Hermod Lannung _hermod lannung_.indd :27:10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hermod Lannung. 92923_hermod lannung_.indd 1 29-10-2012 20:27:10"

Transkript

1 Hermod Lannung 92923_hermod lannung_.indd :27:10

2 92923_hermod lannung_.indd :27:10

3 Henning Nielsen Hermod Lannung En uforbederlig idealist Hermod Lannung Fonden 92923_hermod lannung_.indd :27:10

4 Hermod Lannung Henning Nielsen og Hermod Lannung Fonden Tilrettelægning: Syddansk Universitetsforlag Bogen er sat med Garamond Premier Grafisk tilrettelægning Narayana Press, Gylling Trykt af Narayana Press, Gylling ISBN udgave, 1. oplag Billedtekst omslag: Victor Borckdorffs portræt af Hermod Lannung blev 1981 hængt op på Christiansborg og viser en myndig mand på 86 år. Borckdorff havde to år tidligere malet et andet portræt til Dansk-Russisk Forening, som nu hænger på Sorø Kunstmuseum _hermod lannung_.indd :27:10

5 Forord Efter et af de seneste bestyrelsesmøder i Hermod Lannungs Fond til støtte for arbejdet for en styrkelse og videreudvikling af De Forenede Nationer rejste et af bestyrelsens medlemmer et provokerende spørgsmål: For hvor mange af de ansøgere, der netop havde modtaget en bevilling, siger Hermod Lannungs navn overhovedet noget i dag? Uddelingerne på det foregående møde havde fortrinsvis drejet sig om tilskud til dækning af udgifterne ved et halvt års praktikophold ved den danske FN-mission i New York, og det måtte nøgternt erkendes, at blandt disse unge studerende var det nok de færreste, der havde hørt om den mand, der havde stiftet Fonden og at det næppe ville gøre den store forskel, om man tillige havde inddraget en noget ældre aldersgruppe. Der var imidlertid også enighed om, at det måtte være en naturlig opgave for fondsbestyrelsen at medvirke til at bevare mindet om stifteren for eftertiden. Hermod Lannungs Fond blev stiftet i 1970, og igennem de første 25 år var Lannung dens levende interesserede og engagerede formand. Lannung fik herigennem som naturligt var afgørende indflydelse på fastlæggelsen af den linje, der aftegner sig i disse første mange års stillingtagen til, hvilke projekter der inden for de rammer, fundatsens bestemmelser sætter, kunne eller ikke kunne nyde støtte fra Fonden. Denne linje har senere bestyrelser tilstræbt at fastholde i praksis _hermod lannung_.indd :27:10

6 Kendskab til Hermod Lannungs person, til hans liv og hans gerning er derfor centralt for den, der søger oplysning om baggrunden for Fondens stiftelse, hvilke tanker der lå bag oprettelsen og senere tilpasninger til den udvikling, der har fundet sted. Bestyrelsen rettede derfor henvendelse til lektor, cand.mag. Henning Nielsen, som har skrevet det afsnit, Hermod Lannung 100 år et kort biografisk rids, der indleder det festskrift, der blev udgivet i anledning af Lannungs 100 års dag i 1995: FN, Europa og Rusland (Odense Universitetsforlag 1995). Henning Nielsen påtog sig beredvilligt at udarbejde en lidt bredere anlagt levnedsbeskrivelse, og jeg vil gerne på fondsbestyrelsens vegne bringe en hjertelig tak til Henning Nielsen for det store arbejde, han har lagt i opfyldelsen af dette tilsagn, og for den vedholdenhed over for opgaven, som har været en forudsætning for, at fremstillingen kan foreligge til offentliggørelse på Lannungs fødselsdag, den 9. november. NIELS EILSCHOU HOLM Fondsbestyrelsens formand _hermod lannung_.indd :27:10

7 Barndom og ungdom (1895 ca. 1924) Den sjællandske barndom og ungdom Hermod Lannung ( ) blev født 9. november 1895 på gården Vesterdal ved Høng i Vestsjælland. Han opnåede at blive 101 år og blev således gennem sit lange liv vidne til en meget stor ændring både af det danske samfund, der gik fra et landbrugssamfund til et industrisamfund, og ved hans død var blevet til et service- og informationssamfund. Internationalt var især de to verdenskrige, som fandt sted i Lannungs levetid, med til at ændre mange grænser mellem nationerne, men nye konflikter dukkede op efter anden verdenskrig, med nye udfordringer, men også nye muligheder for at løse konflikterne. Lannungs fødegård brændte, da han var ½ år gammel, og i hans arkiv kan man finde tegninger og priser på den ny gård, der blev opført i stedet for. Stuehuset kostede kr, og de tre længer kr. Gården var ganske stor, med 71 tønder land, så det var absolut det større landbrug, der var hans baggrund. Han blev døbt Lars Hermod Skræntskov Larsen, så Lannungnavnet kom først til 15. juli 1919, da også faderen og de tre brødre ændrede navn. Lannung yndede at kalde sig selv en sjællandsk bondedreng, _hermod lannung_.indd :27:10

8 Et fotografi af Hermod Lannung som 22-årig, altså på det tidspunkt, hvor han første gang rejste til Rusland. Han ser meget ung ud, men udstråler også energi og mod på eventyr. og det er da også rigtigt, at slægten på såvel fædrene som mødrene side var bønder i Vestsjælland. Men Lannungs far, Kristian Larsen (død 1922), opgav bondehvervet og blev fra 1913 bankbestyrer og boede i villaen Toftebo i Høng. Kristian Larsen var i øvrigt medlem af sognerådet i Finderup og af Holbæk amtsråd, så den politiske interesse, som også kom til at præge Hermod Lannung, kom hjemmefra. Faren var i en periode formand for Venstrereformpartiet i Ruds-Vedby-kredsen og formand for det lokale mejeri og elværk, altså en typisk position for en aktiv venstremand. Ved systemskiftet 1901 fik Venstre endelig regeringsmagten i Danmark i stedet for Højre. Men Venstre blev i 1905 delt i to partier, da Det Radikale Venstre brød ud, især på grund af sociale spørgsmål og på grund af holdningen til militæret. Da Lannungs slægt i kraft af sin sociale position egentlig var disponeret for at være i det tilbageværende, _hermod lannung_.indd :27:10

9 moderate Venstre, var det især antimilitarismen, der fik den til at vælge de radikale. I øvrigt blev faren en af dem, der blev ramt af den store Albertiskandale, hvor Venstres magtfulde justitsminister i 1908 blev grebet i svindel i Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, et af de forhold, der var med til at sikre, at det nystiftede radikale parti ikke blot overlevede, men oven i købet kunne danne regering både og Hermod Lannungs mor Anna (død 1934) var gårdmandsdatter. Hendes far, Jørgen Pedersen, ejede Skræntskovgård, så det er herfra, Lannung fik et af sine mellemnavne. Jørgen Pedersen var i øvrigt mønt- og oldsagssamler og meget interesseret i astronomi, så man fornemmer også fra mødrene side nogle gener, der indgik i Hermod Lannungs karaktertræk: interesser ud over det, der var almindeligt for sjællandske bønder og deres børn omkring Lannung fik tre mindre brødre: stadskonduktør Sven Lannung (født 1897), apoteker Aksel Lannung (født 1902) og fondsbørsvekselerer Gunnar Lannung (født 1905). Kun Gunnar fik børn. Lannung har i fem artikler i Holbæk Amts Venstreblad i 1978 fortalt om sin barndom, og titlen Erindringer fra barndommens lyse land viser, at han lagde vægt på det positive og sorgløse, og som gårdmandssøn var han da også forskånet fra det hårde arbejde, som børn i husmandshjem fx måtte yde. Det fremgår dog også af erindringerne, at han havde blik for sin forholdsvis privilegerede stilling, og at han også så behovet for større lighed i samfundet. Men familien var klar over, at uddannelse var vejen frem, og alle fire drenge fik da også en uddannelse. Hermod Lannung selv tog i første omgang mellemskoleeksamen i Høng, hvor hans vidnesbyrd i 1908 lød: Flittig og særdeles flink. God opførsel. Den usædvanlige 13-årige dreng skrev i øvrigt _hermod lannung_.indd :27:10

10 en afholdssang til en landsdækkende konkurrence om den bedste afholdssang men vandt ikke. Og selv om han forblev aktiv i afholdssagen også i de første ungdomsår, var det ikke en sag, han holdt fast i hele livet. Afholdsbevægelsen var i årene frem til 1917, hvor den radikale regering tidoblede brændevinsprisen, en af de store folkelige bevægelser, der netop havde fokus på et af datidens største sociale problemer. Lannung blev nysproglig student fra Sorø Akademi i Under den treårige skoletid i Sorø boede han i enkefru Lauridsens pensionat i Akselhus, så allerede som 15-årig flyttede han altså hjemmefra. Da moderen sendte ham et fødselsdagsbrev til hans 16 års fødselsdag i november 1911, kaldte hun da også fødselsdagen den første, du holder ude i verden. Foreløbig var ude i verden kun Sorø, men Lannungs senere livsbane skulle vise, at moderens udtryk indeholdt ikke så lidt af en profeti. For dem, der mest kender Lannung fra hans senere juridiske og politiske virke, kan det måske overraske, at han i nogle erindringsnotater i sit privatarkiv røber, at han i mellemskoletiden havde en meget svær og voldsom religiøs krise, men det er blot med til at give yderligere en facet til billedet af en sammensat person. På dette tidspunkt skrev den følsomme unge mand også digte. Allerede i gymnasietiden viste han, at han ikke var en af dem, der går 12 af på dusinet. Noget usædvanligt tog han en cykeltur til Plön i Holsten i sommerferien 1912 og en rejse til Ruskin College i Oxford i sommerferien I brevene hjem til forældrene viser han også, at han allerede på dette tidspunkt tænkte på at begrænse udgifterne. Fra Plön skriver han fx: Jeg har brugt ca. 11 kr. Rejsen hjem vil vel koste 10. Og selv om prisniveauet jo unægtelig var et andet i 1912 end i dag, er det samtidig et udtryk for en sparsommelighed, der skulle følge ham resten af livet. Han førte da også regnskab under sit ophold i Sorø, så vi kan _hermod lannung_.indd :27:10

11 se, at han i juni 1914 brugte 3,50 kr. på sin studenterhue, mens et sæt tøj kostede hele 70 kr. I april havde han fået briller, da den flittige læsning i gymnasietiden havde gjort ham lidt nærsynet. Efter studentereksamen rejste Hermod Lannung til København og begyndte på jurastudiet, hvor han i vinteren bestod første del. Samtidig med studiet havde han ligesom faderen været tilknyttet Sorø Amtstidende. Desuden havde han arbejdet på Det Radikale Venstres kontor under Herman Heilbuth, altså i en periode, hvor det relativt nye parti dannede regering ( ). Han var blevet medlem af Det Radikale Venstre i 1915, og i 1965 holdt partiet en festlig aften i anledning af hans 50 års jubilæum som medlem. Men i alt nåede han således i 81 år at være medlem af partiet, og selv om han indimellem også var uenig i partiets linje, kunne han ikke drømme om at svigte det. Det må siges at have fyldt meget i hans lange liv. Han var også medlem af Studenterforeningens radikale fra 1915, og samme år meldte han sig ind i den radikalt dominerede Dansk Fredsforening, hvilket åbenbart ikke var til hinder for, at han også blev medlem af Akademisk Skyttekorps. Den russiske ungdom I 1978 fik Hermod Lannung på Gyldendal udgivet en lille erindringsbog Min russiske ungdom, der beskæftiger sig med hans ophold i Rusland, først under den russiske revolution og senere som medhjælper ved Fridtjof Nansen-missionen Han afbrød dog jurastudiet midlertidigt, da han i 1917 fik ansættelse i den nyoprettede afdeling af det danske gesandtskab i Petrograd (Skt. Petersborg), som skulle tage sig af de østrig-ungarske krigsfanger og civile fanger i Rusland. Der var fri rejse derover, og _hermod lannung_.indd :27:11

12 desuden fik han et ekviperingstilskud på 400 kr, mens den månedlige løn var 500 kr. Det hjalp ham til at blive ansat, at han sammen med tre gymnasiekammerater havde gået til russiskundervisning hos en af lærerne på Sorø Akademi, lektor Holten-Bechtolsheim, igen en noget usædvanlig fritidsbeskæftigelse for en ung gymnasieelev på dette tidspunkt. Usædvanligt var det også at afbryde jurastudierne for at tage til Rusland midt under første verdenskrig. Det afspejler Lannungs eventyrlyst og også hans politiske og humanitære interesse. På denne måde blev Lannung øjenvidne til optakten til og forløbet af den russiske oktoberrevoluion (der fandt sted 7. november 1917 efter dansk tidsregning, to dage før hans 22 års fødselsdag). I et brev hjem til sin mor skrev han få dage før med en mild underdrivelse, at det var ejendommelige, men interessante tider. I nogle artikler hjem til Sorø Amtstidende får man også en fornemmelse af hans indtryk. 6. november skrev han: Luften er ladet med elektricitet. Uvejret er nær. Revolutionen fandt da som nævnt også sted dagen efter, og 8. november skrev han, at proletariatets diktatur i rigshovedstaden er et fait accompli, og at mange af junkerne og kvinderne, særligt de sidste, er blevet mishandlede på det frygteligste. I de omfattende samtaler, højskoleforstander Poul Erik Søe havde med Lannung i 1967, siger Lannung også, at vi mødte hunger, rent ud sagt. Det er en mild underdrivelse af de forfærdelige forhold, han var vidne til. Lannung selv havde ikke sympati for bolsjevikkerne/kommunisterne, som endte med at få magten, men for de såkaldte socialrevolutionære, der også gerne ville reformere det russiske samfund, men samtidig også ville holde fast i de demokratiske principper. De socialrevolutionære fik faktisk flertal i den grundlovgivende _hermod lannung_.indd :27:11

13 Hermod Lannung sidder midt på første række mellem det øvrige personale i Kharkov i det nuværende Ukraine i 1923, hvor han var med i hjælpearbejdet i landet, der efter borgerkrigen i kølvandet på den russiske revolution var præget af hungersnød. forsamling i januar 1918, men den blev opløst af kommunisterne og fik dermed aldrig nogen betydning. Blandt de personer, Lannung kom til at arbejde sammen med i Rusland i 1917, var den senere danske udenrigsminister Gustav Rasmussen ( ), der var udenrigsminister både i Venstreregeringen og i den socialdemokratiske regering , og den senere vicedirektør i Industrirådet Sven Netterstøm ( ). Det er i øvrigt karakteristisk for Lannungs senere virke, at han allerede havde et godt blik for, hvad kontakter og det, vi i dag ville kalde netværk, har af betydning, i relation til både det civile og det politiske arbejde _hermod lannung_.indd :27:11

14 Under sit ophold i Sovjetunionen erhvervede Lannung også en del russisk kunst, bl.a. dette maleri af Vinogradov: Siddende pige med blomster, der i dag hænger på Sorø Kunstmuseum. Den følgende tid blev præget af borgerkrig i Rusland. Fra 1. juli 1918 skiftede Lannung arbejdsgiver og kom til Moskva for at arbejde for Dansk Røde Kors. Det fortsatte han med til februar I hans privatarkiv kan man bl.a. se en rapport til Dansk Røde Kors hovedkvarter i Moskva, dateret juleaftensdag 1918, der fortæller om en lang og besværlig tur til Kiev, hvor han havde været næsten en uge undervejs, bl.a. fordi tyskerne havde sprængt jernbanebroer. Lannung skriver om et ingenmandsland, hvor tyskerne var gået væk, og bolsjevikkerne endnu ikke var kommet. På hjemvejen til Danmark var han i Berlin i marts 1919 vidne til de revolutionære tilstande i Tyskland. Her var det tæt på en socialistisk revolution ligesom den i Rusland, inden det lykkedes at skabe den skrøbelige Weimarrepublik. Ligesom han havde sendt _hermod lannung_.indd :27:11

15 reportager hjem til Sorø Amtstidende Fra en dansker, der opholder sig i Petrograd, fik avisen også artikler fra ham fra Berlin. Man kan næsten forestille sig, at Lannung på dette tidspunkt også har tænkt på muligheden af en journalistisk karriere, med vægt på at være til stede i verdens brændpunkter. En sjov lille detalje om Lannungs iagttagelser under opholdet i Rusland kan nævnes. I Afholdsdagbladet 22. december 1919 skrev han en artikel om alkoholforbudet i Rusland. Det var så i øvrigt det sidste udtryk for hans optagethed af dette emne. Påskekrise i Danmark i 1920 og international ungdomskonference i august 1921 Tilbage i Danmark i 1919 blev de juridiske studier genoptaget, og han fik taget sin juridiske embedseksamen i juni Hvor han i Rusland i 1917 og i Tyskland i 1919 havde været vidne til revolutioner, blev han i 1920 i Danmark vidne til påskekrisen, hvor kongens uparlamentariske fyring af det radikale ministerium førte til store spændinger, om end ikke revolution. Jeg levede stærkt med i hele situationen og var blandt dem, der råbte Leve republikken, skrev han senere. Men ellers var det især arbejdet for at undgå en ny, stor ødelæggende krig, der optog den unge jurastuderende. Samtidig med studierne engagerede Lannung sig kraftigt i Studenterforeningens Radikale og i Radikal Ungdom, og det var herigennem, at han var en af ildsjælene bag arrangementet af en ungdomskonference for folkeforbund, forsoning og fred, som blev afholdt på Christiansborg august Hermed havde han anslået de temaer, der skulle blive de bærende i hans politiske arbejde de følgende 75 år og som også kom _hermod lannung_.indd :27:11

16 til at ligge bag den fond, han stiftede i 1970; det internationale samarbejde og arbejdet for fred og menneskerettigheder, især gennem Folkeforbundet (efter anden verdenskrig: FN). Forud for konferencen havde han igen været i London, med en fragtdamper for 4 kr. og 20 øre og i Paris i 1919 og 1920, og gennem dette forarbejde lykkedes det at samle repræsentanter for yngre radikale fra begge sider af den skillelinje, der havde delt Europa under første verdenskrig. Lannung har selv i 1980 udgivet en lille bog om konferencen, der samlede 37 deltagere fra 12 lande, herunder USA, Storbritannien og Frankrig fra den ene side, og Tyskland og Østrig fra den anden. De kunne faktisk tale sammen, og der blev knyttet venskaber mellem kommende politiske ledere i de europæiske lande. Det hed i opråbet til konferencen, at det var et mål at få den engelske Jack og den franske Jean til at slutte rigtig fred med den tyske Hans. Det var en dristig og idealistisk tanke, der som nævnt var et slags første udtryk for det, der kom til at beskæftige Hermod Lannung de følgende 75 år. Igen i Rusland Lannung var under sit ophold i hhv. Skt. Petersborg og Moskva i blevet bidt af Rusland eller Sovjetunionen, som det nu hed, og da han i perioden fra august 1922 til maj 1924 fik mulighed for at arbejde i Fridtjof Nansens hjælpeaktion for russiske intellektuelle som delegeret for European Student Relief, sagde han straks ja. I første omgang skulle han arbejde i Kharkov i Ukraine, men fra 1923 blev han leder af kontoret i Moskva. Blandt de spændende begivenheder, han i den forbindelse oplevede, var Lenins død 24. januar 1924, hvor han med den frækhed, _hermod lannung_.indd :27:11

17 der også var en del af hans karaktertræk, var til stede, da Lenin blev lagt på lit de parade. Under opholdet i Rusland lærte han i øvrigt den senere norske nazist Vidkun Quisling ( ) at kende, og de havde oven i købet fælles husholderske. Da Quisling i var statsminister i den norske nazistiske lydregering, kunne Lannung tænke tilbage på 1922 og se nogle af de karaktertræk hos Quisling, som han absolut ikke havde sympati for. Det var også under dette ophold i Sovjetunionen, at Lannung købte en del kunst og grundlagde en samling af ikoner og malerier, som vi vender tilbage til. Lannung lærte også i Rusland den tre år yngre jurist Helene Michailovna Sobolev at kende, og de blev gift ved en borgerlig vielse i Kharkov i det nuværende Ukraine i april Hun døde imidlertid allerede i Den bevarede brevveksling mellem de to ægtefæller blandt andet fra 1938, hvor hun var blevet indlagt på et svensk sanatorium, viser en kærlig og fortrolig tone mellem dem, så der er ingen tvivl om, at hendes død var et hårdt slag for Hermod Lannung. De fik ingen børn, og Lannung blev ikke senere gift. Helene Sobolevs far var i øvrigt en højtstående økonom, der dog ikke var kommunist. I det privatarkiv i Rigsarkivet, som findes efter Hermod Lannung, er der flere fotografier fra hans ophold i Rusland hos Helenes familie. Såvel disse oplevelser som hans oplevelser i øvrigt under sit arbejde for Nansen-missionen var med til at bekræfte den kærlighed til verdens største land, som han bevarede livet ud _hermod lannung_.indd :27:11

18 National og international Det er interessant at lægge mærke til, at et af de karakertræk, vi tidligt kan se hos Hermod Lannung, er at han samtidig med sit internationale engagement var glødende national. For ham var der ingen modsætning, og tværtimod mente han, at det var en forudsætning for at være international, at man også er national. I marts 1920 var han i Flensborg for at overvære folkeafstemningen den 14. marts, forud for genforeningen med den del af Danmark, som havde været under tysk herredømme siden I en artikel i Sønderjysk Månedsskrift, februar 1979, fortæller han om sine oplevelser. Et centralt sted lyder: Jeg mindes især gudstjenesten i den gamle danske kirke på Nørregade, der indledte afstemningsdagen. Vi sluttede med Den signede dag med fryd vi ser. Da vi kom til strofen så rejser vi til vort fædreland, rejste vi os alle spontant og grebne. Det blev et minde for livet. Også Skåne var et af hans interesseområder, og efter hans hjemkomst 1919 fra hans første ophold i Rusland var han på flere rejser til Skåne, blandt andet til Gønge herred, som havde været centrum for modstandskampen mod svenskerne efter 1660, hvor Sverige havde erobret det gamle danske land. Lannung arbejdede livet igennem for at få nationale klenodier, som svenskerne havde taget i krigene i 1600-tallet hjem til Danmark. Særligt var han optaget af at få Frederik II s bordhimmel hjem fra Nationalmuseet i Stockholm, og selv om det ikke lykkedes, var det stort for ham, da bordhimlen i 1985 blev udlånt til Kronborg. Netop Kronborg og renoveringen af dette slot var også en af de sager, Lannung engagerede sig i. Lannung var også skarp i mælet, da han udtalte, at det var en hån mod alle folk i Skåne, at der blev opstillet en statue af Karl _hermod lannung_.indd :27:11

19 X Gustav på torvet i Malmö, det torv, hvor denne svenske konge lod de skånske frihedskæmpere henrette i Når han valgte at bygge et sommerhus netop på Bornholm, var det også udtryk for, at han var glad for, at denne del af Danmark havde holdt stand mod svenskerne i Hans sommerhus Hellebjerghus i Randkløve ved Østermarie på Bornholm havde han fra 1940 erne indtil 1986, og i hans privatarkiv ligger en gæstebog for perioden , der viser, at han også under opholdene i sommerhuset var politisk aktiv, med besøg af mange politiske venner og samarbejdspartnere. Bornholm var ikke det mest praktiske sted at have et sommerhus, men det var netop udtryk for Lannungs nationale sindelag, at han i en lang årrække tilbragte de fleste somre her. Og naturligvis måtte han også besøge de dansk-vestindiske øer, som Danmark havde afgivet til USA i Lannung besøgte øerne i I maj 1954 viste han her sit nationale sindelag, da han i en tale i Europarådet talte imod et forslag til slesvigholstensk valglov, der indeholdt en 5 % klausul, som ville ramme det danske mindretal. Lannung anså det selv som en af sine store bedrifter under sit arbejde i Europarådet, at det ved et besøg i Dublin i 1964 lykkedes at få fjernet en statue af den engelske admiral Nelson, der havde slået Danmark ved slaget på Reden i Lannung var selvfølgelig også for, at Istedløven, som danskerne på den gamle kirkegård i Flensborg i 1862 havde sat som minde over sejren over tyskerne i Isted 1851, skulle tilbage til sin gamle plads. Tyskerne havde efter 1864 taget den med til Berlin, hvorfra den i 1945 kom til København. Den kom faktisk tilbage til sin gamle plads i 2011, men det kom Lannung ikke til at opleve. Men han ville have glædet sig over, at det netop skete i en fælles forståelse mellem Danmark og Tyskland _hermod lannung_.indd :27:11

20 For som nævnt var der i hans opfattelse ingen modsætning mellem at være national og samtidig arbejde for fred mellem nationerne. Jurist og politisk engageret (ca ca. 1940) Efter sin anden hjemkomst fra Sovjetunionen koncentrerede Lannung sig om to ting: den juridiske og den politiske karriere. Før sin afrejse til Sovjetunionen i 1922 havde han nået at få skrevet sin juridiske afhandling om prøvelsesret, Hvorvidt kan en lov givet i strid med grundlovens 94 anses som bindende, hvilket gjorde, at han fik sin juridiske embedseksamen i juni Efter hjemkomsten til Danmark i 1924 arbejdede han som selvstændig advokat, og i november 1928 blev han landsretssagfører, og selv om hans kontor aldrig blev stort, fik Lannung efterhånden en god forretning på dette område. Man han var også fortsat politisk interesseret og der er ingen tvivl om, at han også gerne ville have en politisk karriere. Han var som nævnt engageret i Radikal Ungdoms internationale arbejde og blev kort efter sin hjemkomst fra Sovjetunionen formand for det, der hed komiteen for nordisk og internationalt samarbejde. Det lå i klar forlængelse af hans engagement i den nævnte ungdomskonference i 1921 og i øvrigt også af opholdene i Rusland. Det fremgår af breve til Ivar Berendsen, der var generalsekretær for den europæiske radikale entente, at Lannung allerede i 1926 var til en kongres i Genève i det internationale samarbejde mellem liberale og radikale ungdomsorganisationer, hvor danske unge radikale mødte ligesindede fra Norge, Sverige, Frankrig og Schweiz. Og i forbindelse med det internationale arbejde i Radikal Ung _hermod lannung_.indd :27:11

21 dom blev det i de følgende år til en række rejser, især i de nordiske lande. I 1929 var han til en sommermøde i Uppsala for unge, nordiske radikale, og i september samme år var han i Oslo til et nordisk møde. I november 1929 var der kongres i Berlin for europæiske unge liberale og radikale, hvor Lannung i sin tale udtalte sig om afrustningen som europæisk opgave. Deltagelse i krig er under kulturnationers værdighed og bør være det, sagde han i den by, der få år efter skulle være hovedstaden i Hitlers tredje rige. Lannung var i april 1930 i Chester til de unge, engelske liberales landsmøde, og da Radikal Ungdom holdt sit landsmøde i Nykøbing Falster i juni 1930, var der gæster med fra Frankrig, Holland og Sverige. Den unge franskmand var i øvrigt Pierre Mendés- France, der under og efter anden verdenskrig blev en fremtrædende fransk politiker, bl.a. som premierminister Lannung var i november 1930 til en kongres i London om afrustning, og i juli 1931 var han i Ljungskile i Sverige til et møde for nordiske unge radikale og liberale. Lannung var på mange rejser i en tid, hvor det var noget mere besværligt at komme rundt i Norden og Europa, end det er i dag. Han var dog også engageret i det nationale politiske arbejde, især i Radikal Ungdom, som i 1930 erne også var en indgangsmulighed til en karriere i Det Radikale Venstre. Ved landsmøderne, både i ungdomspartiet og i moderpartiet, var han altid på talerstolen, og vi kan som eksempel på de emner, der optog ham, se nærmere på hans tale ved Radikal Ungdoms landsmøde i Ringsted i juni Det var meget naturligt her at beskæftige sig med situationen, efter at Hitler var kommet til magten i Tyskland i januar samme år. Lannung sagde bl.a., at demokratiet i Europa var i krise i alle lande, og at alle et frit folks rettigheder trampes under fode i Tyskland _hermod lannung_.indd :27:11

22 Grunden til demokratiets krise og nederlag møder vi bl.a. i den kendsgerning, at demokratiet ikke evnede at hindre krigen på trods af de chauvinistiske kræfter i alle lande. Lannung så altså en sammenhæng mellem kampen for demokrati og kampen for fredssagen. Når vi frisindede unge vil stå vagt og værne om folkestyret, er det fordi vi forstår, at det fulde folkestyre, selv om det ikke er ufejlbarligt, dog er den bedste styreform og den eneste, der er politisk udviklede folk værdig. Så sent som i 1934 skrev han som RU er i Det Radikale Venstres Politisk Årbog en længere artikel om den radikale ungdoms mål og retningslinjer, hvor han gennemgik det det ny program, RU havde vedtaget på sit landsmøde på Langeland i juni Her lyder det første afsnit: Den radikale Ungdoms nye Program eller lad mig hellere sige Maal og Retningslinier, hvad der bedre dækker Indholdet, da det er mere end et Program, er udarbejdet af et Udvalg nedsat paa Landsmødet i Ringsted i Fjor, og dette Udvalg har arbejdet i nøjeste Føling med Det radikale Venstres Programudvalgs Underudvalg, hvis Medlemmer ogsaa var Medlemmer af Ungdommens Programudvalg. Den nu næsten 40 år gamle Lannung var jo egentlig nu ikke særlig meget RU er, og hans sprogbrug i det citerede afsnit var jo tydeligvis lidt for meget præget af kringlet juristsprog. En af de sidste gange, Lannung optrådte som RU er var meget karakteristisk ved en international kongres for unge radikale, der blev afholdt august 1936 på Christiansborg med middag i Tivoli. I 1933 var Lannung blevet medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse, noget han fortsatte med de næste 63 år, fra 1976 med titlen æresmedlem. Også i den radikale hovedbestyrelse var Lannung en flittig taler, oftest om internationale emner. I det hele taget tilsagde hans alder jo nu, at han skulle lægge _hermod lannung_.indd :27:12

23 hovedvægten af sit politiske virke i moderpartiet, og lykkedes ham da også at blive opstillet som folketingskandidat. Ved alle valgene fra og med 1929 forsøgte Lannung at komme i folketinget. I 1929 havde han været opstillet i Helsingørkredsen, hvor han ved det sidste vælgermøde på Tikøb kro talte om nedrustning og reformpolitik. Lannung blev ikke valgt, men valget var i øvrigt godt for de radikale, og efter valget kunne partiet sammen med Socialdemokratiet danne en flertalsregering, der holdt helt frem til anden verdenskrig. Helsingørkredsen holdt dog en fest for Lannung 1. februar 1930, hvor det i en hjemmegjort sang hed: Partiet her var kommet lidt i Vaande En Kandidat vi havde ej ved Haande, Der kunde tage Kampen Med Højres Spradebas, Der agitered voldsomt For militærisk Stads. Ved valgene i 1932 og 1935 var han opstillet i Otterupkredsen på Fyn, mens han i 1939 og 1943 var opstillet i Søndre Storkreds i Hovedstaden. I 1932 blev han søndag 24. april opstillet på Otterupkredsens generalforsamling på Fyns Stifts Husmandsskole, og det radikale dagblad Fyns Venstreblad skrev om den ny kandidat, at han var en en ung mand og dog ikke en novice, en mand med særlige og udprægede forudsætninger for den politiske gerning. Lannung blev da som nævnt også aktiv deltager i valgkampen november 1932, og det største møde fandt sted i Otterup 12. november, hvor den radikale udenrigsminister P. Munch var hovedtaler for mere end tilhørere _hermod lannung_.indd :27:12

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

6.1. Fra utæt gruppe til et værelse på Hotel Europa. 1965: Stærke spændinger. Fra Erik Eriksen til Poul Hartling

6.1. Fra utæt gruppe til et værelse på Hotel Europa. 1965: Stærke spændinger. Fra Erik Eriksen til Poul Hartling 1965: Stærke spændinger. Fra Erik Eriksen til Poul Hartling 1 Beslutninger flyttede på hotel. Kurt Sørensen og jeg danner regering som test. Ove Guldberg. Jens Tang. Axel Kristensens fødselsdag fik følger.

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Den spæde start (- fra 20-års Jubilæumsskriftet i 1930)

Den spæde start (- fra 20-års Jubilæumsskriftet i 1930) Den spæde start (- fra 20-års Jubilæumsskriftet i 1930) Selv om der ingen dagbog findes, kender vi alligevel navnene på de 14 drenge, der var de føste medlemmer. De fremgår af kontingentindbetalinger og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Grundtvigsk Foredragsforening - Sædding Den 26. april 1983 blev den grundtvigske foredragsforening i Sædding

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30.

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30. 30. september 2011 Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Men hvem er de egentlig, disse nye radikale, hvoraf kun fem har siddet i Folketinget

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

I november måned faldt aftalen om Danmarks husholdningsbudget for næste år, Finansloven 2013, på plads. En af de vigtigste poster i aftaleteksten

I november måned faldt aftalen om Danmarks husholdningsbudget for næste år, Finansloven 2013, på plads. En af de vigtigste poster i aftaleteksten 3. december 2012 I november måned faldt aftalen om Danmarks husholdningsbudget for næste år, Finansloven 2013, på plads. En af de vigtigste poster i aftaleteksten er den såkaldte forskningsreserve, der

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Danmark i Mali. 1. februar 2013

Danmark i Mali. 1. februar 2013 1. februar 2013 Nu er der ikke mange måneder til, den for alvor bryder ud i lys lue: kommunal- og regionalvalgkampen 2013. For Radikale Venstre står meget på spil. Den massive vælgerfremgang fra folketingsvalget

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere