Foredrag på seminar om Kulturelle processer i Danmark i det lange 18. årh. i Hillerød april 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foredrag på seminar om Kulturelle processer i Danmark i det lange 18. årh. i Hillerød 25.-26. april 2003"

Transkript

1 Musikkulturer af Jens Henrik Koudal Foredrag på seminar om Kulturelle processer i Danmark i det lange 18. årh. i Hillerød april 2003 NB: Foredragseksten gengives uden nogen form for bearbejdning. Den er således også uden noteapparat. Musik er et individuelt menneskeligt udtryk og samtidig et mangefacetteret socialt fænomen. I foredraget skal jeg demonstrere, hvordan musik er integreret i stand, rang og livsform. Først vil jeg skitsere nogle vigtige musikulturer i vores periode, dernæst vil jeg fremdrage nogle samtidige skribenters kritik af, hvad de opfattede som musikkens misbrug, og endelig vil jeg karakterisere nogle vigtige processer, der gradvis ændrede periodens musikliv. En musikkultur kan defineres som helheden af en en gruppe menneskers musikrepertoire, musikinstrumenter, musikteori og -æstetik, samt organisation og adfærd omkring musik. I den dansk-norsk-slesvig-holstenske helstat kan man i vores periode tale om tre væsensforskellige musikkulturer, der udspringer af henholdsvis hoffet, købstaden og landsbyen. Kongehoffet bragte kulturelementer hertil fra hele Europa. Allerede Christian IV's hof var musikalsk set et af Europas prægtigste. Kongen ønskede tidens bedste og mest moderne musik, og engagerede fremragende musikere og komponister fra mange lande. Under sønnen Frederik III fik Det kongelige Kapel et fransk præg, man engagerede simpelthen franske musikere, og frem til og med Frederik IV kappedes den franske og den italienske musik om hoffets gunst. Pietistiske strømninger ved hoffet i Christian VI's tid betød for teatermusikken en musikalsk nedgangsperiode, men i anden halvdel af 1700-tallet blev den moderne italienske og franske musik atter stærkt repræsenteret, nu suppleret med tysk musik. Under enevælden var der kun ét hof, der fik lov til at stråle med europæisk glans, kongehoffet med fast residens i København. Det eneste hof, der kunne sammenlignes hermed, var det på Gottorp. Nøgleordet for hoffets musikliv er: Repræsentation. Det enevældige system byggede på troen på, at det var en afspejling af Guds plan med menneskers liv på jorden, og at mennesker kun kunne leve lykkeligt sammen inden for rammerne af Guds orden. Den enevældige majestæts magt blev bl.a. vist frem gennem det daglige ceremoniel og ritualiserede hoffester, hvoraf de vigtigste var indtog, salvninger, bryllupper og begravelser. Kongen og hans øvrighedspersoner repræsenterede sig ved insignier, klædning, gestus og retorik. Denne pragtudfoldelse skulle ikke bare imponere og demonstrere, at der var et afgrundsdybt svælg mellem kongen og alle andre, men også i symbolsk form fremstille samfundets grundlæggende religiøse og politiske værdier. Forbilledet var de førende europæiske hoffer, og hofferne konkurrerede i værdig pragtudfoldelse, hvoraf musikken var et af de uundværlige elementer. 1

2 Til dagligt brug havde majestæten Hoftrompeterkorpset, Livgardens trompetere, Det Kgl. Kapel samt blæserkorpsene ved Livgarden til fods og Grenaderkorpset. Trompeter og pauker blev siden middelalderen regnet for fyrstlige instrumenter, og den danske konges trompeterkorps kan spores tilbage til beredne trompetere med tilhørende pauke var det mindste, en anstændig fyrste kunne omgive sig med, og havde man råd gerne det dobbelte eller tredobbelte. På europæisk plan var trompetspillet strengt reguleret, idet de kejserlige trompetprivilegier fra 1623 og 1630 foreskrev uddannelsen af hof- og feldttrompetere og forbød dem at spille sammen med ulærte trompetere. Hoftrompetere - også uden for kejserriget - følte sig som et internationalt lav eller broderskab, og deres funktion var dels at kaste glans over kongens fremtræden og dels at fungere som kongelige kurérer. De blæste bl.a. til taffels på slotspladsen og proklamerede årligt højesterets åbning med trompetskrald. Christian V, der var et udendørsmenneske, favoriserede trompeterkorpset, der i hans tid ofte medvirkede ved ringridning eller i de såkaldte hesteballetter, hvor der var mere udkomponeret musik. Disse friluftsarrangementer var som regel åbne for publikum. Det Kgl. Kapel har sit navn fra dengang kongerne havde et kor ansat til at besørge kirkemusikken. I den enevældige perioden blev det efterhånden til en rent instrumental gruppe. Kapellet skrumpede ind under Chr. V, men den musikglade Frederik IV og hans efterfølgere udvidede det igen. I 1770 havde Kapellet 23 fastansatte musikere, ved særlige officielle lejligheder blev det udvidet til 50 eller flere musikere. Som kapelmestre, der efter den tids praksis også var forpligtede til at komponere, hentede man gode folk ude i Europa, i 1700-tallet bl.a. italienerne Bernardi, Scalabrini og Sarti samt tyskerne Scheibe, Naumann, Schulz og Kunzen. Kapellets funktion var at levere dansemusik, taffelmusik og fremføre kunstnerisk ambitiøs musik. Og efter 1762 fik det som fast opgave at spille til operaer og syngespil på Det Kgl. Teater. Her ser vi Chr. VII s bryllup med Caroline Mathilde i I riddersalen på Christiansborg danser kongeparret en menuet, mens den fornemme verden ser på. Til venstre ses Det Kgl. Kapel, og på galleriet er der sort af menige borgere, der er til globryllup. [TRANSPARENT: Chr. VII s bryllup 1766] Den sidste gruppe, jeg nævnte, bestod af de såkaldte hoboister ved kongens egne regimenter i København, Livgarden til fods og Grenaderkorpset. De fungerede dels offentligt sammen med regimenterne, og dels ved hoffet, når majestæten havde behov for det. Ved store hofbegivenheder, som bryllupper, salvninger og begravelser, virkede alle musikgrupper sammen, og det gav hofkapelmestrene lejlighed til at komponere ambitiøs musik som J.A. Scheibes kantate ved Frederik V s begravelse i 1766 til Johannes Evalds tekst, hvor der optræder linierne: Hold tåre op at trille. Oh du vor citar, stille! Nu bæres kongen bort, til graven. Her skal vi høre to minuter fra den bevægende ouverture til denne berømte kantate, der blev opført i slotskirken afvekslende med klageprædikener på dansk, tysk og latin. [TRANSPARENT: Frederik V s kiste i Slotskirken + LYD: Scheibe Sinfonia-CD nr. 1] Hermed er hofmusikken dog ikke beskrevet helt, for de enevældige konger ønskede også at have en repræsentativ opera, som man kendte det fra bl.a. hoffet i Versailles. Det var dyrt og ikke nemt at realisere. I slutningen af 1600-tallet leverede en 2

3 fransk hoftrup stedvis balletter og opera. Frederik IV prøvede i 1703 at indrettede et permanent operahus på hjørnet af Bredgade og Fredericiagade (nuværende Østre Landsret), men det strandede efter nogle år på grund af manglende bredere interesse, og atter måtte man nøjes med den franske trups spredte fremtræden. Ved siden af fransk var det først og fremmest den seriøse italienske opera, der over hele Europa stod som et aristokratisk symbol. Frederik V s dronning Louise fik i 1747 engageret Pietro Mingottis berømte operatrup, og den optrådte i syv sæsoner ved hoffet og på Det Kgl. Teater frem til truppens fallit i Herefter understøttede kongen, at man på Det Kgl. Teater kunne fortsætte med at give italienske operaer, og Chr. VII indrettede et hofteater på Christiansborg. Det korte og det lange er dog, at aristokratiet i enevældens Danmark ikke for alvor var villig til at bære de omkostninger, som et permanent operahus med fransk og italiensk opera ville kræve. I stedet fik hovedstaden i 1770 et offentligt Kongeligt Teater, hvor det hurtigt blev sådan, at det var udenlandske syngespil og dansksprogede syngestykker, der havde publikums hovedinteresse. Hofmusikkens repertoire var principielt internationalt, og den brugte et bredt spekter af kunstmusikkens professionelt fremstillede instrumenter. For kapelmesteren var det vigtigt at være bredt europæisk orienteret og at kunne forny og omstille sig. Man spillede samtidens musik, og kapelmestrene var forpligtiget til løbende at komponere nyt på et højt kunstnerisk plan. Det borgerlige musikliv uden for residensstaden København var i højere grad præget af kontakter med Tyskland, Holland og de store handelsbyer i Østersøområdet, dvs. det protestantiske Nordeuropa. I kirkerne blev musikken ledet af en kantor, der til sin rådighed havde et kor af latinskoledrenge, organisten og ved særlige lejligheder stadsmusikanten. Købstadens verdslige musikliv havde den privilegerede stadsmusikant som sin centrale figur, og det er værd at opholde sig et øjeblik ved. Stadsmusikantvæsenet i Danmark, Norge og Slesvig-Holsten har nogle træk, som stammer fra Tyskland, og nogle, som er enestående i hele Europa. En stadsmusikant er i den dansk-norsk-slesvig-holstenske helstat en af byens embeds- og bestillingsmænd og er ansat med pligter og rettigheder. Til gengæld for sine pligter over for bystyret og borgerne får han ret til at udøve musik som erhverv i et nærmere bestemt område. I perioden op til enevælden i 1660 er der vel en snes byer i Riget, der ansætter stadsmusikanter til at indgå i kirkemusikken, til at understøtte magistratens funktioner, til tårnblæsning og ikke mindst til at kaste glans over borgernes bryllupper og andre fester. Man viste i almindelighed sin velstand og sin plads i stadssamfundet ved at engagere musikanter, og i brudetoget var musikken en klingende forkyndelse af, at ægteskab var indgået. Forbilledet var det sydlige udland, hvor stadsmusikken i Hamburg, Lübeck, Bremen og Danzig var beundret viden om. [TRANSPARENT: Brudetog i Bremen Fire stadsmusikanter med en zink og tre basuner i spidsen. Tilsvarende i DK] I 1670 får Danmark og Norge et centralt styret stadsmusikantvæsen. Den enevældige Majestæt tiltager sig med en forordning ret til at godkende alle lokale stadsmusikantudnævnelser, og den pågældende musikant bliver samtidig pålagt at stille trompetere til rådighed for krigsflåden. Som en slags betaling for den nye forpligtelse over for kongen får stadsmusikanten et kongeligt privilegium, som supplerer adkomsten 3

4 til at musicere i byen med ret til at spille på landet. Stadsmusikanten - med svende og læredrenge - får simpelthen eneret på al betalt musikudøvelse hos borgere og bønder! Jeg ved ikke, om der på samme tidspunkt udstedes en tilsvarende forordning for Slesvig-Holsten, men i praksis udviklede der sig et lignende system i hertugdømmerne. Kongeriget Danmark bliver inddelt i knap 30 stadsmusikantdistrikter [TRANSPARENT], hvor der typisk hører ét til to amter til hvert embede, Norge i 10 distrikter og Slesvig-Holsten i ca. 20 distrikter - tilsammen altså omkring 60 stadsmusikantembeder Dette enevældige musiksystem - som i hele Europa kun kendes i lignende form i Mecklenburg - holdt sig uændret i halvandethundrede år, indtil regeringen i begyndelsen af 1800-tallet blev tvunget til at indføre fri musiknæring på landet. Grundloven og Næringsloven afskaffede den privilegerede stadsmusikant helt. Det karakteristiske ved købstadens musikkultur var, at professionelle musikanter indgik i en række traditionelle situationer af meget forskellig art: Tårnblæsning, firestemmig kirkemusik, musik til banketter på rådhuset, musik til borgernes traditionelle skikke (fugleskydning, lavet flytter skilt osv.) samt privat fest- og dansemusik i by og på land. [TRANSPARENT: Her ses 1799 en fugleskydning i Køge med en stadsmusikantgrupe]. Stadsmusikanterne var en tværnationalt orienteret musikergruppe, tysk fungerede som det fælles sprog, og musikken var stort set den samme i hele Nordeuropa. En stadsmusikants aktivitet befandt sig et sted mellem håndværk og kunst. Der blev ikke stillet krav om, at han skulle være nyskabende komponist, men store krav til hans fleksibilitet og alsidighed. En mester skulle ideelt set eje og vedligeholde en større instrumentsamling, hvorfra han selv trakterede mindst fire-fem instrumenter, han skulle virke som musikpædagog i uddannelsen af svende og læredrenge samt over for borgernes børn, han skulle fungere som ensembleleder såvel gennem tilvejebringelsen af arrangementer som ved praktisk ledelse, og han skulle med kort varsel kunne skaffe rekvirenterne den musik, de ønskede. Stadsmusikantens arbejde var tydeligt integreret i enevældens samfund. For det første gjaldt privilegiet kun borgerskabet og lavere socialgrupper. Overfor rangspersoner kunne stadsmusikanten ikke gøre krav gældende - hvilket selvfølgelig ikke forhindrede at de brugte ham alligevel. Specielt i 1600-tallet har musikanten i hele Europa den rolle, at synliggøre det sociale hierarki, idet det i luksusforordninger specificeres, hvilke socialgrupper, der må bruge hvilken musik. I Helstaten kendes luksusforordninger med detaljerede bestemmelser om musik dog kun fra Slesvig- Holsten, som altså på dette punkt har en særstilling. I 1700-tallet er der imidlertid overalt i Helstaten tradition for, hvilke instrumenter og besætninger, der passer til hvilke lejligheder. Da de såkaldte stille bryllupper blev almindelige i byerne engang omkring og tidligst hos de fornemste - lykkedes det stadsmusikanterne i adskillige slesvig-holstenske og nogle få dansk-norske byer at få indført en fast bryllupsafgift, der blev betalt af bryllupper uden musik. Hvor kompliceret, samspillet mellem kultur og rang var, ses af, at mens det omkring 1660 var fornemt at kunne fejre bryllup med fuld musik, så kunne Holberg i 1720'rne satirisere over det lavere borgerskab, som ikke havde opdaget, at det var ved at blive umoderne. Tjeneren Troels i Barselsstuen er 4

5 blevet stødt over, at hans herskab er blevet kaldt mådelig stands folk og forsvarer lavborgerskabet ved at replicere: Se kun til bryllupper! kommer man til en skrædders eller skomagers bryllup, bliver man modtaget med trompeter og valdhorn, sat ved et bord, så langt som fra kyndelmisse til påske, sigtet fuld af kostbare retter. Kommer man til folk af den anden klasse, som er højere, får man kun te, kaffe og komplimenter; og til folk af første klasse, får man undertiden ikke uden brudevielsen at høre, og en pris tobak for næsen. Jeg hører nok, Claus, at du kender ikke København ret." Nu til den tredje musikkultur: Landsbymusikken. I den typiske landsby var aktiviteterne struktureret af skikke og traditioner vedrørende menneskelivets og agerdyrkningens cyklus. Arbejde og samvær, sjov og alvor var vævet ind i hinanden. Sang og musik udfoldede sig rigest ved årets og livets fester, men knyttede sig også til dagliglivets arbejde og samvær. Musik eksisterede ikke som professionelt erhverv, højst som bierhverv. Ved livets og årets fester ydede man hinanden gensidige tjenester, og dansemusik kunne leveres af slægtninge, naboer eller tiggere uden, at det krævede kontant betaling. Det var først og fremmest ved bryllups- og barselsfester, at bonden ønskede instrumentalmusik. I begyndelsen af vores periode, altså årtierne efter 1660, havde landsbymusikken sit særpræg ved en række gamle, traditionelle instrumenter: Gamle borduninstrumenter som drejelire og sækkepibe, strygeinstrumenter som gige og fedel, skalmejer samt tromme, byhorn, rumlepotte og andre instrumenter med praktisk/rituel funktion. Mange af disse instrumenter har været selvfremstillede. Karakteristisk for musikkulturen er det iøvrigt, at man ikke sjældent dansede til sang. Alt i alt en traditionel, gehørsoverleveret musikkultur uden professionelle musikudøvere, uden formaliseret uddannelse eller betaling for musik. Repertoiret var traditionelt, man dansede polskdans, legede sanglege og sang verdslige ballader, lyriske kærlighedsviser og åndelige viser. Dette ændrer sig i 1700-tallet - som vi snart skal se. Det særlige ved de danske musikforhold var noget, der blev bemærket i udlandet, f.eks. blev hofmusikken og stadsmusikantvæsenet fremhævet positivt i 1780'erne i en bog af den svabiske musikskribent C.F.D. Schubart. Musiklivets tilstand vakte dog også kritik, og det især efter 1740'rne. Chr. VIs hofkapelmester J.A. Scheibe, havde efter sit fald nedsat sig i Sønderborg for at drive en musikskole, og han skrev i 1757 i et brev til komponisten Telemann i Hamburg (oversat fra tysk): Hele Slesvig-Holsten vrimler med stadsmusikanter, musikantsvende samt organister og organistsvende; alle er efter deres egen mening komponister. Men Gud forbarme os, det er ikke andet end ærkestympere, som forbavses, når man vil lære dem regler. De skriger og skælder, når man vil vise dem deres svagheder.... Sådan ser det ud med musikken i Hertugdømmerne, og ærlig talt, det ser ikke bedre ud i København. Unge danskere begynder selv at komponere, og der findes ingen, som kan lære dem nogle regler - eller bare kender én. Med disse bitre ord fra en detroniseret hofkapelmester pegede Scheibe på hofmusikken og kunstmusikkens idealer: En håndværksmæssigt forfinet musik, der udtrykte en bestemt æstetik. Selv stod han for, hvad han kaldte en fornuftig efterligning af naturen i form af en følsom og enkel musik. Filosoffen Fr. Chr. Eilschov foreslog i 1748, at man oprettede institutioner i stil med de allerede eksisterende udenlandske konservatorier. Han udtrykte sin kritik af 5

6 stadsmusikantvæsenet således: "Musikanterne, sådanne som de gemenlig er, kan man ikke kalde studerende; men håndværksfolk i musikken. At kunde gnide en fiol, blæse en obo, stryge en bas, larme i en basun, er endnu langt fra ikke at forstå musikken: der er så stor forskel imellem, som at tale et sprog nogenlunde, og at forstå sprog-kunsten til gavns." Eilschov ønskede at oprette et musikalsk akademi med faste lærere og studerende, der uddannede sig til specialiserede fagmusikere og som lærte en fagsprog for at kunne diskutere musik. Dermed pegede han atter på kunstmusikkens behov. En anden kritik kom fra organisten i Kastellet Carl August Thielo i bogen Tanker og Regler fra Grunden af om Musiken fra Værket er en af de første dansksprogede musiklærebøger, og det er beregnet til et bredere borgerligt publikum. Efter i andet kapitel at have påvist, at musik er uundværlig i kirker, i kongernes huse, ved militæret, for den studerende og i den borgerlige stand, bruger forfatteren kapitel tre til at belyse den foragt, musikken stedvis mødes med: De slette organister forstår ikke at skelne mellem præludium til en takkesalme og en bodssalme, mens en fornuftig Organist indretter sit forspil efter salmens indhold. De kantorer, der sammenblander teatermusikstilen med kirkemusikken, bringer også musikken i vanry. Udenfor kirken misbruges musikken af dem, der mener, at musik kun er til for at gøre sindet lystigt: Man finder jo end mere af de folk, som ikke ved andet, end at den bedste egenskab i musikken er dansemusikken, og for deres øren er engelske, hollandske matros og polske eller schweitziske stykker det skønneste. O dumhed! Havde disse indsigt i det svære studium og i musikkens forborgne kraft, skulle de tænke langt anderledes. Thielo mener også, at musikken lider stor foragt ved drukkenskab i forbindelse med fester, man siger, at vinen smager bedre, når dertil af musikanterne en rondeau bliver oppibet. Thielos kritik er altså religiøst-moralsk funderet, mens Scheibe og Eilschows var kunstnerisk-æstetisk. Thielo mener da også, at i kirken skal musikken i ét og alt være ordets tjener. En tredje form for kritik finder vi hos stadsmusikant Lorents Nicolaj Berg i Christiansand i bogen Den første Prøve for Begyndere udi Instrumentalkunsten fra Berg ærgrer sig for det første over, at man ikke mere respekterer musikinstrumenternes sociale symbolik og giver et eksempel vedrørende trompeten: "... det er gået med dette kongelige instrument, som med mange andre prægtige ting, der kun burde være til de fornemstes zirater etc. Trompeten misbruges på adskillige steder for ringe folk, som og vil være med. Udi Danmark og Holsten danser bønderne menuetter for 4 skilling efter trompetens lyd på sine træsko...". (s. 65). En anden gennemgående linie i Bergs lærebog er en humoristisk, men skånselsløs kritik af fuskere, ikke mindst landsbyspillemændene. Gehørsspil gav han ikke meget for, det var nødvendigt at lære noder. Han sammenligner rent ud den ulærte udøver med et dyr: Violin lægger mange af sit eget gehør sig efter at spille, som kaldes, at spille vildt; thi alt hvad de lærer, må de have ved hørelsen af andre, og, som man da fløjter for fuglen, så lærer han melodien... De, som spiller således vildt, eller uden at vide, hvad de gør, er som papegøjen der vil lære stæren at tale. (s. 7-8) Berg giver desuden eksempler på, at spillemåde og klangideal var forskelligt for den professionelle musikant og bierfidleren. Den professionelle holder f.eks. violinbuen på en måde, som nøjere beskrives. Nogle fuskere, derimod,...griber den [buen], som en brødkniv, og skraber på de arme strenge 6

7 med en stiv arm således med buen, at violinen, om den kuns er så mådelig, nødes den dog til at skrige og grynte, som i slagtertiden i Jylland, hvorover man ofte kan høre kloge fortællinger, hvorledes en som spiller vildt, eller birfedler (hvis parti har de flestes stemmer) har taget meledunten fra 4 eller 5 musikanter, derfor dandser endel helst efter fuskere,... (s ). Berg lægger altså stor vægt på at forsvare sin professionelle ære og dermed også stadsmusikanternes privilegerede stilling. Ifølge ham kan man bruge forkert musik, f.eks. trompeter til bønder, og man kan spille musik på en forkert måde. Han accepterer simpelthen ikke, at simple folk kan have en egen musikkultur uden professionelle udøvere. Retssager viser, at bønderne også kunne være skarpe kritikere af stadsmusikantens musik. Ved en bryllupsfest i Hundstrup på Sydfyn i 1732 mente de tilstedeværende, at Svendborg-stadsmusikanten lød ligesom når man vre en gris i øret. Endelig skal jeg blot kort nævne, at parallelt med diskussionen om lavs- og købstadsprivilegiernes berettigelse i anden halvdel af 1700-tallet, diskuterede man også betimeligheden af musikprivilegierne. Det skete især under sagsbehandlingen, når en ny stadsmusikant søgte kongelig konfirmation på sit privilegium. I 1789 lykkedes det for første gang en energisk, liberalt sindet amtmand at forhindre, at en stadsmusikant fik eneret til musikudøvelse i embedets traditionelle landdistrikt. (Amtmand Peter Kr. Schumacher, Nyborg). Min pointe med at fremdrage disse forskellige kritikker af musiklivet er at vise, at der fandtes forskelligt syn på musikkens rolle i samfundet, alt efter hvilken musikkultur, man selv tilhørte. Herefter går jeg til den sidste del af mit foredrag, hvor jeg vil påpege nogle af de vigtigste af de kulturelle processer, som forandrede musiklivet mellem 1660 og Først vil jeg pege på kulturmødet mellem by og land. Stadsmusikantvæsenet fik markant indflydelse på landsbyens instrumentalmusik. På et tidspunkt mellem 1660 og 1720 blev violinen bondespillemændenes hovedinstrument på bekostning af den gamle gige/fedel/fejle. I samme periode forsvandt bøndernes gamle borduninstrumenter - enten helt (som sækkepiben) eller i hvert fald som danseinstrument. Trommen ophørte omkring midten af 1700-tallet med at bruges som danseinstrument. Ved år 1800 var bondespillemændenes foretrukne instrumenter de samme som stadsmusikantens: Violin, klarinet, fløjte og cello. Man kan betragte udbredelsen af musikprivilegier på landet som en kulturel kamp mellem den professionelle stadsmusikantmusik og bøndernes musiktraditioner. De privilegerede stadsmusikanter fremstod i anden halvdel af 1600-tallet som et nyt element overfor en bondekultur, hvor musik som sagt var en tradition uden professionelle bærere. De udefra kommende musikanter fremtrådte med, hvad bønderne betragtede som nye normer, nye instrumenter og ny musik. Blandt de nye normer var kravet om betaling for musikken, der hermed så at sige blev til en vare. Landsbyerne havde flere strategier over for de udefra kommende, privilegerede musikanter: Samarbejde, omgåelse og afvisning. Nogle steder samarbejdede man, f.eks. ved at en lokal spillemand blev musikforpagter i sit sogn, andre steder omgik man privilegiet f.eks. ved at påstå, at man udelukkende brugte sang eller trommespil til dans, 7

8 og nogle få steder afviste man principielt stadsmusikantprivilegiet, f.eks. ved at påpege egne, særlige musiktraditioner, som stadsmusikanten ikke beherskede. I det lange løb kunne fæstebønderne dog ikke unddrage sig musikprivilegierne. Derimod formåede selvejerbønder, som de bornholmske, og de selvbevidste hollænderbønder på Amager at hævde særrettigheder. [TRANSPARENT: Et bondebryllup. Malet panel fra Grimstrup, Nordsjælland, ca. 1790] Med deres virke i købstæderne og som følge af deres gode kontakter såvel "opad" til hof- og militærsfæren som "nedad" til bønderne blev stadsmusikanterne formidlere af musikstrømninger. Det gælder af udenlandsk musik til Danmark og af adels- og borgermusik - ikke mindst dansemusik - til bønderne. Det er f.eks. et faktum. at Helstatens bønder dansede menuet i 1700-tallet og enkelte steder har gjort det stort set indtil i dag. Inden for Helstatens grænser betød stadsmusikantvæsenet, at musikere, instrumenter og repertoire cirkulerede mellem embederne, og det skabte en vis ensartethed i musiklivet. Nye instrumenter slog f.eks. hurtigt igennem overalt. Det var i denne formidlerrolle, at stadsmusikanterne havde deres største positive betydning. Med stadsmusikantvæsenets konsekvente udbredelse efter 1660 fik et bredere lag af borgere og bønder kontakt med en musik, der i stigende grad blev fælles-europæisk. Privilegiesystemet hæmmede til gengæld udviklingen af landbosamfundets egne musiktraditioner. Det var svært at skabe et musikalsk miljø i landsbyerne, fordi kun én person - eller en lille gruppe - kunne erhverve spilleret, og fordi det var økonomiske mere end musikalske kvalifikationer, der bestemte, hvem der blev musikforpagter. Stadsmusikanterne skaffede bondespillemændene professionelt fremstillede violiner og havde også en rolle som musikundervisere over for disse "fuskerspillemænd". Den landlige spillemandsmusik i Danmark og Slesvig-Holsten fik i 1700-, og senere også i 1800-tallet, afgørende impulser fra højerestandsmusikken. Spillemandsmusikken i dette område har derfor, hvad angår instrumenter og melodirepertoire, kun bevaret få elementer, der kan spores længere tilbage end til 1700-tallet. I Norge var situationen derimod lidt anderledes. Der synes at være tale om, at det norske bondesamfund nok har modtaget samme musikalske impulser, som landbosamfund i resten af Helstaten, men at norske bønder i højere grad har afvist eller omformet impulserne. Det viser sig på flere niveauer som instrumenter, danse, musikken selv og dens overlevering. Violinen og klarinetten blev fremtrædende instrumenter i Norge som i resten af området, men parallelt hertil udviklede sig i Vestlandet en bondetradition for at spille dansemusik på lokalt producerede hardingfeler. Dansemæssigt fik Norge de samme impulser udefra, som resten af det behandlede område: Menuet, polonæse og engelskdans kom til landet i 1700-tallet. Hvad der derimod giver Norge et særpræg, er den troskab, hvormed man på landet også har fastholdt de "bygdedanse", der i deres udspring danse- og melodimæssigt er ældre end 1700-tallet: Springar/pols, halling, ganger og rull. Endelig kendes der i 1700-tallet mange musikforpagtere i norske bygder, og forpagtervæsenet synes som institution at have fungeret på en særlig måde i Norge: Visse ting tyder på, at det var ansete bygdespillemænd fra lokalmiljøerne, der fungerede i den slags stillinger. Trods eksistensen af en del håndskrevne spillemandsnodebøger synes gehørsmæssig 8

9 musikoverlevering at have spillet en større rolle (og nodebøger en mindre rolle) end i resten af Helstaten. Da stadsmusikanterne ydermere ikke kunne forhindre uberettigede spillemænd i at spille, er det forståeligt, at forpagterordningen i visse norske egne var mere skånsom ved gamle musiktraditioner, end det f.eks. var tilfældet i Danmark. Forklaringen på den norske særstilling ligger uden tvivl de geografiske og sociale forhold, idet bønderne havde en friere status, og købstaden i direkte og overført betydning var langt fjernere end i resten af Helstaten. Vi skal høre et kort eksempel på traditionel norsk hardingfelemusik, en bygdedans fra Telemark. [LYD: FANITULLEN CD, bygdedansslåt i tre-delt takt, CD 1 nr. 13] To andre vigtige processer er privatiseringen og den begyndende kommercialiseringen af musiklivet. Antallet af musikamatører bliver markant større gennem 1700-tallet, og sammenhængende hermed søger borgerne i de største byer sammen i musikselskaber for at udøve og lytte til musik. København havde både decideret borgerlige og tydeligt aristokratiske musikselskaber, mens der i Odense kun var basis for ét selskab, hvorfor adelen og borgerskabet i 1780'erne sluttede sig sammen om at etablere koncerter i byens klub. Uafhængigt af deres sociale sammensætning befordrede klubber og musikselskaber fremvæksten af et offentligt koncertvæsen, hvor enhver mod betaling af en billet - uden hensyn til stand og rang - kunne få adgang til at høre musik Såvel musikamatørernes private musikudøvelse som fremkomsten af et offentligt koncertvæsen ændrede musiklivets grundvilkår på en afgørende måde. Det gamle stadsmusikantvæsen blev taberen, for stadsmusikanterne kunne hverken opretholde monopolet eller leve op til kunstmusikkens stadig stigende tekniske krav, der krævede musikere, som var specialiseret på ét instrument. Helt patetisk anlagde Københavns stadsmusikant så sent som i 1847 sag mod Tivolis musikdirektør H.C. Lumbye, som blev anklaget for at have krænket stadsmusikantens privilegium med sine offentlige koncerter i Tivoli. Landsover- samt Hof- og Stadsretten mente dog ikke, at Københavns privilegerede stadsmusikant kunne udstrække sin eneret til at gælde den offentlige musik i Tivoli, og Füssel tabte sagen. Hele denne udvikling fik to vigtige konsekvenser: Dels fremkommer der i første halvdel af 1800-tallet en ny slags underholdningsmusik produceret til et annonymt marked. Og dels får nye ideer om det musikalske kunstværk med Beethovens musik stærkt gennemslag hos en elite, der nu ikke længere defineres af stand og rang. Det var romantiske ideer om kunstneren som geni og musikken som en kunstart, der åbner for erkendelsen af en oversanselig, begrebsløs verden. Min konklusion er, at musiklivet i vores periode nok er formet af menneskenes stand, rang og livsform, men desuden er påvirket af mere langsigtede idemæssige og sociale processer, som samtiden havde svært ved at få øje på. 9

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

MUSIK I MIDDELALDEREN

MUSIK I MIDDELALDEREN MUSIK I MIDDELALDEREN Musik i middelalderen Middelalderens musikhistorie strækker sig fra år 600 til 1500 e. Kr. og danner på fl ere områder grundlag for den vestlige musikkultur. Den kristne kirke var

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Den danske folkedans historie Af Bent Grølsted

Den danske folkedans historie Af Bent Grølsted Den danske folkedans historie Af Bent Grølsted Dansk Folkedans har mange sikkert set ved folkedanse opvisninger, bl.a. på Gladsaxedagen, Frilandsmuseet, Gladsaxe loves Culture, eller andre festlige stunder.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

SVØBSK. Koncert for indskolingen

SVØBSK. Koncert for indskolingen SVØBSK Koncert for indskolingen I dette skoleår kommer Svøbsk og spiller koncert for indskolingen på jeres skole. Svøbsk er en tæt sammenspillet dansk folkemusiktrio, hvor de tre musikere supplerer hinanden

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014 Søndag den 25. august 2013 kl. 13.00 FDF Gladsaxe Brass Band Friluftskoncert foran Sognets Hus I tilfælde af dårligt vejr gennemføres koncerten i Sognets Hus FDF Gladsaxe Brass Band byder på en varieret

Læs mere

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt MUSIK PÅ TVÆRS Hanedans Lærerveledning til Elevlyt Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 1 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere:

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G.

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G. Nyhedsbrev fra Hunne sog Nr. 6. Juni-Juli 2014 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant: Rødhus kl. Prædikant: Den 22. juni 1. søndag 14.30, kl. ca. 16 sommermøde i Kirkeladen Birgit Lundholm Jensen Jytte Abildstrøm

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Ligesom vals, kan man danse tyroler-hopsa, og tyroler-hopsa i kreds er almindeligt i forlængelse af tyrolervals i kreds.

Ligesom vals, kan man danse tyroler-hopsa, og tyroler-hopsa i kreds er almindeligt i forlængelse af tyrolervals i kreds. HOPSA. I ingen andre lande, har de en folkemelodi som hopsa. Titlen optræder i nodebøger fra sidste halvdel af 1800-tallet, og dansen er måske blot et mere præcist navn for en tidligere valseform, eller

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Dmitrij Sjostakovitj:

Dmitrij Sjostakovitj: Dmitrij Sjostakovitj: Bureaukraten fra balletten Bolten 1 Stykket varer 2 minutter og 47 sekunder. Besætningen er: Træblæsere: 2 piccolofløjter, 2 oboer, engelskhorn, 2 klarinetter, es-klarinet, 2 fagotter,

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Sangens kår i Sangens År

Sangens kår i Sangens År Sangens kår i Sangens År Kære sminister Bertel Haarder! Med stor glæde og forventning har jeg hilst Sangens År velkommen flot initiativ, der under pressens og din bevågenhed officielt blev indledt ved

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Middelalderensemblet GIÒIA Det fortryllede orgel Middelalderensemblet GIÒIA Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk, fortælling, tidlig musik onid=540 I en medrivende strøm af instrumental

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Kirkemusikhøjskole 2012-13. Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne.

Kirkemusikhøjskole 2012-13. Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne. Kirkemusikhøjskole 2012-13 Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne. Velkommen til endnu en sæson i Kirkemusikhøjskolen. Denne sæson vil være præget af variation, inspiration og

Læs mere

Det er velkendt, at Det Kongelige

Det er velkendt, at Det Kongelige Fra revyviser til filmhits Spændende nodesamling er nu katalogiseret af seniorforsker, ph.d. Claus Røllum-Larsen Det er velkendt, at Det Kongelige Bibliotek har en stor og interessant samling af småtryk,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Musik i farver. Fra renæssancens klangunivers. Af Ture Bergstrøm. Vokalpolyfoniens tid

Musik i farver. Fra renæssancens klangunivers. Af Ture Bergstrøm. Vokalpolyfoniens tid Musik i farver. Fra renæssancens klangunivers. Af Ture Bergstrøm Vokalpolyfoniens tid Selv om renæssancemusikken har sin kreds af interesserede udøvere og tilhørere, har den ikke formået at slå igennem

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert.

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert. 1 plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert. Kammermusik 2 I 1709 gennemførte Frederik d. IV en noget lyssky

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen. 1 Konfirmationer 2012. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: Sl. 8 og Joh. 10.11-16.... Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE Nr. 2 51. årg. 2014 Når Pinsesolen danser! Præst og præstevikar Pinse Ferietid og gudstjenster Midsommersang Friluftsgudstjeneste Juni Juli August

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Arbejdsopgaver til Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar

Arbejdsopgaver til Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar Arbejdsopgaver til Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar Christian 4. blev kronet til konge af Danmark-Norge for mere end 400 år siden. Han var konge i 52 år, og dermed er Christian 4. den

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn marts til maj 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen, Teglparken

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

64 magasinet bornholm

64 magasinet bornholm 64 magasinet bornholm DET VAR I AAKIRKEBY, JEG SÅ HAM. FØRSTE GANG. HAN FOREKOM PÅ EN GANG FREMMED - DENNE UNGE MAND KLÆDT I SORT. OG SÅ ALLIGEVEL IKKE. MEN ALENE HANS HØJDE STAK UD. OG DET KRONRAGEDE

Læs mere

Carl Nielsen - 1865-1931

Carl Nielsen - 1865-1931 Kirkens aktiviteter af Torben Møllenbach Teatertur Teaterturen sidste år var en fantastisk tur ud i det moderne teater med fantastisk flot skuespil i to små stykker af Samuel Beckett. I skrivende stund

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække Salmer DDS 745: Vågn op og slå på dine strenge Dåb: DDS

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Iht. 3 5 i Vedtægter for Danmarks Rigsspillemænd 28. Februar 2015 www.rigsspillemand.dk Vedtægtens Formål Danmarks Rigsspillemænd kan tildele hædersbevisninger

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn september til november 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen,

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare...

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare... FORLAGET VISTOFT Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT 1. En lille lyrisk Aare... 11 INDLEDNING 11 Hvad taler vi om? 13 Sangkulturen er ændret 14 En ambitiøs

Læs mere

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon Johnny Thiedecke For Folket Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark Pantheon Indholdsfortegnelse Forord i I. Det danske samfund ca. 1700-1770 Land og folk 8 Landbefolkningen 10 De forskellige

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 For tiden kan hendes majestæt Dronning Margrethes kjoler ses på

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

Fredag den 28. januar Hvem er vi?

Fredag den 28. januar Hvem er vi? Forårets arrangementer 2011 Nymarkens Harmonikaklub Fredag den 28. januar kl. 18.30 Entre: 50,00 kr. under 12 år 25,00 kr. Fredag den 28. januar Hvem er vi? Klubben startedes i 1989 og er således nu på

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Musikalsk billedfortælling

Musikalsk billedfortælling B H Musikalsk Følg med os ind i komponisternes verden til de steder, de udfoldede deres geni. Mens billeder ruller over lærredet, fortæller vi medrivende og humoristisk om deres liv og spiller deres musik

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere