fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS EU-POLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS EU-POLITIK"

Transkript

1 fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS EU-POLITIK

2

3 Forord Dansk Erhvervs mål med denne publikation er at give vores bud på en fremtidsrettet politik for EU-samarbejdet. Dansk Erhvervs ønsker et mere fokuseret og slankere EU, end det vi kender i dag. Kun gennem reformer, der fører til et mere velfungerende EU, kan Danmarks langsigtede fulde deltagelse i EU sikres vel at mærke et stærkt og solidt EU, som en central international spiller på verdensmarkedet. Danmark er som en lille åben økonomi stærkt afhængig af fri og uhindret samhandel med omverdenen, og det er derfor i klar dansk interesse at være med i kernen af det europæiske samarbejde. De danske EU-forbehold har negative konsekvenser for dansk økonomi og vores position i EU-samarbejdet og bør derfor afskaffes, så hurtigt som omstændighederne tillader det. Dansk Erhverv arbejder dagligt for at forbedre konkurrencekraften hos vores medlemmer. Det indebærer bl.a., at Danmark skal have uhindret adgang til så mange og så store markeder som muligt. Derfor er et stærkt europæisk indre marked essentielt for Dansk Erhvervs medlemmer. Meget er sket, siden man i midten af 80 erne lancerede planerne for EU s indre marked. EU og Europa har været igennem en rivende udvikling: genforeningen, nordlig- og centraleuropæisk udvidelse, østudvidelsen, traktatændringer, tilblivelsen af fællesvalutaen med en tilhørende centralbank, institutionelle reformer, gode og senest svære økonomiske tider samt utallige andre begivenheder. I Danmark har vi historisk haft en stor EU-modstand, men også i flere EU-kernelande er der nu betydelig modstand mod yderligere integration. Det er ærgerligt, for på en række punkter er der brug for, at samarbejdet styrkes yderligere gennem integration. Da Holland og Frankrig med henholdsvis 61 pct. og 55 pct. tilbage i 2005 afviste Forfatningstraktaten, blev denne EU-skepsis for alvor udstillet. I de seneste fem år, hvor EU ofte har fået skylden for den økonomiske krise, er det ikke alene i Storbritannien, at man ifølge flere meningsmålinger finder et flertal af vælgere, der ville stemme for en udtrædelse af hele EU-samarbejdet. Det gælder ifølge nogle målinger eksempelvis også i Sverige. På den baggrund er der grundlag for selvransagelse hvad angår det europæiske projekt: Hvad det er for et EU, vi har i dag, og hvilket EU har vi brug for i fremtiden? Vi vil med denne publikation give vores bud på en politisk ramme for EU-samarbejdet. Vi vil åbent og ærligt skitsere vores bud på, hvad der skal til, for at dansk erhvervsliv i fremtiden kan nyde godt af verdens største fællesmarked som et reelt hjemmemarked for dansk erhvervsliv. Christian T. Ingemann Direktør dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 3

4 Forord 3 Indledning 6 Erhvervslivets vilkår 8 Generelle forudsætninger for et sundt erhvervsklima 8 Skat, arbejdsmiljø og arbejdsmarkedsregulering 10 Skatteområdet 10 Arbejdsmiljøregulering og HR 11 Arbejdsmarkedsregulering 12 Det indre marked et hjemmemarked i Fire generelle udfordringer for det indre marked som hjemmemarked 14 Manglende gensidig anerkendelse koster 14 Nationale særregler fragmenterer markedet 14 Uensartet implementering skader det indre marked 16 Håndhævelsen er ofte nøglen 16 Miljøregulering 18 Produktregulering 19 Fødevareregulering 20 Forbrugerlovgivning 22 Standardisering 23 Immaterielle rettigheder 23 Offentlige udbud 24 Transport 25 Tjenesteydelser 27 Information og gennemsigtighed 28 Den digitale økonomi 28 Data er råstof for innovation 29 Tiltrækning af arbejdskraft 30 Forskning og uddannelse den femte frihed for viden 31 4 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

5 Regionalt udsyn skaber global konkurrenceevne 33 Fælles front på verdensmarkedet 34 Schengen fordi mobilitet skaber merværdi 35 Retsforbeholdet 36 ØMU en og euroen 38 Institutionelle reformer, der forbedrer lovkvaliteten 40 Beslutningsproceduren bedre konsekvensforståelse 42 Kommissionen nye mål for succes 43 Danmark i EU maksimal indflydelse 44 Domstolen 45 Et slankere EU! 46 Fremtidens EU et realistisk bud 48 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 5

6 Indledning Dansk Erhverv har en klar vision for EU: I 2030 skal EU s indre marked fungere som et reelt hjemmemarked for danske virksomheder. For at opnå dette mål er det nødvendigt med en række grundlæggende reformer af EU. Danmark skal i 2030 være med i kernen af EU samarbejdet, men det bør være et EU, der ser anderledes ud end i dag, og et EU, der eksisterer i erkendelsen af de naturlige og positivt konkurrencefordrende forskelle mellem landene. Vi vil i denne publikation forsøge at klarlægge, hvad dette betyder i praksis. Hvilke ændringer af EU-samarbejdet skal der gennemføres, for at det indre marked kommer til at fungere så gnidningsfrit, at virksomhederne reelt betragter EU-området som et hjemmemarked, hvor eksport og etablering er præget af gennemskuelighed og ensartede regler? Dansk Erhvervs europapolitiske udgangspunkt er, at EU-lovgivning er dansk lovgivning. Skellet mellem EU-lovgivning og dansk lovgivning giver muligvis mening for embedsfolk, politikere, og akademikere. For danske virksomheder er det et skel, der ikke eksisterer. Lovgivningen styrer deres virksomhed og hverdag uanset oprindelse. Det er den realitet, Dansk Erhverv forholder sig til og agerer ud fra. På den måde bliver EU-politik til indenrigspolitik. Derfor skal der stilles samme overordnede krav til EU-lovgivning og politik, som vi ønsker at se for dansk lovgivning og politik. I dag er de fastlagte grundprincipper for tilblivelsen af EU-lovgivning nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. 1 For Dansk Erhverv er proportionalitetsprincippet et princip, som bør gennemsyre al regulering uagtet oprindelse. Nærhedsprincippet er dertil med til at sikre, at lovgivningen finder sted, hvor den så at sige hører hjemme. Imidlertid er nærhedsprincippet blevet et princip, som bruges og fortolkes så forskelligt, at det delvist er blevet sat ud af kraft. For megen EU-lovgivning har ikke haft princippets ånd med sig (eksempelvis forslaget om kvindekvoter). Dansk Erhverv ønsker, at der fra politisk hold anlægges et langsigtet perspektiv, og at enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om udvikling og vækst. Derfor mener Dansk Erhverv, at udviklingen af det europæiske samarbejde i almindelighed skal ske ud fra et klart defineret princip om merværdiskabelse et krav, vi heller ikke er blege for at stille til nationale lovgivere. Merværdi kan eksempelvis opstå, når man sikrer ens forbrugerrettigheder i hele EU. Det medfører langt lavere omkostninger og mindre administrativt bøvl for virksomheder, der vil sælge i hele EU, hvilket kommer forbrugerne til glæde gennem lavere priser. 6 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

7 Det indre marked bygger på de fire grundlæggende friheder: arbejdskraftens, varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens frie bevægelighed. Dertil taler man nu om den femte frihed for viden. De grundlæggende friheder er for Dansk Erhverv et urokkeligt fundament for fremtidens EU. Uden disse byggesten er der intet indre marked, og der vil ikke kunne opbygges et europæisk hjemmemarked. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at frihederne netop betyder frihed og ikke tvang, og at friheder kan udøves på mange niveauer. For at sikre disse friheder skal der med andre ord rettes langt mere opmærksomhed mod det, der skal til for at øge værdiskabelsen. I begrebet merværdiskabelse er også indbygget styrkelsen af virksomhedernes konkurrenceevne. I nogle tilfælde vil konkurrenceevnen styrkes bedst nationalt ved en sund konkurrence mellem medlemsstater, lige som danske regioner og kommuner konkurrerer indbyrdes. I andre tilfælde vil den styrkes bedst på europæisk eller globalt plan. Hvor der allerede findes globale standarder eller regulering, må EU ikke falde tilbage til regionale særregler eller regional protektionisme. Hvor der er mulighed for global frihandel uden toldmure og andre hindringer, skal dette ubetinget foretrækkes frem for EU-regler. EU er altså ikke et mål i sig selv, men et middel til at nå det globale niveau. Med en stærk konkurrenceevne i bagagen, skal EU være en region, der kan slå med taktstokken internationalt til gavn for danske virksomheder og dansk vækst. Dansk Erhverv ønsker, at der fra politisk hold anlægges et langsigtet perspektiv, og at enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om udvikling og vækst. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 7

8 Erhvervslivets vilkår EU-regulering har enorm betydning for danske virksomheder. Imidlertid er det ikke kun i den specifikke detailregulering, at man skal være opmærksom på de EU-retlige aspekter. Det gælder også i de mere overordnede diskussioner om virksomhedernes generelle rammevilkår. Gode rammevilkår er eksempelvis befordrende for både innovation, udvikling og sund konkurrence alle til gavn for både samfundet og samfundsøkonomien. Ved udformningen af erhvervsvilkårene i EU er det derfor væsentligt, at der er en åben tilgang, så nye erhverv og forretningsmodeller kan få lejlighed til at opstå og udfolde sig. I mange år har hensynet til de traditionelle erhverv ellers været en grundpille i udformningen af erhvervspolitikken i EU. I lyset af merværdiprincippet vil det ellers være oplagt at indrette erhvervspolitikken således, at fokus ikke kun er på de traditionelle politiske indsatsområder, men i højere grad på at skabe gode vækstbetingelser for alle de erhverv, som skaber den største værditilvækst. Generelle forudsætninger for et sundt erhvervsklima Denne nye tilgang til erhvervspolitikken vil have betydning på en lang række områder, herunder eksempelvis et krav om sektorneutralitet og opgør med konkurrenceforvridende støtteordninger, en effektiv konkurrencelovgivning, sikring af etableringsretten, sikring af selvstændighedskultur og gode forhold for SMV er, fokus på viden også om servicesektoren og et opgør med administrative byrder. Sektorneutralitet mellem erhvervslivets forskellige sektorer i forbindelse med for eksempel støtteordninger skal til for at sikre en harmonisk udvikling i erhvervslivet. Der bør ikke være undtagelser og særordninger, såsom landbrugspolitikken, der tager sigte på at beskytte bestemte brancher fra ekstern konkurrence. Alle typer virksomheder skal behandles ens og have samme adgang til offentlige tilbud. Dansk Erhverv er imod konkurrenceforvridende statsstøtte og mener, at der principielt skal være en så restriktiv lovgivning som muligt på området. Det langsigtede mål er at få drejet erhvervspolitikken på EU-plan fra konkurrenceforvridende statsstøtte til generelle offentlige ydelser, der forbedrer erhvervslivets rammevilkår i form af erhvervsfremme, investeringer og erhvervsudviklingsinitiativer. En EU-konkurrencelovgivning, der sikrer et gennemsigtigt og fælles sæt vilkår for aktører på det indre marked er naturligvis en hjørnesten i EU-samarbejdet, som Dansk Erhverv støtter fuldt ud. Konkurrencelovgivningen, der er et samspil mellem nationale regler og EU-regler, har gennem de seneste 30 år vist sig yderst effektiv og bl.a. medført lavere forbrugerpriser. Etableringsretten i EU er essentiel. Virksomheder skal have mulighed for at etablere sig og operere uanset, hvor de har hjemsæde i EU. Det sikrer en bedre konkurrence på EU s markeder og reel markedsadgang for virksomhederne. Selvstændighedskulturen skal dyrkes og have plads til at udfolde sig, og virksomhederne skal frit kunne indgå aftaler. Disse to ting er ikke selvskrevne i et EU, hvor mange kulturer mødes i et fællesskab. Sammen med ligesindede lande skal Danmark derfor altid være garant for, at disse træk vinder frem i EU. Det vil styrke hele fællesskabets konkurrenceevne. 8 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

9 Det skal gøres nemmere at drive virksomhed i EU. Dansk Erhverv støtter derfor overordnet idéen om at skabe muligheden for at etablere et europæisk selskab, hvor virksomheden kan være aktiv i flere lande uden nødvendigvist at være nationalt registreret. Dansk Erhverv går også ind for, at fælles indrapporteringskrav, for eksempel hvad angår årsregnskaber, fastsættes fuldt harmoniseret på EU eller helst globalt niveau. SMV erne skal sikres de bedst mulige rammevilkår, så de kan udfolde deres fulde vækstpotentiale. Det er ikke ensbetydende med, at Dansk Erhverv mener, at det skal tages særhensyn til SMV erne. Flere undtagelser for SMV er i lovgivningen er ikke en bæredygtig metode i længden, da det sandsynligvis vil vise sig økonomisk ineffektivt og væksthæmmende. Derfor skal lovgivningen generelt være udformet på en mere enkel og ubureaukratisk måde, så både store og små virksomheder har mulighed for at forstå og efterleve den. Den statistiske viden om handels- og servicesektoren skal udbygges. Det gælder ikke mindst, når man sammenligner med den viden, der løbende opbygges om landbrug og industri. Denne forskel er særlig paradoksal set i lyset af, at servicesektoren samlet set udgør cirka 2/3 af den private sektor, og at serviceerhvervene i en årrække har været den altdominerende vækstfaktor i den europæiske økonomi. For meget lovgivning bliver derfor lavet på et mangelfuldt videngrundlag. Det er således nødvendigt fortsat at arbejde for, at der også på europæisk plan fokuseres på at opbygge nødvendig viden om væksterhvervene, dog uden at vi dermed forøger virksomhedernes administrative byrder til indberetningsordninger uforholdsmæssigt meget. Administrative byrder, som virksomhederne oplever i forbindelse med lovregulering, skal mindskes. Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, der pålægges virksomhederne, og der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet gennem indførelsen af ny teknologi, digitalisering og mere effektive arbejdsmetoder. Dansk Erhverv ønsker, at EU formulerer et nyt, ambitiøst, fremadrettet mål for byrdereduktion, som skal måles i nettoværdier og ikke bruttoværdier som hidtil (altså hvor de nye regler, der indføres i måleperioden, også lægges til opgørelsen, mod at kun de, der fjernes, trækkes fra). Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, der pålægges virksomhederne, og der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet gennem indførelsen af ny teknologi, digitalisering og mere effektive arbejdsmetoder. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 9

10 Skat, arbejdsmiljø- og arbejdsmarkedsregulering Udover de ovenstående forhold er det uomgængeligt, at man på EU-niveau sikrer fornuftige ordninger for beskatning af virksomhedernes grænseoverskridende aktiviteter, arbejdsmiljø og arbejdsmarkedsregulering. Skatteområdet En af de største barrierer for at få det indre marked til at fungere optimalt, er det manglende samspil mellem de 28 EU-lande på skatte- og afgiftsområdet. Dansk Erhverv mener, at der skal være større koordinering, men niveauet for de direkte skatter skal dog fortsat forblive et nationalt anliggende, således at medlemsstaterne selv kan vælge, på hvilket niveau de ønsker at finansiere deres sociale ydelser mv. Virksomheder, der opererer på det indre marked, skal i dag forholde sig til de 28 medlemslandes vidt forskellige skattesystemer, hvilket udgør en stor administrativ barriere for at etablere sig i andre lande end sit eget. Virksomhedernes problemer kan langt hen ad vejen forbedres ved at sikre harmonisering af systemernes opbygning og bedre koordinering mellem medlemslandenes skattemyndigheder. Dansk Erhverv mener, at der er brug for den foreslåede fælles selskabsskattebase (CCCTB). En sådan fælles selskabsskattebase vil forenkle virksomhedernes administrative byrder betydeligt, samtidig med at medlemslandene via de nationale skattesatser kontrollerer det samlede selskabsskatteprovenu. Dansk Erhverv støtter ligeledes, at momsreglerne bliver harmoniseret i større grad, og at brugen af momssystemet forbedres markant gennem mere samarbejde og klarere definitioner af momsforpligtigelserne på varer og tjenesteydelser. I dag skal man momsregistreres i alle de lande, man handler i. Hvis man kun behøver at registrere sig i ét land, som man har set med den såkaldte one-stop-shopordning, vil dette være et klart fremskridt, og forbedre den praktiske brug af momssamarbejdet. Et andet område, hvor EU bør spille en større rolle, er på dobbeltbeskatningsområdet. I dag undgås dobbeltbeskatning for virksomheder ved, at landene bilateralt indgår en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO). Hvis der ikke er en DBO, er der således ingen garanti for, at virksomheder eller personer undgår denne dobbeltbeskatning. Danmark har for eksempel ikke en bilateral DBO med Spanien og Frankrig. Det stiller danske virksomheder i en væsentligt dårligere situation end konkurrerende virksomheder fra andre lande, der har en DBO. For at det indre marked kan nå sit fulde potentiale, bør handel og investeringer på tværs af grænserne sikres mod dobbeltbeskatning. Dansk Erhverv ønsker derfor, at der er større grad af koordinering af DBO erne, både bilateralt i EU, men også i forhold til tredjelande uden for EU. Ultimativt mener Dansk Erhverv, at det ville være fornuftigt at forhandle fælles EU-DBO er for at sikre mod forskelsbehandling. Samtidig mener Dansk Erhverv, at der er behov for en fælles obligatorisk EU-voldgiftsinsti-tution, således at virksomheder ikke som tilfældet er i dag oplever, at de i årevis er kastebold mellem flere landes skattemyndigheder med store administrative og finansielle omkostninger til følge. Dette kunne sikre, at uenigheder, om hvor en given skat skal betales, løses hurtigere end i dag. Generelt vil et tættere samarbejde på skatteområdet samtidig være med til at sikre, at virksomheder påføres mindre administration, og at det er lettere at drive forretning på tværs af grænserne i EU, men derudover vil en større koordinering og flere fælles regler også medføre, at risikoen for dobbelt ikke-beskatning og snyd bliver langt mindre. Dansk Erhverv forudser derfor også, at større integration på området ville medføre en samlet provenu-gevinst for statskasserne. 10 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

11 Arbejdsmiljøregulering og HR Som med den generelle erhvervsregulering, kommer ca. 80 pct. af arbejdsmiljøreguleringen fra EU. Dansk Erhverv mener, at et sikkert og sundt arbejdsmiljø i sidste ende skabes gennem samarbejdet mellem arbejdsgiveren og de ansatte om arbejdsmiljøindsatsen på den enkelte arbejdsplads. Generelt bør der i EU rettes mere opmærksomhed på selve virkningen af reguleringen modsat i dag, hvor der er et ensidigt fokus på, om landene har implementeret det pågældende direktiv eller ej. Problemer i forhold til ens konkurrencevilkår opstår nemlig, når de nationale myndigheder implementerer minimumsdirektiverne, men skærper reglerne og øger kravene til gene for virksomheden, uden at der nødvendigvis opnås et øget beskyttelsesniveau. EKSEMPEL: En strengere vurdering i Danmark af, ikke blot hvor meget der må løftes i alt på en dag men også hvilke løft der anses som skadelige, sammenlignet med fx udmøntningen af reglerne i Tyskland, giver voldsomme problemer for danske virksomhed-er. Eksempelvis når der skal tømmes en container med blandede varer, eller når varerne skal håndteres på et lager. Det kan være stort set umuligt at tømme hele containeren, medmin-dre virksomheden ansætter mindst dobbelt så mange mand i Danmark versus i Tyskland. Og lagerne må gå over til automatisk håndtering eller deltidsansættelser frem for fuldtidsansættelser. Danmark vurderer derudover mange varer til at være for tunge, og vi må derfor ikke løfte dem manuelt, også selvom det ofte ikke er muligt at bruge tekniske hjælpemidler. Dansk Erhverv støtter, at teknisk regulering af materiel, produkter, kemiske agenser mv., under produktsikkerhedsforordningen, REACH-forordningen osv., også sikrer disse til brug på arbejdspladser. Dette er områder, som i Dansk Erhvervs optik bør reguleres gennem forordninger. Der bør ikke kunne stilles yderligere krav fra danske myndigheder til produkter. Såfremt man ønsker at ændre risikovurderingen af et produkt som følge af ny viden om mulige skadevirkninger ved produktet, bør ændringer ske gennem EU-lovgivning, ikke gennem nationale særordninger. Produkter specialudvikles ikke til små markeder som det danske, hvorfor det øger omkostningerne markant, når man gennem arbejdsmiljølovgivningen eller fortolkningen heraf stiller særkrav i Danmark. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 11

12 EKSEMPEL: For 2 år siden kom der nye støvgrænser fra EU, som Danmark ensidigt valgte at skærpe. I EU fastsattes en maksimumgrænse for støvudslip ved gulvafslibning på 1mg/kbm. I Danmark har man skærpet kravene til en grænse på 0 mg/kbm. Dette betyder, at almindelige slibemaskiner, der kan sælges i øvrige EU-lande, ikke kan leve op til de danske krav. Entreprenørerne må derfor koble kraftige støvsugere til slibemaskinerne. Støvsugerslangerne generer statisk elektricitet, som medfører eksplosionsfare ved berøring med træstøv. Konsekvenserne er derfor utilsigtede sikkerhedsproblemer for de ansatte og større omkostninger for virksomhederne. Samtidigt har man i Danmark forbudt brug af udstyr, som har en recirkulation af udblæsningsluften. Der findes ingen slibemaskiner på det danske eller udenlandske marked, som kan imødekomme dette krav. Derfor må danske gulventreprenører investere i eksternt udsugningsudstyr, som beløber sig til kr. pr. medarbejder. Virksomhederne har på denne baggrund oplevet en forøgelse i deres udgifter til køb af udstyr på 30 pct.. For hele branchen er dette en merudgift på 600 mio. kr. Der er derfor en stor merværdi at hente ved større grad af totalharmonisering af arbejdsmiljøreguleringen i forhold til brugen, håndteringen og eksponering i forbindelse med anvendelsen af produkter. Dansk Erhverv mener, at denne harmonisering skal ske på et højt beskyttelsesniveau. Samtidig skal der sikres en ens håndhævelse og fortolkning på dette område på tværs af EU gennem øget samarbejde mellem tilsynsmyndighederne og med EU-Kommissionen. Dansk Erhverv hilser en grundig gennemgang af al arbejdsmiljølovgivning i EU velkommen, da det er kraftigt tiltrængt med henblik på byrdelettelser og effektivisering hvilket samtidig kræver, at der kigges på gennemførelsen af direktiverne i de enkelte lande. Psykisk arbejdsmiljø som eksempelvis stress og mobning er et område, der er præget af individuelle fortolkninger og forestillinger og derfor vanskeligt kan sættes på formler. Da området er tæt forbundet til ledelsen af en virksomhed, varetages og løses problemer med det psykiske arbejdsmiljø bedst på virksomheden i et samarbejde mellem ledelse og ansatte. Derfor er området ikke egnet til regulering, og slet ikke på EU-niveau. Et af de områder, hvor EU omvendt skaber en klar merværdi på arbejdsmarkedsområdet, er når det kommer til arbejdskraftens mobilitet. Muligheden for at kunne udstationere medarbejdere er en nødvendighed for virksomheder, der opererer grænseoverskridende i dag. 12 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

13 Et andet område, hvor Dansk Erhverv heller ikke vurderer, at EU-regulering har nogen merværdi, er i spørgsmål om ledelsessammensætningen i virksomheder. De samfunds- og kulturforskelle, der er årsag til divergerende andele af eksempelvis kvinder i ledelse, bliver bedst adresseret på nationalt niveau, hvor forskellene har sine oprindelser. Konkurrencevilkårene for virksomhederne er fuldstændig de samme, uagtet om enkelte lande har eksempelvis kvindekvoter, idet kvinder i ledelse beviseligt ikke nedsætter virksomheders konkurrenceevne tværtimod, tyder visse studier på. Derfor bør EU ikke regulere på området. Det må stå medlemslandene frit for at vurdere, om de har problemer på området, og hvad de vil gøre ved det. Arbejdsmarkedsregulering Medlemslandenes arbejdsmarkeder er grundlæggende forskellige, og en række arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, såsom løn- og ansættelsesvilkår, har historisk været et sundt konkurrenceparameter landene imellem. I Danmark fastlægger arbejdsmarkedets parter gennem et velfungerende aftalesystem løn- og ansættelsesvilkårene. Overordnet set ønsker Dansk Erhverv, at denne model videreføres således, at så meget regulering af arbejdsmarkedet som muligt sker imellem arbejdsmarkedets parter, hvilket bl.a. i Danmark har sikret en væsentligt lavere konfliktrisiko end i andre EU-lande. Arbejdsmarkedsregulering i EU bør ske med fuld respekt for den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel. Dansk Erhverv finder ikke, at dette i tilstrækkelig grad er tilfældet på europæisk niveau i dag. Hertil er der en række årsager, som bør granskes grundlæggende med henblik på at finde ud af, hvordan dette kan løses. 1) Uklar lovgivning, der fører til for mange fortolkningsusikkerheder, 2) EU-Domstolen indtager en mere aktivistisk fortolkningsstil end de danske domstole, der fører til ny retspraksis uden demokratisk rodfæste og dermed retsusikkerhed, samt 3) Manglende forståelse for den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel, hvormed lovgivning bliver den foretrukne vej. Generelt mener Dansk Erhverv, at der skal ske mindre regulering af arbejdsmarkedsområdet fremadrettet. Den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel har vist sin styrke gennem de seneste mange årtier, hvorfor en mere statslig regulatorisk tilgang til arbejdsmarkedet, som er traditionen i mange andre EU-lande, ikke bør påtvinges lande, der har en aftalebaseret tradition. Således bør Danmark gå imod yderligere regulering af arbejdsmarkedsområdet specielt på områder, hvor der ikke er tradition for at lovgive i Danmark. Dansk Erhverv mener, at der skal være en klar anvisning af merværdi, når der laves fælleseuropæisk lovgivning. På arbejdsmarkedsområdet har vi i dag en række direktiver, som ikke direkte har et grænseoverskridende eller fællesværdiskabende element. Dette inkluderer blandt andet graviditetsdirektivet, forældreorlovsdirektivet og arbejdstidsdirektivet. Her bør det overvejes grundigt, om det reelt er bedst reguleret på EU-niveau. Et af de områder, hvor EU omvendt skaber en klar merværdi på arbejdsmarkedsområdet, er når det kommer til arbejdskraftens mobilitet. Muligheden for at kunne udstationere medarbejdere er en nødvendighed for virksomheder, der opererer grænseoverskridende i dag. Således er det en naturlig konsekvens, at der er behov for fælles EU-regler for udstationeringen af arbejdskraften. Dansk Erhverv støtter derfor, at man, for at kunne have fleksible udstationeringsmuligheder, har effektive regler og håndhævelse af disse på EU-niveau. Det er specielt vigtigt, at man i denne sammenhæng får etableret et godt informationssamarbejde mellem medlemsstaterne, således at reglerne ikke kan misbruges. Også på området for tidsbegrænsede ansættelsesforhold er der sket en nødvendig nivellering af forholdene i EU til fordel for arbejdstagere og konkurrencen internt landene imellem. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 13

14 Det indre marked et hjemmemarked i 2030 Siden EU-Kommissionen under Jacques Delors i 1985 fremlagde grundstenen for det, vi i dag kender som det indre marked, er man i EU nået langt med at fremme samhandlen mellem EU-landene. Store gevinster er allerede blevet høstet. Fx er handlen internt i EU steget fra 800 mia mia. Dette til trods er det indre marked stadig kun godt på vej, og ikke fuldt ud en realitet. Blandt de store udfordringer for at etablere et velfungerende indre marked er tilstedeværelsen af for mange nationale tekniske barrierer og manglende mulighed for virksomhedsdrift på tværs af grænser. Fire generelle udfordringer for det indre marked som hjemmemarked Særligt fire tæt forbundne problemer træder tydeligt frem i den videre udvikling af det indre marked: manglende gensidig anerkendelse, nationale særregler, implementering samt håndhævelsesproblemer. Disse fire er alle seriøse udfordringer, der går på tværs af en lang række politikområder og der er tale om udfordringer, som må og skal håndteres, hvis det indre marked skal realiseres som et reelt hjemmemarked i Manglende gensidig anerkendelse koster Gensidig anerkendelse er et princip, der skal sikre, at landene hver især anerkender de beslutninger, der er truffet i andre lande. Desværre er et af de mest centrale eksempler på problemer for det indre marked netop den manglende gensidige anerkendelse landene imellem. EKSEMPEL: Et eksempel, hvor landene nationalt vurderer sikkerhed og sundhed forskelligt, er reglerne for møbler med fyld/polstring. I Storbritannien har man helt særlige brandsikkerhedsregler, der tilsiger, at man skal behandle polstringsmaterialet med særlige kemikalier for at leve op til de britiske regler, og samtidig skal varerne have en helt speciel mærkning. Reglerne fungerer i realiteten som en handelshindring, og gør, at fx en dansk butikskæde, der også er etableret i Storbritannien, må producere særskilte vareserier til Storbritannien, udover det almindelige sortiment, som kan sælges uden problemer i de øvrige EU-lande. Gensidig anerkendelse blev anlagt som grundprincip i anerkendelsen af, at totalharmonisering var en langsommelig proces. Dansk Erhverv mener, at tiden er inde til at genoverveje dette. Hvis det indre marked skal være et reelt hjemmemarked i 2030, må vi indstille os på, at en større del af lovgivningen inden for det indre markeds rammer skal totalharmoniseres på EU-niveau. Lakmustesten herfor skal igen være merværdiprincippet. Dertil skal princippet om gensidig anerkendelse være ukrænkeligt, hvilket bedst sikres gennem flere beføjelser og direkte myndighed til EU-Kommissionen på princippets anvendelsesområder, præcis som det kendes fra konkurrence- og statsstøttepolitikkerne. Nationale særregler fragmenterer markedet Det næste store problem, der skal løses, er den desværre omfattende brug af nationale særregler på områder, der ellers er dækket af EU-direktiver. Når det en gang for alle er besluttet, at regulering mest effektivt finder sted på europæisk niveau, bør dette respekteres af medlemsstaterne, der bør afholde sig fra at indføre nationale særregler. 14 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698)

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698) Transportministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Mail til: jke@trm.dk Cc.: bhb@trm.dk; mas@evm.dk 18. februar, 2013 Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR

UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR 2. MARTS 2015 201403636 INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet En Bæredygtig Sektor (EBS) skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Høring vedr. EU-Kommissionens strategi for et digitalt indre marked

Høring vedr. EU-Kommissionens strategi for et digitalt indre marked Erhvervsstyrelsen Att.: eukoordination@erst.dk cc: mikbom@erst.dk; ebk@evm.dk 22. maj 2015 Høring vedr. EU-Kommissionens strategi for et digitalt indre marked Generelle bemærkninger Meddelelsen fra Kommissionen

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om momssystemets fremtid

Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om momssystemets fremtid Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 168 Offentligt Til Folketingets Europaudvalg (Kopi til Folketingets Skatteudvalg) Notat J.nr. 2010-221-0034 Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 22.2.2013 2011/0284(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Retsudvalget

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Sikkerhedsstyrelsens strategi 2010-2012

Sikkerhedsstyrelsens strategi 2010-2012 sikkerhedsstyrelsen strategien 2010-2012 2/12 Sikkerhedsstyrelsens strategi 2010-2012 1. Baggrund og formål Det er fem år siden, at Sikkerhedsstyrelsen blev etableret. Fusionsprocessen og udflytningen

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje ,3 Bruxelles, den 12. juli 2000.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGHU UHJOHU RP V UVNLOWH UHJQVNDEHUIRUSXEOLFVHUYLFHYLUNVRPKHGHU (XURSD.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGWH L GDJ HQ QGULQJ DI GHW VnNDOGWH JHQQHPVNXHOLJKHGVGLUHNWLY 0HG

Læs mere

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 Notat Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 1. Bedre forbrugerbeskyttelse af børn og unge Vi er positive overfor forslaget om at afdække behovet for bedre beskyttelse

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0605 Bilag 2 Offentligt. Notat. 1. Resumé

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0605 Bilag 2 Offentligt. Notat. 1. Resumé Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0605 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 12-0245075 14. januar 2013 Supplerende grundnotat om rapport fra Kommissionen til Rådet om beskatningsstedet for levering af varer og

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K København, fredag den 8. marts 2013 Kære Peter Birch Sørensen. Tak for din henvendelse af 11. februar 2013,

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Kommissionens henstilling

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Kommissionens henstilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2014 SWD(2014) 233 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Kommissionens henstilling om principper

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere