Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i region Midtjylland, VIA University College og Diakonhøjskolen. Praktikstedsbeskrivelsen skal revideres hvert halve år og placeres efter gældende praksis OG på institutionernes hjemmeside 1

2 Beskrivelse af praktikstedet: Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og By: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: Daginstitutionen Blicheregnen Troldhøj Vilhelm Skyttesvej 32, 8620 Kjellerup Krathgården Sjørslevvej Kjellerup Børnehuset Thorning Peblingestien Kjellerup Tlf Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: Hanne.larsen@Silkeborg.dk Hanne Larsen Mandag til torsdag fredag indtil kl Alle aldre Børn og unge Skolebørn x Småbørn Unge Praksisform sæt gerne flere krydser se evt. nederst på denne blanket: (se uddannelsesplan for de Voksne Ældre 0-3 årige 2

3 enkelte praktikperioder) Evt. målgruppekarakteristika 2-6 årige 0-6 årige Børn og unge Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. x Flygtninge/indvandrere Foranstaltningstype sæt kun 1 kryds: Fysisk handicappede Fysisk og psykisk handicappede Psykisk handicappede Sociale vanskeligheder Udviklingshæmmede Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Hjemkommune: Dagophold Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg./støtte og behandling Regional x Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: Kommunal Privat x Silkeborg 3

4 Kommunale børnehaver Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Udfyldes af institutionen Samlet børnetal: 174 børnehavebørn 60 SFO børn I de enkelte enheder er børnene gruppeopdelte 2 Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Udfyldes af institutionen Samlet: 13 pædagoger 13 pædagogmedhjælpere 3 køkkenassistenter 2 daglige ledere 1 inst. leder 1 deltids kontorass. Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: x Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau x 4

5 Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Vejledernes navn(e) Navne: Vil være forskellige fra studerende til studerende. Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Hanne Larsen Formål jf. lovgrundlag. Udfyldes af institutionen Dagtilbudsloven Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Udfyldes af institutionen Der er tale om 3 landsbybørnehaver som er velforankrede i lokalsamfundet Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Udfyldes af institutionen Som i grupper som individuelt. Alle 3 enheder er inspirerede af KRAP og arbejder i øvrigt efter en inkluderende tilgang. Ressourcefokuseret og med høj grad af forældreinvolvering hvorfor forældre altid involveres ved f. eks bekymringssamtaler. Arbejdet er struktureret ved, at medarbejderne selv forestår planlægningen af det daglige arbejde. Der lægges op til høj grad af selvstyrende teams hvorfor dialog og tillid er kerneværdier. Der arbejdes kontinuerligt med de 6 pædagogiske læreplanstemaer velintegreret i den daglige pædagogiske praksis. 5

6 Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Udfyldes af institutionen Børnehaven samarbejder med kommunale sagsbehandlere, den lokale skole, dagplejere, sundhedsplejersker, arbejdspladser, lokale foreninger Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Udfyldes af institutionen Den studerende vil de første 14 dage deltage i det pædagogiske arbejde som føl. Herefter skal der forventes en del alene arbejde, dog med opbakning og feedback fra makkeren / kollegerne, primært vejlederen. Den studerende vil ikke blive sluppet før det er sikret, at den studerende er tryg ved dette. Arbejdstiden for den studerende er 32½ (31) timer pr. uge. I de 32½ (31) timer ligger der en opsparing til at den studerende er på indkald. Der ud over optjener den studerende afspadsering for aftenarbejde 1 time pr.uge forudsat at den studerende deltager i personalemøder Øvrige oplysninger Udfyldes af institutionen Den studerende skal være i besiddelse af en ren straffe- og børneattest og er omfattet af tavshedspligt. Den studerende skal endvidere være i besiddelse af en ansvarlig tilgang til arbejdet og besidde en vis robusthed ifht at kunne begå sig på en travl arbejdsplads Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder 6

7 Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulere en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode (1. semester) Periodens Faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Uddannelsesmål Udfyldes af institutionen Den studerende skal kunne via engagement og ansvarlighed tage del i vores praksis. Den studerende skal kunne spejle sig i de øvrige ansatte og derigennem finde sin egne virkemidler. Der forudsættes en interesse for at udforske temaer i børnefællesskaber og prøve kræfter med igangsættelse af aktiviteter heromkring. Herunder refleksion og selvransagelse ifht egen og andres praksis. Der skal demonstreres en vis evne til at kunne indgå i sociale sammenhænge ligesom det er væsentligt at den studerende har forståelse for egne relationsmæssige forudsætninger 7

8 Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. a) Vores pædagogiske og samfundsmæssige opgave er at sikre det enkelte barns udvikling bl.a. omhandlende; sociale og personlige kompetencer, sprog, kultur, krop og naturforståelse. Vi vægter udeliv og naturglæde, genkendelighed og tryghed hhøjt, ligesom vi har stort fokus på understøttende børnefællesskaber. Vi arbejder for at det enkelte barn og gruppens livsglæde og fantasi fodres og udvikles. b) Vi har stor fokus på at understøtte børnefællesskaberne og gør gerne plads til at bryde hverdagens rutiner for at fremme en mere optimal praksis. Vi har et åbent forældresamarbejde hvor vi forholder os nysgerrige og åbne til forældrenes fortællinger. c) Vi gør os tanker om det gode liv, og mener at alle har ret til at opleve at han/hun har et godt liv i nuet, og på sigt. Vi vægter udeliv, og har fantastiske udearealer som stimulerer krop og fantasi og dermed hjernen. Vi tilbyder forskelligartede aktiviteter som børnene kan til- fravælge af og til er der bundne aktiviteter hvor vi ikke er bange for at udfordre barnets deltagelse. d) Vi arbejder med inkluderende børnefællesskaber og har en inklusionspædagog ansat som hjælper os til at holde retning. I forhold til det enkelte barn arbejder vi med praksisfortællinger, iagttagelse og 8

9 observationer i forskellige sammenhænge. Vi anvender SMTTE modellen ligesom LP analysen Udfyldes af institutionen Angivelse af relevant litteratur: Aftales med praktikvejleder eller andre med faglig indsigt i givne problematikker Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) 1x hver anden uge og derudover efter vurderet behov. Vejledningstidspunktet aftales med den studerende Hvis vi ikke vurderer selv at kunne løse det i dialog med den studerende, inddrages institutionsledelsen, og om nødvendigt praktiklærer og uddannelsesinst. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. 9

10 Uddannelsesplan 2. Praktikperiode (3. semester) Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) Uddannelsesmål a) Vi forventer at den studerende bidrager og tager ansvar ifht organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde. b) Det forventes at den studerende deltager konstruktivt og ansvarligt i processer som igangsættes. c) Det forventes at den studerende involverer sig i aktuelle pædagogiske problemstillinger og sammen med sine kolleger og øvrige samarbejdspartnere evaluerer de igangsatte processer. d) Der skal vises en evne til skriftlig dokumentation og formidling både til intern og ekstern brug. e) Refleksion af hhv egen og andres praksis er en altovervejende faktor i det pædagogiske felt hvorfor denne vurderes særdeles vigtig 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og Det forventes af den studerende at han/hun formår at skelne de forskellige kontekster og kan se sig selv og sine opgaver heri. Desuden væsentligt at den studerende er sig bevidst om sin rolle voksen og model for børn, kolleger og forældre. Desuden er det et væsentligt tema at den studerende har øje for og viden om de inklusionsog eksklusionsfaktorer der kan forekomme på 10

11 udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. institutionen for alle dets brugere. Og ligeså væsentligt: Hvad kan gøres for at fremme en inklusion? Hvilke refleksioner sættes her i gang? Den studerende skal desuden tilegne sig en viden om organisationens ledelseslag, kultur og ledelse. Den studerende skal stifte kendskab til praksis for hhv intern og ekstern samarbejde og opnå kendskab til hvilke samarbejdspartnere der er til rådighed for at opgaven kan løses bedst muligt. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Det forventes at den studerende har en grundlæggende interesse og engagement ifht at indgå i praktikforløbet ligeledes at der er en god robusthed hos den studerende. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Det forventes at den studerende deltager i de møder der er pædagogstuderende relevante som fx stuemøder, personalemøder, 11

12 Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: forældremøder evt som føl Arbejdsplan udfærdiges i samarbejde mellem studerende og arbejdssted under hensyn til institutionens daglige driftshensyn Aftales i samarbejde med praktikvejleder eller anden med faglig indsigt i givne problematikker Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Vejledning 1x hver anden uge eller efter behov Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Hvis vi ikke kan løse det via dialog med den studerende, inddrager vi institutionens ledelse og om nødvendigt praktiklæreren og pædagogseminariet Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode (6. semester) 12

13 Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge x Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: x Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: For yderligere information, se bilag 4, 5 og 6 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, Uddannelsesmål Hvordan kan en opfyldelse af målene komme til udtryk i institutionen? Den studerende er initiativrig i forhold til udvikling af bestående tiltag, samt nye, som kan benyttes i den fremtidige praksis. Det betyder, at den studerende forventes at stille spørgsmål til den daglige pædagogiske praksis, og komme 13

14 med forslag til anden praksis. b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Den studerende vil få relevant viden om målgruppens problemstillinger, samt valg af metoder og redskaber til, at opfylde de mål, som er beskrevet i den lovmæssige handleplan. Det forventes, at den studerende er opsøgende og forberedt i forhold til, at indhente relevant viden om målgruppen, via litteratur og vejledere, samt institutionens ledelse. Den studerende skal være i stand til, at kunne koble teori og praksis, som kommer til udtryk i pædagogiske diskussioner og ved vejledning. Den studerende vil endvidere indgå i relevante kursustilbud, sammen med den øvrige personalegruppe. Med de mangeartede problemstillinger som målgruppen er kendetegnet ved, skal den studerende kontinuerligt reflektere over egen og andres praksis. Endvidere reflekterer over de videnskabsteoretiske tilgange og metoder, der anvendes til løsning af de individuelle problemstillinger. Det forventes at den studerende, gennem diskussioner i vejledningstimerne samt den daglige pædagogiske praksis, vil opnå en bevidsthed om, hvilke faglige og personlige kompetencer denne besidder. Dette vil gennem praktikforløbet give den studerene et realistisk billede af egen professionsidentitet. Den studerendes kompetencemål vil blive bearbejdet og indgå som en fast del i vejledningen. 14

15 Den studerende skal kunne argumentere for sit valg af speciale, samt hvad der ligger til grund for, ønsket om at komme i praktik i vores inst. Opnå viden og forholde sig til den gældende lovgivning, herunder også lovbestemte indsatsområder for vores område samt opstillede kvalitetsmål for netop vores institution. Forventninger til den studerende: - At den studerende sætter sig ind i inst. arbejds- og værdigrundlag, samt menneskesyn. - At den studerende sætter sig ind i den daglige pædagogiske praksis, samt indgår aktivt i arbejdet på en positiv og engageret måde. - At den studerende er nysgerrig og reflekterende over egen og kollegaers praksis. - At den studerende er initiativrig i mødet med børnene, for derved at skabe en positiv og respektfuld relation. - At den studerende sætter sig ind i de enkelte børns livssituation gennem evt. handleplaner - At den studerende er bekendt med, samt overholder tavshedspligten. - At den studerene formår at omsætte ny viden, fra blandt andet vejledning, til praksis. Specialiseringens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan 15

16 a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Den studerende anvender den i de forrige praktikker opnåede viden, og gennem refleksioner, litteratur, vejledning og sparring med kollegerne, udfører sin pædagogiske praksis med den nye opnåede viden. Den studerende skal kunne anvende metoder og motivere børn og kolleger ved, at tilegne sig indsigt i de enkeltes forudsætninger og ressourcer. Den studerende skal tilegne sig overblik over de handlemuligheder der er realistiske, i forhold til situationen. I denne sammenhæng skal den studerende også tilegne sig erfaring omkring forskellen på teori / forskning og de muligheder som i praksis, lader sig realisere. Når teori og praksis kan forenes, forventes det, at den studerende kan koble dette. Den studerende forventes at have forudsætningerne for, at kunne leve op til krav om etik og forståelse i arbejdet, på samme vis som den resterende personalegruppe. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder, jf. bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 16

17 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. Der en kontinuerlig vekselvirkning mellem teori og praksis hvorfor det er væsentligt at den studerende kan balancere i dette felt. Opgaverne løses i teams hvorfor det er vigtigt at den studerende besidder evnen til dialog og refleksion. Der udover vægtes forældre- og tværfagligt samarbejde. Der arbejdes SMTTE og LP analyse. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i relationen, som indbefatter en anerkendende tilgang. Der i indgår elementer af kognitive metoder og systemisk tænkning. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. Arbejdet i vores inst. tager udgangspunkt i det enkelte barns handleplan og dets placering i børnegruppen, og dermed implicit barnets problematikker og ressourcer. Der arbejdes derfor ikke, generel ud fra centrale faglige kernebegreber, men ud fra forskellige pædagogiske tiltag alt efter de specifikke behov. I dag er der sket en samfundsændring som gør, at vi i højere grad end tidligere, skal løse opgaverne lokalt. Evidens baserede undersøgelser har vist, at det ikke nytter, at ekskludere børn fra det nærmiljø de er født og opvokset i. Derfor tænkes der i dag mere i, hvordan vi kan arbejde inkluderende med børnene i deres eget nærmiljø. Dette har fået den betydning, at det har en afsmittende effekt i forhold til de krav og forventninger, som stilles til det omkring liggende samfund og dermed pædagogens opgave. 17

18 e) Professionsbevidsthed og - identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. I daginst. skabes der professionsbevidsthed og identitet ved dialog, diskussioner og refleksioner gennem det daglige arbejde. Desuden arbejdes der med dette i de møder, kurser og temadage, hvor medarbejderne deltager. Medarbejderne i inst. har et tæt samarbejde med fx tale-hørelærer, fagprofessionelle fra Børne- og familieafdelingen, Sundhedsplejerske, PPR og de lokale skoler. Dette samarbejde for at sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold for praktikstedet? Den studerende forventes at: Besidde verbale og skriftlige egenskaber. Være afklaret på egen livshistorie. Tage ansvar og træffe selvstændige beslutninger og handle der ud fra. Være i stand til, at bede om hjælp. Have kendskab til nærmiljøet. Være nærværende og autentisk. Være loyal overfor praksis og trufne beslutninger. 18

19 Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerende deltager i personalemøder, stuemøder, evt. forældremøder og kurser. Andet: Den studerendes arbejdsplan: Den studerendes arbejdsplan udarbejdes i samarbejde med den enkelte studerende. Angivelse af relevant litteratur: Udfyldes af institutionen Litteraturen er afhængig af, hvilken studerende man er og hvilke mål den studerende har valgt at arbejde med. Ligeledes vil børnegruppens problemstillinger i den pågældende periode, være medbestemmende for, hvilken litteratur som er relevant at sætte sig ind i. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Udfyldes af institutionen Der afholdes vejledning med praktikvejleder, hvor den studerende er ansvarlig for, at udarbejde dagsorden og tage referat. Praktikvejlederen er ansvarlig for, at den studerendes målsætning tages op og at der findes relevant litteratur, som kan have betydning for, at den studerendes målsætning bliver opfyldt. Er der evt. tvivl i forhold til, om den studerende kan bestå sin praktik, er det vejlederens ansvar, at indkalde seminaret. 19

20 Efterfølgende vil der blive udarbejdet en handleplan, som gerne skulle ende ud i en bestået praktik. Vejledningen vil finde sted 1x hver anden uge Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Udfyldes af institutionen Kontakten varetages primært af vejlederen. Hvis der skulle opstå bekymringer inddrages inst. ledelsen og seminariet. 20

21 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? Vi anskuer enhvert barn som unik, med ressourcer og muligheder. Målet for vores pædagogiske indsats er, at støtte og guide barnet og dets familie til så høj grad af livsduelighed som muligt. Det er et væsentligt læringsrum at befinde sig i en børnehave hvor de sociale kompetencer bliver udfordret og øvet. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? Det er vores fornemmeste opgave at være særligt opmærksomme på de børn og familier som er i risiko for at blive marginaliseret og ekskluderet af de sociale fællesskaber. Der kan være tale om problematiske opvækstvilkår /familieforhold hvor vi kan medvirke til at kaste lys på muligheder og netværksdannelse. Vi arbejder ud fra en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang og har særligt fokus på de meningsfyldte børnefællesskaber. Alle børn skal som hovedregel have en oplevelse af at høre til og at opleve sig som et fuldgyldigt medlem at gruppen. Vi har fokus på jævnligt at evaluere konstellationerne i børnegrupperne for 21

22 at fange evt eksklusionsfaktorer og med tiltag sætte ting i værk for at modvirke ekskluderende faktorer. Det er vores fagprofessionelle opgave at have dette fokus og at iværksætte relevante handleplaner. d) Omsorg, magt og relationsdannelse Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? Omsorg i vores inst. ydes ved, at være anerkendende og nærværende i mødet med barnet. I mødet mellem barnet/dets familie og kontaktpædagoger arbejdes der for, at der opstår en bæredygtig relation, som kan være medvirkende til, at skabe et fremadrettet positivt samarbejde Det er pædagogen som er ansvarlig for, at relationen kan udvikles / udbygges. I forhold til relations arbejde, kan det til tider opleves, som et dilemma, at skulle udfordre relationen, da den er det grundlæggende for al pædagogisk arbejde. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter der udfoldes i den pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? Daginstitutionen har til opgave at motivere / introducere børnene til eksisterende fritidstilbud i nærmiljøet. I specifikke sammenhænge tilbyder børnehaven deltagelse i forskellige alderssvarende aktiviteter. Der eksisterer en høj grad af forældreinddragelse i vore tre huse. Vi efterspørger hjælp til diverse arrangementer og hjælpsomheden er stor. 22

23 g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. Hvordan arbejder I med Børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? I arbejdet med barnet tages der udgangspunkt i dennes handleplan og de pædagogiske metoder udvælges derefter. I særlige sager kan vi søge sparring hos en psykolog eller anden kollega, som har en særlig kompetence indenfor barnets udviklingspunkt. Ligeledes har vi mulighed for at deltage i k-møder hvor flere faggrupper deltager og vi får mulighed for at få en slags sparring i den konkrete sag. På lokale teammøder har vi mulighed for kollegial sparring i forhold til undring/bekymring i forhold til enkelte børn eller grupperelaterede udfordringer. Inklusionspædagog er ligeledes til rådighed for sparring. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? Ej relevant i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? Der arbejdes kontinuerligt med de 6 læreplanstemaer på en sådan måde at mål og metoder er integrerede i den daglige pædagogiske praksis. Der er i alle 3 huse pædagoger med sprog som særligt fagområde. 23