Afgørelse i sag om landzonetilladelse til bibeholdelse af hal på 360 m² i Hundested.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk 8. oktober 2012 J.nr.: NMK Ref.: Babette Bentley, BAB-NMKN Afgørelse i sag om landzonetilladelse til bibeholdelse af hal på 360 m² i Hundested. Afgørelsen træffes efter planlovens 1 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1 (landzone). Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Halsnæs Kommunes landzonetilladelse af 1. marts 2012 til bibeholdelse af en 360 m² stor hal på ejendommen matr.nr. 1c, Sverkilstrup, Torup, beliggende Sverkilstrupvejen 75, til et afslag. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet.

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af omboende, der bl.a. har anført, at der var meddelt en personlig landzonetilladelse til opførelse af en hal, og at landzonetilladelsen var tilknyttet en nedrivningsklausul. Da den person, som landzonetilladelsen var udstedt til, nu er afgået ved døden, bør den omhandlede hal fjernes. Redegørelse for ejendommen Ejendommen er på knap m² og er ikke en landbrugsejendom. Ejendommen er beliggende indenfor kystnærhedszonen, værdifuldt landskab og indenfor kulturmiljø/kulturhistorisk interesseområde. Det følger af kommuneplanens retningslinier, at tilstanden eller arealanvendelsen af særlige værdifulde sammenhængende helheder eller enkelt elementer ikke må ændres, hvis det forringer deres værdi eller mulighed for at styrke eller genoprette deres værdi. Der må som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg udover det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri. Indenfor de kulturhistoriske interesseområder og kulturmiljøer må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg udover det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri. Historik I 1985 meddelte Hovedstadsrådet landzonetilladelse til at etablere en sandblæsnings- og vinduespoleringsvirksomhed på den omhandlede ejendom. Tilladelsen var personlig og var således kun gældende for Bjarne Olsen, og kun så længe han beboede ejendommen. Endvidere var det et vilkår, at den på daværende tidspunkt ca. 50 m² store presenningshal kun kunne bibeholdes, så længe der blev drevet sandblæseri på ejendommen. I 2001 meddelte HUR landzonetilladelse til opførelse af en 360 m² stor produktionshal på den omhandlede ejendom. Landzonetilladelsen blev gjort til en personlig tilladelse for Bjarne Olsen, således at tilladelsen kun kunne benyttes af Bjarne Olsen, og kun så længe han beboede ejendommen. Tilladelsen blev ligeledes bl.a. givet på vilkår af, at hallen blev opført i en let konstruktion, og at hallen skulle fjernes senest seks måneder efter fraflytning af ejendommen eller ved ophør af virksomheden. Endelig var det et vilkår, at der ikke foregik udendørs sandblæsning på ejendommen. HURs afgørelse blev påklaget til det daværende Naturklagenævn, der i december 2001 opretholdt HURs afgørelse om at meddele betinget landzonetilladelse. Det fremgår af Naturklagenævnets afgørelse, at der ved opretholdelsen af 1.instansens afgørelse, blev lagt vægt på tilladelsens vilkår - herunder at landzonetilladelsen var gjort personlig og dermed midlertidig - samt at opførelsen af en hal ville nedsætte eventuelle miljøgener, da der dengang foregik udendørs sandblæsning. Bjarne Olsen er efterfølgende afgået ved døden. Sagens oplysninger Der er i 2011 ansøgt om en permanent landzonetilladelse til den opførte hal. Det er ikke anført, specifikt hvad hallen ønskes anvendt til, men det er beskrevet, at der ønskes en fremtidig anvendelse som beskrevet i planlovens 36 og 37. Ifølge ansøger fremstår hallen ikke områdefremmed eller skæmmende. Hallen er mod nord afskærmet af træer, og der har ikke siden 2001 været ulemper for områdets beboere i forbindelse med hallen. Endelig vil proportionalitetshensynet begrunde en landzonetilladelse til den allerede opførte hal. 2

3 Kommunen har herefter meddelt landzonetilladelse til det ansøgte. Landzonetilladelsen er meddelt på vilkår af, at hallen alene anvendes til landbrugsmæssige formål, kontor og lagerformål eller mindre håndværksvirksomheder, og at der ikke etableres udendørs oplag eller opstilles entreprenørmateriel, containere eller lignende. Det fremgår af afgørelsen, at ejeren ønsker at sælge ejendommen og derfor ønsker landzonetilladelse til at bibeholde hallen med henblik på en anvendelse af hallen som nævnt i planlovens 36 og 37. Kommunens begrundelse for at meddele tilladelse til bibeholdelse af hallen er, at der er tale om genanvendelse af en allerede opført bygning, der er opført lovligt. Det er desuden kommunens vurdering, at en tilladelse til at bibeholde hallen ikke vil stride mod de hensyn, der skal varetages ved administration af landzonebestemmelserne eller kommuneplanens retningslinier, når anvendelsen af hallen begrænses ved de fastsatte vilkår. Det er kommunens vurdering, at en ændret anvendelse af hallen på de fastsatte vilkår ikke vil medføre væsentlige ændringer på stedet, og at den tilladte anvendelse vil muliggøre en genanvendelse af hallen, hvor anvendelsen af bygningen ikke er til gene for omgivelserne. Klageren har overfor Natur- og Miljøklagenævnet bl.a. anført, at hallen er en industrihal, som er opført på baggrund af en landzonetilladelse, der var gjort personlig og således var betinget af, at det var Bjarne Olsen, der anvendte hallen, og at hallen skulle fjernes, såfremt Bjarne Olsen ikke længere beboede ejendommen. Klager har endvidere anført, at der ikke er tale om en landbrugsejendom, hvorfor planlovens 37 ikke finder anvendelse. Yderligere har klager anført, at den ansøgte hal bør ligge i et område udpeget til erhverv og ikke i landzonen. Endelig har klageren anført, at denne ikke har modtaget en klagevejledning. Kommunen har overfor Natur- og Miljøklagenævnet bl.a. bemærket, at klager har fået sendt en kopi af kommunens afgørelse af 1. marts 2012 til orientering. Klagevejledning fremgår af afgørelsen og desuden af offentliggørelse af landzonetilladelsen i Frederiksværk Ugeblad samt på kommunens hjemmeside. Afgørelse I sagens behandling har deltaget Line Theil Elikofer (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Marion Pedersen, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Ifølge planlovens 35, stk. 1, må der ikke uden tilladelse ske ændring i anvendelse af bestående bebyggede og ubebyggede arealer i landzonen. Den konkrete afgørelse træffes navnlig på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Planlovens landzonebestemmelser har bl.a. til formål at varetage planlægningsmæssige hensyn ved at hindre uplanlagt arealanvendelse i det åbne land, herunder etablering af større erhvervsvirksomheder, samt at beskytte de landskabelige og jordbrugsmæssige værdier i landzone. Det følger heraf, at erhvervsvirksomhed, der ikke har forbindelse med jordbrugserhvervene, som hovedregel skal henvises til erhvervsområde i byzone. Ifølge planlovens 60, stk. 1, skal en klage være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen altid fra bekendtgørelsen. 3

4 Klager har anført, at denne ikke har modtaget en klagevejledning. Kommunen har redegjort for hvorledes klager har fået sendt en kopi af kommunens afgørelse, og at klagevejledning fremgår af afgørelsen og desuden af offentliggørelsen af landzonetilladelsen i Frederiksværk Ugeblad samt endelig på kommunens hjemmeside. Natur- og Miljøklagenævnet har lagt vægt på, at klagen er rettidigt fremkommet til nævnet, herunder at kommunen har beskrevet, at klagevejledning er tilsendt klageren privat, samt er offentliggjort i pressen samt på kommunens hjemmeside. I den konkrete sag blev der i 2001 meddelt en midlertidig landzonetilladelse. Landzonetilladelsen blev gjort personlig og var således betinget af, at Bjarne Olsen beboede den omhandlede ejendom og udøvede sandblæsningsvirksomhed fra ejendommen. Det var yderligere et vilkår for landzonetilladelsen, at hallen på 360 m² blev bygget i et let materiale og blev fjernet senest seks måneder efter Bjarne Olsen ikke længere drev sandblæsningsvirksomhed fra ejendommen. Kommunens midlertidige landzonetilladelse blev indbragt for daværende Naturklagenævn, som stadfæstede kommunens afgørelse med de af kommunen fastsatte vilkår. Naturklagenævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at landzonetilladelsen var midlertidig, samt på at det miljømæssigt ville forbedre situationen at få sandblæsningen under tag. Der er ikke tale om en landbrugsejendom, og det fremgår ikke af kommunens afgørelse, præcis hvad hallen skal anvendes til. Betingelserne for landzonetilladelsen er ophørt, idet Bjarne Olsen ikke længere driver sandblæsningsvirksomhed fra ejendommen. Spørgsmålet er herefter om den midlertidige landzonetilladelse, der nu er ophørt, bør gøres permanent, således at hallen, der nu ligger på ejendommen ulovligt, lovliggøres. Ved vurderingen af det ansøgte har Natur- og Miljøklagenævnet tillagt det vægt, at der ikke er givet en planlægningsmæssig relevant begrundelse for på den godt m² store ejendom at bibeholde en erhvervshal. Det er således oplyst, at man ikke har nogen plan for præcis, hvad hallen skal bruges til, kun at det vil blive et formål, der falder indenfor planlovens rammer som beskrevet i 36 og 37. Ansøgers begrundelse for at ønske bevarelse af hallen er, at ejendommen vil blive lettere at sælge. Ejendommen er ikke en landbrugsejendom, endvidere er det blevet understreget i alle afgørelserne i sagen, dels i landzonetilladelsen fra 1985 til udøvelse af sandblæsningsvirksomhed fra ejendommen, dels i landzonetilladelsen fra 2001 til opførelsen af hallen i 2001 samt i Naturklagenævnets stadfæstelse samme år, at tilladelserne er personlige og er afhængige af, at Bjarne Olsen udøver sandblæsningsaktivitet fra ejendommen. I tråd hermed er det i den midlertidige landzonetilladelse fra 2001 understreget, at hallen skal opføres i et let materiale, og skal fjernes inden seks måneder efter virksomhedens ophør. Naturklagenævnet tillagde det yderligere betydning, at man med opførelsen af hallen opnåede en miljømæssig forbedring for området, i det sandblæsningen på daværende tidspunkt foregik udendørs. Ejeren af ejendommen kan på den baggrund ikke siges at have en berettiget forventning om at modtage en tilladelse til bibeholdelse af hallen. Endvidere ligger hallen i et udpeget naturområde, og det vil være såvel planlægningsmæssigt som landskabeligt uheldigt at meddele en permanent tilladelse til bibeholdelse af hallen. Endelig finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at en værdispildsbetragning overfor ovenstående kan medføre, at der meddeles landzonetilladelse til det ansøgte. 4

5 På baggrund af ovenstående finder Natur- og Miljøklagenævnet, at kommunens afgørelse af 1. marts 2012 skal omgøres til et afslag. Herefter vil den oprindelige midlertidige landzonetilladelse fra 2001, med vilkår om fjernelse af hallen inden 6 måneder efter ophør af virksomheden eller Bjarne Olsens fraflytning fra ejendommen stadig være gældende, og kommunen må som tilsynsmyndighed sørge for opfyldelsen af vilkårene. På Natur- og Miljøklagenævnets vegne Babette Bentley Cand.jur. LL.M. Afgørelsen sendes i kopi til: Halsnæs Kommune, jeres sagsnr. 2011/ , mail@halsnaes.dk Advokatfirmaet Hessner, att.: Anders Hessner, anders@hessner.dk Laila og Ulrik Ekstrand, askebakken@gmail.com 5