Ansøgning om opfyldning og rørledning på søterritoriet

Transkript

1 Kystdirektoratet ADRESSE Højbovej 1 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby 7620 Lemvig TLF Sendt pr. mail til kdi@kyst.dk FAX WWW DATO REF PROJEKTNR cowi.dk 16. marts /9 emjt A Ansøgning om opfyldning og rørledning på søterritoriet COWI A/S ansøger hermed, på vegne af Danica Pension, om tilladelse til opfyldning på søterritoriet til ny bebyggelse og etablering af en ny rørledning, som erstatning for en rørledning, der sløjfes. Projektet er beliggende i Gentofte Kommune ud for Tuborg Havn. Formål og overordnet projektbeskrivelse Tuborg Syd er den sydligste del af Tuborg Havn, beliggende umiddelbart nord for Nordhavn og Svanemøllen. Området har tidligere huset bryggerivirksomheden Tuborg samt havnevirksomheden Tuborg Havn. Begge disse funktioner er ophørt, og området er under omdannelse. Den endnu ikke omdannede del af Tuborg Syd er planlagt anvendt fortrinsvist til boliger. Gentofte Kommune har i 2008 vedtaget "Lokalplan nr. 307 for Tuborg Syd", som muliggør en bebyggelse af området inden for otte udlagte byggefelter. De to nordligste byggefelter forudsætter en opfyldning på søterritoriet i henhold til lokalplanen. Ud for disse byggefelter løber en spildevandsledning, som leder spildevand nordfra til renseanlægget Lynetten i Københavns Kommune. Det er aftalt med ledningsejer, Nordvand A/S, at der etableres en ny rørledning øst for den nuværende ledning, så den nye ledning kommer til at forløbe uden for byggefeltet. En VVM-anmeldelse for projektet på land vil senere blive fremsendt til Gentofte Kommune med henblik på en afgørelse af, hvorvidt der er VVM-pligt for byggeri af de nye boliger samt tilhørende infrastruktur. CVR

2 Projektets placering Opfyldningen er placeret som en forlængelse af den sydlige del af Tuborg Havns indmunding samt muligvis mindre opfyldninger mod syd. Figur 1 Oversigtskort. Projektområdet, Tuborg Syd, er markeret med rødt. Hele området er udlagt til byzone, og projektområdet grænser op til et allerede udbygget bykvarter, der mod nord primært indeholder boliger og mod vest indeholder en blanding af større erhvervs-/kontorbyggeri og boliger. Lokalplanens område er et kystnært byzoneareal, hvorfor kommunen skal vurdere, om den kommende bebyggelse passer ind i den kystlandskabelige helhed. Der er ikke fredede naturområder eller fredede eller bevaringsværdige bygninger som bliver berørt af projektet. Stort set hele havneområdet er kunstigt anlagt og har tidligere været anvendt til industri og havn. I løbet af de seneste ca. 10 år, er der løbende sket opfyldninger af de sydligste havnebassiner og udbygning i søterritoriet mod øst samt udgravning af nye havneløb, for at tilpasse området til en anvendelse med en blanding 2/9

3 af boliger og erhverv. Den kystlinje, der nu søges udvidet, er således også kunstigt anlagt. Se figur 2. Figur Udsnit af udviklingen af Tuborg Havn. Fra øverste venstre hjørne: 2014, 2008, 2006 og Ortofotos fra Danmarks Miljøportal. Kortlægning af fauna, marin vegetation og havpattedyr i området Projektområdet grænser op til den nordlige del af Svanemøllebugten og er et lavvandet område (0-4 m dybde) med spredte bevoksninger af ålegræs og forskellige arter af makroalger. Bundtypen er primært sand og gytjepræget slam. Ålegræs er en flerårig blomsterplante med rodnet, som vokser på sandbund i kystzonen til m dybde. Ålegræsbede er levested for en række organismer, opvækstområde for fiskeyngel og fødekilde for f.eks. knopsvaner og er således en meget vigtig del af marine økosystemer. Ålegræs spiller desuden en vigtig rolle i omsætningen af næringsstoffer og er en indikatorart i de nationale vandplaner. 3/9

4 Bundfauna i Svanemøllebugten er er domineret af bløddyr, herunder ravtangsnegl og stor dyndsnegl samt forskellige arter af børsteorme. I bugten findes desuden en række arter af krebsdyr og muslinger. Fiskebestanden i Svanemøllebugten er meget talrig med over 20 registrerede arter fordelt på små standfisk associeret til ålegræs, makroalger og sten og fladfisk på sandbund samt fritsvømmende arter som sild, hornfisk, torsk og havørred. I Øresund er der en sælbestand på omkring ca. 200 spættede sæler og 50 gråsæler. Bestandene holder især til omkring Saltholm, hvor sælerne fouragerer, yngler og fælder. Generelt holder sælerne sig på afstand af menneskelig aktivitet og sejlads, og derfor ses de kun sjældent i Københavns Havn. Sælerne indgår i udpegningsgrundlaget for det marine Natura 2000-område omkring Saltholm. Marsvin er den mest almindelige hval i Øresund. Den forekommer især i Øresunds-tragten og det nordlige Øresund. Selvom marsvinet findes i Øresund, er dette farvand ikke et kerneområde for arten og det vurderes ikke, at Svanemøllebugten er permanent opholdssted for individer eller populationer af marsvin. Opfyldning Opfyldningen omfatter primært byggefelt I-II (de to nordligste byggefelter), som angivet i lokalplan for området. Der skal gennemføres en større opfyldning af et areal ud for byggefelt I og II på ca m². Byggefelt III-V (de øvrige 3 østlige byggefelter, se figur 3) ligger også ud over kystlinjen. Det er endnu uvist hvordan byggeriet udformes, men der skal ikke nødvendigvis ske spunsning med opfyldning på disse lokaliteter, da byggeriet også kan funderes på pæle eller bygges med udkragning. Det vurderes, at der skal fyldes op med ca m3 rene materialer. Materialerne forventes primært at blive hentet fra modningsarbejderne på udviklingsarealet, i det omfang de er rene og egnede. Der foreligger p.t. en meget orienterende screening til vurdering af forureningsniveauet i jord og grundvand på landarealet. Forud for gennemførelse af landindvindingerne vil overskudsjord og/eller overskudsjord fra eksterne projekter blive analyseret med en frekvens på 1 analyse pr. 30 ton. Dette sikrer, at der udelukkende benyttes rene opfyldningsmaterialer. De endelige niveauer for miljøfremmede stoffer i fyldmaterialerne aftales med Gentofte Kommune. Opfyldningen sker ved, at der etableres en stålspunsvæg til afgrænsning af området. Da den eksisterende kystlinje består af en stensætning, vil en udskiftning af dele af kyststrækningen med lodret spuns, betyde en forringelse af området, som potentielt levested for marin fauna. 4/9

5 Figur 3 Byggefelter (rød), som angivet i Lokalplan 307. De to nordligste byggefelter på m² skal med sikkerhed opfyldes, mens det endnu er uvist om der skal spunses og opfyldes, funderes på pæle eller bygges med udkragning i de øvrige byggefelter. Lokalplangrænsen er angivet med stiplet signatur. Da der som udgangspunkt benyttes fugtige fyldmaterialer, vurderes støvdannelse i forbindelse med opfyldningen ikke at blive aktuel. I tørre perioder vil der være en vandingsvogn som fugter tørre flader, hvorfra støvdannelse vil kunne forekomme. De opfyldte arealer og indfatningen vil blive dimensioneret efter de forventede klimaforandringer, herunder især den forventede havspejlsstigning. Rørledning Den eksisterende rørledning ud for byggefelt I og II fører spildevand fra Tuborg Havns hovedpumpestation til HOFORs hovedpumpestation ved Strandvænget. Ledningens placering er vist på tegning og ledningens tværsnit er angivet på tegning Ledningens længdeprofil er angivet på tegning Disse tegninger er vedlagt ansøgningen. Det bemærkes, at den krydser sejlrenden til Tuborg Havn. 5/9

6 Ledningen er ejet af Nordvand og fører spildevand fra en meget stor del af Gentofte Kommune. Spildevandet pumpes gennem ledningen på vej mod rensning på renseanlæg Lynetten. Ledningen ønskes omlagt på den strækning, hvor den kommende opfyldning vil være placeret hen over ledningen, således at det opfyldte areal kan benyttes frit og således, at trykledningen ikke påvirkes af det nye byggeri. Det har været overvejet, hvorvidt den omlagte ledning skal placeres mellem bølgebryderne ud for havneindløbet eller uden for. Af udførelsesmæssige årsager er det besluttet at placere ledningen uden for bølgebryderne, da pladsforholdene i arealet mellem havnemolen og bølgebryderne kan give anledning til ekstraforanstaltninger, for at sikre henholdsvis mole eller bølgebryder. Ledningsplacering er vist på figur 4. Figur 4 Placering af eksisterende trykledning samt tracé til ny ledningsføring uden for den yderste bølgebryder. 6/9

7 Den eksisterende trykledning består af centrifugalstøbte armerede betonrør med indvendig dimension på 1000 mm. Udvendig dimension er ca mm. Ledningen består af ca. 5 m lange rør, der samles med muffe/spidsende samlinger med gummiringssamlinger. Ved retningsændringer er der benyttet specialfremstillede formstykker. Ledningens samlede længde på søterritoriet er ca m. Ledningen omlægges på en strækning af ca. 650 m. Omlægningen udføres med en ø 1100 mm PE100SDR11 ledning som har samme indvendige diameter som den eksisterende ledning. Den samles på land til sektioner på m, der sejles ud og nedgraves i bunden. Opgravet jord oplægges på bunden ved siden af ledningsgraven. På baggrund af eksisterende bundprøver i området forventes det, at ledningen skal etableres i morænelers aflejringer. Ledningen placeres i samme dybde som den eksisterende ledning dvs. en jorddækning på ca. 1,5 m 2,0 m. Ledningen omkringfyldes med tilført grus og ledningsgraven tilfyldes med det opgravede materiale. Overskudsjord planeres ud så det oprindelige bundniveau ikke ændres mere end 0,2 m. Ledningen ballasteres med fastspændte betonklodser således at ledningen er sikret mod opdrift til 80 % luftfyldning uden at vægt af tilfyldningsmaterialer tages med i regning. Tilslutning til den eksisterende ledning sker ved blotlægning af ledningen i tilslutningsstederne f.eks. ved fjernelse af tilfyldning med mammuth-pumpning for skånsom behandling af ledningen. Herefter udskæres en sektion og en mindre strækning af ledningen fjernes så et intakt rør er synligt. Tilslutningen hertil sker med specialfremstillede PE tilpasningsstykker og specialkoblinger. Desuden skal den omlagte ledning fikseres med en ankerblok, der insitustøbes omkring ledningen. Dette arbejde udføres "vådt" dvs. som dykkerarbejde. Den efterladte ledning lukkes i de blotlagte ender ved støbning med beton, og rørskaller fjernes og deponeres på land. Det planlægges, at den nye ledning etableres, mens den eksisterende ledning er i drift. Først når tilslutningerne til den eksisterende ledning påbegyndes tages den eksisterende ledning ud af drift og interimsudledning af spildevand til Øresund fra Skovshoved pumpestation påbegyndes. Herefter arbejdes på begge tilslutninger samtidig for at mindske perioden med interimsudledningen. Arbejdet med tilslutningerne på havterritoriet anses for risikoarbejde, idet det er ekstremt afhængigt af vejrforhold, og der er mange muligheder for uforudsete problemer, som kan forårsage forsinkelser. Arbejdet er i øvrigt kompliceret at udføre, da det skal udføres fra flåder. Der arbejdes på at mindske denne risiko for forsinkelser og uforudsete omkostninger ved at modificere placeringen af den omlagte ledning således at tilslut- 7/9

8 ningspunktet nærmest Tuborg Hovedpumpestation udføres på land. Dette medfører omlægning af en lidt længere strækning, samt krydsning af kystsikringen, men reducerer risikoen for forsinkelser m.m. ved dette tilslutningssted. Ændringen vurderes til at være omkostningsneutral. Selve arbejdet med omlægningen ønskes udført uden for badesæsonen i vinteren Omlægningen af ledningen, mens den eksisterende ledning er i drift, forventes at vare ca. 3 måneder, og perioden med interimsudledning forventes at vare mellem 2 og 4 uger. Natura 2000 De nærmeste Natura 2000-områder er nr. 142 Saltholm og omliggende hav samt nr. 143 Vestamager og havet syd for, som ligger henholdsvis ca. 9 km og ca. 10 km fra projektområdet. Opfyldningen og omlægning af rørledningen vil have en meget lokal påvirkning i nærområdet både i anlægsfasen og driftsfasen. Det er vurderet, at projektet, hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter, kan skade de to Natura 2000-områder, eller de arter som er på udpegningsgrundlaget. Det er derfor COWIs vurdering, at der ikke skal gennemføres en nærmere konsekvensvurdering efter Habitatbekendtgørelsen. Bilag IV-arter Der er kendskab til sæler og marsvin i Øresund, som dog sjældent ses i Københavns Havn eller Svanemøllebugten. Eventuelle enkeltindivider i projektområdet kan blive påvirket af støj ved nedramning af spuns, men disse forventes at søge væk fra området ved spunsning og forventes ikke at opholde sig så tæt på havnen, at der vil ske en direkte skade af individernes hørelse. Kumulative forhold Opfyldningen og den nye rørledning er en forudsætning for, at den bebyggelse på land, der er muliggjort i lokalplan nr. 307, kan etableres. Opfyldningens visuelle påvirkning af kyststrækningen, skal derfor ses i sammenhæng med den kommende bebyggelse på land. Den nye ledning etableres mens den eksisterende ledning er i drift, og det er derfor en forudsætning for projektet, at spildevandet i anlægsperioden udledes til Øresund fra Skovshoved pumpestation, knapt 5 km nord for projektområdet. Syd for projektområdet, ved Svanemøllen/Nordhavn, er en VVM-undersøgelse i gang for etablering af en forlængelse af den eksisterende Nordhavnsvej som en tunnel til Nordhavnskvarteret på Østerbro. Vejdirektoratet forventer at fremsætte forslag til anlægslov for den såkaldte Nordhavnstunnel i slutningen af Anlægsperioden er endnu ikke fastlagt. 8/9

9 Hvis der er spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte undertegnede på tlf eller på mail Med venlig hilsen Emilie Jantzen Bilag til ansøgningen Ansøgningen er vedlagt følgende kortbilag: Tegning Placering af eksisterende trykledning Tegning Længdeprofil af eksisterende trykledning Tegning Tværsnit af eksisterende trykledning 9/9

10

11

12