Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 197 Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en Opdateret analyse reduceret af reduceret pesticidanvendelse pesticidanvendelse i i dansk dansk landbrug landbrug - en beskrivelse af udviklingen fra Jens Erik Ørum, Mads Vejlby Boesen, Lise Nistrup Jørgensen, Per Kudsk København 2008 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug FOI 1

2 ISBN (print, Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug - en beskrivelse af udviklingen fra ) ISBN (online, Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug - en beskrivelse af udviklingen fra )

3 - 3 - Indholdsfortegnelse Forord PROJEKTBESKRIVELSE FAKTOR- OG PRODUKTPRISER Jordbrugets prisforhold Fremtidig prisudvikling Vanskeligt at vurdere pesticidpriser UDVIKLING I PESTICIDFORBRUGET Behandlingshyppighed med ny og gammel metode Behandlingshyppighed for typer af pesticider Behandlingshyppighed for grupper af herbicider Behandlingshyppighed for afgrøder AREALANVENDELSE OG BEDRIFTSTYPER Bedriftstyper og geografiske zoner Arealanvendelse Sædskifte Behandlingshyppighed på bedriftstyper og geografiske zoner PLANTEVÆRNSFAGLIG OPDATERING Generelle problemstillinger og forhold Justeringer i God konventionel praksis (GKP) i Opdatering af behovet for herbicider og vækstregulering Opdatering af behovet for fungicider og insekticider Samlet effekt af de seneste opdateringer og justeringer DRIFTSØKONOMISKE ANALYSER Modelgrundlag Behandlingsstrategier (pesticidanvendelser) Modelberegninger Analyser af fem udfasningsscenarier Betydning af sædeskifte og ny teknologi Generel diskussion af prisernes betydning for pesticidforbruget Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 3

4 6.7. Om normer, moral, behov, adfærd og optimale løsninger Diskussion af økonomiske forudsætninger SAMMENDRAG OG KONKLUSION Rammer for sammendrag og konklusion Sammendrag Konklusion REFERENCER APPENDIKS A Prisstigninger på sprøjtemidler APPENDIKS B Store udsving på kornpriser i sigte APPENDIKS C Herbicidanvendelser og vækstregulering APPENDIKS D Fungicid- og insekticidanvendelser Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

5 - 5 - Forord I forbindelse med evaluering af regeringens pesticidhandlingsplan har Miljøstyrelsen og Fødevareministeriet bedt Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet analysere udviklingen i landbrugets ændrede behov for pesticider samt mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse. Opgaven er blevet løst af en tværinstitutionel projektgruppe, hvis resultater præsenteres i nærværende rapport. Projektet er gennemført parallelt med fem andre projekter med tilknytning til evaluering af pesticidplanen, der alle forventes at være afsluttet i september Projekterne har været fulgt af en fælles følgegruppe af embedsmænd, interessenter og landbrugskyndige. I rapporten er alle behandlingshyppigheder (BH) og behandlingsindeks (BI) vurderet efter den såkaldte nye metode. Rapporten er udarbejdet og redigeret af seniorrådgiver Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet (FOI), seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen og forskningsleder Per Kudsk, Det Jordbrugs Videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF). Desuden har videnskabelig assistent Mads Vejlby Boesen, FOI medvirket ved den statistik bearbejdning og redigering af rapporten. En stor tak for værdifulde bidrag til den faglige følgegruppe samt til Poul Henning Pedersen og Githa Cortsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning. Per Rydahl og Inge T. Kristensen, DJF, Karsten Larsen, Danmarks Statistik. Tove Christensen og Jens Abildtrup, FOI samt Jeppe Strandgaard Herring, Dorthe Hækkerup, Inger Larsen og Henrik B. Pedersen fra Fødevareøkonomisk Instituts statistiske afdeling. Den planteværnsfaglige opdatering af landbrugets behov for pesticider er forestået af Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk bistået af den landbrugsfaglige følgegruppe. Jens Erik Ørum har forestået rapportens driftsøkonomiske analyser og anvendelsen af de planteværnsfaglige resultater i de disse analyser. Fødevareøkonomisk Instituts er ansvarlig for rapportens endelige sammendrag og konklusioner. Konstitueret direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut København, oktober 2008 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 5

6 6 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

7 PROJEKTBESKRIVELSE Baggrund Den overordnede kvantitative målsætning i den nuværende pesticidplan, Pesticidplan om, at landbruget skal opnå en behandlingshyppigheden på 1,7 inden udgangen af 2009 bygger oprindeligt på Bicheludvalgets analyse af det driftsøkonomisk optimale pesticidforbrug. Udgangspunktet for Bicheludvalget var et politisk ønske om at bringe pesticidforbruget ned fra en behandlingshyppighed på 2,3 i midten af 90- erne. Bicheludvalgets konklusion var, at behandlingshyppigheden indenfor en femtiårig periode ville kunne reduceres til mellem 1,4 og 1,7 uden væsentlige driftsøkonomiske tab. I 2003 i forbindelse med pesticidplan II, iværksatte Miljøstyrelsen et projekt om opdatering af Bicheludvalgets analyser. Baggrunden herfor var erkendelsen af, at produkt- og faktorpriser, som er vigtige parametre for pesticidforbruget, var ændret i forhold til referencen 1995/96, som indgik i Bicheludvalgets beregninger. Herudover var der i perioden under Pesticidhandlingsplan II opnået positive erfaringer med at reducere pesticidforbruget for store afgrøder på ejendomme, der havde modtaget rådgivning. Opdateringen af Bicheludvalgets beregninger i 2003 blev gennemført af Fødevareøkonomisk Institut med assistance fra Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning (Ørum 2003). Projektet viste, at det ville være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget fra en behandlingshyppighed (BH) på 2,10 (som var udgangspunktet i 2002) til 1,7 og at en yderligere reduktion til 1,4 ville kunne gennemføres uden særlige omkostninger for dansk landbrug. En reduktion til 1,7 eller 1,4 ville imidlertid forudsætte en række adfærdsændringer blandt landmænd, og det blev konkluderet, at de økonomiske incitamenter til en sådan tilpasning var meget begrænsede. I 1999 var behandlingshyppigheden 2,45 og i 2007 er den beregnet til 2,51. I perioden fra 2000 til 2002 var behandlingshyppigheden med et niveau omkring 2,1 det laveste i mange år, men fra 2002 til 2005 har de årlige opgørelser af pesticidforbruget i Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik vist, at behandlingshyppigheden har udviklet sig i opadgående retning fra et niveau omkring 2,1 til et nyt niveau omkring 2,5, som er væsentligt over målsætningen på 1,7. Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 7

8 Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at denne udvikling var utilfredsstillende. Landbruget har parallelt hermed fremført synspunkt om, at forudsætningerne for beregningerne er ændret siden opdateringen i Regeringen besluttede i juni 2007 at fremrykke evalueringen af Pesticidplan fra 2010 til Som led i denne evaluering skal der ifølge beslutning i regeringens økonomiudvalg gennemføres en række faglige projekter, herunder en vurdering af de ændrede forudsætninger. Projektet skal dermed bidrage til en samlet evaluering af Pesticidplan og til at etablere et grundlag for beslutninger om mål og midler i en fremadrettet pesticidpolitik. Grænseflade til tidligere, samtidige og muligt efterfølgende projekter Projektet har relation til andre faglige projekter, der gennemføres som led i evaluering af Pesticidplan , bl.a. et projekt i hvilket der skal gennemføres en faglig og systematisk vurdering af pesticidplanens enkelte mål og virkemidler (Rambøll 2008). I perioden fra den seneste evaluering af Pesticidhandlingsplan II i 2003 til foråret 2008 har der været gennemført en række supplerende analyser af fremdriften i pesticidhandlingsplanen og behovet for yderligere virkemidler: Notat udarbejdet for Fødevareministeriet med kommentarer til dansk landbrugs breve vedrørende merbehov for pesticider (Ørum, Kudsk og Jørgensen, 2007). Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen med analyse af provenu- og fordelingsaspekter ved differentierede værdiafgifter for pesticider (Ørum, 2007). Rapport fra et tværministerielt udvalg med analyse af virkemidler til opfyldelse af pesticidplan mål om en behandlingshyppighed på 1,7 (Virkemiddeludvalget, 2007) med væsentlige bidrag fra Fødevareøkonomisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Formål Projektet har til formål at vurdere de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse (beregnet som behandlingshyppighed) i dansk landbrug. Analysen skal være en opdatering af den analyse af reduktionsmulighederne som Fødevareøkonomisk Instituts gennemførte for Miljøstyrelsen i 2003 (Ørum, 2003), og den skal re- 8 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

9 - 9 - degøre for de ændrede forudsætninger for beregningerne og for landbrugets pesticidanvendelse siden analyserne i Metode og aktiviteter Det tilstræbes, at projektet metodemæssigt gennemføres på samme måde som ved den seneste opdatering af Bicheludvalgets analyser (Ørum 2003). Det betyder bl.a., at analyserne baseres på den antagelse, at landmændene handler økonomisk rationelt. Og det betyder, at pesticiderne ved et krav om en reduceret pesticidanvendelse vil blive allokeret til de afgrøder, hvor de gør størst økonomisk nytte, og at der vil ske en optimering af sædskifte i forhold til bedriftens ressourcer og diverse prisrelationer samt de til enhver tid gældende restriktioner for planteavlen. Projektet har til formål at opdatere beregningerne fra 2003, og at redegøre for hvorledes forudsætninger for beregningerne og mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse har ændret sig siden beregningerne i Analysen indeholder følgende elementer (kapitler): 1) En beskrivelse af baggrund og formål med projektet. 2) Analyse af udviklingen i faktorpriser og produktpriser. 3) En vurdering af udviklingen i det faktiske forbrug af pesticider. 4) En vurdering af, om og hvordan ændringer i arealanvendelse har påvirket pesticidbehovet. 5) En planteværnsfaglig opdatering af behovet og mulighederne for pesticidanvendelse i de væsentligste afgrøder. 6) en analyse af det driftsøkonomisk optimale pesticidforbrug og mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse for de i kapitel 4 udvalgte bedriftstyper. For hvert enkelt element (kapitel) skal der reflekteres over udviklingen og forskellene i forhold til den situation, der lå til grund for beregningerne i Til sidst, i rapportens kapitel 7, følger en opsummering og konklusion på den gennemførte analyse. Projektets organisation Projektet udføres af seniorrådgiver Jens Erik Ørum (projektleder) og forskningsassistent Mads Boesen fra Fødevareøkonomisk Institut (FOI) ved Københavns Universitet samt af seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen og forskningsleder Per Nielsen Kudsk, Forskningscenter Flakkebjerg (DJF) ved Århus Universitet. Projektet deler følgegruppe med 5 øvrige projekter, der gennemføres som led i evalueringen af Pesticidplan i regi af Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 9

10 Følgegruppen består af følgende personer/institutioner: Anita Fjelsted, Miljøstyrelsen (Formand og projektets kontaktperson) Lise Samsøe-Petersen, Miljøstyrelsen Jørgen Schou, Miljøstyrelsen Fuldmægtig Annesofie Trydeman Knudsen, Finansministeriet Kontorchef Lene Mølsted Jensen, Fødevareministeriet Chefkonsulent Lars Ole Hansen, Fødevareministeriet Sektorchef Aksel Nielsen, Plantedirektoratet Miljø- og Arbejdsmiljøkonsulent Jesper Lund-Larsen, Fagligt Fælles Forbund 3F Direktør Helle Græsted Bennedsen, Dansk Planteværn Biolog Hans Nielsen, Det Økologiske Råd Konsulent Anne Marie Zink, Dansk Landbrug Miljømedarbejder Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Direktør Carl Åge Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning Professor Peter Esbjerg, Institut for Økologi, KU-LIFE Lektor Vibeke Langer, Institut for Jordbrugsvidenskab, KU-LIFE 10 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

11 FAKTOR- OG PRODUKTPRISER I det følgende kapitel skal der redegøres for udviklingen i landbrugets faktor- og produktpriser Jordbrugets prisforhold Det er valgt at beskrive udviklingen i landbrugets faktor- og produktpriser fra ved hjælp af publikationen Jordbrugets prisforhold (Fødevareøkonomisk Institut, 2007). Prisindekset for pesticider er baseret på de såkaldte landmandspriser, dvs. inklusiv pesticidafgift, men eksklusiv moms. For en nærmere forklaring til beregningsgrundlaget for prisstatistikken samt dens vægtning og indeksering henvises i øvrigt til Fødevareøkonomisk Institut (2007). Figur 2.1 viser prisindeks for udvalgte faktor- og produktpriser i landbruget Figur 2.1. Prisudvikling for udvalgte faktor- og produktpriser i landbruget Prisindeks( = 100) Korn Salgsafgrøder Pesticider Arbejdsløn Kilde: Jordbrugets prisforhold (Fødevareøkonomisk Institut, 2007). Det fremgår af figuren, at prisen for pesticider har været rimelig stabil i perioden fra 2001 til 2005, men fra 2005 til 2007 er den faldet med ca. 20 pct. Bemærk prisstig- Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 11

12 ningen fra 1998 til 1999, som formentligt skyldes den seneste afgiftsforhøjelse. Priserne på arbejdskraft (og dermed marksprøjtning) har været jævnt stigende i hele perioden. Priserne for korn og andre salgsafgrøder har varieret med plus-minus 10 pct. pr. år, men er generelt faldet med 30 pct. fra 1995 til Fra 2006 til 2007 er prisen på korn og andre salgsafgrøder imidlertid steget med godt 50 pct. Prisstigningen på korn fandt væsentligst sted i sommeren Udviklingen i faktorpriserne kan også udtrykkes ved det relative bytteforhold til fx korn. Bytteforholdet mellem fx pesticider og korn kan beregnes ved at dividere prisindekset for pesticider med prisindekset for korn. Figur 2.2 viser prisindeks for udvalgte faktor- og produktpriser i landbruget relativt til (delt med) prisindekset for korn. Figur 2.2. Prisindeks for udvalgte faktor- og produktpriser i landbruget relativt til (delt med) prisindekset for korn 150 Prisindeks relativt til kornpris ( = 100) Pesticider Arbejdsløn Energi Kunstgødning Kilde: Jordbrugets prisforhold (Foreløbig opgørelse, Fødevareøkonomisk Institut, 2008 Hvis priserne og prisindekset for korn og fx energi havde udviklet sig helt ens, ville kurven for energi have været helt flad og haft værdien Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

13 Det fremgår af figuren, som er baseret på en foreløbig opgørelse i august 2008, at priserne på de udvalgte faktor- og produktpriser fra 1992 til 1998 er steget mere end priserne på korn. Fra 1998 til 2004 har priserne udviklet sig rimeligt ens. Prisstigningen på korn i 2007 har tilsyneladende neutraliseret prisstigningen på energi og kunstgødning fra 2004 til 2005, så bytteforholdet i 2008 nu er på niveau med bytteforholdet fra 1998 til Figuren viser også, at prisen på pesticider relativt til prisen på korn nu, i 2007 og 2008, er den laveste siden Ligeledes er de relative priser for arbejdskraft, og dermed også prisen for udbringning, nu de laveste siden Når landmanden skal træffe beslutning om at anvendelse af pesticider, kan det være relevant at beregne om merudbyttet ved en pesticidbehandling overstiger værdien af pesticiderne og udbringningen (marksprøjtning). Når omkostningerne til pesticider og udbringning trækkes fra merudbyttet får man det såkaldte nettomerudbytte, som normalt, i en planteværns sammenhæng, ikke udtrykkes i kr. pr. ha, men netop i udbytteenheder pr. ha. Udviklingen i bytteforholdet mellem pesticider, udbringning og afgrøder har betydet, at de relative omkostninger til pesticider og sprøjtning er halveret. En sprøjtning med fungicider, som i 1999 kostede 300 kr. pr. ha for fungiciderne og 88 kr. pr. ha for udbringning vil i dag stort set koste det samme (265 plus 120) målt i kr. pr. ha, men udtrykt i udbytteenheder er prisen for sprøjtningen reduceret fra 5,54 hkg ved en kornpris på fx 70 pr. hkg i 2000 til 2,64 hkg pr. ha ved en kornpris på fx 145 kr. pr. hkg i Hvor en behandlingen i 2000 skulle give et merudbytte på 5,54 hkg pr. ha for at være rentabel, er det i dag tilstrækkeligt med et merudbytte på 2,64 hkg pr. ha. For at reetablere bytteforholdet, som det var i 1999, skulle prisen på fungiciderne, som i eksemplet kostede 300 kr., stige til 690 kr. Det svarer til en prisforhøjelse på 130 pct Fremtidig prisudvikling For sprøjtesæsonen 2008 forventedes en prisstigning på 10 pct. for pesticider, dog således, at glyphosat forventedes at stige med 200 pct. som følge af en øget udækket efterspørgsel. På længere sigt må det forventes, at markedskræfterne vil sikre, at den øgede efterspørgsel efter glyphosat vil blive dækket, og at prisen derfor vil normaliseres. Primo juni 2008 forventedes et prisfald på korn i forhold til sommeren Et prisfald fra fx 180 til mindre end 150 kr. pr. hkg svarende til mindst 15 pct. er ikke urealistisk. Et sådan prisfald vil i kombination med de stigende pesticidpriser medføre, at Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 13

14 den relative pris for pesticider i 2008 øges med 25 pct. i forhold til foråret 2007, dog således, at den relative pris for pesticider fortsat, jf. figur 2.2, vil være meget lav og den laveste siden Det er naturligvis vanskeligt at spå om de fremtidige kornpriser, men det virker som om priserne på korn og andre afgrøder i fremtiden, dels vil være højere end i perioden , dels vil variere mere end hidtil. Se Appendiks B for en nærmere diskussion af den fremtidige kornpris baseret på en ny rapport, Agricultural Outlook, som er udarbejdet af FAO og OECD i foråret Vanskeligt at vurdere pesticidpriser Prisstatistikken for pesticider er baseret på de såkaldte landmandspriser, som er vejledende detailpriser inkl. afgift og eksklusiv moms, og som løbende opdateres af Dansk Landbrugsrådgivning. Landmandspriserne fremgår fx af Middeldatabasen (Dansk Landbrugsrådgivning, 2008). På grund af fx størrelsesrabatter, kampagnetilbud og modkøbsrabatter har det altid været vanskeligt at vide, hvilken pris den enkelte landmand har betalt for pesticiderne. Men landmandspriserne i Middeldatabsen har i nogen grad afspejlet prisudviklingen på de enkelte pesticidprodukter. Fra og med 2005/2006 har udbyderne af pesticider imidlertid ændret strategi, og markedet er ikke længere så gennemskueligt. Siden 2005/2006 har det således været vanskeligt selv for den enkelte landmand (ved ordreafgivelsen) i alle tilfælde at vide, hvad han i sidste ende (på fakturaen) kommer til at betale for pesticiderne. Se appendiks A for en diskussion i fagpressen (Landbrugsavisen Mark, 2008) af prisstigninger på sprøjtemidler. 14 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

15 UDVIKLING I PESTICIDFORBRUGET I det følgende kapitel beskrives udviklingen i behandlingshyppigheden for pesticider opgjort ved den såkaldte nye og gamle metode, samt udviklingen i behandlingshyppigheden for forskellige pesticidtyper og afgrøder Behandlingshyppighed med ny og gammel metode Pesticidforbruget vil i alle efterfølgende afsnit i såvel de planteværnsfaglige diskussioner som i de økonomiske analyser være opgjort som behandlingshyppigheder (BH) og behandlingsindeks (BI). Behandlingshyppigheden kan opgøres efter en ny metode, hvor der fokuseres på mængden af aktivstoffer, og en gammel metode, hvor der fokuseres på produkter. Behandlingshyppigheden (BH) opgjort efter den nye metode og behandlingsindeks (BI) er synonymer. BH benyttes, hvor der refereres til Miljøstyrelsen forbrugsstatistik og målsætningen, mens BI benyttes i planteværnsfaglige sammenhænge og på bedriftsniveau. Ifølge Miljøstyrelsen har BH baseret på den ny metode i gennemsnit ligget ca. 6 pct. over BH beregnet på basis af den gamle metode. Figur 3.1 viser målsætningen for 2002 og 2009 samt udviklingen i den samlede behandlingshyppighed (BH) fra 1997 til 2007 efter ny og gammel metode. Figur 3.1. Målsætningen for 2002 og 2009 samt behandlingshyppighed (BH) fra 1997 til 2007 efter ny og gammel metode 2,7 2,5 BH ny metode 2,3 2,1 1,9 2,0 BH i 2002 BH gammel metode 1,7 1,7 BH i , Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny og gammel metode Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 15

16 Det fremgår af figuren, at pesticidforbruget fra 2000 til 2002 havde stabiliseret sig på det laveste niveau siden 1997 og i 2002 var meget tæt på de i Pesticidhandlingsplan II fastsatte delmål om 2,0 BH i Fra 2002 er forbruget imidlertid steget jævnt fra godt 2,0 til ca. 2,5 BH i Fra 2005 til 2007 har forbruget ligget på et niveau i omkring 2,5 BH. Dermed er forbruget i dag kun en anelse (0,05 BH) højere end forbruget i Opgjort efter den gamle metode (stiplet, grøn kurve), blev delmålet om 2,0 BH i 2000 opnået. Bemærk, at udviklingen i forbruget opgjort efter gammel og ny metode har haft forskelligt fortegn fra 2003 til 2004 og fra 2005 til I den efterfølgende planteværnsfaglige opdatering og i de driftsøkonomiske analyser bliver pesticidforbruget målt og opgjort som behandlingsindeks (BI). BI svarer godt til behandlingshyppighed (BH) opgjort efter den ny metode. Det kan imidlertid diskuteres, hvorvidt pesticidplanens målsætning om 1,7 BH refererer til den ny metode, den gamle metode eller blot skal opfyldes efter en af metoderne. Hvor intet andet tydeligt er anført, vil der i rapporten, lige som i Ørum (2003), kun blive refereret til behandlingshyppighed (BH) (og BI) opgjort efter den nye metode Behandlingshyppighed for typer af pesticider Ved beskrivelsen af udviklingen i typer af pesticider, er pesticiderne opdelt i herbicider, til ukrudtsbekæmpelse, vækstreguleringsmidler, fungicider, til svampe og sygdomsbekæmpelse, samt insekticider, der anvendes til bekæmpelse af insekter og snegle mv. Tabel 3.1 og figur 3.2 viser udviklingen i behandlingshyppigheden (BH) for typer af pesticider fra 1999 til Det fremgår af tabellen såvel som figuren, at herbicidforbruget, som udgør en meget stor del af det samlede pesticidforbrug (mellem 54 og 62 pct.), er jævnt stigende og stort set følger udviklingen i det samlede pesticidforbrug. I modsætning hertil, er der ikke den store stigning i forbruget af fungicider, insekticider og vækstreguleringsmidler, men her er der til gengæld en reaktiv stor variation i forbruget fra år til år. Forbruget af fungicider, insekticider og vækstreguleringsmidler er i 2007 på niveau med forbruget i perioden fra , mens forbruget af herbicider i samme periode er øget med 0,3 BI svarende til 25 pct. 16 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

17 Tabel 3.1. Udviklingen i behandlingshyppigheden (BH) for typer af pesticider fra 1999 til BH Herbicider 1,37 1,28 1,18 1,30 1,39 1,40 1,46 1,44 1,56 Vækstregulering 0,11 0,10 0,15 0,08 0,09 0,12 0,13 0,08 0,11 Fungicider 0,60 0,50 0,50 0,46 0,50 0,61 0,63 0,52 0,54 Insekticider 0,37 0,19 0,35 0,26 0,36 0,27 0,28 0,47 0,30 Samlet 2,45 2,07 2,19 2,10 2,33 2,39 2,49 2,50 2, pct Heraf herbicider Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) Figur 3.2 Udvikling i behandlingshyppighed (BH) for typer af pesticider fra 1999 til ,6 1,4 1,2 1,0 0,8 Herbicider Fungicider Insekticider Vækstregulering 0,6 0,4 0,2 0, Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) 3.3. Behandlingshyppighed for grupper af herbicider Herbiciderne kan opdeles i grupper efter deres primære planteværnsformål. Mange af herbiciderne (deres aktivstoffer) har effekt på meget forskelligt ukrudt, men i neden- Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 17

18 stående oversigt er der foretaget en gruppering på grundlag af aktivstoffernes primære anvendelse og formål. Kode KORN EJKO GLYP MCPA FLYV ØHRB Primær anvendelse og formål Græsukrudtsmidler til anvendelse i bl.a. korn Græsukrudtsmidler til anvendelse i specialafgrøder Glyphosatmidler (Roundup) til bekæmpelse af ukrudt i sædskiftet MCPA til bekæmpelse af rodukrudt som fx tidsler i korn Flyvehavremidler til anvendelse i korn Ukrudtsmidler til bekæmpelse af bredbladet ukrudt i diverse afgrøder Figur 3.3 viser den relative udvikling i herbicidforbruget fordelt efter primært formål. Figur 3.3. Relativ udvikling i herbicidforbruget fordelt efter formål (pct.) 350% 300% 250% 200% KORN GLYP MCPA FLYV EJKO ØHRB 150% 100% 50% 0% Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) 18 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

19 Det fremgår af figuren, at forbruget af græsukrudtsmidler til anvendelse i bl.a. korn (KORN) er steget stabilt og med mere end 200 pct. fra 1999 til Forbruget af glyphosatmidler (GLYP) og MCPA er i samme periode steget med op imod 50 pct., men udviklingen har været mindre stabil. For de øvrige grupper af herbicider har forbruget været faldene frem til 2001, hvorefter det tilsyneladende har stabiliseret sig. Figur 3.4 viser udvikling i herbicidforbrug fordelt på grupper af primære formål (BH). Figur ,0 1,8 1,6 1,4 1,2 Udvikling i herbicidforbruget fordelt på grupper af primære formål (BH) EJKO KORN GLYP ØHRB FLYV MCPA 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) Det fremgår af figuren, at det samlede forbrug af ukrudtsmidler til bekæmpelse af flyvehavre (FLYV), rodukrudt (MCPA) og bredbladet ukrudt (ØHRB) i afgrøderne siden 2001 har ligget rimeligt stabilt omkring 0,8 BH, men trods alt er steget fra 0,74 til 0,88 BH. Forbruget af glyphosatmidler er i samme periode steget fra 0,30 BH til 0,42 BH, og forbruget af græsukrudtsmidler til anvendelse i bl.a. korn er steget fra 0,14 til 0,25 BH. I alt er forbruget steget fra 1,18 BH i 2001 til 1,56 BH i Stigningen på 0,37 BH kan groft fordeles på Glyphosatmidler med 0,12 BH, græsukrudtsmidler til anvendelse i bl.a. korn med 0,11 BH og øvrige herbicider med 0,14 BH. Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 19

20 3.4. Behandlingshyppighed for afgrøder Det kan også være relevant at vurdere udviklingen i pesticidforbruget i de enkelte afgrøder. I Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik er behandlingshyppigheden (BH) forsøgt fordelt på hovedafgrøder som fx vintersæd, vårsæd og raps. Figur 3.5 viser udvikling i behandlingshyppigheden (BH) for udvalgte afgrøder fra 1999 til Figur 3.5. Udvikling i behandlingshyppigheden (BH) for udvalgte afgrøder fra 1999 til ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Vintersæd Alle afgrøder Vinterraps Vårsæd 0, Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) Det fremgår af figuren, at udviklingen i pesticidforbruget i vintersæd, som dækker mere end 40 pct. af det behandlede areal, nøje svarer til udviklingen i det samlede pesticidforbrug. Hvor forbruget siden 2002 har været jævnt stigende i kornafgrøderne, har der til gengæld været nogle væsentlige udsving i forbruget af pesticider i vinterraps. 20 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

21 AREALANVENDELSE OG BEDRIFTSTYPER I dette kapitel introduceres de bedriftstyper og geografiske zoner, der skal benyttes i de planteværnsfaglige og driftsøkonomiske opdateringer og analyser af landbrugets areal- og pesticidanvendelse Bedriftstyper og geografiske zoner Det er valgt at justere de bedriftstyper, som blev benyttet af Bicheludvalget samt ved opdateringen af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser i 2003 (Ørum, 2003). Ved opdateringen i 2003 viste analyser af landbrugets pesticidforbrug, at der er væsentlige regionale forskelle i forbruget af svampe- og insektmidler. Og et nyligt afsluttet projekt for Miljøstyrelsen (Jørgensen et al., 2007) har påvist regionale nedbørsbetingede forskelle i behovet for svampebekæmpelse i vinterhvede Det er også, jf. Nielsen et al. (2008), muligt at identificere regioner med en særlig risiko for angreb af bladlus i efteråret. Tilsvarende har data fra konsulenternes registreringsnet vist regionale forskelle i risikoen for angreb af havrerødsot foranlediget af bladlusforekomster om efteråret. Disse observationer og indikationer er sammen med regionale forskelle i jordboniteten forsøgt inddraget i de nye analyser. Det har ikke kun givet anledning til, at landet ved den nye opdatering er blevet opdelt i tre zoner. Også bedriftstyperne er blevet opdateret, så de i kombination med de tre zoner bedst muligt afdækker forskellene i udbytter, sædskifter, planteværnsproblemer, specialiseringsgrad, husdyrhold og afregningspriser mv. De nye geografiske zoners placering er beskrevet i Tabel 4.1 og vist på kortet i Figur 4.1. Tabel 4.1. Definition af geografisk zoner ZONE Placering og kriterier 1 Østjylland, Bornholm og nordlige dele af Fyn og Sjælland (Lerjord) 2 Lolland-Falster, sydlige del af Fyn og Sjælland samt sydøstligste Jylland (Lerjord) 3 Vestlige og nordlige Jylland (Sandjord) Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 21

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik; Boesen, Mads Vejlby; Jørgensen,

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

Driftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik

Driftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik university of copenhagen University of Copenhagen Driftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH) Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 111 Offentligt Effekterne på pesticidbelastningen ved indførelse af glyfosat-resistent majs Notat udarbejdet til Miljøstyrelsen (MST) Jens

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Notat til Fødevareministeriet med kommentarer til Dansk Landbrugs breve vedrørende merbehov for pesticider Ørum, Jens Erik; Kudsk, Per; Jørgensen, Lise

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse 1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl

Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Ha 2. semester Seminarhold nr. Forfatter Seminarvejleder Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Handelshøjskolen i Århus 2001 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Salget af pesticider 2 2.1 Årsager

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen

Læs mere

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug - 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug Rapport til Fødevareministeriet, NaturErhverv, af 28. november 211 Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, KU

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Landbrugets anvendelse af pesticider

Landbrugets anvendelse af pesticider Landbrugets anvendelse af pesticider Landbrugets brug af pesticider påvirker omgivelserne langt mindre end tidligere. Der er en række grunde hertil. For det første har Danmark gennemført en meget skrap

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Golfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver.

Golfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver. Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har den 1. marts 2012 modtaget en ansøgning fra Fredericia Golf Club om dispensation til bekæmpelse af kløver ved hjælp af sprøjtning (bilag

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2003 Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Tove Christensen og Henrik Huusom Fødevareøkonomisk Institut Miljøstyrelsen

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2010

Salg af pesticider til brug i private haver 2010 Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Produktion, økonomi og beskæftigelse

Produktion, økonomi og beskæftigelse Udvalget til vurdering af de samlede konsekvenser af en hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen BICHEL-UDVALGET Rapport fra underudvalget om Produktion, økonomi og beskæftigelse Rapport fra

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Din landbrugsstøtte i 2015

Din landbrugsstøtte i 2015 Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

VINTERHVEDE (MED PLØJNING) IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport 4 Beskrivelse af politikscenarier Helle Ørsted Nielsen (DMU/AU) Berit Hasler (DMU/AU) Lars-Bo Jacobsen (FØI/KU) Chris

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Pesticidindsatsen

Pesticidindsatsen Pesticidindsatsen 2010-15 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Miljøstyrelsen Tre nye EU retsakter på pesticidområdet Revision af direktivet om plantebeskyttelsesmidler til en ny forordning

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning Landbrugs- og gartneritællingen 2006 Vejledning Landbrugs- og gartneritælling 2006 Til brug for den årlige statistik over landbrugs- og gartneribedrifternes struktur mv. bedes De give de ønskede oplysninger

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider

Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider 14. november 2012 Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider Highlights: Der er kommet en ny indikator for pesticidbelastningen fra jordbruget, den såkaldte Pesticidbelastningsindikator (PBI). Med

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Ekstensivering af lavbundsarealer

Ekstensivering af lavbundsarealer Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Mulighederne for driftsøkonomiske analyser af en reduceret pesticidanvendelse i de nordiske lande

Mulighederne for driftsøkonomiske analyser af en reduceret pesticidanvendelse i de nordiske lande Mulighederne for driftsøkonomiske analyser af en reduceret pesticidanvendelse i de nordiske lande en beskrivelse af nuværende modeller, data og samarbejdsmuligheder Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere