DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

Transkript

1 FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf). Find dem på Landbrugsinfo.dk AUG 2016 DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE > > MIKKEL GEJL HANSEN SEGES PLANTER & MILJØ Dækningsbidraget er opgjort for forskellige bedriftstyper og opdelt efter den fremherskende jordtype på ejendommen. Tabel 1 giver mulighed for at sammenligne det samlede dækningsbidrag for markbruget på en enkelt bedrift med gennemsnittet af bedrifter inden for foruddefinerede grupper. Tabellen bruges ved at identificere den bedriftstype, der bedst matcher egen bedrift. Derefter udregnes dækningsbidraget for egen bedrift, som det er vist i boksen. Til slut sammenlignes med gennemsnit og bedste tredjedel for sammenligningsgruppen. Når egne tal sammenlignes med tabel 1, bør man være opmærksom på, hvor mange bedrifter der indgår i analysegrundlaget. Især vil opdelingen i bedste tredjedel kunne vise væsentligt afvigende resultater i forhold til det forventede, når der blot indgår få ejendomme i analysegrundlaget. KATEGORISERING AF ANALYSEGRUNDLAGET Bedrifter over 25 ha indgår i datagrundlaget og kategoriseres i grupper efter den dominerende jordtype. Jordtyperne er opdelt i fire grupper: JB 1 og JB 3 JB 2 og JB 4 Vandet sandjord JB 5,6,7,8 og 9. DEFINITION AF DÆKNINGSBIDRAG MARK Bruttoudbytte planteavl - udsæd - gødning - planteværn - diverse vedr. planteavl = dækningsbidrag i alt / antal ha = dækningsbidrag pr. ha Under punktet diverse vedr. planteavl indgår blandt andet rense- tørrings- og certificeringsomkostninger. Opdeling af bedrifterne følger nedenstående specifikationer og afviger dermed lidt fra den såkaldte G-type opdeling: Kvægbedrifter har bruttoudbytte fra mælk og kvæg på kr. eller derover. De er ikke medtaget i denne analyse, da de ikke er sammenlignelige med de øvrige grundet en ofte stor andel af grovfoderproduktion, som overføres internt. Bedrifter med hovedproduktion kartofler har mere end kr. i bruttoudbytte fra kartofler og opfylder ikke kriterier for kvægbedrifter. Denne kategori omfatter både lægge-, spise-, proces- og melkartofler. SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N seges.dk

2 TABEL 1. DÆKNINGSBIDRAG MARK (DB) PÅ UDVALGTE BEDRIFTSTYPER I GENNEMSNIT, OG PROCENTVIS FORSKEL FRA GENNEMSNITTETS DB TIL S DB ANTAL BEDRIFTER TIL BEREGNING AF DB KR. PR. HA, DB KR. PR. HA, FORSKEL FRA TIL BED- STE S DB PLANTEAVLSBEDRIFTER JB % JB % Med vanding % JB % BEDRIFTER MED SVIN JB % JB % Med vanding % JB % BEDRIFTER MED HOVEDPRODUKTION SUKKERROER Alle jordtyper % BEDRIFTER MED HOVEDPRODUKTION KARTOFLER Alle jordtyper % Bedrifter med hovedproduktion fabriksroer har mere end kr. i bruttoudbytte fra fabriksroer og opfylder ikke kriterier for kvægbedrifter eller kartoffelbedrifter. Bedrifter med svin har mere end kr. i bruttoudbytte fra svin, fjerkræ og mink og er ikke kvægbedrift, kartoffelbedrift eller bedrift med fabriksroer. Planteavlsbedrifter indgår ikke i de ovennævnte kategorier og har et bruttoudbytte fra salg af korn på mere end kr. Kategoriseringen har betydning for resultaterne. Såfremt opdelingen i jordbundstyper var anderledes, eller grænserne for bruttoudbytte for bedriftstyperne var anderledes, ville analyserne give tilsvarende anderledes resultater. RESULTATER FOR 2015 Den relative forskel i dækningsbidrag imellem gennemsnittet og den bedste tredjedel er ikke ændret meget i forhold til 2014 for JB 1+3, 5-9 og med vanding, hvorimod der er sket en stor stigning på forskellen mellem gennemsnittet og den bedste tredjedel for JB 2+4. Her er der en forskel på 30 pct. - en stigning på 9 pct. point fra Planteavlsbedrifter har et dækningsbidrag på kr. pr. ha på tværs af jordbundstyper. Det dækker over en variation fra kr. på JB 1+3 til kr. på JB 5-9. Svinebedrifter har et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr. pr. ha. Det dækker over en variation fra kr. på JB med vanding til kr. på JB 5-9. Fabriksroeavlerne har et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr. pr. ha, mens kartoffelavlerne opnår kr. pr. ha i gennemsnit. Forskellen i dækningsbidrag, mellem gennemsnittet og gennemsnittet af den tredjedel med de bedste dækningsbidrag, er på niveau med de foregående år med 16 pct. til 21 pct. for bedrifter med svineproduktion, mens det for sukkerroedyrkerne er 18 pct. For kartoffelavlerne er forskellen noget større med 38 pct. Denne kategori omfatter både lægge-, spise-, proces- og melkartofler. 2

3 HØSTUDBYTTE OG DÆKNINGSBIDRAG Som tabel 1 indikerer, er der væsentlige variationer i dækningsbidraget mellem bedrifterne. Figur 1 viser variationerne i udbyttet i vinterhvede for 986 planteavlsbedrifter - alle jordbundstyper. Figur 1 viser blandt andet at: ca. 25 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen avlede 70 hkg eller derunder i vinterhvede i 2015 ca. 50 pct. avlede 80 hkg eller derunder godt 75 pct. avlede 90 hkg eller derunder knap 25 pct. avlede mere end 90 hkg. Afgrødefordelingen og gennemsnitlige udbytter for de 495 planteavlsbedrifter i analysen ses i tabel 2. TABEL 2. UDBYTTER OG AFGRØDEFORDELING FOR PLANTEAVLS- BEDRIFTER I DÆKNINGSBIDRAGSANALYSE, ALLE JB ALLE BEDRIFTER 986 BEDRIFTER 33 PCT. 326 BEDRIFTER AREAL BAG UDBYTTETAL UDBYTTER hkg pr. ha areal hkg pr. ha areal ha Vinterhvede 82 42% 89 39% Vinterbyg 66 6% 74 4% Vinterrug 64 5% 69 4% Triticale 59 1% 63 1% 739 Vårbyg 61 25% 69 19% Havre 62 1% 66 1% Vinterraps 44 15% 45 15% ,0% Udbytte i vinterhvede, alle JB Figur 1. Udbyttefordeling i vinterhvede for 986 planteavlsbedrifter, alle JB. 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% < > 90 Udbytte i hkg pr. ha 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Dækningsbidrag mark planteavlsbedrifter, alle JB < >9.000 Kr. pr. ha Figur 2. Dækningsbidrag pr. ha for 986 planteavlsbedrifter, alle JB. 3

4 De ret store variationer i udbytter i vinterhvede ses også i andre afgrøder, ligesom de slår igennem på dækningsbidrag. I figur 2 ses variationen i dækningsbidrag mark for planteavlsbrug i analysen, alle jordbundstyper. Det ses blandt andet, at: 13 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på kr. pr. ha eller derunder 37 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på over kr. pr. ha 5 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på over kr. pr. ha. Det skal erindres, at planteavlsbedrifter primært har korn og andre salgsafgrøder og ikke har større produktion af græsfrø, roer eller kartofler. Til sammenligning viser figur 3 variationen i udbytter i vinterhvede, og figur 4 viser variationen i dækningsbidrag for de af planteavlsbedrifterne, der har JB 5-9 som den dominerende jordbundstype. 35% Udbytter i vinterhvede, JB 5-9 Figur 3. Udbyttefordeling i vinterhvede for planteavlsbedrifter 2015, JB % 25% 20% 15% 10% 5% 0% > > 90 Hkg pr. ha 22% 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Dækningsbidrag mark planteavlsbedrifter, JB 5-9 < >9.000 Kr. pr. ha Figur 4. Dækningsbidrag mark for 986 planteavlsbedrifter 2015, JB

5 De opnåede dækningsbidrag for 2015 er en anelse højere end for 2014, men stadig under niveauet i Udviklingen i udbytter og dækningsbidrag ses i tabel 3 og figur 5. Generelt er udbytteniveauet stigende for alle afgrøder siden 2011 til 2015, men dette er ikke slået igennem dækningsbidraget. Det ekstra udbytte, som er opnået, bliver opvejet af stigende stykomkostninger samt faldende priser på afgrøder, hvilket ses i figur 6. TABEL 3. UDVIKLING I UDBYTTER OG DÆKNINGSBIDRAG MARK, ALLE PLANTEAVLSBEDRIFTER, 2011 TIL ANTAL Bedrifter KR. PR. HA DÆKNINGSBIDRAG MARK UDBYTTE HKG PR. HA Vinterhvede Vinterbyg Vinterrug Triticale Vårbyg Havre Vinterraps Alm rajgræs Dækningsbidrag mark - planteavlsbedrifter Figur 5. Gennemsnitligt dækningsbidrag mark for planteavlsbedrifter på alle JB, 2011 til Kr Dækningsbidrag mark kr. pr. ha 5

6 PRISUDVIKLINGEN I 2015 I figur 6 ses den gennemsnitlige fakturerede pris for vinterhvede ab gård gennem Det kan udledes af figuren, at tidspunktet for handel/afregning er med til at afgøre dækningsbidragets størrelse, idet kornprisen var begrænset stigende frem til juli, hvor den toppede til en pris på 124 kr. pr. hkg ab gård, hvorefter den faldt til samme niveau som ved start 2015, nemlig 113 kr. pr. hkg ab gård. Kornprisen har været støt faldende siden juli Prisudvikling foderhvede April 2013 August 2013 December 2013 Februar 2013 Januar 2013 Juli 2013 Juni 2013 Maj 2013 Marts 2013 November 2013 Oktober 2013 September 2014 April 2014 August 2014 December 2014 Februar 2014 Januar 2014 Juli 2014 Juni 2014 Maj 2014 Marts 2014 November 2014 Oktober 2014 September 2015 April 2015 August 2015 December 2015 Februar 2015 Januar 2015 Juli 2015 Juni 2015 Maj 2015 Marts 2015 November 2015 Oktober 2015 September Figur 6. Prisudviklingen i vinterhvede ab gård fra 2013 til 2015, gennemsnitligt faktureret. Kilde: farmtal.dk KONTAKT Mikkel Gejl Hansen, konsulent SEGES Planter & Miljø migh@seges.dk /