse ved lokalplanlægning x I/E Mindre x x I Væsentlig Grønne områder i byerne x x I/E Væsentlig Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

18 Beskrivelse af Klimaprojekterne Landbrug: Efterafgrøder: Etablering af efterafgrøder øger optaget af kvælstof fra kunstgødningen og reducerer udledningen af lattergas fra landbrugsjorden. Efterafgrøder bidrager samtidig til en væsentligt øget kulstofoplagring i jorden. Der er derfor store fordele ved at øge antallet af dyrkede arealer med efterafgrøder. For hver hektar, der dyrkes, bliver CO 2 udledningen reduceret med 1 ton. Vejen Kommune har desuden taget kontakt til Dansk familie landbrug, som gerne vil være med til at skabe energibesparelser på landbrugsbedrifter. På Akselborg og Landscenteret arbejdes der med metoder til at nedbringe landbrugets CO 2 udledning. Umiddelbart satser man på energiafgrøder (energi pil), som er en del af Grøn Vækst, samt humusjorde. Hvis man sætter humusjorde under vand, kan man opnå en CO 2 reduktion. Energi pil kan give en besparelse på op til 12 ton CO 2 / ha. Kommunens muligheder for at påvirke landbruget afhænger desuden af, om det er kommunens egen jord, eller om det er privat jord. Etablering af biogasanlæg Vejen Kommune vil skabe en CO 2 reduktion ved at satse på biogas. Biogassen kan bruges til opvarmning enten ved en central gasmotor eller ved individuelle gasfyr. Biogas kan desuden bruges til at drive biler med gasmotorer. Landbrugets transportbehov kan f.eks. dækkes af biogas. Biogassen nedbringer udledningen af metan og lattergas fra husdyrgødning. Brug af gylle i biogasanlæg virker dobbelt på CO 2 udledningen. Der udledes mindre methan, da gyllen ikke lagres i åbne tanke. Samtidig producerer biogassen el og varme, der ellers ville være produceret med fossile brændstoffer. Biogas anses som CO 2 neutral brændsel. Dyreenheder Vejen kvæg svin fjerkræ får og geder 230 andet 766 i alt Biogasanlæg skal bruge gylle fra mindst DE for at være rentabelt. Der er basis for 3 biogasanlæg i kommunen Figuren viser metan udledningen pr. 4 m 2 i Vejen Kommune. Det er en vigtig faktor for biogas anlæg at gyllen ikke skal transporteres alt for langt, men som figuren viser, så er der rigeligt med gylle, uanset hvor man placerer biogasanlægget i Vejen Kommune. Ændret foder og gødningsforbrug/mønstre Tarmgas fra dyr, især fra kvæg, udgør ca. 20 % af landbrugets samlede udledning. Mængden af tarmgas kan reduceres med ændrede fodertyper. Der regnes med et potentiale på 7 %. 18 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

19 Energiforbedringer af landbrug Vejen Kommune kan samarbejde med energikonsulenter og landboforeninger om at opfordre landmændene i kommunen til at få lavet et energitjek af deres bedrifter. Endvidere vil Vejen Kommune arbejde for, at landbruget ved nyanlæg får tilknyttet energirådgivere, således at anlæggene bliver så energivenlige som muligt. Denne plan er en kopi af et projekt i Kolding Kommune, hvor 35 landbrug fik udarbejdet en energirapport. Rapporterne kunne samlet anvise besparelser på 5 mio. kwh. hvilket svarer til ton CO 2 /år. Skovrejsning Kommuneplan har videreført Regionplanernes målsætninger om skovrejsning, som for Vejen Kommune er på 8889 ha. Vejen Kommune har i øjeblikket udlagt 4630 ha til skovrejsning, som endnu ikke er udnyttet. Bliver der rejst skov på alle arealerne, svarer det til en CO 2 reduktion på op til ton CO 2 pr. år. De nye skove optager CO 2 fra atmosfæren, når de danner blade, stammer og rødder. Her ligger det på lager i kulstofforbindelserne, indtil træerne dør og nedbrydes i skovbunden, eller indtil diverse træprodukter med tiden brændes eller rådner. Træarten, jordbunden og driften er med til at bestemme, hvor meget CO 2 skoven binder. Jo bedre jordbundsforhold, jo større mængde kulstof kan der lagres i træerne. Som gennemsnit kan antages, at rødgran i opbygningsperioden (ca. 50 år) kan binde 13,6 tons CO 2 pr. ha pr. år, mens eg i opbygningsperioden (90 år) kan binde 8,4 tons CO 2 pr. ha pr. år. Efter opbygningsperioden vil skoven og dens produkter fungere som et permanent lager med en kulstofbinding svarende til tons CO 2 pr. ha for nåleskov (rødgran) og tons CO2 pr. ha for løvskov (eg), afhængigt af voksestedet. Øvrige projekter I samarbejde med landboforeninger og landmænd skal landbrugsmaskiner ændres til at køre på enten biobrændsel eller el. Energiforsyning Konvertering af naturgas til fjernvarme Kollektiv varmeforsyning i Vejen Kommune består af henholdsvis naturgas og fjernvarme. Naturgassen er et fossilt brændstof med en stor CO 2 udledning, medens fjernvarmen hovedsageligt fremstilles af biomasse, der er CO 2 neutralt. For at sikre, at den kollektive varmeforsyning i Vejen Kommune er den bedst mulige, har byrådet godkendt Varmestrategi 2010, der bl.a. har som målsætning at konvertere naturgas til fjernvarme i Vejen, Brørup, Holsted og Rødding, samt udbygge de eksisterende varmecentraler med biomassebaserede kedler. I varmestrategien er den gennemsnitlig CO 2 reduktion i tons/år beregnet for forskellige udviklings- scenarier. De scenarier, der giver den største CO 2 reduktion, er vist i nedenstående skema. Gennemføres alle scenarierne vil det give en estimeret CO 2 reduktion på tons. Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj

20 Scenarier Vejen: Konvertering af individuelle gas- og oliefyr, samt etablering af ny 6 MW træfliskedellinje. Brørup: Konvertering af individuelle gas- og oliefyr, samt etablering af ny 3,4 MW træflisvarmecentral til øget varmebehov. Holsted: Konvertering af individuelle gas- og oliefyr, samt etablering af ny 2,3 MW træflisvarmecentral til øget varmebehov. Eller: Konvertering af individuelle gas- og oliefyr, samt etablering af biogasanlæg og biogasbaseret kraft varme. Rødding: Konvertering af individuelle gas- og oliefyr, samt etablering af ny 4,5 MW halmvarmecentral. Gennemsnitlig CO 2 reduktion i tons / år Total Effektivisering af den individuelle opvarmning Den individuelle opvarmning udgør omkring 15 % af CO 2 udledningen i Vejen Kommune. Ved individuel opvarmning anvendes oliefyr, brændeovne og elvarme. For at sikre den bedst mulige varmeforsyning i Vejen Kommune, har byrådet godkendt Varmestrategi En af målsætningerne i varmestrategien er, at oliefyr og elvarme til individuel opvarmning omlægges til vedvarende energi, så som biomasse, solfangere, jordvarme, varmepumper m.v. Kommunen kan fremme opsætning af solceller, varmepumper m.v. i private husstande gennem kampagner og gennem lokalplanlægningen. Temperaturoptimering i fjernvarmesystemet En effektiv måde at optimere fjernvarmesystemerne er at reducere både fremløbs- men i særdeleshed returtemperaturen. Når fjernvarmekunderne afkøler fjernvarmevandet bedre har det en positiv effekt på blandt andet virkningsgraden af varmeproduktionen, varmetabet på ledningerne og elforbruget til pumpearbejde. Ny vindmølleplan og opsætning/ konvertering af vindmøller Vejen Kommune har i kommuneplanen forpligtet sig til at 30 % af energiforbruget i 2020 er dækket af vedvarende energi. For at opfylde den forpligtelse udarbejder Vejen Kommune en vindmølleplan. Kommunen kan desuden samarbejde med andre kommuner og energiselskaber om opsætning af havvindmøller. Anvendelse af overskudsvarme fra virksomheder til fjernvarme og -køling fremmes Flere virksomheder producerer overskudsvarme, som kan anvendes til f.eks. opvarmning i private boliger eller afkøling af ejendomme. Mest relevant vil det være, hvis overskudsvarmen kan tilføres den kollektiv fjernvarmeforsyning. Opsætning af solceller på offentlige bygninger Vejen Kommune administrerer omkring 175 institutioner, rådhuse, ældrecentre osv. med et samlet el-forbrug på kwh. Solceller vil medvirke til at reducere CO 2 udledningen. Opsætningen af solceller er en del af Vejen Modellen. 20 Klimastrategi - Vejen Kommune - Maj 2012

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Klimaplan for Næstved Kommune

Klimaplan for Næstved Kommune Klimaplan for Næstved Kommune SEPTEMBER 2009 Klimaplan for Næstved Kommune September 2009 Udgivet af Næstved Kommune, Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 E-mail: teknik@naestved.dk www.naestved.dk

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009 Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde

Energi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde Energi Indledning Klimaforandringerne er vor tids største og mest presserende udfordring, som vores generation skal løse. Masser af forskning viser de negative konsekvenser ved ikke at gøre noget ved problemet

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2011. 1 Indhold Forside... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling... 4 Beregninger... 5 Resultater...

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2011

Kommunens grønne regnskab 2011 Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har

Læs mere

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2016 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2008-2009 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et konkret

Læs mere

Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018

Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018 Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018 1 INDHOLD Baggrund 3 Data, Behandling og Beregninger 4 Elforbrug Data 4 Transport Data 4 Fjernvarme Data 4 Behandling 5 Beregninger 6 Resultater 7 Resultater elforbrug

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere