Lørdag 7. maj kl Sankt Petri Kirke. Himmelske dage i København. Dirigent: Marcus Creed DR VokalEnsemblet PRO

Transkript

1 Lørdag 7. maj kl Sankt Petri Kirke Himmelske dage i København Dirigent: Marcus Creed PRO

2 Torsdagskoncert Himmelske dage i København Introduktion Program Koncerthuset 2008/09 2 Lørdag 7. maj kl Sankt Petri Kirke Dirigent: Marcus Creed Koncerten sendes i P2 Koncerten tirs. 10. maj kl Heinrich Schütz ( ) Selig sind die Toten Die mit Tränen säen So fahr ich hin zu Jesu Christ Ca. 12' Arvo Pärt (f. 1935) Nunc dimittis (2001) Solist: Christine Nonbo Andersen Ca. 7' Sergej Rakhmaninov ( ) Kerubisk hymne (1893) Ca. 9' Johann Hermann Schein ( ) Die mit Tränen säen Unser Leben währet siebzig Jahr Da Jakob vollendet hatte Ca. 11' Olivier Messiaen ( ) O sacrum convivium (1937) Ca. 4' Felix Mendelssohn ( ) Drei Psalmen, op. 78 (1844) Warum toben die Heiden Richte mich, Gott Mein Gott, warum hast du mich verlassen? Ca. 20' Chef for DRs Kor & Orkestre: Kim Bohr Kunstnerisk leder og DR KoncertKoret: Michael Emery Producent og producer: Ivar Munk Musikteknik: Peter Bo Nilesen Produktionsleder: Peter G. Tönshoff Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker Himmelske dage Af Christian Hildebrandt Heinrich Schütz blev født i 1585 i nærheden af Leipzig, og hans livsværk lagde en vigtig grundsten for de kommende århundreders protestantiske kirkemusik. Vi kender i dag omtrent 500 værker fra hans hånd, og selvom Schütz arbejdede det meste af sit liv ved hoffet i Dresden, besøgte han også en række andre europæiske musikcentre og udvekslede afgørende impulser. I sin ungdom havde han som elev af den berømte Giovanni Gabrieli i Venedig smagt selve barokkens modermælk, og som midaldrende søgte han under Trediveårskrigen i ly som hofkomponist hos den musikelskende kong Christian IV i København. I 1648 udgav Schütz Geistliche Chormusik: 29 motetter til tekster fra Luthers bibel og af religiøse digtere, der stod som et musikalsk manifest over den udtryksfulde tekstnærhed og dybsindige polyfoni i barokkens protestantiske kirkemusik. Selig sind die Toten (Johannes Åbenbaring, 14, 13) er en af Schütz mest kendte motetter. I lange, blide linjer glider tekstens vers organisk over i hinanden og skaber en intim, men kontrastfyldt fortælling. Efter gammel tradition sætter en tenorstemme satsen an, inden koret samlet istemmer de indledende ord. Herfra glider satsen videre i et mildt fugato over næste sætning, der bølger op og ned, indtil udråbet Ja danner overgangen til et afsnit, hvor raffineret harmonik over for et ivrigt fugato skildrer kontrasten mellem de dødes evige hvile og eftertidens gavn af deres gerninger. I Die mit Tränen säen (Salme 126, 5-6) er der skruet yderligere op for kontraster og polyfon kompleksitet. Indledningens smertelige ordmaleri af ordet tårer vokser stille frem og flyder med lange melismer i damestemmerne, men vendes pludselig til frydesang. Sceneriet gentages og udbygges, før næste tekstdel eksponerer kontrasten til et endnu mere, indtil også denne sats ender i et optimistisk fugato. So fahr ich hin zu Jesu Christ, har tekst af digteren Nicolaus Hermann og adskiller sig også fra de to foregående ved at begynde med en kunstfærdigt imiterende kanonsats, efterfulgt en række deklamatoriske afsnit med rytmisk tekstbetoning og overraskende mediantiske harmoniskift. Også denne sats munder dog ud i et fugato med talløse indsatser som symbol på gangen til det evige liv bag himmeldøren.

4 Værker Fra barokmesteren Schütz springer vi til til det tyvende århundrede, hvor den nu 80-årige Arvo Pärt i 1970 erne og 80 erne blev berømt for at vende den komplekse modernisme ryggen og ty til et meget enkelt udtryk. Inspireret af klokkeklang opfandt Pärt en teknik, som han kaldte tintinnabuli, der bestod i gentagen, men hele tiden forskudt samtidig anvendelse af brudte treklange og trinvise bevægelser. Teknikken har Pärt udfoldet i en lang række værker, hvor han på én gang griber efter det monumentalt vældige og det intenst stilhedssøgende, der trækker lange tråde tilbage til middelalderen, men alligevel med en helt nutidig lyd. Nunc dimittis er komponeret i 2001 til domkoret ved St. Mary s Cathedral i Edinburgh. Teksten er Simeons lovsang fra Lukasevangeliet, der sammen med Magnificat Marias lovsang traditionelt er den musikalske nerve i den anglikanske kirkes vespergudstjeneste. Satsen rejser sig gennem sine ca. syv minutter som et lydbillede af den gotiske katedral med herrestemmerne som klippefast stengulv og damestemmerne som svungne hvælvinger og stolte spir, kulminerende i euforisk jubel ved slutverset: et lys, som skal åbenbares for hedningerne, og en herlighed for dit folk Israel. Sergej Rakhmaninov indskriver sig også i en tradition for det monumenale med sin Kerubisk hymne (Izhe kheruvimui), der er en del af hans storslåede Johannes Chrysostomos Liturgi fra Chrysostomos ( ) var patriark i den ortodokse kirke, og det er hans liturgi, som stadig bruges ved nadveren i den russisk ortodokse kirke. Den kerubiske hymne i liturgien afsynges som optakt til uddelingen under de gejstliges procession mod alteret. Rakhmaninovs sats er todelt med en rolig, blidt vuggende indledning og opstemt deklamerende slutdel. Selvom Rakhmaninov ikke selv kom fra en udpræget religiøs familie, havde denne liturgi en særlig betydning for ham, og han havde længe tænkt på at komponere et værk til den. Skønt skrevet med let hånd er det et dybfølt værk, hvilket den kerubiske hymnes stærke og yndefulde linier også vidner om. Med Johann Hermann Schein er vi tilbage i det 17. århundrede. Schein er på mange måder en af den tidlige baroks ejendommeligste komponister, hvis musik byder på så overraskende elementer, at den kan virke moderne i en klassisk sammenhæng. Men Schein henter inspiration fra senrenæssancens madrigalister, som kunne gå til hårrejsende yderligheder i melodiske krumspring og tonale friheder i den musikalske fortolkning af tekstens psykologiske indhold.

5 Værker De tre Schein-motetter stammer fra samlingen Israelsbrünnlein fra 1623, og Die mit Tränen säen med samme tekstforlæg som hos Schütz viser tydeligt forskellen på de to komponister. Schein indleder også med at udmale tekstens tårer i lange melismer, men han går skridtet videre og opløser tonaliteten i kromatiske skalaer og konstant skridende harmonik. I de følgende afsnit veksler tekstdelene i skarpere kontraster end Schütz, men trods det radikale udtryk og satsens tekniske dristighed, trækker Schein her på den gamle stil fra renæssancen. Hans egenart skyldes, at han kombinerer den med sin egen tids evangelisk-lutherske tekst- og følelsesunivers. Unser Leben währet siebzig Jahr har en langstrakt, sindrigt polyfon indledning, som pludselig eksploderer i livlighed. Da kontrasten adskiller beskrivelsen af menneskets 70 leveår og tilføjelsen, at når det går højt, så kan det blive 80 år, kan man fristes til at opfatte musikkens udbrud ironisk. Men den hårdt prøvede Schein mistede i to ægteskaber foruden sin første kone syv ud af ti børn som helt små. Selv var han kronisk syg og døde som 44-årig, men arbejdede dog hårdt til det sidste. Så Schein var næppe ironisk, men måtte frydes ved tanken om 10 ekstra leveår og et muntert, virksomt liv. Da Jakob vollendet hatte, med tekst fra mosebogens fortælling om patriarken Jakobs dødsstund, er vel nok den mest udtryksfulde sats i hele Israelisbrünnlein: Indledningens tonale svæven mellem A-dur og C-dur, de recitativiske ophold som symbol på dødens indtræden og den lange slutdel, som med næsten overjordisk udtryksfuldhed fortæller om sønnens Josephs gråd over faderens død. Olivier Messiaens latinske motet til nadverliturgien O sacrum convivium er noget helt for sig. Komponeret i 1937 er den et af Messiaens tidligste korværker, og som det eneste i hele hans oeuvre er den komponeret til en oprindelig liturgisk tekst. En tekst som for øvrigt har inspireret en lang række tidligere komponister. Den enkle sats har opnået en for Messiaens musik usædvanlig udbredelse, som nok tildels skyldes den meget kendte tekst, men også musikkens relative enkelhed, udsøgte skønhed og intense nærvær. Klangskønheden udspringer af satsens blidt strømmende næsten jazzede harmonik, som understøtter en drømmende og elegisk sopranmelodi. Selvom man aldrig har hørt noget lignende, så føles det alligevel indlysende bekendt. Som en glemt, men i drømme erindret vuggevise.

6 Værker og dirigent Felix Mendelssohns store motet-trilogi opus 78 fra vidner om hans stærke ønske om at forny kirkemusikken og bibringe en kunstnerisk vækkelse af den åndelige sang. Warum toben die Heiden trækker på arven fra barokmusikken med sit gennemgående dobbeltkoriske anlæg og reciterende melodik. I modsætning til barokkens mange tekstgentagelser og ekkovirkninger, fortæller Mendelssohn dog teksten i ét langt forløb, som får de varierende korpartier til at fremstå dramatisk og nærmest antage roller ud fra tekstens indhold. Satsen slutter med en kunstfærdig dobbeltkanon. Den anden motet, Richte mich, Gott, indledes med et kraftfuldt, deklamatorisk enstemmigt herrekor, men udvikler sig overvejende mere lyrisk end den første. Satsen består af en række mindre dele, båret af smægtende sopranmelodier, og adskilt af korte deklamationer i herrestemmerne. Mein Gott, warum hast du mich verlassen? er traditionelt formet som et antifonal af skiftevis liturgisk recitation og korsvar. Det deklamatoriske element er usædvanlig fremherskende og giver fornemmelsen af at være hensat til en barok kirkeopera, selvom musikkens harmonik og store formskønhed er dybt romantisk. Dirigent Marcus Creed Siden sæsonstart i 2014 har s chefdirigent været Marcus Creed en dirigent, der tilhører den absolutte verdenselite. Marcus Creed er født i Eastbourne, Sussex, og begyndte studietiden ved det navnkundige King's College. Herpå fulgte Oxford og Guildhall School i London. Efter dirigent-eksamen flyttede Creed i 1976 til Tyskland, først som korinstruktør ved Berlins operakor og siden bl.a. som kunstnerisk leder af RIAS Kammerkor, med hvem han har udgivet en række internationalt lovpriste cd'er. Siden 1998 har Creed været professor i direktion ved Hochschule für Musik i Köln, og siden 2003 har han haft ledelsen af SWR Vokalensemble Stuttgart. Erfarne Marcus Creed lignede en mand med ambitioner og evner til at løfte yderligere, til et europæisk specialkor i topklasse der kan håndtere både udfordrende værker og få publikum i tale med selv meget fremmedartet stof.

7 Kor Kor består af 18 professionelle sangere, der siden debuten i 2007 har taget livtag med det mest forskelligartede fra tidlig musik og barok til krævende ny musik. Hver og en er sangerne erfarne solister. Derfor står værker, der kræver stærke individuelle præstationer, højt på listen hos ensemblet, for det handler om personligt engagement og præcision, hvad enten det er moderne værker som Messiaens Cinq rechants for 12 solostemmer, Monteverdis Mariavesper eller Dagens sang, der opføres. Flere nulevende komponister har skrevet specielt til, fx Sven-David Sandström, Ugis Praulins, Sunleif Rasmussen, Peter Bruun og Simon Christensen. Ensemblet har en mindre, men udsøgt diskografi, som i 2012 har indbragt bl.a. en tysk ECHO Preis for Bedste innovative kor-cd og en nominering til både en amerikansk Grammy og den engelske Grammophone Award i I 2015 udgaves en cd helliget Messiaen med hans a cappella-musik og det særprægede Trois petites liturgies, som er blevet himmelhøjt rost internationalt, udmærket med den franske Diapason d or som årets bedste korudgivelse og senest P2-prisen for bedste danske udgívelse. Endvidere i 2015 en jule-cd på OUR Recordings: Let the Angels Sing, dirigeret og arrangeret af Michael Bojesen med Michala Petri som solist. I 2016 er udkommet Snow Bells dirigeret af Paul Hillier helliget a cappella-musik af Bent Sørensen og sammen med DR Big Bandet og sangerinden Eyvør Sagnet om sælkvinden. Siden sommeren 2014 er Marcus Creed chefdirigent for ensemblet. SOPRAN Jihye Kim Malene Nordtorp Christine Nonbo Andersen Klaudia Kidon Astrid Kastensson Navarro-Alonso ALT Rikke Lender Hanna-Maria Strand Lone Selchau Linnéa Lomholt Tobias Nilsson TENOR Poul Emborg Emil Lykke Adam Riis Lars Pedersen BAS Torsten Nielsen Hans-Henrik Raaholt Steffen Bruun Johan Karlström Daniel Åberg

8 KOMMENDE KONCERTER Så syng da, Danmark Onsdag 1. juni kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR Vokal Ensemblet Dirigent: Michael Bojesen Store stemmer Lørdag 2. juli kl Tivolis Koncertsal Dirigent: Olof Boman Store stemmer Lørdag 13. august kl Tivolis Koncertsal Dirigent: Olof Boman Læs mere og køb billetter på