Fred Terror Krig. Ikke Vold. Civil Ulydighed. Mål Midler metoder reaktioner. Udgangspunkt? Modstandsmanden «Lille Johns» erfaringer og holdninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fred Terror Krig. Ikke Vold. Civil Ulydighed. Mål Midler metoder reaktioner. Udgangspunkt? Modstandsmanden «Lille Johns» erfaringer og holdninger"

Transkript

1 Fred Terror Krig Ikke Vold Civil Ulydighed Mål Midler metoder reaktioner Udgangspunkt? Modstandsmanden «Lille Johns» erfaringer og holdninger

2 Fred Terror Krig Ikke Vold; Civil Ulydighed Mål Midler metoder reaktioner 2010 Aage Staffe og Forlaget Ådalen ISBN: Udgivet af: Forlaget Ådalen Søsvinget Egå Tlf Fotos: Aage Staffe. Forfatterens hjemmesider: Her finder du bøgerne som PDF filer. Kopiering kun tilladt i undervisningsøjemed med kildehenvisning. Medforfatter til Af samme forfatter En smededreng går til modstand. Åndssvag? tilladt? Hvordan? Livet i Danmark I II III Vagabond i Europas ruiner; ung af alder gammel af sind Isvintre før og nu Rejser bag Jerntæppet i De Kolde Krigs første år 1985 Indtryk Bangladesh Indtryk Burma Myanmar 2012

3 Fred Terror Krig Tyskland Europa Besættelsestidens historie I - 6. Bind 1: Besættelsestidens historie I. Bind 2: Besættelsestidens historie II Bind 3: Besættelsestidens historie III Bind 4: Besættelsestidens historie IV Bind 5: Besættelsestidens historie V. Krigens sidste dage. Bind 6: Besættelsestidens historie VI. Krigen efter krigen. Bind 7: Gentager historien sig. Fred og sikkerhed. Bind 8: Ikke -Vold; Civil Ulydighed; Mål - Midler - Metoder Reaktioner. For enkelte illustrationer har det ikke været muligt at finde frem til den rette ophavretsindehaver. Såfremt jeg på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav vil selvfølgelig blive honoreret, som havde jeg indhentet tilladelse i forvejen. Bogen omfatter desuden private fotos samt illustrationer fra bøger og blade udkommet illegalt under den tyske besættelse. Billeder og illustrationer er stillet til rådighed af: Frihedsmuseet, Københavns Bymuseum, Fredsakademiet, Tidsskriftet Håndslag, Randers Byarkiv, Nakskov Lokalhistoriske Arkiv, Arbejderbevægelsens Billedarkiv (ABBA), Brande Museum, Nationalmuseet, Tidsskriftet Håndslag, Arbeitermuseum Berlin, Berlins Tekniske Museum, Danmarks Tekniske Museum, Politiets Museum Kbh., Arbejds- og fabrikstilsynet, Murersvendenes Aktieselskab, Polakkasernen i Rødby.

4 Indhold Indhold 4-6 Husk Tænk lige på 7 To slags angst 8 Forord: En tanke en messe værd? 9 Kapitel 1 12 Den menneskelige natur? 12 Dogmer 12 Former for konflikter 12 Børns lege 13 Unges vold 13 Ballademagere politisk bevidste unge 14 Den offentlige mening 14 Sociale forhold 14 Militære krige 15 Lydstater - vasalstater 16 Militærdiktatur - militærjunta 17 Mål for militære aktioner - krige 17 Militærnægtelse værnepligt-værnetvang 18 Kriges ofre omkostninger 19 Kriges værktøjer - militærstrategi 20 Kriges efterslæb 21 Civile ofre 21 Civilisters krige 22 Den Spanske Borgerkrig 23 Terror fordømmes af de fleste. 23 En væbnet voldelig partisankrig 24 En partisankrigs præmisser 24 En partisankrig er nådesløs 25 Modstandskamp - frihedskamp 25 Personlige grænseværdier og krav. 27 Gidsler: 27 Likvidering af stikkere: 28 Frihedskamp-ikke-vold og civil ulydighed 29 Kan terror bekæmpes? 31 Hvad er terrorens formål? 31 Kunne IKKE-VOLD have stoppet Hitler? 33 Fremtidens terrorbekæmpelse 35 Bekæmpelse tortur straf 35 Konfliktløsning 36 Kapitel 2 37 Gandhis barndom ungdom 38 Vigtige begivenheder i Ghandhis liv 39 Første ophold i Sydafrika 41 Boerkrigen 42 Andet ophold i Sydafrika Registreringsloven : Tilbage i Indien 46 Fæstebønder bedrages 47 Økonomisk boykot 48 Gandhi kæmpede for kvindernes frigørelse 48 Første Verdenskrig Massakren i Amritsar 49 Kampagne: Frihed i løbet af et år 50 Vicekongen indkalder på skrømt til møde 51 National uafhængighedsdag 51 Med faste som eneste våben Valgsejr for den nye forfatning 56 4

5 Indhold 1946 Borgerkrig? Calcuttamassakren 56 Gandhi om løsning af konflikter 57 Kapitel 3 59 Martin Luther King 59 Den hvide mands terror: Ku Klux Klan 63 Sorte Yngler som rotter 67 Sorte er dummere end hvide 67 Marchen til Montgomery, Alabama 68 Busboykot 71 Uddannelse i civil ulydighed: 72 Birmingham Brev fra fængslet i Birmingham 76 USA og den ganske verden gik i chock 79 Var en borgerkrig på vej? 80 Var dette et farvel til Ikke-Vold? 80 Marchen til Washington 80 Begravelsen 81 Kapitel 4 83 Nelson Mandela 83 Historisk tilbageblik. 83 Registreringslov 88 Lov om adskilt beboelse 89 Lov om pas og samordning af dokumenter 89 Lov om Bantu - uddannelse: 90 Lov om adskilte faciliteter 90 Lov om Bantu selvstyre Sharpeville massakren 90 Lov om bekæmpelse af kommunisme 91 Væbnet kamp? Farvel til ikkevold? 92 International boykot moralsk oprustning? 93 Sydafrika erklæres i undtagelsestilstand 95 Håbet var fred 96 Kapitel 5 99 Ikke-voldelige aktionsformer 99 Økonomisk boykot for at beskytte miljøet 103 Økonomisk boykot mod racisme 103 Mod atomkraft 104 Atomkraftværkerne er sikre 110 Protester på internationalt plan 112 Aktion mod tysk atomkraftværk 114 Kapitel Kemiske påvirkninger i hverdagen 115 Kemiske langtidsvirkninger 115 Aflivning af koncentrationslejrfanger 117 Sovemedicin 117 Vietnamkrigen: Kort oversigt 119 Kemisk krigsførelse - forurening 120 Seveso 123 Nedbrydning af dioxin 124 Stålvalseværket i Frederiksværk 126 Bhopal December Uddrag af et offers oplevelse 131 Epoxy - En amatørs oplevelse 135 Hjerneskader letfordampelige væsker 138 5

6 Indhold Aktioner for at bevare naturen 140 Grindehvaler 143 Atomtruslen - Barsebäck Kapitel Eksport af arbejde til ulande 145 Aktioner til lands og til vands 146 Aktivist dræbt 147 Aktioner mod prøvesprængninger 147 Endnu en anti - atomvåben bevægelse 148 Civil ulydighed indkaldelsesordrer 151 Vietnamkrigen i Danmark 153 Atomalderen - spredning af atomvåben 156 Radioaktiv forurening 156 Atomraketter udstationeres i Vesteuropa 158 Trident - Plougshares Bring crime into light 159 Maytime er færdig 160 Tanker bag tremmer af Ulla Røder 161 Kapitel Oprustningens omkostninger 163 Polen 164 Ungarn 165 De røde nellikers revolution 167 Tjekkoslovakiet Østtyskland DDR - Berlin-murens fald 172 Hvordan styrede man et folk? 173 Dansk ambassade udleverer flygtninge 174 Den danske ambassadebesættelse 176 En ukonventionel ordning 177 Fløjlsrevolution eller væbnet konflikt? 179 Kapitel Demonstrationer 181 Miljøorganisationer 188 Metoder formål specialer resultater 190 Krav til ikkevoldelig aktivist? 190 Konflikter på arbejdsmarkedet. 191 Arbejdsgivernes reaktionsmønstre 191 Arbejderes kampmidler og metoder 192 Arbejd efter reglerne 192 Lovligt varslede konflikter 192 Blokader civil ulydighed 193 Illegale blokader privat initiativ 193 Sympatistrejker 194 Selvtægt? Eller? 194 Kapitel Nytter det? 198 Græsrodsbevægelsers mål? 198 Græsrodsbevægelsers metoder? 198 Græsrodsbevægelsers midler? 199 Fagbevægelsen nationalt og internationalt 199 Magtens metoder 200 Industrien 201 Resultater på lang sigt? 201 Stikordsregister Personregister Organisationsregister Litteraturliste 216 6

7 Husk Tænk lige på Temabøgerne skal læses med to par briller. Drengens: For at belyse baggrunden for hændelser, som han oplevede dem Den gamle mands: Hans synspunkter erfaringer og holdninger, er præget af, at han kan se dem i bagklogskabens bakspejl Det kunne drengen ikke, han måtte stole på sin egen personlige opfattelse af ret og vrang, handle derefter og tage øretæverne i den rækkefølge, de indfandt sig. Dette er mit forsøg på at gøre dig bedre i stand til at forstå, hvorfor han og andre unge gik til modstand mod en knusende overmagt; hans muligheder og dermed modstandskampens forløb. Personlige data: Aage Staffe, født Begge forældre var politisk aktive og hjalp tyske flygtninge før og under krigen. Aage gik ud af skolen i 1942 og kom i smedelære. Levede siden illegalt og i 540 dage og nætter er han beredt til at tage sit liv. Han vil ikke arresteres levende og tæves ihjel af de tyske bødler. Og hvorfor så det? Naturligvis var han bange for tortur, naturligvis var han bange for at blive henrettet, men den største angst var, at han skulle bukke under og røbe kammerater og venner, som havde hjulpet ham. Den spaniensfrivillige Aage Nielsen kunne ikke stå for mosten, hvordan skulle lille jeg så kunne? Kammeraters skæbne var for skræmmende. 7

8 To slags angst Ikke angsten for den hurtige død uden tid til at mindes og glædes uden tid til at takke de mange, du stolede på, men angsten for den langsomme død med tid til at pines og græmmes med tid til at røbe de mange, der stolede på dig Helmuth Barner Aage Staffe slap i modsætning til mange af sine kammerater så nådigt fra en beskidt krig, at han stadig overvejer, om han skal tro på en Gud, for nogen må have holdt hånden over ham. Han slap med, et skud i benet, en beskadiget ryg efter sprængning af en tysk vagtstue og nedsat hørelse pga. nærkontakt med bomber, og dertil begavet med det invaliderende KZ-syndrom. (Post-traumatisk lidelse.) Efter befrielsen kan han blive løjtnant i det kongelige danske krigsvæsen hyren er rene underbukser, rene sokker, kost, logi og 800 kr. pr. måned. Igen går han i smedelære til 10 kr. pr. uge for 48 timers surt, beskidt arbejde. I en periode er han husvild, logierne er fiskerbåde, parker og husassistenter, der bliver scoret på baller. Lommepenge får han ved at fange vilde katte og skære gamle konservesdåser op i aften- og nattetimer. I tre år vagabonderer han. Han er i Prag under det kommunistiske kup i 1948 og melder sig derefter ud af DKP. Bliver lærer og senere skoleleder indenfor Åndssvageforsorgen. Erklæres 55 år gammel invalid, men arbejder i kortere perioder ulønnet med handicappede i ulande. Fejrede guldbryllup i 1999; diamantbryllup i

9 Forord: En tanke en messe værd? Formålet med denne bog? Jeg forsøger i en meget kortfattet, forenklet og til tider enøjet form at give dig en forståelse for baggrunden for den historiske udvikling, som førte til, at vi fik 2 verdenskrige med kun 25 års mellemrum og globalt stadig må leve i frygt for forringelser af vore værdier i form af livskvalitet en rimelig folkesundhed og en natur vi kan nyde. Årsagerne er ikke et tilfældigt sammenspil af uheldige omstændigheder, men en lang kæde af årsager, hvoraf mange skyldtes menneskelige svigt mod den ondskab, som efterlod en verden med et næsten uoverstigeligt had, nationer og mennesker imellem. Dette had og den herskende intolerance præger stadig vor hverdag, forårsager nye krige og forhindrer opbygningen af en fredelig verden. Den nazistiske racediskrimination eller fremmedhadet kostede alene i Anden Verdenskrig 6 millioner jøder, 2 millioner sigøjnere og et ukendt antal polakker og russere livet. Hertil kommer millioner af ofre for Sovjets udryddelse af politiske modstandere under Stalins diktatoriske styre. Hvis man vil bevare vor natur og er imod undertrykkelse, med den dertil hørende terror vold og krige er en af flere forudsætninger, at man har holdninger en vis viden at man løbende justerer den, og at man gider og tør tage ansvar. Arbejdsmetode Den, der ikke kender historien, må betale for dens gentagelser Det ingenting at gøre er også en handling, der ikke fritager for ansvar Bedste værn mod vold mod terror er et sundt demokrati. Demokratiets største fare er de holdningsløse Jeg har ikke endegyldige løsningsmodeller, men denne bog kan måske være et redskab, som du kan bruge; måske kan du spørge og drøfte problemerne med andre, bedst måske, med dine kammerater. 9

10 Med dem kan du forsøge at finde frem til dine personlige holdninger, som du kan bruge i et forsøg på at give dit bidrag, stort eller småt for at være med til at skabe en bedre verden. Du skal altid huske på, at uanset hvad andre mener, tænker og tror, så er du noget og dermed har også dine holdninger og handlinger betydning. Også du har ansvar. Ofte sker de små ting i vor hverdag, uden at vi lægger mærke til det; men er man bevidst om diskriminering og undertrykkelsen i dens mange former kan man ofte imødegå den, og dermed bekæmpe den. Hvis alle gør bare lidt; kan både du og de kommende generationer få en bedre tilværelse. Det nytter noget. Her sidder jeg i dag 84 år gammel og siger gudskelov og tak, du har haft et svært, men godt liv, dit liv har haft kvalitet, for du tog stilling, du handlede, du tog ansvar. Derfor synes jeg selv, at mit liv har haft kvalitet, haft indhold. Jeg kan gå til spejlet og se mig selv i øjnene, min selvrespekt er bevaret. Er du i det følgende uenig med mig, er det bedre end ingenting, for så har du da en holdning. Lidt hjælp til dig; intolerance med det dertil hørende fremmedhad kan du finde både nationalt, indenfor et lands grænser, i din dagligdag og internationalt ude i den store verden. Fremmedhad har således ingen grænser. Intolerance er grundstenen for al vold, blot et af flere midler for undertrykkelse. George Orwell 1984 Den, der kontrollerer fortiden bestemmer fremtiden 10

11 Et offer for giftkatastrofen i Bhopal i Indien Protestmarcher frelste Danmark for atomkraftværker. Greenpeace protesterer mod forgiftningerne 11

12 Kapitel 1 Den menneskelige natur? Dogmer Former for konflikter Når konflikters opståen diskuteres, høres ofte: At mennesket i lighed med dyr vil forsøge med magt at beskytte sig, sit yngel og sine territorier (værdier) med magtmidler. Flere dyrearter forsøger dog først med skræmmemidler at undgå kamp (vold) og dermed spare sig selv for et evt. nederlag med svære skader. Denne adfærd forklares gerne med individets nedarvede instinkter eller drifter for eksempel sexual-, selvopholdesdrift jagtinstinktet alt i alt bestræbelser på at overleve. Darwins teori ikke at forglemme: Kun den stærkeste overlever. Martin Luther råbte fra kirketrappen i Worms: Mennesket er i bund og grund slet. Opfører mennesket sig godt, er det Vorherre Jesu Kristus skyld. Dette dogme kan vel umiddelbart tolkes som, at menneskehedens børn er født onde og primært plejer egne snævre interesser og ganske har glemt budskabet om næstekærlighed. At det enkelte menneske har pligt til at forsvare sig mod overfald. Dette gælder såvel på gadeplan som i nationale sammenhænge. Bliver mit land angrebet, er det min pligt at forsvare det og mine kære. En limpind mange er hoppet på. Summen af disse få vedtagne dogmer udmønter sig i de fleste samfund i den opdragelse børn og unge får. Hvilket direkte kan aflæses i børne- og ungdomsorganisationers formålsbeskrivelse og struktur. Eksempler: Spejderbevægelsen Hitler Jugend. 12

13 Nærmiljøet (Andedammen) Husspektakler kan spænde fra slagsmål mellem samboende, mellem ægtefæller ofte forårsaget af mandens kvindeundertrykkende hustruvold. I de senere år er flere ægtemænd blevet myrdet af deres kvindelige partnere, når mandens vold, druk og undertrykkelse var blevet uudholdelig. Årsagerne kan ofte have baggrund i jalousi, utroskab og social nød. Forældres konflikter har som konsekvens en naturlig, afsmittende virkning på børnene. Tallene for skilsmisser og børn anbragt uden for hjemmet er steget foruroligende i de sidste årtier. Børns lege som nybagt far var jeg ret overbevist om, at der ikke var særlige forskelle på piger og drenges adfærd i deres lege. Hvis der var forskelle skyldtes det miljøet den opdragelse børnene var udsat for. Men da jeg fik mine egne børn og senere børnebørn måtte jeg sande, at der var markante forskelle mellem de to køn. Drengene sloges på skrømt, de prøvede kræfter, Fælles for begge køn var nok i nogen grad, at de efterlignede de voksne. Pigerne legede med dukker og legede mor far og børn. De kunne mundhugges, men gik kun sjældent over til brug af fysisk vold. Drengen legede cowboys og indianere eller regulær krig. Da jeg altid har været imod at give mine børn legetøjsvåben, måtte drengene bruge deres fantasi, hvorfor selv den usleste pind blev forvandlet til dolk, sværd eller skydevåben. Når jeg som lærer i skolen måtte blande mig i drenges slagsmål, hvor blodet flød, var motivet oftest et spørgsmål om magt, om placering på hønsestigens rangorden, om lederskab. Unges vold Værtshusslagsmål opstår ofte i forbindelse med overdreven brug af sprut eller stoffer i selskab med og i konkurrence om damer. 13

14 Ballademagere politisk bevidste unge I byerne ses i vore dage mindre grupper af unge i nattetimerne på fredage og lørdage. De unge strejfer om i forsøg på at komme i slagsmål med andre grupper af ligesindede. Ved sportskampe kommer Hooligans langvejs fra og provokerer til kæmpeslagsmål med almindelige tilskuere og ordensmagten. Karakteristisk for disse voldsmænd er, at de dyrker volden, hvorfor de anstifter ballade for balladens skyld. De dyrker og søger volden som spændings og underholdningsmoment. Årsagerne til disse former for vold er flere, det kan være mangel på fritidsaktiviteter, arbejdsløshed, frustration som anden generations indvandrere over medborgeres diskrimination, for blot at antyde enkelte årsager. Fælles for disse former for vold er en tiltagende mangel på tolerance og en forråelse, der har gjort brug af våben med dødelig udgang til en næsten daglig begivenhed. Den offentlige mening Vore myndigheder har vanskeligt ved at skelne mellem ballademagere og politisk engagerede unge, hvis måde at demonstrere eller aktionere på ofte fører til voldelige opgør med ordensmagten. Dette gælder eksempelvis for BZ eres (besættelse af tomme boliger) og andre unges kasten med æg eller maling mod førende politikere. Uden at sympatisere på nogen måde med disse brud på demokratiske rettigheder og pligter, kan man om end med besvær finde en undskyldning i mediernes fortielse og forvanskning af kendsgerninger, samt de unges udelukkelse fra at få deres meningstilkendegivelser ud til offentligheden på normal vis. Sociale forhold Her vil jeg blot pege på det tidligere Østtyskland. Efter genforeningen er store befolkningsgrupper kastet ud i arbejdsløshed. Dette og omstillingen til en tilværelse i et demokrati har bevirket en markant forskel i antallet af nynazister i Øst- og Vesttyskland. Flere eksempler på elendige sociale forholds årsag til konflikter undlades i og med, at det vil blive for omfattende. 14

15 Krige Har fundet sted lige så længe mennesket har eksisteret, men deres form har ændret sig i takt med den tekniske udvikling. Dermed er ødelæggelser, lemlæstelser og tab af liv øget. I en krig gælder det om at tilføje fjenden sværest mulige skader med færrest mulige tab af egne styrker. Sagt så det ikke kan misforstås, i en krig gælder det om at gøre modstanderens styrker ukampdygtige det sker ved at pacificere ved at slå ihjel aktive krigsdeltagere er derfor potentielle drabsmænd eller mordere. Billedet illustrerer menneskelig dårskab; to krigsliderlige tåber, der ikke fatter, hvad krig også kan være. Det går måske først op for dem, når sult og sygdomme indfinder sig, når krigens omkostninger skal indfries. Militære krige Her berøres kun centrale hovedpunkter, du kan på www. Fred.dk og finde databaser med facts. Krig kan defineres som: Borgerkrig revolution erobringskrig angrebskrig forsvarskrig fredsbevarende krig og frihedskamp. Betegnelser bruges i flæng med forskellige formål. Spørgsmålet er, om det ikke stort set er det samme fedt? Kejser Napoleons visdomsord ikke at forglemme: Det bedste forsvar er et angreb 15

16 Tænk på krigspropagandaen som med trommer før første Verdenskrig forsøgte at skabe frygt, angst for de fæle russere hos den menige tysker. Dermed skabte militaristerne begrundelsen for et stærkt «forsvar.» Oprustning og formering af store hærstyrker var en tvingende nødvendighed for at kunne forsvare sig, sin familie og sit fædreland, påstod man. Samtidig planlagde den tyske generalstab angreb på Belgien og Frankrig, disse to lande blev de tyske styrkers første angrebsmål, de fæle russere blev glemt for en stund. Militære krige foretages af enheder, som finansieres af en eller flere magthavere. Våben udvikles kontinuerligt for at kunne stå mål med den erklærede fjendes. Ledelsen af hærstyrker er professionelle, officerer, de er lønnede = lejesoldater. Den menige soldat kan være frivillig, værnepligtig eller lejesoldat, alle uddannet til at ødelægge og myrde med maksimal effekt. Den procentvise fordeling mellem disse tre kategorier og militærnægtere afhænger af arbejdsløshed, propagandaens virkninger og krigens «popularitet» i folket. Militære styrker Oprindeligt indskrænkedes disse til kun at omfatte landmilitære styrker, men i takt med den tekniske udvikling omfatter de i vore dage også flåde og luftstyrker. De militære styrkers øverste ledelse benytter ofte noget misvisende betegnelsen Forsvarsministerium og Forsvarskommando. En stats indre og ydre magt (kan læses som undertrykkelse nationalt og internationalt) er afhængig af det militære magtapparat. Bevarelse af en stats indre ro og orden forvaltes gerne af pseudomilitære politiformationer og af specielle hærstyrker. Eksempelvis Nationalgarden i USA. Lydstater - vasalstater Særligt under Den Kolde Krig oprettede supermagterne militærbaser i ulande. Man indsatte og indsætter stadig marionetfigurer (diktatorer præsidenter) i et undertrykkende styre, som ofte af vore medier betegnes som værende et demokrati. 16

17 Militær uddannelse samt levering af nyeste våben blev ydet af stormagter. Leverancerne bar ofte betegnelsen ulandshjælp. Problematikken illustreres bedst ved borgerkrigen i Etiopien, hvor de militære styrker rådede over de mest moderne og kostbareste våben, medens befolkningerne led sultedøden. En smagsprøve på omfanget Militærdiktatur militærjunta En eller flere officerer ekstremister kan ved kup sikre sig magt, således at de kan pleje egne snævre interesser, det skete i: Algier 1961, Argentina 1930, 1943, 1955, ; Bolivia 1971, 1979; Brasilien 1964; Burma 1962; Cambodja 1970; Chile 1891, 1973; Cuba 1952; Egypten 1952, 1954; El Salvador 1944; England 1653; Grækenland 1925, 1967; Haiti 1986; Indonesien 1965; Libanon 1975; Nicaragua 1899; Panama 1903; Polen 1926; Portugal 1926, 1974; Sydvietnam 1963; Syrien 1949, 1966; Thailand 1933; Tyrkiet 1960; Tyskland 1920, 1923; Uganda Diktaturer regerer oftest ved undtagelseslovgivning, i dag betegnet som terrorlovgivning, hvor de borgerlige rettigheder er sat ud af funktion. Mål for militære aktioner - krige Er alt fra mennesker der antages at have vilje og evne til at gøre modstand. Militære mål inden for en nation falder i fire kategorier: 1. de egentligt militære, operationelle, strategiske mål, 2. de økonomiske, 3. de politiske 4. de psykologiske mål, disse betegnes ofte som nervekrig og kan defineres som terror. Ved voldsanvendelse kan man tilrane sig magt og dermed mulighed for at diskriminere, undertrykke og udbytte. Ved voldsanvendelse ved krig uanset dens art og tilsyneladende formål også ved fredsbevarende krige forbedres gevinsterne i våbenindustrien hos våbenhandlere (dødens købmænd) og i de foretagender, der kan udnytte ressourcerne i erobret område. 17

18 Der er penge i vold krig. Denne påstand dokumenteres bedst ved at kaste et blik på et landkort, der viser forekomsterne af naturrigdomme. Her ligger forklaringen på de kolonikrige, der er ført og stadig føres. Begynd med olie, kobber, uran, og div. tungmetaller som vanadium og kobolt. For god ordens skyld bør du lige tage plantagedrift med. Glem ikke United Fruit Compagnis rolle i Mellemamerika. Oversat til husholdningsdansk: Vold kan tjene storkapitalens snævre interesser. Ofrene for voldsanvendelse er sagesløse civile, ikke blot her og nu, men også i de næste generationer. Eksempler er kolonikrigenes sejrherrers samvittighedsløse grænsedragninger med lineal, hvor kulturer blev splittet og dermed blev den latente årsag til nye krige. Irak og krigene i Afrika er blot nogle af flere eksempler. Militærnægtelse værnepligt - værnetvang En borger, der ikke opfylder sin værnetvang (værnepligt) gennem militærvægring betegnes militærnægter eller desertør. Militærnægtelse er i Danmark en lovfæstet ret, men den kan udføres illegalt ved at udeblive fra indkaldelse, emigration, lydighedsnægtelse, desertering, selvlemlæstelse eller selvmord. I fredstid erstattedes værnepligt i Danmark med aftjening af en forlænget civil værnepligt. Begrundelse for militærnægtelse kan være politisk og/eller religiøs. Der har formodentlig været militærnægtere lige så længe, der har været krige. Under første Verdenskrig var der militærnægtere i alle krigsførende lande, såvel som i en del af de neutrale. Antallet af militærnægtere under Første Verdenskrig var i enkelte lande så stort, at myndighederne gav love om militærnægtelse, da manglen på slagtekvæg ved fronterne blev for stor. Der kom lovgivning om militærnægtelse eksempelvis i Storbritannien i 1916 og i Danmark i I Storbritannien var der omkring militærnægtere under Første Verdenskrig, hvoraf cirka idømtes fængselsstraf som absolutte nægtere eller totalnægtere. Andre gik med til at være arbejdssoldater, forrette civil tjeneste af national betydning eller køre ambulancer. 18

19 Agitation til fordel for militærnægtelse forbydes i USA i 1917 i forbindelse med indførelse af værnepligt. Bemærkelsesværdigt er, at i Danmark kan pacifister ved at nægte at bære våben fritages for at deltage i dansk krigsførelse, men de kan ikke fritages for medansvar for krigsførelsen i og med, at de pr. automatik (betalingsservice) bidrager til krigen ved at 6 % af deres skat inddrages mod deres vilje til militære formål. Denne krigsskat kan ikke med den nuværende lovgivning overføres til fredelige, humanitære formål. Trods ansøgning om omlægning af denne krigsskat til Fredsskat og opfordring til alle Folketingets partier og fredsorganisationer om at skabe lovhjemmel for omlægningen, har ingen taget initiativ. Dette er krænkende, da man må formode, at der indenfor en overskuelig fremtid vil blive rejst anklage mod de ansvarlige for koalitionsstyrkerne for krigsforbrydelser. Oliekrigen i Irak er i strid med Folkeretten og flere konventioner. I de vestlig lande har antallet af militærnægtere i de senere år været støt stigende, hvorfor man i stigende grad må benytte sig af lejesoldater. Kriges ofre omkostninger De indirekte omkostninger er menneskers daglige frygt for et nyt ragnarok. Tolerancetærskler ændres, forråelsen kan aflæses i den stadigt stigende vold og voldsforbrydelsers brutalisering. Drab ved anvendelse af knive og skydevåben er i Danmark et næsten dagligt forekommende fænomen, medens det før Anden Verdenskrig var en sjældenhed. De indirekte omkostninger kan bedst vurderes ved en sammenligning mellem omfanget af et styres militære opbud og den i landet herskende sociale nød. Eksempler: Tidligere Sovjet og USA. Lad os regne Danmarks befolkning til ca. 3 millioner mennesker i mio. mennesker blev mobiliseret, dvs. indkaldt til krigstjeneste, dvs. 21 gange Danmarks befolkning. Heraf blev næsten 9 mio. slået ihjel, svarende til, at alle danskere blev udryddet 3 gange, og at 21 mio., svarende til 7 gange vor befolkning, blev lemlæstede invaliderede. Krigsskat 30 Oliekrigen 22 Fredsskat 30 19

20 Men det var ikke kun på slagmarkerne døden høstede: Kvinder børn unge ældre var også ofre: blev dræbt under krigshandlingerne søfolk og fiskere mistede livet. 4,8 mio. døde, da Den spanske Syge hærgede i Europa. De tyrkiske drab på det armenske folk kostede 1,1 mio. livet. Sult gav næsten 9 mio. mennesker en langsom og smertefuld død, men fyldte godt i lommerne på danske, hensynsløse spekulanter som producerede det værste hundeæde til fantasipriser. Gullaschbaroner var deres stillingsbetegnelse: I folkemunde blev deres kogekar kaldt gullaschkanoner. Russiske ofre for krigshandlinger: inkl. borgerkrigen plus lemlæstede plus invalider. Ofrenes tal var Danmarks befolkning mere end 3 gange Krigen havde kostet de krigsførende 20 mio. kr. i timen Anden Verdenskrig kostede mellem 56 og 70 millioner livet. Tallene for Asien og Mellemøsten er mere end usikre: Det sandsynlige tal er derfor 70 millioner. Kriges værktøjer - militærstrategi Den svenske våbenfabrikant, og opfinder af det kraftige sprængstof Trotyl, Alfred Nobel sagde i 1892: «Måske vil mine dynamitfabrikker sætte en stopper for alle krige, før jeres fredskongresser. Den dag, to hære kan udslette hinanden på et sekund, vil alle civiliserede nationer vige tilbage fra krig i rædsel». Dette var også en af tankerne bag atomoprustningen. I dag har statsledere i Øst og i Vest erkendt, at en atomkrig ikke kan vindes. Alle vil være tabere. Alligevel fortsatte man, og fortsætter man oprustningen, for stadig lever tanken: Vor klode oplevede og oplever også i dag at stå med våben, der kan udslette den og alt levende, ikke en, men flere gange. Afrustning og demontering af A- og Brintbomber har man talt om i årtier uden andre særlige påviselige resultater end at disse våben er spredt og vil spredes endnu mere til andre nationer. Pakistan Indien Israel Nordkorea og Iran er eksempler herpå. De mange våbentyper, der blev udviklet er karakteristiske ved, at man med fjernstyrede langdistance missiler kan skade maksimalt uden selv at lide særlige tab. 20 Nobel, Alfred 59, 92, 97

21 Nogen udførlig beskrivelse af våbentyper er udeladt, det ville blive for omfattende, derfor henvises du til oplysninger i litteraturlisten og de forskellige organisationers hjemmesider på Internettet. Kriges efterslæb social nød forfald af moral intolerancens højdepunkt I året 2004 fandtes stadig lagre i Frankrig af Sennepsgas fra Første Verdenskrig. Da man ikke kan eller ikke evner at uskadeliggøre giften, er den en latent trussel mod alt liv. Efter Anden Verdenskrig blev enorme mængder giftgas og ammunition dumpet i danske farvande. Eneste konkrete forslag til at uskadeliggøre disse er kommet fra Rusland. Forslaget går som ved katastrofen på atomanlægget i Tjernobyl på at støbe et lag cement hen over gas og ammunition. Civile ofre en del af militærstrategiens omkostninger. Kemisk krig I Vietnam anvendte USA kemiske kampstoffer Agent Orange, som indeholder giften Dioxin. Denne afløvede junglens træer, således at fjenden kunne ses. Virkninger på mennesker og natur var i første fase forekomsten af livstruende sygdomme bl. a. kræft. I anden fase fødtes misfostre. Da der stadig fødes misdannede børn, må man frygte at giften ændrer menneskers og alt levendes arvelige egenskaber. Skadernes omfang er uoverskuelige, da plante og dyreliv også er skadet. Bakteriologiske våben er udviklet og findes i statsmagters lagre, men er endnu kun anvendt i forbindelse med terroraktioner. Under Golfkrigen og nu Oliekrigen i Irak er anvendt depleted ammunition. Denne udsender radioaktiv stråling, hvilket kan aflæses i en unormal stigning i antallet af aborter og fødsler af misfostre. Danske soldater udsendt i FN mission i disse områder har krævet erstatning, ikke kun for skader påført dem selv, men også for deres børn. Erstatningssagen blev slået stort op i medierne, men har nu fundet sin endelige plads under gulvtæpperne. Den mellem unge stadig grovere vold, som udøves i dag kan skyldes, at krigsforbrydelserne og voldsdyrkelsen skaber en ligegyldighed overfor medmenneskers ve og vel. Agent Orange (Dioxin) 121 Sennepsgas 116 Vietnam 37, 118, 152, 163 Tjernobyl 110,

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/ Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/12 2007 Inholdsfortegnelse Analyse af fjendebilledet.. s. 1 Ku Klux Klan (KKK) s. 2 Hvordan bliver billedet brugt og hvilken funktion har det?... s. 2-3 Troværdighed?...

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed.

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. 14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. Og vi forarges. Hvad med de 9 andre? De har da vidst, at det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere