DEN RØDE TRÅD I FAVRSKOV

Transkript

1 DEN RØDE TRÅD I FAVRSKOV Januar

2 Indhold: Har vi glemt Hal Koch side 3 Indkaldelse generalforsamling Favrskov kredsen side 10 Implementering af skolereform side 12 Flygtninge i Favrskov side 15 Undgå sprøjtegifte side 16 Tryk 9 hvis det haster side 17 Hadsten partiforening side 19 Nyt fra Favrskov Vest side 21 Nyt fra Hinnerup side 25 Navne og Adresser side 26 2

3 Daniel Toft Jakobsen, medlem af Folketinget for Socialdemokraterne i Favrskov Har vi glemt Hal Koch? Det er 75 år siden, Hal Koch for alvor blev en kendt figur i Danmark med sine forelæsninger om Grundtvig på Københavns Universitet i efteråret Den nok mest kendte bog fra Hal Kochs hånd, Hvad er demokrati?, udkom fem år senere kort efter Danmarks befrielse. Hal Koch er stadig relevant, når man som os er optagede af et socialt og demokratisk samfund og i fastholdelsen af et stærkt og progressivt socialdemokratisk parti. Ikke bare i forhold til det sociale men også i forhold til det demokratiske. Ikke bare i forhold til det fordelingspolitiske men også i forhold til det værdipolitiske. Ikke bare i forhold til lighed men også i forhold til frihed. 3 Mest kendt er Hal Koch formentlig for udsagnet om, at demokrati ikke er et system, der skal gennemføres men en livsform, der skal tilegnes. Demokrati handler ikke bare om at stemme hvert fjerde år, hvorefter flertallet bestemmer over mindretallet. Demokrati handler om samtale, dialog, gensidig forståelse og respekt. Det udemokratiske er den ufrugtbare debat, hvor ingen har øre og sind åbent for modpartens argumenter. Hvis afgørelsen er truffet på forhånd, og modpartens synspunkter aldrig bliver én et problem, er forhandlingen virkelig blevet til tom ordskvalder og parlamentarisk kævl, skrev Hal Koch. Mange danskere med politikerlede vil formentlig finde denne beskrivelse rammende på dansk politik anno Det skal vi tage seriøst. Der er brug for at skrue ned for skuespillet og op for sagligheden, ærligheden og evnen til at lytte til modparten. Også når der er kamera på. Også i Folketingssalen. Den oprigtige debat, der bygger på reel lydhørhed og respekt for modparten, skaber resultater, som aldrig vil kunne nås, hvis flertallet bare tryner mindretallet eller hvis kon-

4 klusionen er skrevet på forhånd af nogle få personer øverst i hierarkiet. Kommunalreformen flyttede demokratiet længere væk fra mange borgere. Antallet af kommunalpolitikere faldt, og mange små byer fik længere til den politiske indflydelse. Omvendt er antallet af offentligt ansatte DJØF ere steget, og det samme er mængden af kompliceret læsestof i byrådsarbejdet. Alt dette bidrager til en stigende politisk afmagt i store dele af befolkningen: Har vi overhovedet noget at skulle have sagt? Hvorfor melde sig ind i et parti præget af topstyring? Hvordan kan vi påvirke lokale beslutninger, der begrundes med komplekse tal, regneark og økonomiske beregninger, som de færreste kan gennemskue? Der er brug for et fornyet fokus på decentralisering. Jo mere reel indflydelse, der ligger tæt på borgerne i f.eks. lokalråd, skolebestyrelser og byråd, des flere borgere vil engagere sig politisk. Og folkeligt engagement er nu engang en forudsætning for den politiske samtale, som ifølge Hal Koch definerer demokratiet. Politik er ikke et spil. Det gælder ikke om at smadre de andre, som man ellers nogle gange kan høre på Christiansborg inden en debat i Folketingssalen. For Hal Koch var det en politisk dyd at bestræbe sig på at forstå og respektere modparten og 4 endog kalkulere med, at modparten måske har ret. Pointen er ikke, at vi politikere skal nedtone vores ideologiske forskelligheder. Tværtimod! Megen politikerlede kunne formentlig mindskes, hvis vi fandt tilbage til den egentlige betydning af et politisk kompromis: Noget man indgår med andre for at finde fælles løsninger og ikke noget man indgår med sig selv for at tækkes vælgerne. I et demokrati deler man sig efter anskuelser. Man flokkes ikke om gennemsnitsvælgeren. For der er brug for idealerne. Stærke idealer tak! Alle argumenter og synsvinkler skal på bordet, hvis vi skal finde de bedste løsninger. Men naturligvis handler demokrati ikke kun om saglighed, ærlighed og en decentral, folkelig politisk samtale. Det handler også om de grundlæggende frihedsrettigheder, som Hal Koch forsvarede på uforbeholden vis med midler, som den dag i dag selvom tiden er en anden stadig kan tjene til inspiration i debatten om ekstremisme og udemokratiske kræfter. Hal Koch hadede nazismen. Men han forsvarede nazisternes borgerlige rettigheder på det måske sværeste tidspunkt i historien at gøre netop det. Kampen imod den nazistiske ideologi skulle føres med ordet ikke med hverken sværdet,

5 lovgivning eller andre magtmidler, som mange ønskede det, og som magthaverne i et vist omfang også gjorde det umiddelbart efter krigen. Som Hal Koch skrev med en god portion ironi: Med forbitrelse afviser man den blotte tanke om, at nazisterne skulle have lov at stille op ved de politiske valg. Men man er da heldigvis nået videre end som så: helst ville man berøve dem retten til at danne foreninger med nazistisk præg i et frit demokratisk land!! og man udbryder i høje råb af indignation over, at disse forbryderiske mennesker endog vover at udgive deres eget blad. De må helt have misforstået bestemmelserne om trykkefrihed. Vi er alle sammen gode til at gå i fakkeloptog for de minoriteter, vi selv synes godt om og det er godt. Men hvis vi virkelig vil forsvare og udbygge vores demokrati, skal vi ikke bare forsvare vores venners men også vores fjenders frihedsrettigheder. Når Hal Koch går ind for denne ubetingede frihed i alle åndelige spørgsmål, er det ikke fordi, alle anskuelser er lige gode og lige sande. Det er på ingen måde tilfældet for det troende og demokratiske menneske, Hal Koch. 5 Der er netop brug for åndskamp. Men sand åndskamp forudsætter sand åndsfrihed uden selv den allermindste anvendelse af verdslig tvang i åndens verden. For som Hal Koch skriver: Det intolerante angreb på løgnen, som er sandhedens væsen, bliver ( ) til en uanstændighed, hvis man derved udsætter sin modstander for borgerlige repressalier. Og videre: Vi ønsker virkelig at bekæmpe den nazisme, som vi hader af hele vort hjerte men vi vil ikke have en politibetjent med en maskinpistol ved siden af os i kampen. Ulovlige handlinger skal selvsagt bekæmpes med magt og repressalier. Men hvis udemokratiske holdninger i sig selv gøres til genstand for borgerlige repressalier, bliver den åndelige og ideologiske kamp imod disse ifølge Hal Koch til en umulighed og en uanstændighed. For i så fald vil de udemokratiske stemmer trække sig væk fra offentligheden, hvilket gør det sværere at udstille og modsige dem. Og samtidig vil de demokratiske stemmer, hvis ellers de har en smule velanstændighed i behold, være tilbageholdende med at anklage andre mennesker for bestemte udemokratiske holdninger, hvis dette kan få skæbnesvangre borgerlige konsekvenser for de pågældende.

6 Hvis vi ikke giver vores fjender de samme frihedsrettigheder, som vi selv ønsker, kan vi hverken kæmpe eller vinde den kamp imod dem, som i virkeligheden er den mest afgørende nemlig den åndelige kamp om ideologi, holdninger og demokratisk sindelag. Vi kan måske nok bekæmpe dem med forbud, terrorlovgivning og politi, men den afgørende kamp handler ifølge Hal Koch om ånd: Ved sværdet kan man finde ud af, hvem der er den stærkeste, men aldrig hvem der har ret. For os at se har Hal Koch stadig rigtig meget at bidrage med. I forhold til den demokratiske samtale i Folketinget og partierne. I forhold til den førte politik over for mindretal. I forhold til sand åndsfrihed. I forhold til den vigtige kamp imod udemokratiske kræfter og meget andet. Hal Koch repræsenterer for os en humanistisk, demokratisk strømning, som ikke står så stærkt i dansk politik, som den har gjort. Der er brug for at genopdage og genlæse Hal Koch. Dette er vores lille bidrag hertil. Det er 75 år siden, Hal Koch for alvor blev en kendt figur i Danmark med sine forelæsninger om Grundtvig på Københavns Universitet i efteråret Den nok mest kendte bog fra Hal Kochs hånd, Hvad er 6 demokrati?, udkom fem år senere kort efter Danmarks befrielse. Hal Koch er stadig relevant, når man som os er optagede af et socialt og demokratisk samfund og i fastholdelsen af et stærkt og progressivt socialdemokratisk parti. Ikke bare i forhold til det sociale men også i forhold til det demokratiske. Ikke bare i forhold til det fordelingspolitiske men også i forhold til det værdipolitiske. Ikke bare i forhold til lighed men også i forhold til frihed. Mest kendt er Hal Koch formentlig for udsagnet om, at demokrati ikke er et system, der skal gennemføres men en livsform, der skal tilegnes. Demokrati handler ikke bare om at stemme hvert fjerde år, hvorefter flertallet bestemmer over mindretallet. Demokrati handler om samtale, dialog, gensidig forståelse og respekt. Det udemokratiske er den ufrugtbare debat, hvor ingen har øre og sind åbent for modpartens argumenter. Hvis afgørelsen er truffet på forhånd, og modpartens synspunkter aldrig bliver én et problem, er forhandlingen virkelig blevet til tom ordskvalder og parlamentarisk kævl, skrev Hal Koch.

7 Mange danskere med politikerlede vil formentlig finde denne beskrivelse rammende på dansk politik anno Det skal vi tage seriøst. Der er brug for at skrue ned for skuespillet og op for sagligheden, ærligheden og evnen til at lytte til modparten. Også når der er kamera på. Også i Folketingssalen. Den oprigtige debat, der bygger på reel lydhørhed og respekt for modparten, skaber resultater, som aldrig vil kunne nås, hvis flertallet bare tryner mindretallet eller hvis konklusionen er skrevet på forhånd af nogle få personer øverst i hierarkiet. Kommunalreformen flyttede demokratiet længere væk fra mange borgere. Antallet af kommunalpolitikere faldt, og mange små byer fik længere til den politiske indflydelse. Omvendt er antallet af offentligt ansatte DJØF ere steget, og det samme er mængden af kompliceret læsestof i byrådsarbejdet. Alt dette bidrager til en stigende politisk afmagt i store dele af befolkningen: Har vi overhovedet noget at skulle have sagt? Hvorfor melde sig ind i et parti præget af topstyring? Hvordan kan vi påvirke lokale beslutninger, der begrundes med komplekse tal, regneark og økonomiske beregninger, som de færreste kan gennemskue? Der er brug for et fornyet fokus på decentralisering. Jo mere reel indflydelse, der ligger tæt på borgerne i f.eks. lokalråd, skolebestyrelser og byråd, des flere borgere vil engagere sig politisk. Og folkeligt engagement er nu engang en forudsætning for den politiske samtale, som ifølge Hal Koch definerer demokratiet. Politik er ikke et spil. Det gælder ikke om at smadre de andre, som man ellers nogle gange kan høre på Christiansborg inden en debat i Folketingssalen. For Hal Koch var det en politisk dyd at bestræbe sig på at forstå og respektere modparten og endog kalkulere med, at modparten måske har ret. Pointen er ikke, at vi politikere skal nedtone vores ideologiske forskelligheder. Tværtimod! Megen politikerlede kunne formentlig mindskes, hvis vi fandt tilbage til den egentlige betydning af et politisk kompromis: Noget man indgår med andre for at finde fælles løsninger og ikke noget man indgår med sig selv for at tækkes vælgerne. I et demokrati deler man sig efter anskuelser. Man flokkes ikke om gennemsnitsvælgeren. For der er brug for idealerne. Stærke idealer tak! Alle argumenter og synsvinkler skal på bordet, hvis vi skal finde de bedste løsninger. 7

8 Men naturligvis handler demokrati ikke kun om saglighed, ærlighed og en decentral, folkelig politisk samtale. Det handler også om de grundlæggende frihedsrettigheder, som Hal Koch forsvarede på uforbeholden vis med midler, som den dag i dag selvom tiden er en anden stadig kan tjene til inspiration i debatten om ekstremisme og udemokratiske kræfter. Hal Koch hadede nazismen. Men han forsvarede nazisternes borgerlige rettigheder på det måske sværeste tidspunkt i historien at gøre netop det. Kampen imod den nazistiske ideologi skulle føres med ordet ikke med hverken sværdet, lovgivning eller andre magtmidler, som mange ønskede det, og som magthaverne i et vist omfang også gjorde det umiddelbart efter krigen. Som Hal Koch skrev med en god portion ironi: Med forbitrelse afviser man den blotte tanke om, at nazisterne skulle have lov at stille op ved de politiske valg. Men man er da heldigvis nået videre end som så: helst ville man berøve dem retten til at danne foreninger med nazistisk præg i et frit demokratisk land!! og man udbryder i høje råb af indignation over, at disse forbryderiske mennesker endog vover at udgive deres eget blad. De må helt have misforstået bestemmelserne om trykkefrihed. 8 Vi er alle sammen gode til at gå i fakkeloptog for de minoriteter, vi selv synes godt om og det er godt. Men hvis vi virkelig vil forsvare og udbygge vores demokrati, skal vi ikke bare forsvare vores venners men også vores fjenders frihedsrettigheder. Når Hal Koch går ind for denne ubetingede frihed i alle åndelige spørgsmål, er det ikke fordi, alle anskuelser er lige gode og lige sande. Det er på ingen måde tilfældet for det troende og demokratiske menneske, Hal Koch. Der er netop brug for åndskamp. Men sand åndskamp forudsætter sand åndsfrihed uden selv den allermindste anvendelse af verdslig tvang i åndens verden. For som Hal Koch skriver: Det intolerante angreb på løgnen, som er sandhedens væsen, bliver ( ) til en uanstændighed, hvis man derved udsætter sin modstander for borgerlige repressalier. Og videre: Vi ønsker virkelig at bekæmpe den nazisme, som vi hader af hele vort hjerte men vi vil ikke have en politibetjent med en maskinpistol ved siden af os i kampen.

9 Ulovlige handlinger skal selvsagt bekæmpes med magt og repressalier. Men hvis udemokratiske holdninger i sig selv gøres til genstand for borgerlige repressalier, bliver den åndelige og ideologiske kamp imod disse ifølge Hal Koch til en umulighed og en uanstændighed. For i så fald vil de udemokratiske stemmer trække sig væk fra offentligheden, hvilket gør det sværere at udstille og modsige dem. Og samtidig vil de demokratiske stemmer, hvis ellers de har en smule velanstændighed i behold, være tilbageholdende med at anklage andre mennesker for bestemte udemokratiske holdninger, hvis dette kan få skæbnesvangre borgerlige konsekvenser for de pågældende. Hvis vi ikke giver vores fjender de samme frihedsrettigheder, som vi selv ønsker, kan vi hverken kæmpe eller vinde den kamp imod dem, som i virkeligheden er den mest afgørende nemlig den åndelige kamp om ideologi, holdninger og demokratisk sindelag. Vi kan måske nok bekæmpe dem med forbud, terrorlovgivning og politi, men den afgørende kamp handler ifølge Hal Koch om ånd: Ved sværdet kan man finde ud af, hvem der er den stærkeste, men aldrig hvem der har ret. For os at se har Hal Koch stadig rigtig meget at bidrage med. I forhold til den demokratiske samtale i Folketinget og partierne. I forhold til den førte politik over for mindretal. I forhold til sand åndsfrihed. I forhold til den vigtige kamp imod udemokratiske kræfter og meget andet. Hal Koch repræsenterer for os en humanistisk, demokratisk strømning, som ikke står så stærkt i dansk politik, som den har gjort. Der er brug for at genopdage og genlæse Hal Koch. Dette er vores lille bidrag hertil. 9

10 socialdemokraterne i Favrskov Indkaldelse til Ordinær generalforsamling for socialdemokraterne i Favrskov den 17. marts 2016 kl. 19:00 i In-Side, Hammel Ifølge foreningsvedtægterne 7 stk. 2: Ved enhver generalforsamling skal dagsordenen udsendes til alle medlemmer. Det skal ske senest 10 dage før generalforsamlingen. Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af dagsorden/generalforsamling 3. Valg af stemmetællere 4. Beretning ved formanden - Skal godkendes 5. Beretning ved gruppeformand for byrådsgruppen 6. Beretning regionsrådsmedlem 7. Beretning folketingkandidat 8. Fremlæggelse af regnskab - Skal godkendes 9. Fastsættelse af kontingent og partiskat 10. Fremlæggelse af aktivitetsplan 11. Indkomne forslag - Ifølge vedtægternes 7 stk. 2 skal forslag, som medlemmerne eller foreningerne ønsker behandlet på generalforsamlingen, indsendes til formanden senest 8 dage forud for generalforsamlingen. Deadline er 19. marts 10

11 12. Valg: Bemærk: Hvis sammenlægning af Hadsten og Hinnerup Partiforeninger til Favrskov Øst, vil kredsbestyrelsen blive reduceret. Bestyrelsens arbejdsopgaver er stigende, hvorfor antallet af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter bør øges i tilfælde af sammenlægning. - Næstformand vælges for 2 år (Bent Lundager genopstiller ikke) - To bestyrelsesmedlemmer for 2 år (Bent Lundager genopstiller ikke) (Carl Georg Christensen - genopstiller ) - To bestyrelsessuppleanter 1 år (Daniel Bock +???) - Folketingskandidat (Daniel Toft Jakobsen er folketingsmedlem) - Kongresdelegerede til Kongressen 2016 (Forslag: Kredsformand; Formand for Hinnerup og Formand DSU) - Delegerede til regionsrepræsentantskabsmødet 2016 (Forslag: Udpeges af Kredsbestyrelsen) 13. Eventuelt. På Kredsbestyrelsens vegne Knud Tønder Kredsformand for Socialdemokraterne i Favrskov 11

12 Isabell Friis Madsen, formand for Børne- og skoleudvalget i Favrskov Kommune Et blik på implementeringen af skolereformen i Favrskov Kommune. August måned 2014 var skelsættende for den danske folkeskole det var tiden, hvor skoleelever i hele landet påbegyndte det første skoleår med den nye reform. I både børne- og skoleudvalget og byrådet i Favrskov gjorde vi, hvad vi kunne for, at skolerne skulle have de bedst mulige forudsætninger for at implementere de forskellige elementer i reformen bedst muligt. Nu er det første skoleår for længst forbi, og vi har netop gjort status over, hvordan det så er gået. Skolereformen indeholder rigtig mange delelementer jeg vil her forsøge at give eksempler på, hvordan det er gået med nogle af de centrale elementer. Mere motion og bevægelse i undervisningen Som følge af den lange undervisningstid har det været et krav at der også skulle være 45 min bevægelse 12 og motion dagligt. Det kan foregå som en del af den faglige undervisning, hvor man kan hoppe tabeller på en trappe, lave geometri i skoven eller det kan være selvstændige aktiviteter med bevægelse som hovedformål. Efter det første år viser det sig, at både medarbejderne og eleverne oplever en stor glæde ved den øgede aktivitet. Det gør skoledagen mere varieret og eleverne oplever, at de bliver mere undervisningsparate. At integrerer bevægelsen i undervisningen har dog været en omvæltning og der er stadig et potentiale i forhold til at nå målsætningen på de 45 min hver eneste dag. Derfor er emnet et særligt fokusområde i Favrskovs skoler i skoleåret 2015/2016. Flere valgfag, profiler og faglige linjer Med reformen har man på skolerne fået bedre muligheder for at profilere sig og varierer tilbud til vores elever. Det giver bedre mulighed for at

13 eleverne på de ældste klassetrin kan forfølge deres talenter og interesser. Dette er endnu et element, som der er blevet taget rigtig godt i mod på skolerne. Der udbydes nu en række af spændende valgfag til vores elever. Eksempler herpå er entreprenørskab, kultur og sprog, udeliv, science is fun og psykologi. Flere skoler arbejder også målrettet med faglige linjer. På Skovvangsskolen er der etableret en idrætslinje i udskolingen, hvor der aktuelt er tilmeldt 97 elever. Det er et enormt attraktivt tilbud, hvor skolen samarbejder med 12 forskellige idrætsforeninger. Det har været en stor succes, som også har tiltrukket elever fra andre kommuner og privatskoler. Som det er de fleste bekendt blev der i forbindelse med implementeringen af reformen også ændret markant på lærernes arbejdsliv. Lærerne skal nu undervise mere og der er krav om tilstedeværelse på skolerne i arbejdstiden. For os Socialdemokrater var det vigtigt, at vi gjorde, hvad vi kunne for at sikre gode arbejdsforhold for medarbejderne. Vi kunne i byrådet ikke få opbakning til en arbejdstidsaftale med Favrskov Lærerforening. Men der var opbakning til en fælles forståelse i forhold til, at der stadig skulle være mulighed for fleksibilitet. Dermed er der i Favrskov mulighed for at arbejde hjemme 5 timer ud af 40 om ugen. Det er en ordning, som der er stor tilfredshed med. Det har også været vigtigt at arbejdsforholdene på skolerne er gode. Derfor blev alle vores skoler gennemgået af indretningsarkitekter sammen med medarbejderrepræsentanter. Samarbejdet har sikret at indretningen har været hensigtsmæssig i forhold til udnyttelsen af plads på skolerne og medarbejderne har fået arbejdspladser, som de her efter det første år er glade for. En effektiv og attraktiv arbejdsplads 13 Lektiehjælp og faglig fordybelse. Her er et af de områder, der har været en stor udfordring for skolerne at løse i det første skoleår. Både i Favrskov og i resten af landet. Frem til folketingsvalget var her tale om en frivillig ordning, hvilket gav store udfordringer i tilrettelæggelsen. På skolerne i Favrskov er der stor variation i forhold til, hvor godt det er lykkedes. I dette skoleår har skolerne bedre mulighed for at planlægge både placeringen af og indholdet i undervisningen, da det nu ikke er frivilligt. Det er for mig at se afgørende vigtigt at denne del ar

14 reformen kommer til at fungere godt. Det er her vi kan hjælpe fagligt udfordrede eller socialt udsatte elever, så de kan få mest ud af deres potentiale. Her er et redskab, der kan medvirke til at mindske uligheden i samfundet. Skolerne er i fuld gang med at bygge ovenpå erfaringerne fra sidste skoleår, for at kvalificerer tilbuddet. Vi vil fra Socialdemokratisk side følge det tæt, og være opmærksomme på, om vi kan understøtte udviklingen yderligere. Sammenfattende er det min vurdering at vi er kommet godt i gang med de tiltag, der er i skolereformen. Der er selvfølgelig andre elementer der også er interessante end ovenstående den åbne skole, anvendelsen af pædagoger i undervisningen og kompetencedækning hos lærerne er områder, hvor vi også er godt i gang. Skolereformen har fået meget kritik i medierne. Jeg kan dog som udvalgsformand for området konstatere, at jeg ikke har fået så meget som en enkelt henvendelse fra forældre der er utilfredse. Vi har set eksempler på landsdækkende medier, der ville besøge en af vores skoler, men som trak deres ønske tilbage, da de fandt ud af, at der ikke var utilfredshed på skolerne i Favrskov. Jeg ærgrer mig over, at der ikke var interesse for også at fortælle den positive historie. Uanset hvad man har af holdning til skolereformen er det problematisk, hvis medierne kun er interesserede i at tale skolen ned og ikke op. Det kan hverken skoler, forældre eller elever være tjent med 14

15 Flygtninge i Favrskov Erling Kvist Andersen, Formand for arbejdsmarkedsudvalget Favrskov skal, som de fleste andre kommuner, hvert år modtage en del af de flygtninge, der får opholdstilladelse her i landet. I 2015 havde Favrskov fået tildelt en kvote på 152 flygtninge, og det viste sig ved årets slutning, at det samlede antal endte på 132 flygtninge. Hertil kommer familiesammenføringer, der omfattede 91 børn og 34 voksne. Altså i alt 257 nye flygtninge i Favrskov. Det kræver naturligvis en stor indsats at skaffe boliger til så mange nye borgere. Det er indtil videre lykkedes oven i købet på en måde, så der er sket en fordeling over det meste af kommunen. Der er desuden pres på sprogcenteret i Hadsten, samtidig med at der gøres et stort arbejde for at få så mange flygtninge som muligt i kontakt med arbejdsmarkedet. I den forbindelse har kommunen oprettet en samlet integrationsafdeling under Arbejdsmarkedsafdelingen. De har til huse i nogle pavilloner i nærheden af Bavnehøjskolen i Hadsten. Her foregår arbejdet med at skaffe boliger, introducere nye flygtninge for de lokale forhold, sørge for børnenes pasning og skolegang, og arbejdet med at få så mange flygtninge som muligt i gang på arbejdsmarkedet. Her i 2016 har Favrskov fået tildelt en kvote på 221 flygtninge. Hertil kommer familiesammenføringer, så også i år vil der være stort pres på integrationsafdelingen. Desuden vil integration uden tvivl komme på den politiske dagsorden flere gange i det kommende år. For mig er det afgørende, at integrationen lykkes for så mange flygtninge som muligt. På den måde kan mange forhåbentlig komme til at bidrage på arbejdsmarkedet og på sigt blive selvforsørgende. I den forbindelse er det vigtigt, at vores lokale erhvervsliv er klar til at samarbejde og give nogle af flygtningene en mulighed på en arbejdsplads. Til slut vil jeg gerne sende en tak til de frivillige for den store indsats, som de gør for at hjælpe de nye flygtninge her i kommunen. 15

16 Anne Neergaard, Teknik- og Miljøudvalg Undgå sprøjtegifte på kommunal jord i Favrskov. Kurt Andreassen, Venstre har udtalt til Midtjyllands avis d. 10. jan. at pesticider i grundvandet efterhånden ikke er eksisterende. Det er direkte forkert. Der er fundet sprøjtegifte i 25% af alle undersøgte aktive vandværksboringer i DK i 2013, men som oftest drejer det sig om nu forbudte stoffer. Det vand, vi drikker, er ca.15 år gammelt, så i mange år fremover vil vi fortsat finde rester af de giftige stoffer. Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge de nuværende godkendte midler og vurderer, at de ikke umiddelbart truer grundvandet. Derfor mener Venstre og DF i Favrskov, at vi kan tillade disse sprøjtemidler på kommunens jorde. De glemte dog at fortælle, at undersøgelsen af den meste benyttede sprøjtegift, glyphosat, som bl.a. findes i Roundup, ikke er afsluttet. Grundvandsovervågningen i 2013 afslørede, at godkendte stoffer desværre alligevel kan finde vej ned til grundvandet. I 1% af prøverne er der fundet glyphosat. Der er grund til at være forsigtig. Glyphosat er sandsynligvis kræftfremkaldende, siger WHO. Noget andet er, at insektmidler kan være meget giftige for de nyttige bier, samt at der hyppigt findes nedbrydningsprodukter fra sprøjtegifte i drænvand, der ledes ud til vores vandløb. Det gavner næppe dyr og planter. Vi ved, at der kan dyrkes uden gift. Økologer og biodynamikere har vist vejen. Lad os bidrage til en levende natur og giftfrit grundvand, fødevarer og foder. Derfor bør vi fastholde, at kommunale jorde i Favrskov kun bortforpagtes til drift uden brug af sprøjtegift. 16

17 Carl Johan Rasmussen, Medlem af Regionsrådet Tryk 9 for at springe køen over Er du kommet alvorligt til skade? Er der kø hos Lægevagten? Som et forsøg kan man i den nærmeste tid trykke 9, for at springe køen over. Telefonens 9-tal er som et forsøg i Region Midtjylland blevet til en spring-køenover-knap, der kan skaffe borgere med hastesymptomer hurtigere igennem til Lægevagten. Opringerne vælger selv, om de vil deltage i forsøget. Tryk 9 hvis det haster De der vælger at være med, får at vide, at de kan taste sig uden om evt. kø ved at trykke 9, hvis opkaldet haster meget. Det kan for eksempel være, hvis patienten har alvorlige symptomer som brystsmerter eller åndenød. Færre opkald til 112 Forsøgets helt store spørgsmål er, om det vil øge trygheden for patienten at få denne mulighed, og om det måske kan reducere unødvendige opkald til 112, siger ophavsmand til forsøget, læge og ph.d.-studerende Jonas Fynboe Manniche Eberts, Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet. - Men vi vil også undersøge, om en akutknap betyder længere kø, tilføjer han. Snydere ryger bag i køen Hvis akutknappen med tiden bliver indført permanent, vil lægen dog få mulighed for at sende én tilbage i køen igen, hvis man misbruger systemet! 17

18 Hvis pilotprojektet falder godt ud, er det planen at gennemføre et længerevarende forsøg, der skal foregå sideløbende i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland. Brug lægevagten med omtanke Fordi din egen læge kender dig bedst og har din journal, får du her den bedste vejledning og behandling også når det haster. Din egen læge er altid klar til at hjælpe dig på hverdage mellem 8-16 har et akutnummer, når du har et problem, der ikke kan vente til i morgen henviser til skadestue eller akutklinik, hvis det er nødvendigt Brug kun lægevagten, hvis du er blevet pludselig syg, din sygdom er forværret, eller du er kommet til skade. Lægevagten kan kontaktes på mellem 16 og 8 på hverdage og døgnet rundt i weekender og helligdage. Læs folderen "Din egen læge er bedst" Læs om mulighederne for akut hjælp i Region Midtjylland 18

19 Hadsten partiforening - struktur og engagement af Frode Frederiksen Formand for Hadsten partiforening På generalforsamlingen i Hadsten partiforening 2015 lykkedes det ikke at stille en fuldtallig bestyrelse. Efter generalforsamlingen har et bestyrelsesmedlem meldt sig ud af partiet. Vores ledelsesmæssige kraft i Hadsten partiforening er dermed i øjeblikket svag, og vi har i bestyrelsen drøftet, hvad der er det ansvarlige at gøre. For at føre strukturen videre uændret ville det bedste på mange måder være, at en kreds på 4-6 (og gerne flere og gerne unge) medlemmer meldte sig på banen og tog stafetten. Vi ser ikke i bestyrelsen at dette er sandsynligt. Dermed må vi se på de vigtigste opgaver for bestyrelsen. 19 Vi står i Hadsten som i resten af kredsen stærkt politisk. En socialdemokratisk borgmester og stærke stemmetal for lokale byrådsmedlemmer. En socialdemokratisk regionsformand og stærke stemmetal for vores regionsrådsmedlem. Desværre en venstre regering, men for første gang i nyere tid med et socialdemokratisk folketingsmedlem fra Favrskov. Første pejlemærke - den politiske styrke - er således tilfredsstillende men løses i vidt omfang i kredsen, ikke i den lokale partiforening. Andet pejlemærke er medlemsaktiviteterne i Hadsten. Lilleåmarkedet er kørt rigtigt godt - tak til Jørgen Nielsen for det. Familiemessen i Hadsten lykkedes det kun med lodder og trisser at få gennemført og kun med aktiv hjælp fra kredsens aktivitetsudvalg. Til gengæld, er der i kredsregi gennemført flere medlemsaktiviteter, der er samarbejdet med Venstre om landspolitiske emner, og der er et spirende samarbejde med Hedensted partiforening. Også dette pejlemærke - medlemsplejen - løses tilfredsstillende på kredsniveau, men mangler lokalt kræfter i Hadsten til velkomst af nye medlemmer mv. Tredje pejlemærke er det organisatoriske. Det lykkes med det, som vi skal i Hadsten - medlemsliste, økonomi, valgtilforordnede osv. Men der mangler kræfter til nye tiltag,

20 specielt en digitalisering af medlemskontakten. Kredsen har taget fornuftige initiativer på området. Bestyrelsens analyse er på den baggrund, at det ansvarlige valg er en sammenlægning. Vi så gerne en samling af hele Favrskov, men denne debat er ikke startet i Favrskov Vest og skal have sin tid, hvis det er vejen frem. På den baggrund anbefaler en enig bestyrelse i Hadsten, at generalforsamlingen i Hadsten vedtager en sammenlægning med Hinnerup Partiforening i en ny Favrskov Øst. Det er Hadsten bestyrelsens opfattelse, at en sammenlægning vil frigive kræfter til medlemsaktiviteter og politisk debat. Det er også opfattelsen at opgaverne løses bedst i dette regi samt på kredsniveau. Med håb om en god og konstruktiv debat på generalforsamlingen. En debat om hvordan vi bedst sikrer de nævnte pejlemærker, herunder medlemmernes engagement og lyst til deltagelse. Hadsten partiforening Indkaldelse til ordinær generalforsamling tirsdag d. 8. marts 2016 kl i 3F-huset. Dagsorden efter vedtægterne. Efter vedtægterne skal indkomne forslag være formanden i hænde senest 4 dage forud for generalforsamlingen. Bestyrelsen stiller forslag om at Hadsten Partiforening sammen med Hinnerup partiforening danner ny partiforening under navnet Favrskov Øst. En indstilling fra bestyrelsen i Hinnerup og resultatet af Hinnerup partiforenings generalforsamling vil foreligge inden den 8. marts For indkaldelsen Frode Frederiksen Formand for Hadsten partiforening Siriusvej 6, Hadsten

21 Nyt fra Socialdemokraterne i Favrskov Vest Lone Boye, forkvinde for Favrskov Vest. Åbent bestyrelsesmøde hos Socialdemokraterne i Favrskov Vest Vi har nu afholdt 2 bestyrelsesmøder, hvor første del af mødet var åbent for alle medlemmer. Det giver gode politiske diskussioner og mulighed for, at netop det emner, som optager dig, kan kommer op til diskussion. Ønsker du at diskutere lokal-, regional- eller landspolitik, så kom og vær med til første del af bestyrelsesmødet. Næste møde er tirsdag d. 2. februar kl i lokale 1 i InSide, Dalvej 1, 8450 Hammel. Orienterings- og medlemsmøde for nyere medlemmer i Favrskov Vest 7. marts kl i InSide i Hammel holder vi orienterings- og medlemsmøde for nyere medlemmer. På mødet vil vi orientere om arbejdet i: Favrskov Vest, Favrskov Kredsen, den socialdemokratiske byrådsgruppe, udvalgsarbejde og så skal der selvfølgelig være tid til at diskutere politik og høre, hvad der optager dig. Sidste tilmelding er 29. februar. 21

22 Ønsker du at overvære et byrådsmøde i byrådssalen på Hammel Rådhus? Hvis du ikke ønsker at gå alene, kan du følges med din formand til byrådsmøde, tirsdag d. 29. marts kl Vi mødes uden for byrådssalen kl , hvor gruppeformand, Niels Flade og borgmester, Nils Borring, vil byde os velkommen. Sidste tilmelding er fredag d.18. marts. Tilmelding sker på: lboye62@gmail.com eller sms på: Navne og Adresser Kredsbestyrelse 22

23 Socialdemokraterne Favrskov Vest - en del af Socialdemokraterne i Favrskov Kommune Generalforsamling Mandag den 29. februar 2016 kl i Inside i lokale 5, Dalvej 1, 8450 Hammel Hammel d. 24. januar 2016 Dags 1. Velkomst og valg af dirigent. 2. Godkendelse af generalforsamlingens lovlighed og indvarsling, samt godkendelse af dagsorden. 3. Bestyrelsens beretning v/formand, Lone Boye. 4. Regnskabsberetning v/kasserer, Poul Erik Kristiansen, og orientering om kontingent for Indkomne forslag. Skal være formanden i hænde senest 4 dage før generalforsamlingen. 6. Valg. a. Valg af tre bestyrelsesmedlemmer for to år. b. Valg af suppleant for et år. c. Valg af revisor for et år. d. Valg af en revisorsuppleant for et år. e. Fanebærer. Vælges for et år. f. Kongresdelegeret og suppleant. 23

24 7. Beretninger a. A-gruppen b. Regionsrådsmedlemmet c. Folketingskandidat d. DSU 8. Evt. Med venlig hilsen Socialdemokratiet i Favrskov Vest Lone Boye Klintevej Hammel mail: lboye62@gmail.com 24

25 NYT FRA SOCIALDEMOKRATERNE I HIN- NERUP Sæt i kalender den 3. marts 2016 kl Partiforeningen i Hinnerup holder ordinær generalforsamling. Vi byder på kaffe og brød. Indkaldelse/dagsorden udsendes i henhold til lovene. På gensyn Hilsen Lena Leth Jensen formand 25

26 Formand Knud Tønder Riisbakken Hinnerup Tlf.: Bestyrelsesmedlem Carl Georg Halby Christensen Solkærvej 31, Tinning 8382 Hinnerup mobil: Formand Favrskov Vest Lone Boye Lassen Klintevej Hammel mobil: Konst. Næstformand Frode Frederiksen Siriusvej Hadsten mobil: siriusvej6@mail.dk Kasserer Helle Jessen Tornemand Voldbyvej Hammel mobil: helletornemand@gmail.com Formand Hinnerup Formand - Hadsten Frode Frederiksen Siriusvej Hadsten mobil: siriusvej6@mail.dk Ove Nielsen Engvej Hadsten Tlf.: ove@mail.tele.dk Lena Leth Jensen Jernaldervej 8, Søften 8382 Hinnerup Tlf.: lleth@ofir.dk 26

27 S - gruppen i Favrskov Byråd Nils Borring Niels Flade Nielsen Anders Nørgaard Borgmester Formand for økonomiudvalg Gruppeformand Medl. økonomiudvalg og Teknik- og Miljøudvalg Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Malerkrogen Hammel Jens Madsensvej 1 Voldby 8450 Hammel Rønvangen Hinnerup nb@favrskov.dk nfnby@favrskov.dk ann@favrskov.dk Isabell Friis Madsen Formand for Børne- og Skoleudvalg Hjaltesvej Hadsten ifma@favrskov.dk Erling Kvist Andersen Joachim Laursen Anne Neergaard Grethe Villadsen Steen Thomasen Formand for Arbejdsmarkedsudvalg. Medl. af Social- og Sundhedsudvalget. Medl. af økonomiudvalget og børne- og Skoleudvalg Medl. af Teknik- og Miljøudvalg Medl. Af Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget Medl. af Arbejdsmarkedsudvalg og Børneog Skoleudvalg Nørregade Hinnerup Skjoldborgsvej Hadsten Kongensbrovej 13 Aidt 8881 Thorsø Voldum-Rudvej 75, Voldum 8370 Hadsten Søndermarken 4 Søften 8382 Hinnerup eand@favrskov.dk jola@favrskov.dk an@favrskov.dk grvi@favrskov.dk stth@favrskov.dk Malene Kragh Sand Medl. af Børne- og Skoleudvalg Vestergade Ulstrup mksa@favrskov.dk 27

28 Ansvarshavende redaktør: Knud Tønder Redaktion og layout: Joan Hansen Materiale sendes til: 28