Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 197 Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en Opdateret analyse reduceret af reduceret pesticidanvendelse pesticidanvendelse i i dansk dansk landbrug landbrug - en beskrivelse af udviklingen fra Jens Erik Ørum, Mads Vejlby Boesen, Lise Nistrup Jørgensen, Per Kudsk København 2008 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug FOI 1

2 ISBN (print, Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug - en beskrivelse af udviklingen fra ) ISBN (online, Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug - en beskrivelse af udviklingen fra )

3 - 3 - Indholdsfortegnelse Forord PROJEKTBESKRIVELSE FAKTOR- OG PRODUKTPRISER Jordbrugets prisforhold Fremtidig prisudvikling Vanskeligt at vurdere pesticidpriser UDVIKLING I PESTICIDFORBRUGET Behandlingshyppighed med ny og gammel metode Behandlingshyppighed for typer af pesticider Behandlingshyppighed for grupper af herbicider Behandlingshyppighed for afgrøder AREALANVENDELSE OG BEDRIFTSTYPER Bedriftstyper og geografiske zoner Arealanvendelse Sædskifte Behandlingshyppighed på bedriftstyper og geografiske zoner PLANTEVÆRNSFAGLIG OPDATERING Generelle problemstillinger og forhold Justeringer i God konventionel praksis (GKP) i Opdatering af behovet for herbicider og vækstregulering Opdatering af behovet for fungicider og insekticider Samlet effekt af de seneste opdateringer og justeringer DRIFTSØKONOMISKE ANALYSER Modelgrundlag Behandlingsstrategier (pesticidanvendelser) Modelberegninger Analyser af fem udfasningsscenarier Betydning af sædeskifte og ny teknologi Generel diskussion af prisernes betydning for pesticidforbruget Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 3

4 6.7. Om normer, moral, behov, adfærd og optimale løsninger Diskussion af økonomiske forudsætninger SAMMENDRAG OG KONKLUSION Rammer for sammendrag og konklusion Sammendrag Konklusion REFERENCER APPENDIKS A Prisstigninger på sprøjtemidler APPENDIKS B Store udsving på kornpriser i sigte APPENDIKS C Herbicidanvendelser og vækstregulering APPENDIKS D Fungicid- og insekticidanvendelser Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

5 - 5 - Forord I forbindelse med evaluering af regeringens pesticidhandlingsplan har Miljøstyrelsen og Fødevareministeriet bedt Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet analysere udviklingen i landbrugets ændrede behov for pesticider samt mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse. Opgaven er blevet løst af en tværinstitutionel projektgruppe, hvis resultater præsenteres i nærværende rapport. Projektet er gennemført parallelt med fem andre projekter med tilknytning til evaluering af pesticidplanen, der alle forventes at være afsluttet i september Projekterne har været fulgt af en fælles følgegruppe af embedsmænd, interessenter og landbrugskyndige. I rapporten er alle behandlingshyppigheder (BH) og behandlingsindeks (BI) vurderet efter den såkaldte nye metode. Rapporten er udarbejdet og redigeret af seniorrådgiver Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet (FOI), seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen og forskningsleder Per Kudsk, Det Jordbrugs Videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF). Desuden har videnskabelig assistent Mads Vejlby Boesen, FOI medvirket ved den statistik bearbejdning og redigering af rapporten. En stor tak for værdifulde bidrag til den faglige følgegruppe samt til Poul Henning Pedersen og Githa Cortsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning. Per Rydahl og Inge T. Kristensen, DJF, Karsten Larsen, Danmarks Statistik. Tove Christensen og Jens Abildtrup, FOI samt Jeppe Strandgaard Herring, Dorthe Hækkerup, Inger Larsen og Henrik B. Pedersen fra Fødevareøkonomisk Instituts statistiske afdeling. Den planteværnsfaglige opdatering af landbrugets behov for pesticider er forestået af Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk bistået af den landbrugsfaglige følgegruppe. Jens Erik Ørum har forestået rapportens driftsøkonomiske analyser og anvendelsen af de planteværnsfaglige resultater i de disse analyser. Fødevareøkonomisk Instituts er ansvarlig for rapportens endelige sammendrag og konklusioner. Konstitueret direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut København, oktober 2008 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 5

6 6 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

7 PROJEKTBESKRIVELSE Baggrund Den overordnede kvantitative målsætning i den nuværende pesticidplan, Pesticidplan om, at landbruget skal opnå en behandlingshyppigheden på 1,7 inden udgangen af 2009 bygger oprindeligt på Bicheludvalgets analyse af det driftsøkonomisk optimale pesticidforbrug. Udgangspunktet for Bicheludvalget var et politisk ønske om at bringe pesticidforbruget ned fra en behandlingshyppighed på 2,3 i midten af 90- erne. Bicheludvalgets konklusion var, at behandlingshyppigheden indenfor en femtiårig periode ville kunne reduceres til mellem 1,4 og 1,7 uden væsentlige driftsøkonomiske tab. I 2003 i forbindelse med pesticidplan II, iværksatte Miljøstyrelsen et projekt om opdatering af Bicheludvalgets analyser. Baggrunden herfor var erkendelsen af, at produkt- og faktorpriser, som er vigtige parametre for pesticidforbruget, var ændret i forhold til referencen 1995/96, som indgik i Bicheludvalgets beregninger. Herudover var der i perioden under Pesticidhandlingsplan II opnået positive erfaringer med at reducere pesticidforbruget for store afgrøder på ejendomme, der havde modtaget rådgivning. Opdateringen af Bicheludvalgets beregninger i 2003 blev gennemført af Fødevareøkonomisk Institut med assistance fra Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning (Ørum 2003). Projektet viste, at det ville være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget fra en behandlingshyppighed (BH) på 2,10 (som var udgangspunktet i 2002) til 1,7 og at en yderligere reduktion til 1,4 ville kunne gennemføres uden særlige omkostninger for dansk landbrug. En reduktion til 1,7 eller 1,4 ville imidlertid forudsætte en række adfærdsændringer blandt landmænd, og det blev konkluderet, at de økonomiske incitamenter til en sådan tilpasning var meget begrænsede. I 1999 var behandlingshyppigheden 2,45 og i 2007 er den beregnet til 2,51. I perioden fra 2000 til 2002 var behandlingshyppigheden med et niveau omkring 2,1 det laveste i mange år, men fra 2002 til 2005 har de årlige opgørelser af pesticidforbruget i Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik vist, at behandlingshyppigheden har udviklet sig i opadgående retning fra et niveau omkring 2,1 til et nyt niveau omkring 2,5, som er væsentligt over målsætningen på 1,7. Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 7

8 Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at denne udvikling var utilfredsstillende. Landbruget har parallelt hermed fremført synspunkt om, at forudsætningerne for beregningerne er ændret siden opdateringen i Regeringen besluttede i juni 2007 at fremrykke evalueringen af Pesticidplan fra 2010 til Som led i denne evaluering skal der ifølge beslutning i regeringens økonomiudvalg gennemføres en række faglige projekter, herunder en vurdering af de ændrede forudsætninger. Projektet skal dermed bidrage til en samlet evaluering af Pesticidplan og til at etablere et grundlag for beslutninger om mål og midler i en fremadrettet pesticidpolitik. Grænseflade til tidligere, samtidige og muligt efterfølgende projekter Projektet har relation til andre faglige projekter, der gennemføres som led i evaluering af Pesticidplan , bl.a. et projekt i hvilket der skal gennemføres en faglig og systematisk vurdering af pesticidplanens enkelte mål og virkemidler (Rambøll 2008). I perioden fra den seneste evaluering af Pesticidhandlingsplan II i 2003 til foråret 2008 har der været gennemført en række supplerende analyser af fremdriften i pesticidhandlingsplanen og behovet for yderligere virkemidler: Notat udarbejdet for Fødevareministeriet med kommentarer til dansk landbrugs breve vedrørende merbehov for pesticider (Ørum, Kudsk og Jørgensen, 2007). Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen med analyse af provenu- og fordelingsaspekter ved differentierede værdiafgifter for pesticider (Ørum, 2007). Rapport fra et tværministerielt udvalg med analyse af virkemidler til opfyldelse af pesticidplan mål om en behandlingshyppighed på 1,7 (Virkemiddeludvalget, 2007) med væsentlige bidrag fra Fødevareøkonomisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Formål Projektet har til formål at vurdere de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse (beregnet som behandlingshyppighed) i dansk landbrug. Analysen skal være en opdatering af den analyse af reduktionsmulighederne som Fødevareøkonomisk Instituts gennemførte for Miljøstyrelsen i 2003 (Ørum, 2003), og den skal re- 8 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

9 - 9 - degøre for de ændrede forudsætninger for beregningerne og for landbrugets pesticidanvendelse siden analyserne i Metode og aktiviteter Det tilstræbes, at projektet metodemæssigt gennemføres på samme måde som ved den seneste opdatering af Bicheludvalgets analyser (Ørum 2003). Det betyder bl.a., at analyserne baseres på den antagelse, at landmændene handler økonomisk rationelt. Og det betyder, at pesticiderne ved et krav om en reduceret pesticidanvendelse vil blive allokeret til de afgrøder, hvor de gør størst økonomisk nytte, og at der vil ske en optimering af sædskifte i forhold til bedriftens ressourcer og diverse prisrelationer samt de til enhver tid gældende restriktioner for planteavlen. Projektet har til formål at opdatere beregningerne fra 2003, og at redegøre for hvorledes forudsætninger for beregningerne og mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse har ændret sig siden beregningerne i Analysen indeholder følgende elementer (kapitler): 1) En beskrivelse af baggrund og formål med projektet. 2) Analyse af udviklingen i faktorpriser og produktpriser. 3) En vurdering af udviklingen i det faktiske forbrug af pesticider. 4) En vurdering af, om og hvordan ændringer i arealanvendelse har påvirket pesticidbehovet. 5) En planteværnsfaglig opdatering af behovet og mulighederne for pesticidanvendelse i de væsentligste afgrøder. 6) en analyse af det driftsøkonomisk optimale pesticidforbrug og mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse for de i kapitel 4 udvalgte bedriftstyper. For hvert enkelt element (kapitel) skal der reflekteres over udviklingen og forskellene i forhold til den situation, der lå til grund for beregningerne i Til sidst, i rapportens kapitel 7, følger en opsummering og konklusion på den gennemførte analyse. Projektets organisation Projektet udføres af seniorrådgiver Jens Erik Ørum (projektleder) og forskningsassistent Mads Boesen fra Fødevareøkonomisk Institut (FOI) ved Københavns Universitet samt af seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen og forskningsleder Per Nielsen Kudsk, Forskningscenter Flakkebjerg (DJF) ved Århus Universitet. Projektet deler følgegruppe med 5 øvrige projekter, der gennemføres som led i evalueringen af Pesticidplan i regi af Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 9

10 Følgegruppen består af følgende personer/institutioner: Anita Fjelsted, Miljøstyrelsen (Formand og projektets kontaktperson) Lise Samsøe-Petersen, Miljøstyrelsen Jørgen Schou, Miljøstyrelsen Fuldmægtig Annesofie Trydeman Knudsen, Finansministeriet Kontorchef Lene Mølsted Jensen, Fødevareministeriet Chefkonsulent Lars Ole Hansen, Fødevareministeriet Sektorchef Aksel Nielsen, Plantedirektoratet Miljø- og Arbejdsmiljøkonsulent Jesper Lund-Larsen, Fagligt Fælles Forbund 3F Direktør Helle Græsted Bennedsen, Dansk Planteværn Biolog Hans Nielsen, Det Økologiske Råd Konsulent Anne Marie Zink, Dansk Landbrug Miljømedarbejder Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Direktør Carl Åge Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning Professor Peter Esbjerg, Institut for Økologi, KU-LIFE Lektor Vibeke Langer, Institut for Jordbrugsvidenskab, KU-LIFE 10 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

11 FAKTOR- OG PRODUKTPRISER I det følgende kapitel skal der redegøres for udviklingen i landbrugets faktor- og produktpriser Jordbrugets prisforhold Det er valgt at beskrive udviklingen i landbrugets faktor- og produktpriser fra ved hjælp af publikationen Jordbrugets prisforhold (Fødevareøkonomisk Institut, 2007). Prisindekset for pesticider er baseret på de såkaldte landmandspriser, dvs. inklusiv pesticidafgift, men eksklusiv moms. For en nærmere forklaring til beregningsgrundlaget for prisstatistikken samt dens vægtning og indeksering henvises i øvrigt til Fødevareøkonomisk Institut (2007). Figur 2.1 viser prisindeks for udvalgte faktor- og produktpriser i landbruget Figur 2.1. Prisudvikling for udvalgte faktor- og produktpriser i landbruget Prisindeks( = 100) Korn Salgsafgrøder Pesticider Arbejdsløn Kilde: Jordbrugets prisforhold (Fødevareøkonomisk Institut, 2007). Det fremgår af figuren, at prisen for pesticider har været rimelig stabil i perioden fra 2001 til 2005, men fra 2005 til 2007 er den faldet med ca. 20 pct. Bemærk prisstig- Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 11

12 ningen fra 1998 til 1999, som formentligt skyldes den seneste afgiftsforhøjelse. Priserne på arbejdskraft (og dermed marksprøjtning) har været jævnt stigende i hele perioden. Priserne for korn og andre salgsafgrøder har varieret med plus-minus 10 pct. pr. år, men er generelt faldet med 30 pct. fra 1995 til Fra 2006 til 2007 er prisen på korn og andre salgsafgrøder imidlertid steget med godt 50 pct. Prisstigningen på korn fandt væsentligst sted i sommeren Udviklingen i faktorpriserne kan også udtrykkes ved det relative bytteforhold til fx korn. Bytteforholdet mellem fx pesticider og korn kan beregnes ved at dividere prisindekset for pesticider med prisindekset for korn. Figur 2.2 viser prisindeks for udvalgte faktor- og produktpriser i landbruget relativt til (delt med) prisindekset for korn. Figur 2.2. Prisindeks for udvalgte faktor- og produktpriser i landbruget relativt til (delt med) prisindekset for korn 150 Prisindeks relativt til kornpris ( = 100) Pesticider Arbejdsløn Energi Kunstgødning Kilde: Jordbrugets prisforhold (Foreløbig opgørelse, Fødevareøkonomisk Institut, 2008 Hvis priserne og prisindekset for korn og fx energi havde udviklet sig helt ens, ville kurven for energi have været helt flad og haft værdien Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

13 Det fremgår af figuren, som er baseret på en foreløbig opgørelse i august 2008, at priserne på de udvalgte faktor- og produktpriser fra 1992 til 1998 er steget mere end priserne på korn. Fra 1998 til 2004 har priserne udviklet sig rimeligt ens. Prisstigningen på korn i 2007 har tilsyneladende neutraliseret prisstigningen på energi og kunstgødning fra 2004 til 2005, så bytteforholdet i 2008 nu er på niveau med bytteforholdet fra 1998 til Figuren viser også, at prisen på pesticider relativt til prisen på korn nu, i 2007 og 2008, er den laveste siden Ligeledes er de relative priser for arbejdskraft, og dermed også prisen for udbringning, nu de laveste siden Når landmanden skal træffe beslutning om at anvendelse af pesticider, kan det være relevant at beregne om merudbyttet ved en pesticidbehandling overstiger værdien af pesticiderne og udbringningen (marksprøjtning). Når omkostningerne til pesticider og udbringning trækkes fra merudbyttet får man det såkaldte nettomerudbytte, som normalt, i en planteværns sammenhæng, ikke udtrykkes i kr. pr. ha, men netop i udbytteenheder pr. ha. Udviklingen i bytteforholdet mellem pesticider, udbringning og afgrøder har betydet, at de relative omkostninger til pesticider og sprøjtning er halveret. En sprøjtning med fungicider, som i 1999 kostede 300 kr. pr. ha for fungiciderne og 88 kr. pr. ha for udbringning vil i dag stort set koste det samme (265 plus 120) målt i kr. pr. ha, men udtrykt i udbytteenheder er prisen for sprøjtningen reduceret fra 5,54 hkg ved en kornpris på fx 70 pr. hkg i 2000 til 2,64 hkg pr. ha ved en kornpris på fx 145 kr. pr. hkg i Hvor en behandlingen i 2000 skulle give et merudbytte på 5,54 hkg pr. ha for at være rentabel, er det i dag tilstrækkeligt med et merudbytte på 2,64 hkg pr. ha. For at reetablere bytteforholdet, som det var i 1999, skulle prisen på fungiciderne, som i eksemplet kostede 300 kr., stige til 690 kr. Det svarer til en prisforhøjelse på 130 pct Fremtidig prisudvikling For sprøjtesæsonen 2008 forventedes en prisstigning på 10 pct. for pesticider, dog således, at glyphosat forventedes at stige med 200 pct. som følge af en øget udækket efterspørgsel. På længere sigt må det forventes, at markedskræfterne vil sikre, at den øgede efterspørgsel efter glyphosat vil blive dækket, og at prisen derfor vil normaliseres. Primo juni 2008 forventedes et prisfald på korn i forhold til sommeren Et prisfald fra fx 180 til mindre end 150 kr. pr. hkg svarende til mindst 15 pct. er ikke urealistisk. Et sådan prisfald vil i kombination med de stigende pesticidpriser medføre, at Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 13

14 den relative pris for pesticider i 2008 øges med 25 pct. i forhold til foråret 2007, dog således, at den relative pris for pesticider fortsat, jf. figur 2.2, vil være meget lav og den laveste siden Det er naturligvis vanskeligt at spå om de fremtidige kornpriser, men det virker som om priserne på korn og andre afgrøder i fremtiden, dels vil være højere end i perioden , dels vil variere mere end hidtil. Se Appendiks B for en nærmere diskussion af den fremtidige kornpris baseret på en ny rapport, Agricultural Outlook, som er udarbejdet af FAO og OECD i foråret Vanskeligt at vurdere pesticidpriser Prisstatistikken for pesticider er baseret på de såkaldte landmandspriser, som er vejledende detailpriser inkl. afgift og eksklusiv moms, og som løbende opdateres af Dansk Landbrugsrådgivning. Landmandspriserne fremgår fx af Middeldatabasen (Dansk Landbrugsrådgivning, 2008). På grund af fx størrelsesrabatter, kampagnetilbud og modkøbsrabatter har det altid været vanskeligt at vide, hvilken pris den enkelte landmand har betalt for pesticiderne. Men landmandspriserne i Middeldatabsen har i nogen grad afspejlet prisudviklingen på de enkelte pesticidprodukter. Fra og med 2005/2006 har udbyderne af pesticider imidlertid ændret strategi, og markedet er ikke længere så gennemskueligt. Siden 2005/2006 har det således været vanskeligt selv for den enkelte landmand (ved ordreafgivelsen) i alle tilfælde at vide, hvad han i sidste ende (på fakturaen) kommer til at betale for pesticiderne. Se appendiks A for en diskussion i fagpressen (Landbrugsavisen Mark, 2008) af prisstigninger på sprøjtemidler. 14 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

15 UDVIKLING I PESTICIDFORBRUGET I det følgende kapitel beskrives udviklingen i behandlingshyppigheden for pesticider opgjort ved den såkaldte nye og gamle metode, samt udviklingen i behandlingshyppigheden for forskellige pesticidtyper og afgrøder Behandlingshyppighed med ny og gammel metode Pesticidforbruget vil i alle efterfølgende afsnit i såvel de planteværnsfaglige diskussioner som i de økonomiske analyser være opgjort som behandlingshyppigheder (BH) og behandlingsindeks (BI). Behandlingshyppigheden kan opgøres efter en ny metode, hvor der fokuseres på mængden af aktivstoffer, og en gammel metode, hvor der fokuseres på produkter. Behandlingshyppigheden (BH) opgjort efter den nye metode og behandlingsindeks (BI) er synonymer. BH benyttes, hvor der refereres til Miljøstyrelsen forbrugsstatistik og målsætningen, mens BI benyttes i planteværnsfaglige sammenhænge og på bedriftsniveau. Ifølge Miljøstyrelsen har BH baseret på den ny metode i gennemsnit ligget ca. 6 pct. over BH beregnet på basis af den gamle metode. Figur 3.1 viser målsætningen for 2002 og 2009 samt udviklingen i den samlede behandlingshyppighed (BH) fra 1997 til 2007 efter ny og gammel metode. Figur 3.1. Målsætningen for 2002 og 2009 samt behandlingshyppighed (BH) fra 1997 til 2007 efter ny og gammel metode 2,7 2,5 BH ny metode 2,3 2,1 1,9 2,0 BH i 2002 BH gammel metode 1,7 1,7 BH i , Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny og gammel metode Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 15

16 Det fremgår af figuren, at pesticidforbruget fra 2000 til 2002 havde stabiliseret sig på det laveste niveau siden 1997 og i 2002 var meget tæt på de i Pesticidhandlingsplan II fastsatte delmål om 2,0 BH i Fra 2002 er forbruget imidlertid steget jævnt fra godt 2,0 til ca. 2,5 BH i Fra 2005 til 2007 har forbruget ligget på et niveau i omkring 2,5 BH. Dermed er forbruget i dag kun en anelse (0,05 BH) højere end forbruget i Opgjort efter den gamle metode (stiplet, grøn kurve), blev delmålet om 2,0 BH i 2000 opnået. Bemærk, at udviklingen i forbruget opgjort efter gammel og ny metode har haft forskelligt fortegn fra 2003 til 2004 og fra 2005 til I den efterfølgende planteværnsfaglige opdatering og i de driftsøkonomiske analyser bliver pesticidforbruget målt og opgjort som behandlingsindeks (BI). BI svarer godt til behandlingshyppighed (BH) opgjort efter den ny metode. Det kan imidlertid diskuteres, hvorvidt pesticidplanens målsætning om 1,7 BH refererer til den ny metode, den gamle metode eller blot skal opfyldes efter en af metoderne. Hvor intet andet tydeligt er anført, vil der i rapporten, lige som i Ørum (2003), kun blive refereret til behandlingshyppighed (BH) (og BI) opgjort efter den nye metode Behandlingshyppighed for typer af pesticider Ved beskrivelsen af udviklingen i typer af pesticider, er pesticiderne opdelt i herbicider, til ukrudtsbekæmpelse, vækstreguleringsmidler, fungicider, til svampe og sygdomsbekæmpelse, samt insekticider, der anvendes til bekæmpelse af insekter og snegle mv. Tabel 3.1 og figur 3.2 viser udviklingen i behandlingshyppigheden (BH) for typer af pesticider fra 1999 til Det fremgår af tabellen såvel som figuren, at herbicidforbruget, som udgør en meget stor del af det samlede pesticidforbrug (mellem 54 og 62 pct.), er jævnt stigende og stort set følger udviklingen i det samlede pesticidforbrug. I modsætning hertil, er der ikke den store stigning i forbruget af fungicider, insekticider og vækstreguleringsmidler, men her er der til gengæld en reaktiv stor variation i forbruget fra år til år. Forbruget af fungicider, insekticider og vækstreguleringsmidler er i 2007 på niveau med forbruget i perioden fra , mens forbruget af herbicider i samme periode er øget med 0,3 BI svarende til 25 pct. 16 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

17 Tabel 3.1. Udviklingen i behandlingshyppigheden (BH) for typer af pesticider fra 1999 til BH Herbicider 1,37 1,28 1,18 1,30 1,39 1,40 1,46 1,44 1,56 Vækstregulering 0,11 0,10 0,15 0,08 0,09 0,12 0,13 0,08 0,11 Fungicider 0,60 0,50 0,50 0,46 0,50 0,61 0,63 0,52 0,54 Insekticider 0,37 0,19 0,35 0,26 0,36 0,27 0,28 0,47 0,30 Samlet 2,45 2,07 2,19 2,10 2,33 2,39 2,49 2,50 2, pct Heraf herbicider Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) Figur 3.2 Udvikling i behandlingshyppighed (BH) for typer af pesticider fra 1999 til ,6 1,4 1,2 1,0 0,8 Herbicider Fungicider Insekticider Vækstregulering 0,6 0,4 0,2 0, Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) 3.3. Behandlingshyppighed for grupper af herbicider Herbiciderne kan opdeles i grupper efter deres primære planteværnsformål. Mange af herbiciderne (deres aktivstoffer) har effekt på meget forskelligt ukrudt, men i neden- Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 17

18 stående oversigt er der foretaget en gruppering på grundlag af aktivstoffernes primære anvendelse og formål. Kode KORN EJKO GLYP MCPA FLYV ØHRB Primær anvendelse og formål Græsukrudtsmidler til anvendelse i bl.a. korn Græsukrudtsmidler til anvendelse i specialafgrøder Glyphosatmidler (Roundup) til bekæmpelse af ukrudt i sædskiftet MCPA til bekæmpelse af rodukrudt som fx tidsler i korn Flyvehavremidler til anvendelse i korn Ukrudtsmidler til bekæmpelse af bredbladet ukrudt i diverse afgrøder Figur 3.3 viser den relative udvikling i herbicidforbruget fordelt efter primært formål. Figur 3.3. Relativ udvikling i herbicidforbruget fordelt efter formål (pct.) 350% 300% 250% 200% KORN GLYP MCPA FLYV EJKO ØHRB 150% 100% 50% 0% Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) 18 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

19 Det fremgår af figuren, at forbruget af græsukrudtsmidler til anvendelse i bl.a. korn (KORN) er steget stabilt og med mere end 200 pct. fra 1999 til Forbruget af glyphosatmidler (GLYP) og MCPA er i samme periode steget med op imod 50 pct., men udviklingen har været mindre stabil. For de øvrige grupper af herbicider har forbruget været faldene frem til 2001, hvorefter det tilsyneladende har stabiliseret sig. Figur 3.4 viser udvikling i herbicidforbrug fordelt på grupper af primære formål (BH). Figur ,0 1,8 1,6 1,4 1,2 Udvikling i herbicidforbruget fordelt på grupper af primære formål (BH) EJKO KORN GLYP ØHRB FLYV MCPA 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) Det fremgår af figuren, at det samlede forbrug af ukrudtsmidler til bekæmpelse af flyvehavre (FLYV), rodukrudt (MCPA) og bredbladet ukrudt (ØHRB) i afgrøderne siden 2001 har ligget rimeligt stabilt omkring 0,8 BH, men trods alt er steget fra 0,74 til 0,88 BH. Forbruget af glyphosatmidler er i samme periode steget fra 0,30 BH til 0,42 BH, og forbruget af græsukrudtsmidler til anvendelse i bl.a. korn er steget fra 0,14 til 0,25 BH. I alt er forbruget steget fra 1,18 BH i 2001 til 1,56 BH i Stigningen på 0,37 BH kan groft fordeles på Glyphosatmidler med 0,12 BH, græsukrudtsmidler til anvendelse i bl.a. korn med 0,11 BH og øvrige herbicider med 0,14 BH. Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 19

20 3.4. Behandlingshyppighed for afgrøder Det kan også være relevant at vurdere udviklingen i pesticidforbruget i de enkelte afgrøder. I Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik er behandlingshyppigheden (BH) forsøgt fordelt på hovedafgrøder som fx vintersæd, vårsæd og raps. Figur 3.5 viser udvikling i behandlingshyppigheden (BH) for udvalgte afgrøder fra 1999 til Figur 3.5. Udvikling i behandlingshyppigheden (BH) for udvalgte afgrøder fra 1999 til ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Vintersæd Alle afgrøder Vinterraps Vårsæd 0, Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) Det fremgår af figuren, at udviklingen i pesticidforbruget i vintersæd, som dækker mere end 40 pct. af det behandlede areal, nøje svarer til udviklingen i det samlede pesticidforbrug. Hvor forbruget siden 2002 har været jævnt stigende i kornafgrøderne, har der til gengæld været nogle væsentlige udsving i forbruget af pesticider i vinterraps. 20 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI

21 AREALANVENDELSE OG BEDRIFTSTYPER I dette kapitel introduceres de bedriftstyper og geografiske zoner, der skal benyttes i de planteværnsfaglige og driftsøkonomiske opdateringer og analyser af landbrugets areal- og pesticidanvendelse Bedriftstyper og geografiske zoner Det er valgt at justere de bedriftstyper, som blev benyttet af Bicheludvalget samt ved opdateringen af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser i 2003 (Ørum, 2003). Ved opdateringen i 2003 viste analyser af landbrugets pesticidforbrug, at der er væsentlige regionale forskelle i forbruget af svampe- og insektmidler. Og et nyligt afsluttet projekt for Miljøstyrelsen (Jørgensen et al., 2007) har påvist regionale nedbørsbetingede forskelle i behovet for svampebekæmpelse i vinterhvede Det er også, jf. Nielsen et al. (2008), muligt at identificere regioner med en særlig risiko for angreb af bladlus i efteråret. Tilsvarende har data fra konsulenternes registreringsnet vist regionale forskelle i risikoen for angreb af havrerødsot foranlediget af bladlusforekomster om efteråret. Disse observationer og indikationer er sammen med regionale forskelle i jordboniteten forsøgt inddraget i de nye analyser. Det har ikke kun givet anledning til, at landet ved den nye opdatering er blevet opdelt i tre zoner. Også bedriftstyperne er blevet opdateret, så de i kombination med de tre zoner bedst muligt afdækker forskellene i udbytter, sædskifter, planteværnsproblemer, specialiseringsgrad, husdyrhold og afregningspriser mv. De nye geografiske zoners placering er beskrevet i Tabel 4.1 og vist på kortet i Figur 4.1. Tabel 4.1. Definition af geografisk zoner ZONE Placering og kriterier 1 Østjylland, Bornholm og nordlige dele af Fyn og Sjælland (Lerjord) 2 Lolland-Falster, sydlige del af Fyn og Sjælland samt sydøstligste Jylland (Lerjord) 3 Vestlige og nordlige Jylland (Sandjord) Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 21

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse 1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2003 Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Tove Christensen og Henrik Huusom Fødevareøkonomisk Institut Miljøstyrelsen

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Det grønne pesticidregnskab

Det grønne pesticidregnskab Det grønne pesticidregnskab Udvikling og analyse af et enkelt værktøj til vurdering af individuelle bedrifters pesticidforbrug i forhold til det gennemsnitlige forbrug på landsplan og måltallene for behandlingsindeks

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Årsmøde Plante & Miljø

Årsmøde Plante & Miljø Årsmøde Plante & Miljø Erfaringer og perspektiver i brug af drone v/ Kristian Elkjær Droner hvad siger medierne 1 Typer droner i landbruget afhængigt af formål Multirotor drone egnet til overvågning Fordele:

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes university of copenhagen Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes Publication date: 2001 Document Version

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2004 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl Scanprint a/s

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2003 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkoulent i planteavl Phønix-Trykkeriet

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Værd at vide om resistens Solutions for the Growing World Forebyg resistens ved at planlægge din sprøjtestrategi rigtigt og flere år frem Sammensat af tre stærke

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2008. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene 2008. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2008 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet har deltaget i finansieringen af en række af aktiviteterne. Se

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 DLG VækstForum 2015 Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 Mogens Steenholt Mogensen Tel: 20 12 01 82 Martin Clausen Tel: 24 47 84 02 Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate /

Læs mere

Teleledninger i landbrugsjord

Teleledninger i landbrugsjord Teleledninger i landbrugsjord 2009 Foto på forsiden: Frits Halvorsen A/S Indhold side Aftalens omfang... 3 Servituterstatning... 3 Afgrødeerstatning... 3 Erstatning for strukturskader... 4 Erstatning for

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse i praksis

»Grundvandsbeskyttelse i praksis »Grundvandsbeskyttelse i praksis Chefkonsulent agronom Christian Thirup ATV-møde: Grundvandsbeskyttelse og aktuelle initiativer Onsdag den 18. juni 2014 Schæffergården, Gentofte »Dispossition Omfang af

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens?

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens? Planteværn Online Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider Af Solvejg K Mathiassen, Mette Sønderskov, Ole Qvist Bøjer and Per Rydahl Aarhus Universitet, Flakkebjerg September 2011 Hvad er

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL

Oversigt over. Landsforsøgene. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2001 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl LANDBRUGETS

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene 2006. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over. Landsforsøgene 2006. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2006 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2006 Samlet og udarbejdet af

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Agil 100 EC 5 L. UKRUDTSMIDDEL Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, raps, ærter og kartofler.

Agil 100 EC 5 L. UKRUDTSMIDDEL Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, raps, ærter og kartofler. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, raps,. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig autorisation.

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

NUMMER 32 28. AUGUST 2014

NUMMER 32 28. AUGUST 2014 NUMMER 32 28. AUGUST 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Din landbrugsstøtte fra 2015 Ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Høstresultater vinterhvede Vigtige datoer Kommende arrangementer Aktuelt i marken Vinterhvede

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere