Middelfart Kommune. Børnehaven Stribgårdvej

Transkript

1 Middelfart Kommune Børnehaven Stribgårdvej Pædagogiske læreplaner 2008

2 Pædagogisk læreplaner Baggrund Den efterfølgende pædagogiske læreplan for Børnehaven Stribgårdvej er udarbejdet i 1. kvartal af 2005 med det formål at leve op til kravet om temaer og mål fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender samt et i Middelfart Kommune udarbejdet læringssyn. Den pædagogiske læreplan vil indgå som en overordnet ramme, i vores allerede eksisterende pædagogiske praksis. Yderligere oplysninger om ministeriets Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner kan hentes på: Læringssyn i dagtilbudene i Middelfart Kommune De pædagogiske læreplaner bygger på de traditioner og rutiner der findes inden for dagtilbudsområdet, med lovforslaget lægges der op til, at dagtilbudene skal arbejde mere systematisk og målrettet med udvikling af børnenes færdigheder og kompetencer. Når man på dagtilbudsområdet arbejder med færdigheder og kompetencer sker det ofte i hverdagen og ikke i strukturerede indlæringsforløb. Dette ønsker arbejdsgruppen fastholdt som noget meget værdifuldt for læringskulturen på området. Der er tradition for at fokusere på alle barnets potentialer og kompetencer, dette skal ligeledes fastholdes. Der skal tages udgangspunkt i det enkelte barns individuelle forudsætninger og de forventninger og krav, som barnet møder i sin opvækst. Hensynet til det enkelte barn skal vægtes på lige fod med hensynet til fællesskabet. Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af, i et tæt samarbejde med børnenes forældre. Læringen kan både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og stimulering. Det betyder at: Læring tager udgangspunkt i det enkelte barn og i børnegruppen og det enkelte barns parathed til læring. Læring sker i samspil med børn og voksen. Læring sker også i hverdagens rutiner og i legen og børnenes eksperimentering med livet. De voksne (forældrene og det pædagogiske personale) har ansvar for barnets læring. Læring er mere og andet end færdigheder. Læring er også dannelse. Læring også er at lære barnet at lære, eller ikke at hæmme barnets trang til læring. Læring i et dagtilbud er uden eksamen og karakterer. 2

3 Dette stiller krav til det enkelte dagtilbuds pædagogiske læringsmiljø, som bør være præget af: Ro, god tid, glæde, sjov, liv. Barnet i midten af de voksnes varme og omsorg. Tydelige og engagerede voksne Inspirerende fysiske rammer, inde som ud. Harmoni mellem dagtilbudene og skolen. Vi ser børn som hele mennesker, hver med deres unikke tilgang til livet og deres eget personlige udtryk. Dagligdagen bygger på en dialog mellem voksne og børn, hvor børnene er aktive og har medindflydelse. Vi forstår børns udvikling som en helhed, hvor intellekt, følelser, sociale og kropslige færdigheder spiller sammen i et samspil, og hvor det er de voksnes rolle at yde omsorg og skabe muligheder for udfoldelse. Vi vægter børns personlige og sociale udvikling højt. Det er vigtigt, at barnet kan lide sig selv, evner at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber. I børnehaven foregår ofte en masse aktiviteter på èn og samme tid i respekt for, at børn ikke er en homogen flok, men har behov for både at lege sammen og hver især fordybe sig i forskellige interesser. Samarbejdet mellem forældre og personale skal være tæt, både i det daglige, når barnet afleveres og hentes, ved forældremøder og i forældrebestyrelser. Vi skal have en helt særlig opmærksomhed på de børn, der af en eller anden grund har det sværere end de andre og i fornødent omfang inddrage andre instanser. Dette er en del af den forebyggende/rettidige indsats i forhold til børn med særlige problemstillinger. Jf. Børns signaler. Trylleri med bogstaver og tal 3

4 Barnets alsidige personlighedsudvikling Barnets personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Barnet bør derfor tilbydes mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer Det betyder at: De voksne engagerer sig i barnet/børnene med nærvær, omsorg så barnets selvværd styrkes De voksne er hjælpere for de drømme og ønsker barnet/børnene har Barnet/børnene oplever sig selv som afholdte og værdsatte. Barnet føler sig som en del af et fællesskab Barnet skal lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre, både børn og voksne Barnet gør sine egne erfaringer og bearbejder disse Barnet gør erfaringer med andre og bearbejder disse i fællesskabet Nærværende og engagerede voksne inden for ovenstående Sociale kompetencer Barnet skal anerkendes og respekteres som den person, det er, og barnet skal opleve at høre til i den verden barnet færdes i og tilhører. Barnet skal opleve tryghed og tillid i sine relationer til både voksne og andre børn i børnehaven uden mobning og drillerier. Barnet skal inddrages og opmuntres til at være aktiv deltager i fællesskabet. Det skal lære at samarbejde med andre og deltage i de demokratiske/fælles beslutningsprocesser. Barnet skal lære at acceptere en vis form for struktur i dagligdagen Det betyder at: Barnet/børnene er medbestemmende om, hvad det/de vil lave inden for nogle fastlagte rammer Barnet/børnene er medbestemmende om, hvem det/de vil være sammen med Barnet/børnene skal lære at vente på, det bliver deres tur, til et eller andet Barnet/børnene skal lære at acceptere: Ikke alt kan lade sig gøre. Er et stykke legetøj eller et legested optaget, kan du ikke umiddelbart få ret til at benytte dette. Hvis barnet ikke kan få opfyldt ønsker/behov skal barnet lære at være aktiv deltager - sammen med den voksne i at finde andre muligheder/løsninger i de ønsker/behov barnet måtte have Barnet skal lære at se muligheder i de tilbud og den strukturering af hverdagen som de voksne 4

5 opstiller Barnet skal lære at acceptere: Ikke alt kan lade sig gøre. Er et stykke legetøj eller et legested optaget, kan du ikke umiddelbart få ret til at benytte dette. Sprog Barnet skal have en alsidig sprogstimulering. Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnesprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer vi benytter os af i dagligdagen. Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog gennem dagligdags aktiviteter i et samspil med andre børn og voksne Barnet skal udfordres til sproglig aktivitet på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler Barnet skal have mulighed for at fordybe sig i leg med jævnaldrende Barnet skal have opmærksomme, nærværende voksne, der taler, lytter, spørger ind til barnet Barnet skal have mulighed for at lege med sprogets forskellige udtryksformer Det betyder at barnet får mulighed for at: Lære rim og remser Deltage aktivt i samlinger Får læst historie Lære at modtage fælles besked Kigge i bøger Deltage i sang, musik og rytmiske lege Få udvidet sin forståelse/begrebsverden så som: o Eget navn, dato på egen fødselsdag, hjemmets adresse, familiens navne, næmeste families navne o Navne på kropsdele o Dyrenavne o Farver o Tegn, symboler, tal, bogstaver o Dramaprojekter o Computer Arbejde med tegn, symboler, tal og bogstaver samt legeskrivning 5

6 Krop og bevægelse Barnet skal opleve glæde ved, accept af og forståelse for sin egen krop og opleve glæden ved at bruge sin krop og sine sanser Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke og udholdenhed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I og uden for børnehaven er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer skal børnene have mulighed for at bruge og stimulere sanseverdenen. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet Det betyder at: Barnet får en veludviklet grovmotorik ved at: o Løbe, klatre, hoppe, trille, kravle, gynge Barnet udfordres i forskellige bevægelsesmiljøer som: o Leg i naturen o Leg i de forskellige muligheder årstiderne giver Barnet får en god kropsbevidsthed som o Hvor er de forskellige kropsdele o Kende sine egne grænser Barnet bliver selvhjulpen med f.eks. o af og påklædning Barnet får en velstimuleret sansemotorik ved hjælp af: o Forskellige materialer o Forskellige redskaber Barnet får en veludviklet finmotorik ved hjælp af: o Forskellige redskaber o Forskellige materialer o Forskellige finmotoriske øvelser som o Gribe og kaste med bolde Barnet får en veludviklet grovmotorik ved at: o Løbe, klatre, hoppe, trille, kravle, gynge 6

7 Naturen og naturoplevelser Børnehaven råder over en rimelig legeplads og et dejligt uderum ved Brændeskovvejen. Vi bor tæt ved skov, strand og andre legepladser. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både krop og sjæl. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre børn spillerum, og børnene udfordres på mange fronter både kropsligt og mentalt. Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur mennesker lever i og har ansvar for Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at lege og være i naturen samt udvikle respekt for natur og miljø. Barnet skal have mulighed for at lære naturen at kende med alle sine sanser og opleve den som kilde til rum for leg. Dette betyder at børn skal have mulighed for: At få kendskab til naturens almindelige kryb, dyr og planter At opleve naturen som et rum til udfoldelse med bl.a. o Bål, klatre i træer, lege i årstidens vejr o Bygge, skabe, være kreativ ved hjælp af forskellige naturmaterialer At opleve naturen som et rum til: o Fordybelse, fantasi o Til at forstå naturen, til at værne om den At opleve sammenhænge i naturen som: o Skiftende årstider o Livets gang 7

8 At få kendskab til kryb, andre dyr og planter Kulturelle udtryksformer og værdier Barnet skal have mulighed for at afprøve/udtrykke sig gennem et bredt spektrum af kulturelle tilbud og udtryksformer. Barnet skal have mulighed for oplevelser forskellige former for kunst og kultur for at få inspiration til selv at lege, omforme eksperimentere med de indtryk, de møder. Barnet skal have mulighed for at udvikle selvtillid og dannelse gennem forskellige kulturelle tilbud i og uden for børnehaven Dette betyder at barnet får mulighed for: At stifte bekendtskab med forskellige musiske udtryksformer At stifte bekendtskab med drama/teater At stifte bekendtskab med forskellige materialer til kreative aktiviteter som billedkunst osv. At stifte bekendtskab med andre kulturer og kulturformer Drama/teater/musik i dagligdagen/musikalsk legestue, sommerforestilling og børnehavens julefest Støj i børnehaven Børnehaven har gennem flere år arbejdet med at lave støj om til almindelig dagligdags uro, hvor både børn og ansatte kan trives uden at blive stresset pga. støj. Ved et højt støjniveau i dagligdagen bliver øret provokeret og kan med tiden give hørenedsættelse. Koncentrationsevnen bliver sat på prøve. Tålmodighedstærsklen mindskes. Alt dette gælder både børn og ansatte. Hvad vi har gjort generelt for at mindske støjen 8

9 Børnehaven har fået foretaget Akustikmåling og samtidig hermed en lysmåling. Alt mekanisk legetøj ud af børnehaven Tæpper på gulvene i legeområder Linoleumsborde Minus brug af klaver, hvor der ikke afholdes musikalsk legestue Minus brug af trommer, hvor der ikke afholdes musikalsk legestue Minus brug af cd-afspiller/radio som baggrundsstøj Lukke dørene til alrummet for at undgå trafik mellem stuerne En gruppe ude af huset i perioder ugens midterste dage undtagen november og december Arbejde med nedsættelse af støjen generelt i hele huset Børn med særlige behov Børn med særlige behov er flere ting. Udgangspunktet er, at barnet af en eller anden årsag ikke trives i børnehaven eller har specielle vanskeligheder, der kræver en indsats. Det kan være på det sproglige område, den motoriske udvikling, ikke trives sammen med andre børn, er langt forud for andre børn i børnehaven osv. Handleplan inden for alle områder Barnet tages op til vurdering til personalemøde Der laves en vurdering af problemet. Hvor stort er problemet? Kan vi selv gøre noget i 1. omgang? Forældre indkaldes til en samtale om problemet Der laves en handleplan sammen med forældre og involverede pædagoger. o Hvad kan/skal børnehaven umiddelbart gøre i 1. omgang? o Hvad kan/skal forældrene gøre i 1. omgang? Der aftales en prøvetid, som oftest 3 mdr. Ny samtale med forældre og de involverede pædagoger o Sker der en udvikling, som er tilfredsstillende for alle parter? Hvis aftales ny handleplan sammen med forældre og personalet Hvis ikke aftales med forældre hvilke eksterne instanser vi kan gøre brug af så som talepædagog, fysioterapeuterne, psykologer. Hvis forældrene og personale i fællesskab ikke kan finde en løsning - i forbindelse med ovenstående - indkaldes til et tværfagligt møde, hvor deltagerne er forældre, de involverede pædagoger, lederen, involverede parter fra Middelfart Kommune. Dokumentation på handlemål/fokusområder skal ske via billeder, små skriftlige informationer i dagligdagen. Her benyttes gruppernes tavler. Det skriftlige materiale gemmes i en dertil lavet logbog. Billeder gemmes på cd rom. Dokumentation tages op til bestyrelsesmøder. 9