fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS EU-POLITIK

Transkript

1 fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS EU-POLITIK

2

3 Forord Dansk Erhvervs mål med denne publikation er at give vores bud på en fremtidsrettet politik for EU-samarbejdet. Dansk Erhvervs ønsker et mere fokuseret og slankere EU, end det vi kender i dag. Kun gennem reformer, der fører til et mere velfungerende EU, kan Danmarks langsigtede fulde deltagelse i EU sikres vel at mærke et stærkt og solidt EU, som en central international spiller på verdensmarkedet. Danmark er som en lille åben økonomi stærkt afhængig af fri og uhindret samhandel med omverdenen, og det er derfor i klar dansk interesse at være med i kernen af det europæiske samarbejde. De danske EU-forbehold har negative konsekvenser for dansk økonomi og vores position i EU-samarbejdet og bør derfor afskaffes, så hurtigt som omstændighederne tillader det. Dansk Erhverv arbejder dagligt for at forbedre konkurrencekraften hos vores medlemmer. Det indebærer bl.a., at Danmark skal have uhindret adgang til så mange og så store markeder som muligt. Derfor er et stærkt europæisk indre marked essentielt for Dansk Erhvervs medlemmer. Meget er sket, siden man i midten af 80 erne lancerede planerne for EU s indre marked. EU og Europa har været igennem en rivende udvikling: genforeningen, nordlig- og centraleuropæisk udvidelse, østudvidelsen, traktatændringer, tilblivelsen af fællesvalutaen med en tilhørende centralbank, institutionelle reformer, gode og senest svære økonomiske tider samt utallige andre begivenheder. I Danmark har vi historisk haft en stor EU-modstand, men også i flere EU-kernelande er der nu betydelig modstand mod yderligere integration. Det er ærgerligt, for på en række punkter er der brug for, at samarbejdet styrkes yderligere gennem integration. Da Holland og Frankrig med henholdsvis 61 pct. og 55 pct. tilbage i 2005 afviste Forfatningstraktaten, blev denne EU-skepsis for alvor udstillet. I de seneste fem år, hvor EU ofte har fået skylden for den økonomiske krise, er det ikke alene i Storbritannien, at man ifølge flere meningsmålinger finder et flertal af vælgere, der ville stemme for en udtrædelse af hele EU-samarbejdet. Det gælder ifølge nogle målinger eksempelvis også i Sverige. På den baggrund er der grundlag for selvransagelse hvad angår det europæiske projekt: Hvad det er for et EU, vi har i dag, og hvilket EU har vi brug for i fremtiden? Vi vil med denne publikation give vores bud på en politisk ramme for EU-samarbejdet. Vi vil åbent og ærligt skitsere vores bud på, hvad der skal til, for at dansk erhvervsliv i fremtiden kan nyde godt af verdens største fællesmarked som et reelt hjemmemarked for dansk erhvervsliv. Christian T. Ingemann Direktør dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 3

4 Forord 3 Indledning 6 Erhvervslivets vilkår 8 Generelle forudsætninger for et sundt erhvervsklima 8 Skat, arbejdsmiljø og arbejdsmarkedsregulering 10 Skatteområdet 10 Arbejdsmiljøregulering og HR 11 Arbejdsmarkedsregulering 12 Det indre marked et hjemmemarked i Fire generelle udfordringer for det indre marked som hjemmemarked 14 Manglende gensidig anerkendelse koster 14 Nationale særregler fragmenterer markedet 14 Uensartet implementering skader det indre marked 16 Håndhævelsen er ofte nøglen 16 Miljøregulering 18 Produktregulering 19 Fødevareregulering 20 Forbrugerlovgivning 22 Standardisering 23 Immaterielle rettigheder 23 Offentlige udbud 24 Transport 25 Tjenesteydelser 27 Information og gennemsigtighed 28 Den digitale økonomi 28 Data er råstof for innovation 29 Tiltrækning af arbejdskraft 30 Forskning og uddannelse den femte frihed for viden 31 4 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

5 Regionalt udsyn skaber global konkurrenceevne 33 Fælles front på verdensmarkedet 34 Schengen fordi mobilitet skaber merværdi 35 Retsforbeholdet 36 ØMU en og euroen 38 Institutionelle reformer, der forbedrer lovkvaliteten 40 Beslutningsproceduren bedre konsekvensforståelse 42 Kommissionen nye mål for succes 43 Danmark i EU maksimal indflydelse 44 Domstolen 45 Et slankere EU! 46 Fremtidens EU et realistisk bud 48 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 5

6 Indledning Dansk Erhverv har en klar vision for EU: I 2030 skal EU s indre marked fungere som et reelt hjemmemarked for danske virksomheder. For at opnå dette mål er det nødvendigt med en række grundlæggende reformer af EU. Danmark skal i 2030 være med i kernen af EU samarbejdet, men det bør være et EU, der ser anderledes ud end i dag, og et EU, der eksisterer i erkendelsen af de naturlige og positivt konkurrencefordrende forskelle mellem landene. Vi vil i denne publikation forsøge at klarlægge, hvad dette betyder i praksis. Hvilke ændringer af EU-samarbejdet skal der gennemføres, for at det indre marked kommer til at fungere så gnidningsfrit, at virksomhederne reelt betragter EU-området som et hjemmemarked, hvor eksport og etablering er præget af gennemskuelighed og ensartede regler? Dansk Erhvervs europapolitiske udgangspunkt er, at EU-lovgivning er dansk lovgivning. Skellet mellem EU-lovgivning og dansk lovgivning giver muligvis mening for embedsfolk, politikere, og akademikere. For danske virksomheder er det et skel, der ikke eksisterer. Lovgivningen styrer deres virksomhed og hverdag uanset oprindelse. Det er den realitet, Dansk Erhverv forholder sig til og agerer ud fra. På den måde bliver EU-politik til indenrigspolitik. Derfor skal der stilles samme overordnede krav til EU-lovgivning og politik, som vi ønsker at se for dansk lovgivning og politik. I dag er de fastlagte grundprincipper for tilblivelsen af EU-lovgivning nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. 1 For Dansk Erhverv er proportionalitetsprincippet et princip, som bør gennemsyre al regulering uagtet oprindelse. Nærhedsprincippet er dertil med til at sikre, at lovgivningen finder sted, hvor den så at sige hører hjemme. Imidlertid er nærhedsprincippet blevet et princip, som bruges og fortolkes så forskelligt, at det delvist er blevet sat ud af kraft. For megen EU-lovgivning har ikke haft princippets ånd med sig (eksempelvis forslaget om kvindekvoter). Dansk Erhverv ønsker, at der fra politisk hold anlægges et langsigtet perspektiv, og at enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om udvikling og vækst. Derfor mener Dansk Erhverv, at udviklingen af det europæiske samarbejde i almindelighed skal ske ud fra et klart defineret princip om merværdiskabelse et krav, vi heller ikke er blege for at stille til nationale lovgivere. Merværdi kan eksempelvis opstå, når man sikrer ens forbrugerrettigheder i hele EU. Det medfører langt lavere omkostninger og mindre administrativt bøvl for virksomheder, der vil sælge i hele EU, hvilket kommer forbrugerne til glæde gennem lavere priser. 6 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

7 Det indre marked bygger på de fire grundlæggende friheder: arbejdskraftens, varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens frie bevægelighed. Dertil taler man nu om den femte frihed for viden. De grundlæggende friheder er for Dansk Erhverv et urokkeligt fundament for fremtidens EU. Uden disse byggesten er der intet indre marked, og der vil ikke kunne opbygges et europæisk hjemmemarked. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at frihederne netop betyder frihed og ikke tvang, og at friheder kan udøves på mange niveauer. For at sikre disse friheder skal der med andre ord rettes langt mere opmærksomhed mod det, der skal til for at øge værdiskabelsen. I begrebet merværdiskabelse er også indbygget styrkelsen af virksomhedernes konkurrenceevne. I nogle tilfælde vil konkurrenceevnen styrkes bedst nationalt ved en sund konkurrence mellem medlemsstater, lige som danske regioner og kommuner konkurrerer indbyrdes. I andre tilfælde vil den styrkes bedst på europæisk eller globalt plan. Hvor der allerede findes globale standarder eller regulering, må EU ikke falde tilbage til regionale særregler eller regional protektionisme. Hvor der er mulighed for global frihandel uden toldmure og andre hindringer, skal dette ubetinget foretrækkes frem for EU-regler. EU er altså ikke et mål i sig selv, men et middel til at nå det globale niveau. Med en stærk konkurrenceevne i bagagen, skal EU være en region, der kan slå med taktstokken internationalt til gavn for danske virksomheder og dansk vækst. Dansk Erhverv ønsker, at der fra politisk hold anlægges et langsigtet perspektiv, og at enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om udvikling og vækst. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 7

8 Erhvervslivets vilkår EU-regulering har enorm betydning for danske virksomheder. Imidlertid er det ikke kun i den specifikke detailregulering, at man skal være opmærksom på de EU-retlige aspekter. Det gælder også i de mere overordnede diskussioner om virksomhedernes generelle rammevilkår. Gode rammevilkår er eksempelvis befordrende for både innovation, udvikling og sund konkurrence alle til gavn for både samfundet og samfundsøkonomien. Ved udformningen af erhvervsvilkårene i EU er det derfor væsentligt, at der er en åben tilgang, så nye erhverv og forretningsmodeller kan få lejlighed til at opstå og udfolde sig. I mange år har hensynet til de traditionelle erhverv ellers været en grundpille i udformningen af erhvervspolitikken i EU. I lyset af merværdiprincippet vil det ellers være oplagt at indrette erhvervspolitikken således, at fokus ikke kun er på de traditionelle politiske indsatsområder, men i højere grad på at skabe gode vækstbetingelser for alle de erhverv, som skaber den største værditilvækst. Generelle forudsætninger for et sundt erhvervsklima Denne nye tilgang til erhvervspolitikken vil have betydning på en lang række områder, herunder eksempelvis et krav om sektorneutralitet og opgør med konkurrenceforvridende støtteordninger, en effektiv konkurrencelovgivning, sikring af etableringsretten, sikring af selvstændighedskultur og gode forhold for SMV er, fokus på viden også om servicesektoren og et opgør med administrative byrder. Sektorneutralitet mellem erhvervslivets forskellige sektorer i forbindelse med for eksempel støtteordninger skal til for at sikre en harmonisk udvikling i erhvervslivet. Der bør ikke være undtagelser og særordninger, såsom landbrugspolitikken, der tager sigte på at beskytte bestemte brancher fra ekstern konkurrence. Alle typer virksomheder skal behandles ens og have samme adgang til offentlige tilbud. Dansk Erhverv er imod konkurrenceforvridende statsstøtte og mener, at der principielt skal være en så restriktiv lovgivning som muligt på området. Det langsigtede mål er at få drejet erhvervspolitikken på EU-plan fra konkurrenceforvridende statsstøtte til generelle offentlige ydelser, der forbedrer erhvervslivets rammevilkår i form af erhvervsfremme, investeringer og erhvervsudviklingsinitiativer. En EU-konkurrencelovgivning, der sikrer et gennemsigtigt og fælles sæt vilkår for aktører på det indre marked er naturligvis en hjørnesten i EU-samarbejdet, som Dansk Erhverv støtter fuldt ud. Konkurrencelovgivningen, der er et samspil mellem nationale regler og EU-regler, har gennem de seneste 30 år vist sig yderst effektiv og bl.a. medført lavere forbrugerpriser. Etableringsretten i EU er essentiel. Virksomheder skal have mulighed for at etablere sig og operere uanset, hvor de har hjemsæde i EU. Det sikrer en bedre konkurrence på EU s markeder og reel markedsadgang for virksomhederne. Selvstændighedskulturen skal dyrkes og have plads til at udfolde sig, og virksomhederne skal frit kunne indgå aftaler. Disse to ting er ikke selvskrevne i et EU, hvor mange kulturer mødes i et fællesskab. Sammen med ligesindede lande skal Danmark derfor altid være garant for, at disse træk vinder frem i EU. Det vil styrke hele fællesskabets konkurrenceevne. 8 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

9 Det skal gøres nemmere at drive virksomhed i EU. Dansk Erhverv støtter derfor overordnet idéen om at skabe muligheden for at etablere et europæisk selskab, hvor virksomheden kan være aktiv i flere lande uden nødvendigvist at være nationalt registreret. Dansk Erhverv går også ind for, at fælles indrapporteringskrav, for eksempel hvad angår årsregnskaber, fastsættes fuldt harmoniseret på EU eller helst globalt niveau. SMV erne skal sikres de bedst mulige rammevilkår, så de kan udfolde deres fulde vækstpotentiale. Det er ikke ensbetydende med, at Dansk Erhverv mener, at det skal tages særhensyn til SMV erne. Flere undtagelser for SMV er i lovgivningen er ikke en bæredygtig metode i længden, da det sandsynligvis vil vise sig økonomisk ineffektivt og væksthæmmende. Derfor skal lovgivningen generelt være udformet på en mere enkel og ubureaukratisk måde, så både store og små virksomheder har mulighed for at forstå og efterleve den. Den statistiske viden om handels- og servicesektoren skal udbygges. Det gælder ikke mindst, når man sammenligner med den viden, der løbende opbygges om landbrug og industri. Denne forskel er særlig paradoksal set i lyset af, at servicesektoren samlet set udgør cirka 2/3 af den private sektor, og at serviceerhvervene i en årrække har været den altdominerende vækstfaktor i den europæiske økonomi. For meget lovgivning bliver derfor lavet på et mangelfuldt videngrundlag. Det er således nødvendigt fortsat at arbejde for, at der også på europæisk plan fokuseres på at opbygge nødvendig viden om væksterhvervene, dog uden at vi dermed forøger virksomhedernes administrative byrder til indberetningsordninger uforholdsmæssigt meget. Administrative byrder, som virksomhederne oplever i forbindelse med lovregulering, skal mindskes. Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, der pålægges virksomhederne, og der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet gennem indførelsen af ny teknologi, digitalisering og mere effektive arbejdsmetoder. Dansk Erhverv ønsker, at EU formulerer et nyt, ambitiøst, fremadrettet mål for byrdereduktion, som skal måles i nettoværdier og ikke bruttoværdier som hidtil (altså hvor de nye regler, der indføres i måleperioden, også lægges til opgørelsen, mod at kun de, der fjernes, trækkes fra). Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, der pålægges virksomhederne, og der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet gennem indførelsen af ny teknologi, digitalisering og mere effektive arbejdsmetoder. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 9

10 Skat, arbejdsmiljø- og arbejdsmarkedsregulering Udover de ovenstående forhold er det uomgængeligt, at man på EU-niveau sikrer fornuftige ordninger for beskatning af virksomhedernes grænseoverskridende aktiviteter, arbejdsmiljø og arbejdsmarkedsregulering. Skatteområdet En af de største barrierer for at få det indre marked til at fungere optimalt, er det manglende samspil mellem de 28 EU-lande på skatte- og afgiftsområdet. Dansk Erhverv mener, at der skal være større koordinering, men niveauet for de direkte skatter skal dog fortsat forblive et nationalt anliggende, således at medlemsstaterne selv kan vælge, på hvilket niveau de ønsker at finansiere deres sociale ydelser mv. Virksomheder, der opererer på det indre marked, skal i dag forholde sig til de 28 medlemslandes vidt forskellige skattesystemer, hvilket udgør en stor administrativ barriere for at etablere sig i andre lande end sit eget. Virksomhedernes problemer kan langt hen ad vejen forbedres ved at sikre harmonisering af systemernes opbygning og bedre koordinering mellem medlemslandenes skattemyndigheder. Dansk Erhverv mener, at der er brug for den foreslåede fælles selskabsskattebase (CCCTB). En sådan fælles selskabsskattebase vil forenkle virksomhedernes administrative byrder betydeligt, samtidig med at medlemslandene via de nationale skattesatser kontrollerer det samlede selskabsskatteprovenu. Dansk Erhverv støtter ligeledes, at momsreglerne bliver harmoniseret i større grad, og at brugen af momssystemet forbedres markant gennem mere samarbejde og klarere definitioner af momsforpligtigelserne på varer og tjenesteydelser. I dag skal man momsregistreres i alle de lande, man handler i. Hvis man kun behøver at registrere sig i ét land, som man har set med den såkaldte one-stop-shopordning, vil dette være et klart fremskridt, og forbedre den praktiske brug af momssamarbejdet. Et andet område, hvor EU bør spille en større rolle, er på dobbeltbeskatningsområdet. I dag undgås dobbeltbeskatning for virksomheder ved, at landene bilateralt indgår en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO). Hvis der ikke er en DBO, er der således ingen garanti for, at virksomheder eller personer undgår denne dobbeltbeskatning. Danmark har for eksempel ikke en bilateral DBO med Spanien og Frankrig. Det stiller danske virksomheder i en væsentligt dårligere situation end konkurrerende virksomheder fra andre lande, der har en DBO. For at det indre marked kan nå sit fulde potentiale, bør handel og investeringer på tværs af grænserne sikres mod dobbeltbeskatning. Dansk Erhverv ønsker derfor, at der er større grad af koordinering af DBO erne, både bilateralt i EU, men også i forhold til tredjelande uden for EU. Ultimativt mener Dansk Erhverv, at det ville være fornuftigt at forhandle fælles EU-DBO er for at sikre mod forskelsbehandling. Samtidig mener Dansk Erhverv, at der er behov for en fælles obligatorisk EU-voldgiftsinsti-tution, således at virksomheder ikke som tilfældet er i dag oplever, at de i årevis er kastebold mellem flere landes skattemyndigheder med store administrative og finansielle omkostninger til følge. Dette kunne sikre, at uenigheder, om hvor en given skat skal betales, løses hurtigere end i dag. Generelt vil et tættere samarbejde på skatteområdet samtidig være med til at sikre, at virksomheder påføres mindre administration, og at det er lettere at drive forretning på tværs af grænserne i EU, men derudover vil en større koordinering og flere fælles regler også medføre, at risikoen for dobbelt ikke-beskatning og snyd bliver langt mindre. Dansk Erhverv forudser derfor også, at større integration på området ville medføre en samlet provenu-gevinst for statskasserne. 10 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

11 Arbejdsmiljøregulering og HR Som med den generelle erhvervsregulering, kommer ca. 80 pct. af arbejdsmiljøreguleringen fra EU. Dansk Erhverv mener, at et sikkert og sundt arbejdsmiljø i sidste ende skabes gennem samarbejdet mellem arbejdsgiveren og de ansatte om arbejdsmiljøindsatsen på den enkelte arbejdsplads. Generelt bør der i EU rettes mere opmærksomhed på selve virkningen af reguleringen modsat i dag, hvor der er et ensidigt fokus på, om landene har implementeret det pågældende direktiv eller ej. Problemer i forhold til ens konkurrencevilkår opstår nemlig, når de nationale myndigheder implementerer minimumsdirektiverne, men skærper reglerne og øger kravene til gene for virksomheden, uden at der nødvendigvis opnås et øget beskyttelsesniveau. EKSEMPEL: En strengere vurdering i Danmark af, ikke blot hvor meget der må løftes i alt på en dag men også hvilke løft der anses som skadelige, sammenlignet med fx udmøntningen af reglerne i Tyskland, giver voldsomme problemer for danske virksomhed-er. Eksempelvis når der skal tømmes en container med blandede varer, eller når varerne skal håndteres på et lager. Det kan være stort set umuligt at tømme hele containeren, medmin-dre virksomheden ansætter mindst dobbelt så mange mand i Danmark versus i Tyskland. Og lagerne må gå over til automatisk håndtering eller deltidsansættelser frem for fuldtidsansættelser. Danmark vurderer derudover mange varer til at være for tunge, og vi må derfor ikke løfte dem manuelt, også selvom det ofte ikke er muligt at bruge tekniske hjælpemidler. Dansk Erhverv støtter, at teknisk regulering af materiel, produkter, kemiske agenser mv., under produktsikkerhedsforordningen, REACH-forordningen osv., også sikrer disse til brug på arbejdspladser. Dette er områder, som i Dansk Erhvervs optik bør reguleres gennem forordninger. Der bør ikke kunne stilles yderligere krav fra danske myndigheder til produkter. Såfremt man ønsker at ændre risikovurderingen af et produkt som følge af ny viden om mulige skadevirkninger ved produktet, bør ændringer ske gennem EU-lovgivning, ikke gennem nationale særordninger. Produkter specialudvikles ikke til små markeder som det danske, hvorfor det øger omkostningerne markant, når man gennem arbejdsmiljølovgivningen eller fortolkningen heraf stiller særkrav i Danmark. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 11

12 EKSEMPEL: For 2 år siden kom der nye støvgrænser fra EU, som Danmark ensidigt valgte at skærpe. I EU fastsattes en maksimumgrænse for støvudslip ved gulvafslibning på 1mg/kbm. I Danmark har man skærpet kravene til en grænse på 0 mg/kbm. Dette betyder, at almindelige slibemaskiner, der kan sælges i øvrige EU-lande, ikke kan leve op til de danske krav. Entreprenørerne må derfor koble kraftige støvsugere til slibemaskinerne. Støvsugerslangerne generer statisk elektricitet, som medfører eksplosionsfare ved berøring med træstøv. Konsekvenserne er derfor utilsigtede sikkerhedsproblemer for de ansatte og større omkostninger for virksomhederne. Samtidigt har man i Danmark forbudt brug af udstyr, som har en recirkulation af udblæsningsluften. Der findes ingen slibemaskiner på det danske eller udenlandske marked, som kan imødekomme dette krav. Derfor må danske gulventreprenører investere i eksternt udsugningsudstyr, som beløber sig til kr. pr. medarbejder. Virksomhederne har på denne baggrund oplevet en forøgelse i deres udgifter til køb af udstyr på 30 pct.. For hele branchen er dette en merudgift på 600 mio. kr. Der er derfor en stor merværdi at hente ved større grad af totalharmonisering af arbejdsmiljøreguleringen i forhold til brugen, håndteringen og eksponering i forbindelse med anvendelsen af produkter. Dansk Erhverv mener, at denne harmonisering skal ske på et højt beskyttelsesniveau. Samtidig skal der sikres en ens håndhævelse og fortolkning på dette område på tværs af EU gennem øget samarbejde mellem tilsynsmyndighederne og med EU-Kommissionen. Dansk Erhverv hilser en grundig gennemgang af al arbejdsmiljølovgivning i EU velkommen, da det er kraftigt tiltrængt med henblik på byrdelettelser og effektivisering hvilket samtidig kræver, at der kigges på gennemførelsen af direktiverne i de enkelte lande. Psykisk arbejdsmiljø som eksempelvis stress og mobning er et område, der er præget af individuelle fortolkninger og forestillinger og derfor vanskeligt kan sættes på formler. Da området er tæt forbundet til ledelsen af en virksomhed, varetages og løses problemer med det psykiske arbejdsmiljø bedst på virksomheden i et samarbejde mellem ledelse og ansatte. Derfor er området ikke egnet til regulering, og slet ikke på EU-niveau. Et af de områder, hvor EU omvendt skaber en klar merværdi på arbejdsmarkedsområdet, er når det kommer til arbejdskraftens mobilitet. Muligheden for at kunne udstationere medarbejdere er en nødvendighed for virksomheder, der opererer grænseoverskridende i dag. 12 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

13 Et andet område, hvor Dansk Erhverv heller ikke vurderer, at EU-regulering har nogen merværdi, er i spørgsmål om ledelsessammensætningen i virksomheder. De samfunds- og kulturforskelle, der er årsag til divergerende andele af eksempelvis kvinder i ledelse, bliver bedst adresseret på nationalt niveau, hvor forskellene har sine oprindelser. Konkurrencevilkårene for virksomhederne er fuldstændig de samme, uagtet om enkelte lande har eksempelvis kvindekvoter, idet kvinder i ledelse beviseligt ikke nedsætter virksomheders konkurrenceevne tværtimod, tyder visse studier på. Derfor bør EU ikke regulere på området. Det må stå medlemslandene frit for at vurdere, om de har problemer på området, og hvad de vil gøre ved det. Arbejdsmarkedsregulering Medlemslandenes arbejdsmarkeder er grundlæggende forskellige, og en række arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, såsom løn- og ansættelsesvilkår, har historisk været et sundt konkurrenceparameter landene imellem. I Danmark fastlægger arbejdsmarkedets parter gennem et velfungerende aftalesystem løn- og ansættelsesvilkårene. Overordnet set ønsker Dansk Erhverv, at denne model videreføres således, at så meget regulering af arbejdsmarkedet som muligt sker imellem arbejdsmarkedets parter, hvilket bl.a. i Danmark har sikret en væsentligt lavere konfliktrisiko end i andre EU-lande. Arbejdsmarkedsregulering i EU bør ske med fuld respekt for den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel. Dansk Erhverv finder ikke, at dette i tilstrækkelig grad er tilfældet på europæisk niveau i dag. Hertil er der en række årsager, som bør granskes grundlæggende med henblik på at finde ud af, hvordan dette kan løses. 1) Uklar lovgivning, der fører til for mange fortolkningsusikkerheder, 2) EU-Domstolen indtager en mere aktivistisk fortolkningsstil end de danske domstole, der fører til ny retspraksis uden demokratisk rodfæste og dermed retsusikkerhed, samt 3) Manglende forståelse for den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel, hvormed lovgivning bliver den foretrukne vej. Generelt mener Dansk Erhverv, at der skal ske mindre regulering af arbejdsmarkedsområdet fremadrettet. Den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel har vist sin styrke gennem de seneste mange årtier, hvorfor en mere statslig regulatorisk tilgang til arbejdsmarkedet, som er traditionen i mange andre EU-lande, ikke bør påtvinges lande, der har en aftalebaseret tradition. Således bør Danmark gå imod yderligere regulering af arbejdsmarkedsområdet specielt på områder, hvor der ikke er tradition for at lovgive i Danmark. Dansk Erhverv mener, at der skal være en klar anvisning af merværdi, når der laves fælleseuropæisk lovgivning. På arbejdsmarkedsområdet har vi i dag en række direktiver, som ikke direkte har et grænseoverskridende eller fællesværdiskabende element. Dette inkluderer blandt andet graviditetsdirektivet, forældreorlovsdirektivet og arbejdstidsdirektivet. Her bør det overvejes grundigt, om det reelt er bedst reguleret på EU-niveau. Et af de områder, hvor EU omvendt skaber en klar merværdi på arbejdsmarkedsområdet, er når det kommer til arbejdskraftens mobilitet. Muligheden for at kunne udstationere medarbejdere er en nødvendighed for virksomheder, der opererer grænseoverskridende i dag. Således er det en naturlig konsekvens, at der er behov for fælles EU-regler for udstationeringen af arbejdskraften. Dansk Erhverv støtter derfor, at man, for at kunne have fleksible udstationeringsmuligheder, har effektive regler og håndhævelse af disse på EU-niveau. Det er specielt vigtigt, at man i denne sammenhæng får etableret et godt informationssamarbejde mellem medlemsstaterne, således at reglerne ikke kan misbruges. Også på området for tidsbegrænsede ansættelsesforhold er der sket en nødvendig nivellering af forholdene i EU til fordel for arbejdstagere og konkurrencen internt landene imellem. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 13

14 Det indre marked et hjemmemarked i 2030 Siden EU-Kommissionen under Jacques Delors i 1985 fremlagde grundstenen for det, vi i dag kender som det indre marked, er man i EU nået langt med at fremme samhandlen mellem EU-landene. Store gevinster er allerede blevet høstet. Fx er handlen internt i EU steget fra 800 mia mia. Dette til trods er det indre marked stadig kun godt på vej, og ikke fuldt ud en realitet. Blandt de store udfordringer for at etablere et velfungerende indre marked er tilstedeværelsen af for mange nationale tekniske barrierer og manglende mulighed for virksomhedsdrift på tværs af grænser. Fire generelle udfordringer for det indre marked som hjemmemarked Særligt fire tæt forbundne problemer træder tydeligt frem i den videre udvikling af det indre marked: manglende gensidig anerkendelse, nationale særregler, implementering samt håndhævelsesproblemer. Disse fire er alle seriøse udfordringer, der går på tværs af en lang række politikområder og der er tale om udfordringer, som må og skal håndteres, hvis det indre marked skal realiseres som et reelt hjemmemarked i Manglende gensidig anerkendelse koster Gensidig anerkendelse er et princip, der skal sikre, at landene hver især anerkender de beslutninger, der er truffet i andre lande. Desværre er et af de mest centrale eksempler på problemer for det indre marked netop den manglende gensidige anerkendelse landene imellem. EKSEMPEL: Et eksempel, hvor landene nationalt vurderer sikkerhed og sundhed forskelligt, er reglerne for møbler med fyld/polstring. I Storbritannien har man helt særlige brandsikkerhedsregler, der tilsiger, at man skal behandle polstringsmaterialet med særlige kemikalier for at leve op til de britiske regler, og samtidig skal varerne have en helt speciel mærkning. Reglerne fungerer i realiteten som en handelshindring, og gør, at fx en dansk butikskæde, der også er etableret i Storbritannien, må producere særskilte vareserier til Storbritannien, udover det almindelige sortiment, som kan sælges uden problemer i de øvrige EU-lande. Gensidig anerkendelse blev anlagt som grundprincip i anerkendelsen af, at totalharmonisering var en langsommelig proces. Dansk Erhverv mener, at tiden er inde til at genoverveje dette. Hvis det indre marked skal være et reelt hjemmemarked i 2030, må vi indstille os på, at en større del af lovgivningen inden for det indre markeds rammer skal totalharmoniseres på EU-niveau. Lakmustesten herfor skal igen være merværdiprincippet. Dertil skal princippet om gensidig anerkendelse være ukrænkeligt, hvilket bedst sikres gennem flere beføjelser og direkte myndighed til EU-Kommissionen på princippets anvendelsesområder, præcis som det kendes fra konkurrence- og statsstøttepolitikkerne. Nationale særregler fragmenterer markedet Det næste store problem, der skal løses, er den desværre omfattende brug af nationale særregler på områder, der ellers er dækket af EU-direktiver. Når det en gang for alle er besluttet, at regulering mest effektivt finder sted på europæisk niveau, bør dette respekteres af medlemsstaterne, der bør afholde sig fra at indføre nationale særregler. 14 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv