Fred Terror Krig. Ikke Vold. Civil Ulydighed. Mål Midler metoder reaktioner. Udgangspunkt? Modstandsmanden «Lille Johns» erfaringer og holdninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fred Terror Krig. Ikke Vold. Civil Ulydighed. Mål Midler metoder reaktioner. Udgangspunkt? Modstandsmanden «Lille Johns» erfaringer og holdninger"

Transkript

1 Fred Terror Krig Ikke Vold Civil Ulydighed Mål Midler metoder reaktioner Udgangspunkt? Modstandsmanden «Lille Johns» erfaringer og holdninger

2 Fred Terror Krig Ikke Vold; Civil Ulydighed Mål Midler metoder reaktioner 2010 Aage Staffe og Forlaget Ådalen ISBN: Udgivet af: Forlaget Ådalen Søsvinget Egå Tlf Fotos: Aage Staffe. Forfatterens hjemmesider: Her finder du bøgerne som PDF filer. Kopiering kun tilladt i undervisningsøjemed med kildehenvisning. Medforfatter til Af samme forfatter En smededreng går til modstand. Åndssvag? tilladt? Hvordan? Livet i Danmark I II III Vagabond i Europas ruiner; ung af alder gammel af sind Isvintre før og nu Rejser bag Jerntæppet i De Kolde Krigs første år 1985 Indtryk Bangladesh Indtryk Burma Myanmar 2012

3 Fred Terror Krig Tyskland Europa Besættelsestidens historie I - 6. Bind 1: Besættelsestidens historie I. Bind 2: Besættelsestidens historie II Bind 3: Besættelsestidens historie III Bind 4: Besættelsestidens historie IV Bind 5: Besættelsestidens historie V. Krigens sidste dage. Bind 6: Besættelsestidens historie VI. Krigen efter krigen. Bind 7: Gentager historien sig. Fred og sikkerhed. Bind 8: Ikke -Vold; Civil Ulydighed; Mål - Midler - Metoder Reaktioner. For enkelte illustrationer har det ikke været muligt at finde frem til den rette ophavretsindehaver. Såfremt jeg på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav vil selvfølgelig blive honoreret, som havde jeg indhentet tilladelse i forvejen. Bogen omfatter desuden private fotos samt illustrationer fra bøger og blade udkommet illegalt under den tyske besættelse. Billeder og illustrationer er stillet til rådighed af: Frihedsmuseet, Københavns Bymuseum, Fredsakademiet, Tidsskriftet Håndslag, Randers Byarkiv, Nakskov Lokalhistoriske Arkiv, Arbejderbevægelsens Billedarkiv (ABBA), Brande Museum, Nationalmuseet, Tidsskriftet Håndslag, Arbeitermuseum Berlin, Berlins Tekniske Museum, Danmarks Tekniske Museum, Politiets Museum Kbh., Arbejds- og fabrikstilsynet, Murersvendenes Aktieselskab, Polakkasernen i Rødby.

4 Indhold Indhold 4-6 Husk Tænk lige på 7 To slags angst 8 Forord: En tanke en messe værd? 9 Kapitel 1 12 Den menneskelige natur? 12 Dogmer 12 Former for konflikter 12 Børns lege 13 Unges vold 13 Ballademagere politisk bevidste unge 14 Den offentlige mening 14 Sociale forhold 14 Militære krige 15 Lydstater - vasalstater 16 Militærdiktatur - militærjunta 17 Mål for militære aktioner - krige 17 Militærnægtelse værnepligt-værnetvang 18 Kriges ofre omkostninger 19 Kriges værktøjer - militærstrategi 20 Kriges efterslæb 21 Civile ofre 21 Civilisters krige 22 Den Spanske Borgerkrig 23 Terror fordømmes af de fleste. 23 En væbnet voldelig partisankrig 24 En partisankrigs præmisser 24 En partisankrig er nådesløs 25 Modstandskamp - frihedskamp 25 Personlige grænseværdier og krav. 27 Gidsler: 27 Likvidering af stikkere: 28 Frihedskamp-ikke-vold og civil ulydighed 29 Kan terror bekæmpes? 31 Hvad er terrorens formål? 31 Kunne IKKE-VOLD have stoppet Hitler? 33 Fremtidens terrorbekæmpelse 35 Bekæmpelse tortur straf 35 Konfliktløsning 36 Kapitel 2 37 Gandhis barndom ungdom 38 Vigtige begivenheder i Ghandhis liv 39 Første ophold i Sydafrika 41 Boerkrigen 42 Andet ophold i Sydafrika Registreringsloven : Tilbage i Indien 46 Fæstebønder bedrages 47 Økonomisk boykot 48 Gandhi kæmpede for kvindernes frigørelse 48 Første Verdenskrig Massakren i Amritsar 49 Kampagne: Frihed i løbet af et år 50 Vicekongen indkalder på skrømt til møde 51 National uafhængighedsdag 51 Med faste som eneste våben Valgsejr for den nye forfatning 56 4

5 Indhold 1946 Borgerkrig? Calcuttamassakren 56 Gandhi om løsning af konflikter 57 Kapitel 3 59 Martin Luther King 59 Den hvide mands terror: Ku Klux Klan 63 Sorte Yngler som rotter 67 Sorte er dummere end hvide 67 Marchen til Montgomery, Alabama 68 Busboykot 71 Uddannelse i civil ulydighed: 72 Birmingham Brev fra fængslet i Birmingham 76 USA og den ganske verden gik i chock 79 Var en borgerkrig på vej? 80 Var dette et farvel til Ikke-Vold? 80 Marchen til Washington 80 Begravelsen 81 Kapitel 4 83 Nelson Mandela 83 Historisk tilbageblik. 83 Registreringslov 88 Lov om adskilt beboelse 89 Lov om pas og samordning af dokumenter 89 Lov om Bantu - uddannelse: 90 Lov om adskilte faciliteter 90 Lov om Bantu selvstyre Sharpeville massakren 90 Lov om bekæmpelse af kommunisme 91 Væbnet kamp? Farvel til ikkevold? 92 International boykot moralsk oprustning? 93 Sydafrika erklæres i undtagelsestilstand 95 Håbet var fred 96 Kapitel 5 99 Ikke-voldelige aktionsformer 99 Økonomisk boykot for at beskytte miljøet 103 Økonomisk boykot mod racisme 103 Mod atomkraft 104 Atomkraftværkerne er sikre 110 Protester på internationalt plan 112 Aktion mod tysk atomkraftværk 114 Kapitel Kemiske påvirkninger i hverdagen 115 Kemiske langtidsvirkninger 115 Aflivning af koncentrationslejrfanger 117 Sovemedicin 117 Vietnamkrigen: Kort oversigt 119 Kemisk krigsførelse - forurening 120 Seveso 123 Nedbrydning af dioxin 124 Stålvalseværket i Frederiksværk 126 Bhopal December Uddrag af et offers oplevelse 131 Epoxy - En amatørs oplevelse 135 Hjerneskader letfordampelige væsker 138 5

6 Indhold Aktioner for at bevare naturen 140 Grindehvaler 143 Atomtruslen - Barsebäck Kapitel Eksport af arbejde til ulande 145 Aktioner til lands og til vands 146 Aktivist dræbt 147 Aktioner mod prøvesprængninger 147 Endnu en anti - atomvåben bevægelse 148 Civil ulydighed indkaldelsesordrer 151 Vietnamkrigen i Danmark 153 Atomalderen - spredning af atomvåben 156 Radioaktiv forurening 156 Atomraketter udstationeres i Vesteuropa 158 Trident - Plougshares Bring crime into light 159 Maytime er færdig 160 Tanker bag tremmer af Ulla Røder 161 Kapitel Oprustningens omkostninger 163 Polen 164 Ungarn 165 De røde nellikers revolution 167 Tjekkoslovakiet Østtyskland DDR - Berlin-murens fald 172 Hvordan styrede man et folk? 173 Dansk ambassade udleverer flygtninge 174 Den danske ambassadebesættelse 176 En ukonventionel ordning 177 Fløjlsrevolution eller væbnet konflikt? 179 Kapitel Demonstrationer 181 Miljøorganisationer 188 Metoder formål specialer resultater 190 Krav til ikkevoldelig aktivist? 190 Konflikter på arbejdsmarkedet. 191 Arbejdsgivernes reaktionsmønstre 191 Arbejderes kampmidler og metoder 192 Arbejd efter reglerne 192 Lovligt varslede konflikter 192 Blokader civil ulydighed 193 Illegale blokader privat initiativ 193 Sympatistrejker 194 Selvtægt? Eller? 194 Kapitel Nytter det? 198 Græsrodsbevægelsers mål? 198 Græsrodsbevægelsers metoder? 198 Græsrodsbevægelsers midler? 199 Fagbevægelsen nationalt og internationalt 199 Magtens metoder 200 Industrien 201 Resultater på lang sigt? 201 Stikordsregister Personregister Organisationsregister Litteraturliste 216 6

7 Husk Tænk lige på Temabøgerne skal læses med to par briller. Drengens: For at belyse baggrunden for hændelser, som han oplevede dem Den gamle mands: Hans synspunkter erfaringer og holdninger, er præget af, at han kan se dem i bagklogskabens bakspejl Det kunne drengen ikke, han måtte stole på sin egen personlige opfattelse af ret og vrang, handle derefter og tage øretæverne i den rækkefølge, de indfandt sig. Dette er mit forsøg på at gøre dig bedre i stand til at forstå, hvorfor han og andre unge gik til modstand mod en knusende overmagt; hans muligheder og dermed modstandskampens forløb. Personlige data: Aage Staffe, født Begge forældre var politisk aktive og hjalp tyske flygtninge før og under krigen. Aage gik ud af skolen i 1942 og kom i smedelære. Levede siden illegalt og i 540 dage og nætter er han beredt til at tage sit liv. Han vil ikke arresteres levende og tæves ihjel af de tyske bødler. Og hvorfor så det? Naturligvis var han bange for tortur, naturligvis var han bange for at blive henrettet, men den største angst var, at han skulle bukke under og røbe kammerater og venner, som havde hjulpet ham. Den spaniensfrivillige Aage Nielsen kunne ikke stå for mosten, hvordan skulle lille jeg så kunne? Kammeraters skæbne var for skræmmende. 7

8 To slags angst Ikke angsten for den hurtige død uden tid til at mindes og glædes uden tid til at takke de mange, du stolede på, men angsten for den langsomme død med tid til at pines og græmmes med tid til at røbe de mange, der stolede på dig Helmuth Barner Aage Staffe slap i modsætning til mange af sine kammerater så nådigt fra en beskidt krig, at han stadig overvejer, om han skal tro på en Gud, for nogen må have holdt hånden over ham. Han slap med, et skud i benet, en beskadiget ryg efter sprængning af en tysk vagtstue og nedsat hørelse pga. nærkontakt med bomber, og dertil begavet med det invaliderende KZ-syndrom. (Post-traumatisk lidelse.) Efter befrielsen kan han blive løjtnant i det kongelige danske krigsvæsen hyren er rene underbukser, rene sokker, kost, logi og 800 kr. pr. måned. Igen går han i smedelære til 10 kr. pr. uge for 48 timers surt, beskidt arbejde. I en periode er han husvild, logierne er fiskerbåde, parker og husassistenter, der bliver scoret på baller. Lommepenge får han ved at fange vilde katte og skære gamle konservesdåser op i aften- og nattetimer. I tre år vagabonderer han. Han er i Prag under det kommunistiske kup i 1948 og melder sig derefter ud af DKP. Bliver lærer og senere skoleleder indenfor Åndssvageforsorgen. Erklæres 55 år gammel invalid, men arbejder i kortere perioder ulønnet med handicappede i ulande. Fejrede guldbryllup i 1999; diamantbryllup i

9 Forord: En tanke en messe værd? Formålet med denne bog? Jeg forsøger i en meget kortfattet, forenklet og til tider enøjet form at give dig en forståelse for baggrunden for den historiske udvikling, som førte til, at vi fik 2 verdenskrige med kun 25 års mellemrum og globalt stadig må leve i frygt for forringelser af vore værdier i form af livskvalitet en rimelig folkesundhed og en natur vi kan nyde. Årsagerne er ikke et tilfældigt sammenspil af uheldige omstændigheder, men en lang kæde af årsager, hvoraf mange skyldtes menneskelige svigt mod den ondskab, som efterlod en verden med et næsten uoverstigeligt had, nationer og mennesker imellem. Dette had og den herskende intolerance præger stadig vor hverdag, forårsager nye krige og forhindrer opbygningen af en fredelig verden. Den nazistiske racediskrimination eller fremmedhadet kostede alene i Anden Verdenskrig 6 millioner jøder, 2 millioner sigøjnere og et ukendt antal polakker og russere livet. Hertil kommer millioner af ofre for Sovjets udryddelse af politiske modstandere under Stalins diktatoriske styre. Hvis man vil bevare vor natur og er imod undertrykkelse, med den dertil hørende terror vold og krige er en af flere forudsætninger, at man har holdninger en vis viden at man løbende justerer den, og at man gider og tør tage ansvar. Arbejdsmetode Den, der ikke kender historien, må betale for dens gentagelser Det ingenting at gøre er også en handling, der ikke fritager for ansvar Bedste værn mod vold mod terror er et sundt demokrati. Demokratiets største fare er de holdningsløse Jeg har ikke endegyldige løsningsmodeller, men denne bog kan måske være et redskab, som du kan bruge; måske kan du spørge og drøfte problemerne med andre, bedst måske, med dine kammerater. 9

10 Med dem kan du forsøge at finde frem til dine personlige holdninger, som du kan bruge i et forsøg på at give dit bidrag, stort eller småt for at være med til at skabe en bedre verden. Du skal altid huske på, at uanset hvad andre mener, tænker og tror, så er du noget og dermed har også dine holdninger og handlinger betydning. Også du har ansvar. Ofte sker de små ting i vor hverdag, uden at vi lægger mærke til det; men er man bevidst om diskriminering og undertrykkelsen i dens mange former kan man ofte imødegå den, og dermed bekæmpe den. Hvis alle gør bare lidt; kan både du og de kommende generationer få en bedre tilværelse. Det nytter noget. Her sidder jeg i dag 84 år gammel og siger gudskelov og tak, du har haft et svært, men godt liv, dit liv har haft kvalitet, for du tog stilling, du handlede, du tog ansvar. Derfor synes jeg selv, at mit liv har haft kvalitet, haft indhold. Jeg kan gå til spejlet og se mig selv i øjnene, min selvrespekt er bevaret. Er du i det følgende uenig med mig, er det bedre end ingenting, for så har du da en holdning. Lidt hjælp til dig; intolerance med det dertil hørende fremmedhad kan du finde både nationalt, indenfor et lands grænser, i din dagligdag og internationalt ude i den store verden. Fremmedhad har således ingen grænser. Intolerance er grundstenen for al vold, blot et af flere midler for undertrykkelse. George Orwell 1984 Den, der kontrollerer fortiden bestemmer fremtiden 10

11 Et offer for giftkatastrofen i Bhopal i Indien Protestmarcher frelste Danmark for atomkraftværker. Greenpeace protesterer mod forgiftningerne 11

12 Kapitel 1 Den menneskelige natur? Dogmer Former for konflikter Når konflikters opståen diskuteres, høres ofte: At mennesket i lighed med dyr vil forsøge med magt at beskytte sig, sit yngel og sine territorier (værdier) med magtmidler. Flere dyrearter forsøger dog først med skræmmemidler at undgå kamp (vold) og dermed spare sig selv for et evt. nederlag med svære skader. Denne adfærd forklares gerne med individets nedarvede instinkter eller drifter for eksempel sexual-, selvopholdesdrift jagtinstinktet alt i alt bestræbelser på at overleve. Darwins teori ikke at forglemme: Kun den stærkeste overlever. Martin Luther råbte fra kirketrappen i Worms: Mennesket er i bund og grund slet. Opfører mennesket sig godt, er det Vorherre Jesu Kristus skyld. Dette dogme kan vel umiddelbart tolkes som, at menneskehedens børn er født onde og primært plejer egne snævre interesser og ganske har glemt budskabet om næstekærlighed. At det enkelte menneske har pligt til at forsvare sig mod overfald. Dette gælder såvel på gadeplan som i nationale sammenhænge. Bliver mit land angrebet, er det min pligt at forsvare det og mine kære. En limpind mange er hoppet på. Summen af disse få vedtagne dogmer udmønter sig i de fleste samfund i den opdragelse børn og unge får. Hvilket direkte kan aflæses i børne- og ungdomsorganisationers formålsbeskrivelse og struktur. Eksempler: Spejderbevægelsen Hitler Jugend. 12

13 Nærmiljøet (Andedammen) Husspektakler kan spænde fra slagsmål mellem samboende, mellem ægtefæller ofte forårsaget af mandens kvindeundertrykkende hustruvold. I de senere år er flere ægtemænd blevet myrdet af deres kvindelige partnere, når mandens vold, druk og undertrykkelse var blevet uudholdelig. Årsagerne kan ofte have baggrund i jalousi, utroskab og social nød. Forældres konflikter har som konsekvens en naturlig, afsmittende virkning på børnene. Tallene for skilsmisser og børn anbragt uden for hjemmet er steget foruroligende i de sidste årtier. Børns lege som nybagt far var jeg ret overbevist om, at der ikke var særlige forskelle på piger og drenges adfærd i deres lege. Hvis der var forskelle skyldtes det miljøet den opdragelse børnene var udsat for. Men da jeg fik mine egne børn og senere børnebørn måtte jeg sande, at der var markante forskelle mellem de to køn. Drengene sloges på skrømt, de prøvede kræfter, Fælles for begge køn var nok i nogen grad, at de efterlignede de voksne. Pigerne legede med dukker og legede mor far og børn. De kunne mundhugges, men gik kun sjældent over til brug af fysisk vold. Drengen legede cowboys og indianere eller regulær krig. Da jeg altid har været imod at give mine børn legetøjsvåben, måtte drengene bruge deres fantasi, hvorfor selv den usleste pind blev forvandlet til dolk, sværd eller skydevåben. Når jeg som lærer i skolen måtte blande mig i drenges slagsmål, hvor blodet flød, var motivet oftest et spørgsmål om magt, om placering på hønsestigens rangorden, om lederskab. Unges vold Værtshusslagsmål opstår ofte i forbindelse med overdreven brug af sprut eller stoffer i selskab med og i konkurrence om damer. 13

14 Ballademagere politisk bevidste unge I byerne ses i vore dage mindre grupper af unge i nattetimerne på fredage og lørdage. De unge strejfer om i forsøg på at komme i slagsmål med andre grupper af ligesindede. Ved sportskampe kommer Hooligans langvejs fra og provokerer til kæmpeslagsmål med almindelige tilskuere og ordensmagten. Karakteristisk for disse voldsmænd er, at de dyrker volden, hvorfor de anstifter ballade for balladens skyld. De dyrker og søger volden som spændings og underholdningsmoment. Årsagerne til disse former for vold er flere, det kan være mangel på fritidsaktiviteter, arbejdsløshed, frustration som anden generations indvandrere over medborgeres diskrimination, for blot at antyde enkelte årsager. Fælles for disse former for vold er en tiltagende mangel på tolerance og en forråelse, der har gjort brug af våben med dødelig udgang til en næsten daglig begivenhed. Den offentlige mening Vore myndigheder har vanskeligt ved at skelne mellem ballademagere og politisk engagerede unge, hvis måde at demonstrere eller aktionere på ofte fører til voldelige opgør med ordensmagten. Dette gælder eksempelvis for BZ eres (besættelse af tomme boliger) og andre unges kasten med æg eller maling mod førende politikere. Uden at sympatisere på nogen måde med disse brud på demokratiske rettigheder og pligter, kan man om end med besvær finde en undskyldning i mediernes fortielse og forvanskning af kendsgerninger, samt de unges udelukkelse fra at få deres meningstilkendegivelser ud til offentligheden på normal vis. Sociale forhold Her vil jeg blot pege på det tidligere Østtyskland. Efter genforeningen er store befolkningsgrupper kastet ud i arbejdsløshed. Dette og omstillingen til en tilværelse i et demokrati har bevirket en markant forskel i antallet af nynazister i Øst- og Vesttyskland. Flere eksempler på elendige sociale forholds årsag til konflikter undlades i og med, at det vil blive for omfattende. 14

15 Krige Har fundet sted lige så længe mennesket har eksisteret, men deres form har ændret sig i takt med den tekniske udvikling. Dermed er ødelæggelser, lemlæstelser og tab af liv øget. I en krig gælder det om at tilføje fjenden sværest mulige skader med færrest mulige tab af egne styrker. Sagt så det ikke kan misforstås, i en krig gælder det om at gøre modstanderens styrker ukampdygtige det sker ved at pacificere ved at slå ihjel aktive krigsdeltagere er derfor potentielle drabsmænd eller mordere. Billedet illustrerer menneskelig dårskab; to krigsliderlige tåber, der ikke fatter, hvad krig også kan være. Det går måske først op for dem, når sult og sygdomme indfinder sig, når krigens omkostninger skal indfries. Militære krige Her berøres kun centrale hovedpunkter, du kan på www. Fred.dk og finde databaser med facts. Krig kan defineres som: Borgerkrig revolution erobringskrig angrebskrig forsvarskrig fredsbevarende krig og frihedskamp. Betegnelser bruges i flæng med forskellige formål. Spørgsmålet er, om det ikke stort set er det samme fedt? Kejser Napoleons visdomsord ikke at forglemme: Det bedste forsvar er et angreb 15

16 Tænk på krigspropagandaen som med trommer før første Verdenskrig forsøgte at skabe frygt, angst for de fæle russere hos den menige tysker. Dermed skabte militaristerne begrundelsen for et stærkt «forsvar.» Oprustning og formering af store hærstyrker var en tvingende nødvendighed for at kunne forsvare sig, sin familie og sit fædreland, påstod man. Samtidig planlagde den tyske generalstab angreb på Belgien og Frankrig, disse to lande blev de tyske styrkers første angrebsmål, de fæle russere blev glemt for en stund. Militære krige foretages af enheder, som finansieres af en eller flere magthavere. Våben udvikles kontinuerligt for at kunne stå mål med den erklærede fjendes. Ledelsen af hærstyrker er professionelle, officerer, de er lønnede = lejesoldater. Den menige soldat kan være frivillig, værnepligtig eller lejesoldat, alle uddannet til at ødelægge og myrde med maksimal effekt. Den procentvise fordeling mellem disse tre kategorier og militærnægtere afhænger af arbejdsløshed, propagandaens virkninger og krigens «popularitet» i folket. Militære styrker Oprindeligt indskrænkedes disse til kun at omfatte landmilitære styrker, men i takt med den tekniske udvikling omfatter de i vore dage også flåde og luftstyrker. De militære styrkers øverste ledelse benytter ofte noget misvisende betegnelsen Forsvarsministerium og Forsvarskommando. En stats indre og ydre magt (kan læses som undertrykkelse nationalt og internationalt) er afhængig af det militære magtapparat. Bevarelse af en stats indre ro og orden forvaltes gerne af pseudomilitære politiformationer og af specielle hærstyrker. Eksempelvis Nationalgarden i USA. Lydstater - vasalstater Særligt under Den Kolde Krig oprettede supermagterne militærbaser i ulande. Man indsatte og indsætter stadig marionetfigurer (diktatorer præsidenter) i et undertrykkende styre, som ofte af vore medier betegnes som værende et demokrati. 16

17 Militær uddannelse samt levering af nyeste våben blev ydet af stormagter. Leverancerne bar ofte betegnelsen ulandshjælp. Problematikken illustreres bedst ved borgerkrigen i Etiopien, hvor de militære styrker rådede over de mest moderne og kostbareste våben, medens befolkningerne led sultedøden. En smagsprøve på omfanget Militærdiktatur militærjunta En eller flere officerer ekstremister kan ved kup sikre sig magt, således at de kan pleje egne snævre interesser, det skete i: Algier 1961, Argentina 1930, 1943, 1955, ; Bolivia 1971, 1979; Brasilien 1964; Burma 1962; Cambodja 1970; Chile 1891, 1973; Cuba 1952; Egypten 1952, 1954; El Salvador 1944; England 1653; Grækenland 1925, 1967; Haiti 1986; Indonesien 1965; Libanon 1975; Nicaragua 1899; Panama 1903; Polen 1926; Portugal 1926, 1974; Sydvietnam 1963; Syrien 1949, 1966; Thailand 1933; Tyrkiet 1960; Tyskland 1920, 1923; Uganda Diktaturer regerer oftest ved undtagelseslovgivning, i dag betegnet som terrorlovgivning, hvor de borgerlige rettigheder er sat ud af funktion. Mål for militære aktioner - krige Er alt fra mennesker der antages at have vilje og evne til at gøre modstand. Militære mål inden for en nation falder i fire kategorier: 1. de egentligt militære, operationelle, strategiske mål, 2. de økonomiske, 3. de politiske 4. de psykologiske mål, disse betegnes ofte som nervekrig og kan defineres som terror. Ved voldsanvendelse kan man tilrane sig magt og dermed mulighed for at diskriminere, undertrykke og udbytte. Ved voldsanvendelse ved krig uanset dens art og tilsyneladende formål også ved fredsbevarende krige forbedres gevinsterne i våbenindustrien hos våbenhandlere (dødens købmænd) og i de foretagender, der kan udnytte ressourcerne i erobret område. 17

18 Der er penge i vold krig. Denne påstand dokumenteres bedst ved at kaste et blik på et landkort, der viser forekomsterne af naturrigdomme. Her ligger forklaringen på de kolonikrige, der er ført og stadig føres. Begynd med olie, kobber, uran, og div. tungmetaller som vanadium og kobolt. For god ordens skyld bør du lige tage plantagedrift med. Glem ikke United Fruit Compagnis rolle i Mellemamerika. Oversat til husholdningsdansk: Vold kan tjene storkapitalens snævre interesser. Ofrene for voldsanvendelse er sagesløse civile, ikke blot her og nu, men også i de næste generationer. Eksempler er kolonikrigenes sejrherrers samvittighedsløse grænsedragninger med lineal, hvor kulturer blev splittet og dermed blev den latente årsag til nye krige. Irak og krigene i Afrika er blot nogle af flere eksempler. Militærnægtelse værnepligt - værnetvang En borger, der ikke opfylder sin værnetvang (værnepligt) gennem militærvægring betegnes militærnægter eller desertør. Militærnægtelse er i Danmark en lovfæstet ret, men den kan udføres illegalt ved at udeblive fra indkaldelse, emigration, lydighedsnægtelse, desertering, selvlemlæstelse eller selvmord. I fredstid erstattedes værnepligt i Danmark med aftjening af en forlænget civil værnepligt. Begrundelse for militærnægtelse kan være politisk og/eller religiøs. Der har formodentlig været militærnægtere lige så længe, der har været krige. Under første Verdenskrig var der militærnægtere i alle krigsførende lande, såvel som i en del af de neutrale. Antallet af militærnægtere under Første Verdenskrig var i enkelte lande så stort, at myndighederne gav love om militærnægtelse, da manglen på slagtekvæg ved fronterne blev for stor. Der kom lovgivning om militærnægtelse eksempelvis i Storbritannien i 1916 og i Danmark i I Storbritannien var der omkring militærnægtere under Første Verdenskrig, hvoraf cirka idømtes fængselsstraf som absolutte nægtere eller totalnægtere. Andre gik med til at være arbejdssoldater, forrette civil tjeneste af national betydning eller køre ambulancer. 18

19 Agitation til fordel for militærnægtelse forbydes i USA i 1917 i forbindelse med indførelse af værnepligt. Bemærkelsesværdigt er, at i Danmark kan pacifister ved at nægte at bære våben fritages for at deltage i dansk krigsførelse, men de kan ikke fritages for medansvar for krigsførelsen i og med, at de pr. automatik (betalingsservice) bidrager til krigen ved at 6 % af deres skat inddrages mod deres vilje til militære formål. Denne krigsskat kan ikke med den nuværende lovgivning overføres til fredelige, humanitære formål. Trods ansøgning om omlægning af denne krigsskat til Fredsskat og opfordring til alle Folketingets partier og fredsorganisationer om at skabe lovhjemmel for omlægningen, har ingen taget initiativ. Dette er krænkende, da man må formode, at der indenfor en overskuelig fremtid vil blive rejst anklage mod de ansvarlige for koalitionsstyrkerne for krigsforbrydelser. Oliekrigen i Irak er i strid med Folkeretten og flere konventioner. I de vestlig lande har antallet af militærnægtere i de senere år været støt stigende, hvorfor man i stigende grad må benytte sig af lejesoldater. Kriges ofre omkostninger De indirekte omkostninger er menneskers daglige frygt for et nyt ragnarok. Tolerancetærskler ændres, forråelsen kan aflæses i den stadigt stigende vold og voldsforbrydelsers brutalisering. Drab ved anvendelse af knive og skydevåben er i Danmark et næsten dagligt forekommende fænomen, medens det før Anden Verdenskrig var en sjældenhed. De indirekte omkostninger kan bedst vurderes ved en sammenligning mellem omfanget af et styres militære opbud og den i landet herskende sociale nød. Eksempler: Tidligere Sovjet og USA. Lad os regne Danmarks befolkning til ca. 3 millioner mennesker i mio. mennesker blev mobiliseret, dvs. indkaldt til krigstjeneste, dvs. 21 gange Danmarks befolkning. Heraf blev næsten 9 mio. slået ihjel, svarende til, at alle danskere blev udryddet 3 gange, og at 21 mio., svarende til 7 gange vor befolkning, blev lemlæstede invaliderede. Krigsskat 30 Oliekrigen 22 Fredsskat 30 19

20 Men det var ikke kun på slagmarkerne døden høstede: Kvinder børn unge ældre var også ofre: blev dræbt under krigshandlingerne søfolk og fiskere mistede livet. 4,8 mio. døde, da Den spanske Syge hærgede i Europa. De tyrkiske drab på det armenske folk kostede 1,1 mio. livet. Sult gav næsten 9 mio. mennesker en langsom og smertefuld død, men fyldte godt i lommerne på danske, hensynsløse spekulanter som producerede det værste hundeæde til fantasipriser. Gullaschbaroner var deres stillingsbetegnelse: I folkemunde blev deres kogekar kaldt gullaschkanoner. Russiske ofre for krigshandlinger: inkl. borgerkrigen plus lemlæstede plus invalider. Ofrenes tal var Danmarks befolkning mere end 3 gange Krigen havde kostet de krigsførende 20 mio. kr. i timen Anden Verdenskrig kostede mellem 56 og 70 millioner livet. Tallene for Asien og Mellemøsten er mere end usikre: Det sandsynlige tal er derfor 70 millioner. Kriges værktøjer - militærstrategi Den svenske våbenfabrikant, og opfinder af det kraftige sprængstof Trotyl, Alfred Nobel sagde i 1892: «Måske vil mine dynamitfabrikker sætte en stopper for alle krige, før jeres fredskongresser. Den dag, to hære kan udslette hinanden på et sekund, vil alle civiliserede nationer vige tilbage fra krig i rædsel». Dette var også en af tankerne bag atomoprustningen. I dag har statsledere i Øst og i Vest erkendt, at en atomkrig ikke kan vindes. Alle vil være tabere. Alligevel fortsatte man, og fortsætter man oprustningen, for stadig lever tanken: Vor klode oplevede og oplever også i dag at stå med våben, der kan udslette den og alt levende, ikke en, men flere gange. Afrustning og demontering af A- og Brintbomber har man talt om i årtier uden andre særlige påviselige resultater end at disse våben er spredt og vil spredes endnu mere til andre nationer. Pakistan Indien Israel Nordkorea og Iran er eksempler herpå. De mange våbentyper, der blev udviklet er karakteristiske ved, at man med fjernstyrede langdistance missiler kan skade maksimalt uden selv at lide særlige tab. 20 Nobel, Alfred 59, 92, 97

21 Nogen udførlig beskrivelse af våbentyper er udeladt, det ville blive for omfattende, derfor henvises du til oplysninger i litteraturlisten og de forskellige organisationers hjemmesider på Internettet. Kriges efterslæb social nød forfald af moral intolerancens højdepunkt I året 2004 fandtes stadig lagre i Frankrig af Sennepsgas fra Første Verdenskrig. Da man ikke kan eller ikke evner at uskadeliggøre giften, er den en latent trussel mod alt liv. Efter Anden Verdenskrig blev enorme mængder giftgas og ammunition dumpet i danske farvande. Eneste konkrete forslag til at uskadeliggøre disse er kommet fra Rusland. Forslaget går som ved katastrofen på atomanlægget i Tjernobyl på at støbe et lag cement hen over gas og ammunition. Civile ofre en del af militærstrategiens omkostninger. Kemisk krig I Vietnam anvendte USA kemiske kampstoffer Agent Orange, som indeholder giften Dioxin. Denne afløvede junglens træer, således at fjenden kunne ses. Virkninger på mennesker og natur var i første fase forekomsten af livstruende sygdomme bl. a. kræft. I anden fase fødtes misfostre. Da der stadig fødes misdannede børn, må man frygte at giften ændrer menneskers og alt levendes arvelige egenskaber. Skadernes omfang er uoverskuelige, da plante og dyreliv også er skadet. Bakteriologiske våben er udviklet og findes i statsmagters lagre, men er endnu kun anvendt i forbindelse med terroraktioner. Under Golfkrigen og nu Oliekrigen i Irak er anvendt depleted ammunition. Denne udsender radioaktiv stråling, hvilket kan aflæses i en unormal stigning i antallet af aborter og fødsler af misfostre. Danske soldater udsendt i FN mission i disse områder har krævet erstatning, ikke kun for skader påført dem selv, men også for deres børn. Erstatningssagen blev slået stort op i medierne, men har nu fundet sin endelige plads under gulvtæpperne. Den mellem unge stadig grovere vold, som udøves i dag kan skyldes, at krigsforbrydelserne og voldsdyrkelsen skaber en ligegyldighed overfor medmenneskers ve og vel. Agent Orange (Dioxin) 121 Sennepsgas 116 Vietnam 37, 118, 152, 163 Tjernobyl 110,

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker 1. Med vilje at forårsage fysisk skade på en selv, som følge af impulsive handlinger Tanker om at springe ud fra et højt vindue Tanker om at springe

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere