Den nye Sundhedsog Ældrepolitik

Transkript

1 Idékatalog Den nye Sundhedsog Ældrepolitik Idékataloget indeholder borgernes input til den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Idéerne er fremkommet via højskoledagen, de lokale folkehøjskoler og højskoleeftermiddagene. Tilbage til indholdsfortegnelsen

2 Indhold Den nye Sundheds- og Ældrepolitik Den nye Sundheds- og Ældrepolitik Sundhedsfremme, forebyggelse og mestring af eget liv Sundhedsfremme og forebyggelse Bevare, styrke og udvikle ressourcer Livskvalitet og livsindhold Innovation og velfærdsteknologi Frivillige og medborgerskab... 9 Involvering af borgere, pårørende, og frivillige Det sammenhængende borgerforløb Det nære sundhedsvæsen Hjemmeplejen Plejehjemsforebyggende tilbud Den palliative indsats Borgere med demens Plejeboliger og centre Samarbejde, dialog og kvalitet i mødet med borgeren Livskvalitet og livsindhold (forslag til nyt tema) Andre gode idéer Sundheds fremme, forebyggelse og mestring af eget liv Samarbejde, dialog og kvalitet i mødet med borgeren Frivillige og medborgerskab Det sammenhængende borgerforløb 3. maj Tilbage til indholdsfortegnelsen 3

3 1. Sundhedsfremme, forebyggelse og mestring af eget liv Sundhedsfremme og forebyggelse - Information og synlighed om mulighederne og aktiviteter på plejecentrene og i lokalområdet - Ansættelse af en ernæringsekspert. Konsulenten skal vejlede køkkenpersonalet på plejehjemmene i brug af sunde og ernæringsrige råmaterialer, og vejlede de private udbydere specielt i forbindelse med levering af mad til udeboende/visiterede ældre - Sundhedshuse og sundhedsklinikker decentralt - Tilbyde holdtræning til pensionister i kommunen, evt. med undervisning af en fysioterapeut i dagtimerne (mod betaling af mindre beløb) - Opfølgende besøg efter træning - Holdaktiviteter/holdtræning på GOR - Forebyggende motion til borgere over 80 år - Gode råd til avisen - Prisen ned på Idræt om dagen - Stille faciliteter til rådighed for frivillige tiltag mht. forebyggelse - Aktiviteter målrettet overvægtige - Øget indsats ift. alkoholmisbrug og forebyggelse heraf i hjemmene - Forløbsprogrammer til bariatri, rygning, alkohol mm.. - Aktiviteter i mindre grupper til f.eks. landmænd - Medicingennemgang af farmaceut - Obligatorisk ældregymnastik - Varmtvandsbassin - Tilbyde træning på 12 ugers hold til alle interesserede med varieret pulstræning med moderat intensitet - Folkesundhedspladser rundt om i kommunen - Øget tiltag omkring livsstilssygdomme - Åbne for lokale brugerstyrede aktiviteter igen. Kan have en aktivitetsleder med. - Foredragsaftner om kost og motion - Sundhedstjek af alle 60-årige og opfølgning - Mobile sundhedstjek - Tilbud til 65-årige om et forløb, hvor de kan få noget at vide om kost, motion, arbejdsstillinger mm. - Informationsmøder til alle på 50+ med oplysning om aldring, eget ansvar og kommunens ansvar - Flere sjove og inspirerende foredrag om sundhed og motion til borgere og medarbejdere - Lokale afdelinger af Sundhedshuset med nem tilgængelighed (ikke bussen) - Åbne for aftentræning for 79 (Servicelovens 79 giver mulighed for at søge støtte til forebyggende aktiviteter som f.eks. klub- og dagcenteraktiviteter) - Afholde borgermøder, hvor forventninger til det at klare sig selv/være aktiv længst muligt debatteres - Kursusforløb for personer over 65 med fokus på motion, kost, arbejdsteknik, socialt samvær mm. - Ergoterapeut i Sundhedshuset. Bevare, styrke og udvikle ressourcer - Etablere et rehabiliteringshus. Samle genoptræningscenter, hjælpemiddelafdeling, evt. talepædagog, og den nero-undervisning, der er sparet væk = synergi. Skal ligge centralt. Udstilling og information om Rehabiliteringssektionen og rådgivningstider. Udlejning, salg og udstilling af hjælpemidler, showroom til selvkøbshjælpemidler. Åbent hus - Altid træningstilbud og hjælpemidler før hjemmehjælp. Ingen overkompensation før evnen er afdækket - Mere vurdering af motivation og ressourcer (aktivitetsvurdering). Motivere borgere til hjælp til selvhjælp - Terapeutisk undersøgelsespakke (afdækning af ressourcer, pakke med træning, hjælpemidler) - Øget fokus på belysning hos ældre - Opret gruppe efter døgnophold fastholdelse i gode vaner - Rengørings-, madlavnings- og tøjvaskekurser for enlige ældre mænd - Samarbejde med Selvhjælp Silkeborg - Flere assistenttimer til træning - Balancetræning 4 Tilbage til indholdsfortegnelsen 5

4 - Ved pensionering indbydes til fælles træning - Udvide mestringsprojektet med undervisning af svagtseende/blinde i almindelige daglige opgaver (ADL), herunder madlavning, rengøring mm.. Svagtseende kan have glæde af mestringsindsats i SDL-modul af synskonsulent eller anden med det fokus. Fokus på det nedsatte syn og de risici og begrænsninger det medfører - De økonomisk bedst stillede kan måske selv betale tilskud til hjælpemidler - Mestringsambassadørere - Udbredning af mestringstanken til alt plejepersonale også til de private leverandører. Integrering af team mestring til alle terapeuter i lokalteams - Sikre bevarelsen af mobilitet gennem bevilling af hjælpemidler - Borgerne skal kunne købe hjælpemidler af kommunen - Øge kendskabet til hjælpemidler - Rehabiliteringssektionen skal være en aktiv part på Silkeborg Kommunes hjemmeside - Tilbud om daglig træning ved ergo- og fysioterapeut efter et sygdomsforløb med funktionsnedsættelse til følge - Træning i weekenden og eftermiddage på GOR - Fri adgang til fælles træning og aktiviteter - Genoptræning og vedligeholdelsestræning bør samles et centralt beliggende sted, f.eks. hvor Hjælpemiddelcentralen er i dag - Udvidelse af Rehabiliteringssektionen - Kort sagsbehandling ved ansøgning om f.eks. kropsbårne hjælpemidler - Mere hjemmetræning inden borgeren bliver for dårlig - Seance, plenum, socialt medie, hvor borgeren kan byde ind med egne idéer til, hvordan uafhængighed i hverdagen bevares - En kontaktperson/tovholder til borgere, der kommer i Rehabiliteringssektionen - Terapeuterne kan udbrede deres viden ved at udbrede deres arbejdstid - Lettere adgang til hjælpemidler. Det skal også gælde tekniske hjælpemidler - Dele køretøjer - Større viden om små hjælpemidler f.eks. turnersejl, der giver to frie hænder ved nedre hygiejne og bleskift - Flere hjælpemidler til at klare personlige ting, såsom at spise og klare den personlige hygiejne - Mere hverdagsrehabilitering og samarbejde mellem hjemmeplejen og terapeuter - Terapeuttimer i aftenvagt (efter kl. 15). Innovation og velfærdsteknologi - Informere borgerne om muligheden for at anskaffe sig velfærdsteknologiske hjælpemidler - Vindue og døråbnere - Nye toiletter med skyl - Fokus på væskeindtagelse (teknologisk væskearmbånd) - Sælen erstattes med en kat eller hund, f.eks. via en eksamensopgave på en teknologisk uddannelse - Den 100 % intelligente digitale bolig: adgang med fingertouch, energistyring, åbne vinduer, lys, tv-overvågning af gæster (sikkerhed ift. hjemmerøvere). Kommunen kan søge fonde og samarbejde med firmaer, der vil udvikle højteknologiske huse mm. - Udvikle og anvende robotter til huslige opgaver både ude og inde (komme i og af tøj, vask, madservicering, madklargøring, opvask, vasketunnel mm.) - Digitaliseret medicinering i hjemmet - IT-kommunikation via fingertouch skærm (instruktion om medicin, dagens mad, påmindelse om aktivitet) - Teknologi i TV: Sund mad, vitaminpiller og husk at lufte ud og drikke vand, automatisk godmorgen, når brugeren står op - kombineret med vejrudsigten - En multistyrepult (som remotekontrol eller mobiltelefon), der kan betjene dør/lås, lys overalt i huset, pc-skærme og kameraer, åbning af døre, kontakt til/fra hjemmehjælp, dagens vittighed) 6 Tilbage til indholdsfortegnelsen 7

5 - Mobiliserende hjælpemidler (vende sig selv, rejse sig, et hylster på alle funktioner, køremotor på loftlift) - Teknologi påmonteret kroppen, så en lammet person kan rejse sig med egen hjælp/komme op på el-køretøj - Træningshjælpemidler i hjemmet - fællesskab over tv-skærmen, Wii via tv-skærm, træningsprogram på tv-skærm, også til siddende gymnastik (Åbne seniormesterskaber i computerspil/wii) - Brug af nettet ift. kommunikation med familie, venner, læge, hjemmepleje, ansøgninger til kommunen, skat, indkøb af dagligvarer mm. - Computer og internet i alle boliger og på alle plejecentre. Alle har adgang til computerspil og lignende 2. Frivillige og medborgerskab Involvering af borgere, pårørende, og frivillige - Rammeaftaler vedr. snitflader mellem professionelle og frivillige - Beskrive indholdet af de aktiviteter som frivillige kan engageres i, fra besøgs- og motionsvenner til medarrangører af forskellige møder, fester, fællesspisning, udflugter, gåture, højtlæsning, selskab til film, indkøb, busture mm. - Igangsætte initiativer ift. rekruttering og kompetenceudvikling af flere frivillige - Arbejde anerkendende i det frivillige arbejde - Styrke samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer, herunder at synliggøre de frivillige tilbud - Udvikle samarbejdet med pårørende og gensidigt afstemme forventningerne til involveringen - Sikre god faglig sparring, information og evt. tilbud om kurser til de frivillige og det nære netværk - Mulighed for at kontakte egen læge med lyd og billede på - Telekufferter - medicin/træning - Individuel vurdering ift. robotanvendelse - Svage behøver døråbner/stifinder - Hjælpemidler som gør det lettere for borgeren at deltage i samfundslivet, f.eks. køretøjer og pc, som er let at betjene. 8 Tilbage til indholdsfortegnelsen 9

6 - Beboerråd/pårørenderåd/brugerråd kan erstattes af orienteringsmøder. Vigtigt at både den politisk valgte og Ældrerådets kontaktperson deltager - Aktivitetspersonale som koordinerende forbindelse til de frivillige - Motionsvenner gennem Idræt om dagen - Frivillige til undervisning i gymnastik - Samarbejde med og uddanne frivillige ift. aktiviteter og træning, Idræt om dagen mm. - Udbyg venneforeningerne ift. de opgaver som de kan varetage, såsom at arrangere terapien, underholdning, møder, udflugter, fester, gymnastik, højtlæsning, cykle, se film, rejser, lave mad, gåture, gudstjenester, besøgsvenner mm. - Organisering af aktiviteter, der kan drives af frivillige - Frivillige kan køre mere holdtræning, hvor terapeuten kan være katalysator - Frivillige med i alle kommunale tilbud - Flere frivillige/motionsvenner - Italesætte forventninger til familiens deltagelse i plejeopgaver, rengøring mm. - Årlig fest for frivillige alle slags med takketale af borgmester. Påskønnelse af indsatsen - Pårørende mere i spil hos ressourcesvage borgere - Nedsættelse af lokale initiativgrupper i lokalsamfundene - Frivillige kan hjælpe med KRAM-faktorerne - Frivillige til borgere med demens de skal klædes på - Nabohjælp - Frivillige skal ledes af frivillige - Etablering af et forum, hvor der kan snakkes med ligestillede - Personalet skal uddannes til at samarbejde med de frivillige - Personalet skal være opmærksomme på deres opførsel overfor de frivillige - Indtænk de frivillige i beslutninger -- Frivillighedsplatform på nettet f.eks. til at finde træningskammerater - Besøgsvenner i Ældresagen anvender et skema om regler for tavshedspligt, forventninger mm. - Kladdehæfte ved den enkelte beboer, hvad har vi lavet og oplevet - Lister med hvad plejecentrene gerne vil have de frivillige til at hjælpe med, og hvoraf forventningerne til de frivillige fremgår. - Åbenhed omkring prioriteringer, når der bliver endnu færre ressourcer at der kaldes på frivilligheden til specifikke opgaver 10 Tilbage til indholdsfortegnelsen 11

7 3. Det sammenhængende borgerforløb Det nære sundhedsvæsen - Oplyse de praktiserende læger om mulighed for kommunalt samarbejde - Bedre samarbejde mellem kommune og praktiserende læge ift. rehabiliteringstakten - Fælles medicinsystem sygehus/kommune - Samarbejde med alkoholcenter, Psykiatriens Hus og Hammel Neurocenter - Borger-koordinatorer - så borgeren kommer i centrum frem for kassetænkning - Bredere samarbejde mellem sektorer og fag. Gøre det tværfaglige/sektionelle samarbejde mere overskueligt - Adgang til alle oplysninger på tværs af sektioner f.eks. lægeoplysninger - Motion på recept, der kan nå borgerne, før de bliver for tunge samarbejde med praktiserende læge - Udvikle fælles IT-system, borger.dkløsning eller udvide IT-samarbejde mellem computersystemerne, sygehus, privatpraktiserende læge, behandlere mm. - Mere sygdomsbehandling i borgerens eget hjem ved udgående funktioner. Læge og sygehus behandler kun én sygdom ad gangen, men patienten har ofte flere - Videokonferencer, hvor sygehus, praktiserende læge, hjemmepleje, borger og evt. andre kan tale sammen - Patientsamtaler hos egen læge optages, og kan afspilles for de andre sundhedsaktører og pårørende - Kendt ansvar ved udskrivning - Forebyg indlæggelser (akutteam i kommunen, diagnoser kan skabe sygdom - pas på med at give diagnoser, kronikerforløb, hurtig diagnose) - Samarbejde mellem kommune og hospital om den gode udskrivelse udvides til andre hospitaler. Dele data og viden - Behandlingsplan skal følge patienten og skrives med det samme - Koordinerende møde omkring de enkelte borgerforløb - Sikring af opfølgende besøg efter udskrivelse og opfølgning i hjemmet - Udbyg akutteamet, så det kan varetage den akutte funktion, både hvad angår forebyggelse af indlæggelser, og tilrettelæggelse og håndtering af udskrivelser - At man kan henvise videre f.eks. senhjerneskadede til relevante tilbud Hjemmeplejen - Styrke og motivere hjemmeplejen til at arbejde rehabiliterende - Opfølgende hjemmebesøg 2 uger efter udskrivelse fra GOR (personale fra GOR) - Terapeuter fra lokalteams med ud i grupperne - Få hjemmeplejen opgraderet til at tænke i borgernes ressourcer frem for pleje - Brugerbetaling hos de velhavende ældre Plejehjemsforebyggende tilbud - Supplere tilbuddene i eget hjem med tilbud om aflastning, dagtilbud, aktiviteter mm.. - Sikre at der er et tilstrækkeligt tilbud af træning og midlertidige pladser - Oplysning om træningsmuligheder på plejecentrene mv. - Ens forudsætninger for aflastningspladser ift. basisinventar - Ved afslutning af træningsforløb skal der sørges for, at borgeren inddrages i andre sociale aktiviteter, hvor borgeren får rørt sig (evt. gå med et par gange, hvis der er behov for det) - Flere muligheder for træning f.eks. træningscenter Grauballelund, og længere åbningstider evt. med brugerbetaling 12 Tilbage til indholdsfortegnelsen 13

8 Den palliative indsats - Udvikle den palliative indsats - Sikre et koordineret og sammenhængende forløb på tværs af sektorerne for borgere med behov for en palliativ indsats - Fast vagt til døende - Mere uddannelse til plejere i den palliative indsats, ressourcer til sygeplejersker til at opgradere i plejegrupperne - Netværk for de pårørende til borgere med demens - Professionelt vikarkorps - Sikre en god støtte til pårørende til borgere med demens, herunder videreudvikle samtalegrupper (også om tabuer såsom seksualitet og kørekort), demenscaféer, lokale netværk, undervisning, aflastning, støttepersoner og frivillige aflastere til de pårørende -- Mere uddannelse indenfor palliation til basissygeplejerskerne - Supervision skal være en større del af den palliative indsats - Direkte tlf.nr. til egen læge for at undgå ventetid, når det handler om døende - Bedre ansvarsfordeling - Kontakt omkring udskrivelse bør gå udenom visitationen. Kontakt går direkte til sygeplejerske i distriktet Borgere med demens - Sikre gode aflastningsmuligheder for hjemmeboende borgere med demens - Boformer med plads til raske pårørende - Boformen skal tilpasses den enkelte, højst 8-10 personer - Muligheder i lokalområdet så borgere med demens kan blive i lokalområdet - Undervisning af pårørende - Aflastning og støttepersoner til de pårørende. Muligheder for fleksibel aflastning - Skovhuset i Bryrup og Karolinelundscenteret i Gjern som løsningsmodeller i lighed med de øvrige demensenheder i tilknytning til centrene - Aflastningspladser og daghjemstilbud i lokalområdet for hjemmeboende demente - Mindre restriktive visitationsregler så procentdelen af borgere med demens reduceres - Personalet bør have socialpædagogiske kompetencer. At takle svære og måske bizarre situationer kræver uddannelse - Tænk langsigtet med hensyn til placering af flere pladser til borgere med demens - Udvide aflastningsmulighederne for hjemmeboende - Særlig støtte til enlige hjemmeboende borgere med demens - Bedre og hurtigere tilbud til borgere med demens - Nødkald for pårørende til voldsomme demente - Udbrændte borgere med demens skal ud af demensafsnittene - Undervisning i hvordan man omgås borgere med demens - Aktiviteterne tilpasses de nye generationer f.eks. golf eller kajak - Muligheder for musikterapi og massage - Bedre oplysning om demens til borgere, herunder om hvad demens er, og hvordan det kan forebygges. Bryd tabuer gennem oplysning. Brug TV f.eks. serien Sommer - Inddrag gerne borgere med demens i madlavningen - Borgere med alkoholproblemer og alkoholdemens bør bo i et bofællesskab for alkoholikere, de bør ikke bo på plejecentrene - Kompetenceudvikling af medarbejderne inden for alkoholdemens 14 Tilbage til indholdsfortegnelsen 15

9 Plejeboliger og centre - Tilbyd et differentieret udbud af botilbud, som matcher borgernes efterspørgsel og behov - Byg fremtidige plejeboliger som Leve Bomiljøer, hvor borgeren har mulighed for på egne betingelser at leve et godt hverdagsliv - Sikre centerfunktioner på plejecentrene, som giver mulighed for fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter, og som er åbne for hjemmeboende såvel som beboerne på centrene - Koordinerende personale, som kan skabe et fælles liv sammen med de frivillige - Opmærksomhed på konsekvenserne af at mellemboligerne forsvinder; de beskyttede boliger, ældreboligerne ved plejehjemmene, Stiftelserne ved Åen mm. - Bedre boliger og plejecentre smart-home teknologi fra start - Flere åbne dagcentre - Fortsæt med at bygge 2 rums ældreboliger - Byg flere særlige demens afsnit/boliger og særlige afsnit/bygninger for de mere velfungerende ældre - I forbindelse med nybyggeri skal der tages miljøvenlige og energibesparende initiativer, såsom solenergi, byggematerialer etc. - Det nye Marienlund bør bygges, så der er skærmede afdelinger, beregnet for demente ældre, som ikke kan håndtere fællesskabet - Lav et storkøkken, som kan betjene demensafdelingerne, caféen og genoptræningscentret på Remstruplund - Lejlighedsstørrelse: 2 rums boliger på minimum 50 m 2 Inkl. fællesarealer max. 70 m 2. Prisleje: Max. kr inkl. varme og el. - Træningsslokaliteter på alle plejecentre - Afsæt f.eks kr. til en undersøgelse af plejeboligbehov. Spørg evt. Jobservice om lån af sygemeldt HK er. Vedkommende ansættes i 2-3 måneder, og ringer til/opsøger ældre, der står på spring til ældrebolig. Hermed fås et overblik over behov - I Leve- og Bomiljøer skal maden tilberedes på stedet af uddannet køkkenpersonale, allerhelst en ernæringsekspert for at sikre fagligheden og kvaliteten. Det er en selvfølge, at maden er fremstillet af friske råvarer, er veltilberedt, indbydende og appetitvækkende - Det er ikke problemfrit, at demente og ikke demente spiser sammen. Ældre- og Sundhedsudvalget bør se på denne problematik - Flere ældreboliger tæt knyttet til plejecentret i Kragelund ved Engesvangvej - Kragelund Plejecenter er ikke egnet til demensboliger for svært demente - Lille nem støvsuger som borgerne selv kan bruge på Remstruplund - De ældre i Kragelund bør kunne komme på plejehjemmet og spise eller evt. hente mad med hjem. Kan ældre i byen gå til hånde i køkkenet og hjælpe personalet med madlavningen og dermed fremme en madordning for andre i byen? - God indslusning. Det var en fin ide med en god indslusning som tanken var med Ballelund for 20 år siden, hvor der kom forholdsvis kvikke og raske ind i området omkring et plejecenter - Marienlund bør bygges i 4 etager, og dække Frydenslund området - Bofællesskaber. 16 Tilbage til indholdsfortegnelsen 17

10 4. Samarbejde, dialog og kvalitet i mødet med borgeren - Lyt til frontmedarbejderne og find ud af deres behov - Øge vejledning og undervisning til plejepersonalet ift. rehabilitering - Mindre dokumentation og administration mere borgertid. Forenkling af det administrative - Få specialfaglig bistand tilknyttet f.eks. psykolog, neuropsykolog, jurist, økonom mm.. - Udviklingsterapeuter både fysioterapeuter og ergoterapeuter - Bredere uddannelse til visitatorerne (sygeplejefaglig/terapeautfaglig) - Medarbejdermotion i arbejdstiden - Mere oplysning til medarbejderne om kost til småtspisende - Sosu-ansatte på mestringskursus a la forflytningsundervisning - Borgerservicemedarbejdere klædes på til at guide borgere igennem til Træningssektionen - Specialisere og uddelegere terapeutens arbejdsopgaver. Alle behøver ikke at lave det samme - Investere i teknologi for at udvikle en bedre arbejdsplads for personale frigive gemte ressourcer - Flere midler til kurser, så den nyeste faglige viden sikres i alle faggrupper - Hvis ikke personalet har den fornødne ekspertise/viden, må det vurderes om man skal købe den nødvendige specialviden ved læger, kirurger mm. - Mere synlig ledelse. Lederfunktionen på plejehjemmene bør gennemgå et større eftersyn og fornyelse - At være med fremme i udvikling, vidensdeling og projekter både internt og eksternt - Flere aktiviteter ud af huset/remstruplund eftermiddage - Lettere adgang for personale til massage og kiropraktor - Elevnetværk - Mere fleksibilitet ift. vagter og skæve arbejdstider. Vagtbyrde begrænses. Faste natteog aftenvagter. Medarbejderindflydelse ift. tjenesteplanlægning - E-learning - Sikre muligheder for personlig udvikling, uddannelse, kompetencer, efteruddannelse og faglighed. Betale efteruddannelse til alle medarbejdere 14 dage om året - Arbejde med frihed og ansvar - Sikre at aftalestof overholdes og være vidende om, hvad der er tilladt, og hvad der er lige over kanten (medindflydelse) - At skabe en kultur, hvor der fokuseres på muligheder og løsninger frem for begrænsninger - At medarbejdere og ledere kærer sig om hinanden, og at der sikres et godt kollegialt fællesskab - Månedens medarbejder. Den enkelte medarbejder har mulighed for at smide en positiv kommentar om en anden medarbejder, dermed får man fokus på anerkendelse - Ledelsen skal være uddannet i konflikthåndtering og sparring. Mulighed for god lederuddannelse og efteruddannelse - Faste informationsmøder og dialog med medarbejderne - Rammer for at MED-systemet fungerer - Økonomisk mulighed for at hjælpe syge tilbage til arbejdspladsen - God oplæring af nyansatte - Undgå mange forskellige hjælpere. 18 Tilbage til indholdsfortegnelsen 19

11 5. Livskvalitet og livsindhold (forslag til nyt tema) - Fokus på dét at give og bevare de ældres livsindhold, da det er en vigtig del af livskvaliteten, med alt hvad det betyder for psykisk sundhed, velvære og værdighed - Gymnastik, håndarbejde og underholdning er gode initiativer men også fællessang, oplæsning, gudstjeneste og samtale om erindringer kan indgå og her kan de frivillige inddrages - Betydningen af de ældres lokale netværk af bekendte, naboer og venner (udover pårørende og frivillige). Hvordan bevares forholdet til netværket og nærheden i lokalområdet, når de ældre flytter i ældrebolig, på plejehjem mm. Det gælder også demente, som ofte flyttes til særlige bosteder - Bevare og styrke gode aktivitetsmuligheder i lokalområderne - Skabe aktivitetssteder, som styres af borgeren, men som også har kommunalfaglig tilknytning til hele kommunen - Flere attraktive væresteder for forskellige målgrupper f.eks. psykisk syge - Diagnoserelaterede caféer - Sammensatte grupper på tværs af alder ift. sociale aktiviteter f.eks. sammen med børn og voksne handicappede - Fester på plejecentrene, hvor der kommer gæster udefra - Oprette netværk ift. sociale, kulturelle og fysiske aktiviteter - Pensionistforeningen bør prøve at lavet et fællesskab for pensionister, der ikke selv tænker på at komme af sted - Giv alle svage ældre mulighed for frisk luft hver dag - SSP for ældre (opsøgende arbejde) for at afhjælpe ensomhed - Støtte til at komme ud og spise sammen med andre og være med til indkøb. 20 Tilbage til indholdsfortegnelsen 21

12 6. Andre gode idéer - Bedre information på hjemmesiden - Flere busafgange med lave busser - Flere udendørs træningsaktiviteter rundt i byen (udnytte naturens faciliteter og bearbejde det lidt) - Mad for udeboende. Der bør være større valgmuligheder. Udbringning fra Rosengårdcentret, Føtex, Kvickly, Remstruplund, evt. plejehjem med køkkenfaciliteter Hvis der f.eks. i Fårvang er 10 ældre, som er visiteret til madudbringning, så kunne plejehjemmet i Fårvang lave maden - Lokal visitering. Det er upraktisk, hvis de pårørende skal involveres i de ældres liv, at de bliver visiteret til et plejehjem i den modsatte ende af byen - Evaluering af plejehjemmet i Kragelund - Brug de tre områder i kommunen til at afprøve forskellige modeller: - Kan man undvære de mange computere og til gengæld få mere arbejdstid. Der er spildtid i hjemmeplejen - Mere tillid til hjemmehjælperne (dvs. mindre kontrol og evaluering) kan medføre forbedringer eller forringelser. - At bruge nogle af de gamle kommuners kulturer imod hinanden i områderne, altså i konkurrence. Måske var det en ide at lade de tre områder være meget forskellige - Telefonkæde - TV, playstation, wii mm. drevet af motionscykler i SFO mm. Forebyggelse i tidlig alder - Steptrænere i borgerservice reducere antal stole - Undervisning og aktiviteter for yngre senhjerneskadede - Gør kommunens profil mere synlig - hvad vil vi? - Mere kommunal net-baseret spørge-jørgen funktion, (net-borgerservice ift. sund levevis og lokale tilbud) - Bedre infrastruktur, flere stier, gode fortove, cykelstier - Skærm i borgerservice bruges til info om tilbud, træning mm. - Portal med oversigt over netværk, aktiviteter, tilbud fra borger til borger (motion, evner mm.) - Forgængerovergang ved Brugsen på Engesvangvej - Tiltag vedr. ældres færdsel i trafikken, herunder huller i vejen, hullede og ujævne fortove, isbelagte veje og fortove. Brug mere sand end salt - Formulering i breve er vigtig. Der skal skrives i et venligt og imødekommende sprog - Flere sekretærer som kan aflaste ift. administrative opgaver og dokumentation Plejepersonalet kan bruge diktafon til at give oplysninger til borgers journal, og slippe for at bruge tid på at skrive - Tilkøb af ekstra ydelser/supplerende hjælp på plejecentrene f.eks. rengøring - Èn person til at betjene personløftere - Flyt administrationen ud fra plejecentrene. 22 Tilbage til indholdsfortegnelsen 23

13 24 Layout og tryk: S&O