fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS EU-POLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS EU-POLITIK"

Transkript

1 fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS EU-POLITIK

2

3 Forord Dansk Erhvervs mål med denne publikation er at give vores bud på en fremtidsrettet politik for EU-samarbejdet. Dansk Erhvervs ønsker et mere fokuseret og slankere EU, end det vi kender i dag. Kun gennem reformer, der fører til et mere velfungerende EU, kan Danmarks langsigtede fulde deltagelse i EU sikres vel at mærke et stærkt og solidt EU, som en central international spiller på verdensmarkedet. Danmark er som en lille åben økonomi stærkt afhængig af fri og uhindret samhandel med omverdenen, og det er derfor i klar dansk interesse at være med i kernen af det europæiske samarbejde. De danske EU-forbehold har negative konsekvenser for dansk økonomi og vores position i EU-samarbejdet og bør derfor afskaffes, så hurtigt som omstændighederne tillader det. Dansk Erhverv arbejder dagligt for at forbedre konkurrencekraften hos vores medlemmer. Det indebærer bl.a., at Danmark skal have uhindret adgang til så mange og så store markeder som muligt. Derfor er et stærkt europæisk indre marked essentielt for Dansk Erhvervs medlemmer. Meget er sket, siden man i midten af 80 erne lancerede planerne for EU s indre marked. EU og Europa har været igennem en rivende udvikling: genforeningen, nordlig- og centraleuropæisk udvidelse, østudvidelsen, traktatændringer, tilblivelsen af fællesvalutaen med en tilhørende centralbank, institutionelle reformer, gode og senest svære økonomiske tider samt utallige andre begivenheder. I Danmark har vi historisk haft en stor EU-modstand, men også i flere EU-kernelande er der nu betydelig modstand mod yderligere integration. Det er ærgerligt, for på en række punkter er der brug for, at samarbejdet styrkes yderligere gennem integration. Da Holland og Frankrig med henholdsvis 61 pct. og 55 pct. tilbage i 2005 afviste Forfatningstraktaten, blev denne EU-skepsis for alvor udstillet. I de seneste fem år, hvor EU ofte har fået skylden for den økonomiske krise, er det ikke alene i Storbritannien, at man ifølge flere meningsmålinger finder et flertal af vælgere, der ville stemme for en udtrædelse af hele EU-samarbejdet. Det gælder ifølge nogle målinger eksempelvis også i Sverige. På den baggrund er der grundlag for selvransagelse hvad angår det europæiske projekt: Hvad det er for et EU, vi har i dag, og hvilket EU har vi brug for i fremtiden? Vi vil med denne publikation give vores bud på en politisk ramme for EU-samarbejdet. Vi vil åbent og ærligt skitsere vores bud på, hvad der skal til, for at dansk erhvervsliv i fremtiden kan nyde godt af verdens største fællesmarked som et reelt hjemmemarked for dansk erhvervsliv. Christian T. Ingemann Direktør dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 3

4 Forord 3 Indledning 6 Erhvervslivets vilkår 8 Generelle forudsætninger for et sundt erhvervsklima 8 Skat, arbejdsmiljø og arbejdsmarkedsregulering 10 Skatteområdet 10 Arbejdsmiljøregulering og HR 11 Arbejdsmarkedsregulering 12 Det indre marked et hjemmemarked i Fire generelle udfordringer for det indre marked som hjemmemarked 14 Manglende gensidig anerkendelse koster 14 Nationale særregler fragmenterer markedet 14 Uensartet implementering skader det indre marked 16 Håndhævelsen er ofte nøglen 16 Miljøregulering 18 Produktregulering 19 Fødevareregulering 20 Forbrugerlovgivning 22 Standardisering 23 Immaterielle rettigheder 23 Offentlige udbud 24 Transport 25 Tjenesteydelser 27 Information og gennemsigtighed 28 Den digitale økonomi 28 Data er råstof for innovation 29 Tiltrækning af arbejdskraft 30 Forskning og uddannelse den femte frihed for viden 31 4 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

5 Regionalt udsyn skaber global konkurrenceevne 33 Fælles front på verdensmarkedet 34 Schengen fordi mobilitet skaber merværdi 35 Retsforbeholdet 36 ØMU en og euroen 38 Institutionelle reformer, der forbedrer lovkvaliteten 40 Beslutningsproceduren bedre konsekvensforståelse 42 Kommissionen nye mål for succes 43 Danmark i EU maksimal indflydelse 44 Domstolen 45 Et slankere EU! 46 Fremtidens EU et realistisk bud 48 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 5

6 Indledning Dansk Erhverv har en klar vision for EU: I 2030 skal EU s indre marked fungere som et reelt hjemmemarked for danske virksomheder. For at opnå dette mål er det nødvendigt med en række grundlæggende reformer af EU. Danmark skal i 2030 være med i kernen af EU samarbejdet, men det bør være et EU, der ser anderledes ud end i dag, og et EU, der eksisterer i erkendelsen af de naturlige og positivt konkurrencefordrende forskelle mellem landene. Vi vil i denne publikation forsøge at klarlægge, hvad dette betyder i praksis. Hvilke ændringer af EU-samarbejdet skal der gennemføres, for at det indre marked kommer til at fungere så gnidningsfrit, at virksomhederne reelt betragter EU-området som et hjemmemarked, hvor eksport og etablering er præget af gennemskuelighed og ensartede regler? Dansk Erhvervs europapolitiske udgangspunkt er, at EU-lovgivning er dansk lovgivning. Skellet mellem EU-lovgivning og dansk lovgivning giver muligvis mening for embedsfolk, politikere, og akademikere. For danske virksomheder er det et skel, der ikke eksisterer. Lovgivningen styrer deres virksomhed og hverdag uanset oprindelse. Det er den realitet, Dansk Erhverv forholder sig til og agerer ud fra. På den måde bliver EU-politik til indenrigspolitik. Derfor skal der stilles samme overordnede krav til EU-lovgivning og politik, som vi ønsker at se for dansk lovgivning og politik. I dag er de fastlagte grundprincipper for tilblivelsen af EU-lovgivning nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. 1 For Dansk Erhverv er proportionalitetsprincippet et princip, som bør gennemsyre al regulering uagtet oprindelse. Nærhedsprincippet er dertil med til at sikre, at lovgivningen finder sted, hvor den så at sige hører hjemme. Imidlertid er nærhedsprincippet blevet et princip, som bruges og fortolkes så forskelligt, at det delvist er blevet sat ud af kraft. For megen EU-lovgivning har ikke haft princippets ånd med sig (eksempelvis forslaget om kvindekvoter). Dansk Erhverv ønsker, at der fra politisk hold anlægges et langsigtet perspektiv, og at enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om udvikling og vækst. Derfor mener Dansk Erhverv, at udviklingen af det europæiske samarbejde i almindelighed skal ske ud fra et klart defineret princip om merværdiskabelse et krav, vi heller ikke er blege for at stille til nationale lovgivere. Merværdi kan eksempelvis opstå, når man sikrer ens forbrugerrettigheder i hele EU. Det medfører langt lavere omkostninger og mindre administrativt bøvl for virksomheder, der vil sælge i hele EU, hvilket kommer forbrugerne til glæde gennem lavere priser. 6 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

7 Det indre marked bygger på de fire grundlæggende friheder: arbejdskraftens, varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens frie bevægelighed. Dertil taler man nu om den femte frihed for viden. De grundlæggende friheder er for Dansk Erhverv et urokkeligt fundament for fremtidens EU. Uden disse byggesten er der intet indre marked, og der vil ikke kunne opbygges et europæisk hjemmemarked. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at frihederne netop betyder frihed og ikke tvang, og at friheder kan udøves på mange niveauer. For at sikre disse friheder skal der med andre ord rettes langt mere opmærksomhed mod det, der skal til for at øge værdiskabelsen. I begrebet merværdiskabelse er også indbygget styrkelsen af virksomhedernes konkurrenceevne. I nogle tilfælde vil konkurrenceevnen styrkes bedst nationalt ved en sund konkurrence mellem medlemsstater, lige som danske regioner og kommuner konkurrerer indbyrdes. I andre tilfælde vil den styrkes bedst på europæisk eller globalt plan. Hvor der allerede findes globale standarder eller regulering, må EU ikke falde tilbage til regionale særregler eller regional protektionisme. Hvor der er mulighed for global frihandel uden toldmure og andre hindringer, skal dette ubetinget foretrækkes frem for EU-regler. EU er altså ikke et mål i sig selv, men et middel til at nå det globale niveau. Med en stærk konkurrenceevne i bagagen, skal EU være en region, der kan slå med taktstokken internationalt til gavn for danske virksomheder og dansk vækst. Dansk Erhverv ønsker, at der fra politisk hold anlægges et langsigtet perspektiv, og at enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om udvikling og vækst. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 7

8 Erhvervslivets vilkår EU-regulering har enorm betydning for danske virksomheder. Imidlertid er det ikke kun i den specifikke detailregulering, at man skal være opmærksom på de EU-retlige aspekter. Det gælder også i de mere overordnede diskussioner om virksomhedernes generelle rammevilkår. Gode rammevilkår er eksempelvis befordrende for både innovation, udvikling og sund konkurrence alle til gavn for både samfundet og samfundsøkonomien. Ved udformningen af erhvervsvilkårene i EU er det derfor væsentligt, at der er en åben tilgang, så nye erhverv og forretningsmodeller kan få lejlighed til at opstå og udfolde sig. I mange år har hensynet til de traditionelle erhverv ellers været en grundpille i udformningen af erhvervspolitikken i EU. I lyset af merværdiprincippet vil det ellers være oplagt at indrette erhvervspolitikken således, at fokus ikke kun er på de traditionelle politiske indsatsområder, men i højere grad på at skabe gode vækstbetingelser for alle de erhverv, som skaber den største værditilvækst. Generelle forudsætninger for et sundt erhvervsklima Denne nye tilgang til erhvervspolitikken vil have betydning på en lang række områder, herunder eksempelvis et krav om sektorneutralitet og opgør med konkurrenceforvridende støtteordninger, en effektiv konkurrencelovgivning, sikring af etableringsretten, sikring af selvstændighedskultur og gode forhold for SMV er, fokus på viden også om servicesektoren og et opgør med administrative byrder. Sektorneutralitet mellem erhvervslivets forskellige sektorer i forbindelse med for eksempel støtteordninger skal til for at sikre en harmonisk udvikling i erhvervslivet. Der bør ikke være undtagelser og særordninger, såsom landbrugspolitikken, der tager sigte på at beskytte bestemte brancher fra ekstern konkurrence. Alle typer virksomheder skal behandles ens og have samme adgang til offentlige tilbud. Dansk Erhverv er imod konkurrenceforvridende statsstøtte og mener, at der principielt skal være en så restriktiv lovgivning som muligt på området. Det langsigtede mål er at få drejet erhvervspolitikken på EU-plan fra konkurrenceforvridende statsstøtte til generelle offentlige ydelser, der forbedrer erhvervslivets rammevilkår i form af erhvervsfremme, investeringer og erhvervsudviklingsinitiativer. En EU-konkurrencelovgivning, der sikrer et gennemsigtigt og fælles sæt vilkår for aktører på det indre marked er naturligvis en hjørnesten i EU-samarbejdet, som Dansk Erhverv støtter fuldt ud. Konkurrencelovgivningen, der er et samspil mellem nationale regler og EU-regler, har gennem de seneste 30 år vist sig yderst effektiv og bl.a. medført lavere forbrugerpriser. Etableringsretten i EU er essentiel. Virksomheder skal have mulighed for at etablere sig og operere uanset, hvor de har hjemsæde i EU. Det sikrer en bedre konkurrence på EU s markeder og reel markedsadgang for virksomhederne. Selvstændighedskulturen skal dyrkes og have plads til at udfolde sig, og virksomhederne skal frit kunne indgå aftaler. Disse to ting er ikke selvskrevne i et EU, hvor mange kulturer mødes i et fællesskab. Sammen med ligesindede lande skal Danmark derfor altid være garant for, at disse træk vinder frem i EU. Det vil styrke hele fællesskabets konkurrenceevne. 8 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

9 Det skal gøres nemmere at drive virksomhed i EU. Dansk Erhverv støtter derfor overordnet idéen om at skabe muligheden for at etablere et europæisk selskab, hvor virksomheden kan være aktiv i flere lande uden nødvendigvist at være nationalt registreret. Dansk Erhverv går også ind for, at fælles indrapporteringskrav, for eksempel hvad angår årsregnskaber, fastsættes fuldt harmoniseret på EU eller helst globalt niveau. SMV erne skal sikres de bedst mulige rammevilkår, så de kan udfolde deres fulde vækstpotentiale. Det er ikke ensbetydende med, at Dansk Erhverv mener, at det skal tages særhensyn til SMV erne. Flere undtagelser for SMV er i lovgivningen er ikke en bæredygtig metode i længden, da det sandsynligvis vil vise sig økonomisk ineffektivt og væksthæmmende. Derfor skal lovgivningen generelt være udformet på en mere enkel og ubureaukratisk måde, så både store og små virksomheder har mulighed for at forstå og efterleve den. Den statistiske viden om handels- og servicesektoren skal udbygges. Det gælder ikke mindst, når man sammenligner med den viden, der løbende opbygges om landbrug og industri. Denne forskel er særlig paradoksal set i lyset af, at servicesektoren samlet set udgør cirka 2/3 af den private sektor, og at serviceerhvervene i en årrække har været den altdominerende vækstfaktor i den europæiske økonomi. For meget lovgivning bliver derfor lavet på et mangelfuldt videngrundlag. Det er således nødvendigt fortsat at arbejde for, at der også på europæisk plan fokuseres på at opbygge nødvendig viden om væksterhvervene, dog uden at vi dermed forøger virksomhedernes administrative byrder til indberetningsordninger uforholdsmæssigt meget. Administrative byrder, som virksomhederne oplever i forbindelse med lovregulering, skal mindskes. Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, der pålægges virksomhederne, og der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet gennem indførelsen af ny teknologi, digitalisering og mere effektive arbejdsmetoder. Dansk Erhverv ønsker, at EU formulerer et nyt, ambitiøst, fremadrettet mål for byrdereduktion, som skal måles i nettoværdier og ikke bruttoværdier som hidtil (altså hvor de nye regler, der indføres i måleperioden, også lægges til opgørelsen, mod at kun de, der fjernes, trækkes fra). Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, der pålægges virksomhederne, og der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet gennem indførelsen af ny teknologi, digitalisering og mere effektive arbejdsmetoder. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 9

10 Skat, arbejdsmiljø- og arbejdsmarkedsregulering Udover de ovenstående forhold er det uomgængeligt, at man på EU-niveau sikrer fornuftige ordninger for beskatning af virksomhedernes grænseoverskridende aktiviteter, arbejdsmiljø og arbejdsmarkedsregulering. Skatteområdet En af de største barrierer for at få det indre marked til at fungere optimalt, er det manglende samspil mellem de 28 EU-lande på skatte- og afgiftsområdet. Dansk Erhverv mener, at der skal være større koordinering, men niveauet for de direkte skatter skal dog fortsat forblive et nationalt anliggende, således at medlemsstaterne selv kan vælge, på hvilket niveau de ønsker at finansiere deres sociale ydelser mv. Virksomheder, der opererer på det indre marked, skal i dag forholde sig til de 28 medlemslandes vidt forskellige skattesystemer, hvilket udgør en stor administrativ barriere for at etablere sig i andre lande end sit eget. Virksomhedernes problemer kan langt hen ad vejen forbedres ved at sikre harmonisering af systemernes opbygning og bedre koordinering mellem medlemslandenes skattemyndigheder. Dansk Erhverv mener, at der er brug for den foreslåede fælles selskabsskattebase (CCCTB). En sådan fælles selskabsskattebase vil forenkle virksomhedernes administrative byrder betydeligt, samtidig med at medlemslandene via de nationale skattesatser kontrollerer det samlede selskabsskatteprovenu. Dansk Erhverv støtter ligeledes, at momsreglerne bliver harmoniseret i større grad, og at brugen af momssystemet forbedres markant gennem mere samarbejde og klarere definitioner af momsforpligtigelserne på varer og tjenesteydelser. I dag skal man momsregistreres i alle de lande, man handler i. Hvis man kun behøver at registrere sig i ét land, som man har set med den såkaldte one-stop-shopordning, vil dette være et klart fremskridt, og forbedre den praktiske brug af momssamarbejdet. Et andet område, hvor EU bør spille en større rolle, er på dobbeltbeskatningsområdet. I dag undgås dobbeltbeskatning for virksomheder ved, at landene bilateralt indgår en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO). Hvis der ikke er en DBO, er der således ingen garanti for, at virksomheder eller personer undgår denne dobbeltbeskatning. Danmark har for eksempel ikke en bilateral DBO med Spanien og Frankrig. Det stiller danske virksomheder i en væsentligt dårligere situation end konkurrerende virksomheder fra andre lande, der har en DBO. For at det indre marked kan nå sit fulde potentiale, bør handel og investeringer på tværs af grænserne sikres mod dobbeltbeskatning. Dansk Erhverv ønsker derfor, at der er større grad af koordinering af DBO erne, både bilateralt i EU, men også i forhold til tredjelande uden for EU. Ultimativt mener Dansk Erhverv, at det ville være fornuftigt at forhandle fælles EU-DBO er for at sikre mod forskelsbehandling. Samtidig mener Dansk Erhverv, at der er behov for en fælles obligatorisk EU-voldgiftsinsti-tution, således at virksomheder ikke som tilfældet er i dag oplever, at de i årevis er kastebold mellem flere landes skattemyndigheder med store administrative og finansielle omkostninger til følge. Dette kunne sikre, at uenigheder, om hvor en given skat skal betales, løses hurtigere end i dag. Generelt vil et tættere samarbejde på skatteområdet samtidig være med til at sikre, at virksomheder påføres mindre administration, og at det er lettere at drive forretning på tværs af grænserne i EU, men derudover vil en større koordinering og flere fælles regler også medføre, at risikoen for dobbelt ikke-beskatning og snyd bliver langt mindre. Dansk Erhverv forudser derfor også, at større integration på området ville medføre en samlet provenu-gevinst for statskasserne. 10 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

11 Arbejdsmiljøregulering og HR Som med den generelle erhvervsregulering, kommer ca. 80 pct. af arbejdsmiljøreguleringen fra EU. Dansk Erhverv mener, at et sikkert og sundt arbejdsmiljø i sidste ende skabes gennem samarbejdet mellem arbejdsgiveren og de ansatte om arbejdsmiljøindsatsen på den enkelte arbejdsplads. Generelt bør der i EU rettes mere opmærksomhed på selve virkningen af reguleringen modsat i dag, hvor der er et ensidigt fokus på, om landene har implementeret det pågældende direktiv eller ej. Problemer i forhold til ens konkurrencevilkår opstår nemlig, når de nationale myndigheder implementerer minimumsdirektiverne, men skærper reglerne og øger kravene til gene for virksomheden, uden at der nødvendigvis opnås et øget beskyttelsesniveau. EKSEMPEL: En strengere vurdering i Danmark af, ikke blot hvor meget der må løftes i alt på en dag men også hvilke løft der anses som skadelige, sammenlignet med fx udmøntningen af reglerne i Tyskland, giver voldsomme problemer for danske virksomhed-er. Eksempelvis når der skal tømmes en container med blandede varer, eller når varerne skal håndteres på et lager. Det kan være stort set umuligt at tømme hele containeren, medmin-dre virksomheden ansætter mindst dobbelt så mange mand i Danmark versus i Tyskland. Og lagerne må gå over til automatisk håndtering eller deltidsansættelser frem for fuldtidsansættelser. Danmark vurderer derudover mange varer til at være for tunge, og vi må derfor ikke løfte dem manuelt, også selvom det ofte ikke er muligt at bruge tekniske hjælpemidler. Dansk Erhverv støtter, at teknisk regulering af materiel, produkter, kemiske agenser mv., under produktsikkerhedsforordningen, REACH-forordningen osv., også sikrer disse til brug på arbejdspladser. Dette er områder, som i Dansk Erhvervs optik bør reguleres gennem forordninger. Der bør ikke kunne stilles yderligere krav fra danske myndigheder til produkter. Såfremt man ønsker at ændre risikovurderingen af et produkt som følge af ny viden om mulige skadevirkninger ved produktet, bør ændringer ske gennem EU-lovgivning, ikke gennem nationale særordninger. Produkter specialudvikles ikke til små markeder som det danske, hvorfor det øger omkostningerne markant, når man gennem arbejdsmiljølovgivningen eller fortolkningen heraf stiller særkrav i Danmark. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 11

12 EKSEMPEL: For 2 år siden kom der nye støvgrænser fra EU, som Danmark ensidigt valgte at skærpe. I EU fastsattes en maksimumgrænse for støvudslip ved gulvafslibning på 1mg/kbm. I Danmark har man skærpet kravene til en grænse på 0 mg/kbm. Dette betyder, at almindelige slibemaskiner, der kan sælges i øvrige EU-lande, ikke kan leve op til de danske krav. Entreprenørerne må derfor koble kraftige støvsugere til slibemaskinerne. Støvsugerslangerne generer statisk elektricitet, som medfører eksplosionsfare ved berøring med træstøv. Konsekvenserne er derfor utilsigtede sikkerhedsproblemer for de ansatte og større omkostninger for virksomhederne. Samtidigt har man i Danmark forbudt brug af udstyr, som har en recirkulation af udblæsningsluften. Der findes ingen slibemaskiner på det danske eller udenlandske marked, som kan imødekomme dette krav. Derfor må danske gulventreprenører investere i eksternt udsugningsudstyr, som beløber sig til kr. pr. medarbejder. Virksomhederne har på denne baggrund oplevet en forøgelse i deres udgifter til køb af udstyr på 30 pct.. For hele branchen er dette en merudgift på 600 mio. kr. Der er derfor en stor merværdi at hente ved større grad af totalharmonisering af arbejdsmiljøreguleringen i forhold til brugen, håndteringen og eksponering i forbindelse med anvendelsen af produkter. Dansk Erhverv mener, at denne harmonisering skal ske på et højt beskyttelsesniveau. Samtidig skal der sikres en ens håndhævelse og fortolkning på dette område på tværs af EU gennem øget samarbejde mellem tilsynsmyndighederne og med EU-Kommissionen. Dansk Erhverv hilser en grundig gennemgang af al arbejdsmiljølovgivning i EU velkommen, da det er kraftigt tiltrængt med henblik på byrdelettelser og effektivisering hvilket samtidig kræver, at der kigges på gennemførelsen af direktiverne i de enkelte lande. Psykisk arbejdsmiljø som eksempelvis stress og mobning er et område, der er præget af individuelle fortolkninger og forestillinger og derfor vanskeligt kan sættes på formler. Da området er tæt forbundet til ledelsen af en virksomhed, varetages og løses problemer med det psykiske arbejdsmiljø bedst på virksomheden i et samarbejde mellem ledelse og ansatte. Derfor er området ikke egnet til regulering, og slet ikke på EU-niveau. Et af de områder, hvor EU omvendt skaber en klar merværdi på arbejdsmarkedsområdet, er når det kommer til arbejdskraftens mobilitet. Muligheden for at kunne udstationere medarbejdere er en nødvendighed for virksomheder, der opererer grænseoverskridende i dag. 12 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

13 Et andet område, hvor Dansk Erhverv heller ikke vurderer, at EU-regulering har nogen merværdi, er i spørgsmål om ledelsessammensætningen i virksomheder. De samfunds- og kulturforskelle, der er årsag til divergerende andele af eksempelvis kvinder i ledelse, bliver bedst adresseret på nationalt niveau, hvor forskellene har sine oprindelser. Konkurrencevilkårene for virksomhederne er fuldstændig de samme, uagtet om enkelte lande har eksempelvis kvindekvoter, idet kvinder i ledelse beviseligt ikke nedsætter virksomheders konkurrenceevne tværtimod, tyder visse studier på. Derfor bør EU ikke regulere på området. Det må stå medlemslandene frit for at vurdere, om de har problemer på området, og hvad de vil gøre ved det. Arbejdsmarkedsregulering Medlemslandenes arbejdsmarkeder er grundlæggende forskellige, og en række arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, såsom løn- og ansættelsesvilkår, har historisk været et sundt konkurrenceparameter landene imellem. I Danmark fastlægger arbejdsmarkedets parter gennem et velfungerende aftalesystem løn- og ansættelsesvilkårene. Overordnet set ønsker Dansk Erhverv, at denne model videreføres således, at så meget regulering af arbejdsmarkedet som muligt sker imellem arbejdsmarkedets parter, hvilket bl.a. i Danmark har sikret en væsentligt lavere konfliktrisiko end i andre EU-lande. Arbejdsmarkedsregulering i EU bør ske med fuld respekt for den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel. Dansk Erhverv finder ikke, at dette i tilstrækkelig grad er tilfældet på europæisk niveau i dag. Hertil er der en række årsager, som bør granskes grundlæggende med henblik på at finde ud af, hvordan dette kan løses. 1) Uklar lovgivning, der fører til for mange fortolkningsusikkerheder, 2) EU-Domstolen indtager en mere aktivistisk fortolkningsstil end de danske domstole, der fører til ny retspraksis uden demokratisk rodfæste og dermed retsusikkerhed, samt 3) Manglende forståelse for den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel, hvormed lovgivning bliver den foretrukne vej. Generelt mener Dansk Erhverv, at der skal ske mindre regulering af arbejdsmarkedsområdet fremadrettet. Den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel har vist sin styrke gennem de seneste mange årtier, hvorfor en mere statslig regulatorisk tilgang til arbejdsmarkedet, som er traditionen i mange andre EU-lande, ikke bør påtvinges lande, der har en aftalebaseret tradition. Således bør Danmark gå imod yderligere regulering af arbejdsmarkedsområdet specielt på områder, hvor der ikke er tradition for at lovgive i Danmark. Dansk Erhverv mener, at der skal være en klar anvisning af merværdi, når der laves fælleseuropæisk lovgivning. På arbejdsmarkedsområdet har vi i dag en række direktiver, som ikke direkte har et grænseoverskridende eller fællesværdiskabende element. Dette inkluderer blandt andet graviditetsdirektivet, forældreorlovsdirektivet og arbejdstidsdirektivet. Her bør det overvejes grundigt, om det reelt er bedst reguleret på EU-niveau. Et af de områder, hvor EU omvendt skaber en klar merværdi på arbejdsmarkedsområdet, er når det kommer til arbejdskraftens mobilitet. Muligheden for at kunne udstationere medarbejdere er en nødvendighed for virksomheder, der opererer grænseoverskridende i dag. Således er det en naturlig konsekvens, at der er behov for fælles EU-regler for udstationeringen af arbejdskraften. Dansk Erhverv støtter derfor, at man, for at kunne have fleksible udstationeringsmuligheder, har effektive regler og håndhævelse af disse på EU-niveau. Det er specielt vigtigt, at man i denne sammenhæng får etableret et godt informationssamarbejde mellem medlemsstaterne, således at reglerne ikke kan misbruges. Også på området for tidsbegrænsede ansættelsesforhold er der sket en nødvendig nivellering af forholdene i EU til fordel for arbejdstagere og konkurrencen internt landene imellem. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 13

14 Det indre marked et hjemmemarked i 2030 Siden EU-Kommissionen under Jacques Delors i 1985 fremlagde grundstenen for det, vi i dag kender som det indre marked, er man i EU nået langt med at fremme samhandlen mellem EU-landene. Store gevinster er allerede blevet høstet. Fx er handlen internt i EU steget fra 800 mia mia. Dette til trods er det indre marked stadig kun godt på vej, og ikke fuldt ud en realitet. Blandt de store udfordringer for at etablere et velfungerende indre marked er tilstedeværelsen af for mange nationale tekniske barrierer og manglende mulighed for virksomhedsdrift på tværs af grænser. Fire generelle udfordringer for det indre marked som hjemmemarked Særligt fire tæt forbundne problemer træder tydeligt frem i den videre udvikling af det indre marked: manglende gensidig anerkendelse, nationale særregler, implementering samt håndhævelsesproblemer. Disse fire er alle seriøse udfordringer, der går på tværs af en lang række politikområder og der er tale om udfordringer, som må og skal håndteres, hvis det indre marked skal realiseres som et reelt hjemmemarked i Manglende gensidig anerkendelse koster Gensidig anerkendelse er et princip, der skal sikre, at landene hver især anerkender de beslutninger, der er truffet i andre lande. Desværre er et af de mest centrale eksempler på problemer for det indre marked netop den manglende gensidige anerkendelse landene imellem. EKSEMPEL: Et eksempel, hvor landene nationalt vurderer sikkerhed og sundhed forskelligt, er reglerne for møbler med fyld/polstring. I Storbritannien har man helt særlige brandsikkerhedsregler, der tilsiger, at man skal behandle polstringsmaterialet med særlige kemikalier for at leve op til de britiske regler, og samtidig skal varerne have en helt speciel mærkning. Reglerne fungerer i realiteten som en handelshindring, og gør, at fx en dansk butikskæde, der også er etableret i Storbritannien, må producere særskilte vareserier til Storbritannien, udover det almindelige sortiment, som kan sælges uden problemer i de øvrige EU-lande. Gensidig anerkendelse blev anlagt som grundprincip i anerkendelsen af, at totalharmonisering var en langsommelig proces. Dansk Erhverv mener, at tiden er inde til at genoverveje dette. Hvis det indre marked skal være et reelt hjemmemarked i 2030, må vi indstille os på, at en større del af lovgivningen inden for det indre markeds rammer skal totalharmoniseres på EU-niveau. Lakmustesten herfor skal igen være merværdiprincippet. Dertil skal princippet om gensidig anerkendelse være ukrænkeligt, hvilket bedst sikres gennem flere beføjelser og direkte myndighed til EU-Kommissionen på princippets anvendelsesområder, præcis som det kendes fra konkurrence- og statsstøttepolitikkerne. Nationale særregler fragmenterer markedet Det næste store problem, der skal løses, er den desværre omfattende brug af nationale særregler på områder, der ellers er dækket af EU-direktiver. Når det en gang for alle er besluttet, at regulering mest effektivt finder sted på europæisk niveau, bør dette respekteres af medlemsstaterne, der bør afholde sig fra at indføre nationale særregler. 14 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

Høring vedr. EU-Kommissionens strategi for at opgradere det indre marked

Høring vedr. EU-Kommissionens strategi for at opgradere det indre marked Erhverv- og Vækstministeriet og Erhvervsstyrelsen Att.: Camilla Lahmann - camlah@erst.dk Helge Hjort - hhn@evm.dk 6. november 2015 Høring vedr. EU-Kommissionens strategi for at opgradere det indre marked

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse og tilhørende rapport om anvendelsen af UCP-direktivet

Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse og tilhørende rapport om anvendelsen af UCP-direktivet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att. Susanne Aamann Mail: saa@kfst.dk cc. cmd@evm.dk intsekr@evm.dk 2. april 2013 Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København Knud Østergaard International koordination Historien -Romtraktaten 1957 -Første fødevare direktiv i 1962 Konserveringsstoffer -Langsomt,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698)

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698) Transportministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Mail til: jke@trm.dk Cc.: bhb@trm.dk; mas@evm.dk 18. februar, 2013 Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

GRUNDNOTAT 4. november 2010

GRUNDNOTAT 4. november 2010 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 75 Offentligt GRUNDNOTAT 4. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. RIN Side 1/5 Revideret grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om to delegerede forordninger

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

2. Baggrund. Notat. 1. Resumé

2. Baggrund. Notat. 1. Resumé Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 66 Offentligt Notat J.nr. 12-0245075 26. november 2012 Grund- og nærhedsnotat om rapport fra Kommissionen til Rådet om beskatningsstedet for levering af varer

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0148 (COD) 9565/16 ADD 3 FORSLAG fra: modtaget: 26. maj 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CONSOM 126 MI 393

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. juni 2008 Sag 08/01433 jgm/mdy/ejj-ebst Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DANAKs strategi 2015-2020

DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At sikre troværdig dokumentation for overholdelse af kravspecifikationer gennem akkreditering. DANAKs vision At øge værdien af akkrediterede ydelser. Den Danske

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

I forbindelse med disse ændringer er der i Rådets forordning 282/2011 vedtaget en række gennemførelsesbestemmelser.

I forbindelse med disse ændringer er der i Rådets forordning 282/2011 vedtaget en række gennemførelsesbestemmelser. Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0002 Bilag 1 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Rådets forordning om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår særordninger

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen Att.: Lasse Sehested Jensen Miljøministeriet / Miljøstyrelsen Strandgade 29, 1401 København K Email: lasje@mst.dk 29. april 2011 Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 19.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra den polske Sejm om forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.6.2011 SEK(2011) 763 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0148 (COD) 6187/17 CONSOM 40 MI 119 COMPET 89 TELECOM 35 JUSTCIV 24 DIGIT 19 IND 34 CODEC 197 NOTE fra:

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 29. november 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Kommentarer til Kommissionens høring vedrørende princippet om gensidig anerkendelse og revision af forordningen om gensidig anerkendelse (764/2008).

Kommentarer til Kommissionens høring vedrørende princippet om gensidig anerkendelse og revision af forordningen om gensidig anerkendelse (764/2008). Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet 18. august 2016 Kommentarer til Kommissionens høring vedrørende princippet om gensidig anerkendelse og revision af forordningen om gensidig anerkendelse

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder P7_TA(2012)0118 En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder Europa-Parlamentets beslutning af 29. marts 2012 om en corporate governance-ramme for europæiske virksomheder (2011/2181(INI))

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang: Formål Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Skanderborg Kommune. Politikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb og udbud i hele organisationen og medvirke

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. rdh/asc REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

G R UNDNO T AT 04. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002

G R UNDNO T AT 04. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 73 Offentligt G R UNDNO T AT 04. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Side 1/5 Revideret grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om delegeret forordning der implementerer

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2009 Forslag til

Læs mere

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final)

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final) NOTAT Kemikalier J.nr. 001-08381 Ref. Vijoh Den 11. januar 2013 RAMMENOTAT til MILJØSPECIALUDVALGET Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012)

Læs mere

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Vedr. Høringssvar

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Vedr. Høringssvar Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vedr. Høringssvar På vegne af brancheforeningens medlemmer, British American Tobacco Denmark A/S, Imperial Tobacco Denmark ApS og JTI Denmark A/S, takker for

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Grund- og Nærhedsnotat om

Grund- og Nærhedsnotat om Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0381 Bilag 1 Offentligt Notat Skatteministeriets Koncerncenter Jura og Samfundsøkonomi Skatteadministration 1. september 2010 1. september 2010 J.nr. 2010-221-0032 Grund-

Læs mere

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0151 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund-og nærhedsnotat om direktivforslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere