Store stemmer. Dirigent: Bart Van Reyn Solist: Elisabeth Westenholz DR VokalEnsemblet DR KoncertKoret

Transkript

1 Lørdag 13. august 2016 kl Koncertsalen i Tivoli Store stemmer Dirigent: Bart Van Reyn Solist: Elisabeth Westenholz DR VokalEnsemblet DR KoncertKoret RO

2 Torsdagskoncert Store stemmer Introduktion Program Koncerthuset 2008/09 2 Lørdag 13. august kl Tivolis Koncertsal Dirigent: Bart Van Reyn DR VokalEnsemblet DR KoncertKoret Solist: Elisabeth Westenholz, klaver Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten 30. august Salspræsentation: Anne Bro Die Nacht Franz Schubert ( ) An die Sonne Franz Schubert Il gondoliere Gioachino Antonio Rossini ( ) Habe deine Augen auf Felix Mendelssohn-Bartholdy ( ) Pavane pour une infante défuncte Gabriel Fauré ( ) Lay a garland Robert Louis de Persall ( ) Cloudburst Eric Whitacre (f. 1970) Tale: Jens Brückner Sopransolo: Philippa Cold Slagtøj: Gert Sørensen, René Mathiesen, Jakob Weber Egholm, Nicola Carrara Pause Hyrden græsser sine får C.E.F. Weyse ( ) Gurre Henrik Rung ( ) tivoli.dk/sommerklassisk Tre Rosengårdsviser I Vel må jeg kysse dig II Bag muren sidde de roser små III Træt Rued Langgaard ( ) Fest- und Gedenksprüche I Unsere Väter II Wenn ein starker Gewappneter III Wo ist ein so herrlich Volk Der Abend Richard Strauss ( ) Chef for DRs Kor & Orkestre: Kim Bohr Kunstnerisk leder af DR VokalEnsemblet og DR KoncertKoret: Michael Emery Producenter: Ivar Munk Producer: Ivar Munk Musikteknik: Produktionsleder: Peter G. Tönshoff Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker Af Christian Hildebrandt At favne hele verden i et glimt af genial anelse og krydre det med lige dele højstemthed og vemod. Det er essensen af romantikken, som den kom til udtryk hos digteren og filosoffen Johann Wolfgang von Goethe i slutningen af 1700-tallet. Die Nacht blev undfanget på en bjergklatring i 1780, da han blev betaget af udsigten fra en hytte, hvor bjergtinder og dalbevoksning åbenbarede sig for ham i et storslået, ubevægeligt panorama. I hyttens væg ridsede Goethe digtet, som på én gang er en stærk beskrivelse af det vældige tableau og en naturfilosofisk sammenknytning af mineralriget (bjergene), planteriget (træerne), dyreriget (fuglene) og menneskeånden. Ved sidstnævnte vendes blikket mod læseren, lytteren eller digteren selv: og du, snart hviler du også. Det berettes, at da Goethe et halvt århundrede senere vendte tilbage til hytten og genfandt sin ungdoms falmede håndskrift, brast han i gråd ved tanken om naturens evige gang fra liv til død, og ja, nu var det snart hans egen tur til at stedes til hvile. Goethes storhed tiltrods har Franz Schuberts tonesætning af en lang række af hans digte haft afgørende betydning for deres berømmelse. Schubert var eminent til at indfange ordenes indre poesi og tilføre dem musikalsk stemning, som får historier og billeder til at opstå for lytterens indre blik. De kreative fortolkninger var dog måske for meget for Goethe, som ikke reagerede på Schuberts henvendelser og angiveligt ikke brød sig om den måde, han havde sat digtene i musik på. Eftertiden har heldigvis været på Schuberts side i den henseende. Goethe var dog ikke den eneste digter, Schubert satte i musik, og kontrasten mellem den æteriske Nachtlied og den firskårne, nærmest barokke An die Sonne viser en komponist med gehør for at afstemme sit udtryk med det valgte tekstforlæg. Her er det 1700-tals-digteren Johann Uz, hvor oplysningstidens rationale af livets gang og udgang bliver mødt med oprejst pande. Fra den intime selskabskomponist Schubert bevæger vi os til operaens fejrede stormester, Gioachino Rossini. Som korkomponist er Rossini ikke så kendt, men hans smægtende sang om gondolieren er lige så sanselig, som Schuberts lieder er poetiske. Man rives uvægerligt med på den strømmende bådfart af den stærke styrmands kække bel canto. Her er bestemt romantik for alle pengene. Som et himmelsk svar til den stolte gondoliere står Felix Mendelssohns terzet Hebe deine Augen auf fra oratoriet Elias som den blideste englesang. Vi må slippe gondolens ræling og føres som af Peter Pan til himmels på Mendelssohns ærbare vinger. Det er dog ikke ærkeenglen Gabriel, vi skal besøge, for turen går videre til Frankrig, hvor en anden Gabriel, nemlig Fauré fører os kærligt med i sin paradisiske Pavane, oprindelig en spansk renæssancedans, men i Faurés hænder et for sin tid nyskabende, filmisk tonedigt, vuggende i sart eksotiske melodier med hemmelighedsfulde sætninger. Fauré kaldte selv beskedent sin Pavane elegant,

4 Værker men ikke synderlig betydningsfuld. Dog lagde den spiren til en hel lille fransk pavane-genre med senere bidrag af både Debussy og Ravel. Renæssancen var også inspirationskilde for Robert Lucas de Pearsall, hvis madrigal Lay a garland har vundet udbredelse især i England og i omskrivning med den liturgiske tekst Tu es Petrus, hvorved den velklingende polyfoni gør sig fornemt til gudstjenestebrug. Pearsall, der oprindelig var fra England, rejste siden til Tyskland og endte i Schweiz, hvor han tilbragte sine sene år med at restaurere et gammelt slot og dyrke sin passion for renæssancemusik. Som komponist var han også en dygtig restaurator, idet han søgte at revitalisere renæssancens polyfone teknikker. Pearsall var autodidakt som komponist, men håndværket fornægter sig ikke, og hans kormusik næres desuden af en romantisk glød, så man må sige, at revitaliseringen lykkes. Pearsall var ikke alene om den romantiske dyrkelse af den gamle korkunst - stile antico - med dens bjergtagende dissonanser og avancerede polyfoni. Der var en hel bevægelse, cæciliabevægelsen, som voksede frem op gennem 1800-tallet over hele Europa og efterhånden også Amerika, der stiftede korforeninger, genoptog de gamle mestres musik og fik samtidens komponister til at komponere nye værker i samme ånd. Blandt disse var, foruden Pearsall, også Mendelssohn, Schumann, Brahms og en række andre europæiske komponister. Korforeningerne voksede ind i det 20. århundrede og blev til en verdensomspændende succes, som den dag i dag blomstrer og manifesterer sig med korkonkurrencer, korstævner og korfestivaler over hele verden. Midt i denne succes står også en række veritable korkomponist-stjerner, hvoraf en af de mest berømte er amerikanske Eric Whitacre. Han er født i 1970 og opvokset med en drøm om at blive rockstjerne, men efter mødet med Mozarts Requiem omvendt til klassisk musik og især kormusik, hvor han i løbet af de seneste par årtier er fremstået som et fænomen ud over alle grænser med millioner af fans over hele Jorden. Whitacre gik fra at være berømt til at være en verdenssensation, da han fostrede sit Virtuel Choir -projekt, skabt som sammenredigerede videooptagelser af nogle af hans kendteste korværker, indsendt af tusindvis af korsangere fra hele verden og udgivet på YouTube som en slags kosmiske musikvideoer i blanding af virtuel koncertsal, computerspil og science fiction. Whitacres korværker er oftest kendetegnet ved en udpræget brug af diatoniske clusters, vekslende med tonale progressioner af et popmusikalsk tilsnit. Hans cd-produktioner tilstræber perfekt balance mellem stemmerne, som på én gang står helt fremme i lydbilledet og med rumklang får et overjordisk præg. Cloudburst hører til Whitaces tidlige og mest eksperimenterende værker, hvor cluster-effekten udvides med brug af tilfældighed og en lang række effekter, hvor sangerne bruger klokker samt klapper og knipser, akkompagneret af bækkener og andre effektinstrumenter fra det moderne slagtøjsbatteri. Hele sceneriet er dog meget konkret, idet stykket efterligner et uvejr, som først blæser op og dernæst bryder ud i torden og regn.

5 Værker Fra Whitacres virkningsfulde nutidige naturmaleri flyver vi igen små 200 år tilbage og lander i det engelske midland, nærmere betegnet Kenilworth Castle, som lagde navn til den bekendte roman af Sir Walter Scott, der igen lå til grund for den danske guldalderkomponist Weyses samarbejde med den unge H.C. Andersen om syngespillet Festen på Kenilworth. Syngespillet er glemt i dag, men den danske korsjæl har taget en lille bid derfra til sit hjerte, nemlig romancen om hyrden, som i stille hemmelighed drømmer om den umulige kærlighed til prinsessen, mens hans fåreflok søvnigt vader græssende rundt i det maleriske landskab. H.C. Andersen blev senere i livet inspireret af myten omkring det danske middelalderslot Gurre, som ved en forveksling i folkedigtningen op gennem historien var blevet udnævnt til skueplads for kong Valdemar Atterdags romance med Tovelille. Det var dog den tidligere kong Valdemar den Store, som havde en elskerinde ved navn Tove... men lad nu dem ligge. I H.C. Andersens pen bliver fortællingen sat i ramme af to trækfugle i Ægypten ved Nilens bredder, som taler om det skønneste Danmark, hvor de har hørt historien om Valdemar og Tove i Gurre. Andersens nationalromantiske digt blev sat i musik af komponisten Henrik Rung, og så var endnu et klenodie til den danske sangskat støbt. En komponist, som til gengæld aldrig fik plads i den folkelige sangskat, var Rued Langgaard. En generation for sent forfægtede han en ultraromantisk symbolisme og skabte en stor mængde værker i alle genrer, hvoraf kun få blev opført i løbet af hans tragiske liv. 30 år efter hans død blev interessen for den oversete romantiker imidlertid vakt, og i dag anerkendes Langgaard som en af danmarkshistoriens betydeligste komponister. Hans Tre Rosengårdsviser til tekster af Thor Lange er fra ungdomstiden, mens han endnu var i vælten. Som tre sarte sommerfugle viser sangene den unge Langgaards sitrende, søgende kunstnersind, aldrig i ro, men hele tiden tilbageholdende og mærkeligt i stand til at virke frit fabulerende samtidig med, at han udfolder streng satsteknik i form af en dobbeltkanon. Langgaard var fire år, da Johannes Brahms døde som 64-årig og hermed på sin vis markerede afslutningen på den klassisk-romantiske epoke. Brahms var som tidligere nævnt eksponent for cæciliabevægelsen, og med hans sene a cappellaværker når den sit højdepunkt. Fest- und Gedenkensprücke er således motetter i venetiansk dobbeltkorstil, dog ikke komponeret til kirkebrug, men til borgmesterens ære, efter at Brahms fik titel som friherre af Hamburg. Rejsen begyndte med Schubert og Goethe, og den ender med Richard Strauss vældige tonedigt til Friedrich Schillers Der Abend, som udkomponerer en minutiøs beskrivelse af en solnedgang. Med størst mulig udnyttelse af korets tekniske muligheder er det som om, Strauss vil kalde selve romantikken frem til en sidste storslået afsked. Satsen er komponeret i Brahms dødsår 1897 og blev udgivet i 1914, året for verdenskrigens udbrud.

6 Dirigent Dirigent Bart Van Reyn Siden 1. februar har Bart Van Reyn haft posten som syngemester for DR KoncertKoret. Bart Van Reyn er en initiativrig og energisk leder med et bredt repertoire, der omfatter opera, symfonisk musik, og arbejde med originalinstrumentensembler samt nutidig musik. Inden for korområdet har han arbejdet med alle de store europæiske professionelle kor og vokalensembler, herunder senest BBC Singers, med hvem han fik sin debut i september sidste år. Bart Van Reyn dirigerer jævnligt professionelle topkor som radiokorene i München, Köln, Leipzig, Katowice. DR KoncertKoret DR KoncertKoret er et professionelt dansk kor med i alt 75 sangere. Korets historie går tilbage til 1932, hvor det debuterede med opførelser af Verdis Requiem, og har siden vundet stor international anerkendelse inden for stor set alle klassiske genrer og epoker. Grundstammen i DR KoncertKoret er DR VokalEnsemblet, som siden 2009 har fungeret som selvstændigt elitekor. Foruden det klassisk-romantiske koncertrepertoire for kor og orkester har den ny musik altid stået markant for DR KoncertKoret. Bl.a. er Per Nørgårds symfoni nr. 3 skrevet til koret, lige som det er tilfældet med værker af Henze, Stockhausen, Sandström, Ligeti, Berio, Penderecki, MacMillan.

7 Kor DR VokalEnsemblet DR VokalEnsemblet består af 18 professionelle sangere, der siden debuten i 2007 har taget livtag med det mest forskelligartede fra tidlig musik og barok til krævende ny musik. Hver og en er sangerne erfarne solister. Derfor står værker, der kræver stærke individuelle præstationer, højt på listen hos ensemblet, for det handler om personligt engagement og præcision, hvad enten det er moderne værker som Messiaens Cinq rechants for 12 solostemmer, Monteverdis Mariavesper eller Dagens sang, der opføres. Flere nulevende komponister har skrevet specielt til DR VokalEnsemblet, fx Sven-David Sandström, Ugis Praulins, Sunleif Rasmussen, Peter Bruun og Simon Christensen. Siden sommeren 2014 er Marcus Creed chefdirigent for ensemblet. Sangerliste Sopraner Jihye Kim Christine Nonbo Andersen Malene Nordtorp Hanne Andersen Lise Bech Bendix Camilla Toldi Bugge Nina Fischer Magdalena Kozyra Marianne G. Nielsen Anna Carina Sundstedt Klaudia Kidon Astrid Kastensson Navarro- Alonso Lene Arberg Philippa Cold Julie Borgwardt-Stampe Marianne Mailund Heuer Pernille Manly Larsen Louise Odgaard Anna Maria Wierød Alter Rikke Lender Hanna-Maria Strand Susanna Elin Jensen Lone Selchau Rebecca Forsberg Svendsen Merete Laursen Jennifer Macpherson Rie Koch Linnéa Lomholt Tobias Nilsson Susanne Balle Aleksandra Vagner Pedersen Elenor Wiman Eva Wöllinger-Bengtson Hedwig Rummel Kirsten Grove Tenorer Poul Emborg Emil Lykke Adam Riis Jakob Knudsen Pedersen Jens Rademacher Morten Schønberg Sørensen Mogens Halken Otte Ottesen Lars Pedersen John Andert Marcus Birgersson Jens Olav Heckmann Jacob Heide Madsen Tomas Medici Magnus Schou Vassbotn Basser Torsten Nielsen Hans-Henrik Raaholt Johan Bogren Tore Asbjørn Hansen Piet Larsen Hans Lawaetz Asger Lynge Petersen Lauritz Jakob Thomsen Steffen Bruun Johan Karlström Daniel Åberg Jens Brückner Jørgen Ditlevsen Paul Frederiksen Jakob Soelberg Rasmus Kure Thomsen Mikkel Tuxen Rune Stensvold

8 KOMMENDE KONCERTER Sommerturné 16.8 til 20.8 Koncertsteder: Borreby Slot Nordby Kirke på Fanø Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring Kattegat Centret i Grenå Skagen Museum DR VokalEnsemblet Dirigent: Olof Bohman Hommage til Shakespeare Onsdag 28. september kl DR Koncerthuset, Koncertsalen Trinitatis Kirke Marcus Creed Læs mere og køb billetter på drkoncerthuset.dk