Blogging. Introduktion til medier og kommunikation IT-UNIVERSITETET. Skrevet af: Sara Elgaard Jensen

Transkript

1 IT-UNIVERSITETET Blogging Introduktion til medier og kommunikation Skrevet af: Sara Elgaard Jensen Forlæser/Underviser: Bjarki Valtysson Gruppe (empiri, interviews): Katia Hoffmeyer, Ditte Nielsen, Jonas Kristjansen Antal ord i alt: (3497) Blog: saraelgaard.dk/ wp-content/uploads/2011/09/bimk-blogging-selj.pdf

2 Indhold Abstract (keywords)... 2 Problemformulering... 3 Blogge konceptet... 3 Brainstorm og afgrænsning... 3 Kort om find-emnet processen... 4 Teori og metoder... 4 Analyse af bloggene... 7 Konklusion... 8 Litteraturliste... 9 Bilag (På CD)... 9 Side 1 af 9

3 Abstract (keywords) When web 2.0 came through blogging did too. In the beginning of 2006 anyone with respect for themselves owned a blog. In this paper I have talked with two bloggers from Denmark, one is blogging for a living the other is blogging as a hobby. By looking at these blogs I will see if they use some of the same tools to attract readers and make them come back. To see if they use some tools deliberately like if they have search for what their audience wants, or if they just have made it look as they like it, they were interviewed. To get most information as possible out from both the interviews and the analysis I have just a couple of the methods and theories from the semester. The two blogs are owned by Anette who is blogging for a living. The second blog is is owned by Michelle who is doing it as a hobby. Keywords: blog, interviews, analysis, hobby, profession, communication Side 2 af 9

4 Problemformulering Det er denne problemformulering jeg har valgt at bruge, da jeg fra starten fandt en interesse for spørgsmålet: Hvad gør bloggere for at motivere folk til at læse det de skriver, og hvilke virkemidler bruger de for at få læserne til at vende tilbage? Det kom ud fra at man hører så meget om de store modebloggere osv. så tænkte det ville være spændene at se nærmere på. Blogge konceptet Der er mange som muligvis ikke mener at blogge er det mest spændene i verden, og slet ikke kan se hvordan en karriere kan bygges op omkring det. Det at blogge egentlig betyder, er at man skal kunne udtrykke sine holdninger og meninger i et åbent forum. Man kan sige at det er som at bevare ytringsfriheden i et større mere intimt omfang. Det er rent faktisk en sammentrækning af de to ord web og log. Den bruges også nogle gange som en online offentlig logbog/ dagbog og har altid en kronologisk rækkefølge med dato og år. Det er oftest også meget nemt og lige til så alle kan være med. Der findes blogging sites som wordpress.org eller blogspot.dk. På disse sites findes der skabeloner så man ikke behøver besidde nogen form for programmeringsevner overhoved. Brainstorm og afgrænsning Da blogging er et meget vidt begreb, med mange forskellige indholdsmæssige tilgange, måtte der laves en afgrænsning af en brainstorm. På dette billede er den brainstorm vi lavede og de afgrænsninger vi lavede. Her kan det også ses, at det er lagt fokus hen mod den mere personlige udgave at blogge på, i stedet for den kommercielle del. Side 3 af 9

5 Kort om find-emnet processen Efter at have lavet en afgrænsning på brainstormingen, skulle der også sættes nogle andre krav, således at omfanget ikke blev for stort og uoverskueligt. Vi satte os blandt andet for at skulle interviewe, og for at kunne dette skulle det være muligt at komme i kontakt med en person. Vi ville gerne kunne besøge dem eller lign for det bedste interview muligt, men den ene boede i vest Jylland så det kom til at forgå over Skype. Efter nogle små undersøgelser af forskellige blogs, fandt vi så de to vi endte op med. Den ene der levede af at blogge, og en anden der brugte det på daglig basis men som hobby. Teori og metoder Jeg har som det første kigget lidt på Tim O Reilly s web 2.0 og hvordan bloggingen er kommet frem via dette. Der fortælles bland andet om hvordan web 1.0 havde personlige hjemmesider, og i web 2.0 overtager bloggen. Da web 2.0 kom ud fik det for alvor gang i bloggen. Der kunne man tilføje et RSS feed således at den kunne følges. Bloggen er blandt andet blevet til et mix mellem den personlige hjemmeside, dag/logbogen og en klumme om ens egen mening. Som blogger er det også blevet meget nemmer at blive fundet af søgemaskinen. Tim O Reilly (2005, side 3) skriver om dette because the blogging community is so highly self-referential, bloggers paying attention to other bloggers magnifies their visibility and power.. En blog er som sagt noget personligt og noget man selv er herre over. Hvis man ejer en blog og den bliver fulgt, så vil læseren lærer mere om dig, mens du intet ved om dem. Jill Walker Rettberg beskriver tre former for blogging. Den personlige, emne bloggen og flikr bloggen. Jeg har valgt en blanding i den forstand at det er personlige blogs, men med et overordnet fast emne. Hun fastslår også at en blog er noget som altid kan forbedres eller arbejdes videre på. Jill Rettberg (2008, s. 24) to developing blogs that are not intended to ever be completed. Dette betyder også at muligheden ofr at bygge en karriere op omkring at blogge kan lade sig gøre, da der skal arbejdes på den hele tiden. Abraham Maslow har udarbejdet en behovspyramide, som toppen kan ses herunder. Det er kun toppen fordi det er den eneste del der har relevans for opgaven. Hvis man blogger betyder det oftest at man også vil hørers, eller gerne vil dele sin mening. Som mennesker har vi behov for at udtrykke os hvor vi kan, og bloggens muligheder er store her. Som motivation og Side 4 af 9

6 personligheds psykolog, kan Abraham Maslows øverste del af behovspyramiden være et godt eksempel. Der omhandler det blandt andet det at have behovet for at skabe kontakt, at man gerne vil blive anset fx som en professionel blogger eller at udvikle sig selv og sine egne evner. Maslow er en god metode til at analysere bloggene, ud fra bloggen, og de interviews der er lavet, kan man se hvor stort de forskellige behov fylder i den enkeltes liv. Under analysen vil der også blive brugt andre metoder for at komme godt igennem dem. En måde der er valgt at se på hele dette er gennem de kvalitative, frem for det kvantitative. For dette er der brugt George Gaskell. Han kan hjælpe med at give en god ide til hvordan man kan udforme selve analysen og hvordan man kan bruge denne data. Den sidste jeg vil nævne, som også bruges som metode, er Bente Haliker. Jeg har ud fra hendes bog Fokusgrupper. Det er dog ikke en gruppe som har været interviewet men enkelt interviews der er lavet. Det som jeg finder, kan have en sammenhæng er at, i fokusgrupper er der tale om en interaktion mellem den interviewet og intervieweren, at der en som observere og at holde det forholder sig således at intervieweren er venlig uden at være en ven. Som sagt er det blevet valgt at udarbejde opgaven, ved at se på de kvalitative metoder. Dette betyder at der fx. Bruges interviews i stedet for survey. Da spørgsmålene til interviewsne skulle udformes, blev det gjort i en blanding af Gaskells teori og Thorlacius model. qualitative interviewing may play a vital role in combination with other methods. George Gaskell (2000 s. 39). Gaskell har mange nøgleord til hvordan et interview burde forløbe. Mange af disse blev brugt i gruppen da interviewsne blev afholdt. Inde det startede fik den interviewede kort forklaret hvad det ville handle om, hvem vi var og spurgte om lov til at optage samtalen på en lydoptager. Vi valgte også at ville møde med den der skulle interviewes for at få den bedst mulige respons, og mulighed for at få uddybet svar. Den ene måtte vi dog tage over Skype og der kom tekniske problemer fra hendes side således at det var en fra gruppen der talte i mikrofonen og hun skrev svarende. Vi valgte at tale fra vores side så det ikke blev et 100 % skriftligt interview. Det var nemmere at gøre spørgsmålene forstående og bede om en uddybelse hvis der var mulighed for at tale. Til slut i interviewet fortsatte den gode tone ved at sige tak for deres tid, spørge om de har noget at tilføje eller spørgsmål til os og lukke af. Til analysen af bloggene og interviewesne, blev der også lavet en transskribering af lydoptagelserne. Den indeholder alle de ord der siges så der er råt materiale at vende tilbage til. Som Gaskell også nævner i sin tekst, er det at highlighte tekstens hovedpunkter/ vigtige citater en god måde at holde styr på hvor de er, og hurtigt komme til dem igen. Også det at lave noter er en god ide, da hvis man vender tilbage kan man læse hvad man tænkte i det øjeblik man læste det. Og se om det stadig er noget man finder relevant. Da interviewet skulle udarbejdes brugte jeg hovedsagligt Lisbeth Thorlacius model, men da jeg kun fokusere på afsenderen valgte jeg at undlade at bruge modtager delen af modellen. Jeg bruger også få af Gaskells tips til en god analyse og kæder dem sammen for et bedre resultat. Interviewet blev lavet ud fra Thorlacius model, da fokusset ligger på afsenderen, startede vi med at stille spørgsmål indtil den faktiske afsender. Vi spurgte ind til hvordan og hvorledes og på den måde kunne få en ide om hvad det var for en person vi havde fat i. Den faktiske afsender er personen bag, og man skal interviewe denne for at finder ud af de reelle intentioner. Som Thorlacius beskriver afsenderen (2004 s. 81) er den eller de personer, der er ansvarlig for produktets kommunikation.. Derefter kommer der den implicitte afsender, som er den der gives udtryk for via mediet, i dette tilfælde bloggen. Der kigger man efter de følelser og holdninger der Side 5 af 9

7 gives udtryk for i bloggen. Disse kan både være bevidste og ubevidste, og kan derfor tegne et tydeligere billede af afsenderen. Dette kaldes den emotive funktion, og dem er det tre af. Den første af dem kan beskrives meget som patos, man fremkalder nogle følelser, holdninger og ideer hos modtageren som man selv er enig i. Den anden omhandler hvis afsenderen ønsker at fremkalde nogle følelser og holdninger hos modtageren som de ikke er enig i. Den tredje og sidste er de følelser og holdninger som modtageren får gennem bloggen, uden afsenderen egentlig mente at gøre det. Herefter så vi på produktet. Der fokuserer vi på den æstetiske funktion. Her spurgte vi indtil layout på deres blogge, hvor meget de selv har lavet og hvilke tanker de har gjort bag. Den omhandler også om de går efter det professionelle, om de kan lide deres design eller om det er designet ud fra hvad eventuelle brugere kan lide. Her kan man også se på om det er en oplevelse at besøge bloggen, om der er nogle positive/ negative signaler man får så snart man åbner siden op. Konteksten i modellen er den sammenhæng som der findes mellem afsender og modtager. Vi kigger her på indholdet i produktet. På bloggene er der en masse billeder og/ eller tegninger. Her vil vi så komme ind på om det er privat materiale, fra nettet og om rettigheder. Mediet er det direkte mellemled mellem modtager og afsender. Før der overhoved kan ske en form for interaktion eller kommunikation mellem de to, skal der være et mellemled til at sørge for dette. Under mediet har vi den faktiske funktion og en navigativ funktion. Der kommer vi ind på udvekslingen af informationen mellem afsender og modtager. Det kan være alt fra nyhedsbrev til navigationen på bloggen. I kode delen ser vi på hvordan der er sammenhængen mellem billederne og teksterne i bloggen, og hvordan de understøtter hinanden. Side 6 af 9

8 Analyse af bloggene Hvis vi starter helt fra hvor bloggene er lavet. Ingen af bloggene er lavet ved at de koder selv. Begge er bygget op på en platform hvor der findes skabeloner. Anettes ( er lavet via wordpress mens Michelles ( er lavet via blogspot. Anette har valgt ikke at have en blogspot, som hun siger giver det også et mere professionelt udtryk hvis der ikke står.blogspot efter ens eget navn. Anette har et meget simpelt design, der er styret af farver og reklamer som henviser meget til børnetemaet. Lige når man kommer ind på siden er det tydligt at se hvor man er, og der er en fin lille tegning ved siden af som også giver et signal om at det er til mindre børn. Der er en modtagerorienteret tilgang når man kommer ind. Forsiden er styret af links, der er ingen brødtekst og derfor har man en nemmere tilgang til det emne man nu engang ønsker. Der er et søgefelt hvori der står at man søger på siden og ikke ender et sted på Google. Der er mange widgets ud i siden både med henblik på at komme til de nyeste opslag men også kommentarer, reklamer og annoncer fra Google. Anette udtaler dog også selv at hendes blogs er annonce blogs. Når man kører blogging som et arbejde skal man tjene penge og de gør de fleste, hvis ikke alle, bloggere via reklamer og annoncer. Der kan måske endda skabes sponsorater fra firmaer hvis man blogger om dem også. Menuen er nem og lige til. Der er relevante emner man kan klikke sig ind på, og den forsvinder ikke når man klikker sig videre. Der er hele tiden tilgang til menuen. Forsiden har ikke åbenlyst kontakt informationer og andre lignende emner. Der skal man helt nede i bunden af siden for at finde disse. Dette er oftest noget man oplever ved en mere professionel side, mens de mere personlige vil have en kontakt oppe i menuen. Det er ikke de store følelser som bliver vækket når man bruger siden. Der er den glædelige følelse ved emnet som er babyer, graviditet og så de gode råd til hvor man kan få de ting der skal bruges. Hun skaber dog også lidt debat ved bevidst at tage en diskussion op hun ved har et ømt punkt hos nogle. Da vi spurgte Anette om det sagde hun Senest skrev jeg at jeg godt kunne forstå ham café-ejeren Illum, som ikke gad have mødregrupper (..) det afføder jo en masse kommentarer. (Anette, bilag 2, side 8, linje 10-11). Bloggen har også nogle meget venlig og behagelig visuelle virkemidler. Det hvide med det babyblå farve er rolige for øjnene og hentyder igen til temaet. Der er dog noget forstyrrelse for øjet når det første man ser, er et slideshow som bevæger sig. Det kan blive taget imod på forskellige måder. På en stor skærm vil det ikke gøre så meget, men på en lille skærm vil det fylde største delen og det kan godt tage overhånd. Skrifttypen er til at læse, der er ikke alle mulige snoninger der gør man ikke kan skimme teksten. De billeder hun har på siden har altid en kort beskrivende tekst til. Teksten er både omkring hvad billedet forstiller, men også lidt tekst til hvorfor den er relevant. Fx vi er i en vintermåned og derfor har hun fundet nogle flyverdragter frem. Der er også et favicon hos Anette, hvilket gør at der er noget genkendeligt hvis man har flere faner åbne i sin browser, så vil man hurtigt kunne finde babybusiness.dk igen. Michelles blog er jo lidt anderledes pga. hun har den som hobby. Hendes design er simpel, der er et meget stort logo med et billede af en gravid kvinde i toppen. Baggrunden på blogområdet er hvidt, mens hun omkring har et mønster dannet af tegninger som der reflektere til emnet. Dog kan det forstyrre ens øjne Side 7 af 9

9 når de kigger rundt. Man bliver introduceret til blog-ejeren meget hurtigt ude i siden med en kort beskrivelse. 2/3 af siden er blogplads, hun bruger store billeder der skrives en tekst til. Billederne og teksten på bloggen hænger sammen i den forstand at det er emnet der er et billede af. Hun har en stor banner-reklame lige under sin titel hvor hun tjener lidt hver gang der klikkes, men ikke noget stort beløb. Hendes skrifttype er også letlæselig, den er dog ikke helt skærmvenlig men den grå farve gør at øjnene ikke får en direkte anstrengt kontrast gennem sort på hvidt. Der er store overskrifter så man bliver fanget med det samme og hurtigt kan læse dem. Indlæggende er i fuld størrelse hvilket gør at det fylder meget på siden. Der er ingen søge funktion, men det vidste hun heller ikke at man kunne da vi spurgte hvorfor. Hendes navigation kan være svær, det er let nok at finde det nye da det er på forsiden, men etiketterne der ville lade dig finde alle de post med et emne er gemt længere nede på siden. Al navigationen er også via tekst, der er ingen ikoner eller lignende som bruges. I hendes URL står der også hvilken udbyder hun bruger, og det er en form for ufrivillig reklame. Siden holder også siden og toppen i takt lige meget hvor man er på siden så der er lidt genkendeligt. De mange store billeder og fremtrædende reklamer kan have en effekt på skærmens størrelse. Hvis man ser på hendes blog på en lille skærm vil det blive så uoverskueligt med de store billeder at hun ville miste mig som en læser. På en store skærm kan det være udmærket, men det er stadig meget langt ned til bunden og hvis indlæggende havde været lavet således at de var en knap hvor man kunne læse den hele, ville der kunne være flere på forsiden. I bundet af hvert af hendes indlæg, er der en You might also like: hvor der så er nogle forslag til hvad man kunne have interesse i at læse hvis den post man lige har læst var spændene. Vi ved fra interviewet at hun ikke er helt bekendt med hvordan man bruger billeder. Ment i den forstand at nogle af hendes billeder er ikke hendes egne og hun ved ikke om hun har ret til at bruge dem. J: Hvor får du dine billeder fra? M: (..) hvis jeg finder nogle produkter jeg kan lide, bruger jeg billederne fra nettet (uden at spørge om lov, ups). (Michelle, bilag 4, s. 2 linje 25-27) Dette kan være noget som udtrykker lidt mindre troværdighed siden der ikke er henvisninger til hvor billederne kommer fra. Det at de begge bruger en blog som medie, er med til at de kan nå en langt større gruppe mennesker. De opdatere også deres post hyppigt så der er noget at vende tilbage til for læserene. Konklusion Disse to kvinder har på hver sin vis forsøgt at tiltrække læsere, og også med hver sin baggrund. Det de har tilfældes er at de har opdaget hvordan konkurrencer og hyppige opdateringer, får læsere til at vende tilbage efter mere. Hvis man igen kigger på hvordan man får det professionelle look, så handler det ikke kun om at URL en er ren, men også at udstråle en troværdighed og en stemning der gør at det er værd at vende tilbage for. På bloggene kan man også se om der er penge på spild, den ene har masser af reklamer og annoncer hvilket gør at hun kan tjene penge ind og bruge det som levestil. Ud fra hele denne opgave vil jeg kunne konkludere at det der motivere de to bloggere til selv at holde sig i gang er den hygge og selvstændige dag der følger med at passe en blog. Hvad de så gør for at motivere deres læsere er at afholde konkurrencer, eller som Anette, have et nyhedsbrev. Ingen af dem tager stødende eller andre direkte ubehagelige emner op som kan skræmme deres læsere væk, men holder en tone og et behageligt miljø at besøge. Side 8 af 9

10 Litteraturliste Billedkilde: Alle billeder er taget selv Bøger: Thorlacius, Lisbeth Visuel kommunikation på WWW i Digitale verdener. I. Engholm og L. Klastrup (ed.). Gyldendal, København: s Jensen, Klaus. Bruhn Indledning Medier, tekster og handlinger i Medier og samfund: En introduktion. Forlaget Samfundslitteratur: København: s Halkier, Bente Fokusgrupper i samfundsvidenskabelig forskning i Fokusgrupper. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg: s Rettberg, J. W Blogging. Polity press: Cambridge. Gaskell, George Individual and group interviewing i Qualitative researching with text, image and sound. M. W. Bauer og G. Gaskell (ed.). SAGE Publications, London: s Have, M. B.L Kapitel 5: Kære dagbog blog i Klummer og blogs. Frydenlund: København: s Update, Seismonaut : Blogging i Journalistens digitale værktøjskasse. Århus: Ajour: s Madsen, K. B. and Vejlskov, H Abraham Maslow i Psykologiens bjergtoppe. København: Akademisk forlag og DR multimedie: s Lidwell, W., Holden, K. and Butler, J Heierarchy of needs I Universal Design Principles. Rockport: Beverly MA: s O Reilly, T What is web 2.0 Design patterns and business models for the new generation of software. [online] Available at: [Accessed 06 December 2011] Bilag (På CD) Transskribering, billeder i stor størrelse, lydfiler, topicguide Side 9 af 9