Huus, Jens Forspillet til verdenskrigen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Huus, Jens Forspillet til verdenskrigen"

Transkript

1 g^^«iiiinrija«ffti;tiija Huus, Jens Forspillet til verdenskrigen id' hsi m Msmmém^v, ^

2

3 JENS HUUS FORSPILLET TTT. ERDENSKRIGEN DE SIDSTE 50 AAR I BELYSNING AF DET FØRSTE KRIGSAAR KØBENHAVN V. THANING & APPEL'S FORLAG MDOCCCXV

4

5 FORSPILLET TIL VERDENSKRIGEN

6

7 JENS HUUS FORSPILLET TIL ERDENSKRIGEN DE SIDSTE 50 AAR I BELYSNING AF DET FØRSTE KRIGSAAR KØBENHAVN V. THANING & APPEL'S FORLAG MDCCCXV

8 o 5// / o. c. OLStN & 00. ^ l^ KJØBC NHAVN. J

9 INDHOLD Forord Side 1 60erne Første Afdeling Krigene med Danmark, Østrig og Frankrig. 5 70erne Vogeserspændingen 6 80erne Balkanspændingen 7 Kolonial politik 8 Balkanspændingen 11 Vogeserspændingen 12 Bismarcks AfskedigélBe 13 90erne Anden Afdeling Helgoland-Traktaten Double-Alliancen Tyskland som Somagt og Verdensmagt Faschoda-Atfæren Haager-Kongressen Ved Aarhundredskiftet erne Fransk-engelsk Entente Marokkokr'se (Tanger Algeciras) 26 Roligere Forhold Interparlamentarisk Fredskongres Haagerkongres 29 Engelsk-russisk Entente 29 Nordsø- og Østersø-Traktater Truende Forhold Aehrenthal-Atfæren 31 Casablanca- Affæren 82 Kaprustninger 33

10 2 Ved Tiaarsskiftet Kong Edwards Død Ententen 36 Triplicen Italien Tyrkiet 38 Tyskland ved Ruslaud ved Frankrig ved Fæilesstrømninger 44 De sidste Aar 1911 : Rustningsdebat i Foraaret 45 Side 2. Marokkokrise ( Panther" Agadir) Sommer og Efteraar : Rustningsdebat om Søherredømmet Foraar og Sommer Balkankrigen i Efteraaret : Balkankrig og Kaprustning Foraar og Sommer 56 Zabern-Affæren CO 1914: De sidste Maaneder før Krigens Udbrud....'. 63 Afslutning 67

11 Ved Krigens Udbrud for et Aar siden fremkom Spørgsmaalene: Hvorledes er dette dog gaaet til?" og Hvem. har Skylden?" For at besvare disse Spørgsmaal er i det følgende forsøgt en kortfattet og objektiv Fremstilling af, hvad der gik forud, bygget paa Optegnelser i Aarenes Løb og Artikler i Blade og Tidsskrifter. Frdbg., 5. August Forf.

12

13 rorspillet til Verdenskrigen falder i to Afdelinger, hver paa 25 Aar: den første , den anden I den første Halvdel er Bismarcks Skikkelse og Tanker i Forgrunden, den anden ligger os saa nær, at det er vanskeligt at samle den om en enkelt Person eller Ide som Midtpunkt. Første Afdeling Bismarck, der var bleven prøjsisk Minister 1862, havde sat sig som Maal at samle de mange tyske Stater til en Helhed. Maalet naaedes efter hans Mening ikke ved Rigsdagsdebatter, men ved Blod og Jærn. Derfor øgede han Hærens Styrke og søgte Anledning til Kamp. I de følgende Aar førte han Krig mod Tysklands Naboer mod Nord, mod Syd og mod Vest. Danmark fravristede han 1864 Slesvig og Holsten, Østrig skubbede han 1866 bort fra dets ledende Stilling i Tyskland, og Frankrig fratog han 1870 Elsass og Lolhringen. Han havde med disse Krige tillige bøjet Sydtyskland ind under Nordtyskland og gjort Prøjsen til den førende Magt i Tyskland.' I det følgende Tiaar sammensvejsede han yderligere \'sklands 25 Stater til en Enhed, Rigssmedden" blev han kaldt, da for nogle Maaneder siden hans 100 Aars Fødselsdag blev fejret. Men han havde ved Erobringerne skaffet Tyskland Fjender, og særlig Betydning for den nuværende Verdenskrig havde Erobringen af Elsass og Lothringen. Siden

14 at Frankfurterfreden 1871 har der ikke været et Aar, ja vel ikke en Dag eller en Time, uden at Hævnlyst har bevæget franske Hjerter. Der kan tilsyneladende have været Stilhed, men snart har en enkelt Person, snart en mindre Kreds, snart et Parti taget til Orde for Revanche" overfor Tyskland. Og selv under Stilheden har man kunnet fornemme, at der levedes under Parolen: Tal ikke derom, tænk altid derpaa". Bismarck vidste det. For hans Øre lød der altid Hævnraab og Vaabenlarm Vest for Vogeserne. For de første Aar mente han at have Overtaget, ved at Dele af Frankrig ifølge Fredsbestemmelserne var besat af tyske Tropper, indtil Krigsskadeerstatningen paa 5 Milliarder var betalt. Men Franskmændene var saa ivrige efter at komme af med de tyske Soldater, at de allerede i 1873 havde betalt Milliarderne med Renter. Forinden havde han imidlertid sørget for at have Hjælp og Dækning i Ryggen ved Forbindelse med Rusland og Østrig. Rusland havde han støttet under den polske Opstand 1863, og han havde været saa forudseende, at han ikke efter Krigen med Østrig 1866 havde forbitret det ved at tage Land fra det. Baade den østrigske og den russiske Kejser gik da 1872 sammen med den tyske ind i det saakaldte Trekejserforbund" til Værn for den monarkiske Tanke overfor de republikanske Ideer imod Vest. I flere Aar holdt de 3 Kejsere og deres Udenrigsministre Møder, og langt frem i Tiden har det russiske Selvherskerdømme staaet for det prøjsiske Junkerparti som en paalidelig Støtte overfor demagogische Umtriebe", I Frankrig var han derimod tilbøjelig til at støtte det republikanske Parti, fordi han mente, " den republikanske Regeringsform vilde vedligeholde Uenigheden i Frankrig og derved svække dets Mulighed i en Revanchekrig. Men da Mac Mahon 1875 var bleven valgt til Præsident, støttet af Monarkister, Klerikale og Konservative, kunde det se ud, som om der ogsaa under Republiken kunde samles en revanchelysten Styrke, og Bismarck fik derfor arrangeret en Pressekampagne i tyske Aviser for at hidse Franskmændene til en Blottelse eller en Forløbelse, som han kunde bruge til et Overfald, før de endnu var tilstrækkelig forberedte. Det skete dog ikke. Den russiske Kejser Alexander H kom i Tide til Berlin med sin Udenrigsminister Gortschakoff og fik hindret Overfaldet, vistnok støttet af England.

15 Bismarck havde imidlertid benyttet Ophidselsen til at styrke Hæren. Han havde faaet Rigsdagen til at øge Fredsstyrken og til at give Krigsbevillinger for et Tidsrum af 7 Aar, det saakaldte Septennat. Men just som Krigsfaren mindskedes mod Vest, viste der sig et nyt Urocentrum mod Øst paa Balkanhalvøen. Her var Bismarck vel ikke direkte interesseret; men de to Kejserfæller var det saa meget desto mere. Østrig med sine mange slaviske Folkestammer kunde ikke være ligegyldig overfor Forholdene paa Balkan, hvor Tyrkerne, efter at de i Treserne havde maaltet indrømme Rumænien, Serbien og Montenegro en mere eller mindre selvstændig Stilling, gik haardt frem mod de andre kristne Landsdele. Og Rusland, der ikke for intet har optaget den byzantinske Dobbeltørn i sit Vaaben, men altid har følt sig som Arvtager efter det østromerske Rige og ønsket at naa Konstantinopel, var i Slutningen af Treserne efter Mødet i Moskwa blevet Arnestedet for den panslavistiske Ide. Det kunde derfor ikke se med Sindsro paa, at dets Stammefrænder og Trosfæller blev forfulgt og pint og plaget af Tyrkerne. Da Skriget fra de bulgarske Rædsler" lød, saa det hørtes over hele Europa, og da Bosnien og Herzegowina 1875 gjorde Oprør, og da Serberne vilde hjælpe, men blev slaaet ned, maatte disse Forhold derfor gøre det stærkeste Indtryk paa begge Tysklands Forbundsfæller: Østrig og Rusland. Paa et Mode i Reichstådt 1876 talte den østrigske og russiske Kejser om Muligheden af at maatte gribe ind, og de blev enige om, at hvis Rusland saa sig nødsaget dertil og sejrede, skulde Østrig holde sig neutralt og have Bosnien og Herzegowina, medens Serbien og Montenegro skulde have forskellige Udvidelser. I Vinteren søgte man ved en diplomatisk Konference i Konstantinopel at hindre Krigen. Men del lykkedes ikke, og i 1877 gik Rusland med Rumænien ved sin Side over Tyrkiets 1. og 2. Forsvarslinie, baade over Donau og Balkan, og i Marts 1878 maatte Tyrkiet slutte Freden i St. Stefano. Bestemmelserne i Reichstådt gennemførtes, og Østrigerne okkuperede Bosnien og Herzegowina, medens Rumænien blev suverænt. Men tillige dannedes der et Stor-

16 8 Bulgarien fra Donau over Balkan lil det ægæiske Hav. Dette Rige vilde blive et Lydrige under Rusland, der derigennem vilde faa en saadan Indflydelse paa Balkan iialvocn, al Østrig protesterede. Bismarck, der ikke selv vilde ofre saa meget som en pommersk Grenaders Knogler" paa disse Spørgsmaal, søgte at udjævne Modsætningen mellem de to Forbundsfæller Østrig og Rusland. Ogsaa England protesterede. Paa Grund af sine indiske Besiddelser frygtede det Ruslands stigende Magt, og det havde lige været i Færd med at standse Ruslands Fremtrængen i Centralasien over Turan og Afghanistan med Vaaben i Haand. Disse Protester førte til Berlinerkongressen 1878, hvor Bismarck optraadte som Europas Voldgiftsmand". Bulgarien blev her begrænset til Landet mellem Donau og Balkan, medens Østrumelien oprettedes Syd for Balkan med en kristen Guvernør, og Kystlandet ved det ægæiske Hav vedblev at være tyrkisk. Herved havde Bismarck faaet Rusland trængt tilbage, og han havde samtidig givet Østrig Anvisning paa at trænge frem fra Bosnien og Herzegowina helt ned til Saloniki. Under Ruslands og Østrigs gensidige Jalousi kunde han derefter sidde som Forligsmægleren mellem dem begge. Heri tog han dog fejl. Rusland følte sig tilsidesat og fjernede sig mere og mere fra ham. Til Gengæld sluttede han sig saa nærmere til Østrig, og d. 7. Oktober 1879 indgik Tyskland den Alliance med Østrig, som har holdt siden da og har ført til, at disse Europas to Centralmagter nu staar sammen under Verdenskrigen. I Berlin var Europas Forhold bleven afgjort. Berlin var bleven Europas Midtpunkt. Havde Bismarck i Treserne hævet Prøjsen til Tysklands Hovedmagt, havde han nu i Halvfjerdserne hævet Tyskland til en europæisk Centralmagt. Men hermed er ogsaa Højdepunktet af Bismarcks Magtfylde naaet. I 80erne kommer nye Forhold frem, overfor hvilke han ikke staar i den Grad fremadskuende og overlegen, som han havde gjort overfor Forholdene i Treserne og Halvfjerdserne. Det nye, der kom frem i Firserne, var Kolonialpolitiken. I Frankrig havde nogle Politikere begyndt at opgive

17 9 Haabet om snarlig Revanche, og en af dem, Jules Ferry, mente, at det var svækkende for Franskmændene stadig at stirre paa Hullet i Vogeserne". For at omgive Frankrigs Navn med den gloire". Franskmændene savnede, tænkte han og hans ligesindede paa at føre Frankrigs Faner andet Sted hen og dér genrejse noget af Frankrigs militære Ære. Paa Berlinerkonferencen blev der talt med Bismarck om, at Frankrig kunde ønske at lage Tunis. Bismarck var ikke uvillig, han havde intet imod, at den galliske Hane kradsede i Afrikas Sand". Derved vilde Frankrig komme i spændt Forhold til Italien, der havde sine Øjne vendt samme Steds hen, og England, der hidtil havde været den store Kolonialmagt, vilde føle sig irriteret overfor en ny Konkurrent. Under en mulig Revanchekrig vilde Italien og England ikke støtte Frankrig. Og Frankrig begyndte da at erhverve Kolonier tog det Tunis, 1883 Madagascar og de næste Aar Tonkin, Ferrys Modstandere var imidlertid betænkelige ved denne Kolonialpolitik. De mente, den var for eventyrlig, at den vilde koste for meget og blive alt for langvarig, at Frankrig var rigt nok til den franske Befolkning, og at Navnene Tunis og Tonkin kunde bringe Elsass og Lothringen i Glemme. De gav Ferry Øgenavnet Tonkineseren" og kaldte ham Bismarcks Slave", idet de paastod, at det var Bismarck, der stod bagved Kolonialpolitiken. Ferry maatte derfor træde tilbage Men han havde opnaaet, at Frankrig var bleven Europas største Kolonialmagt næst efter England. Ferry havde skabt det franske Kolonialrige paa 50 Millioner Indbyggere. Imidlertid havde det vist sig, at Bismarcks Tanke om Italiens Misundelse havde været rigtig. Det var forbitret over, at Frankrig havde taget Tunis, og 7552 havde det sluttet sig til Alliancen mellem Tyskland og Østrig. Derved havde Bismarck faaet dannet Triplealliancen til yderligere Styrkelse af Tyskland under en eventuel Revanchekrig. Og England, der i de foregaaende Aarhundreder havde besejret sine Konkurrenter paa Verdenshavene, baade Spanien og Holland og Frankrig, blev ægget til ny Kolonialiver, Fra Ægypten, hvor det havde faaet Magten ved at købe den ægyptiske Khedivs Aktier i Suezkanalcn, søgte det at brede sit Herredømme mod Syd i Nildalen til Khartum og videre. Endogsaa Gladstone, der 1881 havde ladet Boerne i Transwaal faa deres Uafhængighed tilbage, lod

18 Alexandria bombardere for at knække det Røre, der var rejst af Arabi Pascha under Feltraabet: Ægypten for Ægypterne!" Og i Sydafrika erhvervede England 1884 det store Betschuanaland, som sammen med de tilgrænsende Lande blev kultiveret ved Cecil Rhodes storslaaede Virksomhed. Men her i Afrika stødte England paa Tyskland, Vel havde Bismarck sagt, at han ikke var noget kolonialmenneske". Forholdene drog ham dog et Stykke Vej med ind paa Kolonialpolitiken og 1884 var Bremen og Hamborg bleven indlemmet i det tyske Rige, de store Handelshuse Liideritz og Woermann havde Handelsanlæg paa Afrikas Vestkyst i Togo og Kamerun, og da de anmodede Bismarck om Beskyttelse for deres Anlæg, kunde han ikke undslaa sig. Dertil kom, at hans Finanspolitik maatte bringe ham ind paa Kolonierhvervelse. For at hindre den store Udvandring af Tyskere, særlig til Amerika, havde Bismarck fra 1878 søgt at skaffe dem Brødet i Tyskland ved at slaa om fra Frihandelssystemet til Toldbeskyttelse. I Løbet af Firserne kom en Række Toldforhøjelser, hvorved den tyske Industri, der tidligere af Tyskerne selv var betegnet som schlecht und billig", kæmpede sig frem til Konkurrence med indførte Varer. Fabriksvirksomheden voksede. Industrien skaffede de fattige Arbejdere Brødet, saa de ikke behøvede at udvandre, og Produktionen blev stor ikke alene at forsyne Hjemmemarkedet, men ogsaa nok til til at ophobe Lagre til Eksport. Her kom Kolonier til at spille en Rolle som Modtagere af den overskydende Produktion. Det er i den Henseende betegnende, at de af Tyskerne er bleven kaldt Futterplåtze". Tyskerne begyndte da at lede efter saadanne Foderpladser. Foruden Togo og Kamerun i Mellemafrika fandt de et Stykke af Kysten i Sydvestafrika og et stort Stykke af Østafrika. Desuden i Australien et Stykke af Ny-Guinea og en Del af Australøerne. Men overalt viste det sig, at de bedste Stykker allerede var besat. I Mellemafrika trængtes Franskmænd og Englændere i det frugtbare Nigerdistrikt, og ved den vældige Kongoflods Udløb havde Franskmanden de Brazza udfoldet Frankrigs Flag, medens de store Skovegne i det mørke Fastland" omkring Kongo, der var bleven fundne af Stanley, var i Færd med at forme sig til en særlig Stat under den belgiske Konges Protektorat. Det harmede Tyskerne, at de syntes at være komne

19 11 for sent. Og i Marts 1885 gav Bismarck denne Harme Luft, saa at der blev sammenkaldt en ny Berlinerkonference. Paa denne, der i Almindelighed kaldes Kongokonferencen, ordnedes Kongoforholdene, og der blev lagt et Grundlag for Ordningen af de øvrige Afrikaforhold. I Slutningen af Firserne fastsloges derefter Grænserne for Tysklands og Portugals Kolonier i Østafrika og Sydvestafrika. Ligesaa Englands og Frankrigs. England fik det nordlige Nigerdistrikt og Landet N.O. derfor op til Tsad Søen, Frankrig fik Øvre Niger og Saharas lette Jord". Samtidig blev Ny Guinea delt mellem Holland, England og Tyskland, der fik det nordligste Stykke, Kejser Wilhelms Land, der vendte ud til de to større Øer, Ny Pommern og Ny Meklenburg, hvorefter Landet derimellem fik Navnet Bismarcks-Archipelaget. Endelig sluttede Aartiet med den store Zanzibar Overenskomst mellem England og Tyskland 1. Juli 1890, hvorved Tyskland fik hele Oplandet bag Zanzibarkysten helt over til Njassa og Tanganyika og op til Victoria Nyanza, medens Englænderne fik Zanzibar, der havde saa stor Betydning for dem, fordi det havde rige Handelsmuligheder og vendte ud til det indiske Hav og over mod Forindien og Australien. Kolonistridighederne syntes saaledes at skulle løses i Fredelighed. Men imidlertid havde det i Firserne ulmet og glødet paa de to europæiske Brandsteder fra de foregaaende Aarlier, og begge Steder var det slaaet ud i Lue, 1885 paa Balkan og 1887 i Frankrig. Bulgarien var ikke blevet det Lydrige, som Rusland havde tænkt sig. Dets ledende Politiker Stambulov var antirussisk, og dets Fyrste Alexander af Battenberg unddrog sig russisk Formynderskab lykkedes det ham at lægge Øst-Rumelien paa den anden Side Balkankæden under sit Herredømme; men Rusland vilde ikke anerkende det, og Serberne, som før havde hjulpet Bulgarerne, blev misundelige og begyndte en Krig. Alexander slog dem; men Østrig hindrede hans Fremskridt, og russiske Officerer sammensvor sig og tvang ham til at fraskrive sig Kronen. Den blev derefter tilbudt Prins Valdemar af Danmark. Hans Fader Christian IX fraraadede ham dog at mod-

20 12 tage den, og man vendte sig derefter til Ferdinand af Koburg, til hvem Bismarck sagde, at det dog altid kunde blive et smukt Ungdomseventyr". Han har aabenbart ikke haft megen Tillid til Forholdene og har ikke tænkt sig, at Ferdinand skulde sidde som Zar af Bulgarien nu efter 80 Aars Forløb. Ferdinand beholdt Stambulow og var derfor fra Begyndelsen ilde set af Rusland, der i Slutningen af Firserne følte sig trængt tilbage fra Balkanhalvøen, hvor den russiske Kejser sagde, han kun havde een Ven tilbage, Fyrst Nikita af Montenegro. Ogsaa i Frankrig saa det i Firserne ud til, at Krigsfaren kunde blive overhængende. Ferrys Kolonialpolitik havde vel for en Tid slukket Franskmændenes Tørst efter militær Ære; men Revanchelysten var ikke bleven dæmpet, og efter Ferrys Fald samlede den sig lidt efter lidt omkring General Boulanger. Allerede da han paa Bastilledagen 1886 tumlede sin sorte Hest, begyndte Begejstringen for ham. Monarkisterne sluttede sig til ham, Derouléde stiftede Patriotligaen. Bismarck, som ønskede Septenn-atet fornyet for anden Gang, og som indsaa, at lidt Krigsangst kunde paavirke Rigsdagsvalgene, lod forstaa, at han ansaa Boulanger for Revanchemanden, Diktatoren, der som en ny Napoleon skulde bringe Frankrig Oprejsningen. Bismarck opnaaede Flertal for Septennatets Fornyelse, for Udvidelse af Hæren og for flere og stærkere Fæstninger ved Grænsen. Det var i en af hans Taler ved denne Lejlighed, at han 6. Februar 1888 udtalte de bekendte Ord: Vi Tyskere frygter Gud, ellers intet i Verden!" Men Krig blev der ikke. Alexander Hl af Rusland skal have holdt igen, ligesom hans Fader Alexander H havde gjort Boulanger viste sig heller ikke værdig til de Forventninger, der var stillet til ham. Da der udspredtes Rygter om, at han vilde blive draget til Ansvar for Forsøg paa Forfatningsbrud, flygtede han og skød sig senere paa sin Elskerindes Grav i Briissel. Og endelig optog den store Verdensudstilling i Paris 1889 snart Franskmændenes Sind, saa de glemte Boulanger. For øvrigt skete der, medens Boulanger-Affæren stod paa, det for Bismarcks Stilling betydningsfulde, at den gamle Kejser Wilhelm døde 9. Marts 1888, og at hans Søn Friedrich, der fulgte ham, kun var Kejser i 100 Dage, idet han allerede døde 15. Juni 1888.

21 13 Hans Son Wilhelm II var ved sin Tronbestigelse 29 Aar, og det havde vel nok været Bismarcks Tanke, at han selv skulde være den styrende, ja maaske, at hans Stilling som en Slags Major domus Post skulde gaa i Arv til hans Søn Herbert. Det viste sig imidlertid snart, at Kejser Wilhelm selv vilde raade, og det kom i 1889 til forskellige personlige Sammenstød. Kejser Wilhelm vilde have, at Ministrene skulde konferere med ham før med Bismarck. Bismarck paa sin Side vilde fortsætte med sine politiske og diplomatiske Spind uden at lade Kejseren det vide. Da Bismarck saaledes havde haft Forhandlinger i sit Hjem med Centrums Fører Windthorst for at indlede en Forstaaelse med hans Parti, og Kejseren vilde deltage i dem, sagde Bismarck, at Kejserens Ret til Indblanding standsede foran Fyrstinde Bismarcks Privatsalon. Men der kom mere til. De to Mænd havde forskelligt Syn paa Tidens Spørgsmaal. Dette kom f. Eks. frem ved deres Stilling overfor Arbejderspørgsmaalet. Bismarck vilde fortsætte med Belejringstilstand i Berlin, ja skærpe tindtagelseslovene overfor Socialisterne. Kejseren vilde have disse Love ophævet, og han tog imod en Deputation af strejkende Arbejdere fra Westfalen for at høre paa deres Klager. Og Kejseren gik videre. Han ønskede en international Arbejderkonference sammenkaldt i Berlin, og da Bismarck ikke vilde underskrive en Opfordring dertil, udstedte Kejseren et Rescript derom. Dette skete i Februar 1890, og i Marts samledes Konferencen. Bruddet mellem Kejser og Rigskansler var allerede indtraadt 1889, og Bismarcks Periode slutter med dette Aar, selv om han først i Begyndelsen af det næste Aar fik den formelle Opfordring til at søge sin Afsked. Han maatte for øvrigt have een Opfordring til, d. 18. Marts. Den blev allerede bevilget d. 20. Marts, og Bismarck, der endnu levede 8 Aar derefter, kom ikke mere til Magten. Den 30- aarige Kejser styrede alene. Efterhaanden er det blevet klart, at der var en endnu dybere Dissens imellem dem. Det var to Slægtled, der stod overfor hinanden. Bismarck var vokset op, medens Prøjsen var en Smaastat. Han havde forvandlet det til en tysk Storstat og derefter Tyskland til en europæisk Stormagt. Men videre strakte hans Horizont sig ikke. Kejser Wilhelm var vokset op, medens Tysklands Storhed udfoldede sig. Han havde derved faaet et højere Stade og et større Udsyn og.saa over de andre Verdensdele. Bismarck var vokset op under Følelsen af, at Prøjsen

22 14 var en Landmagt, og havde lagt Hovedvægten paa Udvikling af Hæren. Først i det sidste Aarti, da Hamborg og Bremen var bleven indlemmet i Tyskland, var han halvt modvillig gaaet med til Kolonierhvervelser. Og først da Moltke havde opgivet Tanken om Danmark som tysk Admiralstat, var han gaaet ind paa at styrke Flaademagten ved Forbindelseskanalen mellem Kielerhavn og Wilhelmshafen. Kejser Wilhelm var derimod fra Begyndelsen klar over at ville gøre Tyskland til en Sømagt og skabe en mægtig søgaaende Flaade.

23 Anden Afdeling Helgoland-Traktaten Traktaten af 1. Juli 1890, der i Almindelighed kaldes ^Zanzibar-Traktaten, fordi den skaffede England Zanzibarkysten, skaffede Tyskland foruden de tidligere nævnte Lande i Øst-Afrika den lille Helgoland. Bismarck var ikke begejstret for denne Erhvervelse, og det blev da ogsaa hans Efterfølger Caprivi, der som Rigskansler gennemførte Traktaten. Bag ved stod jo imidlertid Kejser Wilhelm. Det er en af hans første selvstændige Regeringshandlinger, og den staar som Ouverturen til de følgende 10, ja 25 Aar, som et Ledemotiv, der straks er slaaet an. Hvad Betydning Helgoland har for Tysklands Hochseeflotte og for Elbmundingens Beskyttelse ses nemlig rigtig nu under Verdenskrigen. At England var saa lidt forudseende, forekommer nu lige saa forbavsende, som at England lod Prøjsen faa Kielerhavn Double-Alliancen Rusland havde siden Berliner-Kongressen følt sig tilsidesat af Bismarck. Alexander IH, der støttede sig til det panslavistiske Parti, stod kølig overfor Bismarck og skal have hindret hans Overfald paa Frankrig under Boulangerbegejstringen. Da Tyskland saa stillede sig afvisende overfor Ruslands Laanebegær, greb den franske Minister Freycinet til og viste sig imødekommende. Dette er Begyndelsen til den Række af Laan, som Frankrig senere har ydet Rusland, og som har været en medvirkende Aarsag til at knytte disse Lande saa nær til hinanden. Forbindelsen kunde synes unaturlig: den rene Selvherskerstat, som Rusland den Gang var, og det republi-

24 16 kanske Frankrig, der havde udviklet sig mere og mere i demokratisk Retning! Mange i Frankrig var da ogsaa imod Forbindelsen. Men Freycinet skaffede den danskfødte Ambassaderaad Jules Hansen Adgang til Alexander III, der i Somrene omkring Christian IX's Guldbryllup opholdt sig meget paa Fredensborg, og den russiske Gesandt i København, Baron Mohrenheim, var her den virksomme Medhjælper. ]89i kom den franske Flaade i Besøg paa Kronstadts Red. Alexander III hørte staaende Marseillaisen sluttedes en Militærkonvention,- og :1893 var den russiske Flaade paa Genbesøg i Toulon. Baron Mohrenheim blev russisk Gesandt i Frankrig, og efter Alexander III's Død 1894^ blev Forbindelsen fortsat af Nikolaj II. Stadig vandrede de smaa franske Skatteborgeres Spareskillinger over mod Øst, Pengepungen knyttede sammen, hvor Forstaaelse og Sjanpathi kunde mangle. Og Tyskland var jo bleven klemt inde mellem de to Naboer mod Øst og Vest. Ogsaa dette kastede i Franskmændenes Øjne et forsonende Skær over Alliancen. Men for øvrigt havde allerede Bismarck været klar over denne Mulighed og havde talt om Kampen med dobbelt Front, den, som vi nu har oplevet hele det sidste Aar. Og det var, som om Doul^le-Alliancen bragte Pangermanismen til Bevidslht^d og frembragte et Modtryk. lvs91 blev det altyske Forbund stiflet med Forespejlingen af et Tyskland videt ud baade mod Vest og Øst: fra Boulogne til Narwa, fra Besangon til det sorte Hav, et Program, der yderligere maatte sammenknytte de to Magter, hvis Territorium vilde formindskes ved dets Gennemførelse. Tyskland som Sømagt og Verdensmagt Medens Tyskland saaledes stadig var sig bevidst som den store Landmagt, havde det ogsaa begyndt at føle sig som Sømagt. I Krigen mellem Kina og Japan var Japan den sejrende og blev derved Østens Stormagt. Tyskland havde haft en Eskadre i de kinesiske Farvande, kommanderet af Admiral Tirpitz, der nogle Aar før havde udarbejdet Planen for en stor søgaaende Flaade. Ved Freden i Shimonoseki April 1895 var Tyskland mellem de Magter, der forlangte den Revision af Freds-

25 17 raktaten, hvorved Halvøen Liaotung blev givet tilbage til [ina. Dette behagede ikke Japan. Samme Aar holdt Kejser Wilhelm den Tale, hvori han sagde: Vor Fremtid ligger paa Havet. Ved de Tusinder af Millioners Værdi, Tyskland nu har paa Søen, har vi trods Savnet af tilstrækkelig Flaade tilkæmpet os en Plads i Solen. Det skal være min Opgave, at denne Plads i Solen kan bevares os ubestridt." Og han var utrættelig i sine Bestræbelser for at vende Tyskernes Blik mod Havet, ved sine aarlige Sørejser til Norge, ved sin Deltagelse i Regattaerne ved Kiel, ved at komponere Sangen til Ægir, Havets Behersker o. s. v. Sammen med den tyske Flaadeforening, der blev stiftet midt i 90eme og efterhaanden har vokset sig saa stor, har han hos Tyskerne udviklet en naiv romantisk Begejstring for das Meer". Med Synet ud over Havet fulgte saa Langsynet til de andre Verdensdele. 5. Januar 1896 sendte han til Præsident Kriiger i Transwaal det Telegram, hvori han lykønskede ham til, at General Cronje havde tilbagevist den engelske Dr. Jamesons Indfald og dermed hævdet Boernes Selvstændighed, uden at paakalde venskabelige Magters Hjælp". Dette behagede ikke England, Chamberlain lod Flaaden gøre sejlklar indviedes Kielerkanalen, hvorved Nordsøflaaden blev forbunden med Østersøflaaden, og samme Aar blev den tyske Flaade sendt til Kina, hvor nogle tyske Missionærer var bleven myrdede. Prins Heinrich, der var Flaadens Storadmiral, fik af sin Broder Kejser Wilhelm Ordre til at slaa til med sin pansrede Næve". Det behøvedes dog ikke. Kina gav efter og overdrog 10. Januar 1898 Tyskland i Forpagtning paa 99 Aar Kiautschou med Havnestaden Tsingtau paa Halvøen Shantung. Endelig foretog Kejser Wilhelm i Slutningen af 1898 sin store Orientrejse, hvor han besøgte Konstantinopel og Palæstina. Han dvælede bl. a. længe ved Sultan Saladins Grav i Damascus og svarede paa den Hyldest, der blev vist ham, med de Ord: Gid Sultanen og de 300 Millioner Muhamedanere, der lever adspredt i Verden, maa være forvissede om, at den tyske Kejser vil være deres Ven til alle Tider". Ved denne Rejse lagdes Grunden til den Forstaaelse med Tyrkiet, som nu under Verdenskrigen har ført til Forbund. Foreløbig skaffede han Adgang for tysk Kapital og Initiativ i Lilleasien samt til tysk Indflydelse

26 18 paa den Bane, der af det anatouske Jernbaneselskab var begyndt 1888, 1892 var naaet til Angora og 1893 til Konia, og som tænktes ført over Taurusbjergene til Mosul for derfra at gaa mod Syd til Bagdad og Basra og ende ved Kuweit ved den persiske Bugt. I Aarene var Kejser Wilhelm saaledes optraadt i Afrika og i Asien, og det baade mod Øst og mod Vest, og havde vist, at Søkejseren" vilde have Del i Verdensmagten. Faschoda-Affæren Cecil Rhodes havde i 90erne fortsat sit store Kolonisationsarbejde i Sydafrika i det Land, der efter ham har faaet Navnet Rhodesia, havde ved Dr. Jamesons Indfald i Transwaal ved Juletid 1895 truet Boerne og planlagt Fremstød mod Nord op i Mellemafrika. Samtidig var Englænderne fra Khartum ved Sammenløbet mellem den blaa Nil og den hvide Nil trængt frem mod Syd og havde besejret Mahdisterne. Den store Tanke om en Forbindelse mellem deres Kolonier i Sydafrika og i Nordafrika ved en Jærnbane fra Kap til Kairo var begyndt at dæmre. Men medens Englænderne tænkte paa at skære Afrika igennem fra Nord til Syd, havde Franskmændene arbejdet sig frem fra Senegal og Øvre Niger over Dahomey og Ashanti og videre gennem Sudan mod Øst og lod til at ville skære Afrika igennem paa tværs. Der maatte derfor komme den Dag, da Englændernes og Franskmændenes Fremgangslinier skar hinanden. Dette skete den 21. September Da mødtes den franske Oberst Marchand, der kom fra Vest, med den engelske Sudanstyrke under Lord Kitchener, der kom fra Nord. Stedet, hvor de mødtes, var Faschoda, omtrent en Trediedel af Vejen mellem Khartum og Victoria Nyanza. Det trak op til et Sammenstød. Kitchener hejste det engelske Flag ved Siden af det franske, og den engelske Regering lod Frankrig vide, at i Sudan herskede England. Da undveg den franske Udenrigsminister Delcassé Konflikten og trak i Novbr Ekspeditionen tilbage. Mange i Frankrig blev forbitrede; men Dreyfussagen lagde paa den Tid saa meget Beslag paa Franskmændenes Opmærksomhed og Kræfter, at Forhandlinger kunde indledes og fortsættes, og den 21. Marts 1899 blev Frankrig og England enige om at bestemme Grænser for deres Interessesfærer i Sudan.

27 19 Haagerkongresseti Den 24. August 1898 lod Kejser Nikolaj sin Udenrigsminister Murawiew" udsende en Skrivelse til alle Magter, hvori det hed, at Opretholdelse af Verdensfreden samtidig med en Formindskelse af de kolossale Rustninger staar som Maalet for hele den civiliserede Verden". Han ansaa Øjeblikket for gunstigt til Realisation af dette ophøjede Maal" og til ad den internationale Forhandlings Vej at gøre et Forsøg paa at sikre alle Folkeslag Fredens Velsignelser".... Penge i Hundreder af Millioner er anvendte til Ødelæggelsesmaskiner, der den næste Dag har mistet deres Værdi paa Grund af Fremkomsten af nye Maskiner, der har gjort de andre overflødige. Saafremt disse Forhold faar Lov til at udvikle sig, vil det ende med en Katastrofe". Han indbød derfor alle Stater til en Konference, der skal beskæftige sig med Spørgsmaalet om, hvorledes det vil være muligt at forebygge den Katastrofe, som truer Verden. Med Guds Bistand vil Konferencen komme til at staa som et lykkeligt Varsel for det kommende Aarhundrede". Som Kejser Wilhelm i sit 30. Aar havde forsøgt ved en international Konference at løse Arbejderspørgsmaalet, forsøgte Kejser Nikolaj nu i samme Alder og paa samme Maade at løse Freds- og Rustningsspørgsmaalet. D. 18. Maj 1899 traadte da Fredskongressen sammen i Haag. Ved Aabningsmødet hentydede den hollandske Udenrigsminister til den russiske Kejser Alexander den Førstes Ønske om, at alle Mennesker og alle Europas Folk skulde leve som Brødre i Forstaaelse med hverandre og gensidig støtte hinanden". Forhandlingerne varede til den 29. Juni Foruden Udsendinge fra alle europæiske Stater var der Udsendinge fra Amerikas forenede Stater og fra Mexiko samt fra 4 asiatiske Stater, nemlig Kina, Japan, Persien og Siam. Der blev nedsat tre Komiteer for at behandle Spørgsmaalene om Krigsrustning, om Krigsregler og om Voldgift. Ved det første Spørgsmaal kom man ikke længere end til en Henstilling til Regeringerne om at indskrænke Krigsstyrken baade til Lands og til Vands, og med Hensyn til Krigsreglerne var det væsentligt de tidligere vedtagne Regler fra Parisertraktaten og Genferkonventionen, der vedtoges. Derimod naaede man til Oprettelse af en permanent Voldgiftsdomstol.

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1)

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Ved kgl. resolution af 24. november 1972 har Danmark ratificeret den i New York

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler 1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler Udskrift af Tidslinje: Første verdenskrig: de store begivenheder 1) 1914 - Et skud der ændrede verden 19-årige Gavrilo Princip var bosnisk serber og medlem af den

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

- 1 - FOLKEFORBUNDS PAGTEN. FORORD.

- 1 - FOLKEFORBUNDS PAGTEN. FORORD. - 1 - FOLKEFORBUNDS PAGTEN. Folkeforbundets Generalsekretariat. Informationsafdelingen. GENÈVE. HERTZ BOGTRYKKERI. KØENHAVN 538024 FORORD. Folkeforbundets Pagt udgør første afsnit af de fredstraktater,

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

F re m tid e n s Regerin

F re m tid e n s Regerin F re m tid e n s Regerin Klare og uimodsigelige Beviser for, at der skal blive indført en retfærdig Regering paa Jorden, og en Redegørelse for, hvorledes den vil blive oprettet Af J. F. R utherford Forfatter

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketinget Europaudvalget København, den 21. februar 2006 Sagsnr.: 3604 FVM 338 Folketingets Europaudvalg har d. 23. januar 2006 anmodet om besvarelse

Læs mere

tillæg til grænseland

tillæg til grænseland tillæg til grænseland 1864 1 Hans Jørgen L. Larsen Baggrunden for krigen i 1864 Indledning Da fredsforhandlingerne i forbindelse med 1864 krigen var i gang i London i sommeren 1864, skulle den engelske

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere