Udvikling af byrum i den nye bydel på Carlsberg

Transkript

1 Kirsten Rysse Mahr Bachelorprojekt i December 2010 kunsthistorie Udvikling af byrum i den nye bydel på Carlsberg Indholdsfortegnelse Indledning s. 1 Problemformulering s. 5 Metode s. 6 Carlsbergs visioner s. 6 Bryggernes Plads s. 7 J.C. Jacobsens Have s. 8 Analyse Gehl s. 9 Analyse Gulmann s. 10 Analyse Eco s. 13 Analyse Juul s. 14 Diskussion s. 15 Konklusion s. 16 Perspektivering s. 16 Afrunding s. 17 Resumé engelsk s. 18 Pensumliste s. 19

2 Indledning Carlsbergs område i Valby forvandles i disse år fra en lukket og travl nu forladt arbejdsplads til en ny bydel i Københavns kommune, kaldet Carlsberg Byen. I 2008 flyttede Carlsberg sin danske hovedproduktion af øl til Fredericia, og det hidtil lukkede område blev delvist åbnet for offentligheden i 2009, en adgang der gradvist er udvidet i 2009 og Forinden var planerne om en ny bydel på den 33 ha store ledige grund udviklet i et samarbejde mellem Københavns kommune og grundens ejer Carlsberg A/S Ejendomme (Carlsberg). I 2006 blev der udskrevet en anonym og åben arkitektkonkurrence 1. Mange deltog, over 200 fra ind- og udland, og det danske arkitektfirma Entasis vandt 1. præmien. Entasis baserer deres hovedidé på bydelens rum, de eksisterende historiske bygninger, samt det 6-7 km lange system af tidligere lagerkældre og underjordiske gange på Carlsberg. 13 af de historiske bygninger er fredet og er identitetsbærende for området. Entasis formulerer det på følgende måde: Carlsberg vores by er derfor byrum først, bygninger sekundært 2 Entasis prioriterer således byrummene i det nye kvarter højt. Visionen er, at skabe en tæt beboet og livlig bydel med mange oplevelser, overraskelser og historier. Bydelen bliver en tæt lav bebyggelse med 8-10 højhuse, varierende boligtyper, erhverv, kulturelle institutioner og forskellige typer byrum, hvoraf flere i dag har fået deres blivende navne. Der fokuseres på bymiljø, bæredygtighed i alle aspekter, respekt for stedets ånd og historie samt trafikale forbindelser til nabobydelene. Entasis`s forslag peger tilbage mod det klassiske byrum og væk fra modernismens forstadsbyggeri. Udover arkitektkonkurrencen inddrog Carlsberg det omgivende lokalsamfund i udviklingen af idéer og har i hele forvandlingsprocessen lagt op til borgerindflydelse, eksempelvis ved dialogmøder og udsendelse af nyhedsbreve. Carlsbergs område er præget af bryggeriets grundlægger i 1847 J.C. Jacobsen ( ) og hans søn Carl Jacobsen ( ), som i 1880erne grundlagde Ny Carlsberg. Begge var fremsynede, fagligt dygtige bryggere og forretningsmænd, og begge var kunstelskere og mæcener samt rejste meget i Europa. Specielt Italiens Rom og Firenze 1 I Vores by Carlsberg åben international idékonkurrence fra 2006 er udbudsmateriale og betingelser for at deltage nøje beskrevet. 2 Entasis tegnestue: Carlsberg vores by vore rum, København 2007 i Kjeld Kjeldsen (red.): Fremtidens arkitektur er grøn, 2009, s.40. 1

3 var foretrukne rejsemål. Uenighed om bryggerivirksomheden og forskelle i deres personligheder førte til en årelang og bitter strid, som kulminerede i 1880erne. Far og søn blev dog forsonet inden J.C. Jacobsen døde på en udlandsrejse i På området er der utallige udsmykninger og kunstværker, ca. 100 års industribygninger i forskellige stilarter samt de 2 villaer (J.C. Jacobsens og Carl Jacobsens boliger) med tilhørende haver den ene i engelsk landskabsstil, den anden i italiensk renæssancestil. Området ligger på Valby bakke, hvor det højeste punkt er ca. 30 meter. I dag er bygningerne skjult af høje træer og den omgivende by, men i 1847 var det langt ude på landet. Kridthuset, den gamle portnerbolig fra 1883 med fyrtårnet, havde oprindelig en funktion som sømærke 4. På området er der græs, træer og planter ikke mindst i de 2 gamle haver, som ifølge Carlsbergs bestemmelse bliver grønne områder i Carlsberg Byen. Carlsberg Byens hjemmeside er fyldt med anekdoter om mennesker og begivenheder, der har tilknytning til Carlsberg. Området fremstår smukt og velholdt, er videoovervåget og har et stigende besøgstal. Ledige arealer uden for byrummene udnyttes til betalingsparkering. Den nuværende økonomiske krise har forsinket byggeri og udvikling af Carlsberg Byen. Nu satses der på midlertidige byrumsaktiviteter og udlejning af eksisterende tomme bygninger 5, så der fortsat er liv i området. Rigtig mange mennesker har i dag deres arbejdsplads i Carlsberg Byen 6. Byrum/pladser har været vigtige og samlende midtpunkter i Vesteuropas byer fra tidernes morgen, og deres oprindelse fortaber sig tilbage i forhistorisk tid. På Fyn har arkæologer indenfor de seneste år fundet spor af pladser i bosætninger helt tilbage til ca fvt 7. I Genius Loci skriver Norberg-Schulz ( ) om fænomenet sted, at et sted (place) er en integreret del af eksistensen 8. 3 TV serien Bryggeren fra 1996 handler om Carlsbergs historie og striden mellem far og søn. 4 Elektricitet blev indført på Carlsberg i begyndelsen af De ikke fredede bygninger i området bliver stående, indtil pladsen skal anvendes til nybyggeri. 6 Kilder til afsnittet: Carlsberg vores by Dommerbetænkning s og 7 Om Saruppladser på Fyn se: 8 Christian Norberg-Schulz: Genius Loci - Towards a Phenemenology of Architecture, s. 6. 2

4 I vesteuropæisk kultur kan pladser som led i en demokratisk kultur føres tilbage til Athens agora, kaldet det vestlige demokratis vugge 9. Antikkens agora i Athen og Forum Romanum i Rom samt middelalderens og renæssancens pladser i de frie bystater har været klassiske forbilleder for byernes pladser indtil modernismens indtog. Selv for Le Courbisier ( ), som var en af hovedskikkelserne i den moderne byplanlægning, var Athens Akropolis et forbillede. Agoraen var byens ideale samlingssted. Dog fortæller Aristoteles ( fvt.) i sin Statslære, at der er forskellige pladser, Det Frie Torv for udveksling af politiske meninger og Handelstorvet for udveksling af varer. Begge steder var forum for nyhedsudveksling og sladder. Den østrigske arkitekt Camillo Sitte ( ) skrev i 1889 om udviklingen af byernes kirkelige- og verdslige pladser samt om handelstorvene. Sitte hyldede de klassiske pladser/byrum samt idealet om overskuelighed. Han tog udgangspunkt i øjemålet som æstetisk målestok og kritiserede, at byernes liv ikke mere fandt sted på pladserne, som blev anvendt til parkeringsformål. Sitte kritiserede endvidere, at den kunstneriske udsmykning, som havde prydet de klassiske pladser, nu var fraværende. Tilbage i 1690 er en by defineret som et tætbefolket bosted som regel med en mur rundt om. Der var et skarpt skel mellem ude og inde. Muren angav, at her begyndte byen, og indenfor muren var borgerne i sikkerhed. Men i 1800`tallet faldt mure og volde omkring de store byer som eksempelvis København og Wien. Byerne bredte sig ud til forstæderne, og byens pladser var ikke mere det samlende midtpunkt for folks daglige færden og deres sociale liv. Dagligvareforretningerne flyttede med ud, hvor folk boede og tilbragte deres fritid. Den voldsomt stigende bilisme i 1950erne omdannede byens pladser til parkeringsarealer pladserne blev fyldt med biler og tømt for folkeliv. I massekulturen blev bilen det store symbol på frihed. Reaktioner mod bilismens overmagt begynder at tage form fra ca. 1960erne. I København blev Strøget trods megen modstand fodgængergade i Det blev hurtigt en succes, folkelivet vendte tilbage til centrum. Omkring vedtoges i København særlige bestemmelser for at få bilerne væk fra pladserne i byens centrum. En indsats 9 Kilder til resten af afsnittet er hovedsaligt: Martin Zerlang: Pladsen i historien og Jens Kvorning: Pladsen som byens organiserende element, i: Byens Pladser, s Martin Zerlang: Jagten på midten. Et byhistorisk rids, i: Kultur uden centre, s Camillo Sitte: The Birth of Modern City Planning: City Planning According to Artistic Principles, s Jan Gehl: Europas generobring, i: Bykultur et spørgsmål om stil, s Steffen Gulmann: CityDesign, s.105 3

5 som tilsyneladende har båret frugt. Fodgængerne er vendt tilbage og byens caféliv blomstre. Moden med fodgængergader bredte sig hurtigt og præger i dag de vesteuropæiske byers centrum. Faglig debat om byrum planlagte eller tilfældigt opståede - optager arkitekter, byplanlæggere og kunsthistorikere i ind- og udland. Faglitteraturen om pladser/byrum er omfattende. Fra Danmark kan eksempelvis nævnes litteratur af Stig Lennart Andersson (f. 1957), Jan Gehl (f. 1935), den jævnaldrende Lars Gemzøe, Steffen Gulmann (f.1942), Helle Juul (f. 1954) samt Jens Kvorning (f. 1946). Fra udlandet kan nævnes bøger af Siegfried Gideon ( ), Herman Hertzberger (f. 1932), Bryan Lawson (engelsk professor, arkitekt og psykolog med nutidig international karriere) og som tidligere nævnt Christian Norberg-Schulz og Camillo Sitte. Ofte anmeldes/præsenteres nye projekter i aviser og tv tilgængeligt for almindelige borgere. Således var Dansk Arkitekturcenter på Christianshavn (DAC) for et år siden aktuel med udstillingen Rundt om hjørnet Tendenser i danske byrum 11. I udstillingens katalog præsenteres de nyeste idéer om byrum i let tilgængelig form. Udstillingen handlede om Byens rum som udviklingsstrategi et flerårigt, tværfagligt projekt, sponsoreret af Realdania og forankret hos JUUL FROST Arkitekter i København. For fagfolk er projektet beskrevet i Byens rum I og II. I omtalen på bagsiden af Byens rum II stilles spørgsmålet om muligheden for at anvende Umberto Ecos (f. 1932) tanker om det åbne værks poetik i byudvikling. Den urbaniserede tilværelse er bl.a. karakteriseret ved mange og hurtige skift fra den private sfære i boligen til offentligt tilgængelige transitområder (gennemgangs områder) som eksempelvis byrum, parker og stationer. Hertzberger skriver om udvidelsen af den private sfære til offentligt områder og vice versa 12. Københavnerlivsformer er en kvalitativ livsformsundersøgelse i København i Dens resultater siger noget om Københavnernes forhold til byen og kan således sige noget om menneskers kvalitative behov i en urbaniseret hverdag. I denne opgave berøres det kun sporadisk. 11 Udstillingen varede i 4 mdr. Størsteparten af udstillingskataloget er med på pensumlisten. 12 Kilde Hermann Hertzberger: Lessons for students in Architecture I, s

6 I opgaven fokuseres der på udvikling af fremtidige byrum i Carlsberg Byen ifølge Entasis` masterplan bliver der mange byrum 13, hvor der fokuseres på forskellige aktiviteter fra fysisk aktivitet for alle aldersgrupper til parker. Spørgsmålene om bæredygtighed, de nye bygningers samspil og indplacering i forhold til de fredede bygninger, trafikale løsninger bl.a. med ombygning af Enghave station, og parkeringsanlæg under jorden samt i hvor høj grad kældergangene og de underjordiske lagerrum tænkes genanvendt i Carlsberg Byen bliver ikke yderligere omtalt i denne opgave. Ligeledes afgrænses der til to meget forskellige byrum, Bryggernes Plads (fremtidig central plads i Carlsberg Byen) samt J.C. Jacobsens Have (fremtidigt parkområde). Problemformulering Jeg er optaget af spørgsmålene om, hvilke redskaber/overvejelser, der skal til for at designe/skabe byrum med kvaliteter, som tilgodeser nutidens familier, samt bevarer/integrerer de æstetiske og historiske kvaliteter i Carlsbergs område. Med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål: Hvad er et godt byrum for kvarterets beboere? Har erhvervsdrivende og turister/besøgende samme forventninger og behov, som de mennesker, der bor i kvarteret? Hvordan er mulighederne for at designe/skabe byrum, som tilgodeser visionen om en tæt beboet og livlig bydel med mange oplevelser, overraskelser og historier? Vil turister/besøgende føle sig velkomne i bydelen? Bliver Carlsberg Byen et in-sted og et mål for turister? Hvorledes kan byrummene i Carlsberg Byen være med til at skabe en tæt, levende menneskevenlig bydel, hvor områdets identitet bevares og udvikles? Hvorledes kan byrum være med til at styrke beboernes identitet, så de føler sig hjemme og velkomne i Carlsberg Byen? Hvad lægges der vægt på ved etablering af nutidige byrum? er min problemformulering følgende: Hvilke redskaber/overvejelser er relevante for at designe/skabe blivende byrum i Carlsberg Byen, således at beboeres, erhvervsdrivendes og besøgenes kvalitative behov tilgodeses samtidig med at områdets historiske og æstetiske kvaliteter bliver en integreret del af den nye bydel på Carlsberg? 13 Se - Akademisk Arkitektforening (red.): Carlsberg Vores by Dommerbetænkning, 2007, s. 35 eller 5

7 Metode Udgangspunktet er ajourførte beskrivelser af Entasis`s planer for Bryggernes Plads og J.C. Jacobsens Have og en beskrivelse af Carlsbergs visioner for Carlsberg Byen. Beskrivelserne vil jeg sammenholde med litteratur om byrum og byplanlægning med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad er et godt byrum? - Hvad kan være kvalitative behov hos beboere, erhvervsdrivende og turister? - Hvordan bevares historiske og æstetiske kvaliteter i en bydel? og Hvilke redskaber/overvejelser er relevante for at skabe/designe et godt byrum? I analysen vil jeg primært inddrage Gehl, Gulmann, Eco og Juul. Af den danske arkitekt Jan Gehls mange udgivelser anvender jeg hovedsagligt Livet mellem husene (1. udg. er fra 1971) samt hans seneste bog Byer for mennesker fra I disse bøger skriver Gehl bl.a. om grundlæggende behov for menneskers liv i urbaniserede omgivelser af i dag. Gulmann skriver i sin bog CityDesign fra 2005 om en helhedsorienteret metode, som kan fører til en harmonisk byudvikling, som vil øge byens attraktioner. Det Gulmann skriver om byer, kan også anvendes på et bykvarter, som forventes at skulle rumme ca indbyggere og arbejdspladser. Helle Juul er primus motor i det tværfaglige projekt Byens rum som udviklingsstrategi (se s. 4). Projektets henvisninger til anvendeligheden af Umberto Ecos essay, Det åbne værks poetik, i en byrums kontekst, inspirerede mig til at bruge hans essay som teori i opgaven. Carlsbergs visioner Carlsbergs visioner for området har ikke ændret sig siden arkitektkonkurrencen blev udskrevet i 2006, og de har siden gennemsyret alle aktiviteter på området. Ifølge Dommerbetænkningen fra 2007 fremgår det, at visionen er 14 Carlsberg-området skal over de kommende år, når produktionen stopper, omdannes til en tæt, levende, menneskelig og pulserende bydel i nye og historiske rammer. Visionen 14 Carlsberg Vores by Dommerbetænkning, 2007, s

8 er en livlig by, rig på overraskelser og historier. En by i permanent udvikling en udvikling der fornyer og forstærker stedets ånd I sidste uge (uge 49 i 2010) står der i Carlsbergs Nyhedsbrev om visionen, at tidligere produktionsfaciliteter skal omdannes til en levende, pulserende, ny bydel i moderne omgivelser. En bydel der rækker ind i fremtiden. Udgangspunktet er, at hvis området er livligt og spændende, bliver det også kommercielt interessant. Indholdsmæssigt er der ikke den store forskel i de to formuleringer. Selvom den økonomiske krise har forsinket byggeri og udvikling af området, tages der gerne usædvanlige initiativer på Carlsberg. I Dommerbetænkningen fra 2007 uddybes visionen. Fokus skal være på livet i byen, der ønskes både kvalitet og mangfoldighed fysisk, psykisk og socialt med plads til forskellige grupper og mange forskellige aktiviteter. Området skal være aktivt hele døgnet med opmærksomhed på klima og årstider. Carlsberg området skal integreres i den omkringliggende by, således at Carlsberg Byen opretholder sin egen identitet, bliver en integreret del af København og en vigtig destination i byen. Der lægges vægt på, at Carlsbergs tradition for kvalitet, videnskab og kunst bevares og styrkes, samt at Carlsbergs historie lever videre i det fremtidige nye bydelskvarter. Der lægges også vægt på at fortsætte grundlæggerens (J.C. Jacobsen) opfattelse af, at når man driver en virksomhed, skal det også gavne samfundet. For nylig har 4 gader i Carlsberg Byen fået historiske navne efter en navnekonkurrence blandt de ansatte. Det er også en måde at sætte historiske spor på 15. Bryggernes Plads Pladsen blev navngivet i efteråret 2009 efter en navnekonkurrence i Politiken. Navnet refererer til de to bryggere J.C. Jacobsen og Carl Jacobsen samt alle de bryggeriarbejdere, der har haft deres virke på Carlsberg. Byrummet ligger midt i området og er ca m 2 stort. Det er en nærmest rektangulær plads. Rummets vægge er dels fredede industribygninger og dels nybyggeri. Ny Carlsbergvej passerer pladsens nordlige ende, og der er et kig til det smukke Kleins bryghus fra 1901 (Ny Carlsberg) i italiensk renæssancestil og med statuen Thors kamp 15 Kilder: Carlsberg Vores by Dommerbetænkning, 2007, s og 7

9 mod vætterne 16 placeret ovenpå bryghuset. Mod øst ses bagsiden af Eske Kristensens lagerbygning fra Der vil komme forretninger, caféer og erhvervslokaler i de nederste etager og boliger i de øverste de nye bygninger får nogenlunde samme højde som den østlige fredede lagerbygning (ca. 4-5 etager). Byrummets gulv bliver en terasso belægning med indstøbte sten repræsenterende jorden under Carlsberg samt et spiralformet mønster. Pladsens hovedudsmykning bliver et vandelement med springvand og periodevis lavt vand på dele af pladsen. Vandspejlet vil reflektere de historiske facader og himlen over bydelen. Pladsens lamper mimer mønsteret på porttårnets kobberkuppel, som er synlig fra dele af pladsen. Carlsberg har i december 2010 indgået en sponsoreret aftale om byrumsinventar med et privat firma. Der er valgt samme bænke, cykelstativer, affaldsstativer mv. som anvendes i resten af Københavns kommune, da Carlsberg Byen fremover bliver en del af København. Udformning af rummet er udliciteret til Vogts landskabsarkitekter fra Schweiz. Planen var udstillet på DACs byrumsudstilling sidste år (se s.4). En visualisering kan ses på internettet 18. J.C. Jacobsens Have Haven blev grundlagt i 1849, og bryggeriet flyttede til Valby fra Brolæggerstræde i Københavns indre by i Havens areal er mindst 4 gange så stort som Bryggernes Plads det bliver det største byrum i Carlsberg Byen. Haven er i engelsk landskabsstil med snoede gange, forskellige siddepladser, høje fritstående træer på de store plæner, bede med blomster og en lille rund sø. Der er en del sjældne træer og planter i haven, hjembragt af J.C. Jacobsen fra hans mange udenlandsrejser. Mod øst afgrænses haven af Ny Tap med Eske Kristensens hængende haver fra Muren er opført i brune sten. Nu er de hængende haver ikke så opdyrkede længere, men man kan sagtens forestille sig, hvor smukt det har været og kan blive igen. Bryggeriarbejderne i Ny Tap havde i sin tid dog ikke mulighed for at se ned i haven. 16 Skulpturen er et værk af den danske billedhugger Carl J. Bonnesen ( ), oprindeligt lavet til konkurrencen om Gefionspringvandet i De oprindelige vandretliggende tankes guldbelægning kan ses fra Pasteursvej på husets anden side. 18 Kilder: og 8

10 Haven blev delvist offentligt tilgængelig i Den del, der ligger nærmest J.C. Jacobsens villa, er dog lukket for offentligheden. Afspærringen er udført med et kraftigt, rimeligt diskret mørkegrønt trådhegn. Fra plænen foran de hængende haver er der i dag et fint kig til J.C. Jacobsens villa. Det var eksempelvis tilfældet, da Dansescene i sommeren 2010 havde en friluftsforestilling på plænen i J.C. Jacobsens Have. Udover at bevare de gamle træer og sjældne planter er der endnu ikke tilgængelige konkrete planer for området, eksempelvis om dele af haven også fremover skal være privat. Der er også indgået aftale med Vogts landskabsarkitekter om den endelige udformning af haven. Analyse Gehl Et godt byrum er for Gehl først og fremmest et sted, hvor borgere, erhvervsdrivende og gæster udefra føler sig godt tilpas. Hvor trygge mennesker kan opleve byen i øjenhøjde og er beskyttet mod trafik og ulykker, kriminalitet og vold samt ubehagelige sansepåvirkninger som eksempelvis voldsom hede, blæst, træk, kulde og støj. Derefter skal byrummet invitere til grundlæggende menneskelige aktiviteter som at gå, at stå, at sidde, at tale, at høre og at se relateret til alle aldersgrupper og forskellige sociale grupperinger. Det indebærer bl.a. krav om en jævn gangvenlig belægning, især hvis man er kørestolsbruger eller skubber en barnevogn. Det indebærer også krav til samtalevenlige, kropsvenlige siddepladser med lavt støjniveau nogle siddemuligheder i sol og andre i skygge. Til slut kommer herlighedsværdierne som at kunne nyde positive aspekter ved landets klima, den gode udsigt, at bygninger er dimensioneret i en menneskevenlig skala, stor detaljerigdom, så der er noget at se på og endelig æstetiske kvaliteter som eksempelvis smukke huse, kunstværker, gode materialer og godt design 19. Kvalitative behov hos beboere og erhvervsdrivende kan udover nødvendige udendørs aktiviteter være valgfrie og sociale aktiviteter, som eksempelvis at gå en tur, at nyde byrummets herlighedsværdier, at opleve passive se- og høre kontakter og at mødes med andre mennesker. Mennesker søger spontant hen, hvor der er andre mennesker. I de fleste tilfælde vælges et byrum, hvor der foregår noget. Udover at nyde stedets 19 Jan Gehl: Byer for mennesker, s. 248/249. 9

11 specifikke attraktioner som en smuk bygning, den særlige atmosfære eller en fredfyldt oase er det for turisters/gæsters vedkommende hovedsageligt de valgfrie og sociale aktiviteter, der bringer dem til byrummet. For alle tre grupper kan den beskedne passive se- og høre kontakt have betydning, idet den kan udvikle sig til en værdifuld social kontakt, og i alle tilfælde er den et alternativ til at være alene 20. De seneste år har nye brugergrupper og nye byaktiviteter præget byernes fællesrum, eksempelvis er udendørs caféliv vokset voldsomt, og sports- og bevægelsesaktiviteter i byens rum er blevet attraktivt. I forhold til 1980erne omfatter bylivet for Københavns vedkommende i dag flere mennesker, flere timer, flere ugedage og flere af årets måneder. Der er brug for forskellige typer byrum. Byrummet er rammen omkring borgerens møde med medborgeren og samfundet. Fra ca er der sket store ændringer i levevilkårene, husstandene er blevet mindre (fra 3-4 personer til gennemsnitlig 1,8), menneskene har fået mere plads i boligen, på arbejdspladsen og i butikkerne samt de har fået mere fritid, idet arbejdslivet er forkortet i begge ender og den ugentlige arbejdstid er reduceret 21. Gehls bud på at bevare de historiske og æstetiske kvaliteter i et byrum/en bydel fremgår ikke umiddelbart af hans tekst, men han har megen kritik af industrialismens og modernismens bysamfund og bebyggelser. Gehl fremhæver de byer, hvis struktur har overlevet fra middelalderen og renæssancen, hvor fællesrummene var rammer om hverdagslivets vitale samfundsfunktioner som samfærdsel, marked og kommunikation. Gehl har listet 12 konkrete kvalitetskriterier, der både kan ses som relevante overvejelsespunkter og som praktiske redskaber for de, der har til opgave at designe/skabe nutidige byrum. Tre af kriterierne går på beskyttelse, seks handler om komfort og de sidste tre handler om herlighedsværdier bl.a. om, at bygninger og rum skal dimensioneres i en menneskevenlig skala, der tager hensyn til menneskets sanseog bevægelsesapparat. Flere af kriterierne er omtalt i dette afsnit Jan Gehl: Livet mellem husene, s Jan Gehl: Byer for mennesker, s Jan Gehl m.fl.: Det nye byliv, s Jan Gehl: Byer for mennesker, s

12 Analysen Gulmann En af pointerne hos Gulmanns (fremover Gu) er, at byens liv skabes af borgerne, erhvervsudøverne og turisterne. Bygninger, pladser og gader er kulisser. Den gode by har et overskud af tilbud til borgerne, således at mennesker med forskellige livsformer kan leve i den samme by. Turister forventer en tryg, ren og oplevelsesrig by/bydel, og det kommer også borgerne og de erhvervsudøvende til gode. Turister er med til at gøre byens/bydelens liv mere mangfoldigt og øger forretningernes omsætning. Gu. beskriver pladsers/byrums kvaliteter ud fra et overordnet synspunkt på en by. En grundlæggende kvalitet er en blanding af overskuelighed og uforudsigelighed. Borgeren skal nemt kunne finde det, han/hun har brug for og samtidig skal der være nye, uventede oplevelser i sigte. Borgerne tiltrækkes af det uforpligtende byliv som at gå i butikker, på caféer og at se/møde andre mennesker. De livligste steder er der, hvor flest mennesker bruger pladsen mest effektivt. Byrummets inventar, som bænke, cykelstativer, affaldskurve mv. skal designes godt og rigeligt, og det skal være lettilgængeligt. Udformning af byrumsinventaret kan med fordel designes, så det siger noget om stedets sjæl og ambition. Som eksempler nævner Gu. københavnerbænken, citycyklen og Londons engelske havebænk. Måske skal der være retningslinjer for gadeinventar, således at byrummets særlige atmosfære, arkitektur og nydelse af kunst som en vandskulptur eller en smuk udsigt ikke spoleres af forretningers reklamer og mange forskellige slags caféborde og stole. Byrummets/pladsens belægning anses som en særlig form for inventar, som skal tilpasses rummets øvrige design og være af en god kvalitet. Vedrørende menneskers kvalitative behov fremhæver Gu. anerkendelse af borgernes mangfoldighed og deraf følgende forskellige behov og ønsker samt særpræg. Livsformsundersøgelser og undersøgelser af borgernes ønsker til byens/bydelens indretning er to forskellige kategorier af undersøgelser, og de kan med fordel kombineres. Livsformsundersøgelser er baseret på en sociologisk og antropologisk tilgang. Undersøgelser af borgernes konkrete ønsker stammer fra en kommerciel marketing tankegang. Gu. refererer konklusioner fra livsformsundersøgelsen i København i Københavnernes forventninger til det god byliv deler sig på 5 livsstilsformer, hvoraf hjemmelivsborgeren og karrierlivsborgeren tilsammen udgør ca % af borgerne. Det er grupper der forventes at komme til at spille centrale roller i Danmarks udvikling fra industrisamfund til videns- og netværkssamfund. De udsattes 11

13 borgeres gruppe udgør dog % af borgerne. Livsformsundersøgelsen kan bidrage med et grundlag for at forstå og anerkende borgernes forskellige behov. Til borgerne er der to slags tilbud, de kommercielle som et godt handelsliv, restauranter og caféer samt de immaterielle som kultur, leg og sport. Med henblik på at bevare byrummets/bydelens historiske og æstetiske kvaliteter har Gu. en klar prioritering. Det, der giver borgerne det bedste liv har 1. prioritet. Forbindelse til historien er en af grundpillerne for en god byudvikling, og det betyder ikke nødvendigvis videreførelse. Forbindelsen kan også skabes ved nye elementer, der spiller op til historien. Det er også vigtigt at kende historien for at finde stedets ånd Genius Loci, som er den særlige stemning, som hviler over et sted vanskeligt at gengive i ord, men som den, der vender tilbage til stedet, kender med det samme. Genius Loci eller stedets sjæl kan kommunikeres videre til andre gennem skabende kunstarter som musik, sang, film, skuespil, eventyr, billeder, kollager, arkitektur og skulpturer, men dertil kræves talent. Stedets sjæl eller ånd er et samlingspunkt, en slags koncentrat af et fælles værdigrundlag. Den er udgangspunkt for en by/bydels udvikling og for dens branding. For at designe/skabe et godt byrum er medinddragelse af borgerne i planlægning det allervigtigste element. For at realisere med succes er det en forudsætning, at borgerne føler medejerskab for det nye, så borgerinddragelse anbefales så tidligt som muligt. Det er vigtigt at se borgeren som en ressource, og at borgeren oplever dette. Der er forskel på at lytte og at engagere, men grænsen er hårfin. Åbenhed om beslutningsprocesser er vigtig jo mere borgeren engagere sig, des mere forventer de at være med til at bestemme. Som planlægger/designer behøver man ikke at være bange for kaos eller sammenstimlen, hvis man eksempelvis laver mange gode siddepladser i et byrum/på en plads. Borgerne bestemmer selv, hvor mange de vil være sammen med. Byrum skal møbleres med talent. Gu. anser professor Jan Gehl som en pionér på området at planlægge et godt byrum og anbefaler varmt hans bog Livet mellem husene, både som inspiration og som praktisk hjælp. City-Design modellen er en arbejdsmodel med 12 forskellige afgørende elementer, der skal fokuseres på i en byudviklingsproces. Byer er unikke og individuelle 12

14 punkterne/områderne skal ikke følges slavisk i en bestemt rækkefølge, men skal tilpasses den aktuelle by med dens individuelle borgere 23. Elementerne i City-Design er: Byens aktører - Borgerne, Erhvervene, Turisterne, Byens scene: - Byens sjæl og værdier, Byrummet, Byens tilbud, Infrastrukturen, Dialogen, Byens omdømme, Byens iscenesættelse Magtstruktur, Den strategiske udfordring, City Branding. Analyse Umberto Eco Et godt byrum, betragtet som et åbent værk i Ecos terminologi, skal ikke være fuldendt el. færdigt det skal overlade noget, en færdiggørelse til den besøgende eller betragteren. Åbne værker skaber nye kommunikative situationer ved at skabe en ny relation mellem kontemplation og brug af et værk. Det gælder i særlig grad for åbne værker i bevægelse, hvor kunstneren i værket har indlagt en eller flere opfordringer til at betragteren involvere sig i værket og færdiggør det, som eksempelvis en moderne vandskulptur eller en stenskulptur. På det generelle plan findes der fysisk færdige værker, som åbner op for tusindvis af forskellige tolkninger, som afhænger af den individuelle person. Musik er her et godt eksempel, men også indenfor arkitektur, skulptur og billedkunst er der åbne værker. Kvalitative behov hos beboere, erhvervsdrivende og turister/besøgende kan i forbindelse med at opholde sig i et byrum, der er skabt som et åbent værk, være at opleve en æstetisk gyldig form. Dvs. at byrummet kan ses og forstås under mange forskellige perspektiver med en rigdom af detaljer og genklange (ekkoer), uden at rummet mister sin identitet. I et byrum skabt som et åbent værk er der iboende muligheder for tusinde forskellige tolkninger. Tilbuddet fra den skabende kunstner er et værk, som den besøgende i rummet (fortolkeren) færdiggør ud fra hans/hendes personlige forudsætninger. Hvordan rummet fortolkes og afsluttes ved den udøvende kunstner ikke helt præcist, men han/hun ved, at det afsluttede færdige værk er hans/hendes og ikke en andens. Det afsluttede værk er kunstnerens form, selvom det måske er organiseret af en anden (fortolkeren) på en anden måde, som ikke fuldstændig kunne forudses. 23 Kilder: Steffen Gulmann: City-Design, s

15 Ecos essay handler ikke om bevarelse af historiske kvaliteter i en bydel. Der er ganske vist en historisk redegørelse om udviklingen fra middelalderens lukkede og entydige værker til nutidens kunst. Hele essayet handler om kvalitet og æstetik i åbne værker. I og med at byrum opfattes og skabes helt eller delvist som et åbent kunstværk, bliver der i høj grad taget hånd om bydelens æstetiske kvaliteter. Ifølge Eco kan det i forbindelse med at overveje/designe et byrum anbefales, at et byrum etableres som et åbent værk, eventuelt indeholdende elementer af åbne værker i bevægelse. Det er en kunstnerisk opgave at producere tilføjelser til verden, autonome former, som sammenkobles med de eksisterende og som udviser egne love samt et eget, personligt liv. Der er uendelige mange aspekter i det åbne værk. At det kan udføres mangfoldige gange, skyldes både værkets sammensatte natur og den person, som fortolker og fuldender værket ved æstetisk nydelse. Analyse Juul Et vellykket eller godt byrum er et rum som kan tilpasses varierende formål. Juul er inspireret af Ecos teori om åbne værker. Planlæggeren udstikker en ramme, som byrummets bruger selv er med til at udfylde og give betydning. Det at byrummets besøgende selv skal være aktiv skaber aktivitet, og på den måde kan et dødt byrum ændres til et levende byrum, hvor der kan være forskellige aktiviteter. Udover at byrummet skal være åbent, skal det også være robust og tilpasningsdygtigt, og det skal der tænkes på i planlægningsfasen. Byrummet kan også have forskellige funktioner om dagen og om aftenen. Funktionerne kan ligeledes være årstidsbestemte. Ved kvalitative aspekter kan nævnes at byen rummer mangfoldighed og byrum skal være mødesteder, der skaber indsigt og forståelse for det fremmede. Globaliseringen giver grundlag for en ny kulturel erfaring, og det skal planlæggeren tilgodese. I fremtiden bliver byrum mødested for en mere broget sammensat urban befolkning. Af overvejelser/redskaber for den der skal designe/skabe byrum foreslår Juul 5 forskellige strategier, som er udviklet i det tværfaglige byrumsprojekt, akupunktur, parallelitet, mnemoteknik, performativitet og områdestrategi. De er alle beskrevet mere uddybende i Byens Rum II - Det kendte i det fremmede Kilde: Helle Juul:Byens rum 2 det kendte i det fremmede, s

16 Diskussion Byrum en by eller en bydels fælles offentlige sted - skal tilgodese mennesker med vidt forskellige baggrund, erfaringer, alder, sociale forhold mv. Deraf følger at byrummet skal tilgodese mange forskellige behov fra fysisk træning, gå en tur, opleve andre mennesker i formelle eller uformelle kontakter til rekreative formål som hvile og leg. De 4 teoretikere peger alle på, at det er en kompleks sag at udforme et byrum. Der er mange områder at overveje - fra hvad byrummet kan tilbyde til rummets arkitektoniske, kunstneriske og æstetiske udformning samt de praktiske spørgsmål om eksempelvis en gå- og kørevenlig belægning samt byrummets inventar. Teoretikerne er enige om, at der skal være forskellige slags byrum. Gehl er optaget af, at der er plads og rum for at menneskers almene grundlæggende behov tilgodeses, eksempelvis ved udformning af siddepladser, hvor den besøgende kan sidde komfortabelt og måske også dyrke lidt socialt samvær. Gu. peger bl.a. på at tilbuddene skal være rigelige. I den praktiske udformning anbefaler han Gehl. Byrummet skal måske ikke være helt fuldendt. I Det åbne værks poetik peger Eco på de kvalitative aspekter ved ufuldendte værker, dvs. at modtageren/fortolkeren fuldender værket, når det nydes æstetisk eller sagt med andre ord, værket er først fuldendt, når det er recipieret af en kompetent modtager. I relation til det gode byrum, kan det udlægges på den måde, at byrummet i sin udformning skal overlade en læsning eller en tolkning til dem, der tager ophold i byrummet kort eller længe. Dette synspunkt bakker Juul op om. Alle er enige om, at mennesker er vidt forskellige, og at det er vigtigt at forstå og anerkende mangfoldigheden. Medinddragelsen af borgerne er en kompleks og særdeles vigtig sag. Gu peger på en bys/bydels sjæl, Genius Loci, og hvordan den kan indfanges. De øvrige teoretikere har ikke så meget med om et steds historiske kvaliteter i de tekster, jeg har læst. Måske ligger der implicit i Gehls tekster en opfordring til at passe på historiske og æstetiske kvaliteter, når han priser de gamle byer, hvor fællesrummene var rammer om samfundets vitale funktioner. Ecos tekst handler ikke om byudvikling, byplanlægning eller historie. De øvrige tre har listet forskellige kvalitetskriterier, huskepunkter eller strategier som en god hjælp for byplanlæggeren eller arkitekten. Så der er masser af inspiration til dem, der skal arbejde med konkrete byrum på et idémæssigt, fagligt eller konkret plan. 15

17 Konklusion Der er mange aspekter, overvejelser og beslutninger forbundet med at etablere et byrum. Der er også megen fagkundskab at støtte sig til. Gehl, Gulmann, Ecco og Juul giver lidt forskellige bud på, hvad det er, der skal vægtes, men der er ikke modstrid i deres anbefalinger. I relation til min problemformulering er det væsentligt at kende borgernes baggrund og behov. Det kan være lidt vanskeligt, når det handler om byrum i Carlsberg Byen, for hvem bliver de fremtidige beboere? Bliver det nogen af dem, der nu har deres arbejdsplads i Carlsberg Byen eller andre, som kommer hyppigt i bydelen, er det nemmere at involvere sig. Det er ikke fremmed for Carlsberg, som lige fra starten i 2006 har vægtet borgerinddragelse højt. At integrere historiske og æstetiske kvaliteter i Carlsberg Byen er ligeledes en del af Carlsbergs vision og også en tankegang som vinder genklang hos arkitekterne hos Entasis. Perspektivering Af de 2 byrum, jeg beskæftiger mig med bliver Bryggernes Plads den centrale plads, en slags bydelens torv. Den ligger midt i Carlsberg Byen. Af Vogts visualisering fremgår det, at pladsen bygningsmæssigt bliver indrammet af gamle, historiske industribygninger samt nye karréer. Der er således meget historisk i selve husene, og arkitekterne har også tænkt på, at sten i pladsens terassobelægning skal symbolisere jorden under Carlsberg. Det, at mønsteret i kuplerne på de moderne lygter ifølge visualiseringen mimer det pompøse kobbertag over porttårnet ude på Ny Carlsbergvej, er også en historisk og kulturel snor. Den planlagte vandskulptur kunne sagtens være et åbent værk i Ecos optik. Vandspejlinger af bygninger og himlen varierer. Lige nu ligger pladsen øde hen, men jeg kan se for mig en rigtig hyggelig plads med mange muligheder og masser af liv. J.C. Jacobsens have, som skal være park i den fremtidige Carlsberg By, er der som sagt endnu ikke konkrete planer for, heller ikke med hensyn til evt. afspærring af et område ved J.C. Jacobsens villa. Der er rigtig mange spændende muligheder for åbne værker, som sætter gang i fantasien. De hængende haver har også potentiale til en interessant og afvekslende beplantning. Allerede nu er der flere og flere som finder denne fredfyldte oase, men dog med en del trafikstøj fra Vigerslev Allé. Om haven også i fremtiden 16

18 bliver en oase for Carlsberg Byens beboere og besøgende, må tiden vise. På en af Entasis`s visualiseringer fra haven er der både nye og gamle huse. Den stigende urbanisering kan medfører at byrum igen bliver fællesskabets samlingspunkt til hverdag og fest. Norberg-Schulz skriver som afslutning i Genius Loci, at når en lokalitet opleves som meningsfuld for et menneske, bliver lokaliteten til et sted 25. Afrunding Udvikling/udformning af byrum er med den stigende urbanisering et område, hvor der sker rigtig meget i disse år. Nu er DAC igen aktuel med en udstilling om den byudvikling, der foregår i Køge 26. Der er selvfølgelig en forskel på at omdanne og udvikle det tidligere bryggeri på Carlsberg og Søndre Havn i Køge til nye bydele. Men de 2 projekter har det tilfælles, at det er tidligere industriområder, der får nye anvendelsesmuligheder og betydninger, samt det at fagfolk lytter til og anvender de fremtidige brugeres ønsker og visioner er i høj kurs. Måske kan dette bidrage til at fremtidige beboere og erhvervsdrivende i Carlsberg Byen og i Søndre Havn i Køge vil føle sig hjemme i deres bydel og udvikle en naturlig ansvarsfølelse for deres fælles byrum, som over tid bliver deres Genius Loci. 25 Christian Norberg-Schulz: Genius Loci, s I antologien Kultur-planer fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling, udgivet i 2008 fokuseres der på nutidige danske byudviklingsprojekter bl.a. også projektet i Køge, som foruden Søndre Havn også omfatter stationsområdet og Collstrupgrunden. 17

19 Summary of the project Development of a new town on the Carlsberg area in Valby, Denmark. The introduction deals with four topics: 1. The present transformation of the area from a brewery ( ) to a new town Carlsberg Byen, as a district of the community of Copenhagen. The development of Carlsberg Byen takes place as a co-operation between the present owner of the area - Carlsberg A/S Ejendomme (Carlsberg) - and the Danish architect company Entasis, who won the international architect competition for the area in Public space in a historic perspective from the Neolithic period until today. 3. Public spaces as a field for development for professionals and information for the public. 4. Human qualitative needs in an urbanized environment. The project deals with the present expectations to future public spaces in Carlsberg Byen. Two different types of public spaces have been selected: Bryggernes Plads (the center of the new town) and J.C. Jacobsens Have (a future parc area). The problem formulation: Which considerations and tools are relevant in developing and designing the future public spaces in Carlsberg Byen, so quality expectations from people, business and visitors are taken into consideration and at the same time ensuring that the historic and aesthetical qualities of the area remain an integrated part of the new town. From as well Carlsberg s visions and the up to date plans for Bryggernes Plads and J.C. Jacobsens Have the plans for the two public spaces are critical examined. Ideas and theories from the works of in particular Jan Gehl, Steffen Guldmann, Umberto Eco and Helle Juul have been applied in the analysis of the expectations to an urbanized environment of today. In the discussion, the ideas from the works have been compared with the up to date plans and visions. The conclusion is that an acceptable harmony exists between the ideas in the works mentioned and the visions of Carlsberg and the plans from Entasis. 18

20 Pensumliste Advice analyse for Københavns kommune, Københavnerlivsformer, Københavns kommune, økonomiforvaltningen, 8. kontor, Trykning: Schweitzer A/S, s s [ 7 ns ] Akademisk Arkitektforening (red.): Carlsberg Vores by Dommerbetænkning, Carlsberg A/S Ejendomme, København, maj 2007, s s s s [ 14½ ns ] Andersson, Stig L. og Martin Søberg: Nye byrum er god forretning, i: Byggeri nr.4/2005, s. 4-6 [ 3 ns ] Carlsberg A/S Ejendomme (red.): Vores by Carlsberg åben international idékonkurrence, Akademisk arkitektforening og Carlsberg A/S Ejendomme, København, 2006, s og s [ 11 ns ] Eco, Umberto: Det åbne værks poetik, i: J Dehs (red.): Æstetiske teorier, Syddansk Universitetsforlag, Odense 2003, s [ 24 ns ] Entasis tegnestue: Carlsberg vores by vore rum, København 2007 i: Kjeld Kjeldsen (red.): Fremtidens arkitektur er grøn, Louisiana, 2009, s.40 [ ½ ns ] Gehl, Jan: Byer for mennesker, Bogværket, København, 2010, 1. udgave, 1.oplag, s [ 149 ns ] Gehl, Jan: Livet mellem husene Udeaktiviteter og udemiljøer, Arkitektens forlag, København 2003, 5. udgave, 1.oplag, s [101 ns ] Gehl, Jan: Europas generobring i: Bjarne Schläger (red.): Bykultur et spørgsmål om stil, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, i kommission hos Arkitektens Forlag, København 2002, s [ 5 ns. ] Gehl, Jan m.fl.: Det nye byliv, Arkitektens forlag, København, 2006, 1. udgave, 1.oplag, s s s s [ 56½ ns. ] Gehl, Jan & Lars Gemsøe: Nye byrum, Arkitektens forlag, København, 2001, 2. udgave, 1. oplag, s s [ 12½ ns ] En engelsksproget 3. udgave fra 2006 har nøjagtig samme indhold. Gehl, Jan og Lars Gemzøe: Byens rum byens liv, Arkitektens Forlag og Kunstakademiets Forlag, København 1996, s s [ 8 ns ] Gemzøe, Lars: Byen - forudsigelig eller foruroligende, i: Bjarne Schläger (red.): Bykultur et spørgsmål om stil, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, i kommission hos Arkitektens Forlag, København 2002, s [ 2 ns ] 19