Beskæftigelsesplan 2009 Næstved Kommune

Transkript

1 Næstved Beskæftigelsesplan 2009 Næstved Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv Næstved Kommune Oktober 2008 Side 1 af 41

2 Indholdsfortegnelse Indledning Beskæftigelsesministerens mål Retningslinjer for Jobcenter Næstved Relevante politikker 2.2 Jobcenter Næstveds mission 3. De vigtigste udfordringer Arbejdsmarkedssituationen i Næstved Kommune 3.2 Borgere tilknyttet Jobcenter Næstved 3.3 Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Næstved Ministermål 1: Arbejdskraftreserven Ministermål 2: Sygedagpengemodtagere Ministermål 3: De unge (i alderen år) 4. Den borgerrettede indsats Målhierarki 4.2 Fokusområder Mål og strategier i forhold til den borgerrettede indsats Forsikrede ledige 5.2 Kvindelige kontant- og starthjælpsmodtagere (25-39 år) 5.3 Personer på ledighedsydelse 5.4 Sygemeldte borgere 5.5 De unge (i alderen år) 6. Den virksomhedsrettede indsats Inddragelse af Andre Aktører i beskæftigelsesindsatsen Samlet overblik Budget Bilag LBR Næstved Plan for særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i 2009 LBR Næstved Høringssvar i forhold til Beskæftigelsesplan 2009 Side 2 af 41

3 Indledning Jobcenter Næstved skal være stedet, hvor borgere og virksomheder henvender sig med alle spørgsmål og problemstillinger, der handler om beskæftigelse. Jobcentrets indsats er et vigtigt bidrag til en effektiv og sammenhængende regional beskæftigelsesindsats. Jobcentret varetager hovedparten af de beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, kontant- og starthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, personer på ledighedsydelse, revalidender, personer i fleksjob samt personer på førtidspension, der ønsker løntilskud ved job på særlige vilkår. Herudover varetager jobcentret beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integrationsperioden for flygtninge og indvandrere. Jobcentret varetager ligeledes en række beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder formidling af arbejdskraft samt rådgivning og vejledning i forbindelse med arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler, løntilskud ved job på særlige vilkår mv. Jobcenter Næstved vil prioritere et tæt samarbejde med virksomhederne, a-kasserne, uddannelsesinstitutionerne m.fl. omkring løsningen af Næstved Kommunes beskæftigelsespolitiske udfordringer. Jobcenter Næstved vil desuden arbejde for et samarbejde med nabojobcentrene, hvor det er til gavn for borgere og virksomheder. Beskæftigelsesplan 2009 beskriver de politisk prioriterede indsatsområder for Jobcenter Næstved. Ressourcerne i Jobcenter Næstved vil dog blive rettet mod opfyldelsen af såvel de almindelige indsatsområder som de udvalgte fokusområder, der er fremhævet i denne Beskæftigelsesplan. Måske et lille billede Side 3 af 41

4 1. Beskæftigelsesministerens mål Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal beskæftigelsespolitiske indsatsområder med tilhørende mål, hvor der vurderes at være behov et særligt fokus det kommende år for at løfte den beskæftigelsespolitiske indsats. For 2009 har beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål: 1. Indsatsområde: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 2. Indsatsområde: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. Mål 2: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 3. Indsatsområde: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelsesog dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Beskæftigelsesministerens tre mål er retningsgivende for samtlige jobcentres planlægning af indsatsen. Denne Beskæftigelsesplan beskriver, hvilke lokale udfordringer Jobcenter Næstved har i forhold til ministerens mål, samt hvilke områder og mål det lokalpolitisk er besluttet at have fokus på i Samtidig beskrives hvilke beskæftigelsespolitiske strategier, der skal danne grundlag for den beskæftigelsesrettede indsats i Jobcenter Næstved med henblik på opfyldelse af ministerens mål for Side 4 af 41

5 2. Retningslinjer for Jobcenter Næstved Udgangspunktet for den beskæftigelsesrettede indsats er lovgivningen på området. Herudover skal indsatsen efterleve de politikker i kommunen, der har relevans for den beskæftigelsesrettede indsats. Det er vigtigt, at disse politikker tænkes ind i den daglige kommunale indsats, så politikkerne omsættes til handling og derved sikrer efterlevelse af de overordnede politiske strategier. Dette forudsætter en høj grad af samarbejde på tværs af forvaltningerne. Herudover skal indsatsen hænge sammen med Jobcenter Næstveds mission. 2.1 Relevante politikker Beskæftigelsespolitikken Beskæftigelsespolitikken skal endelig vedtages i efteråret Af politikken fremgår det, at udgangspunktet for den borgerrettede indsats er at fremme størst mulig grad af selvforsørgelse. Dette skal ske ved en aktiv, tidlig, fleksibel og målrettet indsats med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og arbejdsmarkedets behov. Det skal sikres, at indsatsen er helhedsorienteret og tværfaglig. Medborgerskabspolitikken Det er i Næstved Kommune blevet besluttet, at der i stedet for en Integrationspolitik skal udarbejdes en Medborgerskabspolitik for alle kommunens borgere. Dette er besluttet for at fremme fællesskabsfølelsen ( Vi ) i kommunen frem for at medvirke til yderligere opdeling af borgerne ( dem og os ). Målet med politikken er, at alle borgere i Næstved Kommune skal føle sig anerkendt og accepteret som medborgere og føle sig som en del af fællesskabet. Politikken understreger vigtigheden af ligeværdig dialog, fokus på personlige ressourcer, reel indflydelse på egen livssituation samt anerkendelse af forskellighed. Sundhedspolitikken Sundhedspolitikken skal styrke den sammenhængende sundhedsindsats til gavn for kommunens borgere og medarbejdere. En af målsætningerne i politikken er, at Den sociale lighed i sundhed skal øges, og kommunen ønsker derved at sætte fokus på en sundhedsfremmende indsats for de borgere, der befinder sig i en særlig udsat situation (herunder ledighed, langtidssygdom, psykiske problemer eller misbrug). Næstved Kommune ønsker med politikken at markere, at der er brug for en sammenhængende og tværfaglig sundhedsindsats, der går på tværs af fagområderne i den kommunale organisation. Sundhed skal således tænkes ind i den borgerrettede beskæftigelsesindsats, idet sundhed har stor betydning for den enkelte borgers helbredstilstand og arbejdsevne. Sundhedspolitikken indeholder et Idékatalog til konkrete tiltag, hvor et af indsatsområderne er Sundhed og arbejdsmarked. Handicap- og psykiatripolitikken Handicap- og psykiatripolitikken dækker hele handicap- og psykiatriområdet, herunder borgere med fysiske og/eller psykiske handicap, sindslidende samt socialt udsatte og misbrugere. Politikken har fokus på at skabe muligheder/tilbud for deltagelse i samfundslivet og dermed arbejdslivet med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og ud fra, at alle kan lære og udvikle sig, hvis de får mulighederne. Det er vigtigt, at borgere med handicap får mulighed for at mestre deres eget liv og indgå i fællesskaber. Nøgleord som respekt, åbenhed, tillid, rummelighed og accept af forskellighed er vigtige i denne sammenhæng. Handicap- og psykiatripolitikken lægger vægt på, at borgere med handicap anses for at være en ressource, hvis evner og kompetencer skal udvikles og bruges optimalt. Borgere med handicap skal ikke passivt modtage sociale ydelser, men være aktive medspillere i det omfang, det Side 5 af 41

6 er muligt. Borgere med handicap skal kunne deltage i det almindelige arbejdsliv og opnå beskæftigelse eller fastholdelse på det almindelige arbejdsmarked. Børne- og ungepolitikken Børne- og ungepolitikken skal endeligt vedtages i slutningen af Politikken fokuserer på at styrke tværfagligheden og den forebyggende indsats over for børn og unge fra 0 til 18 år. Politikken fremhæver vigtigheden af, at flest mulige unge gennemfører en ungdomsuddannelse, da dette giver identitet og sikrer et godt udgangspunkt for fodfæste på arbejdsmarkedet. I forhold til de unge i risikogruppen er det vigtigt at sikre kontinuiteten i handlingsforløbet ved overgangen fra ung til voksen. Dette kræver et tæt samarbejde mellem børne- og ungeområdet og voksenområdet. 2.2 Jobcenter Næstveds mission Ud over lovgivningen på området og kommunens vedtagne politikker skal indsatsen i jobcentret medvirke til opfyldelse af Jobcenter Næstveds mission: Alle i gang til alles bedste Arbejdsmarkedet som mål Mennesket som ressource Fælles ansvar for fremtiden Den overordnede mission Alle i gang til alles bedste bygger på en filosofi om, at mennesker grundlæggende har det bedst med at være i gang, og at det således både har samfundsmæssig og personlig værdi at sikre den enkelte ledige/sygemeldte borger meningsfyldt aktivitet med fokus på beskæftigelse under ledigheds- eller sygeperioden. Den overordnede mission understøttes af tre fokusmissioner, der skal angive retningen i det daglige arbejde og sikre opfyldelse af den overordnede mission: Arbejdsmarkedet som mål Vi skaber resultater og medvirker til et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked med flest muligt på selvforsørgelse nu og i fremtiden. Alle arbejdsmarkedsparate samt sygemeldte borgere skal sikres den hurtigst mulige vej ud på eller tilbage til arbejdsmarkedet. Personer på kanten af arbejdsmarkedet skal sikres den nødvendige støtte og opkvalificering, der kan medføre, at de får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derved sikres det, at den enkelte borger ikke fastholdes på offentlig forsørgelse. Mennesket som ressource Vi anerkender forskellighed og sætter fokus på det enkelte menneskes muligheder frem for begrænsninger. Jobcenter Næstved anerkender, at mennesker er forskellige og kan bidrage med noget forskelligt. Den borgerrettede indsats tager således udgangspunkt i den enkeltes arbejdskraftpotentiale og arbejdsmarkedets behov, når vejen til selvforsørgelse skal fastlægges. Fælles ansvar for fremtiden Vi yder en professionel, rettidig, relevant og sammenhængende service til kommunens borgere og virksomheder men vi kræver også en indsats fra deres side. Jobcentret kan ikke løse beskæftigelsesopgaven alene. Jobcentret har brug for et godt samarbejde med borgerne, virksomhederne, a-kasserne, de faglige organisationer, de eksterne og interne leverandører af tilbud samt andre samarbejdspartnere. Side 6 af 41

7 3. De vigtigste udfordringer Jobcenter Næstved skal medvirke til at ledige og sygemeldte borgere kommer i job, og at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft. For at kunne løse denne opgave og tilrettelægge indsatsen på bedst mulig vis er det vigtigt at have overblik over det regionale og lokale arbejdsmarked. I det følgende behandles derfor først den aktuelle arbejdsmarkedssituation i Næstved Kommune. Dernæst beskrives og analyseres, med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens tre udmeldte mål for 2009, de overordnede udfordringer på det lokale arbejdsmarked i Næstved Kommune, som beskæftigelsesindsatsen i 2009 skal medvirke til at løse. 3.1 Arbejdsmarkedssituationen i Næstved Kommune Pr. 1. januar 2008 var der indbyggere i Næstved Kommune, hvilket er en stigning på 599 personer i forhold til Figur 1: Folketal i Næstved Kommune, 1. januar 2008 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 1: Arbejdskraftbalance 2007 Næstved 2006 Næstved 2007 Befolkning år Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrke Erhvervsfrekvens 78,0 79,2 Beskæftigelsesfrekvens 75,6 77,1 Ledighed i pct. (ult dec.) 2,5 2,2 Arbejdspladser Indpendlere Udpendlere Nettopendling Andel der bor og arbejder i kommunen (pct.) 63,8 63,3 Kilde: Danmarks Statistik Som illustreret i figur 1 befinder en stor del af Næstved Kommunes indbyggere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) sig i alderen år (65,9 pct.), mens aldersgruppen år kun tegner sig for 15,3 pct. (7.953 personer). Det er værd at bemærke, at gruppen af årige er på personer og dermed markant større end gruppen af årige, og Næstved Kommune vil derfor opleve en stigning i antallet af unge i den arbejdsdygtige alder inden for de kommende år. Dette vil betyde en yderligere udfordring i forhold til indsatsen over for de unge. Arbejdskraftbalancen Fra 2006 til 2007 har Næstved kommune oplevet en vækst i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder på 372 personer (0,7 pct.), jf. tabel 1. Ligeledes har der været en markant stigning i såvel arbejdsstyrken (2,3 pct.) som antallet af beskæftigede (2,7 pct.). Væksten i arbejdsstyrken og beskæftigelsen har også betydet, at erhvervsfrekvensen 1 og beskæftigelsesfrekvensen 2 er steget med henholdsvis 1,5 og 2 pct. Som en naturlig følge af et stigende antal personer i beskæftigelse er ledigheden reduceret med 158 personer (12,6 pct.) fra 2006 til Godt 60 pct. af de beskæftigede borgere fra Næstved Kommune arbejdede i 2007 i virksomheder, som også var hjemmehørende i Næstved kommune ( personer). Der var således en stor andel, der pendlede til andre kommuner for at arbejde ( personer). Til sammen- 1 Erhvervsfrekvensen angiver arbejdsstyrkens andel af befolkningen i alderen år. 2 Beskæftigelsesfrekvensen angiver beskæftigelsens andel af befolkningen i alderen år. Side 7 af 41

8 ligning var der personer, der pendlede ind i Næstved Kommune for at arbejde. Nettopendlingen er steget med 4,1 pct. fra 2006 til Beskæftigede Som det fremgår af tabel 2 har der været en stigning på 823 arbejdspladser (2,5 pct.) i Næstved Kommune fra 2006 til De mest markante stigninger ses indenfor bygge- og anlæg (7,2 pct.) samt finansiering og forretningsservice (7,3 pct.). Erhvervsområderne med de største andele af arbejdspladser i Næstved kommune er offentlige og private tjenester (41,2 pct.) og indenfor handel, hotel og restaurations området (19,7 pct.). Tabel 2: Arbejdspladser i Næstved Kommune fordelt på branche Andel Landbrug, gartneri og skovbrug ,7% -6,4% Industri ,2% -2,2% Energi og vandforsyning ,3% 2,2% Bygge og anlæg ,3% 7,2% Handel, hotel og restauration ,7% 3,8% Transport, post og telekommunikation ,3% 5,5% Finansiering og forretningsservice ,9% 7,3% Offentlige og private tjenester ,2% 1,2% Uoplyst ,4% 20,5% I alt ,0% 2,5% Kilde: Danmarks statistik 3.2 Borgere tilknyttet Jobcenter Næstved Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune har ligesom resten af landet været inde i en positiv udvikling gennem de seneste år. Som det fremgår af tabel 3, har Jobcenter Næstved oplevet et markant fald i antallet af forsikrede ledige (31,4 pct.), introduktionsydelsesmodtagere (39,1 pct.) samt personer på revalidering (27,7 pct.) og forrevalidering (43,0 pct.). Der har været et mere begrænset fald i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere (hhv. 7,4 pct. og 3,4 pct.) samt personer på førtidspension (1,1 pct.). Herudover har der været en væsentlig stigning i antallet af sygedagpengemodtagere (13,4 pct.) og personer på ledighedsydelse (25,0 pct.). Tabel 3: Oversigt over borgere tilknyttet Jobcenter Næstved 2. kvartal kvartal kvartal kvartal 2008 Udvikling Antal personer Fuldtidspersoner Antal personer Fuldtidspersoner Antal personer Fuldtidspersoner Forsikrede ledige (a-dagpenge) ,0% -31,4% Kontanthjælpsmodtagere ,4% -7,4% Arbejdsmarkedsparate* ,8% -14,9% Ikke-arbejdsmarkedsparate* ,1% 0,8% Starthjælpsmodtagere ,4% -3,4% Arbejdsmarkedsparate* ,3% -39,1% Ikke-arbejdsmarkedsparate* ,6% 42,1% Introduktionsydelsesmodtagere ,5% -39,1% Personer på revalidering ,9% -27,7% Personer på forrevalidering ,7% -43,0% Sygedagpengemodtagere ,8% 13,4% Personer på ledighedsydelse ,8% 25,0% Personer i fleksjob ,8% 4,0% Personer på førtidspension ,7% -1,1% I alt ,7% -4,4% Kilde: Jobindsats.dk 3 3 Bemærkninger: Antal personer viser, hvor mange personer (unikke cpr-numre) der har modtaget ydelsen i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Side 8 af 41

9 3.3 Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Næstved Ministermål 1: Arbejdskraftreserven Den positive arbejdsmarkedsudvikling de seneste år har bevirket en stigende mangel på arbejdskraft inden for en række brancher. I en tid med mangel på arbejdskraft er det særligt vigtigt, at alle ressourcer udnyttes bedst muligt, og at ingen går ledige gennem længere tid. Udviklingen i arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven er et udtryk for antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed 4 og dermed en god indikator for, hvor stor den uudnyttede arbejdskraft i Næstved Kommune er. Figur 2: Udvikling i arbejdskraftreserven, marts 2007 marts 2008 Antal fuldtidspersoner Kilde: Jobindsats.dk I marts 2008 omfattede arbejdskraftreserven i alt 627 fuldtidspersoner fordelt på 376 kontant- og starthjælpsmodtagere og 251 forsikrede ledige. Som det fremgår af figur 2 og tabel 4, har der været et markant fald i arbejdskraftreserven i perioden marts 2007 til marts 2008, og det er dermed lykkedes at få en stor del af den uudnyttede arbejdskraft bragt i spil. Tabel 4: Udvikling i arbejdskraftreserven, marts 2007 marts 2008 Mar Dec Jan Feb Mar Udvikling Forsikrede ledige (fuldtidspersoner) ,3% Ikke-forsikrede ledige (fuldtidspersoner) ,4% I alt (fuldtidspersoner) ,6% Kilde: Jobindsats.dk I alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp mar-07 apr-07 maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på ydelsen inden for den viste periode. *: Antal personer er opgjort som antal unikke cpr-numre inden for hver kategori. En person, der er gået fra at være eksempelvis ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager til arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager inden for samme periode optræder således to gange i opgørelsen, men tæller kun én gang i kategorien I alt. Derfor er der heller ikke overensstemmelse mellem summen af arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere I alt. 4 Tallet for arbejdskraftreserven opgøres som antal personer med mere end tre måneders sammenhængende ledighed i den sidste hele uge af en måned. Side 9 af 41

10 Forsikrede ledige Der har været en særlig positiv udvikling blandt de forsikrede ledige, hvor det er lykkedes at få halveret arbejdskraftreserven. I marts 2008 var der således 251 forsikrede ledige i arbejdskraftreserven, fordelt på 141 kvinder og 110 mænd, jf. tabel 5. Kvinder i alderen år er overrepræsenteret Der er en lille overrepræsentation af kvindelige forsikrede ledige i arbejdskraftreserven, hvilket skyldes, at der er markant flere kvinder (74,4 pct,) end mænd (25,6 pct.) i alderen år. Ved nærmere analyse fremgår det, at godt 1/6 (svarende til ca. 10 fuldtidspersoner) af kvinderne er indvandrere fra ikke-vestlige lande, som alle befinder sig i matchgruppe 2. Stor andel mænd i alderen år Mens kvinderne er overrepræsenteret i aldersgruppen år, tegner mændene sig for den største andel af personer i alderen år. Erfaringen er, at gruppen generelt er kendetegnet ved lavt uddannelsesniveau og smal erhvervserfaring. Figur 3: Arbejdskraftreserven, forsikrede ledige, marts 2008 Antal personer år år Kilde: Jobindsats.dk år år år Tabel 5: Arbejdskraftreserven, forsikrede ledige, marts 2008 Matchgruppe I alt Kvinder (fuldtidspersoner) Mænd (fuldtidspersoner) I alt (fuldtidspersoner) Kilde: Jobindsats.dk år år år Kvinder år år Mænd 65+ år Kontant- og starthjælpsmodtagere Også for kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven har udviklingen været positiv, omend faldet på 14,4 pct. har været mere beskedent end faldet blandt de forsikrede ledige. Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven var i marts 2008 på 376 fuldtidspersoner fordelt på 250 kvinder og 126 mænd. Mange kontant- og starthjælpsmodtagere i match 2 og 3 Hovedparten (81,6 pct.) af kontantog starthjælpsmodtagerne i arbejdskraftreserven er placeret i matchgruppe 2 og 3. Denne gruppe indeholder ledige med kompetencer og ressourcer, der i mindre grad eller kun delvist matcher arbejdsmarkedets krav. Tabel 6: Arbejdskraftreserven, kontant- og starthjælpsmodtagere, marts 2008 Matchgruppe I alt Kvinder (fuldtidspersoner) Mænd (fuldtidspersoner) I alt (fuldtidspersoner) Kilde: Jobindsats.dk 6 5 Matchkategorisering i forhold til ledige, matchgruppe 1-3: Matchgruppe 1: Personer der umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. Matchgruppe 2: Personer der umiddelbart i væsentlig grad matcher arbejdsmarkedets krav. Matchgruppe 3: Personer der umiddelbart kun delvist matcher arbejdsmarkedets krav. 6 Matchkategorisering i forhold til ledige, matchgruppe 1-3: Matchgruppe 1: Personer der umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. Matchgruppe 2: Personer der umiddelbart i væsentlig grad matcher arbejdsmarkedets krav. Matchgruppe 3: Personer der umiddelbart kun delvist matcher arbejdsmarkedets krav. Side 10 af 41

11 Figur 4: Arbejdskraftreserven, kontant- og starthjælpsmodtagere, marts 2008 Antal personer år år Kilde: Jobindsats.dk år år år år år Kvinder år år år Mænd 65+ år Kvinder i alderen år er markant overrepræsenteret Der er en generel overrepræsentation af kvindelige kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven. Som det fremgår af figur 4 skyldes dette, at der er over dobbelt så mange kvindelige som mandlige kontant- og starthjælpsmodtagere i alderen år. Der er således 194 kvinder i alderen år, hvilket svarer til 73,8 pct. af alle årige kontant- og starthjælpsmodtagere. Kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande tegner sig for 22,4 pct. af de kvindelige kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven. Også her er billedet det samme: Hovedparten (73,9 pct.) af de kvindelige indvandrere fra ikkevestlige lande befinder sig i alderen år. Personer på ledighedsydelse Udover målgrupperne forsikrede ledige og kontant- og starthjælpsmodtagere, der er direkte indeholdt i arbejdskraftreserven, er det relevant at sætte fokus på den arbejdskraftreserve, som personer på ledighedsydelse udgør. Der har været en kraftig stigning i antallet af personer på ledighedsydelse fra juni 2007 til maj 2008, svarende til en stigning på 31 pct., jf. figur 5. Antallet af personer på ledighedsydelse toppede i marts måned 2008 med 228 fuldtidspersoner. I perioden marts til maj 2008 har antallet været faldende i maj 2008 var der således 202 fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Mange i aldersgruppen år Personer i alderen år udgør med 83 personer 41,3 pct. af alle personer på ledighedsydelse. Af de 83 personer er godt 2/3 kvinder. Figur 5: Ledighedsydelse, juni 2007 maj 2008 Figur 6: Ledighedsydelse, maj jun-07 Antal fuldtidspersoner jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 Antal personer Kvinder år år Mænd år år 60+ år Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk Side 11 af 41

12 Overrepræsentation af kvinder, særligt i alderen år Som det fremgår af figur 5 er der en generel overrepræsentation af kvinder blandt personerne på ledighedsydelse. Kvinderne udgør således 69,1 pct. af personerne på ledighedsydelse, og særligt i aldersgruppen år er der markant flere kvinder end mænd. Opsamling: Udfordringer i forhold til Ministermål 1 Arbejdskraftreserven Forsikrede ledige o Mange forsikrede ledige i matchgruppe 1 og 2 o Overrepræsentation af kvinder i alderen år o Overrepræsentation af mænd over 50 år Ikke-forsikrede ledige o Mange kontant- og starthjælpsmodtagere i match 2 og 3 o Kvinder i alderen år er markant overrepræsenteret Personer på ledighedsydelse Mange i aldersgruppen år Overrepræsentation af kvinder, særligt i alderen år Ministermål 2: Sygedagpengemodtagere Næstved Kommune har, som det også har været tilfældet på landsplan, haft en voldsom stigning i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge i de sidste fire måneder af I december 2007 var der fuldtidspersoner på sygedagpenge i Næstved Kommune. Udviklingen i 2008 har overvejende været positiv, og i perioden december 2007 til maj 2008 er det således lykkedes at nedbringe antallet af fuldtidspersoner med 12,8 pct. (1.337 fuldtidspersoner i maj 2008), jf. tabel 7. I samme periode (december 2007 til maj 2008) har den gennemsnitlige varighed været svingende fra 3,0 uger i december 2007 over 2,7 uger i februar 2008 til 3,1 uger i maj Stigningen fra februar til maj 2008 skal primært tilskrives en reduktion af antallet af forløb med korte varigheder (0-13 uger) kombineret med en stigning i antallet af forløb med en varighed på uger. Tabel 7: Udvikling i antal fuldtidspersoner og gennemsnitlig varighed Dec Jan Feb Mar Apr Maj Udvikling Antal fuldtidspersoner ,8% Gnsn. varighed, uger 3,0 2,9 2,7 3,0 3,0 3,1 3,3% Kilde: Jobindsats.dk Reduktion af antal forløb på 0-13 og uger stigning i antal forløb på uger Som det fremgår af tabel 8 og figur 7 på næste side har der været en reduktion af antallet af sygedagpengeforløb med varigheder på 0-4 uger (17,3 pct.), 5-13 uger (35,1 pct.) samt uger (31,8 pct.) i perioden december 2007 til maj For antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på uger har der til gengæld været en vækst på 50 pct. fra 138 forløb i december 2007 til 207 forløb i maj Tabel 8: Udvikling i antal forløb fordelt på varigheder Dec 2007 Jan 2008 Feb 2008 Mar 2008 Apr 2008 Maj 2008 Udvikling Dec-maj 0-4 uger ,3% 5-13 uger ,1% uger ,0% uger ,0% uger ,8% 1-2 år ,2% 2-3 år ,5% Over 3 år % I alt ,9% Kilde: Jobindsats.dk Side 12 af 41

13 Figur 7: Udvikling i antal forløb fordelt på varigheder Antal forløb uger 5-13 uger uger uger uger 1-2 år 2-3 år over 3 år 50 0 dec 2007 jan 2008 feb 2008 mar 2008 apr 2008 maj 2008 Kilde: Jobindsats.dk Mange sygemeldte i alderen år, særligt for varigheder over 26 uger Godt 60 pct. af sygedagpengemodtagerne befinder sig i alderen år. Ved forløb med en varighed på over 26 uger er billedet endnu mere udtalt: her tegner de årige sig for knap 65 pct. af forløbene. 43 pct. af kvinderne og 38 pct. af mændene i alderen år har været sygemeldt i over 26 uger. Tabel 9: Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen, alder og køn, maj uger 5-13 uger uger uger uger år år år år 60+ år Alder i alt 1-2 år Over 2 år Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Total Kilde: Jobindsats.dk Stor andel kvinder, særligt for varigheder over 14 uger Som illustreret i figur 8 er der, med undtagelse af aldersgruppen 60+ år, en markant større andel kvinder end mænd med sygedagpengeforløb. Groft sagt stiger andelen af kvinder med forløbenes varighed: mens kønsfordelingen er stort set ligelig for varigheder på 0-4 uger og også forholdsvis ligelig for 5-13 uger, er der en klar forskel for varigheder på 14 uger og derover. Her tegner kvinderne sig for 62,9 pct. af forløbene. Stor andel indvandrere fra ikke-vestlige lande i forløb med varigheder over 14 uger Mens indvandrere fra ikke-vestlige lande blot udgør 4,2 pct. af befolkningen i alderen år i Næstved Kommune, tegner de sig for 7,8 pct. af alle sygedagpengeforløb over 14 uger. Kønsfordelingen er stort set ligelig, dog med undtagelse af varighed på uger, hvor der udelukkende er kvinder (8 forløb). Side 13 af 41

14 Figur 8: Sygedagpengeforløb fordelt på varigheder, køn og alder, maj 2008 Antal forløb Over 3 år 2-3 år 1-2 år uger uger uger 5-13 uger 0-4 uger 50 0 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd år år år år 60+ år Kilde: Jobindsats.dk Stor andel af de sygemeldte er offentlig ansat ved Næstved Kommune En meget stor andel af personerne med sygedagpengeforløb i perioden januar til juli 2008 er offentlig ansat ved Næstved Kommune. Ud af i alt forløb stammer de således fra Næstved Kommune, svarende til knap hvert femte forløb. Det skal dog bemærkes, at Næstved Kommune også er den arbejdsplads, der har flest beskæftigede borgere fra kommunen. Der er ikke tilgængelige data for, hvor mange af Næstved Kommunes borgere, der også er ansat ved Næstved Kommune, men af nedenstående tabel fremgår det, at der i 2007 var ansat personer på fuldtid og 612 personer på deltid i Næstved Kommune, hvoraf en del altså kan være bosat uden for Næstved Kommune. Hvis det antages, at samtlige ansatte ved Næstved Kommune også er bosiddende i kommunen, har der gennemsnitligt været et sygedagpengeforløb for omkring hvert femte ansættelsesforhold dog med det forbehold, at én person kan tegne sig for flere forløb. Tabel 10: Arbejdspladser i Næstved Kommune, 2007 Antal personer Heltid Stat 1219 Sociale kasser og fonde 16 Amter 4037 Kommuner 5932 Offentlige selskaber mv. 769 Privat Udenlands sektoren 0 Uoplyst sektor 0 Deltid Stat 188 Sociale kasser og fonde 0 Amter 320 Kommuner 612 Offentlige selskaber mv. 60 Privat 2946 Udenlands sektoren 0 Uoplyst sektor 0 Kilde: Danmarks Statistik Opsamling: Udfordringer i forhold til Ministermål 2 Sygedagpengemodtagere Stigning i den gennemsnitlige varighed (især stigning i antal forløb på uger) Mange sygemeldte i alderen år, særligt for varigheder over 26 uger Stor andel kvinder, særligt for varigheder over 14 uger Stor andel indvandrere fra ikke-vestlige lande i forløb med varigheder over 14 uger Stor andel af de sygemeldte er ansat ved Næstved Kommune Side 14 af 41

15 3.3.3 Ministermål 3: Unge i alderen år Ungeledigheden har været inde i en positiv udvikling gennem det meste af I november 2007 var det således lykkedes at nedbringe antallet af unge ledige til i alt 554 fuldtidspersoner (fordelt på 117 forsikrede ledige og 437 ikke-forsikrede ledige). Tabel 11: Udviklingen i ungeledigheden, marts 2007-marts 2008 Fuldtidspersoner Marts Marts Udvikling Forsikrede ledige ,2% Kontanthjælp mv ,6% I alt ,8% Kilde: Jobindsats.dk Gennem det seneste halve år har der imidlertid været tendens til stigning, således at antallet af unge ledige i marts 2008 var på 648 fuldtidspersoner (157 forsikrede ledige og 491 ikke-forsikrede ledige), jf. tabel 11 og figur 9. Figur 9: Udviklingen i ungeledigheden Antal fuldtidsledige mar-07 apr-07 Kilde: Jobindsats.dk Unge forsikrede ledige Flest ledige kvinder Ved udgangen af 2007 var der næsten dobbelt så mange unge kvindelige som mandlige forsikrede ledige. I starten af 2008 var der en voldsom stigning i antallet af unge mandlige forsikrede ledige, og i marts 2008 var fordelingen mellem kønnene stort set ligelig. I perioden marts til juni 2008 har der været en særdeles positiv udvikling blandt de ledige unge mænd, som er blevet nedbragt fra 77 til 48 fuldtidspersoner. Også blandt kvinderne har udviklingen været positiv med en reduktion fra 83 til 65 fuldtidspersoner. I juni 2008 tegnede kvinderne sig således for 58 pct. og mændene for 42 pct. af de ledige forsikrede unge. Tabel 12: Udviklingen for unge forsikrede ledige, december 2007 juni 2008 Dec 2007 Mar 2008 April 2008 Maj 2008 Jun 2008 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd år år I alt Total Kilde: Jobindsats.dk Forsørgelsesgrundlag i alt A-dagpenge Kontanthjælp mv. maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 Side 15 af 41

16 Tabel 13: Forsikrede ledige, antal fuldtidspersoner, juni 2008 Kvinder Mænd Køn i alt Matchgruppe år år I alt Matchgruppe år år I alt Matchgruppe år år I alt Matchgruppe 1-3 (ikke matchkategoriseret) år år I alt I alt Kilde: Jobindsats.dk Stor andel i matchgruppe 1 og 2 Hovedparten af de forsikrede ledige unge befinder sig i matchgruppe 1 (43 pct.) og 2 (44 pct.), jf. tabel 13, og er dermed vurderet til umiddelbart eller i høj grad at matche arbejdsmarkedets behov. Mange kvinder i matchgruppe 2 i alderen år Mens fordelingen hvad angår både alder og køn er stort set ligelig for de ledige forsikrede unge i matchgruppe 1, er der en klar overrepræsentation af kvinder i alderen år i matchgruppe 2. Kvinderne i denne aldersgruppe udgør således 54 pct. alle ledige i matchgruppe 2 og 82 pct. af kvinderne i matchgruppen. Unge ikke-forsikrede ledige Gruppen af unge ikke-forsikrede ledige består af tre persongrupper: kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere. Som det fremgår af figur 10 og tabel 14, udgjorde kontanthjælpsmodtagere med 475 fuldtidspersoner hovedparten af ungegruppen i april 2008, mens antallet af starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere var henholdsvis 10 og 9 fuldtidspersoner. I det følgende vil fokus derfor være på gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere. Figur 10: Unge ikke-forsikrede ledige, antal fuldtidspersoner, april 2008 Kontanthjælp Starthjælp Intro.ydelse 96% Tabel 14: Unge ikke-forsikrede ledige, antal fuldtidspersoner, april 2008 Kvinder Mænd I alt Kontanthjælp Starthjælp Introduktionsydelse I alt Kilde: Jobindsats.dk 2% 2% Kilde: Jobindsats.dk Stigning i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere, særligt i alderen år I perioden fra december 2007 til april 2008 har der været en stigning i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere på knap 10 pct. (42 fuldtidspersoner), som primært skyldes en stor vækst i antallet af ledige unge af begge køn i alderen år. Mange ledige unge kvinder, især i aldersgruppen år Der er en overrepræsentation af kvinder (58 pct.) blandt de unge kontanthjælpsmodtagere. Særligt er der mange kvindelige kontanthjælpsmodtagere i alderen år og denne gruppe tegner sig således for 66 pct. af de unge kvindelige kontanthjælpsmodtagere. Side 16 af 41

17 Tabel 15: Udviklingen i unge kontanthjælpsmodtagere, fuldtidspersoner. Dec 2007 Jan 2008 Feb 2008 Mar 2008 Apr 2008 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd år år I alt Total Kilde: Jobindsats.dk Tabel 16: Kontanthjælpsmodtagere, antal fuldtidspersoner, april 2008 Arbejdsmarkedsparate Matchgruppe 1 Kvinder Mænd Køn i alt år år I alt Matchgruppe år år I alt Matchgruppe år år I alt Arbejdsmarkedsparate I alt Ikke-arbejdsmarkedsparate Matchgruppe 4 Kvinder Mænd Køn i alt år år I alt Matchgruppe år år I alt Matchgruppe 4-5 (ikke-matchkategoriserede) år år I alt Ikke-arbejdsmarkedsparate I alt Kilde: Jobindsats.dk To tredjedele af de unge kontanthjælpsmodtagere er arbejdsmarkedsparate Knap 2/3 af de unge kontanthjælpsmodtagere er placeret i matchgruppe 1 til 3. Heraf er 33 pct. i matchgruppe 1 (matcher umiddelbart arbejdsmarkedets behov), 49 pct. i matchgruppe 2 (matcher i høj grad arbejdsmarkedets behov) og 18 pct. i matchgruppe 3 (matcher delvist arbejdsmarkedets behov). I matchgruppe 1 er kønsfordelingen stort set ligelig, mens der er en markant overrepræsentation af kvinder i matchgruppe 2 og 3, jf. tabel 16. Hovedparten af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er i matchgruppe 4 I april 2008 var der i alt 197 fuldtidspersoner i matchgruppe 4 og 5. Størstedelen af disse (88 pct.) befinder sig i matchgruppe 4 og har således lav grad af match med arbejdsmarkedets behov. Side 17 af 41

18 Uddannelsesstruktur Unge i Næstved Kommune har lavere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet Som det fremgår af tabel 17 er uddannelsesniveauet for de unge i Næstved noget lavere end landsgennemsnittet. Således har godt halvdelen (50,9 pct.) af de unge i Næstved Kommune grundskole som højest fuldførte uddannelse på landsplan er tallet 44,9 pct. I Næstved Kommune er der 16,5 pct. af de unge, der har almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse som den højest fuldførte. Dette tal er på landsplan 20,9 pct. Andelen af unge, der har erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, er med 21,3 pct. højere i Næstved Kommune end på landsplan (17,1 pct.). Endelig er der en markant større andel på landsplan, som har gennemført en bachelor og/eller lang videregående uddannelse. Det skal dog bemærkes, at dette ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der er en mindre andel af de unge, der stammer fra Næstved, som gennemfører en bachelor- og/eller en lang videregående uddannelse. Næstved Kommune har ikke uddannelsesinstitutioner, der tilbyder lange videregående uddannelser, og mange unge vælger formentlig at fraflytte kommunen, mens de tager deres uddannelse og bliver måske boende i nærheden af uddannelsesstedet efter endt uddannelse. Tabel 17: årige efter højest fuldførte uddannelse, 2007 Næstved Antal Næstved andel Danmark andel Grundskole ,9% 44,9% Almengymnasial uddannelse ,3% 15,0% Erhvervsgymnasial uddannelse 729 6,2% 5,9% Erhvervsfaglig praktik- og hovedforløb ,3% 17,1% Kort videregående uddannelse 273 2,3% 2,5% Mellemlang videregående uddannelse 568 4,8% 4,2% Bachelor 90 0,8% 3,3% Lang videregående uddannelse 74 0,6% 2,1% Uddannelse uoplyst 333 2,8% 5,0% I alt % 100% Kilde: Jobindsats.dk Opsamling: Udfordringer i forhold til Ministermål 3 Unge i alderen år Generelt: Uddannelsesniveau o Unge i Næstved Kommune har lavere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet Unge forsikrede ledige o Hovedparten af de unge forsikrede ledige er i matchgruppe 1 og 2 o Stor andel kvinder, særligt i matchgruppe 2 (i alderen år) Unge ikke-forsikrede ledige o Stigning i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere, særligt i alderen år o Mange ledige unge kvinder, især i aldersgruppen år o To tredjedele af de unge kontanthjælpsmodtagere er arbejdsmarkedsparate (matchgruppe 1-3) o Hovedparten af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er i matchgruppe 4 Side 18 af 41

19 4. Den borgerrettede indsats Udgangspunktet for den borgerrettede indsats er som tidligere nævnt lovgivningen på området. Herudover skal indsatsen efterleve de politikker i kommunen, der har relevans for den beskæftigelsesrettede indsats. Og endelig skal den borgerrettede indsats hænge sammen med Jobcenter Næstveds mission. 4.1 Målhierarki Som det fremgår af figuren nedenfor, forventer Jobcenter Næstved, at en styrket indsats i forhold til prioriterede målgrupper vil indfri både beskæftigelsesministerens mål samt jobcentrets og kommunens egne overordnede mål. Figur 11 Side 19 af 41

20 4.2 Fokusområder i 2009 Jobcenter Næstved har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i forhold til samtlige ledige og sygemeldte borgere i Næstved Kommune. På baggrund af de beskrevne udfordringer (se afsnit 3) er det politisk besluttet, at Jobcenter Næstved i 2009 skal sætte ekstra fokus på følgende målgrupper for at sikre opfyldelse af Beskæftigelsesministerens tre mål: Forsikrede ledige Kvindelige kontant- og starthjælpsmodtagere (30-39 år) Personer på ledighedsydelse Sygemeldte borgere Unge (i alderen år) Ministermål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammen-hængende ledighed bliver nedbragt. Fokusområde 1A: Forsikrede ledige I forhold til at nedbringe arbejdskraftreserven har Jobcenter Næstved valgt at sætte fokus på gruppen af forsikrede ledige. Dette sker for at sikre, at denne gruppe ledige får den rette vejledning og de rette tilbud til at få fodfæste på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, så gruppen forbliver aktive og derved attraktive for arbejdsgiverne. Fokusområde 1B: Kvindelige kontant- og starthjælpsmodtagere (30 39 år) Jobcenter Næstved har endvidere valgt at sætte fokus på de kvindelige kontant- og starthjælpsmodtagere. Der er en markant overrepræsentation af denne gruppe i alderen år i arbejdskraftreserven, og der er således behov for en styrket indsats. I forhold til gruppen af ledige kvindelige kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år har Jobcenter Næstved valgt at sætte fokus på denne gruppe under ministermål 3 De unge. En styrket indsats over for de unge kontant- og starthjælpsmodtagere vil naturligvis medvirke til en nedbringelse af arbejdskraftreserven og derved have en indirekte indflydelse på opfyldelse af ministermål 1. Fokusområde 1C: Personer på ledighedsydelse Gruppen af personer på ledighedsydelse indgår ikke direkte under ministerens mål 1, men Jobcenter Næstved mener, at der er behov for et styrket fokus på den skjulte arbejdskraft, som disse personer er i besiddelse af. Ministermål 2: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Fokusområde 2: Sygemeldte borgere For at opfylde ministerens mål 2 ønsker Jobcenter Næstved fortsat at have et særligt fokus på gruppen af sygemeldte borgere. Der er fortsat behov for en styrket indsats både en tidlig indsats samt en indsats i forhold til gruppen af længerevarende sygemeldte borgere. Ministermål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Fokusområde 3: Unge (i alderen år) For at sikre opfyldelse af ministerens mål 3 har Jobcenter Næstved valgt at sætte fokus på hele gruppen af unge. Indsatsen i forhold til de unge vil dog være forskellig afhængig af ydelse, matchkategorisering samt den unges behov. Side 20 af 41

21 5. Mål og strategier i forhold til den borgerrettede indsats I dette afsnit præsenteres målene og de planlagte strategier i forhold til fokusområderne i Indsatserne vil efterfølgende blive beskrevet i en Indsatsplan, der udarbejdes i efteråret Med udgangspunkt i medborgerskabstankegangen ønsker Jobcenter Næstved ikke at sætte særlig fokus på de ledige med en etnisk minoritetsbaggrund, idet disse borgere indgår på lige fod med de øvrige borgere i kommunen ud fra, hvilken ydelse de modtager. Den generelle beskæftigelsesindsats vil i stedet have fokus på anerkendelse af forskellighed som et væsentligt element, og indsatsen i forhold til de ledige med en etnisk minoritetsbaggrund vil således tage udgangspunkt i den enkeltes potentiale og ressourcer samt arbejdsmarkedets behov. Der vil således fortsat være fokus på at iværksætte aktiviteter i forhold til fx manglende sprogkundskaber, manglende tilknytning til det danske arbejdsmarked mv., hvis dette vurderes at være en hindring for at sikre mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. 5.1 Forsikrede ledige Udviklingen i forhold til de forsikrede ledige (a-dagpengemodtagere) har været meget positiv i , men Jobcenter Næstved ønsker alligevel at sætte særligt fokus på gruppen af forsikrede ledige for derved sikre, at denne gruppe fortsat er en attraktiv arbejdskraft for arbejdsgiverne og for at sikre, at denne gruppe matcher arbejdsmarkedets behov i Gruppen af forsikrede ledige er kendetegnet ved: Ufaglærte generelt Mænd over 50 år med smal erhvervserfaring Kvinder mellem år Personer med længerevarende skjult ledighed (pga. sygdom, barsel, orlov mv.) Resultatmål Jobcenter Næstved opstiller følgende resultatmål: Arbejdskraftreserven skal være på max. 180 forsikrede ledige (fuldtidspersoner - bruttoledighed) i december 2009 svarende til et fald på 10 pct. fra december 2008 Strategi: Tidlig og kontinuerlig indsats Med udgangspunkt i missionen Alle i gang til alles bedste vil Jobcenter Næstved videreføre en tidlig og kontinuerlig indsats i forhold til de forsikrede ledige, så de forbliver aktive under hele deres ledighedsperiode. Dette til gavn for både den enkelte ledige og samfundet. Gruppen af unge forsikrede ledige under 25 år uden en ungdomsuddannelse vil blive henvist til ungeindsatsen. Unge forsikrede ledige med en ungdomsuddannelse samt unge forsikrede over 25 år vil være indeholdt i nedenstående strategier. Fokus på Arbejdsmarkedet som mål For at opnå gode resultater og medvirke til at flest mulige forsikrede ledige opnår selvforsørgelse vil Jobcenter Næstved sikre et fokus på Arbejdsmarkedet som mål ved at have fokus på følgende: Tilbud om jobsøgningskursus til de ledige (Ekstern Leverandør) Tilbud om deltagelse i jobklub til de ledige (Ekstern Leverandør) Løbende afholdelse af informationsmøder, hvor de ledige modtager generel information om arbejdsmarkedet, regler mv. Fokus på flaskehalsområderne Henvisning til kontaktforløb hos Anden Aktør Side 21 af 41

22 Fokus på Mennesket som ressource For at sikre anerkendelse af forskellighed og sætte fokus på de forsikrede lediges ressourcer frem for begrænsninger vil Jobcenter Næstved tage udgangspunkt i den enkeltes arbejdskraftpotentiale og sammenholde dette med arbejdsmarkedets behov, når vejen til selvforsørgelse skal fastlægges. Hvis det vurderes, at den ledige er i risiko for langtidsledighed, vil Jobcentret i samarbejde med den ledige iværksætte en tidlig indsats, og der udarbejdes en jobplan indeholdende en beskæftigelsesfremmende aktivitet målrettet jobåbninger på det ordinære arbejdsmarked. I forhold til denne risikogruppe skal der sikres en tæt opfølgning og en håndholdt indsats. Jobplanens tilbud skal afdække og udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Fokus i jobplanen vil således være på en eller flere af følgende tilbud: Vejlednings- og afklaringsforløb Virksomhedspraktik og/eller løntilskud Særlig tilrettelagte projekter Opkvalificerede forløb Tilbud om danskundervisning Fokus på Fælles ansvar for fremtiden I forhold til at sikre et fælles ansvar for fremtiden vil Jobcenter Næstved sætte fokus på et tæt og konstruktivt samarbejde med den enkelte forsikrede ledige. En vellykket indsats forudsætter desuden et godt samarbejde med a-kasserne, Andre Aktører, de Interne/Eksterne Leverandører samt virksomhederne i Næstved og omegn. Jobcenter Næstved ønsker at udarbejde samarbejdsaftaler med samtlige a-kasser og forbund med relation til jobcentret. Samarbejdsaftalerne skal blandt andet medvirke til at sikre et godt og konstruktivt samarbejde mellem jobcentret, a-kasserne og forbundene i forhold til gruppen af forsikrede ledige. I samarbejdsaftalen fastlægges rollefordelingen mellem a-kassen, jobcentret og forbundene i en række konkrete situationer. Dette skal bidrage til en fælles indsats via en optimal tilrettelæggelse af indsatsen i henholdsvis jobcentret, a-kasserne og forbundene. Samarbejdet bygger på en erkendelse af, at borgeren/medlemmet og dermed også parterne, opnår bedst mulige resultater ved fælles tidlig og målrettet indsats, hvor både vilje og evne til samarbejde er til stede. Et tillidsfuldt og effektivt samarbejde på medarbejderniveau mellem ansatte i jobcentret og ansatte i a-kasserne/forbundene er den bedste forudsætning for at sikre et Fælles ansvar for fremtiden og den enkelte ledige. Jobcenter Næstved arbejder på nuværende tidspunkt sammen med repræsentanter fra LO, der forhandler på vegne af en stor gruppe a-kasser og forbund for at færdiggøre første udkast til en samarbejdsaftale. Samarbejde med Andre Aktører (AA) og Interne/Eksterne Leverandører (IL/EL) Jobcenter Næstved fastlægger i slutningen af 2008 en strategi for, hvordan jobcentret ønsker at samarbejde med Anden Aktør og Intern/Ekstern Leverandør i LVU-udbudet (Længerevarende videregående uddannelse) LVU-udbudet er et landsdækkende obligatorisk tilbud til alle LVU ere. Det betyder, at alle ledige med en længerevarende videregående uddannelse (min. 5-6 års varighed) skal henvises til kontaktforløb hos Anden Aktør (LVU-kontaktforløbet). Anden Aktør kan få overdraget myndighedsrollen og overtager derved ansvaret for hele indsatsen i 52 uger. LVU ere med risiko for længerevarende ledighed, der har behov for en særlig og tidlig indsats, skal lægges ud efter 4 måneders sammenlagt ledighed. Alle øvrige LVU ere skal lægges ud efter 7 måneders sammenlagt ledighed. Side 22 af 41