Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Velkommen som sygeplejestuderende i medicinsk sengeafsnit (MSA) på Regionshospitalet Herning. Med denne generelle kliniske studie plan ønsker vi at informere om MSA og forberede dig på en klinisk periode. Da sundhedsvæsenet er under kontinuerlig udvikling og forandring, sker der løbende ændringer i afsnittet, som ikke nødvendigvis bliver opdateret her i samme omfang. Først beskrives MSA i organisatorisk sammenhæng, dernæst mere specifikt. MSA er en del af medicinsk afdeling, som hører under Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Medicinsk Afdeling er fordelt på 3 matrikler - Herning, Holstebro og Ringkøbing. Medicinsk afdeling i Herning består af medicinsk sengeafsnit (MSA), hjertemedicinsk sengeafsnit (HSA), dagafsnittet og medicinsk ambulatorium. Afsnittene modtager patienter fra hele den vestlige del af Region Midt. MSA er normeret til 32 sengepladser. Afsnittet er delt i 3 grupper, hvor patienterne fordeles efter speciale. MSA1: Gastroenterologi MSA2: Geriatri og endokrinologi MSA3: Infektionssygdomme. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle MSA består af en afdelingssygeplejerske, ca. 60 sygeplejersker, 6 social og sundhedsassistenter, 2 sekretærer og serviceassistenter. På afdelingen findes en oversigt over ressourcepersoner, personale med specialfunktioner og kliniske vejledere og praktikvejledere. Der er tilknyttet specialeansvarlige overlæger til de forskellige specialer, som med andre læger varetager den daglige stuegangsfunktion. MSA samarbejder med bl.a. geriatrisk team, diabetes-, KOL- og ilt- sygeplejersker, palliativ team, ernæringsenheden og sygehuspræsten. Der er tilknyttet faste ergo/fysioterapeuter til MSA. Terapeuterne er organiseret i terapiafsnittet, men de kommer dagligt i afsnittet dels til tværfaglig konference og til fysioog ergoterapeutiske interventioner. Desuden samarbejder vi med akut sengeafsnit (ASA), Hjertemedicinsk afsnit (HSA), dagafsnittet, Intensivterapi afsnit (ITA), ambulatorier, sygehusapoteket, røntgenafdeling, dagkirurgisk enhed (DKE) og Geriatrisk Team m.fl. Derudover samarbejdes der med primær sektor almen praktiserende læger, visitatorer og hjemmesygeplejersker for at skabe et sammenhængende patientforløb. Marts 2015 Side 1 af 16

2 Endvidere er der samarbejde med de øvrige hospitaler og hospices. Patienter og pårørende er ligeledes vigtige samarbejdspartnere i pleje- og behandlingsforløbet. Størstedelen af patienterne som modtages i afsnittet er indlagt akut via ASA til udredning og behandling. Patienterne kommer også fra dagafsnittet, ITA og andre sygehuse. Desuden kan patienter have åben indlæggelse i afsnittet. Det er oftest cancerpatienter, som har svære sygeplejemæssige problemstillinger, der ikke umiddelbart kan løses i hjemmet. Efter indlæggelse på MSA overflyttes mange patienter til videre udredning og behandling i dagafsnittet eller til et ambulatorium. Patienter som er afsluttet i sygehusregi udskrives til primær sektor. MSA er uddannelsessted for sygeplejestuderende fra både Via University College Silkeborg og Holstebro fra modul 1, 4, 5, 6, 11, 12 og 13. MSA er desuden praktiksted for social - og sundhedsassistentelever, erhvervspraktikanter og FADL- vagter. Patientkategorier/borgerkategorier MSA modtager patienter med medicinske sygdomme primært indenfor 4 specialer, som er gastroenterologi, geriatri, endokrinologi, samt infektionsmedicin, desuden modtages patienter med almene medicinske problematikker. De 32 sengepladser fordeles fleksibelt i afsnittets 3 grupper, så patienterne placeres efter diagnose. MSA 1 modtager primært patienter med gastroenterologiske sygdomme så som levercirrhose, hepatitis, ulcus ventrikuli eller duodeni, esophagus variceblødninger, kroniske tarmsygdomme, pancreatitis, anæmi, causa socialis og cancer. For en del af patienterne er indlæggelsen et led i udredningen af deres mave- tarm symptomer. MSA 2 modtager de geriatriske patienter samt patienter med endokrinologiske lidelser. Den geriatriske patient indlægges typisk med et kompleks sygdomsbillede, som både omfatter akutte og kroniske sygdomme. Nogle af de hyppigst forekomne problematikker er infektioner, dehydrering, delir, fald, DVT, diabetes, hjerte- og lungelidelser, demens, osteoporose m.m De endokrinologiske patienter kan være indlagte på grund af nyopdaget diabetes, ketoacidose, dysreguleret diabetes eller addisonkrise ofte i et kort indlæggelsesforløb. MSA 3 modtager patienter med infektionssygdomme. Indenfor det infektionsmæssige område behandles primært patienter med pneumoni, sepsis, urinvejsinfektioner, tropesygdomme, HIV/AIDS samt andre infektioner. Aldersmæssigt i hele MSA er der stor spredning blandt patienterne, fra helt unge til ældre. Indlagte patienter har som oftest et meget komplekst sygdomsbillede, der kræver tæt observation, pleje og behandling. Patienter, der er i stand til at være hjemme og kan transporteres til og fra sygehuset, behandles i MDA eller akut ambulatorium. Marts 2015 Side 2 af 16

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Som studerende i afsnittet er der mulighed for at følge patientforløb med både akutte, kroniske og komplekse sygdomme. Det er derfor væsentligt, at du som sygeplejestuderende er afklaret i forhold til behov for egen læring og øver dig i at prioritere og stille krav i forhold til læringsudbytte. Følgende er eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger du kan møde i MSA, her med udgangspunkt i Nursing Minimum Data set (NMDS): Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, sengelejekomplikationer Ernæring/hydrering: Kvalme, opkast, nedsat appetit, overvægt, undervægt, dehydrering Hud og slimhinder: Decubitus, sår, udslæt, cyanose, icterus, svamp i mundhulen Kommunikation: Afasi, evne til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. Psykosociale forhold: Arbejdsevne, relationer til familien og omgivelserne, misbrug, mestring, konfus, delirøs tilstande, krise, identitetsproblemer. Respiration og cirkulation: Dyspnøe, hoste, risiko for aspiration, ødemer, blødninger, hypo- og hypertension, hypoterm, febrilia, takycardi og bradycardi, abstinenser. Seksualitet: Samlivsforstyrrelser som følge af sygdom, behandling eller lægemidler. Smerter og sanseindtryk: Akutte og kroniske smerter samt ubehag. Problemer med syn og hørelse. Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. delir, medicinændringer, medpatienter, indlæggelse Viden og udvikling: sygdomsindsigt, hukommelse, behov for information og/eller undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Udskillelse af affaldsstoffer. Inkontinens, retention, obstipation, diarre, melæna, hæmatemese Typiske kliniske sygeplejeopgaver I det følgende beskrives de sygeplejefaglige opgaver, der er relevante på modul 4. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle sygepleje, at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Modulbeskrivelsen foreskriver at den studerende skal øve sig i: Patientperspektivet At inddrage og reflektere over: patientens/borgerens livshistorie, levevilkår og sociale relationer patientens/borgerens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til sundhed og sygdom. Sygeplejeperspektiv At udføre sygepleje Observere patientens/borgerens opfyldelse af grundlæggende fysiologiske behov knyttet til aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, respiration, cirkulation, temperaturregulering, smerter, sanseindtryk, søvn og hvile, udskillelse af affaldsstoffer og seksualitet Marts 2015 Side 3 af 16

4 Anvende observations- og vurderingsredskaber på det kliniske undervisningssted. Identificere og prioritere patientens/borgerens behov for sygepleje, herunder vægtningen mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje Opstille mål for sygepleje Udføre praktiske og instrumentelle sygeplejehandlinger Støtte patienten/borgeren i forhold til reaktioner på sygdom og lidelse Evaluere udført sygepleje Anvende hygiejniske principper og retningslinjer i sygepleje Etablere, fastholde og afslutte relationer til patienter/borgere og pårørende. Nedenstående er eksempler på det udførende aspekt i MSA: Aktivitet Mobiliserer pt. under hensynstagen til dennes behov, samt anvender korrekte forflytningsteknikker og gør brug af relevante hjælpemidler Foretager og dokumenterer faldscreening og ud fra det opstiller relevante mål. Ernæring Foretager ernæringsscreening og ud fra det opsætter sygeplejetiltag (herunder vægtkontrol, kost- og ernæringsvurdering, kostform, kostregistrering) Anlægger og seponerer ventrikel- og ernæringssonde efter gældende instrukser under supervision. Kender og anvender diverse diæter/kostformer. Foretager væskeregistrering. Observerer og identificerer kvalmeforebyggende eller kvalmelindrende behandling og pleje. Hud og slimhinder Observerer behov for samt udfører mundpleje. Bistår pt. med personlig pleje ud fra en vurdering af patientens egenomsorgskapacitet. Udfører nedre toilette ud fra gældende hygiejniske principper. Foretager tryksårsscreening og ud fra det opstiller og evaluere relevante sygeplejetiltag. Observerer og udfører sårbehandling af ukomplekse og komplekse sår som diabetiske sår, neuropatiske, arterielle og venøse sår. Fjerner suturer og agraffer. Anvender og overholder de hygiejniske principper jf. de hygiejniske retningslinjer Psykosociale forhold Samarbejder med patient og pårørende med respekt for menneskets værdier, livsanskuelser, kulturelle og religiøse baggrund. Respekterer patientens selv- og medbestemmelse samt autonomi Tager hensyn til menneskets opfattelse og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje. Inddrager pårørende i patientens livssituation med respekt for patientens ønsker. Hjælper patienten til at bevare værdigheden. Marts 2015 Side 4 af 16

5 Respiration og cirkulation Udfører korrekte målinger af blodtryk, puls, temperatur, saturation, respirationsfrekvens og bevidsthedsniveau samt vurderer resultater, reagerer på disse og iværksætter relevante sygeplejehandlinger under supervision. Observerer, plejer og seponerer venflon i perifer vene. Observerer og identificerer respirationen så som Kussmauls, Cheyne-Stokes, ronchi, dyspnøe. Giver den ordinerede iltbehandling inklusiv fugtet ilt. Plejer og observerer patienter med pleuradræn. Observerer og erkender en akut situation og kalder hjælp. Måler blodsukker og blodketoner samt vurderer resultatet under supervision. Seksualitet Respekterer og accepterer patientens seksualitet Smerte og sanseindtryk Optager smerteanamnese og identificerer (VAS skala), vurderer og iværksætter smertelindring. Evaluerer effekten af iværksat pleje og behandling. Yder den terminale patient den optimale pleje og behandling, samt drager omsorg for pårørende under supervision. Yder omsorg for den afdøde og dennes pårørende jf. instruks for dødsfald under supervision. Støtter patienten til at mestre livet med kroniske smerter eller patienter i krise. Søvn og Hvile Skaber rammer for, at patienten får den fornødne søvn og hvile. Udskillelse af affaldsstoffer Anlægger, håndterer og seponerer KAD hos mænd og kvinder under supervision. Forbereder og udfører SIK hos mænd og kvinder under supervision. Udfører blærescanning samt vurderer og opstiller mål ud fra resultaterne. Observerer urin, afføring, ekspektorat og opstiller relevante mål for sygeplejehandlinger i forhold til det. Hjælper patient med pleje af stomi og hvis nødvendigt tage kontakt til stomisygeplejerske. Plejer og observerer patienter i isolation Plejer og observerer pt. med ascitesvæske Modulbeskrivelsen foreskriver at den studerende skal øve sig i at: At formidle sygepleje Informere og vejlede om aspekter knyttet til patientens/borgerens sundheds- og sygdomstilstand og behov for sygepleje Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i eksisterende dokumentationssystemer Fremlægge patientforløb ved rapportsituationer, konference mv., herunder anvende fagsprog. Marts 2015 Side 5 af 16

6 Nedenstående er eksempler på det formidlende aspekt i MSA: Kommunikere professionelt, er nærværende, empatisk og skaber gensidig tillid. Begrunde den udførte sygepleje mundtligt og skriftligt med fagsprog. Informere og vejlede patienter og pårørende med udgangspunkt i patient- og pårørendes forudsætninger Kan tilpasse kommunikationen til patienter og pårørende i forskellige livssituationer eks ved patienter, der er døende, udad reagerende og psykisk påvirkede. Vejleder, informerer og underviser patient/pårørende i forhold o Sygdom o Medicin o KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) o Kommende undersøgelser og behandlinger o Kommunernes sundhedstilbud til patienter og pårørende med kronisk lidelse Er bevidst om egen rolle og adfærd Er bevidst om egen formåen i grænseoverskridende situationer og respektere andres grænser Begrunde fagligt og gå i dialog med kolleger/ledelse om løsning af opgaverne Er lydhør, tolerant og viser respekt for patienters, kollegers og samarbejdspartneres forskelligheder, såsom kultur, nationalitet, sprog, religion, seksualitet m.m. Modulbeskrivelsen foreskriver at den studerende skal øve sig i at: At lede sygepleje Planlægge og koordinere individuelle patient-/borgerforløb Deltage i mono- og tværprofessionelt samarbejde om patient-/borgerforløb. Begrunde vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Nedenstående er eksempler på det ledende aspekt i MSA: Varetage den grundlæggende sygepleje af 1-2 patienter. Kunne beherske elektroniske dokumentations- og kommunikationssystemer med relevans for sygeplejen i afsnittet. Indgår i et tværfagligt samarbejde med fx fys/ergo og patienten om en målrettet plan for mobilisering/genoptræning/rehabilitering Har kendskab til patientens habituelle og aktuelle funktionsniveau i forhold til deltagelse i planlægning af udskrivelse. At indgå i såvel monofagligt, tværfagligt som tværsektorielt samarbejde deltage i teamkonferencer og patientkonferencer. Anvende det sygeplejefaglige skøn i identifikation af sygeplejefaglige problemstillinger. Modulbeskrivelsen foreskriver at den studerende skal øve sig i at: At udvikle sygepleje At begrunde vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Nedenstående er eksempler på det udviklende aspekt i MSA: Kende Den Danske Kvalitets Model (DDKM) og dens betydning for MSA Kende, anvende og ajourføre sig med kliniske retningslinjer og instrukser i E-doc. Argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden. Marts 2015 Side 6 af 16

7 Opsøge ny viden og er undrende. Typiske patientforløb/borgerforløb I det følgende beskrives et typisk patientforløb for en medicinsk patient, der indlægges akut: Patienten modtages i afsnittet. Velkomst, tjekke patientidentifikation og id-armbånd, udlevere div. pjecer, måle BT, P, Tp, RF, SAT, ilt og cerebralstatus (TOKS), tilbydes mad og drikke, dosere medicin til resten af døgnet, div. screeninger, dokumentere i EPJ, samt på arbejdsseddel, Vise rundt og informere om afsnittet, hvis muligt, samt instruere i brug af kaldesnor. Observation og vurdering af de symptomer og problemer, som er årsag til indlæggelsen. Identificerer sygeplejebehov, opstiller mål, udfører, evaluerer, justerer og dokumenterer sygeplejen ud fra patientens behov og problemer med baggrund i sygeplejeprocessens principper. Vurderer patientens egenomsorg, hjælp til selvhjælp. Forebyggelse og sundhedsfremme. Medinddragelse af pårørende. Tværfagligt samarbejde omkring patienten. Planlægning af udskrivelsen starter ved indlæggelsen. I MSA1 kunne det eksempelvis være en herre på 68 år, der gennem de sidste mdr har tabt 15 kg uden at ændre livsstil. Han har nedsat appetit, kvalme og opkast. Efter kontakt med almen praktiserende læge indlægges han i ASA til udredning herfor. Efter vurdering af medicinsk læge overflyttes han til gastroenterologisk MSA1. Patienten modtages i afdelingen som beskrevet ovenfor. Der er af den medicinske læge bestilt div. blodprøver og en CT skanning af thorax og abdomen. Desuden skal han faste fra midnat til en gastroskopi (kikkertundersøgelse) den følgende dag. I MSA identificeres følgende sygeplejefaglige problemstillinger: Ernæring/hydrering: Kvalme, opkast, nedsat appetit, dehydrering. Psykosociale forhold: nedsat arbejdsevne. Smerter og sanseindtryk: Akutte og kroniske smerter samt ubehag. Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. medpatienter og indlæggelse Viden og udvikling: sygdomsindsigt, behov for information og/eller undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet og forestående undersøgelser. Udskillelse af affaldsstoffer. Blod i afføringen. Der opstilles mål, udføres relevante handlinger, evalueres, justeres og dokumenteres i EPJ i forhold til de enkelte problemstillinger. For eksempel bliver der i forhold til ernæringsproblematikken iværksat kostregistrering i to døgn efter fasten. Han undervises i ernæringens betydning og tilbydes kost til småtspisende. Desuden ordineres der kvalme- og smertestillende medicin, samt suppleres med væsketerapi. Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner. Der er dagligt stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den igangværende udredning og behandling. Marts 2015 Side 7 af 16

8 Efter 3 dages indlæggelse og udførelse af de nævnte undersøgelser udskrives patienten til videre opfølgning og behandling i medicinsk dagafsnit (MDA) med den foreløbige diagnose: obs. cancer i ventriklen. Ved udskrivelsen får han udleveret pjece og information om MDA, en medicinliste, samt recepter på medicin og proteindrikke og indlæggelsesforløbet refereres i EPJ. I MSA2 kunne det være en dame på 82 år, der er faldet i hjemmet efter et par dage hvor hun har følt sig utilpas og har været lidt forvirret ifølge hendes søn. Hun indlægges nu akut med Falck. I ASA foretages en akut CT-skanning af cerebrum, som udelukker cerebrale skader. Efter indlæggelsesblodprøver og undersøgelse af urin overflyttes hun til MSA2 i geriatrisk speciale. Patienten modtages i afdelingen som beskrevet ovenfor. Der er af den medicinske læge bestilt div. blodprøver og patienten er startet behandling for cystit. I MSA identificeres følgende sygeplejefaglige problemstillinger: Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, risiko for sengelejekomplikationer. Ernæring/hydrering: overvægt og IDDM type 2, dehydrering. Psykosociale forhold: mestring i almen daglig livsførelse, konfus, obs. delirøs tilstand. Respiration og cirkulation: ødemer, febrilia, takycardi. Smerter og sanseindtryk: kroniske smerter pga. osteoporose. Problemer med syn og hørelse, bruger briller og høreapparater. Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. delir, medicinændringer, medpatienter og indlæggelse. Viden og udvikling: sygdomsindsigt, hukommelse, behov for information og/eller undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Udskillelse af affaldsstoffer. Inkontinens for urin og afføring, obstipation. Der opstilles mål, udføres relevante handlinger, evalueres, justeres og dokumenteres i EPJ i forhold til de enkelte problemstillinger. For eksempel bliver der i forhold til de psykosocialeforhold iværksat skærmning af den delirøse patient. Der bliver desuden saneret i medicinen og der startes behandling af infektionen, som kan være årsagen til den delirøse tilstand. Derudover påbegyndes arbejdet med udskrivelsen. Der tages kontakt til den kommunale visitator mhp. opstart af hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner. Der er dagligt stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den igangværende behandling. Efter 4 dages indlæggelse er hun ude af den delirøse tilstand og udskrives til hjemmet med hjemmehjælp 5 gange dagligt. Hun er indstillet til opfølgende hjemmebesøg i primærsektoren. Ved udskrivelse får hun recepter på medicin, medicinliste, medicin doseret til de næste døgn, en udskrivningsrapport til hjemmeplejen og hendes søn bringer hende sikkert hjem. I MSA3 kunne det være en 56 årig dame med feber der indlægges via egen læge, grundet utilpashed, feber og hoste. I ASA får patienten målt TOKS værdier, taget blodprøver, stixet urin og taget røgnten af thorax. Der konstateres bilateral pneumoni, hvilket hun starter iv- Marts 2015 Side 8 af 16

9 antibiotika behandling for. Hun overflyttes til MSA3 i infektions medicinsk speciale. Patienten modtages i afdelingen som beskrevet ovenfor. Der er af den medicinske læge bestilt div. blodprøver. I MSA identificeres følgende sygeplejefaglige problemstillinger: Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, rollatorbruger. Ernæring/hydrering: nedsat appetit, undervægt, dehydrering. Hud og slimhinder: cyanose. Psykosociale forhold: nedsat arbejdsevne/førtidspensionist, dårlige relationer til familien og omgivelserne, mestrings problemer. Respiration og cirkulation: Dyspnøe, hoste, febrilia, takycardi. Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. hoste, medpatienter og indlæggelse. Viden og udvikling: behov for information og/eller undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Udskillelse af affaldsstoffer: obstipation. Der opstilles mål, udføres relevante handlinger, evalueres, justeres og dokumenteres i EPJ i forhold til de enkelte problemstillinger. For eksempel bliver der i forhold til lungebetændelsen opstillet mål om bedre forståelse for lungebetændelsen og behandlingen heraf. Derudover påbegyndes arbejdet med udskrivelsen. Der tages kontakt til den kommunale visitator mhp. at øge antallet af besøg fra den kommunale hjemmepleje. Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner. Der er dagligt stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den igangværende behandling. Efter 7 dages indlæggelse udskrives hun med til hjemmet med hjemmehjælp 3 gange dagligt. Ved udskrivelse får hun recepter på medicin, medicinliste, medicin doseret til de næste døgn og der sendes en udskrivningsrapport til hjemmeplejen. De ovenstående eksempler er fiktive og repræsenterer kun en lille del af alle de mulige forløb, der kan opleves og studeres i MSA. Sygeplejemetoder Her beskrives de metoder der anvendes i klinisk praksis på MSA: Der arbejdes ud fra de kliniske retningslinjer og samarbejdsaftalerne, som alle findes i e- dok. Alle patienter får tildelt en sundhedsfaglig kontaktperson og dokumentationen foregår i EPJ. Sygeplejeprocessen anvendes til dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering. I klinikken anvendes forskellige metoder til vurdering af patienternes fysiologiske tilstand Marts 2015 Side 9 af 16

10 f.eks. TOKS, div. Screeninger, registrering af væske og kostindtag samt smertevurdering. Den didaktiske model anvendes ifb. med vurdering af patienternes læringsforudsætninger - og behov samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning. Der anvendes desuden: Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb, EPJ. Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Kommunikationsmetoder, ex. isbar Forflytningsprincipper Barthel score Den Danske Kvalitetsmodel De sygeplejeetiske retningslinjer Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I Hospitalsenheden Vest er der stor fokus på kvalitet og udvikling, og der er derfor etableret en ledelsesforankret kvalitetsorganisation. Kvalitetsorganisationen består af Kvalitetsrådet for hospitalsenheden, hvor der er en repræsentant fra hver afdeling. Kvalitetsrådet skal bidrage til at fremme forankring, spredning og kontinuitet af kvalitetsforbedringer i hospitalsenhedens ydelser. Endvidere er der ansat en kvalitetskoordinator, som har til opgave at understøtte kvalitetsprocessen. På hver afdeling er der sygeplejersker med specialfunktion, som har ansvar for kvalitet og udvikling. Der arbejdes kontinuerligt med udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer indenfor rammerne af evidensbaseret praksis og kvalitetskriterier for sygeplejen, der er relevante for MSA. Der foretages jævnligt audits på bl.a. sundhedsfaglig kontaktperson, ernæringsscreening og journalaudit. Desuden arbejdes løbende med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som medfører en akkrediteringsproces af hele hospitalet hver 3. år. Der er udarbejdet kompetencebeskrivelser for såvel sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som også anvendes ved oplæring af nyansatte samt mentorsamtaler. Der arbejdes hele tiden på at forbedre kvaliteten på MSA til glæde for patienterne. De sidste par år er der bl.a implementeret: tildelt patientpleje, ny og mere sikker medicinadministration, ændring af vagttyper, patientidentifikation og mulighed for at udskrive patienter til iv behandling i hjemmet. I 2013 blev de nye MedCom standarder implementeret på tværs af sektorerne, for at forbedre og lette den elektroniske korrespondance mellem hospitaler og primær sektoren. Der arbejdes løbende med forbedring af patientsikkerheden i form af indberetning af utilsigtede hændelser. Marts 2015 Side 10 af 16

11 Aktuelt arbejdes med at implementere Ida Torunn Bjørks Model for praktisk færdighedsudøvelse. I 2015 skal der i geri- endogruppe arbejdes med IPLS (interprofessionel lærings og samarbejde) sammen med afdeling N2 i Holstebro. I de tre grupper afholdes årligt en temadag som oftest foregår med undervisning, som knytter sig til det enkelte speciale. Der arbejdes også med værdier i sygeplejen såsom gruppen, samt der foretages relevante studiebesøg. Ydermere har grupperne ca. 3 gange årligt gruppemøder, hvor personalet bl.a. deltager i refleksionsgrupper, hvor der anvendes patientcases fra egen praksis. Refleksioner over egen praksis stimulerer sygeplejerskens faglige lærings- og vækstproces, og det primære mål er, at kvaliteten af sygeplejen øges/vedligeholdes. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På MSA samarbejder afsnittets 3 kliniske vejledere om at varetage vejlederrollen i tæt samarbejde med det øvrige personale, som ofte varetager den daglige vejledning. For at udnytte læringsmulighederne bedst bliver dit fremmøde planlagt i primært dagvagter, der vil forekomme nogle aftenvagter. Der vil være en klinisk vejleder tilknyttet den enkelte studerende i den kliniske periode, som udover vejleder rollen (6 timer pr studerende pr uge) også indgår i den daglige normering samt vagter. Den studerende bliver tilknyttet en af grupperne under hele perioden. I MSA inddrages Ida Torunn Bjørk`s Model for praktisk færdighedsudøvelse, i vejledningen. De kliniske vejledere samarbejder med den uddannelsesansvarlige i hospitalsenheden vest, de kliniske sygeplejelærer, afdelingssygeplejersken, afsnittets personale og tværfaglige samarbejdspartnere, samt de øvrige kliniske vejledere om den samlede uddannelsesopgave. På MSA ønsker vi at optimere dine læringsmuligheder som studerende. Dette gøres ved at du som studerende samarbejder med forskellige sygeplejersker på MSA. Sygeplejerskens rolle i forhold til den daglige vejledning er: Være rollemodel og yde daglig vejledning i forhold til den kliniske sygepleje Formidle sin kliniske sygeplejefaglige viden og erfaring Være lydhør overfor dine læringsbehov som sygeplejestuderende, med udgangspunkt i din individuelle kliniske studieplan. Det tilstræbes at plejepersonalet i MSA har gennemført kursus i daglig vejledning På personalemøder, fortæller de kliniske vejledere om aktuelle studerende, støtter personalet på til at varetage den daglige vejledning af elever og studerende Marts 2015 Side 11 af 16

12 MSA tilbyder de studerende: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Skema til evaluering af klinisk undervisning præsenteres for den studerende. Vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i e-portfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den daglige vejleder og den kliniske vejleder (Før-, under- og eftervejledning). Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet i form af udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan med fokus på patientens fysiologiske tilstand (skabelon til pædagogisk plejeplan findes i værktøjskassen i portfolioen, kriterierne for studieaktiviteten beskrives nedenfor). Et studierum med computer og internet. Kontorer til selvstudie og fordybelse i afsnittet. Perioden kan ses i tre faser: I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og opgavernes art. I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt stille krav. I tredje fase arbejdes selvstændigt med opgaverne og vejledningen er nu præget af kollegialt ligeværd. Et eksempel på en hverdag som studerende på MSA: Studerende møder kl med kalder i lommen på det aktuelle gruppekontor. Ud fra den studerendes aktuelle læringsmål/-fokus vælger den studerende sammen med daglig vejleder hvilke/hvilken patient der skal følges denne dag. Dagens sygepleje planlægges i samråd med daglig vejleder og forventninger ang. før-, under- og eftervejledning m.m afstemmes. Dagens program kunne være følgende: Morgen/formidddag: TOKS, morgenmad + medicin indtagelse, personlig pleje, mobilisering, gruppekonference, stuegang, middagsmad, dokumentering, planlægning, pårørendekontakt osv. Eftermiddag: Evaluering og justering af sygeplejen, modtage nye patienter, selvstudie/fordybelse, refleksion med andre studerende eller dagligvejleder, servere drikkevarer, dokumentere, screene m.m. At studere i praksis og udvikle sin sygeplejefaglige identitet, handler i høj grad om at kunne se og danne sammenhæng mellem teori og praksis. Det handler om at blive udfordret på såvel det faglige som det personlige niveau. Som sygeplejestuderende på MSA har du gode muligheder for sygeplejefaglig kompetenceudvikling/læring indenfor sygeplejen til den akutte og kronisk syge patient. Marts 2015 Side 12 af 16

13 Der vil i afsnittet være mange relevante praktiske læringssituationer, hvor du som sygeplejestuderende kan øve dit kliniske blik og gennem refleksion opnå større selvstændighedsniveau i forhold til den tilhørende aktuelle sygepleje. På MSA er der rig mulighed for at forholde sig kritisk til såvel egen som afsnittets sygepleje, og der vil være åbenhed for at du som sygeplejestuderende træder frem og øver argumentationen for sygeplejen. Her er fokus på både fysisk, psykisk og sociale sygeplejefaglige problemstillinger hos voksne patienter. Obs pr 1/ blev der total rygeforbud på hospitalets matrikel. Se desuden rygepolitik på Region Midts hjemmeside. Retningslinjer for den fastlagte studieaktivitet: Udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan med fokus på patientens fysiologiske tilstand Formål: At observere, undersøge og beskrive en patients fysiologiske tilstand grundigt. Rammer: Studieaktiviteten er en individuel opgave. Med udgangspunkt i en autentisk patientsituation udarbejder den studerende en pædagogisk plejeplan. Den studerende prioriterer 3-4 problemområder, som beskrives og analyseres i forhold til sygeplejeprocessen. Den pædagogiske plejeplan udarbejdes efter skabelon som findes i værktøjskassen i portfolioen Se link: n/pædagogisk%20plejeplan%20holstebro2.docx Det skriftlige materiale sendes til klinisk vejleder og medstuderende på MSA senest 3 dage før fremlæggelse. Den pædagogiske plejeplan må max fylde anslag (inkl. mellemrum og anslag i den fortrykte plejeplan). Den studerende fremlægger for klinisk vejleder og evt. medstuderende på en fastlagt dag. Der er afsat 45 min pr studerende. Den studerende har 10 min til et indledende oplæg og derefter er der 35 min til drøftelse. Den studerende præsenterer i oplægget emner til drøftelse i plenum. I drøftelsen inddrages praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Vejledning: den studerende kan søge vejledning hos daglige vejledere, klinisk vejleder og underviser fra sygeplejeuddannelsen. Vurdering: Klinisk vejleder giver mundtlig tilbagemelding umiddelbart efter fremlæggelse. Den kliniske vejleder dokumenterer gennemførelse af studieaktiviteten i studerendes individuelle studieplan (portfolioen). Den studerende laver en skriftlig evaluering i portfolioen. Planlagt studieaktivitet: (seminar) I forhold til formål og rammer henvises til Modulbeskrivelse for modul 4 på sygeplejeskolens hjemmeside. Marts 2015 Side 13 af 16

14 Klinisk prøve: Afvikles i henhold til kriterier beskrevet i Modulbeskrivelse. Dog gøres den studerende bekendt med valget af patienter senest dagen før afvikling af den interne kliniske prøve. 1. delprøve afvikles om formiddagen startende kl 7.30 og max. 3 timer frem. Den studerende afgør hvornår første delprøve kan afsluttes. Efter bedømmelse af præstation og en pause fortsættes med 2. del, hvis 1. del er bestået. Se endvidere bilag 1 i modulbeskrivelsen. Forventninger til den studerende Som studerende i MSA er du i samarbejde med sygeplejersken med til at varetage plejen og behandlingen for nogle af hospitalets mest akutte/syge patienter. Det er derfor vigtigt at du selv kan sige til og fra over for de opgaver og udfordringer du møder i afsnittet. Du skal være bevidst omkring egne kompetencer, og aldrig gøre noget selvstændigt, som du er usikker på, eller ikke har kompetence til at udføre i den pågældende situation. Den studerende som stiller mange refleksive og afklarende spørgsmål, bliver væsentlig mere kompetent end den som prøver sig frem i blinde. Så bare spørg, og husk at sige til og fra. Vi forventer at du: Forud for klinikstart er afklaret med dit aktuelle kompetenceniveau. Møder forberedt til planlægningssamtale, midtvejs og slutevaluering. Kan se læringsmuligheder i autentiske patientforløb. Er ansvarlig, engageret og opsøger læringssituationer. Arbejder målrettet og konstruktiv med din individuelle studieplan. Forholder dig konstruktivt til tilbagemeldinger om dit lærings- og kompetenceniveau. Er bevidst om at udnytte tiden i klinikken på en synlig, fleksibel, effektiv og ansvarlig måde Udadrettet åbenhed og opmærksomhed overfor at prøve nyt, nye udfordringer Kan udvikle og dele viden gennem fælles problemløsning monofagligt og tværfagligt Bevidst reflekterer over egen og andres praksis Evner at justere og skifte retning når det føles påkrævet Tør være grænseoverskridende, skabende og innovativ Læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted Finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur Repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler For at få godkendt den kliniske undervisningsperiode og blive indstillet til klinisk prøve, skal den studerende deltage i den planlagte og kliniske undervisning svarende til 30 timer pr uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer, afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes øvrige studieaktivitet jfr. Forventning til den studerende, om den studerende kan indstilles til klinisk prøve. Hvis den studerende mod forventning ikke vurderes som studieaktiv, skal der tages kontakt til den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen med henblik på afklaring af, hvorledes den studerende kan opfylde krav om at være studieaktiv og dermed retten til at blive indstillet til klinisk prøve. Gennemførelse af fastlagt og planlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til Marts 2015 Side 14 af 16

15 klinisk prøve. Ved sygdom eller anden årsag til pludselig fravær kontaktes den koordinerende i afsnittet på tlf Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er uddannede sygeplejersker og det tilstræbes at de som minimum har klinisk vejleder modul på diplom niveau. Den yderligere præsentation af den tilknyttede kliniske vejleders uddannelse -og erfaringsmæssige kvalifikationer samt kompetencer beskrives under introduktionen til afsnittet. De kliniske vejledere er: Dina Okkels, Heidi Mikkelsen og Anne Durup. Krav vedrørende klinisk pensum Klinisk pensum er sider (30 50 sider per ECTS-point). Pensum opgivet af klinisk undervisningssted er sider. Selvvagt pensum svarer til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensumliste sendes til studerende umiddelbart før opstart i kliniske studier og forventes inddraget i den studerendes forberedelse til klinikken samt fordybelse i aktuelle sygeplejefaglige områder i afsnittet. Selvvalgt pensum indskrives i eportfolie senest en uge før intern prøve, skal godkendes af vejleder. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Du skal som studerende have gennemført følgende for at blive indstillet til intern klinisk prøve: Deltagelse i/øvelse i diverse kliniske opgaver knyttet til plejen af patienter Udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan At have gennemført planlagt studieaktivitet i form af seminardeltagelse At have gennemført fastlagt studieaktivitet ved brug af relevant metode fra værktøjskassen At dokumentere selvvalgt litteratur i portfolioen (skal være færdiggjort senest en uge før den kliniske prøve) Vi håber at dette materiale har vakt din interesse for MSA som klinisk uddannelsessted. Marts 2015 Side 15 af 16

16 Udarbejdet af: Dina Okkels, Heidi Mikkelsen og Anne Durup Medicinsk sengeafsnit, Marts 2015 Afdelings sygeplejerske Tove Thusgaard. Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro den: Uddannelsesleder: Lisbeth Sørensen Marts 2015 Side 16 af 16