INDHOLD. Velkommen til Miljørapport 2013 VELKOMMEN AFFALDPLUS I ORD BESKRIVELSE AF AFFALDPLUS KLIMA OG MILJØ

Transkript

1 Miljørapport 2013

2

3 3 INDHOLD VELKOMMEN AFFALDPLUS I ORD BESKRIVELSE AF AFFALDPLUS KLIMA OG MILJØ MILJØREDEGØRELSER - ENERGIANLÆG - MILJØANLÆG - KOMPOSTERINGSANLÆG - GENBRUGSTERMINAL - GENBRUGSPLADSER AFFALDPLUS TAL OG DATA Velkommen til Miljørapport 2013 Klima og miljø har ikke topprioritet i landspolitikken i disse år. Derimod tales der om vækst, vækst og atter vækst. At disse emner ikke behøver at være modsætninger, viser vi i AffaldPlus. Vi gi r affaldet et nyt liv i PlusButikken, hvilker også giver nye arbejdspladser. Vi udsorterer biobrændsel igen en ny aktivitet, som giver arbejdspladser. At omdanne gas fra en losseplads til el kræver også mandskab til pasning af gasmotorerne på miljøanlæggene. Og i vores nye formidlingscenter Yder- Zonen fortæller vi både unge og ældre om, hvordan vi skal passe på vores jord. I miljørapporten finder I mange andre eksempler på, hvad AffaldPlus gør for at sikre, at også fremtidige generationer har en sund jord at leve på. Som du måske har bemærket, har AffaldPlus miljørapport for 2013 fået nye klæder ; den er blevet elektronisk og er bygget op, så du let kan navigere rundt og læse de afsnit, som er relevante for dig. Er du interesseret i vores anlægs miljøredegørelser, kan du via indholdsfortegnelsen klikke dig direkte videre til disse. Er du til tal, kan du klikke dig videre til rapportens bagerste del, hvor vi har samlet alle vores data. Og er du interesseret i små historier om året i AffaldPlus, kan du blot bladre videre her fra indledningen. Undervejs vil du finde links til videoer eller steder, hvor du kan læse mere. Det er fx, når du ser dette symbol: God læselyst! Ønsker du en printvenlig version af miljørapporten, kan du hente den her. Den printvenlige version er uden links og med færre billeder og farver.

4 4 Borgerne er glade for AffaldPlus AffaldPlus kunder er rigtig godt tilfredse med Affald- Plus og især det AffaldPlus, de møder på genbrugspladserne. Sådan lyder den overordnede konklusion i en tilfredshedsundersøgelse, vi fik gennemført i AffaldPlus har hvert år tæt på 2 mio. kunder på genbrugspladserne, og vi håndterer affaldet fra borgere i vores 6 ejerkommuner. Det er derfor ikke uvæsentligt for os at vide, hvad vores kunder synes om os, og den måde vi driver virksomhed på. På den baggrund fik vi i februar 2013 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt borgerne i vores 6 ejerkommuner. Det er analyseinstituttet Interresearch, der på vores vegne har spurgt 2000 repræsentativt udvalgte borgere i vores 6 kommuner, hvad de synes om os. I rapporten står der: AffaldPlus kunder er generelt rigtig godt tilfredse med AffaldPlus, både overordnet set og med de undersøgte indsatsområder. Niveauet er derfor rigtig højt i undersøgelsen og ligger over branchebenchmarket. Genbrugspladser i top Vores genbrugspladser er et af de områder i undersøgelsen, hvor vi klarer os bedst. Undersøgelsen viser, at stort set alle ved, at det er AffaldPlus, som driver pladserne, og borgerne er generelt rigtig godt tilfredse med både åbningstider, afstanden til genbrugspladsen, tilkørselsforholdene, skiltning, rengøring osv. Også personalet er der stor tilfredshed med; vores servicemedarbejdere opleves som venlige og gode til at vejlede, og borgerne mener, at personalet har en god viden om affaldssortering og genanvendelse. Tillid til AffaldPlus Et andet område, som vurderes højt i undersøgelsen, er vores håndtering af affaldet. Borgerne har en udbredt tillid til, at AffaldPlus håndterer affaldet korrekt og det er selvom mange ikke helt er klar over, hvad der egentlig sker med affaldet. Men langt de fleste har altså alligevel tillid til, at AffaldPlus behandler affaldet forsvarligt og er god til at varetage miljøets interesser. Undersøgelsens resultater bruges til at styrke de områder, som er vigtige for vores kunder, og hvor vi forsat skal have stor fokus på tilfredsheden. Fx når det gælder kontakten mellem kunder og personale på genbrugspladserne og information om, hvorfor affald er ressourcer, og hvordan affaldet behandles. Her viser undersøgelsen nemlig, at borgerne ønsker sig endnu mere information. Gennemsnittet er beregnet ud fra en syvpunktsskala, hvor et gennemsnit på 1 er det lavest mulige, mens et gennemsnit på 7 er det højest mulige Kunderne er generelt rigtig godt tilfreds med AffaldPlus, og især det AffaldPlus, de møder på genbrugspladserne. På alle områder er niveauet tilfredsstillende, vurderer analyseinstituttet Interresearch. Link til: INDHOLD - VELKOMMEN - AFFALDPLUS I ORD - BESKRIVELSE AF AFFALDPLUS - KLIMA OG MILJØ - MILJØREDEGØRELSER:

5 5 Et år med masser af nyt liv Siden maj 2013 har genbrugspladsernes medarbejdere reddet ressourcer fra containerne på genbrugspladserne. Det har betydet masser af varer til salg i PlusButikken - som i øvrigt i 2013 både kunne fejre sit nye navn og sin 1-års fødselsdag. Det er tvingende nødvendigt at bruge ressourcerne mere effektivt. Vi skal genanvende mere og forbrænde mindre til gavn for både miljø og økonomisk vækst. (...) Affaldsforebyggelse og øget genanvendelse er vejen frem, hvis vi skal sikre, at gode ressourcer ikke ender på lossepladsen eller går op i røg. Citat: Tidl. miljøminister Ida Auken Dog selvfølgelig ikke, hvis kunden har bedt om, at hans ting bliver slutbehandlet og bortskaffet. I de tilfælde markerer personalet tingene, så kunden ikke risikerer at møde fx mormors gamle skuffedarium igen. AffaldPlus sadlede i 2013 grundlæggende om, når det gælder direkte genbrug på genbrugspladserne. Bestyrelsen godkendte tidligt på året en plan om, at alle kasserede produkter nu skulle kunne frasorteres og afsættes direkte, fx i form af salg i PlusButikken. Begrundelsen var og er, at meget af det affald, der indleveres på AffaldPlus genbrugspladser, ikke er kasserbart, men faktisk sagtens kan få et nyt liv i et nyt hjem eller i en ny sammenhæng. Derfor har personalet siden slutningen af maj fisket reoler, lamper, bøger, elektronik mm. op af containerne. Tingene er blevet vasket, repareret eller hvad det nu har krævet, og er sat til salg i PlusButikken. Vi skal sikre ressourcer Det er i god tråd med regeringens ressourcestrategi, at vi på denne måde nu giver ting nyt liv og redder ressourcer. Det anerkendte daværende miljøminister Ida Auken, da hun i december sendte en videohilsen til AffaldPlus medarbejdere: Jeg er rigtig glad for, at I findes, at I er derude på genbrugspladserne og hjælper danskerne med at genanvende, sagde ministeren i en hilsen, som blev vist for medarbejderne på deres årlige uddannelsesdag i december Se Ida s hilsen på youtube.com/affaldplus Klik på billedet, og du bliver ledt videre til AffaldPlus YouTube-kanal. ENERGIANLÆG - MILJØANLÆG - KOMPOSTERINGSANLÆG - GENBRUGSTERMINAL - GENBRUGSPLADSER - AFFALDPLUS TAL OG DATA

6 6 Ingen bortkøling i 2013 Forbrændingsverdenen har ændret sig meget de sidste par år. For nogle år tilbage drejede det sig mest om at bortskaffe affald på en miljøvenlig måde - mens vi i dag har stort fokus på at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt. Når vi brænder affald, producerer vi energi: På Næstved Forbrændingsanlæg omdannes 21 % af energimængden til el og 79 % til fjernvarme. I sommerhalvåret er der imidlertid ikke behov for særlig meget fjernvarme, hvilket tidligere har resulteret i, at vi har måtte bortkøle 11 % af energimængden. Det er et spild af god varme - og en unødig CO 2 -udledning. I 2013 har vi derfor arbejdet fokuseret på driftsoptimering på Næstved Forbrændingsanlæg. Vi har skruet ned for ovnene, der er blevet justeret på ventiler, og indfyringen af affald har været nøje tilpasset energibehovet. Med indsatsen er det lykkedes at reducere sommerbortkølingen til nul. Ny plads til sortering Forlev Miljøanlæg fik i 2013 indrettet den sidste celle på deponiet. Cellen er indrettet til i fremtiden at skulle modtage blandet affald, men der er også blevet plads til et område beregnet til sortering og omlastning af affald. På begge AffaldPlus miljøanlæg er der nu sorteringspladser. Sorteringspladserne er en vigtig brik i vores bestræbelser på at genanvende flest mulige ressourcer og deponere mindst muligt. Med sorteringen på pladserne sikrer vi, at færrest ressourcer ender på deponi. Helt konkret foregår sorteringen på den måde, at medarbejderne ved hjælp af en sorteremaskine kan udsortere fraktioner som plast, træ, metal mm. Fra miljøanlægget sendes materialerne videre til genanvendele og nyttiggørelse. Link til: Se, hvordan vi sorterer affaldet på vores miljøanlæg. Klik på billedet - du ledes videre til AffaldPlus YouTube-kanal. INDHOLD - VELKOMMEN - AFFALDPLUS I ORD - BESKRIVELSE AF AFFALDPLUS - KLIMA OG MILJØ - MILJØREDEGØRELSER:

7 7 Nu presser vi hele tiden Genbrugsterminalen købte i 2013 en ny ballepresser, der kan presse både papir, pap og plast. En sprittny ballepresser med tyske rødder er flyttet ind på Næstved Genbrugsterminal. Den er så effektiv, at den kan presse flere forskellige fraktioner - sågar også kofangere - med et tryk på 120 ton. Den nye maskine presser ballerne så kompakt, at én balle nu vejer ca kg. Til sammenligning kunne den gamle presse kun klare et tryk på 100 ton, og ballerne vejede førhen ca. 800 kg tons ekstra materialer, fordi vi nu balleterer fx plast for andre virksomheder. Genbrugsterminalens gamle presse var måske ikke så effektiv og hurtig, som AffaldPlus havde brug for - men heldigvis har den fået nyt liv i Cairo i Egypten. Her er den nemlig blevet solgt til et firma, der siden 1969 har indsamlet og presset pap. Den nye presse er både hurtig og effektiv. Og den kan lave krydsbindinger, som man bruger, når der skal balles plast. Krydsbindingen gør, at der bliver holdt bedre sammen på materialet, og det betyder også, at vi nu har fået en del mere ballearbejde - bl.a. for andre virksomheder. Faktisk er der i 2013 modtaget ENERGIANLÆG - MILJØANLÆG - KOMPOSTERINGSANLÆG - GENBRUGSTERMINAL - GENBRUGSPLADSER - AFFALDPLUS TAL OG DATA

8 8 Biobrændsel er in I takt med at ovnene på forbrændingsanlæggene savner andre former for affald at brænde, er der kommet ekstra meget fokus på det fornuftige i at anvende bio-brændsel. For komposteringsanlæggene har det betydet en ændring af produktionsprocesserne, så vi kan få sigtet mest mulig biobrændsel fra den øvrige kompost. I de gode gamle dage brændte man haveaffald af i haven. Så blev man opmærksom på, at haveaffaldet indeholder næring især kvælstof og fosfor. Derfor blev det besluttet, at alt haveaffald i Danmark skulle komposteres, så private haver og landbrug kunne få gavn af såvel næring som organisk materiale. Nu er dagsordenen skiftet igen. Danmark ønsker at udfase fossile brændstoffer som olie og gas og erstatte dem med fossil-fri energikilder som sol, vind og biobrændsel. Derfor er den bedste behandling af haveaffald i dag en sortering af haveaffaldet i henholdsvis en blød/grøn del til kompostering og en vedholdig del, som kan gå til forbrænding. Den vedholdige del kan alligevel kun langsomt komposteres; det tager flere år at køre den gennem processen, hvilket koster stor indsats med maskiner. Produktion af biobrændsel Antal ton Skælskør Komposteringsanlæg Næstved Komposteringsanlæg Faxe Miljøanlæg Total Den totale produktion af biobrændsel er ikke lig den indfyrede mængde på forbrændingsanlæggene. Hos AffaldPlus har vi sat mange kræfter ind på at finde biobrændsel i form af træstød, sigterest og vedholdigt haveaffald. Det har krævet omstilling på både genbrugspladser, komposteringsanlæg og ikke mindst på forbrændingsanlæggene. Se, hvordan vi producerer biobrændsel og kompost på vores komposteringsanlæg. Du ledes videre til AffaldPlus YouTubekanal på youtube.com/affaldplus Link til: INDHOLD - VELKOMMEN - AFFALDPLUS I ORD - BESKRIVELSE AF AFFALDPLUS - KLIMA OG MILJØ - MILJØREDEGØRELSER:

9 9 Engelsk affald til Næstved I oktober 2013 begyndte AffaldPlus at importere brændbart affald fra England. I Danmark udnytter vi energien i affaldet, hvor det i England ville være havnet på et deponi. Danskerne er efterhånden blevet så gode til at sortere, at vi mangler affald til forbrænding, så vi kan dække fjernvarmebehovet. Det er positivt og skyldes en stor indsats for at genbruge mest muligt. I AffaldPlus har vi dog en forpligtelse til fortsat at være i stand til at levere billig og miljørigtig fjernvarme i Næstved og Slagelse. Derfor begyndte vi i 2013 at importere brændbart affald fra England for at supplere vores egne mængder. De første læs affald fra Manchester ankom med skib til Næstved Havn i slutningen af oktober, og importen er forløbet uden problemer. Der har været et godt samarbejde mellem de afdelinger, som har været involveret i transporten, så skibet er blevet tømt for affald, mindre end to dage efter skibets ankomst til Næstved Havn. Derfor har der hverken været problemer med lugt eller støj. AffaldPlus har i fyringssæsonen 2013/2014 i alt importeret godt tons affald fra England. Brændbare mængder i AffaldPlus NFA: Næstved Forbrændingsanlæg - SFA: Slagelse Forbrændingsanlæg ENERGIANLÆG - MILJØANLÆG - KOMPOSTERINGSANLÆG - GENBRUGSTERMINAL - GENBRUGSPLADSER - AFFALDPLUS TAL OG DATA

10 10 YderZonen AffaldPlus har i 2013 øget antallet af besøgende med 30 % i forhold til Og vi forventer, at tallet vil stige yderligere, i takt med at flere lærer vores undervisningstilbud at kende. AffaldPlus nye miljøformidlingscenter YderZonen har været i funktion siden d. 25. oktober 2013 og er blevet overvældende godt modtaget af brugerne; børn og unge fra ejerkommunernes uddannelsesinstitutioner. Samtidig har vi indført tilbud om gratis buskørsel til skoler med mere end 8 km til YderZonen, og det har naturligvis også hjulpet på antallet af besøgende. For at udbrede kendskabet til YderZonen udsender vi nu nyhedsmail til relevante lærere og ressourcepersoner i regionen, og det virker. Vi modtager nu besøg fra en bredere kreds af ejerkommuner, end vi har gjort før. Og der har tilbuddet om gratis buskørsel naturligvis haft stor indflydelse. Også før YderZonens officielle åbning modtog vi gæster i lokalerne. Men alene siden åbningen og frem til jul har vi modtaget 610 nysgerrige og videbegærlige ekspeditionsdeltagere - eller sagt med andre tal: På bare to måneder har vi modtaget 28 % af vores besøgende i Udviklingen i antal besøg hos AffaldPlus Og hvad siger vores første ekspeditionsdeltagere så om YderZonen? Her et par citater fra lærernes evalueringer: Super med betalt bus, ellers var vi aldrig kommet. Spændende læringsrum, med spændende installationer. Klare beskeder og budskaber målrettet niveauet. Super at eleverne skulle sortere affald, meget målrettet, flotte præsentationer, godt sprog. Det har været fantastisk, YderZonen virker! Syntes at der kom god information om tingene. Helt klart noget jeg vil gøre igen Antal besøgende i 2013 og hvilke kommuner de kommer fra Faxe Ringsted Næstved Slagelse Sorø Vordingborg Andet Total Link til: INDHOLD - VELKOMMEN - AFFALDPLUS I ORD - BESKRIVELSE AF AFFALDPLUS - KLIMA OG MILJØ - MILJØREDEGØRELSER:

11 ENERGIANLÆG - MILJØANLÆG - KOMPOSTERINGSANLÆG - GENBRUGSTERMINAL - GENBRUGSPLADSER - AFFALDPLUS TAL OG DATA 11

12 12 12 Mere fra 2013 Marts: PlusButikken får navn Efter en konkurrence på facebook fik PlusButikken sit nye navn. Læs mere side 38. April: Nørddays 200 glade børn nørdede igennem med Store Nørderne Emil og Kåre fra DR Ultra. YderZonen lagde lokaler til arrangementet, som fortrinsvis var besøgt af 9-13-årige fra Affald- Plus egne kommuner. Maj: Store Genbrugsdag og Nyt syn på affald I maj holdt AffaldPlus Store Genbrugsdag. Denne gang med fokus på affald som ressource. Samme dag indledtes AffaldPlus nye koncept med Nyt syn på affald. Januar Marts Maj Februar April Juni: Certificering Slagelse Forbrændingsanlæg blev miljøcertificeret. Læs mere side 16. Ju Marts: Ny ejerstrategi Ejerkommunerne blev enige om en ny ejerstrategi for AffaldPlus. Ejerstrategi og vedtægtsændringer er godkendt af ejerkommunerne, så nu mangler blot Statsforvaltningens endelige godkendelse. April: Åben genbrugsterminal Ved et åbent hus-arrangement på Næstved Genbrugsterminal kunne borgerne se, hvor deres papir, pap og plast ender. Og få et indblik i, hvorfor affald er ressourcer. Læs mere side 36. September: Skralderiet runder 3000 fans Kommunernes og AffaldPlus facebookside, Skralderiet, fyldte et år og rundede samtidig de 3000 følgere. Link til: INDHOLD - VELKOMMEN - AFFALDPLUS I ORD - BESKRIVELSE AF AFFALDPLUS - KLIMA OG MILJØ - MILJØREDEGØRELSER:

13 13 13 Oktober: Import af affald De første læs affald fra England blev modtaget på havnen i Næstved. Affaldet forbrændes i løbet af vinteren Læs mere side 9. November: Kommunikation og konflikhåndtering Chefgruppen besluttede, at samtlige medarbejdere i AffaldPlus skal på kursus i kommunikation og konflikthåndtering. Køge Handelsskole står for afholdelse af kurserne. Oktober: Endnu en certificering Haslev Genbrugsplads blev miljøcertificeret. November: Juleworkshop AffaldPlus var værter for en en succesrig juleworkshop med fokus på pynt og gaver af genbrugsmaterialer. Ca. 50 børn og voksne mødte op og fik masser af inspiration til mindre forbrug i julen. Juli September November ni August Oktober Oktober: Ny ressourcestrategi I oktober lancerede Regeringen sin længe ventede ressourcestrategi - og måneden efter blev den fulgt op af ressourceplanen. Arbejdet med at færdiggøre de kommunale affaldsplaner kan begynde (dog undtaget Faxe, som allerede vedtog deres afaldsplan i sommeren 2013). December Oktober: YderZonen indvies Den 25. oktober åbnede formidlingscenteret YderZonen officielt med sine 5 første stationer. Besøg i YderZonen foregår som en ekspedition, hvor eleverne bliver ført gennem et fantasifuldt univers af genbrugsmaterialer og får hands on og minds on emner inden for affald, miljø, genbrug, vand og klima. Oktober: Hovedefterprøvning Efter Bureau Veritas gennemgang af alle AffaldPlus anlæg, kan AffaldPlus stolt rapportere, at alle vores anlæg nu er certificeret efter ISO standarden. ENERGIANLÆG - MILJØANLÆG - KOMPOSTERINGSANLÆG - GENBRUGSTERMINAL - GENBRUGSPLADSER - AFFALDPLUS TAL OG DATA

14 14 Beskrivelse af AffaldPlus Se en oversigt over AffaldPlus ledelse på side 66. Find en interaktiv oversigt over vores anlæg på AffaldPlus er affaldsselskab for Faxe, Ringsted, Næstved, Slagelse, Sorø og Vordingborg kommuner. Vi er sat i verden for at sikre et rent miljø og bedst mulig udnyttelse af ressourcerne på affaldsområdet. Vores opgave er at modtage og behandle affaldet fra områdets ca borgere og virksomheder. Affald betragtes i dag som en vigtig og værdifuld ressource, og AffaldPlus mål er at sikre flest mulige af disse ressourcer. Vi gør en stor indsats for at forebygge, at affald opstår, og på genbrugspladserne giver vi ting nyt liv ved at redde de bedste effekter op af containerne og gøre dem klar til salg i vores genbrugsbutik. På den måde bliver tingenes levetid forlænget, og vi kan udsætte den dag, hvor de skal affaldsbehandles. Et andet vigtigt område for os er at genanvende så meget som muligt. Så kan materialerne i affaldet blive til råvarer igen i en ny produktion og altså blive til nye ressourcer. På vores genbrugspladser sorterer vi i over 40 forskellige affaldstyper, og årligt kan vi sende mere end 70 % af den samlede affaldsmængde til genanvendelse. Vi har hvert år mere end 1,8 mio. kundebesøg på AffaldPlus 21 genbrugspladser og 6 haveaffaldspladser, som tilsammen årligt modtager ca tons affald. og i private haver. Vi frasorterer også biobrændsel, dvs. vedholdigt have- og parkaffald, og udnytter det til energi. På vores to forbrændingsanlæg i Næstved og Slagelse nyttiggør vi den del af affaldet, der ikke kan genanvendes. Varmen fra forbrændingen udnyttes til produktion af elektricitet og fjernvarme. AffaldPlus energiproduktion kan i øjeblikket dække forbruget i husstande i hhv. Slagelse og Næstved. En lille del af affaldet, under 6 %, kan vi hverken genanvende eller brænde. Det deponerer vi derfor under sikre forhold på vores miljøanlæg i Faxe eller Forlev. Kønsfordelingen blandt medarbejdere i AffaldPlus i Se flere data om personaleforhold samt AffaldPlus miljøpolitik på side 60. En del af affaldet afsættes til videre forarbejdning gennem vores egen genbrugsterminal i Næstved, som modtager pap, papir og plast direkte fra områdets virksomheder, genbrugspladser og kommunale indsamlingsordninger. 34 kvinder 144 mænd Også på vores 3 komposteringsanlæg i Skælskør, Faxe og Næstved genanvender vi affaldet. Her omsætter vi have- og parkaffald til næringsrig kompost, som senere gør nytte som jordforbedring i landbrug, parker Link til: INDHOLD - VELKOMMEN - AFFALDPLUS I ORD - BESKRIVELSE AF AFFALDPLUS - KLIMA OG MILJØ - MILJØREDEGØRELSER:

15 15 Klima og miljø AffaldPlus har i 2013 ved hjælp af de grønne regnskaber opgjort selskabets CO 2 -fodaftryk. Det er en kortlægning af anlæggenes direkte påvirkning af klimaet udtrykt som CO 2 ækvivalenter. Indsamling og tilkørsel af affald til AffaldPlus behandlingsanlæg samt firmabiler er ikke med i beregningerne, ej heller anlægsetablering. Gevinster nedstrøms i systemet, som følge af fortrængt CO 2 ved fremstilling af el, varme og genanvendelse af materialer, er for 2013 oplistet i en særskilt kolonne (Fortrængt CO 2 ), og forklaret i noterne samt i den efterfølgende tekst. Udledningen af CO 2 fra de energiproducerende anlæg er steget meget - på papiret. Det skyldes ikke, at der er sket nogle ændringer; det skyldes alene at forbrændingsanlæggene er blevet kvoteomfattet og måden at beregne CO 2 er baseret på det, vi brænder, frem for det, vi producerer af energi. Kul, kalk samt dieselolie bliver også opgjort og bidrager en smule til den samlede udledning. Nedstrøms klimapåvirkning Når affald genanvendes eller omdannes til energi, fortrænger det udledning af CO 2 fra udvinding og fremstilling af de råvarer, der erstattes af genanvendte materialer og udledning af CO 2 fra den energifremstilling, som affaldsenergien erstatter. Energien, som fremstilles ved forbrænding, fortrænger således fossil-baseret energi på el- og fjernvarmenettene. Det drejer sig i 2013 om sammenlagt tæt ved ton CO 2 -ækvivalenter ved el- og varme- produktion ud fra affald eller altså mere end de ton, der direkte udledes ved fremstillingen af energien. Tilsvarende giver fx Næstved Genbrugsterminal anledning til fortrængning af CO 2 nedstrøms i systemet. Når papir, pap og plast genanvendes, spares atmosfæren således for mellem 1,5 og 2,2 ton CO 2 for hvert ton genanvendte materialer (alt afhængig af arten). I 2013 gav de ton papir, plast og pap, der oparbejdedes på Næstved Genbrugsterminal, således anledning til en netto-fortrængning på tons CO 2 -ækvivalenter nedstrøms i produktionen af nyt plast, pap og papir altså en gevinst, der er 527 gange større end genbrugsterminalens egen-emission. Hertil kommer, at deponigasanlæggene på Faxe og Forlev Miljøanlæg producerer el, som fortrænger sammenlagt næsten 900 ton CO 2, og at genbrugspladserne ud over forbrændingsegnet affald og haveaffald samt pap, papir og plast, som allerede er medregnet i de respektive behandlingsanlægs nedstrøms gevinster også sikrer genanvendelse af metal, glas og bygge/anlægsaffald, som igen reducerer det samlede CO 2 -udslip med tæt ved ton. Kompost fra komposteringsanlæggene fortrængte i alt ton (inklusive komposteringen på Faxe Miljøanlæg), og sammenlagt gav AffaldPlus behandling af affald i 2013 anledning til en nedstrøms fortrængning på tæt ved ton CO 2 -ækvivalenter - altså langt mere, end der direkte emitteres ved alle behandlingsprocesser i AffaldPlus tilsammen. Den samlede nettogevinst er således ton CO 2, svarende til emissionen ved at køre jorden rundt gange i bil. CO 2 -FODAFTRYK Hovedårsag til udledning ton CO 2 -ækv. Fortrængt CO 2 Næstved Forbrændingsanlæg Forbrænding af plast i affaldet, - beregnet ved hjælp af nøgletal Slagelse Forbrændingsanlæg Forbrænding af plast i affaldet, - beregnet ved hjælp af nøgletal Næstved Forbrænding Syd El- og gasforbrug Faxe Miljøanlæg Metanudledning, el og dieselforbrug Forlev Miljøanlæg Metanudledning, el- og dieselforbrug Fladså Losseplads Metanudledning Skælskør Komposteringsanlæg El- og dieselforbrug Næstved Genbrugsterminal El- og dieselforbrug Næstved Komposteringsanlæg El- og dieselforbrug De samlede genbrugspladser Gas, el- og dieselforbrug Administration Fjernvarme I alt Se en mere detaljeret tabel inkl. noter på side 44. Se oversigt over miljøplaner på side 58. ENERGIANLÆG - MILJØANLÆG - KOMPOSTERINGSANLÆG - GENBRUGSTERMINAL - GENBRUGSPLADSER - AFFALDPLUS TAL OG DATA

16 16 Miljøredegørelse for AffaldPlus energianlæg* CO 2 -kvoter Som noget nyt er affaldssektoren i 2013 blevet CO 2 - kvote belagt. I 2013 blev begge vores affaldsforbrændingsanlæg omfattet af lov om CO 2 kvoter, hvor vi før kun var omfattet med Næstved Forbrænding Syd. Desuden startede en ny overvågningsperiode, og der er derfor blevet udarbejdet overvågningsplaner for alle tre anlæg. En kvote svarer til 1 ton udledt CO 2. Udledningen af CO 2 for 2013 er opgjort og verificeret. Der skal udarbejdes en plan for reduktion af CO 2 - udledningen. Det er imidlertid svært at reducere emissionen. For det første har vi en forpligtelse til at brænde den mængde affald, kommunerne producerer. For det andet er der brug for at anvende en vis mængde gas for at levere den mængde fjernvarme, der er behov for. CO 2 -kvoter og udledning Tildelte Udledt CO 2 kvoter Næstved Forbrændingsanlæg Næstved Forbrænding Syd Slagelse Forbrændingsanlæg De verificerede udledninger er ikke de samme som de beregnede på side 15. Ny skorsten I sommer fik den 85 meter høje skorsten på Slagelse Forbrændingsanlæg en tiltrængt make over. Skorstenen har ellers stået som et grønt og gult vartegn siden 1990, hvor den sidst blev malet. Men nu var betonen begyndt at slå revner, så der skulle et større reparationsarbejdet i gang. Og når man nu alligevel skulle i gang, besluttede AffaldPlus at give skorstenen en gang ny maling, så man ikke længere er i tvivl om, hvem der driver Slagelse Forbrændingsanlæg. 24 Sjællandske lod sig inspirere af det ikke helt almindelige malerarbejde og lavede en reportage. Den kan du se her: dk/webtv/1?video=10302 Miljøledelse - nu også i Slagelse D. 19. juni 2013 kom Slagelse Forbrændingsanlæg med på miljøcertifikatet. Slagelse Forbrændingsanlæg er i 2013 blevet miljøcertificeret og indgår nu fuldt og helt i miljøledelsessystemet. Auditors konklusion var, at systemet er godt implementeret og velfungerende. Desuden skrev auditor, at der er arbejdet godt med at få anlægget implementeret i ledelsessystemet, og at der er udarbejdet instrukser og planer, som omfatter alle aktiviteter. Derudover har der været hovedefterprøvning på miljøledelsessystemet, hvilket har været lærerigt og givet anledning til procedureændringer. Se tal og data for energianlæg fra side 45. Vi fejer for egen dør Forrige år begyndte vi projekt Fej for egen dør på anlægget i Næstved. Og nu bliver der også fejet for egen dør i Slagelse. Projekt Fej for egen dør går ud på, at vi selv praktiserer, hvad vi prædiker for andre! Med andre ord at vi sorterer vores affald. I 2012 blev der derfor indført genbrugs-øer på vores anlæg på Ydernæs. Og i 2013 nåede projektet så til Slagelse. Der er derfor blevet placeret genbrugsøer og opsamlingsmateriel alle relevante steder i kontorbygningen og ude på anlægget. Næstved Forbrændingsanlæg * Slagelse Forbrændingsanlæg og Næstved Forbrænding Syd Link til: INDHOLD - VELKOMMEN - AFFALDPLUS I ORD - BESKRIVELSE AF AFFALDPLUS - KLIMA OG MILJØ - MILJØREDEGØRELSER:

17 17 Batteri-indsamling i Slagelse Slagelse Forbrændingsanlæg blev i 2013 autoriseret indsamlingssted for batterier og småt elektronik. I mange kommuner indsamler man i dag batterier og småt elektronik via de såkaldte pose-på-låg -ordninger på skraldespanden. Det begyndte man også på i Slagelse og Sorø Kommuner i 2013, og det afstedkom, at Slagelse Forbrændingsanlæg blev godkendt som autoriseret indsamlingssted af batterier og småt elektronik af DPA (Dansk Producent Ansvar). Når skraldemændene tømmer dagrenovation ved husstanden, tager de derfor nu også batterier med til Slagelse Forbrændingsanlæg og afleverer batterier og småt elektronik i plastfade og elektronikbure. Når beholderne er ved at være fyldt op, bestiller medarbejderne på Slagelse Forbrændingsanlæg tømning hos den entreprenør, der står for opgaven. Tilfredse transportører I efteråret spurgte vi chaufførerne på Næstved og Slagelse Forbrændingsanlæg om deres tilfredshed med indvejning og aflæsseforhold. Hej, må jeg forstyrre dig i 2 minutter : Sådan lød indgangsreplikken, da vi i efteråret spurgte chaufførerne på Næstved og Slagelse Forbrændingsanlæg om deres tilfredshed med at aflevere affald hos os. Svarene blev tastet ind på Ipad direkte. Råvarer Dagrenovation* Erhvervsaffald Storskrald** Biobrændsel Kreosotholdigt træ*** Emissioner til luft Røggas Overskudsvarme Støj Støv Lugt Produkter Damp Varmt vand Undersøgelsen viser, at der generelt er der stor tilfredshed: Over 90 % af chaufførerne i Slagelse svarer, at de alt i alt er godt tilfredse. Lidt lavere er andelen i Næstved, men også her er over 70 % alt i alt tilfredse. Hjælpestoffer Fjernvarme Kalk Aktivt kul Vand Luft El Fyringsolie Hjælpestoffer Det, chaufførerne er mest tilfredse med, er Egne muligheder for rengøring samt med Kommunikation og indvejning. Lavest score får Ventetid ved aflæsning og Bomsystemet. Undersøgelsens resultater kan ses på side 50. Flowdiagram for forbrændingsanlæg De væsentligste miljøbelastninger fra forbrændingsanlæggene er emissioner, forbrug af el, vand, dieselolie samt hjælpestoffer, slagger og restprodukt. * I Næstved også dagrenovation fra sygehuse ** Først efter neddeling i Slagelse *** Kun i Næstved Affald/emissioner Slagger Restprodukt Spildevand ENERGIANLÆG - MILJØANLÆG - KOMPOSTERINGSANLÆG - GENBRUGSTERMINAL - GENBRUGSPLADSER - AFFALDPLUS TAL OG DATA

18 18 Miljøredegørelse for AffaldPlus energianlæg, fortsat Ved udvælgelse af oplysninger og data er der taget udgangspunkt i de miljøforhold, som myndighederne har fastsat vilkår for i miljøgodkendelsen, og som er omfattet af vores miljøledelsessystem. De væsentligste miljøbelastninger fra forbrændingsanlæggene er: emissioner forbrug af el, vand, dieselolie samt hjælpestoffer slagger restprodukt. Næstved Forbrændingsanlæg, Slagelse Forbrændingsanlæg og Næstved Forbrænding Syd har et omfattende overvågningsprogram med kontinuerligt målende systemer for koncentrationerne i røggassen. Der måles blandt andet for støv, nitrogenoxider (NO x ), kulmonoxid (CO), hydrogenclorid (HCl), organisk kulstof (TOC) og svovldioxid (SO 2 ). Et akkrediteret firma måler ved præstationskontrol for hydrogenfluorid (HF), diverse tungmetaller, dioxiner og furaner, ammoniak (NH3) samt PAH (polyaromatiske kulbrinter). For at kunne genanvende slaggen udtages der prøver for at se, om affaldet er forbrændt, som det skal, og der analyseres for TOC eller glødetab. Ny miljøgodkendelse Vi har i årets løb haft en fast løbende dialog med miljømyndighederne. Vi har fået en ny miljøgodkendelse, der dækker Næstved Forbrændingsanlæg, Næstved Forbrænding Syd, Næstved Komposteringsplads og Næstved Genbrugsterminal. Miljøgodkendelsen er anket til Miljø- og Naturklagenævnet. Drift og overskridelser På alle vores anlæg har vi overholdt maks. 30 timers unormal drift og er over 98,5 %. Se graf på næste side. Der har været 5 døgnmiddeloverskridelser på de tre anlæg tilsammen. I januar var der på Næstved Forbrændingsanlægs ovnlinje 4 en overskridelse på HCL. Årsagen var en kommunikationsfejl, der medførte, at en kalksilo løb tør under en reparation, og der blev ikke skiftet til den anden silo. I februar var der på Slagelse Forbrændingsanlægs ovnlinje 2 en overskridelse af CO, da der var meget uens brændværdi i affaldet. I juni var der 2 overskridelser på Slagelse Forbrændingsanlægs ovnlinje 1, da der var slaggestop i slaggefaldet. I december var der på Slagelse Forbrændingsanlægs ovnlinje 1 en overskridelse på SO 2, som stammede fra sammensætningen i affaldet. Mål Målet om reducering af olieforbruget på de tre anlæg er klart opfyldt på Næstved Forbrændingsanlæg, hvorimod det er overskredet en del på Slagelse Forbrændingsanlæg. Dette har medført nedsættelse af en projektgruppe, der arbejder med at nedbringe olieforbruget. Resultaterne forventes først i Energiafdelingens målsætninger for 2013 Drift Vi er dobbelt så gode som miljøkravene Vi har maks 30 timers unormal drift (maks. 60 timers A-krav overskredet pr. ovnlinje). Vi overholder B-kravet i 98,5 % af tiden (97 % er lovkravet pr. parameter) Vi har 0 døgnmiddeloverskridelser (pr. ovnlinje) Vi udnytter ressourcerne Vi bruger maks. 7 m 3 dieselolie på NFA og maks. 40 m 3 på SFA Vi bruger maks m 3 drikkevand på NFA og maks m 3 på SFA Vi reducerer kalkforbruget pr. tons affald med 5 % på både NFA og SFA Service Vi udnytter ressourcerne At der forekommer 0 havarier (uplanlagte stop) Miljø og SRO Vi er dobbelt så gode som miljøkravene Maks. 5 kasserede døgn pr. år (maks. 10 pr. år) pr. ovnlinje Vi planlægger (Miljø og SRO) Alle deadlines til miljømyndighederne overholdes NFA = Næstved Forbrændingsanlæg SFA = Slagelse Forbrændingsanlæg Link til: INDHOLD - VELKOMMEN - AFFALDPLUS I ORD - BESKRIVELSE AF AFFALDPLUS - KLIMA OG MILJØ - MILJØREDEGØRELSER:

19 19 Se tal og data for energianlæg fra side 45. Målet om reducering af drikkevandsforbruget er modsat overholdt på Slagelse Forbrændingsanlæg, men overskredet på Næstved Forbrændingsanlæg. Årsagen til dette er et ekstraordinært arbejde med at nedspule murværk under revisionen af ovnlinje 4. Den ønskede reduktion af kalkforbruget er ikke nået i 2013, da forbruget er steget med 1,7 % på Næstved Forbrændingsanlæg og 4,7 % på Slagelse Forbrændingsanlæg. Årsagerne til dette er, at ændringerne i kalkstyringerne først er gennemført sidst på året. Endvidere har der været situationer med højere niveau af SO 2 og HCL i affaldet, hvilket medfører et øget kalkforbrug. Alle deadlines for indrapporteringer er overholdt - dog med en enkelt undtagelse, hvor en rapport blev forsinket pga. ferie. Fremtidige mål Afdelingsmålene videreføres i 2014, da strategiplanen går til Der er udarbejdet nye teammål for 2014, og vi har bl.a. udvidet målene om at være dobbelt så gode som miljøkravene i lovgivningen foreskriver. Målet om kun at have halvt så mange kasserede døgn end miljøkravet på 5 døgn er overholdt - dog med undtagelse af en ovnlinje. Der har været et enkelt AffaldPlus målsætning "Vi er dobbelt så gode, som miljøkravene" havari på Slagelse Forbrændningsanlæg i juni. 60 Årsagen var en tilstoppet reaktor, som derfor blev 50 standset, renset og idriftsat igen. 40 Timer SFA L2 SFA L1 NFA L3 NFA L2 NFA L4 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Overholdelse af miljøværdier: A-krav og stop-krav ENERGIANLÆG - MILJØANLÆG - KOMPOSTERINGSANLÆG - GENBRUGSTERMINAL - GENBRUGSPLADSER - AFFALDPLUS TAL OG DATA

20 20 Særligt om Næstved Forbrændingsanlæg FAKTA Etableret: 1983 Næstved Forbrændingsanlæg består af 3 ovnlinjer, der alle producerer damp. Tilsammen har ovnene en forbrændingskapacitet på ca tons affald pr. år. Forbrændingsanlægget kan deles op i følgende hovedområder: affaldsmodtagelse med vægt, aflæssehal, silo og kran ovnlinje 2, ovnlinje 3 og ovnlinje 4 semitørt røggasrensningsanlæg, hvor røgen fra ovnlinje 2 og 3 bliver renset samlet. Røgen fra ovnlinje 4 renses for sig køleanlæg slaggehåndtering restprodukthåndtering Anlægget må forbrænde følgende affaldstyper: dagrenovation, herunder dagrenovation fra sygehuse erhvervsaffald storskrald biobrændsel kreosotholdigt træ Endvidere anvendes der biobrændsel i antændingsog udbrændingsfaserne. Mængder På Næstved Forbrændingsanlæg er der behandlet tons affald i Det er lidt mindre end i 2012, hvilket skyldes vigende mængder. Bortkøling Bortkølingen udgør 0 % af den totale energimængde. Årsagen er, at der målrettet er arbejdet med at reducere indfyringen, så det præcis passer med mængden af dagrenovation. Endvidere er varmemarkedet udvidet, så der kan afsættes mere varme om sommeren. Se i øvrigt tekstomtale på side 6. Kreosot I 2009 blev der givet miljøgodkendelse til at brænde tons kreosotbehandlet træ. Det kreosotbehandlede træ må højest have en andel på 4 % i det blandede affald. I 2010 blev der brændt 381 tons. I 2011 var det tons, i 2012 var det tons, hvorimod der i 2013 blev brændt 690 tons kreosotholdigt træ bestående af jernbanesveller og elmaster. Årsagen til faldet er, at markedet er ved at være dækket. Næsten alle forbrændingsanlæg kan brænde det, og der bliver ikke produceret meget nyt kreosotholdigt affald. Forbrug Dieselolieforbruget til intern transport er steget grundet håndtering af det engelske affald. Olieforbruget som støttebrændsel er faldet igen i Årsagen er, at ovnlinje 4 har kørt rigtigt godt hele 2013 uden op- og nedkørsler til følge. Vandforbruget til administration er faldet. Årsagen er renovering af baderum og toiletter. Vandforbruget i røggasrensningen er faldet, mens forbruget af renset spildevand er steget. Årsagen er, at forbruget er flyttet fra drikkevand til renset spildevand. Driftsstop Der har ikke været driftsstop i Egenkontrol og vilkårsoverskridelser Alle tre ovnlinje har overholdt 60 timers-reglen (Akrav og stopkrav) og B-kravene. Der har været 1 døgnmiddeloverskridelse på HCL. Årsagen var, at man under reparation glemte at skifte til den anden kalksilo. Der ses ingen overskridelser af grænseværdierne på tungmetaller, dioxiner og furaner målt ved præstationskontrol. Analyser af glødetab og TOC i slaggen giver ikke anledning til bemærkninger. Der er gennemført en kvalitetstest af målere (AST) i 2013 for alle ovnlinjerne. Disse giver ikke anledning til bemærkninger. QAL 2, der blev udført i 2012, gav anledning til, at også ovnlinje 4 overgik til permanente lave emissioner. Således registreres der efter reglerne herfor. Dette giver ikke anledning til bemærkninger. Miljøtilsyn Den 27. juni 2013 var der miljøtilsyn på forbrændingsanlægget. Besøget gav ikke yderligere anledning til bemærkninger. Klager Der er ikke modtaget klager i Se tal og data for energianlæg fra side 45.

21 Særligt om Slagelse Forbrændingsanlæg FAKTA Etableret: 1979 Slagelse Forbrændingsanlæg består af 2 ovnlinjer, der producerer henholdsvis damp og varmt vand. Tilsammen har ovnene en forbrændingskapacitet på ca tons affald pr. år. Forbrændingsanlægget kan deles op i følgende hovedområder: - affaldsmodtagelse med vægt, aflæssehal, silo og kran - ovnlinje 1 og 2 - semitørt røggasrensningsanlæg - køleanlæg - slaggehåndtering - restprodukthåndtering Anlægget må forbrænde følgende affaldstyper: - dagrenovation - erhvervsaffald - storskrald efter neddeling - biobrændsel Også her anvendes der biomasse i antændings- og udbrændingsfaserne. Der produceres el og fjernvarme af dampen og det varme vand, som Slagelse Forbrændingsanlæg leverer til SK-Forsyning A/S. Mængder På Slagelse Forbrændingsanlæg er der i 2013 behandlet tons affald. Det er en lille stigning i forhold til Bortkølingen udgør 2,3 % af den totale producerede energimængde, hvilket er en lille stigning i forhold til Årsagen var en meget varm sommer. Driftsstop Der har været et driftsstop på linje 1. Årsagen var en tilstoppet reaktor, som blev renset og idriftsat igen. Egenkontrol og vilkårsoverskridelser Begge ovnlinjer har overholdt 60 timers-reglen (Akrav og stopkrav) og B-kravene. Analyser af glødetab i slaggen viser, at der er problemer med udbrænding af affaldet. Dette er der stort fokus på, og anlæggene trimmes konstant for at sikre optimal forbrænding. Der er gennemført AST i 2013, som ikke gav anledning til bemærkninger. Der har været 4 døgnmiddeloverskridelser. På ovnlinje 2 var der en overskridelse af CO, da der var meget uens brændværdi i affaldet. Der var 2 overskridelser på ovnlinje 1, da der var slaggestop. Og en døgnmiddeloverskridelse på ovnlinje 1 på SO 2 grundet affaldssammensætningen. Miljøtilsyn Den 17. december 2013 var der miljøtilsyn. Besøget gav ikke yderligere anledning til bemærkninger. Opfyldelse af miljømål Slagelse Forbrændingsanlæg blev miljøcertificeret 19. juni 2013 med mindre bemærkninger. Se desuden side 16. Klager Der er ikke modtaget klager over anlægget i Forbrug Forbruget følger de behandlede mængder. Olieforbruget til brænderne er dog steget en del. Årsagerne er mange og der er der nedsat en arbejdsgruppe, der kommer med forslag til at nedbringe olieforbruget markant.

22 22 Særligt om Næstved Forbrænding Syd FAKTA Etableret: 1996 Dampen fra affaldsforbrændingen på Næstved Forbrændingsanlæg overføres til Næstved Forbrænding Syd, der igen afsætter varmen til Næstved Varmeværk. AffaldPlus leverer mere end 95 % af den fjernvarme, der anvendes i Næstved by. Mængder og produktion I 2013 har Næstved Forbrænding Syd fået tilført en samlet mængde affaldsenergi fra Næstved Forbrændingsanlæg på mwh og har selv produceret mwh ved naturgas. El-produktionen blev mwh, hvilket er uændret fra forrige år. Fjernvarmeleveringen blev på mwh, hvilket er en lille stigning. Årsagen til faldet i el-produktionen og stigningen i varmeproduktion er et udtryk for det øgede fjernvarmemarked og en trimning af produktionen til de mest optimale afsætningsforhold. Forbrug Forbruget følger produktionen, og der ses ingen udsving. Egenkontol og vilkåroverskridelser Der har været ikke været overskridelser i Miljøtilsyn Der har ikke været gennemført miljøtilsyn i Klager Der er ikke modtaget klager i Se flere tal og data for energianlæg fra side 45.

23

24 24 Miljøredegørelse for AffaldPlus miljøanlæg Indvinding af deponigas Produktion af el på gammel deponigas reducerer vores udledning af drivhusgasser. I 2013 har anlæggenes gasmotorer tilsammen produceret energi nok til at dække el-forbruget i ca. 80 husstande. Indtil 1995 var det tilladt at deponere organisk affald og dagrenovation på lossepladser i Danmark. Det skete også i en vis udstrækning på AffaldPlus deponier. Ved deponering af organisk materiale dannes metangas, som siver ud fra deponiet. Metangas er en drivhusgas, der er 23 gange kraftigere end CO 2. For at mindske metanudslippet er der på både Faxe og Forlev Miljøanlæg samt på den afsluttede Fladså Losseplads etableret gasindvindingsanlæg, hvor energien i metangassen udnyttes til el. Vi laver el af den såkaldte deponigas, som indeholder varierende mængder af metan. Når man udnytter energien i gassen til at producere elektricitet, mindskes udslippet af drivhusgasser på to måder: Udslippet af metangas fra deponiet vil forsvinde, og energien fra metangassen vil erstatte anden energi, der er baseret på kul eller andre fossile brændstoffer. Kompostvinduer hjælper også Derudover er der på Faxe Miljøanlæg etableret såkaldte kompostvinduer, hvor del-områder af slutafdækningen over det deponerede affald består af kompost i stedet for lerjord og muld. I komposten er der ideelle betingelser for bakterier, der omsætter metan til CO 2, og ændringen har reduceret udslippet af drivhusgasser på Faxe Miljøanlæg med mindst 30 %. PCB findes især i bygninger, der er opført eller renoveret i perioden og typisk i fugemasse, termoruder, maling osv. Et kig ind til gasmotoren - her på Forlev Miljøanlæg. Nu modtager vi også PCB I 2013 fik vi tilladelse til at modtage deponeringsegnet PCB-holdigt affald på Forlev Miljøanlæg. PCB er en miljøgift, der har været benyttet i byggematerialer som fx elastiske fuger, termoruder, maling på beton, vandrør mm. fra 1950 til 1977, hvor stoffet blev forbudt. Når man i dag river bygninger ned fra denne periode, er der skrappe krav til sortering og analyse af byggeaffaldet, fordi det kan indeholde PCB. Der findes to kategoriseringer af PCB-affald, og det er analysen af affaldet, der afgør, hvilken kategori affaldet er i. På Forlev Miljøanlæg må vi kun modtage den ikke-farlige kategori på under 50 mg PCB pr. kg. Hvis indholdet af PCB er over 50 mg/kg, er der tale om farligt affald, og affaldet skal til særlig behandling andre steder end hos AffaldPlus. På Forlev Miljøanlæg deponeres PCB-affaldet - ligesom asbest - på en særskilt del af den aktive deponeringsenhed. I 2013 modtog vi i alt 155 tons PCB. Link til: INDHOLD - VELKOMMEN - AFFALDPLUS I ORD - BESKRIVELSE AF AFFALDPLUS - KLIMA OG MILJØ - MILJØREDEGØRELSER:

25 25 Den nye etape i Forlev På Forlev Miljøanlæg er der i 2013 indrettet en ny deponeringsenhed i den nordlige del af anlægget. Den nye etape skal med tiden bruges til både deponering af blandet affald samt en plads til sortering. Der er store krav til opbygningen af sådan en enhed. Bl.a. i forhold til membraner, der skal beskytte mod udsivning af perkolat (regnvand, der er sivet ned gennem affaldet). I bunden lægges en meter ler, der udlægges i to lag af en halv meter. Hvert lag vibreres hårdt, så det bliver næsten uigennemtrængeligt for vand. På leret lægges geotekstiler (polymermembraner). Oven på disse etableres et drænsystem bestående af 30 cm drænmaterialer, hvori drænrørene er lagt. Til sidst udlægges et beskyttelseslag af jord på mindst en halv meters tykkelse. Indtil der er deponeret et par meter affald, skal man være meget opmærksom på lange stykker affald, så de ikke presses ned og perforerer membranen. Jordvold Tværsnit af et deponi grus + jord + græs Affald Jord Dræn To lag ler + geotekstil Jordvold Se tal og data for miljøanlæg fra side 51. Illustrationen viser, hvordan en typisk deponi-etape bygges op. Med tiden, når etapen er fyldt op, beplantes terrænet. På billedet herunder ses indretningen af en ny celle. Jord og grus er lagt i bunden og beskytter membranen. Det røde plastnet op ad siderne er lagt ovenpå membranen og holder på jord og grus. ENERGIANLÆG - MILJØANLÆG - KOMPOSTERINGSANLÆG - GENBRUGSTERMINAL - GENBRUGSPLADSER - AFFALDPLUS TAL OG DATA

26 26 Miljøredegørelse for AffaldPlus miljøanlæg, fortsat Emissioner til luft Råvarer Affald til deponi Diverse fraktioner til sortering og mellemdeponi CO 2 Støj Støv Lugt Plast- og papirflugt Metan (deponigas) Produkter Mellemdeponeret og/ eller neddelt affald til forbrænding Energi (el-produktion) Genanvendelige materialer fra sorteringsplads Forbrug El El Hjælpestoffer Tankgas Dieselolie Vand Vand Diesel Affald Overfladevand Perkolat Spildolie Sanitetsspildevand AffaldPlus 3 miljøanlæg Ved udvælgelse af oplysninger og data er der taget udgangspunkt i de miljøforhold, som myndighederne har fastsat vilkår for i miljøgodkendelser og som er omfattet af miljøledelsessystemet. De væsentligste mulige miljøbelastninger fra miljøanlæggene er: Perkolat, der kan give anledning til grundvandsforurening Gasudsivning, der kan give anledning til klimapåvirkninger. Alle tre miljøanlæg har et omfattende overvågningsprogram for perkolat og grundvand. Deponering af organisk affald giver anledning til dannelse af drivhusgassen metan. På de gasdannende etaper på miljøanlæggene er der etableret opsamling af gas, som udnyttes til energifremstilling. Hermed mindskes også den negative påvirkning af klimaet. Flowdiagram for miljøanlæg De væsentligste miljøbelastninger fra selve miljøanlægget er emissioner, perkolat, forbrug af el, vand, dieselolie samt hjælpestoffer Tabellen viser, at vi - som ønsket - deponerer væsentligt mindre end tidligere. Link til: INDHOLD - VELKOMMEN - AFFALDPLUS I ORD - BESKRIVELSE AF AFFALDPLUS - KLIMA OG MILJØ - MILJØREDEGØRELSER:

27 27 Særligt om Faxe Miljøanlæg Etableret: 1981 Totalvolumen: 2,2 mio m 3 Slutafdækket: 16,5 ha Restkapacitet: m 3 svarende til 50 år med nuværende forudsætninger og antagelser Her må modtages: Deponeringsegnet affald Haveaffald til kompostering Spildevandsslam til kompostering Brændbart affald til mellemlagring. Her er mellemdeponi af: brændbart affald til senere forbrænding på et af vores forbrændingsanlæg kompost som afsættes til jordforbedring imprægneret træ der afsættes til nyttiggørelse i Tyskland træstød til senere forbrænding bio-kompost som afsættes til gødning og jordforbedring (landbrug). Yderligere er her: slamkomposteringsanlæg komposteringsanlæg gasmotor til elproduktion Mængder Der er i 2013 modtaget i alt ton til deponering. Herfra skal trækkes 954 tons frasorteret brændbart affald og 23 tons skrot, som er sorteret fra det modtagne deponi-affald. Den deponerede mængde for 2013 bliver derfor tons. Det er et fald på ca tons i forhold til året før. Faldet skyldes dels den øgede udsortering af ikke-deponeringsegnet affald, dels at der foregår et målrettet arbejde på AffaldPlus genbrugspladser for at minimere mængden af affald til deponi. Der mellemlagres en del affald på deponiet. Det drejer sig om brændbart affald, hvor lageret pr var på ca tons, imprægneret træder nyttiggøres i Tyskland, og kompost som afsættes til landbrug. Klager Der har ikke været nogen klager i Perkolat Der dannes meget perkolat på deponiet. Det skyldes bl.a. store arealer med fast belægning (mellemdepoter og komposteringspladser). Der blev i 2012 sat fokus på dette område, og perkolatmængden er faldet væsentligt - både i 2012 og igen i Dels pga. mindre nedbør, dels pga. øget slutafdækning af færdigopfyldte deponeringsenheder. Generelt viser analyser af grundvandsboringer omkring deponiet, at de fastsatte grænseværdier overholdes, men der har i årets løb været én alarmsituation ang. boring LB 5. AffaldPlus har juli 2011 ansøgt kommunen om godkendelse til kompostering af kildesorteret organisk dagrenovation på slamkomposteringsanlægget. Ansøgningerne er endnu ikke færdigbehandlet i kommunen. Forbrug Forbruget af dieselolie er faldet med 28 % i forhold til 2012 på trods af øget sortering og forskellige bearbejdninger af det indkomne affald. Faldet skyldes de faldende mængder. Forbruget af el og vand ligger inde for de normale udsving, og er ikke i samme grad relateret til mængden af affald. Egenkontrol og vilkårsoverskridelser I 2013 lykkedes det at undgå brand i det mellemlagrede brændbare affald. Desværre var der en lille brand i det komposterede materiale på komposteringspladsen. Der har siden 2010 været automatisk indvejning på deponiet med online overvågning fra indvejningen i Næstved. Modtagekontrol af affaldet foretages både ved indvejningen via online overvågning og af pladsens mandskab ved aflæsningen af det enkelte læs på affaldstippen. Der er yderligere udført stikprøvekontrol af deponiaffald hver måned. Resultatet heraf viser, at nogle læs indeholder brændbart affald i større mængder (generelt mellem 0-20 %). Desuden indeholder nogle læs 1-2 % genanvendeligt affald i form af jern og metal. Analyseresultater for perkolat fra både den gamle og den nye del af deponiet følger den forventede udvikling med et generelt faldende indhold af COD, klorid og BI5. For at sikre en kontrolleret kompostering, foretages daglige målinger af temperaturen i kompostmilerne, og der udtages prøver til analyse af såvel det modtagne slam som den færdige biokompost. Den færdige biokompost analyseres for næringsindhold, tungmetaller og miljøfremmede stoffer efter gældende regler, og der udarbejdes en deklaration, som sendes til aftagere og kommuner. Se tal og data for miljøanlæg fra side 51. ENERGIANLÆG - MILJØANLÆG - KOMPOSTERINGSANLÆG - GENBRUGSTERMINAL - GENBRUGSPLADSER - AFFALDPLUS TAL OG DATA