vi kom ud fra tunnellen, atter ringe til Horster Mühle og sige vi blev endnu mere

Transkript

1 14. ÅRGANG Redaktøren har ordet.. Det er ikke altid det går som planlagt. Slet ikke når man skal fortage en lang ferietur i bil. Da vi skulle til Schweiz i august, havde vi læst, at der kunne være stor kø før broen over Kieler kanalen. Junior slog det hen med det nok var gas og vi nok hurtigt skulle komme over. NUMMER 99 Vi kørte fra Skanderborg omk. kl. 16 en fredag eftermiddag og havde planer om, at spise til aften syd for Hamburg, på et hyggelig spisested vi havde fundet, da vi tidligere på året var på vej til Lahn-Stein. Nu kom vores første mareridt. Da vi nærmede os Kieler kanalen var der 19 km. kø. Det tog os 1½ time inden vi kom ud af køen og over broen. Vi blev derfor nødt til at ringe til Horster Mühle, hvor vi skulle spise, og sige vi blev forsinket. Hvad værre var, da vi kom til tunnellen i Hamburg, var der endnu en kø, der forsinkede os mere end ½ time. Vi måtte da vi kom ud fra tunnellen, atter ringe til Horster Mühle og sige vi blev endnu mere forsinket og man ikke skulle holde vores bord længere. Køkkenet lukkede kl. 22, så vi var ikke sikker på vi nåede det. Vi nåede dog frem 5 minutter før kl. 22 og fik i sidste øjeblik bestilt vores mad. OKTOBER 2013 Næste forsinkelse kom kl. 02 om natten i nærheden af Kassel Bakker, da jeg på en tankstation kom til at hælde 8 liter benzin på bilen istedet for diesel. Vi måtte nu vente på vejhjælp i ½ time for at få pumpet benzinen ud fra tanken. Hjælpen kom uden pumpe, men vi blev enige med vejhjælperen, at vi kunne komme diesel oveni, køre forsigtigt og tanke hver gang vi kunne ha' 5 liter mere i tanken. Til al held kom der ingen skader på bilen. Det hyggelige spisested syd for Hamburg kan vi anbefale: Restaurant Horster Mühle, Zur Wassermühle 4, Horst Seevetal.

2 Brünigstrecke 125 år Den gamle Brünig Bahn, som er SBB's eneste smalspors bane, blev for år tilbage slået sammen med den anden smalspors bane i området, Luzern - Stanz - Engelberg Bahn til Die Zentralbahn. Selvom man er slået sammen kan man godt fejre jubilæum alligevel. Det skete under store festligheder, som alle andre jernbaneselskaber i Schweiz også gør, den 8/9 juni Det er nu tid til også at bringe lidt derfra her i SPOR G BLA- DET, særlig fordi et af de gamle lokomotiver fra banen også findes i LGB udgave. Det er tandhjuls lokomotivet LGB har endda også 1068 i deres sortiment. Ved jubilæet her på Die Zentralbahn, var det gamle damplokomotiv 208 også med. Det kørte kun mellem Interlaken Ost og Meiringen, idet damplokomotiv 208 er uden tandhjul. Fra start i 1888, var banen dog kun fra Alpnach-Stad til Brienz. I 1889 blev stykket fra Luzern til Alpnach-Stad åbnet. Fra 1916 blev banen så udbygget, så den blev forlænget fra Brienz og endte i Interlaken Ost. I dag tager hele turen fra Luzern til Interlaken Ost præcis to timer - og det i helt nye moderne togsæt med bistrovogn. På det store billede foroven er netop et af de nye sæt på vej forbi Lungern See. Kort efter Lungern kommer toget ind i det første tandstang afsnit på vej op til pashøjden ved Brünig-Hasliberg. Har du ikke prøvet strækningen kan jeg anbefale du gør det. 2

3 Selvom billederne taler for sig selv, synes jeg alligevel der skal lidt sparsom tekst til. Når der er fest i Schweiz, kan man ikke komme uden om, at der selvfølgelig skal blæses i alpehornene. Det er en tradition der aldrig vil blive glemt. Når det er damplokomotiver der er med ved et sådant jubilæum, så skal der selvfølgelig også skovles kul, og oliekanden må man heller ikke glemme. På billederne her i bladet og siden i sidste nummer, kan man se, at alt er pyntet pænt med blomster. 3

4 Ikke kun lokomotiverne er pænt pyntet. Det gælder skam også gæsterne ved jubilæet, som nu de to unger "piger" der her over står foran damplokomotiv 208. Der er også en pæn blanding af nyt og gammelt materiel, både af lokomotiver og vogne. På billedet herover er 1067 på vej forbi Lungern See - og på de nederste er det nået op i pashøjden i Brünig-Hasliberg, derfra stejlt nedad mod Meiringen. Lige herunder på vej over stålbroen hvor det store vandfald kan ses på venstre side af toget. Det var der Sherlock Holmes blev skubbet ud af Moriarty og døde. 4

5 Bernina Krokodille Ge 182 m / Pullmanvogne Den første dag man ankommer til Schweiz, særlig denne gang med alle de forsinkelser, der var på turen derned, slapper man lidt af. Søvn blev det ikke til under turen som planlagt for mig. Kun junior fik en "skraber" først på bagsædet, sidenhen på forsædet. Anden dag, om søndagen gik det så løs. Vi kom dog lidt sent fra lejligheden, så krokodille Ge 6/6 I 414 eller 415 vi skulle ha' mødt et sted på Albulabanen blev ikke til noget. Vi kørte hurtigt videre til Pontresina og begav os ud på en ca. 2 timers vandretur ud i Val Roseg dalen. Formålet var, foruden det lækre kagebord de har derude på restauranten, at komme lidt længere ud mod Roseg Gletscheren. Det tog lidt længere tid at gå derud end beregnet - og vi brugte måske også lidt for lang tid på terrassen på restauranten her i det gode vejr. Vi kom derfor ikke ud til gletscherkanten som vi havde håbet, men måtte nøjes med billeder af den flotte gletscher. Vi skulle vandre tilbage til bilen igen, dog uden vi kunne nå tilbage igen inden for den frist vi havde betalt parkering til. Heldigvis havde p vagten ikke været der. Som du kan se på billederne, så er der en fin udsigt ud til bjergene allerede kort efter man har forladt den store parkeringsplads i Pontresina. I midten, billede af kagebordet, der nu var ved at være halv udsolgt. Da vi kom var vi tørstige, så tørsten skulle først slukkes med en fadøl og cola. Senere som du kan se på det lille billede var det kaffe, varm chokolade, gulerodskage og æbletærte med vanillecreme, der skulle nydes mens man så ud på den storslåede natur. Er man ikke til vandreturen på de 4 timer, kan man tage en hestevogn for 18 S Fr. pr person for en enkelt tur. 5

6 Da vi var kommet tilbage til bilen, kom nu dagens næste punkt. Vi ville køre så langt tilbage mod Bernina passet vi kunne, for at møde et af højdepunkterne for os og mange glade jernbane entusiaster, nemlig at opleve den gamle Bernina Krokodille Ge 182, på sin årlige efterårstur fra Pontresina til Tirano og retur, med 2 af de flotte Pullman vogne. (Kun 2 af de 4 Pullman vogne er med strømsystem til både Bernina Banen og stamnettet). På vejen fra Pontresina op mod Bernina passet kommer man forbi den berømte Montebello kurve. Vi gør et ophold her, men da vi ikke har den ordinære køreplan med, vil vi ikke bruge for meget tid til at vente på et evt. tog skulle køre ind i kurven. Der kommer dog et ungt par med bikes, så de bliver en narturlig forgrund på billedet af Morteratsch gletscheren der er i baggrunden. Junior skal ha' ros for dette billede. Vi havde dog en køreplan med os for denne særkørsel. Da vi kom tæt på Bernina passet, kan vi se, at vi ihvertfald ikke kan nå ned til Poschiavo, da der fra passet og derned ikke er udsigt til banen. Vi vælger derfor at blive på passiden mod Pontresina. Finde en god plads til de første billeder og derpå følge toget så godt vi kan. Der er gode chancer for billeder, for der er en lang strækning helt til Monte bello kurven hvor bane og vej er tæt på hinanden. Vi finder en plads vi kan holde på - og hurtigt igen komme fra, for at følge særtoget. Vi vælger en kurve tæt efter toget vil forlade Ospizio Bernina med udsigt ned over Lago Bianco og to gode kurver på banelinjen. Først forlader vi bilen og ser os om det bedste sted at stå når toget kommer. Så igen tilbage i bilen og vente, for vinden er kold heroppe i over 2000 m's højde. Vi kan høre et tog nærme sig, så hurtigt ud ad af bilen og over vejen til udsigten ned på banen. Der kommer ganske rigtigt et tog, men det er et af de ordinære på Bernina Banen med en Allegra i front. Tilbage til bilen og vente endnu en gang. 6 Nu kan vi igen høre et tog, men det er også et ordinært tog, bare i modsat retning. Jeg kan nu ifølge køreplanen regne ud, at krokodillen snart må komme forbi, for den kan ikke vente på det tog der netop er kørt forbi i Alp Grüm. Den må bestemt vente på togkryds i Ospizio Bernina. Ganske rigtigt kort efter kan vi høre det hæse krokodille fløjt, som de andre krodiller på stamnettet også har. Til venstre kan du så se krokodillen og Pullman vognene på vej mod os.

7 Ventetiden i bilen på krokodillen er tiden værd. Det er jo første gang jeg har set krokodillen køre på Bernina Banen og så tilmed med Pullman vogne efter sig. På billedet til venstre står vi som sagt en meter over banelinjen og har god udsigt ned til krokodillen og Pullman vognene. Om huset hører til RhB ved jeg ikke, men det lille kampestenhus ligger smukt her i kurven med banen på den ene side og flotte lilla lupiner, der lyser op her i de sene eftermiddagstimer på hver side. Det næste billede er taget i modlys inden toget forsvinder i en af de mange trægallerier der er på Bernina Banen. Selvom det er taget direkte imod den lave eftermiddags sol, blev det alligevel ganske godt Det næste billede er taget hvor banen tager en stor kurve imod bjergene på vestsiden for at være i læ for laviner fra de bjerge der ligger på østsiden. Vi vælger nu at køre et stykke ned, fordi vi regner der vil være mange fotografer opstillet både i Bernina Diavolezza og Bernina Suot, der kan ødelægge gode billeder for os. Planen er at køre ned på det lige stykke kort før Montebello kurven. Der er vejen På billederne her på siden er først Krokodillen med vogne hvor vi først tog opstilling. Derunder længere fremme hvor vi har drønet af sted for at få billeder. Når jeg skriver drøner, så var der andre jernbane entusiaster der drønede hurtigere med piv i dækkene ved start. Vi er nu kommet til det sted hvor banen slår et sving væk fra vejen på vej ned mod Diavolezza og køre ind i et galleri. Senere over en bro. Det sidste billede er vi så tæt på Montebello kurven, hvor banen er meget tæt på vejen, med gode muligheder for billeder. igen meget tæt på banelinjen - og en sjov s-kurve igennem nogle klipper inden toget drejer ind i selve Montebello kurven. 7 Jeg tager dog fejl af to parkerings pladser. Vi kommer til at holde for tidlig, men vælger at blive her af frygt for toget vil komme forbi og vi ikke når det. Det kører faktisk stærkt, så det er nok oppe på de max 55 km/t det kan køre, særlig her hvor banen går nedad. Der går da heller ikke lang tid, inden vi kan høre det og lige pludselig har vi det også i den skarpe kurve, man kan se på det nederste billede. Nu gælder det om at få taget en del billeder og helst uden vi står i vejen for hinanden. Det lykkedes ret godt.

8 Det var faktisk kun de mange biler der kørte forbi der var lidt i vejen for os, men hvad, lidt liv må der jo gerne være på billederne. På billedet til venstre er krokodillen kommet lidt længere frem i den skarpe kurve så der er mere syn bagved til Pullman vognene. Det der med liv i billederne kommer tydeligt til udtryk i de næste to billeder. Se bare hvor folk inde i vognene hænger ud af vinduerne med deres kameraer. Gad vide om de er lige så optaget af, at tage billeder af os der står og tager billeder af tog og vogne, som vi er modsatte vej. Sikkert ikke. På dette her afsnit, er jeg sikker på, de er ved at gøre sig klar til at få gode billeder i Montebello kurven med gletscheren i baggrunden, for inden for et minut er toget midt i kurven. Vi har opgivet at nå derned, få en plads på den lille parkering der er der, så vi snupper lige det sidste billede af toget lidt bagfra mens det kører ned mod den berømte kurve. Vi går nu tilbage til bilen og taler om hvor vi nu skal holde. Da vi gik tidligere på dagen til Val Roseg gik vi over banen i en flot kurve, men vi mener ikke vi kan nå derud på gå ben fra p pladsen ved Pontresina, så vi vælger at køre helt ned til stationen i Pontresina. På det her tidspunkt er jeg blevet tilfreds. Det er lykkedes at få nogle gode billeder af krokodillen og Pullman vognene. Man vil jo gerne have mere, så jagten på særtoget er endnu ikke slut. Det er bare om at mase på, finde nye steder hvor vi kan få billeder af det. Det lykkedes også som du kan se på de næste par sider. Det lykkedes så godt, så vi er fuldt tilfredse på vejen hjem, hvor vi kører op over Flüela passet på vej tilbage til Davos efter en lang dag. 8 Dernede fra kan vi gå ud langs jernebanen på den vej hestevognene benytter når de kører mod Val Roseg. Der er nogle gode s-kurver med et godt fald ned mod Pontresina. Det bliver valget for os. Hurtigt afsted med bilen mod Pontresina og så se om vi kan parkere ved stationen. Der er ikke ledige pladser, så det eneste vi kan gøre, er at parkere "lidt" ulovligt ved pakhuset på stationen. Hoppe over sporene, fy, og så trisse ud af strækningen med opstilling på 2 forskellige steder. Hvad vi fik ud af det, ser du på næste side.

9 Alt det ulovlige med parkering, gå over sporene og ud på strækningen, har jeg ikke billeder af. Så ingen der læser dette her og vil klante os, har ikke noget fotobevis. På det øverste billede står den gamle redaktør og venter på en lille klippeknold på, at toget skal komme forbi. Man skal holde balancen for bag mig er der ca. 10 m. stejlt nedad til Inn. Jeg passer selvfølgelig på, for jeg vil ikke i vandet med mit kamera og alle billederne der er i "hus". Junior er gået længere ud på linjen for at fange særtoget derfra. De tre store på siden er han mester for, tillige med det lille billede herover. Det andet lille billede herunder er jeg mester for, idet det er taget fra den lille klippe jeg stod på. For øvrigt var der et meget skarpt lys på krokodillen, meget skarpere end man ser på de andre lokomotiver rundt om på Rhätische Bahn. Billederne her på siden er så de sidste billeder af Krokodille Ge 182 og Pullman vogne ude på strækningen. Nu kan vi kun få lidt billeder af sættet fra stationen i Pontresina. Så det er med at komme tilbage hurtigt af skinnerne til stationen. Vi går dog ikke over sporene denne gang, men går pænt uden om stationen fra den første jernbaneoverkørsel der kommer. Da vi når stationen er mange af de glade jernbane entusiaster der har været med toget på vej til deres biler og hjem. Jeg når at tale med et par stykker. De siger alle det har været en kanon god dagstur i de flotte Pullman vogne og med en klenodie af den gamle Bernina Krokodille foran. Jeg tror gerne på det de fortæller mig. 9

10 De sidste billeder den dag er fra selve stationen i Pontresina. Alle har forladt de flotte Pullman vogne og der er kun lidt banepersonale tilbage foruden ham der har kørt krokodillen. Der bliver kørt lidt frem og tilbage på stationen. Først tror vi det er fordi vognene skal over på et sidespor inden krokodillen bliver spændt af. Det viser sig ikke at være tilfældet, for det bliver ved med at køre frem og tilbage med vognene spændt på. Til sidst er det dog inde på det spor til remisen hvor en port er åben. Så nu tror vi krokodillen skal derind for natten. Det viser sig dog vi også der tager fejl. Krokodillen er halvt inde i remisen, men vognene er stadig spændt på. En banearbejder er nede ved hjulene. Jeg tror han er ved at smøre et leje med olie, men er selvfølgelig ikke klar over helt præcis hvad han laver. Han var dog flink overfor os. Han stod der i porten, da han opdagede vi gerne ville ha' et billede af den gamle gule "oldtimer", gik han til siden, så vi kunne få et godt billede ind gennem den åbne port. Vi opgiver nu at vente længere idet vi har lang vej hjem til Davos over Flüela passet og er lidt små sultne, så vi beslutter, at det må være nok for nu og begiver os hen til bilen igen. På det store billede i midten ses nogle sjove "skærme" under de store ind og udkørsel's signaler. Er der nogle eksperter der kan fortælle hvad de er til? Stationen i Pontresina er både til vekselstrøm volt og jævnstrøm 1000 volt. Kan de have noget med det at gøre?. En god dag er til ende. Først den dejlige vandretur ud til Val Roseg. Tanken om den dejlige øl og senere kagebordet fik mundvandet frem hos den gamle redaktør. Senere da vi fulgte krokodillen skal jeg indrømme at jeg også savlede en lille smule over synet af den og Pullman vognene. Måske i drømmen om engang at eje den (krokodillen) hjemme i spor 1:22,5. Skal da også indrømme mundvandet kom igen over Flüela passet, ved tanken om vi snart var i Davos og skulle sætte os til rette ved et veldækket bord med lækker mad og en dejlig kold Schweizer fadøl. 10

11 Den hyggelige vandretur der endte med mælkesyre i mine lår Vi var nu varmet godt op fra søndagens vandretur ud til Val Roseg, så hvorfor ikke fortsætte med at bruge benene. Vi besluttede nu derfor at tage en formiddags vandretur fra Rinerhorn og over til Monstein, bjerglandsbyen med det lille ølbryggeri hvis slogan er, ("The last bierstop before heaven") Vejret var dejligt og for at spare tid hjemme i lejligheden, havde vi lidt pålæg og æg med hjemmefra samt rundstykker købt hos bageren i Davos. Vi skulle nu på ruten mod Monstein finde et sted med god udsigt, hvor vi kunne nyde den transportale morgenmad. Der kom da også et godt sted med en bænk ved siden af en lille træhytte, man som vandre kunne overnatte i, eller man kan søge ly i dårligt vejr. På billedet kan du se at vi havde godt vejr, så vi satte os ved siden af på bænken. Vi havde ikke siddet ret lang tid, da der pludselig kom en Golden Retriever farende rundt om hytten og hen til os. Den var nøjagtigt som min datters hund, den ville kæles for - og var nysgerrig ef- ter om der nu også faldt lidt mad af til den. Det nåede vi dog ikke at give den, for kort tid efter dukkede ejeren op og efter lidt forsøg fik han atter hunden med sig. Vi mødte ham og hunden længere henne på ruten. De holdt madpause, med hunden siddende bagved, selv om den lige som "Django" kravlede 1 cm af gangen hen til de spisende. Efter dette sted gik det på en genvej til Monstein stejlt nedad. Det var der mine 11

12 lår blev fyldt med mælkesyre, så jeg havde meget svært ved at fortsætte nedad den stejle sti. Det var som om jeg var helt lam i benene. Med lidt pauser klarede jeg dog turen til Monstein, hvor jeg skulle ha' lidt hvile i benene. Heldigvis kunne vi sidde udendørs ved en restaurant og nyde en herlig Monstein Bier. Vi skulle oprindelig ha' vandret fra Monstein og helt ned i dalen, men valgte på grund af mine ømme ben, at tage postbussen derned. Da vi kom frem til busholdepladsen glemte jeg mine ømme ben, for jeg skulle da lige ha' et billede af bussen. Se bare hvor tæt baghjulet er på stedet hvor det går lodret ned. Tænk hvis chaufføren starter i bakgear, så blir' jeg øm i hele kroppen. Vandreturen der gik lidt over grænsen til det livsfarlige for os Her har vi forladt Parsennbanen mens vognen fortsætter op til Weissflugjoch i 2662 m's højde Det er ikke dette afsnit på Panoramaweg der er livsfarlig for os. Det blir' meget værre. 12 Dagen efter var smerterne i benene heldigvis væk, men vi valgte alligevel en dag uden vandreture. Kun en lille tur på 5 km. rundt om Davoser Søen, som er et "must" hver dag vi er i Schweiz. Dagen uden vandreture blev brugt i bilen til en køretur. 5 bjergpas på en og samme dag. Så bilen kom på prøve om den havde taget skade af det med benzinen. Det første pas den dag er Oberalp pas i ca m's højde, videre til Furka pas i 2431 m's højde, Grimsel pas i 2165 m's højde, Nufenen pas i ca m's højde og til sidst Bernadino passet i ca m's højde tilbage til Davos. Denne tur med ophold diverse steder, bl.a. Furka Dampfbahn kommer i et senere nummer af SPOR G BLADET i det nye år. Tilbage til den dag hvor der igen skal vandres. Det er en 6 timers tur fra Davos op over Strelapas til Arosa. Jeg var for mange år siden på vandreturen med begge unger da de var små, den gang fra Arosa til Davos. Knægten var kun 5 år og græd mange gange fordi det var for krævende for ham. Blev det nu omvendt denne gang, at det er mig der må "pive" og ham der nu er 29, der klarer turen uden besvær. Turen startede en morgen fra Davos med tovbanen op til Panoramaweg, hvorfra vi nu skulle vandre op til Strelapas i 2450 m's højde, derfra igen længere op til lidt over 2500 m's højde, inden vi skulle jævnt nedad gennem noget der hedder Tritt. På det sted her havde vi to valg, lidt højere op eller følge en rute der så ud til at gå nedad herfra. Vi valgte det sidste.

13 Lidt idyl midt i al det farlige, skal der også være plads til. På billedet til venstre har vi det lille vandhul hvor de sjove bomuldsblomster vokser rundt om. Forstørre du siden op til % kan du på bjerget bagved skimte den lille vandresti vi har gået på både op og nedad fra vi forlod den lidt bredere panoramaweg. Vi er nu i et lidt fladt område kaldet Strelasee i 2404 m's højde inden det igen går opad til det sted, hvor stien deler sig. Den ene højere op til Körbshorn i 2651 m's højde. Den anden ned over Tritt i 2325 m's højde som vi vælger. På vej fra Strelasee kommer vi også forbi et sted med mange køer. De skal da lige ha' et kærligt klap af den gamle redaktør, for al den dejlige sunde Schweizermælk de leverer. Det smager som ren piskefløde hernede. Vi skal da også huske, at det kan blive til gode oste og chokolade. Så man skal sandelig være gode venner med dem. Nu kom en med store horn, så er det nok tid til at vandre videre. Turen på panoramaweg var flot med udsigt ned over Davos og søen og de omkringliggende bjerge. Vi gjorde her midtvejs ophold og spiste den medbragte formiddags mad. Da vi forlod Panoramaweg blev det lidt mere alpin, dog ikke mere end vi ofte er vant til når vi vandre i bjergene. Vi kom forbi et lille vandhul omkranset af bomuldsblomster, første gang jeg ser dem, selvom de er rundt om mange steder højt oppe i bjergene. Efter Tritt skal jeg love for vi kom ind i et afsnit der var hochalpin. Vi havde hørt fra en anden vandre, at man kom til et afsnit med klipper, men at der det første stykke skulle være en trappe. Det var der ganske rigtigt også, men den stoppede og så skulle man selv ballancere rundt på klipperne, hvor det bare gik næsten lodret ned til siden, uden noget rækværk eller ligende. Længere fremme var en stige ligende genstand på klippen med den lå så tæt på klippen at man dårligt kunne få en fod ind på trinene. Så langt så godt. Nu skulle vi gennem et afsnit med løse sten. Hvor der næsten ikke 13 var plads til man kunne sætte to fødder. På billedet til venstre mellem de to pile, er det vi syntes, at der var vores grænse nået. Jeg var ved at glide ned af skrænten, men fik, takket være min vandrestok, igen fodfæste og blev på området. Junior gled også på et tidspunkt med det ene ben. Vi var begge lykkelige da vi kom over det farlige hochalpine område, til den lille vandresti igen. En ting er sikker, vi skal aldrig mere på denne rute. At der ikke stod skilte og advarede om, at var risikofyldt at vandre der, undrede os meget. Nu jeg er kommet hjem, kan jeg se at ruten her, er markeret med sort hvor de andre er markeret med rødt.

14 Stien du ser på billedet i forgrunden, er dem vi er glade for at vandre på. De "lugter" af alpin uden at være farlige. Til gengæld er den sti der er her på billedet, kedelig at vandre på efter vores mening. På billedet til venstre er vi igen kommet om til den lille sti, der er mere velegnet til os at vandre på. Det forhindre dog ikke, at man kan tage et billede tilbage på det område vi har klatret os igennem. Vi var som sagt glade for der ikke skete noget alvorligt - og fortsætter nu vores vandretur videre mod Arosa. Det farlige stykke har taget noget af vores tid, så de 6 timer kommer ikke til at holde stik, vi kan se på skiltene at det nok nærmere bliver mellem 7-8 timer der skal vandres den dag. Den lille sti stopper pludselig og nu skal vi hoppe fra den ene store sten til den anden inden vi igen kommer frem til et område med en lille sti, der snor sig i bjergene som om det var en vej med hårnåle sving. Vi kommer længere og længere ned og nu ser det pludselig lidt beboet ud. Det første der møder os er den lille træhytte med sten på taget og et lille vandhul der sikkert anvendes som drikkevand for alle de køer der er i området. Længere nede kommer vi til en lille bjerglandsby, hvor en flok på mountainbikes holder pause. Vi holder også en lille pause og får fyldt vores flasker med koldt frisk vand. Herfra er der stadig lang vej til Arosa, så vi vælger at korte ruten af, så vi lander i Litzirüti i 1452 m's højde i stedet for. Herfra skal vi så med toget til Chur, videre til Landquart og hjem til Davos. Toget fra Arosa var overfyldt, vi kom ind i Allegra delen og havde ikke mulighed for, at komme over i de andre vogne, men fandt dog til sidst en plads. Vi kunne nu slappe af. Hvad de andre rejsende kunne ved jeg ikke, for vi lugtede modbydeligt langt væk af sved. Lidt af det "nye" fra RhB 14 Efter al det vandren, skal jeg lige vende tilbage til tog. Der kommer jo fra tid til anden nye reklamer på lokomotiverne hos RhB, særlig på Ge 4/4 III serien. Et par af de sidste nye var jeg heldig at støde på i Filisur, faktisk samme dag og næsten samme tid. På billedet kommer det nye gule Ge 4/4 III 644, med reklamen for Lazzarini ned fra Bergün med retning mod Chur. Der er også begyndt at komme en del reklamer på Ge 4/4 II serien, hvad jeg personligt synes er en skam. For det er et ganske pænt harmonisk lokomotiv at se på. Så det er synd man er begyndt at klitstre reklamer på siden og over vinduerne i siden. Jeg er nok ikke ene om at mene det.

15 Kort efter kommer et andet Ge 4/4 III 647 op fra Chur i retning mod Bergün med den nye reklame for A&M'AG Recycling Center. Dette lokomotiv er blevet helt grøn. Vi så denne gang ikke ret meget til Ge 4/4 II serien, så om der er kommet flere reklamer på dem vides ikke. Den næste nyhed vi så i Filisur også denne dag på samme tid, var det nye Allegra sæt 3101, der er i 4 dele og var på prøvekørsel mellem Davos og Filisur. Det er meningen disse sæt skal indsættes i drift mellem Thusis - Chur - Küblis som det, de dernede kalder vororts züge. Det var lige 3 nyheder inden for 5 minutter. Kan man være mere heldig. Angående Allegra 3101, så skulle vi faktisk med det tilbage til Davos her fra Filisur, så vi fik også kørt med det. Et par dage efter var det et af de gamle sæt med Ge 512 der kørte på strækningen Davos -Filisur, mens det nye Allegra 3101 stod parkeret i Davos Platz. LGB's hjemmeside Som bekendt så kommer LGB jo med et Allegra sæt, dog kun, ihvertfald i første omgang, med et tredelt sæt. Hvis du vil lure et af de første køreklare sæt, så åben: og klik på Märklin TV på forsiden. Der er et par glimt at sættet der kører på en modelbane i forbindelse med Märklin Åbenhus dage der fornyligt er afholdt. Mail fra "Farfar futtog" Som du kan se på billederne sker der lidt på byggesiden. Først motorvognen fra Harzen. Det er stadig en meget rå vognkasse, spartling af tag er begyndt, undervognen har fået akselgafler og fjedre samt udstødning, køler og batterikasse. 15 Vognen som jeg bygger på er fra Spreewaldbahn. Der var vi på ferie i år. Vognen står på museet i Lybbenau, det er en spøjs sag en alt i en vogn, her er alt selvbyg dog bruger jeg akselholdere, hjul, koblinger fra LGB, men her er også lang vej igen. Hilsen Claus

16 Tyveri af 22 stk. LGB lokomotiver hos Leif Kære Freddie! Jeg ved egentlig ikke om dette ligger inden for Spor G Bladets område, men jeg har i går været udsat for et tyveri af 22 LGB lokomotiver, hvilket jeg naturligvis er ret ked af, specielt fordi det er en fin blanding af lokomotiver som jeg er meget glad for. Jeg har lavet en liste over de forsvundne maskiner, som du kan se herunder: Lokomotiv beskrivelse LGB katalognr. CV-nr. Bemærkninger DIESEL Pritschenwagen Massoth decoder Rügen Köf "- Industridiesel - Ludwig "- Gross - blå ÖBB KÖF "- Schöma 60 - Diesel 2060 H 311 -"- Industridiesel litreret "- som Zillertal R Rød Draisine VW Klv 20 BREKINA 338 -"- DAMP Stainz - Rügen LGB decoder (Sondermodell) Brünigbahn "- Spremberger Stadtbahn Massoth decoder u/lyd Stainz - Litreret som Massoth decoder RhB Sort Kleine Dicke 2076 D 314 -"- Corpet-Louet - Fransk "- u/lyd Feuriger Elias "- (Kastenlok) monteret m/ røgmodul LGB-schen "- u/lyd Mallet 2085 D 326 -"- U 43 Deutsche "- Reichbahn "Anna" Saddeltanklok "- u/lyd Spreewald - Grøn/sort "- Stainz m/sølvfront 2120 D 334 -"- Ballenberg "- U 43 Steimärkische - Grå 2070 D 334 Ikke digaliseret 16

17 Jeg vedlægger et par billeder på banen hvor de hører til: Banen er under opbygning, dvs, at der skal laves noget vejarbejde mellem husene, ligesom en indsats mod ukrudt er nødvendig. Hold øje med disse 22 lokomotiver, rundt om på nettet, brugtmarkeder m.m. Ja, det er jo træls at miste så mange lokomotiver når man har så flot et anlæg. Det er ikke kun træls når man har anlæg. Alle tyverier fra vores hobby er træls. Det er jo som noget af ens personlighed forsvinder, når man mister noget af sit kæreste eje. Jeg vil håbe for dig Leif, at dine maskiner vil vende tilbage til dig i uskadt stand, og tyven får den straf han/hun fortjener. 17 Tyve der stjæler disse ting, stjæler næppe til sig selv, men i det øjemed, at sælge videre og tjene penge på det. Den værdi de har for ejermanden kender de intet til. De er rent kyniske og stjæler bare løs. For vi andre der har LGB, er det jo uvurderlige ting. Skulle du få mistanke om noget du ser, kunne stamme fra Leif's samling, da kontakt ham endelig. Er det på et brugtmarked, ja så få endelig sælgers navn og adresse og sig du er interesseret og gerne vil vende tilbage. Men vigtigt, at du hurtigt kontakter ejermanden: Leif mail: novacaza@gmail.com

18 Bladet udkommer 11 gange årligt. (juli/august nummer udsendes som 1 blad) ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Freddie Fenger Adr.: Kystvejen 85 Svankjær 7755 Bedsted Thy Tlf.: info@lgb-hobby.dk Kørsel på tilknyttede LGB-anlæg efter aftale se: Smalspors - aktuelt Zillertalbahn Der kan stadig opleves særkørsel med de gamle vogne og damplokomotiv på Zillertalbahn. HØRT... i forbi-farten Pinzgauer Lokalbahn Her ses model af Mh3 på en trækstang på det rigtige lokomotiv Mh3 i forbindelse med Modell trifft Vorbild Hotspot für Eisenbahninteressierte i Mittersill. Den gamle Bernina Krokodille Ge 182 der er her i bladet, var også med til 100 års jubilæet Bever- Scuol. Den var dog kun opstillet, da den ikke kan køre på volt vekselstrøm som er på denne strækning. Bernina banen er som bekendt på 1000 volt jævnstrøm. Fuglehus set på en af vores vandreture i Schweiz. Fuglene bor godt nede i bjerglandet selv i 1800 m's højde. HSB Den 27 august var der i Harzen: Premierenfahrt zum "Tag der Eisenbahnmuseen" De begyndte kl. 07:37 i Quedlinburg og første stop var jernbanemuseet i Gernrode. Dernæst besøg i Hasselfelde og tilsidst besøg i museet i Benneckenstein. Det var en dejlig solrig dag. På billedet ses det 99 årige dampflok På grund af den store tilslutning, planer man en ny særfart i Preben Simonsen i Harzen. Redaktøren på jagt efter svunden tid fra SHE i Harzen.