fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS EU-POLITIK

Transkript

1 fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS EU-POLITIK

2

3 Forord Dansk Erhvervs mål med denne publikation er at give vores bud på en fremtidsrettet politik for EU-samarbejdet. Dansk Erhvervs ønsker et mere fokuseret og slankere EU, end det vi kender i dag. Kun gennem reformer, der fører til et mere velfungerende EU, kan Danmarks langsigtede fulde deltagelse i EU sikres vel at mærke et stærkt og solidt EU, som en central international spiller på verdensmarkedet. Danmark er som en lille åben økonomi stærkt afhængig af fri og uhindret samhandel med omverdenen, og det er derfor i klar dansk interesse at være med i kernen af det europæiske samarbejde. De danske EU-forbehold har negative konsekvenser for dansk økonomi og vores position i EU-samarbejdet og bør derfor afskaffes, så hurtigt som omstændighederne tillader det. Dansk Erhverv arbejder dagligt for at forbedre konkurrencekraften hos vores medlemmer. Det indebærer bl.a., at Danmark skal have uhindret adgang til så mange og så store markeder som muligt. Derfor er et stærkt europæisk indre marked essentielt for Dansk Erhvervs medlemmer. Meget er sket, siden man i midten af 80 erne lancerede planerne for EU s indre marked. EU og Europa har været igennem en rivende udvikling: genforeningen, nordlig- og centraleuropæisk udvidelse, østudvidelsen, traktatændringer, tilblivelsen af fællesvalutaen med en tilhørende centralbank, institutionelle reformer, gode og senest svære økonomiske tider samt utallige andre begivenheder. I Danmark har vi historisk haft en stor EU-modstand, men også i flere EU-kernelande er der nu betydelig modstand mod yderligere integration. Det er ærgerligt, for på en række punkter er der brug for, at samarbejdet styrkes yderligere gennem integration. Da Holland og Frankrig med henholdsvis 61 pct. og 55 pct. tilbage i 2005 afviste Forfatningstraktaten, blev denne EU-skepsis for alvor udstillet. I de seneste fem år, hvor EU ofte har fået skylden for den økonomiske krise, er det ikke alene i Storbritannien, at man ifølge flere meningsmålinger finder et flertal af vælgere, der ville stemme for en udtrædelse af hele EU-samarbejdet. Det gælder ifølge nogle målinger eksempelvis også i Sverige. På den baggrund er der grundlag for selvransagelse hvad angår det europæiske projekt: Hvad det er for et EU, vi har i dag, og hvilket EU har vi brug for i fremtiden? Vi vil med denne publikation give vores bud på en politisk ramme for EU-samarbejdet. Vi vil åbent og ærligt skitsere vores bud på, hvad der skal til, for at dansk erhvervsliv i fremtiden kan nyde godt af verdens største fællesmarked som et reelt hjemmemarked for dansk erhvervsliv. Christian T. Ingemann Direktør dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 3

4 Forord 3 Indledning 6 Erhvervslivets vilkår 8 Generelle forudsætninger for et sundt erhvervsklima 8 Skat, arbejdsmiljø og arbejdsmarkedsregulering 10 Skatteområdet 10 Arbejdsmiljøregulering og HR 11 Arbejdsmarkedsregulering 12 Det indre marked et hjemmemarked i Fire generelle udfordringer for det indre marked som hjemmemarked 14 Manglende gensidig anerkendelse koster 14 Nationale særregler fragmenterer markedet 14 Uensartet implementering skader det indre marked 16 Håndhævelsen er ofte nøglen 16 Miljøregulering 18 Produktregulering 19 Fødevareregulering 20 Forbrugerlovgivning 22 Standardisering 23 Immaterielle rettigheder 23 Offentlige udbud 24 Transport 25 Tjenesteydelser 27 Information og gennemsigtighed 28 Den digitale økonomi 28 Data er råstof for innovation 29 Tiltrækning af arbejdskraft 30 Forskning og uddannelse den femte frihed for viden 31 4 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

5 Regionalt udsyn skaber global konkurrenceevne 33 Fælles front på verdensmarkedet 34 Schengen fordi mobilitet skaber merværdi 35 Retsforbeholdet 36 ØMU en og euroen 38 Institutionelle reformer, der forbedrer lovkvaliteten 40 Beslutningsproceduren bedre konsekvensforståelse 42 Kommissionen nye mål for succes 43 Danmark i EU maksimal indflydelse 44 Domstolen 45 Et slankere EU! 46 Fremtidens EU et realistisk bud 48 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 5

6 Indledning Dansk Erhverv har en klar vision for EU: I 2030 skal EU s indre marked fungere som et reelt hjemmemarked for danske virksomheder. For at opnå dette mål er det nødvendigt med en række grundlæggende reformer af EU. Danmark skal i 2030 være med i kernen af EU samarbejdet, men det bør være et EU, der ser anderledes ud end i dag, og et EU, der eksisterer i erkendelsen af de naturlige og positivt konkurrencefordrende forskelle mellem landene. Vi vil i denne publikation forsøge at klarlægge, hvad dette betyder i praksis. Hvilke ændringer af EU-samarbejdet skal der gennemføres, for at det indre marked kommer til at fungere så gnidningsfrit, at virksomhederne reelt betragter EU-området som et hjemmemarked, hvor eksport og etablering er præget af gennemskuelighed og ensartede regler? Dansk Erhvervs europapolitiske udgangspunkt er, at EU-lovgivning er dansk lovgivning. Skellet mellem EU-lovgivning og dansk lovgivning giver muligvis mening for embedsfolk, politikere, og akademikere. For danske virksomheder er det et skel, der ikke eksisterer. Lovgivningen styrer deres virksomhed og hverdag uanset oprindelse. Det er den realitet, Dansk Erhverv forholder sig til og agerer ud fra. På den måde bliver EU-politik til indenrigspolitik. Derfor skal der stilles samme overordnede krav til EU-lovgivning og politik, som vi ønsker at se for dansk lovgivning og politik. I dag er de fastlagte grundprincipper for tilblivelsen af EU-lovgivning nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. 1 For Dansk Erhverv er proportionalitetsprincippet et princip, som bør gennemsyre al regulering uagtet oprindelse. Nærhedsprincippet er dertil med til at sikre, at lovgivningen finder sted, hvor den så at sige hører hjemme. Imidlertid er nærhedsprincippet blevet et princip, som bruges og fortolkes så forskelligt, at det delvist er blevet sat ud af kraft. For megen EU-lovgivning har ikke haft princippets ånd med sig (eksempelvis forslaget om kvindekvoter). Dansk Erhverv ønsker, at der fra politisk hold anlægges et langsigtet perspektiv, og at enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om udvikling og vækst. Derfor mener Dansk Erhverv, at udviklingen af det europæiske samarbejde i almindelighed skal ske ud fra et klart defineret princip om merværdiskabelse et krav, vi heller ikke er blege for at stille til nationale lovgivere. Merværdi kan eksempelvis opstå, når man sikrer ens forbrugerrettigheder i hele EU. Det medfører langt lavere omkostninger og mindre administrativt bøvl for virksomheder, der vil sælge i hele EU, hvilket kommer forbrugerne til glæde gennem lavere priser. 6 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

7 Det indre marked bygger på de fire grundlæggende friheder: arbejdskraftens, varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens frie bevægelighed. Dertil taler man nu om den femte frihed for viden. De grundlæggende friheder er for Dansk Erhverv et urokkeligt fundament for fremtidens EU. Uden disse byggesten er der intet indre marked, og der vil ikke kunne opbygges et europæisk hjemmemarked. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at frihederne netop betyder frihed og ikke tvang, og at friheder kan udøves på mange niveauer. For at sikre disse friheder skal der med andre ord rettes langt mere opmærksomhed mod det, der skal til for at øge værdiskabelsen. I begrebet merværdiskabelse er også indbygget styrkelsen af virksomhedernes konkurrenceevne. I nogle tilfælde vil konkurrenceevnen styrkes bedst nationalt ved en sund konkurrence mellem medlemsstater, lige som danske regioner og kommuner konkurrerer indbyrdes. I andre tilfælde vil den styrkes bedst på europæisk eller globalt plan. Hvor der allerede findes globale standarder eller regulering, må EU ikke falde tilbage til regionale særregler eller regional protektionisme. Hvor der er mulighed for global frihandel uden toldmure og andre hindringer, skal dette ubetinget foretrækkes frem for EU-regler. EU er altså ikke et mål i sig selv, men et middel til at nå det globale niveau. Med en stærk konkurrenceevne i bagagen, skal EU være en region, der kan slå med taktstokken internationalt til gavn for danske virksomheder og dansk vækst. Dansk Erhverv ønsker, at der fra politisk hold anlægges et langsigtet perspektiv, og at enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om udvikling og vækst. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 7

8 Erhvervslivets vilkår EU-regulering har enorm betydning for danske virksomheder. Imidlertid er det ikke kun i den specifikke detailregulering, at man skal være opmærksom på de EU-retlige aspekter. Det gælder også i de mere overordnede diskussioner om virksomhedernes generelle rammevilkår. Gode rammevilkår er eksempelvis befordrende for både innovation, udvikling og sund konkurrence alle til gavn for både samfundet og samfundsøkonomien. Ved udformningen af erhvervsvilkårene i EU er det derfor væsentligt, at der er en åben tilgang, så nye erhverv og forretningsmodeller kan få lejlighed til at opstå og udfolde sig. I mange år har hensynet til de traditionelle erhverv ellers været en grundpille i udformningen af erhvervspolitikken i EU. I lyset af merværdiprincippet vil det ellers være oplagt at indrette erhvervspolitikken således, at fokus ikke kun er på de traditionelle politiske indsatsområder, men i højere grad på at skabe gode vækstbetingelser for alle de erhverv, som skaber den største værditilvækst. Generelle forudsætninger for et sundt erhvervsklima Denne nye tilgang til erhvervspolitikken vil have betydning på en lang række områder, herunder eksempelvis et krav om sektorneutralitet og opgør med konkurrenceforvridende støtteordninger, en effektiv konkurrencelovgivning, sikring af etableringsretten, sikring af selvstændighedskultur og gode forhold for SMV er, fokus på viden også om servicesektoren og et opgør med administrative byrder. Sektorneutralitet mellem erhvervslivets forskellige sektorer i forbindelse med for eksempel støtteordninger skal til for at sikre en harmonisk udvikling i erhvervslivet. Der bør ikke være undtagelser og særordninger, såsom landbrugspolitikken, der tager sigte på at beskytte bestemte brancher fra ekstern konkurrence. Alle typer virksomheder skal behandles ens og have samme adgang til offentlige tilbud. Dansk Erhverv er imod konkurrenceforvridende statsstøtte og mener, at der principielt skal være en så restriktiv lovgivning som muligt på området. Det langsigtede mål er at få drejet erhvervspolitikken på EU-plan fra konkurrenceforvridende statsstøtte til generelle offentlige ydelser, der forbedrer erhvervslivets rammevilkår i form af erhvervsfremme, investeringer og erhvervsudviklingsinitiativer. En EU-konkurrencelovgivning, der sikrer et gennemsigtigt og fælles sæt vilkår for aktører på det indre marked er naturligvis en hjørnesten i EU-samarbejdet, som Dansk Erhverv støtter fuldt ud. Konkurrencelovgivningen, der er et samspil mellem nationale regler og EU-regler, har gennem de seneste 30 år vist sig yderst effektiv og bl.a. medført lavere forbrugerpriser. Etableringsretten i EU er essentiel. Virksomheder skal have mulighed for at etablere sig og operere uanset, hvor de har hjemsæde i EU. Det sikrer en bedre konkurrence på EU s markeder og reel markedsadgang for virksomhederne. Selvstændighedskulturen skal dyrkes og have plads til at udfolde sig, og virksomhederne skal frit kunne indgå aftaler. Disse to ting er ikke selvskrevne i et EU, hvor mange kulturer mødes i et fællesskab. Sammen med ligesindede lande skal Danmark derfor altid være garant for, at disse træk vinder frem i EU. Det vil styrke hele fællesskabets konkurrenceevne. 8 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

9 Det skal gøres nemmere at drive virksomhed i EU. Dansk Erhverv støtter derfor overordnet idéen om at skabe muligheden for at etablere et europæisk selskab, hvor virksomheden kan være aktiv i flere lande uden nødvendigvist at være nationalt registreret. Dansk Erhverv går også ind for, at fælles indrapporteringskrav, for eksempel hvad angår årsregnskaber, fastsættes fuldt harmoniseret på EU eller helst globalt niveau. SMV erne skal sikres de bedst mulige rammevilkår, så de kan udfolde deres fulde vækstpotentiale. Det er ikke ensbetydende med, at Dansk Erhverv mener, at det skal tages særhensyn til SMV erne. Flere undtagelser for SMV er i lovgivningen er ikke en bæredygtig metode i længden, da det sandsynligvis vil vise sig økonomisk ineffektivt og væksthæmmende. Derfor skal lovgivningen generelt være udformet på en mere enkel og ubureaukratisk måde, så både store og små virksomheder har mulighed for at forstå og efterleve den. Den statistiske viden om handels- og servicesektoren skal udbygges. Det gælder ikke mindst, når man sammenligner med den viden, der løbende opbygges om landbrug og industri. Denne forskel er særlig paradoksal set i lyset af, at servicesektoren samlet set udgør cirka 2/3 af den private sektor, og at serviceerhvervene i en årrække har været den altdominerende vækstfaktor i den europæiske økonomi. For meget lovgivning bliver derfor lavet på et mangelfuldt videngrundlag. Det er således nødvendigt fortsat at arbejde for, at der også på europæisk plan fokuseres på at opbygge nødvendig viden om væksterhvervene, dog uden at vi dermed forøger virksomhedernes administrative byrder til indberetningsordninger uforholdsmæssigt meget. Administrative byrder, som virksomhederne oplever i forbindelse med lovregulering, skal mindskes. Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, der pålægges virksomhederne, og der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet gennem indførelsen af ny teknologi, digitalisering og mere effektive arbejdsmetoder. Dansk Erhverv ønsker, at EU formulerer et nyt, ambitiøst, fremadrettet mål for byrdereduktion, som skal måles i nettoværdier og ikke bruttoværdier som hidtil (altså hvor de nye regler, der indføres i måleperioden, også lægges til opgørelsen, mod at kun de, der fjernes, trækkes fra). Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, der pålægges virksomhederne, og der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet gennem indførelsen af ny teknologi, digitalisering og mere effektive arbejdsmetoder. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 9

10 Skat, arbejdsmiljø- og arbejdsmarkedsregulering Udover de ovenstående forhold er det uomgængeligt, at man på EU-niveau sikrer fornuftige ordninger for beskatning af virksomhedernes grænseoverskridende aktiviteter, arbejdsmiljø og arbejdsmarkedsregulering. Skatteområdet En af de største barrierer for at få det indre marked til at fungere optimalt, er det manglende samspil mellem de 28 EU-lande på skatte- og afgiftsområdet. Dansk Erhverv mener, at der skal være større koordinering, men niveauet for de direkte skatter skal dog fortsat forblive et nationalt anliggende, således at medlemsstaterne selv kan vælge, på hvilket niveau de ønsker at finansiere deres sociale ydelser mv. Virksomheder, der opererer på det indre marked, skal i dag forholde sig til de 28 medlemslandes vidt forskellige skattesystemer, hvilket udgør en stor administrativ barriere for at etablere sig i andre lande end sit eget. Virksomhedernes problemer kan langt hen ad vejen forbedres ved at sikre harmonisering af systemernes opbygning og bedre koordinering mellem medlemslandenes skattemyndigheder. Dansk Erhverv mener, at der er brug for den foreslåede fælles selskabsskattebase (CCCTB). En sådan fælles selskabsskattebase vil forenkle virksomhedernes administrative byrder betydeligt, samtidig med at medlemslandene via de nationale skattesatser kontrollerer det samlede selskabsskatteprovenu. Dansk Erhverv støtter ligeledes, at momsreglerne bliver harmoniseret i større grad, og at brugen af momssystemet forbedres markant gennem mere samarbejde og klarere definitioner af momsforpligtigelserne på varer og tjenesteydelser. I dag skal man momsregistreres i alle de lande, man handler i. Hvis man kun behøver at registrere sig i ét land, som man har set med den såkaldte one-stop-shopordning, vil dette være et klart fremskridt, og forbedre den praktiske brug af momssamarbejdet. Et andet område, hvor EU bør spille en større rolle, er på dobbeltbeskatningsområdet. I dag undgås dobbeltbeskatning for virksomheder ved, at landene bilateralt indgår en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO). Hvis der ikke er en DBO, er der således ingen garanti for, at virksomheder eller personer undgår denne dobbeltbeskatning. Danmark har for eksempel ikke en bilateral DBO med Spanien og Frankrig. Det stiller danske virksomheder i en væsentligt dårligere situation end konkurrerende virksomheder fra andre lande, der har en DBO. For at det indre marked kan nå sit fulde potentiale, bør handel og investeringer på tværs af grænserne sikres mod dobbeltbeskatning. Dansk Erhverv ønsker derfor, at der er større grad af koordinering af DBO erne, både bilateralt i EU, men også i forhold til tredjelande uden for EU. Ultimativt mener Dansk Erhverv, at det ville være fornuftigt at forhandle fælles EU-DBO er for at sikre mod forskelsbehandling. Samtidig mener Dansk Erhverv, at der er behov for en fælles obligatorisk EU-voldgiftsinsti-tution, således at virksomheder ikke som tilfældet er i dag oplever, at de i årevis er kastebold mellem flere landes skattemyndigheder med store administrative og finansielle omkostninger til følge. Dette kunne sikre, at uenigheder, om hvor en given skat skal betales, løses hurtigere end i dag. Generelt vil et tættere samarbejde på skatteområdet samtidig være med til at sikre, at virksomheder påføres mindre administration, og at det er lettere at drive forretning på tværs af grænserne i EU, men derudover vil en større koordinering og flere fælles regler også medføre, at risikoen for dobbelt ikke-beskatning og snyd bliver langt mindre. Dansk Erhverv forudser derfor også, at større integration på området ville medføre en samlet provenu-gevinst for statskasserne. 10 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

11 Arbejdsmiljøregulering og HR Som med den generelle erhvervsregulering, kommer ca. 80 pct. af arbejdsmiljøreguleringen fra EU. Dansk Erhverv mener, at et sikkert og sundt arbejdsmiljø i sidste ende skabes gennem samarbejdet mellem arbejdsgiveren og de ansatte om arbejdsmiljøindsatsen på den enkelte arbejdsplads. Generelt bør der i EU rettes mere opmærksomhed på selve virkningen af reguleringen modsat i dag, hvor der er et ensidigt fokus på, om landene har implementeret det pågældende direktiv eller ej. Problemer i forhold til ens konkurrencevilkår opstår nemlig, når de nationale myndigheder implementerer minimumsdirektiverne, men skærper reglerne og øger kravene til gene for virksomheden, uden at der nødvendigvis opnås et øget beskyttelsesniveau. EKSEMPEL: En strengere vurdering i Danmark af, ikke blot hvor meget der må løftes i alt på en dag men også hvilke løft der anses som skadelige, sammenlignet med fx udmøntningen af reglerne i Tyskland, giver voldsomme problemer for danske virksomhed-er. Eksempelvis når der skal tømmes en container med blandede varer, eller når varerne skal håndteres på et lager. Det kan være stort set umuligt at tømme hele containeren, medmin-dre virksomheden ansætter mindst dobbelt så mange mand i Danmark versus i Tyskland. Og lagerne må gå over til automatisk håndtering eller deltidsansættelser frem for fuldtidsansættelser. Danmark vurderer derudover mange varer til at være for tunge, og vi må derfor ikke løfte dem manuelt, også selvom det ofte ikke er muligt at bruge tekniske hjælpemidler. Dansk Erhverv støtter, at teknisk regulering af materiel, produkter, kemiske agenser mv., under produktsikkerhedsforordningen, REACH-forordningen osv., også sikrer disse til brug på arbejdspladser. Dette er områder, som i Dansk Erhvervs optik bør reguleres gennem forordninger. Der bør ikke kunne stilles yderligere krav fra danske myndigheder til produkter. Såfremt man ønsker at ændre risikovurderingen af et produkt som følge af ny viden om mulige skadevirkninger ved produktet, bør ændringer ske gennem EU-lovgivning, ikke gennem nationale særordninger. Produkter specialudvikles ikke til små markeder som det danske, hvorfor det øger omkostningerne markant, når man gennem arbejdsmiljølovgivningen eller fortolkningen heraf stiller særkrav i Danmark. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 11

12 EKSEMPEL: For 2 år siden kom der nye støvgrænser fra EU, som Danmark ensidigt valgte at skærpe. I EU fastsattes en maksimumgrænse for støvudslip ved gulvafslibning på 1mg/kbm. I Danmark har man skærpet kravene til en grænse på 0 mg/kbm. Dette betyder, at almindelige slibemaskiner, der kan sælges i øvrige EU-lande, ikke kan leve op til de danske krav. Entreprenørerne må derfor koble kraftige støvsugere til slibemaskinerne. Støvsugerslangerne generer statisk elektricitet, som medfører eksplosionsfare ved berøring med træstøv. Konsekvenserne er derfor utilsigtede sikkerhedsproblemer for de ansatte og større omkostninger for virksomhederne. Samtidigt har man i Danmark forbudt brug af udstyr, som har en recirkulation af udblæsningsluften. Der findes ingen slibemaskiner på det danske eller udenlandske marked, som kan imødekomme dette krav. Derfor må danske gulventreprenører investere i eksternt udsugningsudstyr, som beløber sig til kr. pr. medarbejder. Virksomhederne har på denne baggrund oplevet en forøgelse i deres udgifter til køb af udstyr på 30 pct.. For hele branchen er dette en merudgift på 600 mio. kr. Der er derfor en stor merværdi at hente ved større grad af totalharmonisering af arbejdsmiljøreguleringen i forhold til brugen, håndteringen og eksponering i forbindelse med anvendelsen af produkter. Dansk Erhverv mener, at denne harmonisering skal ske på et højt beskyttelsesniveau. Samtidig skal der sikres en ens håndhævelse og fortolkning på dette område på tværs af EU gennem øget samarbejde mellem tilsynsmyndighederne og med EU-Kommissionen. Dansk Erhverv hilser en grundig gennemgang af al arbejdsmiljølovgivning i EU velkommen, da det er kraftigt tiltrængt med henblik på byrdelettelser og effektivisering hvilket samtidig kræver, at der kigges på gennemførelsen af direktiverne i de enkelte lande. Psykisk arbejdsmiljø som eksempelvis stress og mobning er et område, der er præget af individuelle fortolkninger og forestillinger og derfor vanskeligt kan sættes på formler. Da området er tæt forbundet til ledelsen af en virksomhed, varetages og løses problemer med det psykiske arbejdsmiljø bedst på virksomheden i et samarbejde mellem ledelse og ansatte. Derfor er området ikke egnet til regulering, og slet ikke på EU-niveau. Et af de områder, hvor EU omvendt skaber en klar merværdi på arbejdsmarkedsområdet, er når det kommer til arbejdskraftens mobilitet. Muligheden for at kunne udstationere medarbejdere er en nødvendighed for virksomheder, der opererer grænseoverskridende i dag. 12 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

13 Et andet område, hvor Dansk Erhverv heller ikke vurderer, at EU-regulering har nogen merværdi, er i spørgsmål om ledelsessammensætningen i virksomheder. De samfunds- og kulturforskelle, der er årsag til divergerende andele af eksempelvis kvinder i ledelse, bliver bedst adresseret på nationalt niveau, hvor forskellene har sine oprindelser. Konkurrencevilkårene for virksomhederne er fuldstændig de samme, uagtet om enkelte lande har eksempelvis kvindekvoter, idet kvinder i ledelse beviseligt ikke nedsætter virksomheders konkurrenceevne tværtimod, tyder visse studier på. Derfor bør EU ikke regulere på området. Det må stå medlemslandene frit for at vurdere, om de har problemer på området, og hvad de vil gøre ved det. Arbejdsmarkedsregulering Medlemslandenes arbejdsmarkeder er grundlæggende forskellige, og en række arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, såsom løn- og ansættelsesvilkår, har historisk været et sundt konkurrenceparameter landene imellem. I Danmark fastlægger arbejdsmarkedets parter gennem et velfungerende aftalesystem løn- og ansættelsesvilkårene. Overordnet set ønsker Dansk Erhverv, at denne model videreføres således, at så meget regulering af arbejdsmarkedet som muligt sker imellem arbejdsmarkedets parter, hvilket bl.a. i Danmark har sikret en væsentligt lavere konfliktrisiko end i andre EU-lande. Arbejdsmarkedsregulering i EU bør ske med fuld respekt for den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel. Dansk Erhverv finder ikke, at dette i tilstrækkelig grad er tilfældet på europæisk niveau i dag. Hertil er der en række årsager, som bør granskes grundlæggende med henblik på at finde ud af, hvordan dette kan løses. 1) Uklar lovgivning, der fører til for mange fortolkningsusikkerheder, 2) EU-Domstolen indtager en mere aktivistisk fortolkningsstil end de danske domstole, der fører til ny retspraksis uden demokratisk rodfæste og dermed retsusikkerhed, samt 3) Manglende forståelse for den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel, hvormed lovgivning bliver den foretrukne vej. Generelt mener Dansk Erhverv, at der skal ske mindre regulering af arbejdsmarkedsområdet fremadrettet. Den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel har vist sin styrke gennem de seneste mange årtier, hvorfor en mere statslig regulatorisk tilgang til arbejdsmarkedet, som er traditionen i mange andre EU-lande, ikke bør påtvinges lande, der har en aftalebaseret tradition. Således bør Danmark gå imod yderligere regulering af arbejdsmarkedsområdet specielt på områder, hvor der ikke er tradition for at lovgive i Danmark. Dansk Erhverv mener, at der skal være en klar anvisning af merværdi, når der laves fælleseuropæisk lovgivning. På arbejdsmarkedsområdet har vi i dag en række direktiver, som ikke direkte har et grænseoverskridende eller fællesværdiskabende element. Dette inkluderer blandt andet graviditetsdirektivet, forældreorlovsdirektivet og arbejdstidsdirektivet. Her bør det overvejes grundigt, om det reelt er bedst reguleret på EU-niveau. Et af de områder, hvor EU omvendt skaber en klar merværdi på arbejdsmarkedsområdet, er når det kommer til arbejdskraftens mobilitet. Muligheden for at kunne udstationere medarbejdere er en nødvendighed for virksomheder, der opererer grænseoverskridende i dag. Således er det en naturlig konsekvens, at der er behov for fælles EU-regler for udstationeringen af arbejdskraften. Dansk Erhverv støtter derfor, at man, for at kunne have fleksible udstationeringsmuligheder, har effektive regler og håndhævelse af disse på EU-niveau. Det er specielt vigtigt, at man i denne sammenhæng får etableret et godt informationssamarbejde mellem medlemsstaterne, således at reglerne ikke kan misbruges. Også på området for tidsbegrænsede ansættelsesforhold er der sket en nødvendig nivellering af forholdene i EU til fordel for arbejdstagere og konkurrencen internt landene imellem. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 13

14 Det indre marked et hjemmemarked i 2030 Siden EU-Kommissionen under Jacques Delors i 1985 fremlagde grundstenen for det, vi i dag kender som det indre marked, er man i EU nået langt med at fremme samhandlen mellem EU-landene. Store gevinster er allerede blevet høstet. Fx er handlen internt i EU steget fra 800 mia mia. Dette til trods er det indre marked stadig kun godt på vej, og ikke fuldt ud en realitet. Blandt de store udfordringer for at etablere et velfungerende indre marked er tilstedeværelsen af for mange nationale tekniske barrierer og manglende mulighed for virksomhedsdrift på tværs af grænser. Fire generelle udfordringer for det indre marked som hjemmemarked Særligt fire tæt forbundne problemer træder tydeligt frem i den videre udvikling af det indre marked: manglende gensidig anerkendelse, nationale særregler, implementering samt håndhævelsesproblemer. Disse fire er alle seriøse udfordringer, der går på tværs af en lang række politikområder og der er tale om udfordringer, som må og skal håndteres, hvis det indre marked skal realiseres som et reelt hjemmemarked i Manglende gensidig anerkendelse koster Gensidig anerkendelse er et princip, der skal sikre, at landene hver især anerkender de beslutninger, der er truffet i andre lande. Desværre er et af de mest centrale eksempler på problemer for det indre marked netop den manglende gensidige anerkendelse landene imellem. EKSEMPEL: Et eksempel, hvor landene nationalt vurderer sikkerhed og sundhed forskelligt, er reglerne for møbler med fyld/polstring. I Storbritannien har man helt særlige brandsikkerhedsregler, der tilsiger, at man skal behandle polstringsmaterialet med særlige kemikalier for at leve op til de britiske regler, og samtidig skal varerne have en helt speciel mærkning. Reglerne fungerer i realiteten som en handelshindring, og gør, at fx en dansk butikskæde, der også er etableret i Storbritannien, må producere særskilte vareserier til Storbritannien, udover det almindelige sortiment, som kan sælges uden problemer i de øvrige EU-lande. Gensidig anerkendelse blev anlagt som grundprincip i anerkendelsen af, at totalharmonisering var en langsommelig proces. Dansk Erhverv mener, at tiden er inde til at genoverveje dette. Hvis det indre marked skal være et reelt hjemmemarked i 2030, må vi indstille os på, at en større del af lovgivningen inden for det indre markeds rammer skal totalharmoniseres på EU-niveau. Lakmustesten herfor skal igen være merværdiprincippet. Dertil skal princippet om gensidig anerkendelse være ukrænkeligt, hvilket bedst sikres gennem flere beføjelser og direkte myndighed til EU-Kommissionen på princippets anvendelsesområder, præcis som det kendes fra konkurrence- og statsstøttepolitikkerne. Nationale særregler fragmenterer markedet Det næste store problem, der skal løses, er den desværre omfattende brug af nationale særregler på områder, der ellers er dækket af EU-direktiver. Når det en gang for alle er besluttet, at regulering mest effektivt finder sted på europæisk niveau, bør dette respekteres af medlemsstaterne, der bør afholde sig fra at indføre nationale særregler. 14 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

15 Hvis dette skal ske, indebærer det en overførsel af kompetencer til EU på områder såsom miljø-, fødevare- og produktregulering og kontrollen med håndhævelsen heraf, ligesom det vil få konsekvenser for, hvor forbrugerpolitiske beslutninger træffes og overvåges. Grundlæggende mener Dansk Erhverv, at vi i EU i fællesskab kan lave regler, der beskytter borgerne og samfundet på et højt niveau. Faktisk har EU-lovgivningen gennem de seneste 20 år højnet såvel fødevaresikkerheden som miljøbeskyttelsen i Danmark. EKSEMPEL: Omfanget af særregler kompromitterer merværdiskabelsen af det indre marked. En illustration af omfanget af særregler findes i TRIS-registeret (Technical Regulations Information System). Her skal medlemsstaterne indberette nye nationale regler med betydning for det indre marked for varer. Grafen illustrerer omfanget af årlige TRIS-indberetninger siden 1995: Figur X: Antal anmeldte nationale regler EU-25/27 EU-15 EU-10/12 Kilde: TRIS-registeret, EU-Kommissionen. Grundlæggende mener Dansk Erhverv, at vi i EU i fællesskab kan lave regler, der beskytter borgerne og samfundet på et højt niveau. Faktisk har EU-lovgivningen gennem de seneste 20 år højnet såvel fødevaresikkerheden som miljøbeskyttelsen i Danmark. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 15

16 Uensartet implementering skader det indre marked En realisering af det indre marked med de harmoniseringer og overdragelse af beføjelser, der skal til vil også nedbringe en stor del af den uhensigtsmæssige uensartede implementering af EU-lovgivning, som virksomhederne oplever i deres hverdag i dag. Den uensartede implementering betyder, at virksomheder i mange tilfælde må operere, som om det indre marked stadig bestod af nationalt opdelte markeder. Ud over disse problemer er for megen EU-lovgivning baseret på minimumsharmonisering, der tillader, at medlemsstaterne implementerer forskelligt. følger EU s regler, har man ikke en lignende informationsforpligtelse, idet beregningsgrundlaget er hele cyklen og ikke blot kablet. EKSEMPEL: EU-kemikalieforordningen REACH og dennes artikel 33 forpligter producenter eller leverandører til at videregive information om indholdet af særlige problematiske kemiske stoffer, når de sælger deres varer. I tilfælde af, at en forbruger spørger til denne information i butikken, har butiksindehaveren 45 dage til at fremskaffe informationen og videregive den til forbrugeren, hvilket ofte er forbundet med et stort arbejde. Butikken er dog kun forpligtet til at videregive denne information om varen, hvis indholdet af det pågældende stof udgør mere end 0,1 pct. af den vare, som forbrugeren har købt. Denne regel gælder i hele EU. I Danmark er reglerne imidlertid skrappere. Her kræves det, at butikken skal videregive informationen for hver af varens enkelte dele, hvorimod EU-kommissionens fortolkning er, at det er tilstrækkeligt at videregive for den samlede vare. Køber man fx en cykel, hvor der kan være særlig problematiske stoffer i cykelkablet, udløser det et informationskrav til forbrugeren, fordi mængden i kablet er over 0,1 pct. I medlemslande, hvor man følger EU s regler, har man ikke en lignende informationsforpligtelse, idet beregningsgrundlaget er hele cyklen og ikke blot kablet. Ovenstående sker naturligvis som følge af de politiske realiteter og indenrigspolitiske prioriteter i de enkelte medlemslande. Ikke desto mindre er det samlede resultat et fragmenteret og ufuldstændigt fællesmarked. Derfor er der brug for grundlæggende politisk vilje til at gennemføre de reformer af primærlovgivningen i EU, der skal til, for at det indre marked kan blive til et hjemmemarked for EU s virksomheder i Håndhævelsen er ofte nøglen Det er ikke alene den korrekte implementering eller transposition 2 af lovgivning, der er essentiel for virksomhederne. Et af de mest afgørende parametre for, om det indre marked bliver velfungerende eller ej, er, hvordan lovgivningen herefter fortolkes og håndhæves i dagligdagen. I den sammenhæng oplever virksomhederne, at fortolkning såvel som håndhævelse sker vidt forskelligt i medlemslandene. For virksomhederne betyder det i praksis, at de bliver mødt med vidt forskellige krav og kontroller på de forskellige markeder. Til tider er variationen af kravene så omfattende, at det får betydelige konsekvenser for virksomhedernes ageren på markedet. Når dette sker, påføres virksomheder i nogle lande således væsentlige meromkostninger i forhold til deres konkurrenter i andre lande. Dansk Erhverv ønsker derfor et grundlæggende skifte i, hvordan fortolkning og håndhævelse foregår. 16 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

17 EKSEMPEL: I EU-forordningen om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer 1935/2004, er der mulighed for, at medlemsstaterne kan opretholde og vedtage nationale bestemmelser om såkaldte overensstemmelseserklæringer (Declaration of Compliance). Danmark kræver en overensstemmelseserklæring (Declaration of Compliance) på alle typer fødevarekontaktmaterialer, hvor fx Tyskland kun kræver overensstemmelseserklæringer på materialetyper, der er dækket af særforanstaltninger. Dette giver danske virksomheder udfordringer i forhold til fremskaffelse af den nødvendige dokumentation, da leverandørerne fra andre EU-lande og oversøiske lande står uforstående over for de danske importørers krav om at se overensstemmelseserklæringer på noget, som de ikke afkræves overensstemmelseserklæringer på af virksomheder i andre EU-lande. En af nøglerne til at skabe et reelt indre marked er således, at man gennem EU i højere grad harmoniserer håndhævelsen og sikrer ensartet fortolkning af reguleringen. CPC-netværket (Consumer Protection Coorporation), der i dag eksisterer for de nationale forbrugerhåndhævelsesmyndigheder, er et eksempel på, hvordan fælles håndhævelsesinitiativer kan give merværdi endda uden, at der er tale om yderligere detailregulering. Sammen når myndighederne til enighed om fortolkninger af lovgivningen og deler erfaringer for, hvordan håndhævelsesprocedurerne bør finde sted. Der er med andre ord brug for at styrke arbejdet mellem nationale håndhævelsesmyndigheder. Kommissionen skal forpligtes til at samle de nationale håndhævelsesmyndigheder og i fællesskab med dem udarbejde fælles definitioner og fortolkninger, der så skal være gældende i alle medlemslande. Det vil være med til at sikre mere ensartet håndhævelse af de fælles regler, frem for situationen i dag, hvor Kommissionen ofte laver ensidige vejledninger. Når der sker overtrædelser på tværs af grænserne i EU, som ikke løftes af den ansvarlige, nationale håndhævelsesmyndighed, skal Kommissionen forpligtes til at gribe ind i sin egenskab af traktatens vogter, hvilket alt for sjældent sker i dag. Løses disse fire problemer problemerne med manglende, gensidig anerkendelse, nationale særregler, implementering og håndhævelse vil det indre marked uomtvisteligt kunne fungere bedre end i dag. Disse fire problemer er i al fald tydelige, når man kigger nærmere på nogle af de mere konkrete politik- og reguleringsområder, som det indre marked dækker. På en lang række af disse konkrete områder, er der nemlig visse udfordringer, der skal håndteres, hvis det indre marked skal være et reelt hjemmemarked i dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 17

18 Miljøregulering bedre beskyttelse og kontrol Udfordringerne med de knappe ressourcer og miljøet er global. Derfor er internationalt samarbejde om miljøspørgsmål af afgørende betydning. Danmark hverken kan eller skal gå enegang ved at indføre højere krav end resten af EU, da enegang kun har marginal effekt på globalt plan og påfører dansk erhvervsliv store byrder. Vi skal derimod gennem en offensiv politik i EU harmonisere produktstandarder og derigennem medvirke til, at EU sætter standarderne for produktionen i verdens øvrige lande. I dag importeres langt hovedparten af de europæiske forbrugsprodukter som for eksempel elektronik og legetøj fra Asien. Kun en fælles EU-indsats med fælles krav til producenter og importører kan flytte markedet og produktionen i mere bæredygtig retning. Igennem mere end 30 år har en stigende og stadig større del af dansk miljøregulering taget afsæt i EU-lovgivning. Miljøpolitikken skal fastlægge de rette rammer for, at virksomhederne kan producere og levere varer og tjenesteydelser på et sikkert grundlag med hensyn til miljø, sundhed og produktkvalitet. På dette område har EU i stort omfang været med til at højne beskyttelse af borgerne og naturen og EU udgør i international sammenhæng en progressiv blok. Fx skal REACH og EU s kemikaliepolitik sikre, at de mest skadelige stoffer identificeres og udfases. Dansk Erhverv støtter REACH og er enig i, at det er virksomhedernes ansvar at kunne dokumentere forsvarlig brug af kemiske stoffer. Reglerne skal dog kunne forstås, kontrolleres og efterleves ensartet af virksomhederne uanset type, størrelse og geografisk beliggenhed i EU. Derfor er det yderst vigtigt, at dansk kemikalielovgivning følger gældende europæisk og anden international kemikalielovgivning. Der skal ikke være national regulering, som blandt andet har til formål at løfte kortsigtede nationale forbrugerpolitiske mærkesager. National regulering på et internationalt marked modvirker EU s målsætning om varernes frie bevægelighed og skaber unødige byrder for erhvervslivet. Således bør der i EU-lovgivningen ikke være hjemmel til at lave nationale særregler på dette område. Danmark skal arbejde for, at niveauet for krav til og afgifter på alle typer ressourceforbrug harmoniseres på EU-niveau, fordi europæisk harmonisering er et vigtigt udgangspunkt til internationale løsninger og aftaler, ligesom konkurrencen kommer til at foregå på mere lige vilkår. Derudover er en ensartet fortolkning af elektronikskrot- og batteriproducentansvaret i alle medlemslande en nødvendig forudsætning for bedre oparbejdning og genanvendelse. Dansk Erhverv ønsker, at der indføres harmoniserede indberetningssystemer for elektronikskrot i hele EU. Igennem mere end 30 år har en stigende og stadig større del af dansk miljøregulering taget afsæt i EU-lovgivning. Miljøpolitikken skal fastlægge de rette rammer for, at virksomhederne kan producere og levere varer og tjenesteydelser på et sikkert grundlag med hensyn til miljø, sundhed og produktkvalitet. 18 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

19 EKSEMPEL: I 2011 besluttede Danmark at gennemføre et nationalt forbud for salg af produkter, der indeholder plastblødgørere, kaldet ftalater. Danmark forsøgte ad den vej at presse EU til at indføre tilsvarende regler for at få udfaset stofferne. EU gav imidlertid ikke Danmark lov til at indføre dette forbud, da stofferne allerede blev reguleret af EU s kemikalieforordning REACH, og fordi dokumentationen for den skadelige virkning, der skulle retfærdiggøre et forbud, var utilstrækkelig. Danmark valgte alligevel at gennemføre forbuddet. Efterfølgende viste det sig, at ftalaterne blev anvendt i stort set alle elektronikprodukter, og forbuddet blev derfor standset. Eksemplet illustrerer, at det har betydelige omkostninger, når Danmark laver nationale særregler, fordi produkterne fremstilles til et globalt marked. Internationale producenter ændrer ikke på deres produkter til gavn for et lille marked som det danske. Den eneste vej til at få udfaset potentielt skadelige kemikalier i vores produkter er gennem EU og via et fokuseret internationalt samarbejde. På miljøområdet finder Dansk Erhverv, at der bør overgives beføjelser til et EU-håndhævel-sesorgan, der i samspil med relevante nationale myndigheder fastsætter fælles fortolkninger af lovgivningen og sikrer en ensartet håndhævelse. På kemikalieområdet kunne man eksempelvis forestille sig, at ECHA (European Chemicals Agency) kunne påtage sig denne opgave. Produktregulering sikkerhed og kontrol, der giver merværdi Hver dag handles der varer på tværs af EU s grænser for milliarder af kroner. En meget stor del af disse varer er omfattet af fælles EU-lovgivning, som takket være den frie bevægelighed kan handles uhindret i teorien i hvert fald. Desværre er der alt for mange tilfælde, hvor dette ikke gør sig gældende. EU s produktsikkerhedsdirektiv, fungerer ikke på en måde, der reelt skaber et indre marked. CE-mærket fungerer heller ikke altid optimalt og respekteres ikke af medlemsstaterne til trods for princippet om gensidig anerkendelse. Dansk Erhverv ønsker totalharmonisering på produktområdet uden mulighed for nationale særregler. EU skal være i stand til at lave standarder og regler, der sætter sundheden og forbrugerbeskyttelsen i højsædet og leverer et højt sikkerhedsniveau, som EU s borgere kan være tjent med og som samtidig sikrer, at det indre marked fungerer optimalt. EKSEMPEL: Da man i fællesskab lavede nye EU-standarder for mærkning med bl.a. blegesymboler, blev det besluttet, at mærkningsstandarderne skulle ændres (nye blegesymboler). Når sådanne standarder laves, er det normal praksis, at virksomheder får lov at tømme deres lagre for de varer, der opfyldte de tidligere krav. Imidlertid oplevede JYSK, at Slovakiet besluttede, at ændringen skulle ske fra dag ét med store bøder til følge, hvis man solgte varer på baggrund af den tidligere praksis. JYSK måtte derfor ansatte en mindre hær af mennesker, der med tusch sad og farvelagde samtlige blegesymboler på deres varer i butikker og lagre i Slovakiet. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 19

20 Markedsovervågning er essentielt for at sikre, at de sikkerhedskrav og standarder, der er blevet aftalt i fællesskab, overholdes. Et værktøj hertil er det såkaldte RAPEX-register (Rapid Exchange of Information System). Dette register blev skabt med det formål at sikre et fælles overvågningsorgan. Imidlertid fungerer RAPEX med udgangspunkt i medlemsstaternes forskelligartede indberetninger og særregler, som i praksis gør systemet utilregneligt og omkostningstungt. Særligt udgør det et problem, at der er uensartet risikovurdering, idet medlemslandene kan have meget forskellige opfattelser af, hvad der udgør en sundhedsrisiko. EKSEMPEL: Stearinlys skal, som alle andre produkter, overholde nogle krav. Således fik en dansk butikskæde af danske myndigheder godkendt nogle bestemte stearinlys. Imidlertid havde de tjekkiske myndigheder en anden opfattelse af lysenes sikkerhed og meldte dem derfor i RAPEX registret, der advarer om farlige produkter. På den baggrund måtte butikskæden trække stearinlys, der overholdt EU-regler og var godkendt af danske myndigheder, tilbage i alle lande i EU. Dansk Erhverv ønsker, at markedsovervågningen og ansvaret for RAPEX-systemets ensartethed over for virksomhederne overlades til en central europæisk enhed med beføjelser til at fastsætte produkters status i hele EU og sikre, at RAPEX kun videreformidler advarsler, der er i overensstemmelse med fælles fastsatte krav og standarder. Samtidig skal godkendelseskravene til de private virksomheder, der godkender produkter, for eksempel medicinsk udstyr, styrkes, og der skal sikres et effektivt tilsyn med virksomhederne bygget på en central tilsynsmyndighed, der sikrer ensartede procedurer og kvalitet i godkendelserne. En samlet central RAPEX-enhed ville kunne favne alle disse vigtige aspekter og således bidrage til at styrke den europæiske samhandel. Fødevareregulering sikkerhed og kontrol, der skaber merværdi Fødevarelovgivningen i EU skal give forbrugerne sikre fødevarer, som de kan have tillid til. Det skal blandt andet ske gennem klare regler, information og vejledning af erhverv og forbrugere samt en effektiv og ensartet kontrol med fødevarer på hele det indre marked. Handlen med fødevarer er global, og det er derfor afgørende, at lovgivningen baserer sig på fælles harmoniserede europæiske regler af hensyn til varernes fri bevægelighed og virksomhedernes lige konkurrencevilkår. Nationale særregler svækker konkurrencen, gør danske fødevarer dyrere og hæmmer innovation og udvikling. Derfor bør også dette område totalharmoniseres på EU-niveau uden mulighed for nationale særregler. 20 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

21 EKSEMPEL: Danmark har en særregel om mærkning af sorbater i alkohol. Den danske regel giver en række virksomheder ekstraomkostninger. Bl.a. kræver det ofte en langvarig og gentagende dialog med udenlandske leverandører, omfattende mærkningskontrol ved varemodtagelse, samt ressourcer på om-mærkning af produkter. Dansk Erhverv anbefaler, at reglen om mærkning af vin med sorbat fjernes, og at Danmark alternativt arbejder for en fælles EUmærkning af sorbat. Dansk Erhverv støtter den nye EU-mærkningsforordning, som træder i kraft december 2014, og som vil gøre det betydeligt nemmere at handle fødevarer over landegrænser. Dansk Erhverv støtter, at fortolkningerne af forordningen laves på EU-niveau, så fortolkningerne dermed bliver reelt totalharmoniserede, således at nationale fortolkninger ikke kan finde sted fremadrettet. I dag er mærkningskravene vidt forskellige og fragmenterer i høj grad det indre marked, specielt for SMV er der kan have svært ved at finde frem til og opfylde de nationale fortolkninger og særkrav. Dansk Erhverv opfordrer til, at Danmark arbejder for et frivilligt og positivt fælles EU-ernæringsmærke gerne baseret på Nøglehulsmærket, som bruges i Danmark. Frivillige mærkningsordninger skaber en positiv konkurrence mellem virksomhederne, uden at det fragmenterer markedet med lovkrav. Det kommer forbrugerne dobbelt til gode. Dansk Erhverv går ind for et højt niveau for fødevaresikkerhed og høj fødevarekvalitet. På fødevareområdet udgør uensartet håndhævelse af reguleringen et problem for danske virksomheder, hvilket svækker konkurrenceevnen i forhold til udenlandske virksomheder. Dansk Erhverv ønsker derfor, at EU-Kommissionen skal forpligtes til at samle de nationale håndhævelsesmyndigheder og i fællesskab med dem udarbejde fælles bindende definitioner og fortolkninger, der skal være gældende i alle medlemslande. Nationale særregler svækker konkurrencen, gør danske fødevarer dyrere og hæmmer innovation og udvikling. Derfor bør også dette område totalharmoniseres på EU-niveau uden mulighed for nationale særregler dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 21

22 Forbrugerlovgivning på højt fælles niveau giver merværdi Gode forbrugerforhold giver tilfredse kunder og er derfor medvirkende til succes og vækst. Virksomheder og forbrugere har en fælles interesse i et effektivt marked, reelle valgmuligheder og fair konkurrence. Forbrugerne tænker og handler globalt. Flere handler lige så gerne i udlandet som i Danmark, og e-handlen har gjort det meget nemt. I Danmark ligger ansvaret for forbrugerpolitikken i Erhvervs- og Vækstministeriet, og den er dermed automatisk koblet til den generelle erhvervspolitik. Det er en fornuftig disposition, og Dansk Erhverv så gerne den samme kobling mellem forbruger- og erhvervspolitikken på EU-niveau. Forbrugerpolitikken udstikker nemlig nogle helt centrale rammebetingelser for B2C-virksomhederne, og der er brug for, at den på EU-niveau tænkes mere sammen med erhvervspolitikken i stedet for som nu at ligge isoleret. Der er store forskelle i de nationale forbrugerregler, og forskellene nævnes ofte som største barriere hos virksomheder, der overvejer at udstrække deres forretning til andre medlemslande. Dansk Erhverv ønsker totalharmonisering på højt niveau inden for forbrugerlovgivningen, så forbrugerne kan handle trygt og virksomhederne operere på lige konkurrencevilkår. Fokus skal være de centrale forbrugerregler, der har betydning for den grænseoverskridende handel. Håndhævelse over grænserne er vigtig, uanset om der er tale om håndhævelse af markedsførings- eller køberetlige regler. Danske virksomheder er udsat for en betydelig konkurrence fra virksomheder i udlandet på grund af den stadigt stigende e-grænsehandel. Det er både en beskyttelse af forbrugerne og de seriøse virksomheder, når der sættes ind over for de useriøse virksomheder. Dansk Erhverv ønsker, at håndhævelsen af reglerne løftes i hele EU, og at Kommissionen styrker sin indsats for at sikre ensartet og effektiv håndhævelse i alle lande. Det skal ske ved at inddrage de nationale håndhævelsesmyndigheder i CPC-netværket (Consumer Protection Council, der samler de nationale forbrugermyndigheder) i arbejdet med fælles definitioner og fortolkninger, og ved at Kommissionen griber ind, når lande undlader at følge op på opfordringer om at gribe ind over for overtrædelser. Det er vigtigt, at markedet er gennemsigtigt, hvis konkurrencen skal fungere. Brugeranmeldelser og prissammenligninger bliver anvendt mere og mere af forbrugerne, også når der handles over grænserne. Det er vigtigt, at de er troværdige og medtager alle relevante oplysninger. En falsk anmeldelse eller forkert pris kan være ødelæggende for en virksomhed. Dansk Erhverv ønsker etiske krav til prissammenligninger og brugeranmeldelser på europæisk plan for at undgå falske anmeldelser og markedsføring med vildledende priser. Dansk Erhverv ønsker, at håndhævelse af reglerne løftes i hele EU, og at Kommissionen styrker sin indsats og at sikre ensartet og effektiv håndhævelse i alle lande. 22 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

23 Standardisering som fælles sprog og merværdiskaber Lovgivning bliver til bekendtgørelser, der i stigende omfang henviser til standarder. Dansk Erhverv vurderer, at pct. af lovgivningen basalt set er defineret i standarder i dag, og intet tyder på, at det tal vil falde. Standardisering bør således være et stigende fokusområde for politikere, virksomheder og andre interessenter. Dansk Erhverv er tilhænger af en standardiseringsproces, der sigter på at nå det mest globale niveau muligt. Hvor internationale standarder er en mulighed, skal disse anerkendes frem for nationale eller europæiske. Hvor europæiske standarder er mulige, skal nationale standarder vige pladsen. Dette princip skal være ukrænkeligt, som minimum når det gælder europæiske standarder. Den europæiske metode til standardisering af varer er et velfungerende instrument til at sikre den frie bevægelighed for varer på det indre marked. Direktiverne bør totalharmoniseres til forordninger med fuld ensretning. Dansk Erhverv støtter standardisering af serviceydelser på EU-plan, i det omfang, der er en klar markedsefterspørgsel og høring af interessenter. Servicestandarder skal være frivillige, konsensusbaserede og tage højde for samfundsmæssige interesser. EKSEMPEL: Europæisk standard om serviceydelser inden for begravelsesbranchen Begravelsesbranchen udgør en industri, hvor kvaliteten af serviceydelser børe være høj og foregå med respekt for forbrugerens ønsker. En gruppe på over 30 repræsentanter fra begravelsesbranchen blev i 2002 nedsat til at udarbejde en EU standard for professionalisering af begravelsesindustrien, med det formål at skabe et solidt fundament for pålidelig serviceydelse i sektoren. Standarden trådte i kraft i Standarden indeholder grundlæggende anbefalinger om alt fra bedemændenes uddannelse samt etiske og professionelle optræden over for kunden, gennemskuelighed i principper for prissætning samt hygiejniske og miljømæssige hensyn i den begravelsesrelaterede service. Standarden tilsikrer overordnet, at begravelsesforretninger fastholder en høj service og god praksis over for forbrugere. Som konsekvens af standardiseringen er kvaliteten af de serviceydelser, begravelsesbranchen foretager, blevet væsentligt styrket. Standardiseringsarbejdet på nationalt, europæisk og internationalt plan, er meget ressourcekrævende. Nogle få store aktører kan deltage fuldt i processen, men for stort set alle danske virksomheder, og specielt SMV erne, er det en umulig opgave. Dansk Erhverv har et ønske om, at Danmark afsætter midler til, at danske virksomheder, og gerne Danmark generelt, kan deltage i standardiseringsprocessen, så danske virksomheder ikke altid skal følge store multinationale virksomheders udvikling, men i højere grad selv være med til at sætte dagsordenen for vigtige produkt- og servicestandarder. Immaterielle rettigheder over grænserne skaber merværdi På et hjemmemarked er beskyttelsen af en virksomheds immaterielle rettigheder en naturlig del af forretningsmodellen, ikke mindst når det kommer til at foretage de nødvendige investeringer i forskning og innovation. Dansk Erhverv mener derfor, at det er essentielt, at man på EU-plan har gode og fælles rammer for beskyttelsen af immaterielle rettigheder, og at man i videst mulig omfang har totalharmoniserede regler og effektiv håndhævelse. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 23

24 Et område, hvor beskyttelsen kan forbedres, er patentområdet, hvor det er meget glædeligt, at man under dansk EU-formandskab opnåede enighed om en europæisk patentdomstol og enhedspatent. I Danmark lever vi af innovation og globalisering, og det er derfor værdifuldt for dansk erhvervsliv, at der skabes et effektivt, smidigt og omkostningslet EU-patent. Krænkelser af immaterielle rettigheder er et stigende problem ikke mindst på internettet, der i sin natur overskrider nationalstaternes grænser. Det er et problem for hele vidensamfundet. Hvis produktionen af immaterielle rettigheder mindskes, vil det gå ud over både forbrugere, erhvervsliv og samfundet generelt. Derfor skal vi på så højt globalt plan som muligt have en robust og god beskyttelse af immaterielle rettigheder. Piratkopier af varemærkeregistrerede og designregistrerede produkter er ligeledes et problem, som kræver handling. En fælleseuropæisk indsats, der sætter ind over for denne type kriminalitet, vil være et af de mest effektive midler inden for det indre marked. For at dette kan blive en realitet, bør Danmark fortsat deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol. Den interne håndhævelse på det indre marked fungerer gennem det retslige samarbejde. Konkret sikres virksomhederne muligheden for gennem det retslige samarbejde at kunne gå til relevante domstole for at beskytte og opretholde deres designret, varemærke eller ophavsret. Dansk Erhverv finder det af afgørende betydning, at dette også fungerer optimalt i fremtiden, hvilket det danske retsforbehold kan være med til at obstruere. Offentlige udbud et reelt marked, der skaber merværdi Dansk Erhverv har den klare holdning, at markedet for offentlige udbud også skal fungere på tværs af de nationale grænser. Et reelt hjemmemarked for offentlige udbud vil give danske virksomheder muligheder for at ekspandere i et langt større omfang, end tilfældet er i dag. Danske virksomheder oplever desværre ofte, at udenlandske offentlige myndigheder ikke spiller efter reglerne og ofte tænker protektionistisk. Det er en klar barriere for et reelt indre marked for offentlige udbud. Dansk Erhverv mener derfor, at der skaloprettes en uafhængig EU-klageinstans, der hurtigt og effektivt kan håndtere grænseoverskridende problemer. De nuværende klageadgange er ikke tilstrækkeligt effektive til at forhindre diskrimination og protektionisme. Dansk Erhverv ser også gerne, at grænseværdierne for EU-udbud bliver hævet. Erfaringerne viser, at kontrakter skal op i omkring 1 mio. EUR, før udenlandske virksomheder byder på danske aftaler, og omvendt at danske virksomheder byder på udenlandske kontrakter. Med de nuværende ganske lave tærskelværdier risikerer man, at mindre aftaler bliver kvalt i byrdefulde EU-udbudsprocedurer, uden at der skabes en reel grænseoverskridende konkurrence. Begge dele er til ulempe for det offentliges udgifter og de virksomheder, der byder på opgaverne. EKSEMPEL: Dansk Erhverv har i en analyse dokumenteret, at erhvervslivet årligt har omkostninger på mere end 4,5 mia. kr. ved at byde på offentlige opgaver. Et gennemsnitligt tilbud på et dansk udbud koster mere end kr. 24 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

25 Transport til lands, til vands, i luften og på skinner skaber merværdi Et mobilt samfund med velfungerende logistik og effektiv transport både på person- og godsområdet er et uundværligt fundament for erhvervslivets produktivitet og konkurrenceevne. Dette helt centrale element bør være til stede på ethvert hjemmemarked. Transporten af vores varer og personer stopper ikke ved grænserne, og derfor er der merværdi at hente ved et stærkt EU-samarbejde. Dansk Erhverv går derfor ind for, at EU fortsætter arbejdet med at realisere det indre marked for transport både til lands, til vands og i luften. Et centralt element, som bør fastsættes på EU-niveau, er brugen af modulvogntog og højere vægtgrænser for almindelige lastbiler. Uden fælles EU-regler vil de åbenlyse fordele i form af øget produktivitet ved modulvogntog og højere vægtgrænser ikke i fuldt omfang høstes, da de ikke vil kunne operere uhindret på tværs af grænserne. Således bør man på EU-niveau sikre, at alle EU s trafik- og godsknudepunkter forbindes med veje, der kan håndtere modulvogntog, og EU-retten skal give medlemsstaterne fri adgang til at aftale brugen landene imellem. Dette vil skabe reel merværdi i logistik- og transportsektoren i EU og dermed Danmark. Et andet element er liberaliseringen af jernbanenettet og udrulning af ERTMS-systemet (European Railway Traffic Management System) i samtlige medlemsstater og gerne videre øst- og sydpå. Dette vil sikre et mere produktivt og konkurrencedygtigt godstransporterhverv i EU. En reform af det europæiske luftrum er også essentielt for at skabe et produktivt og konkurrencedygtigt marked for gods- og persontransport i EU. Det vil samtidig være med til at nedsætte den miljømæssige belastning ved denne transportform betydeligt. EKSEMPEL: Fly, der flyver omveje for at undgå visse luftrum. Luftfartssektoren genererer ca. 2 pct. af den europæiske BNP og beskæftiger direkte og indirekte 3,7 mio. mennesker. EU har som mål, at 90 pct. af flyrejser internt i EU skal kunne gøres på under 4 timer, vel og mærke fra dør til dør. Det kræver, at flyene flyver langt mere direkte end nu, hvor korridorerne ofte dikterer omveje. Med Open Skies direktivet forsøger EU at skabe et fælleseuropæisk luftrum, så sådanne uhensigtsmæssige nationale korridorer ophæves. Et centralt element, som bør fastsættes på EU-niveau, er brugen af modulvogntog og højere vægtgrænser for almindelige lastbiler. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 25

26 Samtidig med e-handelens udbredelse er der sket en revolution i markedet for udbringning af pakker. Hvor det før primært var regeringer og store virksomheder, der sendte pakker, er markedet nu nærmest eksploderet til stor gavn for de europæiske forbrugere. Det glæder vi os over i Dansk Erhverv, men ser samtidig med bekymring på, hvordan de tidligere nationale monopoler i postvæsenerne står i vejen for udviklingen til skade for både erhvervsliv og forbrugere. Dansk Erhverv arbejder for et frit marked, hvor den nationale beskyttelse af de tidligere monopoler fjernes gennem effektiv EU-lovgivning Dansk Erhverv mener samtidig, at der skal skabes ens regler for miljøzoner i EU, idet dette både vil skabe ens konkurrencevilkår i hele EU og lette administration og praktik i forbindelse med grænseoverskridende transport. Varen skal kunne køres fra A til B på et hjemmemarked, uden at nationalt fastsatte særregler unødigt diskriminerer visse udenlandske operatører, der ikke indstiller deres forretning efter enkelte byers eller landes miljøzoner. Dansk Erhverv mener ikke, at vejafgifter på erhvervslivet er vækstskabende. Skulle der imidlertid være et politisk flertal for dette, er Dansk Erhverv af den klare opfattelse, at dette skal være totalharmoniseret på EU-niveau for at sikre lige konkurrencevilkår for sektoren, hvor en stor del af forretningen er grænseoverskridende. Samtidig skal de administrative omkostninger ved vejafgifterne være lavere, end tilfældet er i dag. Ved EU s ydre grænser skal virksomhederne opleve så få og smidige administrative krav som muligt, inden for en ramme, der sikrer tilfredsstillende beskyttelse og kontrol. Standarder for dokumentkrav skal være totalharmoniserede i EU og kunne gennemføres elektronisk. Dansk Erhverv går ind for en terrorsikring på transportområdet, der afspejler det reelle trusselsbillede. Indsatsen skal koordineres centralt på EU-plan, således at der sikres en ensartet og tilfredsstillende sagsbehandling. EKSEMPEL: forskellige dokumentationskrav Der findes i EU pt. adskillige nationale systemer til pålæggelse af vejskat. Hvert system er typisk opbygget nationalt. Effektiv international transport fordrer derfor, at lastbilen er udstyret med adskillige systemer for at kunne betale sig vej igennem Europa, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Samtidig med e-handelens udbredelse er der sket en revolution i markedet for udbringning af pakker. Hvor det før primært var regeringer og store virksomheder, der sendte pakker, er markedet nu nærmest eksploderet til stor gavn for de europæiske forbrugere. 26 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

27 Tjenesteydelser fremtidens merværdi skal høstes her Etableringen af et reelt indre marked for tjenesteydelser, der i fremtiden kan kaldes et hjemmemarked for danske virksomheder, er en ambitiøs målsætning. Ikke desto mindre er det her, de største gevinster kan hentes, og derfor er det Dansk Erhvervs målsætning. Den frie bevægelighed for tjenesteydelser skal blive en realitet. Med et større hjemmemarked for virksomheder i sektoren skaber EU en reel merværdi. I dag udgør servicesektoren omkring 70 pct. af økonomien i EU. Servicedirektivets vedtagelse i 2006 satte for alvor gang i skabelsen af et indre marked for tjenesteydelser. Ved udgangen af 2009 skulle alle lande have implementeret direktivet. Ikke desto mindre er det indre marked for tjenesteydelser endnu ikke fuldt ud en realitet. Mangelfuld implementering i en række lande og resterende barrierer nedsætter den samlede effekt og funktionalitet af direktivet. Estimater fra 2012 fra Kommissionen viste, at direktivet har haft en positiv økonomisk effekt på 0,8 pct. af BNP. Havde alle lande imidlertid implementeret direktivet som det bedst praktiserende land, vil effekten kunne blive op mod 1,6 pct. af BNP yderligere. Ydermere ville synergieffekter med direktivet om professionelle kvalifikationer kunne justere tallet i opadgående retning. Disse tal baserer sig alene på servicedirektivet. Nedbrydelse af yderligere barrierer ville betyde endnu større merværdi af det indre marked for tjenesteydelser. Sådanne barrierer er fx problemer med forsikringer i forbindelse med levering af midlertidige tjenesteydelser over grænser. Det samme ville gøre sig gældende, hvis flere sektorer blev omfattet af direktivet, end det er tilfældet i dag. Dansk Erhverv ønsker, at disse barrierer fjernes, og Dansk Erhverv vil arbejde for, at direktivet implementeres fuldt ud i alle lande. Dansk Erhverv mener, at der i forbindelse med Servicedirektivet oprettes et register tilsvarende TRIS-registeret. Her skal alle nationale regler, der kan have indflydelse på det indre marked for tjenesteydelsers funktionalitet, indberettes med henblik på høring af interessenter og godkendelse af EU-Kommissionen. Formålet skal på lang sigt være at minimere antallet af nationale særregler eller krav, der hindrer det indre marked for tjenesteydelser. EKSEMPEL: Hvis man vil etablere sin virksomhed i Frankrig, så skal man kunne fremskaffe et certificate of morality, altså et bevis på, at man handler i overensstemmelse med god moral. Hvorledes et sådant bevis kan fremskaffes, er der ingen anvisning eller retningslinjer for. Virksomhederne må således bruge unødige ressourcer, uden sikkerhed for resultatet, for at kunne opfylde dette krav. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 27

28 Information og gennemsigtighed, der skaber muligheder Adgangen til og kvaliteten af tilgængelig information om det at drive virksomhed, nationale regler, mv., er afgørende for et velfungerende indre marked. På dette område skal der ske klare forbedringer. Muligheden for at interagere med relevante myndigheder er ligeledes nødvendig. Derfor bør man i de kommende år arbejde for, at man i fællesskab i EU laver lovgivning, der forpligter medlemslandene til at oprette en portal for markedsadgang, der indeholder disse elementer. En sådan portal vil skulle indeholde information og myndighedsinteraktionsværktøjer, der gør virksomheder i stand til at operere overalt på markedet med mindst mulige transaktionsomkostninger. Man har allerede i dag etableret de såkaldte kvikskranker under servicedirektivet. Dansk Erhverv ønsker, at der skabes lovgivning uden for servicedirektivets rammer, hvormed kvikskrankerne får deres egen juridiske base. Heri skal så integreres langt flere områder, end det er tilfældet i dag. Eksempelvis vil den kommende one-stop-shop for moms skulle integreres heri. Portalen bør i modsætning til kvikskrankerne, der primært beskriver etableringsprocedurer forholde sig til og beskrive procedurer for både etablering og drift. Portalen bør altså eksempelvis både indeholde information om, hvordan man etablerer en butik eller et hotel, og om hvordan man kan få de nødvendige tilladelser til at sælge fødevarer i butikken eller på hotellet. Samtidig skal tilladelser, certifikater og anden myndighedsgodkendelse og indberetning kunne foretages her, og procedurerne bør være fuldt digitaliseret. Al information og alle procedurer skal forefindes og kunne foretages på engelsk. SOLVIT er et EU-netværk, der i en række tilfælde kan hjælpe EU-borgere og virksomheder med at finde praktiske løsninger på de problemer, de kan få, hvis en offentlig myndighed ikke anvender EU-lovgivningen korrekt. Dansk Erhverv ønsker, at SOLVIT integreres i ovenstående portal, og at medlemslandene pålægges at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for, at SOLVIT kan fungere i praksis. Den digitale økonomi er vægtløs og global behov for harmonisering på tværs af markeder Ethvert hjemmemarked har brug for en grundlæggende infrastruktur for, at virksomheder, myndigheder, kunder og borgere kan kommunikere indbyrdes og på tværs. Fremtidens helt grundlæggende og vigtigste infrastruktur er digital og går via internettet. Den digitale økonomi er international og transformativ af natur. Det betyder, at der opstår helt nye muligheder og præmisser for måden, vi udvikler, fremstiller, markedsfører, distribuerer og forbruger på. Der opstår helt nye markeder og forretningsmodeller. Det stiller nye krav til reguleringen. På grund af internettets åbne og globale natur vil mange diskussioner om standarder mv. være globale diskussioner, hvor der er behov for en stærk EU-stemme. Dansk Erhverv ønsker derfor, at man på EU-niveau indretter en lang række fælles digitale muligheder, der gennem øget produktivitet og effektiv grænseoverskridende forvaltning, vil bidrage til et indre marked, der giver reel merværdi. Et digitalt indre marked med fælles regler, krav og standarder på højt niveau vil også betyde, at europæiske, og ikke mindst dygtige danske, virksomheder får styrket deres globale konkurrenceevne markant. I dag er EU en meget sammensat størrelse, hvor det er svært at navigere som virksomhed. Fx gælder forskellige afarter af regler for databeskyttelse alt efter hvilket land, man arbejder i. Det gør det svært, når man som virksomhed arbejder på tværs af lande, hvilket ikke mindst er udgangspunktet i den digitale økonomi 28 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

29 Til forskel fra fysiske varer er udgifterne til fremstilling og produktion af digitale produkter stort set nul. Det betyder fx, at et pop-hit eller en digital tjeneste kan blive global fra start. Det åbner også for, at selv små nicher kan blive en profitabel forretning netop på grund af det store kundegrundlag. Den teknologiske udvikling betyder, at visionen om et indre marked rykker tættere på virkeligheden. Internettet går på tværs af landegrænser, og så længe man har en bredbåndsforbindelse, kan man i princippet etablere virksomhed og samarbejde over landegrænser, ligesom man har mulighed for at tilbyde sine produkter til et stort europæisk marked. Her skal EU dog fremadrettet spille en større rolle for at sikre, at potentialet indløses. Der er fortsat mange problemer med krav om fysisk tilstedeværelse, ophavsrettigheder, der opdeles efter landegrænser, uensartede regler om håndtering af persondata mv. Dansk Erhverv ønsker en langt højere grad af fællesmarkedstænkning og harmonisering på disse områder. Derudover skal det sikres, at virksomhederne får lige konkurrencevilkår blandt andet ved at sikre, at moms mv. betales i købers land. Data er råstof for innovation men det skal beskyttes Data er blevet er vigtigt råstof for virksomheder fra små apps til big data. Den offentlige sektor bruger i forvejen ressourcer på at indsamle og bearbejde data som en del af myndighedsudøvelsen. Disse data kan med fordel anvendes. En liberal, åben og ensartet praksis med at stille data til rådighed for virksomheder, organisationer og borgere er en vigtig opgave for en tidssvarende offentlig sektor. Dansk Erhverv ser det som helt afgørende at nedbringe barrierer for videreanvendelse af data fra offentlige myndigheder til kommercielle som ikke-kommercielle formål. EKSEMPEL: EUs reviderede PSI-direktiv udvider og skærper de nuværende regler om videreanvendelse af data fra offentlige myndigheder. Dels skærpes reglerne omkring gebyrer; dels udvides lovens anvendelsesområde til også at omfatte biblioteker, museer og arkiver. Det er et eksempel på, at EU går foran og er med til at hæve standarden i hele EU til glæde for bl.a. innovative it-virksomheder. Lige så vel som den digitale fremtid rummer muligheder, er der selvfølgelig også udfordringer og risici forbundet med digitaliseringen. Derfor mener Dansk Erhverv også, at beskyttelsen af data, som er grundstoffet i den digitale verden, skal finde sted på et højt totalharmoniseret EU-niveau. Området er i en konstant rivende udvikling. Derfor er det afgørende, at reglerne på området udformes med høj kvalitet således, at det ikke hindrer innovation og iværksætteri. Samtidig er det for Dansk Erhverv vigtigt, at håndhævelsen får en EU-dimension med beføjelser til en central EU-enhed, således at virksomhederne på tværs af EU ikke får forskellige rammevilkår at operere ud fra. I tilfælde af forskellig håndhævelse i medlemslandene vil en sådan enhed kunne skride ind og fastsætte de gældende regler ud fra en fælles fortolkning. Lige så vel som den digitale fremtid rummer muligheder, er der selvfølgelig også udfordringer og risici forbundet med digitaliseringen. Derfor mener Dansk Erhverv også, at beskyttelsen af data, som er grundstoffet i den digitale verden, skal finde sted på et højt totalharmoniseret EUniveau. Området er i en konstant rivende udvikling. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 29

30 Tiltrækning af arbejdskraft Produktion og værdiskabelse i det danske samfund er afhængig af en ubureaukratisk adgang til motiveret og kvalificeret arbejdskraft. EU-arbejdskraft udgør en væsentlig ressource for danske virksomheder. Den demografiske udvikling betyder nemlig, at der fremover vil mangle kvalificeret arbejdskraft i mange brancher. Danske virksomheder har med andre ord brug for de kompetencer og den særlige viden, som udenlandsk arbejdskraft kan bidrage med, og som er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne og en fortsat udvikling i produktiviteten. Dansk Erhverv støtter derfor ubetinget arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Dansk Erhverv mener ikke, at eventuelle særordninger for udenlandsk arbejdskrafts adgang til danske velfærdsordninger må være en barriere med hensyn til rekrutteringen af denne arbejdskraft. EU-arbejdstagere, der arbejder og betaler skat i Danmark, skal ikke hindres adgang til velfærdsordninger, hvor den mindskede adgang betyder øgede omkostninger for virksomhederne. Dansk Erhverv arbejder for, at det både for udenlandsk arbejdskraft og dansk arbejdskraft skal være attraktivt at arbejde i stedet for at være på passiv overførselsindkomst. Arbejdskraftens frie bevægelighed vil også i fremtiden være en forudsætning for virksomhedernes konkurrencekraft og et samfundsøkonomisk gode for Danmark. Reformer af velfærdsordninger er nødvendige, men skal finde sted på baggrund af behovet for et øget arbejdsudbud og mindre pres på de offentlige udgifter set i lyset af de globale udfordringer og et EU med fortsat fri bevægelighed. De europæiske arbejdsmarkeder har i stor udstrækning tabt kampen i den globale konkurrence om de dygtigste hjerner til USA, Canada og Asien. Dansk Erhverv ser på den baggrund gerne, at der indføres en offensiv generel green card-ordning i EU i stedet for det eksisterende og ikke særlig attraktive Blue Card, der bl.a. ikke giver adgang til andre EU-lande end det land, det er udstedt til. Arbejdskraftens frie bevægelighed vil også i fremtiden være en forudsætning for virksomhedernes konkurrencekraft og et samfundsøkonomisk gode for Danmark. 30 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

31 Forskning og uddannelse den femte frihed for viden I takt med at Europa mister mange traditionelle arbejdspladser, skal uddannelse, forskning og innovation sikre fremtidens vækst. Hvis EU skal klare sig i den internationale konkurrence og i det globale videnkapløb over for de massive forskningsindsatser som Kina, Indien og andre asiatiske lande arbejder med, er der brug for, at vi sammen i EU investerer målrettet i at styrke videnøkonomien. Den femte frihed for viden, der sigter på at øge mobiliteten af såvel forskning som forskere og videnmedarbejdere, er essentiel for Danmark og danske virksomheder. Det er nødvendigt med flere investeringer i forskning, udvikling og uddannelse, og samtidig er det nødvendigt at sikre et tættere samspil mellem virksomhedernes videns- og kompetencebehov og den offentlige akademiske forskning. Et indre marked for viden vil styrke de europæiske videnvirksomheders globale konkurrenceevne. Pengene bør overføres fra den enorme statsstøtte, der fortsat ydes til de ineffektive landbrug i store dele af Europa gennem EU. Dansk Erhverv finder, at vi i Danmark i stigende grad skal blive bedre til at udnytte de fælles EU-forskningsmidler. Forskningsmidlerne skal i højere grad være med til at geare national forskning, hvormed den nationale forskning også tvinges til at samarbejde med andre lande. Denne proces er med til at styrke innovation og videnudveksling. Dansk Erhverv ser gerne et dansk mål om, at 80 pct. af offentligt støttet forskning i 2020 skal inkludere EU-midler. I dag har vi ikke et sådant mål i Danmark.. Forskningspolitikken i EU skal samtidig indrettes langt bedre på at understøtte serviceerhvervenes videnbehov og vækstmuligheder. Hvis Danmark og resten af EU skal blive mere konkurrencedygtige, kræver det dels forskning i hele værdikæden og dels en stadig kortere vej fra forskning til forretning, hvor forskerne belønnes økonomisk og meriteres karrieremæssigt for erhvervssamarbejde. Dette vil resultere i, at forskningens resultater når længere ud i erhvervslivet, og at der bygges bro mellem dem, der skaber ny viden og dem, der skal anvende den og omsætte den kommercielt. Dansk Erhverv mener, at uddannelsespolitik som udgangspunkt er et rent nationalt anliggende, men mener samtidig, at EU kan samarbejde om en række aspekter. Dansk Erhverv ønsker således, at de europæiske studerendes mobilitet fremmes gennem eksisterende og velfungerende initiativer såsom ERAMUS-programmet. Dertil skal der ske en sikring af bedre muligheder for gensidig anerkendelse af uddannelseskvalifikationer. Vi skal have en mere smidig meritoverførsel og mindre bureaukrati og administrativt bøvl i forbindelse med studie- og praktikophold i andre EU-lande. EKSEMPEL: ERASMUS-programmet er et uddannelsesprogram, der har til formål at fremme samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU s medlemslande. Programmet fremmer studerendes mulighed for at uddanne sig i udlandet. Mere end 3 mio. studerende har haft fordel af ERASMUS-programmet siden lanceringen i Mere end studerende drog fordel af at studere eller tage et job i et andet medlemsland i dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 31

32 Generelt støtter Dansk Erhverv, at man på EU-niveau laver fælles taxonomier, som fx EQF og ESCO, der er med til at skabe en højere grad af gennemsigtighed og fleksibilitet på tværs af landegrænser i det videregående uddannelsessystem, eksempelvis gennem standarder for gensidig anerkendelse og klassifikation af uddannelsesinstitutionerne. FAKTABOKS: EQF (The European Qualifications Framework) Den Europæiske Kvalifikationsramme tjener som en oversættelsesenhed til at gøre kvalifikationer mere forståelige på tværs af forskellige lande og systemer i Europa, for at fremme livslang læring og mobilitet blandt europæiske borgere, som ønsker at studere eller arbejde i udlandet. ESCO (European Skills/Competences, qualifications and Occupations) ESCO identificerer og kategoriserer færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv på en standardmåde på alle EU-sprog og i et åbent format. Det giver brugerne mulighed for at udveksle CV er og ledige stillinger og er relevant for studerende og arbejdssøgende Dansk Erhverv finder, at vi i Danmark i stigende grad skal blive bedre til at udnytte de fælles EU-forskningsmidler. Forsknings midlerne skal i højere grad være med til at geare national forskning, hvormed den nationale forskning også tvinges til at samarbejde med andre lande. 32 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

33 Regionalt udsyn skaber global konkurrenceevne De regionalpolitiske vilkår sætter rammerne for virksomhedernes muligheder for vækst og innovation i dagligdagen. Dansk Erhverv mener, at EU s strukturfonde også fremover skal sikre, at støttemidlerne anvendes til at give de europæiske virksomheder et globalt udsyn. Dansk Erhverv finder det uhensigtsmæssigt, at der foregår en administrativ omfordeling fra nationale bidrag til EU s kasser og tilbage til nationalstaterne igen via projektbistand til nationale projekter finansieret over blandt andet regional- og strukturfondsmidler. Dansk Erhverv mener, at regional- og strukturfondsmidler primært bør bruges til at understøtte projekter, der virkeliggør en styrkelse af EU s sammenhængs- og konkurrencekraft. Konkret betyder det, at EU s regionalfonde i langt højere grad skal fokusere på at skabe grænseoverskridende samarbejder og projekter, der bygger bro og åbner EU s markeder for virksomhederne ikke mindst for SMV erne, der ofte kun opererer regionalt eller nationalt. Dansk Erhverv ser også en merværdi i EU-samarbejdet i forhold til at etablere bæredygtige og vækstskabende klynger i EU. Klyngesamarbejder giver en tyngde, som én virksomhed ikke ville kunne mestre alene, men ved at deltage i et europæisk klyngesamarbejde på lige fod med andre virksomheder i lignende eller samme situation, sikres videndeling og drivkraft. De klynger, som etableres med EU-støtte i Danmark, vil desuden få et endnu stærkere rodfæste, når der samarbejdes med udenlandske virksomheder eller videninstitutioner, fordi den pågældende virksomhed eller videninstitution ikke længere står alene. Dansk Erhverv så eksempelvis gerne, at der blev lavet økonomiske incitamenter til at udvikle grænseoverskridende klynger i EU, fx Øresundsregionen eller Syddanmark og Slesvig-Holstein. Fordelene ved tværnationale samarbejder er i sin enkelthed, at det er emnet, der bestemmer samarbejdet ikke geografien. Et regionalt udsyn på europæisk niveau skaber derfor ikke blot regional udvikling, men også national, europæisk og global fremgang. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 33

34 Fælles front på verdensmarkedet En af EU s vigtigste opgaver er at sikre gunstige forhold for europæiske virksomheder på verdensmarkedet. EU har vist en enorm merværdi, fordi solide frihandelsaftaler og en stærk stemme i WTO har betydet store fordele for medlemslandene. Danmarks deltagelse i internationale handelsaftaler gennem EU rummer potentialet for vækstog jobskabelse i danske virksomheder. Frihandelsaftalers styrkelse af samhandlen mellem EU og tredje lande giver danske internationalt orienterede virksomheder mulighed for at opleve en væsentlig eksportfremgang. Inden for især serviceområdet kan frihandelsaftaler være til gavn for danske servicevirksomheder, hvis internationale aktiviteter i stor udstrækning optræder som indirekte og direkte eksport. Dansk Erhverv mener, at frihandel må fremmes, og etableringen af EU s handels- og associeringsaftaler med andre nationer støttes. Liberalisering og facilitering af international handel er et vigtigt værktøj til at forbedre virksomheders adgang til nye markeder uden for EU. Ved frihandelsaftaleforhandlinger EU og tredjelande imellem fjernes væsentlige handelsbarrierer, hvilket fremmer den grænseoverskridende samhandel. Dansk Erhverv støtter EU s initiativer til at fjerne tekniske handelshindringer, reguleringer og toldsatser, undgå diskrimination af virksomheder og indskrænke begrænsninger i adgangen til offentlige udbud i frihandel. Harmoniseringen af EU og tredjelandes handelsbarrierer lægger kimen for virksomheder til at øge deres eksport, import og etablering i udlandet. Det er vigtigt, at fremtidige frihandelsaftaler, som foretages i EU-regi, er ambitiøse i deres sigte. Dansk Erhverv mener, at potentielle frihandelsaftaler som minimum skal leve op til samme standard som frihandelsaftalen fra 2011 mellem EU og Sydkorea. Frihandelsaftalers styrkelse af samhandlen mellem EU og tredje lande giver danske internationalt orienterede virksomheder mulighed for at opleve en væsentlig eksportfremgang. 34 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

35 Schengen fordi mobilitet skaber merværdi Det europæiske samarbejde om fri bevægelighed i forlængelse af Schengen-aftalen ser Dansk Erhverv som en positiv gevinst for dansk erhvervsliv. Der indhentes gennem afskaffelsen af de indre grænser en merværdi ved den øgede mobilitet for personer og varer, som samarbejdet indebærer. For logistik- og transportsektoren er det helt oplagt afgørende, at der er mindst mulig vente- og kontroltid ved fragt mellem medlemslandene og ved indførsel af varer og gods til markedet ude fra. Dette sikres ved at have fælles ydre grænser og effektiv kontrol overalt i Schengen-området, der overflødiggør de indre grænser. Den styrkede mobilitet resulterer i færre flaskehalse samt en større forudsigelighed i planlægningen af logistikprocesser. I en virkelighed med konstant stigende og kompliceret international handel bliver logistikprocessen vital for hele forsyningskæden fra udvinding til forbruger. For at Danmark kan klare sig i den stigende konkurrence om turisternes gunst, er det ydermere vigtigt at sikre en god tilgængelighed, hvad enten der er tale om lufttrafik, biltrafik, færgetrafik eller andet. Det handler om fravær af barrierer, og om at fremme mulighederne for at komme til Danmark samt styrkelse af den europæiske turistinfrastruktur, så turisterne let og hurtigt kan transportere sig rundt til forskellige destinationer og oplevelser i EU. I bestræbelserne på at opnå dette er Schengen-aftalen et vigtigt middel. Turister, der eksempelvis ønsker at tage på rundrejse i EU (Schengen-landene), skal således fx kun søge visum ét sted, hvorefter der kan rejses frit med luft-, bil-, færge- og andre former for trafik, der dermed ikke sløves unødvendigt. For at kunne høste de fulde gevinster af Schengen-samarbejdet, skal det sikres, at samarbejdet er effektivt. Det betyder fx, at de tiltag, som er taget for at kompensere for Schengen-aftalens ophævelse af de nationale kontrolpunkter, fungerer efter hensigten. I modsat fald risikerer europæiske og dermed danske virksomheder at skulle operere på et marked, hvor unfair og ulovlig virksomhed får friere spil. Dansk Erhverv mener på baggrund af dette, at dansk deltagelse i Schengen-samarbejdet også fremadrettet skal være en prioritet for Danmark. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 35

36 Retsforbeholdet Det retlige område i EU har stor indflydelse på de bagvedliggende mekanismer, som i mange tilfælde får det indre marked til at fungere, og derfor mener Dansk Erhverv, at det danske forbehold over det retslige samarbejde (retsforbeholdet) bør afskaffes snarest muligt gennem en folkeafstemning. Allerede i dag må danske virksomheder tage til takke med en forringet retstilling på helt konkrete og mærkbare områder såsom konkurslovgivning og gældsinddrivelse i forhold til europæiske handelspartnere. Fx gælder EU s konkursforordning ikke i Danmark, hvilket rent praktisk betyder, at danske virksomheder kan risikere at få en mindre udbetaling som kreditorer i et dansk konkursbo, end de ellers er berettiget til. Hvis Danmark fortsat skal kunne være eksportør af videnservice og rådgivning, kræver det endvidere, at vi fortsat er et attraktivt mål for udenlandske forskere og andre højtuddannede. Derfor har EU også besluttet at lave et målrettet ansøgningssystem, den såkaldte Blue Card-ordning, specielt designet til at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU til det europæiske arbejdsmarked. Danmark er pga. retsforbeholdet ikke omfattet af reglerne om Blue Card, og vil også være forhindret i at få glæde af en eventuel ny generel green card-ordning i EU, som Dansk Erhverv ønsker, så længe retsforbeholdet består. På en lang række vigtige områder vil det også fremadrettet være usikkert, om Danmark kan forhandle parallelaftaler hjem, der sikrer vores nuværende deltagelse på disse områder. Specielt inden for de erhvervsjuridiske rammer. Af disse kan nævnes forkyndelsesforordningen, domsforordningen, minimumsmorarentesatser m.fl. Danske virksomheder oplever i stigende grad problemer med grænseoverskridende kriminalitet, hvorfor Dansk Erhverv anser EUROPOL politisamarbejdet i EU for værende af stor betydning. 36 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

37 Bekæmpelse af kriminalitet og terror er et andet problem, som løftes bedst på EU-niveau. Danske virksomheder oplever i stigende grad problemer med grænseoverskridende kriminalitet, hvorfor Dansk Erhverv anser EUROPOL - politisamarbejdet i EU - for værende af stor betydning. Dette gælder ikke mindst, når der tales om internetkriminalitet. Det samme gør sig gældende i bekæmpelsen af terror, hvor blandt andet terrorsikringsforanstaltningerne ved EU s ydre grænser er med til at sikre sikkerheden i EU uden unødige byrder for erhvervslivet fx ved at en ikke-europæisk container kun skal kontrolleres én gang ved ankomsten til EU frem for ved ankomsten til alle medlemslande. Kommissionen har fremsat et forslag om en EUROPOL-forordning, der kan betyde, at Danmark ikke fremover kan være medlem af EUROPOL, idet samarbejdet fremover kommer til at blive omfatte af det danske retsforbehold. Også af denne grund støtter Danmark snarest mulig ophævelse af retsforbeholdet. Kan Danmark ikke tilslutte sig retssamarbejdet på ad hoc basis (parallelaftaler)? Dette er en mulighed, men det betyder ikke, at det er let at få en sådan aftale i stand. Danmark har nemlig ikke nogen egentlig ret til at få en parallelaftale. I første omgang er det Kommissionen, der skal tage stilling til, om man vil foreslå en parallelaftale. Hvis Kommissionen siger nej, er det næppe muligt, da initiativretten ligger hos Kommissionen. Kommissionen har tidligere lagt vægt på, at parallelaftaler kun kan anvendes i undtagelsestilfælde og skal udgøre en overgangsordning, at de kun kan accepteres, hvis Danmarks deltagelse fuldt ud er i EU s og EU-borgernes interesse, og hvis de krav, der stilles til Danmark, er identiske med dem, der stilles til alle EU-landene. Kommissionen har herved lagt vægt på, at Danmark suverænt kan beslutte at give afkald på forbeholdet, såfremt man fra dansk side ønsker at blive tilknyttet samarbejdet. På denne baggrund har Kommissionen to gange i forbindelse med Bruxelles II-forord-ningen og konkursforordningen nægtet Danmark parallel-aftaler, som Danmark havde anmodet om. Og selv hvis Kommissionen skulle sige ja til en parallelaftale, tager det lang tid at forhandle aftalen på plads, og aftalen skal desuden godkendes af Europa-Europaparlamentet og derefter af samtlige EU-lande. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 37

38 ØMU en og euroen Det er nu 15 år siden, at 11 af de daværende 15 EU-lande valgte at indtræde i tredje fase af EU s økonomiske og monetære union (ØMU), hvilket betød, at de fik fælles pengepolitik og efterfølgende også en fælles mønt, euroen. På nuværende tidspunkt er 18 af EU s 28 medlemslande med i eurosamarbejdet, som alle lande undtagen Danmark og Storbritannien, der begge har særstatus er forpligtet til at deltage i, når de opfylder betingelserne herfor. Det kan forventes, at flere lande i de kommende år vil tilslutte sig euroen. Forudsætningen for at kunne deltage i tredje fase af ØMU en og dermed indføre euroen er, at et EU-land har opnået en høj grad af vedvarende konvergens. Graden af konvergens vurderes ud fra de såkaldte konvergenskriterier, der skal sikre, at den økonomiske udvikling indenfor ØMU en er afbalanceret og ikke giver anledning til spændinger mellem EU-landene. Det er bl.a. et krav, at det årlige budgetunderskud ikke må overstige 3 pct., og at den offentlige gæld ikke overstiger 60 pct. af BNP; krav som flere nuværende eurolande ikke kan overholde! Der er mange og klare indikationer af, at indførelsen af euroen har bidraget til fremme af den økonomiske integration i EU på det handelsmæssige og det finansielle område. Tiden op til den finansielle krise har overordnet set været præget af en stabil økonomisk udvikling med relativt få problemer, mens de seneste fem år i kølvandet på den finansielle krise har givet den første alvorlige udfordring af ØMU-samarbejdet og den fælles pengepolitik. Det siger noget om EU og euro-samarbejdets styrke, at man selv i den værste krise siden 1930 erne har formået af finde solidariske løsninger på krisen og at euro-samarbejdet har overlevet og endda været i stand til at optage nye medlemmer i perioden. På den baggrund finder Dansk Erhverv, at det vil være en fordel for Danmark at tilslutte sig euroen. Det er dog ikke realistisk at forberede en folkeafstemning om euroen før en række lande, der for nuværende ikke opfylder konvergenskriterierne, kommer i overensstemmelse med disse først. 38 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

39 Fordelene ved deltagelse i eurosamarbejdet er blandt andet følgende: Øget politisk indflydelse på EU s beslutningsproces. Bl.a. vil Danmark ved deltagelse i eurosamarbejdet indgå i eurogruppemøder mellem økonomiministrene og i ECBs beslutninger ved, at nationalbankdirektøren får sæde i ECBs styrelsesråd Sparede transaktionsomkostninger bl.a. i form af vekselgebyrer mv. Større møntningsgevinst, der kan ses som statens rentegevinst ved pengeudstedelse Større udenrigshandel her har Danmark allerede høstet en hel del, men mere venter Større indenlandsk konkurrence, da udenlandske virksomheder får lettere adgang til det danske marked Sikring af fastkursgevinsten, da muligheden for, at kronen afviger fra euroen, helt fjernes Ulemperne ved deltagelse i eurosamarbejdet er blandt andet følgende: Engangsomkostninger ved omstilling fra kroner til euro Bortfald af optionsværdien ved at bevare en selvstændig valuta Risiko for ekstra omkostninger, hvis der skal betales for andre medlemmers synder Usikkerhed om det fremtidige institutionelle set-up, herunder nogle euromedlemmers ønske om et forstærket samarbejde på arbejdsmarkedsområdet. Dansk Erhverv finder, at etablering af den økonomiske monetære union har bidraget med betydelige handelsgevinster for de deltagende lande. Danmark har med sin fastlåsning til euroen fået del i disse gevinster, og etableringen af euroen og Danmarks tilknytning hertil har dermed været til gavn for Danmarks økonomi. Fastkurspolitikken sikrer dansk økonomi en handelsgevinst ved bl.a. at mindske risikoen for kursudsving. På den baggrund finder Dansk Erhverv, at det vil være en fordel for Danmark at tilslutte sig euroen. Det er dog ikke realistisk at forberede en folkeafstemning om euroen før en række lande, der for nuværende ikke opfylder konvergenskriterierne, kommer i overensstemmelse med disse først. Sammenholdt med, at der fortsat er en vis usikkerhed om de fremtidige institutionelle rammer for eurosamarbejdet, anbefaler Dansk Erhverv en positiv, men afventende holdning til spørgsmålet. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 39

40 Institutionelle reformer, der forbedrer lovkvaliteten Kvaliteten af erhvervsregulering har stor betydning for virksom hedernes konkurrenceevne. Dette gælder også i EU der er kendetegnet ved en støt stigende mængde lovgivning. Regulering af et fælles marked er naturligvis nødvendigt, da det skaber de fundamentale rammer for en velfungerende økonomi, men reguleringen skal være af en sådan kvalitet, at det ikke bliver en spændetrøje eller får unødige økonomiske konsekvenser for borgere og erhvervsliv EKSEMPEL: I de lukkede forhandlinger mellem Europaparlamentet og Ministerrådet om forbrugerrettighedsdirektivet ændrede det svenske EU-formandskab ordlyden af betragtning 32, så det pludselig fremgik, at forbrugerne ved e-handel ikke mistede fortrydelsesretten, selvom de havde brugt varen mere end det var rimeligt. Virksomheden fik dog mulighed for at fratrække et beløb for værdiforringelsen. Konkret hvordan den beregning skulle foretages, fremgår ikke. Reglen betyder, at virksomheder kan blive forpligtet til at betale forbrugerne penge tilbage for brugte returvarer, de ikke kan sælge igen. Bestemmelsen fremstod i det oprindelige forslag som en beskyttelse af virksomhederne mod forbrugere, der forsøgte at få penge retur for brugte varer, men ændrede altså fuldstændig karakter i de lukkede forhandlinger. Konsekvenserne for virksomhederne blev aldrig drøftet hverken i den danske eller europæiske proces. Det er en fundamental ændring af den danske retstilstand, som aldrig blev forelagt Folketinget eller berørte parter i forbindelse med den danske beslutningsproces. Resultatet er et direktiv, der holder hånden over forbrugere, der snyder og sender brugte varer retur med risiko for at påføre e-handelsvirksomheder urimelige omkostninger, som særligt de små og mellemstore kan have vanskeligt ved at håndtere. Dette er formentlig utilsigtet, men den lukkede beslutningsproces og de manglende konsekvensanalyser har betydet, at de ansvarlige beslutningstagere ikke opdagede problemet og derfor ikke fik indsat bestemmelser, der kunne dæmme op for misbrug. Da Delors-hvidbogen om etableringen af det indre marked blev fremlagt i 1985, var der anslået sider i l acquis communautaire, 3 hvilket var blevet til omkring sider, da det indre marked skulle være en realitet i I 2006 var omfanget nået op på omkring sider. Fortsætter denne tendens, kan vi runde over sider lovgivning inden Ikke mindst på grund af den voldsomme og støt stigende mængde af EU-lovgivning er det ekstra vigtigt at lovkvaliteten er i orden. Når EU-lovgivning ikke vedtages med den fornødne kvalitet i Bruxelles, sker der to ting: For det første søger medlemslandene ofte at rette op på problemerne i forbindelse med den nationale implementering af EU-lovgivning. Dette betyder, at det indre marked får uensartet lovgivning. For det andet giver dårlig lovkvalitet meget ofte anledning til negative pressehistorier. Lakridspibesagen er et godt eksempel herpå. Selv om forslaget om at forbyde lakridspiber ikke blev vedtaget, skabte det en voldsom debat i Danmark og andre lande om EU s om tåbeligheder. På lang sigt har sådanne sager så skadelige effekter for tilslutningen til EU, at det er en problemstilling, der må tages alvorligt. 40 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

41 Antal sider EU-lovgivning Kilde: Open Europe (2007): Open Europe Briefing Note - Just how big is the Acquis Communautaire? Senest lokaliseret på: p. 4 For at sikre lovgivningskvaliteten bør der indføres good governance -regler på EU-niveau for al erhvervsregulering. Reformerne kunne eksempelvis indeholde følgende regler: Obligatorisk brug af lovforberedende fora under Kommissionen Krav om udarbejdelse af konsekvensanalyser for al ny lovgivning Krav om inddragelse af berørte aktører i udarbejdelsen af konsekvensanalyser Oprettelse af en kommissærportefølje for konsekvensanalyser med beføjelse til at sætte lovgivning i bero hvis konsekvenser ikke er ordentligt belyst Krav om konsekvensanalyser af med-lovgivernes (Ministerrådet og Europaparlamentet) omarbejdning af Kommissionens forslag. Ofte sker der markante ændringer der med betydelige konsekvenser, det kan være i såvel positiv som negativ retning Lovgivningen skal som minimum i 2. læsning I Danmark skal følg eller forklar -princippet i implementeringen af EU-lovgivning finde anvendelse, hvor anbefalingerne fra et udvalg bestående af berørte aktører som udgangspunkt skal følges, og afvigelser fra disse anbefalinger eksplicit skal forklares Krav om evaluering af lovgivning efter ikrafttrædelsen. I evalueringsfasen følges samme principper som oven for. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 41

42 Dansk Erhverv vedkender, at ovenstående krav vil nedbringe lovgivningshastigheden. For lovgivning, der skal fungere i 28 meget forskellige medlemslande, er det dog bedre, at der går lidt længere tid, så reglerne fungerer fra første færd, end at de skal laves om få år senere. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at der gennem de senere år desværre har været en tendens til, at der vedtages forhastet lovgivning, som de ansvarlige erkender, er dårlig. I stedet loves en hurtig evaluering, så reglerne kan blive ændret efter nogle år. Dermed overser man imidlertid, at det kan have negative økonomiske konsekvenser for virksomhederne i EU, som er nødt til at indrette sig efter et uklart regelsæt, der så ændres i løbet af kort tid. EKSEMPEL: Direktivet om forbrugerrettigheder medfører blandt andet, at e-handelsvirk-somheder fremover risikerer at skulle tilbagebetale købesummen til en forbruger, som har brugt sin fortrydelsesret, før virksomheden har modtaget den returnerede vare og haft mulighed for at undersøge varen. Reglen er blevet til for at beskytte forbrugerne, men åbner i stedet op for, at kriminelle kan berige sig på virksomhedernes vegne, uden at øge forbrugerens egentlige beskyttelse. Derfor er en bedre lovkvalitet absolut nødvendig i lyset af den kraftigt stigende lovgivningsmængde. På langt sigt vil dette styrke virksomhedernes konkurrenceevne og økonomien samlet. Samtidig er langt flere aspekter af det indre marked reguleret i dag, hvorfor behovet for nye overordnede lovgivningstiltag er kraftigt begrænset. Revisioner, med det sigte at reformere det indre marked og forbedre lovkvaliteten, baseret på gode konsekvensanalyser og evalueringsprocesser, skal være i fokus i de kommende år. Beslutningsproceduren bedre konsekvensforståelse En af de vigtigste faktorer i tilblivelsen af EU-lovgivning er den almindelige beslutningsprocedure, der trådte i kraft efter Lissabon-traktaten, og som i dag omfatter store dele af EU-lovgivningen. 4 Modsat lovgivningsproceduren i Danmark, stilles der ved den almindelige lovgivningsprocedure i EU ikke krav om, at forslag til lovgivning skal gennem to eller tre behandlinger, med hvad dertil hører af offentlighed og analyse. I EU er det nemlig muligt at vedtage lovgivning allerede efter én behandling. Dansk Erhverv mener derfor, at den almindelige beslutningsprocedure bør ændres ved først kommende lejlighed. Fra 2004 og frem til 2011 skete der jf. nedenstående figur en kraftig stigning i antallet af førstelæsningsaftaler dvs. vedtagelse af lovgivning allerede efter første behandling af forslaget. Dette er problematisk, fordi førstelæsningsaftaler forhandles på plads via en procedure (triloger), 5 hvor de to lovgivende institutioner samt Kommissionen i en meget lukket og hurtig proces finder fælles kompromisser. Dansk Erhverv anerkender, at beslutningen om at lukke forslag allerede efter første læsning har gjort det nemmere og hurtigere at gennemføre lovgivning, men konstaterer samtidig, at det har konsekvenser for kvaliteten af lovgivningen. I de korte og lukkede triloger, sker der nemlig ingen konsekvensanalyser af eller grundig juridisk kvalitetscheck af de kompromisser, der findes ned på detaljeniveau (den overordnede juridiske validitet tjekkes). 42 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

43 Figur 100% 80% 60% 40% 20% 0% læsning 2. læsning 1. læsning Kilde: EP næstformand Pitella, På denne baggrund foreslår Dansk Erhverv, at alle lovforslag obligatorisk skal i anden læsning, ligesom man i Danmark skal igennem tre behandlinger i Folketinget. En procedure, hvor lovforslag obligatorisk kommer i anden læsning, vil give interessenter og institutionernes juridiske tjenester mulighed for at kigge nærmere på konsekvenserne af de kompromisforslag, der er spillet på bordet. Forslaget forventes at resultere i lovgivning af højere kvalitet med færre utilsigtede uklarheder og negative konsekvenser. Samtidig vil forslaget give de nationale parlamenter bedre muligheder for at påvirke processen gennem de rådsmandater, der vedtages. Det er samtidig afgørende, at der er offentlighed om hele lovprocessen. Det er uholdbart, at EU-politik stadig behandles som udenrigspolitik med strenge krav om fortrolighed, når der reelt forhandles om regler, der skal omsættes til dansk lov. Dansk Erhverv har den opfattelse, at Danmark har mere indflydelse igennem Ministerrådet end Europaparlamentet. I Europaparlamentet har Danmark således fra maj 2014 kun 13 ud af 751 pladser, hvoraf endnu færre er pladser i de politiske grupper, der sædvanligvis danner flertal i Europaparlamentet. Uagtet hvor dygtigt de danske medlemmer af Europaparlamentet måtte agere, betyder det, at de end ikke kan dække alle udvalg i Europaparlamentet. Samtidig er der udbredt konsensus om, at Europaparlamentet som følge af Lissabontraktaten har øget sin indflydelse på lovgivningen. Mange eksperter peger samtidig på, at specielt førstelæsningsaftaler øger denne indflydelse yderligere. Nettoresultatet er i Dansk Erhvervs optik, at Danmark med Ministerrådets mindre og Europaparlamentets større rolle samlet mister indflydelse. Dette problem vil obligatoriske andenlæsninger også delvist søge at afhjælpe. Kommissionen nye mål for succes EU-Kommissionen fungerer som en regering for EU bestående af 28 kommissærer, der kan sammenlignes med ministre. Med 28 kommissærporteføljer sker der naturligt det i en politisk proces, at hver portefølje ønsker at gennemføre lovgivning og initiativer for at fremvise resultater. Dette er med til overordnet at øge mængden af EU-regulering og EU-initiativer unødigt set ud fra et merværdisynspunkt. Dansk Erhverv mener derfor, at man bør gentænke opbygningen af Kommissionen, der naturligt skaber nye succeskriterier med henblik på at skabe reel merværdi. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 43

44 Konkret så Dansk Erhverv gerne, at man oprettede en kommissærpost med portefølje for traktatkrænkelsessager og for overholdelse af proportionalitets-, nærheds- og merværdiprincipperne samt en kommissærpost med portefølje for konsekvensanalyser og evaluering af EU-regulering. Førstnævnte skal fremlægge alle lovgivningsinitiativer for et ombudsnævn med repræsentanter fra medlemslandene. Hvis der i dette ombudsnævn, efter reglerne for kvalificerede flertal i Ministerrådet, er et blokerende mindretal, der mener, at principperne ikke er overholdt, skal lovgivningen sendes tilbage til den relevante kommissær. Såfremt 2/3 af medlemslandenes repræsentanter i ombudsnævnet ikke kan acceptere forslaget, falder det helt. Denne sikkerhedsventil vil i højere grad sikre, at principperne respekteres. Dansk Erhverv ønsker desuden, at der oprettes en kommissærportefølje med ansvar for servicesektoren. Ansvaret for sektoren er i dag delt ud over en række porteføljer. Det er også vigtigt at ansvaret for forbrugerporteføjlen samles med ansvaret for serviceerhvervporteføljen. Det overses ofte i den danske debat, at Kommissionen faktisk er en administrativ miniput sammenlignet med nationale administrationer. Derudover er langt størstedelen af Kommissionens medarbejdere primært beskæftiget med udmøntningen af projekter og forskning og ikke med lovgivning og informationsindsamling om eksisterende lovgivnings effekter. Det betyder, at Kommissionen samlet set har ganske få ressourcer per lovgivningsakt vel og mærke i et vidtforgrenet internationalt samarbejde, hvor man ideelt set bør have en grundlæggende forståelse af 28 medlemslandes allerede eksisterende lovgivninger. Kommissionens administratorer har med andre ord meget få ressourcer sammenholdt med opgaven. Dansk Erhverv mener derfor, at der for vigtige lovgivningsinitiativer, bør være et grundigt lovforberedende udvalg, bestående af repræsentanter fra medlemslandene og interessenter med særlig ekspertise. Dette skal sikre kvaliteten og hensigtsmæssigheden samt merværdien af foreslået EU-regulering. Danmark i EU maksimal indflydelse Igennem medlemskabet af EU overlader Danmark mange virksomheds- og borgernære beslutninger til fællesskabet. Derfor er det essentielt, at Danmark søger maksimal indflydelse på de beslutninger, der træffes. Dansk Erhverv mener, som tidligere nævnt, at kernen i EU skal være det indre marked. Det er det indre marked, der skaber den økonomiske merværdi, som mange borgere og virksomheder anser for at være EU s fremmeste formål. Dansk Erhvervs europapolitiske udgangspunkt er, at EU-lovgivning er dansk lovgivning. Således bliver vi nødsaget til fremadrettet i højere grad at betragte Bruxelles som en fremskudt del af Danmarks hovedstad. I den forbindelse er der to overordnede ting, der skal sættes fokus på i de kommende år: For det første skal der flere danskere ind i EU-systemet, og for det andet skal der ske en omstrukturering af den måde Folketinget og regeringen indretter EU-varetagelsen på. Det er helt centralt, at tilstedeværelsen af danskere i de europæiske institutioner øges markant. Det gælder såvel Kommissionens som Ministerrådets og Europaparlamentets tjenestegrene. Danmark mister indflydelse, når de, som skriver og udformer lovgivningen, ikke kender til danske forhold. Udover at arbejde for at få flere danskere ind i institutioner, bør der også udformes en strategi for, hvorledes antallet af danskere i europæiske interesseorganisationer øges. Dansk Erhverv opfordrer endvidere til, at der kigges grundlæggende på, hvordan den danske EU-varetagelse og -koordination kan styrkes. Eksempelvis kan det opleves uhensigtsmæssigt, at Folketingets fagudvalg alt for ofte først realitetsbehandler EU-lovgivning, når denne skal implementeres i dansk lov. Der bør gennem reformer af Folketingets forretningsorden sikres en reel debat i fagudvalgene forud for mandatgivningen i Folketingets Europaudvalg. Tilsvarende bør fagministerierne styrke deres deltagelse i EU-arbejdet, herunder gennem udsendelse af flere attacheer fra fagministerierne til den danske EU-repræsentation i Bruxelles. Det er uhensigtsmæssigt og ska- 44 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

45 deligt for dansk interessevaretagelse i EU, at Danmark har en af fællesskabets mindste repræsentationer til EU. Domstolen Et stærkt fællesmarked fordrer, at man har en stærk retshåndhævelse, hvilket ikke mindst er til fordel for små medlemsstater. Af samme grund støtter Dansk Erhverv, at der er en EU-domstol med stærke beføjelser til at gribe ind over for medlemslande, der ignorerer EU-direktiver og forordninger. EU-domstolen har en væsentligt anderledes rolle i det politiske system i EU, end danske domstole har i Danmark og beskyldes under tiden for at agere politisk til fordel for yderligere integration. Hvorvidt EU-domstolen har et egentligt politisk ærinde kan diskuteres, men der er ingen tvivl om, at EU-domstolen agerer mere retsskabende, end man ser det ved nationale domstole. Dermed gives lovgivningen ofte en anden tolkning eller endda et andet indhold, end det var tiltænkt af lovgiverne. Begge dele en uklar lovgivning og en markant og aktivistisk domstol, der ofte fortolker EU-lovgivningen i retning af øget integration skaber uklarheder for de virksomheder og borgere, der bruger EU-retten som rettesnor for deres aktiviteter. Dette er et alvorligt problem, der må tages hånd om. Der bør skabes et politisk-juridisk miljø, som er befordrende for høj lovkvalitet og retssikkerhed for danske og europæiske virksomheder. Dansk Erhverv vil derfor opfordre de europæiske beslutningstagere til at overveje det fremtidige forhold mellem EU-institutionerne og sikre bedre lovgivningskvalitet. Eksempler: Ninni-Orasche-dommen (C-413/01): Ninni-Orasche var en østrigsk gift italiensk statsborger, der efter 2½ måneders beskæftigelse på en tidsbegrænset kontrakt i restaurationsbranchen søgte om studiestøtte i forbindelse med påbegyndelse af et universitetsstudium i Østrig. Ansøgningen blev af de østrigske myndigheder afvist med henvisning til, at hun for det første ikke kunne betragtes som arbejdstager pga. den korte varighed af beskæftigelsen, og for det andet fordi hun ikke levede op til de kriterier, domstolen tidligere havde etableret: Hun var hverken ufrivilligt arbejdsløs eller påbegyndte et studium, der lå i faglig forlængelse af den tidligere beskæftigelse. EU-Domstolen valgte dog at give Ninni-Orasche adgang til den østrigske studiestøtte: 2½ måneds arbejde (10 uger) var nok til, at EU-domstolen mente at kunne anskue Ninni-Orasche som arbejdstager og dermed få adgang til sociale fordele også selvom de 10 ugers arbejde var på en på forhånd tidsbegrænset kontrakt. Denne 10-ugers regel benyttes stadig også i Danmark. EU-domstolen afviste i øvrigt Danmarks holdning om, at man også burde tage den studerendes hensigt med i overvejelserne (altså om den studerende havde arbejdet proforma for at få status som arbejdstager og dermed adgang til studiestøtte); dette argument blev igen afvist over for Danmark i februar 2013 (C46/12). Eksemplet illustrerer, hvorledes Domstolen omdefinerer deres egen retspraksis og udvider begreber, således at EU-retten får større betydning end tidligere. Når begreber såsom arbejdstager omdefineres af Domstolen, det stor betydning for retssikkerheden og forudsigeligheden. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 45

46 Et slankere EU! EU breder sig både i dybden og i bredden. Som det er blevet demonstreret i denne publikation, er der mange områder, hvor man med fordel kunne styrke samarbejdet (i særdeleshed det indre marked), men med tanke på den udbredte EU-skepsis i mange medlemsstater, vil det i de kommende år være nødvendigt at fokusere indsatsen på de områder, hvor der demonstreres en klar merværdi og holde sig fra områder, hvor EU-tiltag kommer i konflikt med fx nærhedsprincippet. Samtidig er det nødvendigt, at visse af de mest iøjnefaldende uhensigtsmæssigheder, der bl.a. er blevet påpeget i denne publikation, ryddes af vejen gennem reformer. Lande som Holland og Storbritannien har allerede gennemført dybdegående analyser af EU-lovgivningen for at kigge på netop områder, hvor EU-samarbejdet bør rulles tilbage eller effektiviseres. Dansk Erhverv mener, at der er en række større og mindre områder, hvor EU-samarbejdet godt kan slankes, og derfor ville en dansk gennemgang af EU-området også kunne bidrage positivt til såvel en mere nuanceret debat som bedre grundlæggende viden om samarbejdet og dets konsekvenser på godt og ondt. De lavest hængende frugter i denne sammenhæng er også nogen af de mest kendte problemstillinger: Europaparlamentet bør ved en traktatændring få fast hovedsæde i Bruxelles frem for Strasbourg. I samme ombæring bør det Økonomiske og Sociale Udvalg nedlægges, da det ikke længere er tidssvarende og ikke udfylder nogen reel rolle i EU-systemet. Regionsudvalgets fremtid bør overvejes nøje, da udvalgets rolle i selve den lovgivende proces reelt ikke eksisterer. Udvalget bør skæres til således, at det alene arbejder med regionalpolitik og udvekslingssamarbejde; alternativt bør det helt lukkes. Europaparlamentet bør ved en traktatændring få fast hovedsæde i Bruxelles frem for Strasbourg. I samme ombæring bør det Økonomiske og Sociale Udvalg nedlægges, da det ikke længere er tidssvarende og ikke udfylder nogen reel rolle i EU-systemet. 46 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

47 Det er også nødvendigt at gøre op med landbrugspolitikken i EU. EU s landbrug bør operere på samme vilkår som alle andre brancher i EU. Den overdrevne støtte- og kvotepolitik hæmmer reelt landbrugets muligheder for vækst, og den holder ineffektive og ukonkurrencedygtige landbrug i en række EU-lande i drift. Det giver hverken jobs, vækst eller fremtidig velstand i EU. Dansk Erhverv ser også gerne hele politikområder sløjfet, da de grundlæggende bør håndteres på nationalt plan, men hvor EU i stigende grad begynder at tage politiske initiativer. Dette hænger i nogen grad sammen med, at en række områder har deres egen kommissær. Kultur- og uddannelsespolitikken samt sundhedsområdet er gode eksempler på områder, hvor EU-samarbejdet godt kunne slankes. Eksempelvis leverer skolefrugtordninger og teater sponseret med EU-midler ikke det, som bør være i fokus for EU. Det er ligeledes ødelæggende for EU s troværdighed, når Kommissionen søger at udvide EU s porteføljer med områder, der ikke er af grænseoverskridende karakter. Det bedste eksempel herpå er EU-Kommissionens forslag om kvindekvoter i bestyrelser. Dette handler så at sige ikke om, hvorvidt man er for eller imod kvoter det handler om, at EU ikke bør regulere på dette område jf. nærhedsprincippet. Eventuelle initiativer i forhold til kønsbalance bør overlades til medlemsstaterne. Hvis den respekt for magtdelingen forsvinder, kan det få langsigtede konsekvenser for tilslutningen til EU. EU s grundprincipper skal respekteres også af EU-institutionerne. Et andet eksempel er turismeerhvervene, hvor der bruges betydelige midler på diverse europæiske strategier og projekter for europæisk turisme. Dansk Erhverv finder dog, at pengene oftest bruges forkert i denne sammenhæng, og midlerne ville være bedre udmøntet gennem rent nationale ordninger. Regler for statsstøtte skal modvirke konkurrenceforvridning, mens landene og deres respektive turismesektorer ellers skal konkurrere med hinanden om turisterne. Inden for hotelklassifikation bør arbejdet foregå gennem frivillige initiativer eller standardiseringsorganerne. Et af de mest centrale budskaber for Dansk Erhverv er dog, at man kigger på grundlæggende reformer af den måde, lovgivningen bliver til på med henblik på at øge lovkvaliteten. Derudover er det nødvendigt, at den lovgivende magt i EU, fortrinsvis Ministerrådet, men også Europaparlamentet, får bedre muligheder for at korrigere uønskede konsekvenser af Domstolens afgørelser, præcis som regeringen og Folketinget ville gøre det i Danmark, hvis danske domstole dømte imod ånden eller intentionerne i dansk lovgivning. Samlet set ville sådanne reformer med al sandsynlighed i sig selv slanke EU. dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 47

48 Fremtidens EU et realistisk bud Dansk Erhverv har med denne publikation forsøgt at komme med et bud på fremtidens EU: EU skal opleves som et hjemmemarked for virksomhederne i Det kræver en række reformer, hvis vi skal i den retning. Dertil er det tvingende nødvendigt, at vi med åbne øjne og uden at være forudindtagede kigger på de uhensigtsmæssigheder i samarbejdet, der kan true med at slå os ud af denne kurs. Vi skal diskutere, hvordan vi i fællesskab med de andre medlemslande kan sikre tilslutningen til det europæiske projekt. Et mere fokuseret og styrket projekt. Helt centralt og i kernen af EU står det indre marked. EU s ubestridte kronjuvel. Det anslås, at effekten af det indre marked i Danmark alene er jobs. Dette tal kan vi styrke gennem et endnu mere velfungerende og stærkere indre marked. Der er to elementer, vi skal tage hånd om: for det første skal kvaliteten af det indre markeds lovgivning forbedres. Dansk Erhverv har anvist en række tiltag og reformer, der kan være med til at løse dette problem. For det andet skal vi stole mere på fællesskabet og dermed opgive en række muligheder for at lave nationale særregler og overimplementering, mens vi sammen skal håndhæve bedre på et højt niveau. Dansk Erhverv har anvist, hvorledes dette kan gennemføres gennem reformer af primærlovgivningen og samarbejdsmekanismerne. Vi skal have modet til at bygge videre på den kæmpe succes, EU s indre marked har været. Det står også tilbage, at der findes områder af samarbejdet, hvor det er nødvendigt at slanke EU for derigennem at skabe mere sund konkurrence og føre den politiske debat tilbage til det rigtige demokratiske niveau. Dansk Erhverv går ubetinget ind for et stærkt EU, hvor Danmark placerer sig så centralt som overhovedet muligt i EU-samarbejdet. Eksempelvis er det ikke godt for dansk økonomi, danske virksomheder og danske borgere, at retsforbeholdet fortsat består som i dag. Et fælles EU-patent vil gøre det lettere og billigere at beskytte de nye ideer, som danskerne skal leve af i fremtiden og på den måde medvirke til vækst og jobskabelse. Det indre marked kan alene på serviceområdet genere milliarder til Danmark. Alt dette peger i retningen af øget integration. Men ethvert samarbejde har naturligvis brug for at blive set efter i sømmene. Dårlige vaner og uhensigtsmæssige arbejdsgange kan langsomt snige sig ind, og det skal vi turde tale åbent om. Præcis som vi ofte i fællesskab reformerer det danske samfund, skal vi også have modet til i fællesskab at reformere EU-samarbejdet. Så længe målet er klart, og kursen er sat mod et mere fokuseret, bedre og stærkere EU, skal vi gribe muligheden. Status quo indebærer en for stor risiko og et tabt potentiale. Vores håb for et fremtidigt EU er derfor, at der kan skabes en fornyet gejst om det europæiske projekt, som rummer så mange fordele for de europæiske borgere og virksomheder, hvis ellers vi har modet til at forandre og visionerne til at udnytte de mange muligheder. 48 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

49 Noter 1. Note / faktaboks om de to principper Nærhedsprincippet (også kaldet subsidiaritetsprincippet) er et af de centrale principper i EU-sammenhæng. Princippet går ud på, at de politiske beslutninger i EU altid skal træffes på lavest mulige administrative og politiske niveau og så tæt på borgerne som muligt. Det indebærer, at bortset fra de områder, hvor EU har enekompetence, kan EU kun handle, når det vil være bedre at gennemføre den pågældende lovgivning på EU-plan end på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Proportionalitetsprincippet regulerer i lighed med nærhedsprincippet udøvelsen af de beføjelser, der er tillagt EU. Ifølge dette princip skal EU kun handle i det omfang, det er nødvendigt for at nå traktatens mål. Med andre ord skal handlingens omfang stå i forhold til målet. Kilder: EU-Oplysningen samt 2. Note / faktaboks om transposition kontra implementering En implementering betyder, at et direktivs målsætninger bliver omsat til dansk lovgivning. I Danmark foregår implementering af et EU-direktiv som udgangspunkt ved, at Folketinget vedtager en lov (men det kan også ske gennem bekendtgørelser). Loven beskriver, hvordan direktivets målsætning skal virkeliggøres i Danmark. Når EU vedtager en forordning gælder den direkte i medlemslandene. Det betyder, at en forordning kan anvendes umiddelbart af danske domstole. Der finder således ikke en implementering sted, men derimod en transposition. Kilde: EU-Oplysningen. 3. Note / faktaboks med forklaring på begrebet l acquis communautaire Begrebet l acquis communautaire betyder EU-retten. EU-retten er det fælles fundament af rettigheder og forpligtelser, der forbinder medlemsstaterne. Det er i konstant udvikling og omfatter: traktaterne og de deri indeholdte principper og målsætninger den lovgivning, der følger af traktaterne og EF-Domstolens retspraksis de erklæringer og resolutioner, der er vedtaget af Unionen de handlinger, der henhører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik de handlinger, der er vedtaget i forbindelse med de retlige og indre anliggender de internationale aftaler, Fællesskabet har indgået, og som medlemsstaterne har indgået indbyrdes inden for Unionens aktivitetsområde. Kilde: dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv 49

50 4. Note / faktaboks om den almindelige lovgivningsprocedure Den almindelige lovgivningsprocedure erstatter den tidligere fælles beslutningsprocedure. Denne procedure er den mest legitime ud fra et demokratisynspunkt. Den inddrager Europa-Parlamentet som medlovgiver ved siden af Rådet. Med tidens løb er den også blevet den mest benyttede lovgivningsprocedure. Lissabontraktaten stadfæster således denne udvikling ved at ændre dens benævnelse og ved at etablere den som den generelle retlige procedure. Reglerne for den almindelige lovgivningsprocedure er de samme som for den tidligere fælles beslutningsprocedure. De beskrives i detaljer i artikel 294 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kilde: 5. Note / faktaboks om begrebet trilog (som forskellig fra trialog ) Kontakterne mellem EU-institutionerne finder i dag sted gennem et system af supplerende trepartsmøder eller triloger, som for alvor har udviklet sig siden Disse møder begyndte som en helt uformelt praksis, men har siden sommeren 2007 været forankret i en bindende interinstitutionel aftale mellem EU-institutionerne. Formålet med trilogerne er at forhandle politiske aftaler på plads om lovgivningsforslag mellem repræsentanter fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Eller som det er udtrykt i en rapport fra Europa-Parlamentet, har trilogerne følgende tre formål: gøre det muligt for Rådet og Parlamentet at afslutte lovgivningsprocessen allerede under førstebehandlingen få konstateret hvor eventuelle uenigheder mellem Rådet og Parlamentet findes undgå de tids- og ressourcekrævende forligsudvalgsmøder, Triloger afholdes i dag, så snart et forslag er fremsat af Kommissionen og finder sted på alle stadier af lovgivningsprocessen. Kilde: EU-Oplysningen. 50 dansk erhvervs EU-politik / Dansk Erhverv

51 Kontakt Dansk Erhverv Bruxelles Kasper Ernest Europapolitisk chef, EU T (0) DANSK ERHVERV SQUARE DE MEEÛS 22B B-1050 BRUXELLES T F. +32 (0)

52 Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F [email protected]