Lindebladet. Lindegårdens nye logo. Nyhedsbrev. Punkter af særlig interesse: I dette nummer kan man blandt andet læse

Transkript

1 Nyhedsbrev Lindebladet Årgang 2, nummer 2 Juli 2010 Punkter af særlig interesse: Nyt logo Pårørenderådet på Lindegården Sjølund og Sjællandsfestival Lindens pædagogiske dage Økologimærke til Bredegaard Nyt fra afdelingerne Åbent hus på Linden I dette nummer kan man blandt andet læse Sommerhilsen fra afd. 1 og Linden 6 Nyt fra afdeling 2 8 Sjølund festival i Skanderborg Tema og forelæsningsdage Sjællandsfestivalen Lindens pæd. dage i Sverige Åbent hus på Linden Siden sidst i bofællesskaberne Lindegårdens nye logo

2 Kære læser Dette nummer af Lindebladet bærer, lige som alle andre medier i Danmark, præg af vores økonomiske situation. Men heldigvis sker der så meget andet godt og sjovt på Lindegården, og det er det vi har valgt at bruge spaltepladsen inden i bladet på; festival, ture, og gode historier. Bonnie Jensen, forstander Selv om vi ikke har en krystalkugle at spå i, ved vi nok alle sammen godt, at 2011 kommer til at give nogen særlige økonomiske udfordringer. Derfor har vi i ledelsen gjort os umage med at udvise rettidig omhu, og revurdere vores organisering gennem en anerkendende udforskning af vores erfaringer med at lære på tværs, samt 2010 kommer til at give nogen særlige økonomiske udfordringer. udvikle og forbedre arbejdsgangene. Kunsten er fremadrettet den samme som det altid har været, nemlig at have det fulde overblik over hvor mange penge vi har at bruge af, og så lægge en realistisk plan for, hvilken service vi kan yde for det. De økonomiske forhold skaber de rammer vi har, men vi skal selv udfylde dem. Og det gør vi fuldt ud. God sommer P.S. Man bliver ikke rig af de penge, man tjener, men af dem, man ikke bruger. Henry Ford Det er nemt at beregne sine udgifter. Man tager bare sine indtægter og lægger ti procent til. Bing Crosby Side 2 Lindebladet

3 Lindegården 19. maj 2010 Lindegårdens nye logo Lindelyvej Fredensborg Tlf Under overskriften vi-kultur, udskrev vi i foråret 2010 en afstemning om Lindegårdens nye fælles logo. Vi havde bedt kunstneren Lena Heegaard, om at komme med nogle forslag og valget faldt på, ja et Lindetræ, som på grund af de hjerteformede blade også bliver kaldt for kærlighedens og glædens træ. Medarbejderne stemte så på det forslag som de bedst syntes om, og derefter malede Lena Heegaard vores billede. Stammen er formet som to hænder, der symbolisere at vi tager hånd om den enkelte beboer. Vi kender alle samen udtrykket varme hænder og da det netop er varme og omsorg vi yder vores beboere, faldt valget naturligt. Bladene i kronen er formet som små hjerter, der symbolisere forskelligheden hos os, både blandt beboere og personale. De to svaner er selvfølgelig taget fra Fredensborg kommunes logo. Lindegården er jo en del af en større organisatorisk sammenhæng, og det må godt vises i vores logo. Årgang 2, nummer 2 Side 3

4 Pårørenderådet på Lindegården Den 31. august, når vi holder pårørende aften i Snoezelhuset i Helsingør, skal vi også holde valg til pårørenderådet. Så her er en opfordring til alle de pårørende til beboerne på Lindegården om at tænke på, om I har noget at byde ind med. Vi har brug for jeres forskellighed og inspiration til at gøre tingene anderledes og sammen skabe et synligt og mere anvendeligt pårørenderåd. Bonnie Jensen, forstander Specielt i årene fremover ser jeg, at vi kommer til at bruge vores pårørende meget mere, end vi har været vant til. Med de økonomiske udfordringer som vi skal se i øjnene, skal vi bruge vores fantasi og sammen finde nye veje til fordel for vores beboere. Et pårørenderåd kan gøre og stå for så mange ting. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser, og vi er meget lydhøre for idéer og ønsker, som I selv vil være med til at udvikle. Referat af pårørenderådsmøde d. 8. juni Vi er i gang med at kigge på, om der er mulighed for at bruge Linden som undervisningssted for STU Pårørendemøde den 8. juni 2010 kl Deltagere; Lise Rasted, Maries mor. Michael Sprang, Thomas far. Agnethe Søgaard, Marie-Louises mor. Bonnie Jensen, forstander. Mette Nielsen, afdelingsleder. Henriette Malmberg, afdelingsleder. Afbud; Kurt Christiansen, formand og Oles far og Lise Rasted, Maries mor. 1. Referat fra den 19. november Siden sidst generelt STU, logo, uddannelsesplan, besparelser, Det kan nytte mm. 3. Siden sidst, afdelingerne 4. Tilsyn, rapport udleveres 5. Initiativer fra pårørende rådet? 6. Pårørendemøde med valg til råddet, den 31. august 2010 i snoozelhuset 7. Opfordring til at tegne beboerforsikring 8. Evt. Tilstede: Michael Sprang, Bonnie Jensen, Henriette Malmberg og Mette Koudal Nielsen. 1. Ref. Godkendt Vi er i gang med at kigge på, om der er mulighed for at bruge Linden som undervisningssted for STU. Bolden ligger hos kommunen. - Vi har fået nyt logo, der hænger et maleri med logoet på kontorgangen. Det vil fremover blive brugt som brevpapir m.m. - Den 3-årige uddannelsesplan blev udleveret. - Bonnie orienterede om økonomien. Lindegårdens budget for 2010 er blevet genåbnet. Det betyder at vi yderligere skal spare to stillinger. Det betyder at vakante stillinger ikke bliver genbesat. - Lindegården er sammen med seks omkringliggende kommuner med i et projekt om Det ka nytte. Vi har sammen fået bevilliget en pose penge til at få opfrisket det gamle Det ka nytte og kompetenceudviklet personalegruppen. Der skal uddannes tre instruktører fra Lindegården. Side 4 Lindebladet

5 Dette tages op på pårørendemødet i august. - Sygefraværet for 2009 var på Lindegården 3,3 %, det laveste i kommunen! - Medarbejdergennemstrømningen på Lindegården var i 2009 på otte personer der rejste, ni blev ansat. 3. Velkommen til Kasper Husted som er flyttet ind på afd. 2a. Velkommen til Diana Jensen som er flyttet ind i 1a. Festivalsæsonen er startet, begge afdelinger har været på Sjællandsfestival og sansefestival. Der har været beboere af sted på kolonier, og flere er allerede planlagt for resten af sommeren. Linden har fuld gang i forskellige projekter. Alle fire teams på afdelingerne og Linden har nu været på Pædagogiske dage. Her har personalet mulighed for at få diskuteret mål m.m. i bund. I næste uge har Henriette og Mette eksamen i 2. modul på diplomuddannelsen i ledelse, Ledelse og medarbejdere. De starter 3. modul til september, Ledelse og organisation. Vi har gennem det sidste år arbejdet på at få implementeret en `Vi kultur for hele Lindegården, Linden og Bofællesskaberne. Da de to beboergrupper er meget forskellige, er der ikke mulighed for et fællesskab dem imellem. Men på personaledelen har vi meget at tilbyde hinanden. Vi har været på kurser sammen, sidder i diverse udvalg sammen og har været på besøg i de forskellige afdelinger. Til august får Linden og afdeling 2, to ½ års studerende. 4. Tilsynsrapporten blev udleveret. 5. Michael synes, at det er en god idé med pårørende arrangementer, alt fra arbejdsdag eller hyggedag har interesse. Det er en mulighed at søge fonde/sponsorer til en sansesti. Bonnie snakker med Jan om lån af værktøj og beder ham kontakte Michael. Vi må kun opfordre til, at pårørende tegner indboforsikring for beboerne. 6. Der er pårørendemøde d. 31/ Dette møde afholdes i Snozelhuset i Helsingør. Vi talte om eventuelt at invitere pårørende, der står på venteliste til Lindegården. Evt. Lindegården må ikke tegne indboforsikring for beboerne. Derfor har beboerne ikke indboforsikring. Der var en fælles forsikring i Amtet, men den blev opsagt, da vi overgik til kommunen. Vi må kun opfordre til at pårørende tegner indboforsikring for beboerne. Michael undersøger nærmere omkring forsikringernes dækning i forhold til fællesrum o. lign. Referatet af pårørenderådsmøderne kommer i Lindebladet, sammen med en rubrik til indslag fra de pårørende. Pårørenderådet får tilsendt referatet pr. mail. Næste pårørenderådsmøde er d. 2/ kl Ref. Mette Ved en fejl fra Lindegårdens side, var Agnethe Søgaard ikke blevet inviteret til mødet. Det beklager vi. Årgang 2, nummer 2 Side 5

6 Sommerhilsen fra team 1A, team 1B og Linden Henriette Malmberg, Afdelingsleder afdeling 1 og Linden Jeg klarede 2. modul i ledelse: Ledelse og medarbejdre. Team 1A og team 1B. Her er vi ved at få godt gang i at bruge snoezelhuset i Helsingør. I, der er pårørende, vil få mulighed for at se det til vores forældremøde. Personalet har været på pædagogiske dage, som for hvert team afholdes 2 dage årligt. Her har vi tid og rum til fælles fordybelse omkring pædagogikken med vores borgere. I år har vi haft særlig fokus på beboermapper og indlægningssedler, for hvis der skal ske en indlæggelse, så er vi klædt bedre på for vores borgere. Der har været Slagelsefestival for de fleste borgere i begge team. Så har der været feriekoloni for de fleste og en del spændende udflugter bl.a. til Korsør-festival, Sjølund-festivalen, Tysklandstur, Louisiana og Bakketur. Så selvfølgelig særlig velkommen til Diana med familie, der er flyttet ind i team 1A. Linden; Som I alle kan se i dette blad, er personalet på Linden gode til at skrive egne artikler. Men lidt nyt fra mig! Vi siger farvel til Hanne i gruppe 1, da Hanne skal flytte til Nordjylland. Vi siger farvel til vores studerende Camilla i gruppe 3, men velkommen til vores nye studerende Mette, som starter den 2. august. Vi får to nye borgere, der begynder den 2. august i gruppe 2, så særligt velkommen til Kia og Sema. Så skal I lige vide, at jeg klarede 2. modul i ledelse: Ledelse og medarbejdere. Jeg takker nemlig Linden for at jeg kunne arbejde særligt med dem/jer! Tak til alle Jer, der kom til vores åbent hus. Alle ønskes en vidunderlig sommer husk at I altid er velkommen på en drop in kaffe. Henriette Side 6 Lindebladet

7 Arven Billedtekst, som beskriver billede eller grafik. Team 1 B havde en dejlig tur til Bakken mandag den 21. juni Vi kørte hjemmefra midt på formiddagen med kurs mod Dyrehavsbakken i Klampenborg. Inden frokosten skulle indtages i restaurant SkovLy, gik vi en lille tur rundt på Bakken. Jesper og Bianca nåede også ud i Dyrehaven og så et rådyr helt tæt på. Alle fik en dejlig Platte med alt, hvad vi kunne ønske os af lækkerier, og bagefter var der kaffe, the og kage. Efter endnu en tur rundt på Bakken vendte vi mætte og lidt trætte hjem til Lindegården. Turen blev betalt med de penge teamet arvede efter Dan Verner. Vi sender en stor tak til Dans mor, Jette. Årgang 2, nummer 2 Side 7

8 Nyt fra afdeling 2 Endelig er sommeren kommet. Parasollerne er kommet frem og beboerne er rykket udenfor. Mette Koudal Nielsen, Afdelingsleder afd. 2 Afdelingen har været hårdt ramt den sidste tid. Lene Henriksens stilling bliver ikke genbesat, så der er en del, der skal holdes styr på i forhold til vagtplanen. Sygemeldinger har vi også haft. Ikke alle de manglende vagter er blevet vikardækket, så personalet har løbet hurtigt. Tak til personalet for det! Hen over sommeren sker der en personalerokade mellem 2B og 1B. Det er som led i et personale udviklingsprojekt, som der vil være fokus på i efteråret. Her på kontoret har jeg også haft travlt, så jeg har fået assistance fra Kenneth. Han hjalp en dag med vagtplanen og med at ringe til vikarer. En god hjælp, som altid er velkommen. Hen over sommeren sker der en personalerokade mellem 2B og 1B Der har været to beboere af sted til Sjølund festival, en våd omgang, men en fest alligevel. Se de våde billeder inde i bladet. Side 8 Lindebladet

9 I disse dage er team 2A af sted med 5 beboere på lejr, denne gang til Grenå. Mon ikke der kommer historier om deres tur i næste nummer af Lindebladet. Vi har afholdt medicinkursus og førstehjælpskursus, så sikkerheden er højnet. Min eksamen er vel overstået, så nu har jeg fri indtil september, hvor jeg starter det næste modul i Diplomuddannelsen, Ledelse og organisation. Tiden flyver af sted, og jeg halser efter. Her i foråret har mange af personalet været med i Frisk op turen. Turen går fra København til Skagen. Vi har haft skridttæller på og logget os ind på nettet og noteret antal skridt her. Mange er nået i mål, men vi mangler lige bagtroppen. Det har været sjovt at være med og har højnet fokus på, hvor meget vi bevæger os om dagen. Vi deltog også i Ladywalk i København d. 31. maj. Fire mand høj fik vi os kæmpet igennem 12 km. Tanken om hvor lang turen var, før vi kom i gang var værre end selve turen. Det er ikke sidste gang vi går den tur. Snakken gik og et godt formål blev støttet. Her i foråret har mange af personalet været med i Frisk op turen God sommer til jer alle ønsker afd. 2 og Mette Årgang 2, nummer 2 Side 9

10 Sjølund festival i Skanderborg Vi havde en skøn tur med en masse musik. Vi hørte blandt andet Lis Sørensen, Michael Falck, Dalton og ikke at forglemme Kandis, hvor Thomas sad helt oppe foran ved scenen. Vi spiste en masse pomfritter og drak en masse cola, som jo hører med til sådan en tur. Vi trodsede regnen, da alle mand havde gummistøvler og regntøj. Vi tager glade af sted næste år og håber at vejret bliver bedre der. Kærlig hilsen Thomas, Heidi og Kenneth. Side 10 Lindebladet

11 Årgang 2, nummer 2 Side 11

12 Sjællandsfestivalen 2010 Pia Buch, Pædagog på Linden Vi havde alle en rigtig dejlig og oplevelsesrig dag og var godt trætte, da vi kom hjem. Torsdag d. 27. maj drog 22 beboere og personaler til sjællandsfestivalen. De fleste kørte samlet i en stor bus. Resten kørte i en af Lindegårdens busser. Vi ankom til sjællandsfestivalen kl Vejret var dejligt og humøret højt. Da vi havde fundet pladser, spiste vi frokost. Der var meget mad at vælge imellem. Lige fra pølser til bøf eller kinesisk. Derefter hørte vi Diskofil for fuld udblæsning. Eftermiddagskaffe og lagkage blev nydt indimellem de forskellige bands. Udover Diskofil hørte vi også Birte Kjær, De glade sømænd, Medina, Johnny deluxe og Danser med drenge. Musikken var høj og stemningen ligeså. Der blev danset og sunget med på mange sange. Vi havde alle en rigtig dejlig og oplevelsesrig dag og var godt trætte, da vi kom hjem. Når beboerne på Lindegården er på festival, har alle en ledsager med. Det er vigtigt, for alle beboerne vil gerne opleve noget forskelligt. Nogle vil helst være meget tæt på scenen, mens andre hygger sig rundt omkring på festpladsen, hvor der var mere plads til at udfolde sig. Vi glæder os allerede til næste festival, som er Ebberødfestivalen. Birte Kjær underholdte Side 12 Lindebladet

13 Billedtekst, som beskriver billede eller grafik. Årgang 2, nummer 2 Side 13

14 Lena Nielsen, Pædagog på Linden Vi skal se på de ressourcer, som pigen har, og tilrettelægge kommunikationen ud fra det. Temadag i RETT Foreningen Den 21. april deltog Hanne R., Charlotte F., Camilla M. og Lena i RETT Foreningen, hvor hovedtemaet var kommunikation. Overlæge Jytte Bieber Nielsen indledte da- gen med at definere RETT syndrom Dagen startede med morgenkaffe inden overlæge Jytte Bieber Nielsen (JBN) bød velkommen. Herefter havde hun et kort indlæg om, hvad RETT Syndrom er og lidt om de forskellige stadier. JBN pointerede vigtigheden af, at vi bliver ved med at tilbyde nyt (læring) til pigerne/ kvinderne særligt på stadie 3 for at forhindre yderligere dårliggørelse. Vi skal ikke affinde os med tilbagegang. Fysisk træning kan være med til at vedligeholde den fysiske formåen, og vi skal i dagligdagen sørge for, at pigerne selv er så deltagende som muligt i alle de situationer, det er muligt. Vibe Lund fortalte om alternativ og supplerende kommunikati- on Herefter kom Vibe Lund fra Kommunikationscentret i Hillerød Videns- og formidlingsafdeling, med et indlæg omkring ASK (Alternativ og supplerende kommunikation). Hun inddrog blandt andet den norske psykolog og forfatter Per Lorentzens syn på kommunikation og samspil som en meningsskabende proces. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at piger med RETT Syndrom kan kommunikere. Manglende talesprog gør, at man må finde andre udtryksmåder. Kommunikation har betydning for identitetsskabelsen, for at livshistorien kan komme til udtryk, for erindringen. Vi skal se på de ressourcer, som pigen har, og tilrettelægge kommunikationen ud fra det. Vi skal skabe et fælles univers og inddrage alle netværkspersoner for at kunne gøre kommunikationsmetoderne så brugbare som muligt. I løbet af indlægget blev vi præsenteret for forskellige former for talecomputere og hørte om, hvordan det kan gribes an, men også at det er ressourcekrævende at få det oparbejdet. Undervejs hørte og så vi et eksempel på en pige med RETT Syndrom, som havde lært at benytte en talecomputer i flere lag, og som kunne vælge nye ting via denne. Men problematikken i at få indført sådanne hjælpemidler kan være, at der helst skal være arbejdet med fx symboler fra pigen er helt lille, sådan at der måske er mulighed for at arbejde videre med mere avancerede former for højteknologiske hjælpemidler. Det er kommunen, der skal bevilge afdækning på Kommunikationscentret. Anne Voss fortalte om at bruge armene til kommunikation Ergoterapeut Anne Voss fortalte om såkaldte Gaitors håndstrækkere som et middel til at skabe ro i armene, sådan at armene kan bruges i forbindelse med kommunikation. Hun kom med mange eksempler på ASK metoder, blandt andet øjenudpegningstavler og kommunikationspas som invitation til kommunikation. Et kommunikationspas kan være en lille bog, en mappe eller lignende, hvori der står det vigtige omkring mig, Side 14 Lindebladet

15 så andre straks kan orientere sig og kommunikere med mig. Fx jeg hedder, hvordan kommunikerer jeg, hvordan ser/hører jeg? Vi blev også præsenteret for Big Mac talebøffer og forskellige varianter af disse, samt Media-mixer billedprogrammering. Margit Grønkjær og Silke Jensen talte om læring Endnu et par indslag omkring ASK blev vi præsenteret for af først Margit Grønkjær og Silke Jensen, som talte meget omkring læring, og at vi må tro på, at piger med RETT Syndrom kan lære nyt, men at det gælder om at finde de rette indgange til læring hos den enkelte. Der blev nævnt en del forskellige teoretikere under dette indslag, blandt andet Birgit Kirkebæk, som har skrevet mange bøger om handicaphistorien og synet på handicappede gennem tiderne. Ansatte på en skole fortalte om kommuni- kation med en gruppe multihandicappede børn Efterfølgende fortalte to lærere og en fysioterapeut fra Ladegårdsskolen ved Holbæk om deres arbejde med kommunikation med en gruppe multihandicappede børn. Dette indslag var meget praksisnært og krydret med en masse billeder. Kommunikationen på stedet tager udgangspunkt i Marte Meo principper. I hverdagen bruges tavler med billeder af dagligdags situationer og hvilke valgmuligheder den enkelte har. Susanne Hollund fra Sølund afsluttede med indlæg om per- sonens livshistorie Sidste oplægsholder på dagen var pædagog Susanne Hollund. Hun arbejder på Sølund i Skanderborg og interesserer sig meget for livshistorien, som hun tager ud og holder oplæg om. Dette var et meget spændende indlæg, som gav stof til eftertanke. Hendes pointe var at fordybelse i den andens liv giver en bedre forståelse af personen og giver mulighed for at personen opnår at have en identitet, samt vigtigheden af at have nogen at knytte sig til. Susanne gav gode råd til, hvordan man kan gribe det an at udarbejde en livshistoriebog, en mindebog eller en farvelbog. Det kræver dog, at vi som personale involverer os i projektet, og at der bliver givet tid til processen med at lave disse bøger. Det kan være nødvendigt at tage på en rejse gennem personens liv sammen med denne og besøge eventuelle forskellige steder, hvor personen har boet, for at bringe minder frem, både gode og dårlige, som der måske kan løses op for gennem denne proces. Alt i alt en god, spændende og lærerig dag, med viden som ikke kun kan benyttes i forbindelse med piger/ kvinder med RETT Syndrom, men i alle sammenhænge, hvor vi arbejder sammen med mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Fordybelse i den andens liv giver en bedre forståelse af personen og giver mulighed for at personen opnår at have en identitet. Årgang 2, nummer 2 Side 15

16 Lindens pædagogiske dage i Sverige Rikke Stibolt, pædagog på Linden Kommunen i Sverige gik meget grundigt til værks overfor, hvad de blander sig i og stiller krav om bl.a. det økologiske. Lena Nielsen, Pædagog på Linden Torsdag den 23. til fredag den 24. april tog Linden til Sverige for at holde pædagogiske dage Torsdag morgen kl. 9 kørte vi ombord på færgen til Sverige. På havnen i Helsingborg samlede vi Henriette op. Den daglige verksam- het Kastanjen Henriette havde arrangeret et besøg på Den daglige verksamhet Kastanjen et aktivitetstilbud for bedre fungerende udviklingshæmmede - kl Vi blev positivt overraskede over at finde dette dejlige sted lige bag biblioteket i Helsingborg. Dette besøg var for at se, hvordan et aktivitetstilbud også kunne bygges op, og hvordan en sådan organisation er bygget op i Sverige samt at få nye ideer og input, så vi selv kan udvikle og blive bedre rustet i vores arbejde. En venlig dame, Nicki Blomquist, tog imod os og også en enkelt borger Charlotte, som faktisk var dansk. Vi blev vist ind i brugernes dagligstue, hvor der var indtil flere bløde hjørnesofaer, som vi plantede os i. Her efter blev der budt på økologisk kaffe og hjemmebagte kanelsnegle, som var blevet bagt på et andet aktivitetssted. Vi fik en masse information om stedet, og blev orienteret om, hvordan det svenske system for brugergruppen er opbygget. Også i Sverige er der gang i privatiseringen, hvilket skaber problemer, da det ikke længere er muligt at samarbejde på tværs af de forskellige tilbud. Det var spændende at høre om, og samtidig kunne vi konstatere, at kommunen her gik meget grundigt til værks overfor, hvad de blander sig i og stiller krav om bl.a. det økologiske. værkste- Forskellige der Efter en grundig information blev vi vist rundt på stedet. Flere brugere hilste på os, og nogle Side 16 Lindebladet

17 var meget ivrige efter at vise os, hvad de lavede. Der var mange forskellige tilbud om aktivitet. Vi så blandt andet nogle der lavede lerkirker, malede på stof, filtning, puslespil og der var mulighed for at få massage. Der blev solgt ud af de producerede varer og enkelte fik købt lidt med hjem. Bytur Efter dette besøg var vi en tur i en hyggelig gammel gade med små forretninger og Ebbas Fik, en cafe indrettet i 50 er stil med gamle dåser, billeder, plader, bøger og møbler. Her fik nogle et bjerg af en frokost med æg, bacon, toast, røsti kartofler og pølser og nogle fik bagte kartofler og smoothies. Vi nåede også lige at snolde billigt slik inden vi godt mætte satte kursen mod Röstånga Gæstgivergård. Röstånga Gæstgiver- gård Det skulle vise sig at være et fantastisk sted, en gammel gæstgivergård fra 1647 med bindingsværk, sprossevinduer og masser af pynt. Vi nåede frem og fik uddelt vores værelser, derefter var der en kop te og kaffe, inden vi gik i gang med det pædagogiske indhold. Pædagogisk samling Vi havde selvfølgelig lavet en dagsorden til turen, med nogle relevante pædagogiske punkter vi skulle rundt om. Første punkt var trivsel, etik og moral. Dette punkt kom vi grundigt rundt om i alle dets facetter. Og vi fik samtidig en snak om, hvordan vi kunne blive bedre til at skabe et kollegialt læringsrum. Dvs. at vi skal blive bedre til at bruge de kundskaber, vi hver især har i det daglige og tage ved lære af hinanden. Vi kom frem til følgende punkter: Det er legalt at undre sig over egen/fælles praksis i samspillet med en borger. I det kollegiale forum vil vi fremme tilliden, ved at have respekt for vores forskelligheder, og bruge det positivt til at udvikle fællesskabet. Fremme det refleksive rum når vi er i samspil med en borger. Vandretur i området Efter at have arbejdet intenst med dette punkt, blev der plads til en skøn gåtur i området bag gæstgivergården. Vi gik i skoven og kom gennem en smuk dal og endte ved Odensøen, som var omgivet af klipper og skov. Et helt fantastisk syn. Treretters menu Da vi kom tilbage var det tid til en dejlig treretters aftenmenu, og bagefter var vi igen klar til at tage fat. Som en fortsættelse på det første punkt havde Henriette et input. Hun er i gang med en undersøgelse omkring teamfølelse i forbindelse med sin opgave på diplomuddannelsen. Denne ville hun gerne have, at vi deltog i. Det foregik ud fra nogle spørgeskemaer, og mundede ud i at vi alle havde krydset nogle værdier/tal ind i et skema. Undersøgelsen gav stof til eftertanke og udvikling. Vi fik fokus på vores målsætning og startede på, at udarbejde nogle klare retningslinjer for vores samarbejde i den forbindelse. Vi arbejdede til sent, og der blev lidt tid til hygge da kl. var 22:00 I det kollegiale forum vil vi fremme tilliden, ved at have respekt for vores forskelligheder, og bruge det positivt til at udvikle fællesskabet. Årgang 2, nummer 2 Side 17

18 Lindens pædagogiske dage i Sverige fortsat og så var vi fyldt op og klar til at sætte prikken over i et for vores pædagogiske dage. Efter et par forsøg, hvor Henriette til sidst blev nervøs for at blive sprunget i luften, så hun måtte stige ud af bilen igen, kom der liv, og vi var klar til at køre. Der var problemer med at forlade Sverige Fredag morgen Fredag morgen stod nogle af os tidligt op og gik en dejlig tur inden morgenmaden. Mens andre synes, det var lige at stramme den en tand for meget, og sov til morgenmaden stod på bordet. Det tog dog noget tid at finde morgenbordet, da der var en masse rum og gange i den gamle gæstgivergård. Men vi nåede alle frem til sidst og nød en hyggelig morgenmad sammen, inden vi fortsatte vores pædagogiske dage. Pædagogisk samling fortsat Turen var kommet til et punkt om vores neuropædagogiske grundlag på Lindegården, og hvordan vi kunne blive bedre til at bruge det i vores dagligdag i forhold til de neuropædagogiske screeninger, der bliver udarbejdet på de enkelte borgere. Der blev snakket om muligheder for forskellige redskaber til brug i dagligdagen af alle ansatte, så den vigtige neuropædagogiske viden kan blive forstået og tilgængelig, på en nem og klar måde. Der blev sat nogle klare mål op for projektet, så vi kan få udarbejdet et brugbart resultat, som gerne skal ligge færdigt i slutningen af 2010, i forbindelse med en ny og mere målrettet screeningsmetode, rettet mod borgerne på Lindegården, også bliver færdig. Frokost, opsamling og hjemtur med forhin- dringer Frokosten bestod af en sildemad samt gullasch, Som det sidste lavede vi en opsamling af, hvad vi havde fået ud af dagene, og derefter var det tid til at starte bilerne, hvilket ikke gik så godt for alle. Rikkes havde mistet pusten, mens den havde holdt stille! Heldigvis havde Pia udstyret i orden og efter et par forsøg, hvor Henriette til sidst blev nervøs for at blive sprunget i luften, så hun måtte stige ud af bilen igen, så kom der liv, og vi var klar til at køre. Det har været nogle beslutningsrige dage, hvor vi har fået en masse gode input, og vi føler, vi er et velfungerende team, der bidrager til udvikling af organisationen Lindegården. Det har været et fantastisk dejligt sted at afholde pædagogiske dage med rigtig dejlig og rigelig med mad. Der har også været plads til en gåtur i den fantastiske svenske natur lige uden for døren, så vi kunne få maden på plads og motion. Side 18 Lindebladet

19 Økologimærke til Bredegaards køkken juni 2010 Vi har endelig fået det længe ventede økologiske bronzemærke fra Fødevarestyrelsen. På vil I kunne finde vores køkken på Danmarkskortet. Mærket fortæller at køkkenets økologiandel udgør mellem % af køkkenets samlede råvareindkøb målt i kr. Vores aktuelle procent hedder 50,4% og vi har ambitioner om at nå højere, derfor er der allerede nu en del varer, der ikke mere optræder i vores sortiment. Eksempelvis er det ikke muligt at købe økologisk skinke-eller rejeost. Disse produkter indeholder så mange forskellige ingredienser, der ikke er tilladt økologisk, så vi er gået over til flødeost fra Søvind mejeri. Vi har også droppet brugen af Becel under vores pålæg og er gået over til Thises Gul Kornblomst, der er lavet af mælk fra Jerseykøer og koldpresset rapsolie. Bronzemærket er et godt skridt på vejen mod mad uden bl.a. sprøjtegifte. For hver liter mælk vi serverer, skåner vi 200 liter grundvand for mødet med sprøjtemidler. De økologiske malkekøer har et udeliv, dvs. at de skal på græs om sommeren (over halvdelen af ikke økologiske køer kommer aldrig ud). Økologisk mælk indeholder gennemsnitlig flere Omega-3 og andre vigtige fedtsyrer, end konventionel mælk, og der må ikke fodres med gensplejset foder. Vi har lige indgået en aftale med en økologisk kvægavler, der har Skotsk Højlandskvæg gående på nogle dejlige marker i Græsted. Vi skal til at have kød fra hans køer og glæder os meget til at mærke forskel. Bronzemærket er et godt skridt på vejen mod mad uden bl.a. sprøjtegifte. Vi er altså både stolte og glade for nu endelig at have papir på vores holdning til økologi. Med sommerlige hilsner fra Køkkenet på Bredegaard Årgang 2, nummer 2 Side 19

20 Lena Nielsen, pædagog på Linden Vi må stille os selv spørgsmålet om, hvornår vi opleves som en hjælp, og hvornår vi er ligegyldige. TEMADAG med Birgit Kirkebæk Den 23. marts var der temadag på Professionshøjskolen UCC i Hillerød med titlen Væsentlige dilemmaer med henblik på fremtiden for børn og voksne med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne Tirsdag formiddag fra 9-12 var Pia B. og Lena fra Linden til temadag med dr. Pæd. Birgit Kirkebæk (B.K.), som har forsket og skrevet mange spændende bøger om handicaphistorien, handicappædagogikken og kommunikation. Senest har hun udgivet bogen Almagt og afmagt - specialpædagogikkens handlinger, holdninger og dilemmaer. B.K. sætter fokus på de skiftende sociale, politiske og teoretiske syn på klienten og på den rette professionelle handlemåde. Og hvor placerer vi os i dag set i forhold til tidligere tiders praksis? B.K. opstiller en række dilemmaer som belyses fra forskellige vinkler i løbet af foredraget. Forholdet mellem ekspertise og lydhørhed: Det at vi som professionelle har en viden udelukker ikke, at der sker overgreb, hvilket jo er set inden for de senere år med bl.a. Strandvænget sagen. Det ikke at vide, men være omsorgsfuld, har heller ikke udelukket forsømmelse. Skiftende ekspertpositioner har til alle tider kæmpet om den rette viden. Hun stiller spørgsmålet, om ikke lægevidenskaben stadig er en autoritet, som vi som pædagoger ikke tør eller kan modsige. Er det sådan, at vi glemmer mennesket bag diagnoserne? Hvis vi sætter fokus på vigtige begreber som tryghed og frihed, hvor meget frihed kan den enkelte så i virkeligheden få, og hvordan skaber vi en balance? Det handler i høj grad også om kultur, for som B.K. siger, så er der meget stor forskel på kulturen rundt omkring i Danmark. Hvilke betingelser bliver den enkelte givet? Det kan have stor betydning for den enkeltes udfoldelsesmuligheder. Hvilke regler gælder i eget hjem? Hvilke restriktioner kan man indføre? Kvæler pædagoger muligheden for at handle frit? Dette er særligt belyst gennem et projekt omkring Livskvalitet lavet i samarbejde med SFI, Birger Perlt og Per Holm, og som omhandlede 23 unge med nedsat funktionsevne i. Hvordan skal vi hand- le som pædagoger? Som pædagog handler det om at bruge sig selv og sine erfaringer/viden i forhold til pædagogikken og ikke bare overtage opskrifter. Pædagogik handler om, hvordan vi kan bruge vores fag i forhold til de mennesker, vi gerne vil have til at medvirke i eget liv. Vi må også stille os selv spørgsmålet om, hvornår vi opleves som en hjælp, og hvornår vi er ligegyldige. Vi skal sætte udviklingsarbejder i gang selv og forske i området for at udvikle pædagogikken i fællesskab og ikke blindt tage teorierne til os. Professionsudvikling handler om at være ydmyg og nysgerrig og afsøge, hvordan vi kommer videre, samtidig med at vi må være kritiske og inddrage videnskaben. Vores arbejde må dokumenteres og der skal arbejdes systematisk i forhold til forsøgsarbejder. Dilemmaer i forhold til det grundsyn vi ta- ler ud fra: Åge Wifstad taler om den græske tilgang Først når vi ved, hvad der er i vejen med den anden, kan vi stille no- Side 20 Lindebladet