RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE"

Transkript

1 RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER

2 INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende og strategisk analyse Udfordringer og løsninger Indsatskort Hjemmesider, download og elektroniske materialer Beskrivende analyser Åbne biblioteker Konklusion

3 BAGGRUND Hvad Benchmarkundersøgelse af brugertilfredshed på 179 biblioteker og 42 biblioteksvæsener Hvordan Spørgeskema til brugerne indsamlet via links på biblioteket og pop-in på hjemmesider samt papirskemaer Fordelt på uge har alle biblioteksvæsener brugt personale til at rekruttere svarpersoner på biblioteket som supplement til den elektroniske indsamling Biblioteksvæsenerne har haft en fælles indsamlingsmanual Hvorfor Målet er at kunne udvikle det enkelte bibliotek og biblioteksvæsen gennem sammenligning, hvor vi fokuserer på de gode erfaringer

4 Dragør Glostrup Lejre Thisted Morsø Brønderslev Gentofte Favrskov Middelfart Nordfyn Ballerup Halsnæs Varde Assens Tønder Rebild Tårnby Albertslund Kolding Rudersdal Haderslev Faxe Egedal Vejen Næstved Lyngby-Taarbæk Silkeborg Roskilde Herning Holbæk Vesthimmerland Fredensborg Aabenraa Slagelse Hillerød Odense Randers Guldborgsund Aalborg Vejle SAMMENFATNING Undersøgelsen omfatter brugere på 179 biblioteker i 42 kommuner Da denne rapport fokuserer på sammenligninger mellem kommuner er de samlede nationale resultater vægtet på basis af indbyggertal, så hvert biblioteksvæsens besvarelser tæller forholdsmæssigt repræsentativt Figuren viser antal svar i undersøgelsen fra hvert enkelt biblioteksvæsen. Helsingør har 2938 svar og er ikke vist i figuren indsamlingen foregik dels via og det medfører det høje antal svar

5 SAMMENFATNING - DEMOGRAFI Den typiske bruger er kvinde (66 %), hun er over 45 år og uden hjemmeboende børn Der er 32 % af brugerne, der har børn og der er generelt tre biblioteksaldre, når vi ser på fordelingen. Der er en ekstra mængde brugere i den sene skolealder/ungdomsuddannelserne, når man får børn og når pensionsalderen nærmer sig Enkelte biblioteksvæsener skiller sig ud med en yngre brugergruppe eller det modsatte Brugerne kommer stadig mest på biblioteket for at låne. Men gennem en segmentering har vi skabt fire personaer; Storbrugeren, Den engagerede, Studenten og Låneren, der hver repræsenterer en meget forskellig adfærd og også forskellige holdninger. Vi ser en meget stor gruppe, der kun kommer på biblioteket for at låne og både studenten og låneren har meget lidt kontakt til personalet. Det kan give det enkelte bibliotek nogle blinde vinkler I 2013 har vi suppleret demografiafsnittet med beskæftigelse og uddannelse. Her ser vi at fordelingen på begge adskiller sig fra danskerne generelt. Der er en overvægt af personer med mellemlang og lang uddannelse, der er brugere på bibliotekerne og der er også en tendens til at flere offentligt ansatte kommer på biblioteket sammenlignet med fordelingen i befolkningen som sådan.

6 SAMMENFATNING - TILFREDSHED Der er meget høj tilfredshed med service på bibliotekerne. Alle er meget begejstrede for den hjælp, de får også de segmenter, der ikke efterspørger megen hjælp, når de kommer på biblioteket. Tilfredsheden er på niveau med Når man søger hjælp hos personalet er det primært praktisk hjælp for låneren og studenten ser vi at inspirationen på biblioteket spiller en stor rolle, men når man ikke kan inspirere gennem den personlige kontakt, må man finde nye veje. Den generelle tilfredshed og anbefalingsvilje er meget høj og gennemsnittet er på niveau med 2011, hvilket er bemærkelsesværdigt idet en meget større variation af biblioteksvæsener deltager. Der er meget store forskelle mellem biblioteksvæsenerne, men samtidig er niveauet selv for dem, der befinder sig i den lavere ende meget højt Holdninger til faciliteter og biblioteket som værdi oplever i år et fald på flere områder Service og biblioteket som et rart sted at komme er de mest afgørende elementer i at fastholde den høje tilfredshed. I år kan man kigge nærmere på biblioteket som fordybelsessted og på arrangementer, der stadig er ukendte for en del brugere.

7 SAMMENFATNING ONLINE TILBUD, MATERIALER OG ÅBNE BIBLIOTEKER Flere og flere bruger hjemmesiderne, men der er meget store udsving mellem kommunerne i brug og i hvordan hjemmesiden bruges. Det er et oplagt sted at lære fra hinanden og hjælpe de grupper af borgere, der ikke bruger personalet direkte til inspiration via hjemmesiden. Der er sket et løft i kendskabet til digitale muligheder, men samtidig er dette løft ikke nødvendigvis omsat til øget brug. Her er der stadig mulighed for at skabe forbedringer. De åbne biblioteker er for mange deres bibliotek nr. 2 det gælder særligt i de største kommuner. Vi ser en generel markant opfattelse af, at åbent bibliotek betyder, at man kommer mere på biblioteket. Barriererne for at bruge biblioteket mere for dem, der har besøgt et åbent biblioteker er tryghed og om man oplever, at tiderne passer een Mellem ikke-brugerne og brugerne ser vi en stor forskel i opfattelsen af åbne biblioteker og der vil være en kommunikationsproces, der skal til for at overvinde barriererne. Men bariererne er markant mindsket så snart man har prøvet et åbent bibliotek

8 OPDELING AF DELTAGENDE KOMMUNE Fordeling af deltagende kommuner set som antal kommuner og andel af svar Svar; 38% Kommuner; 8 Svar; 37% Kommuner; 10 Kommuner; 23 Vi opdeler kommunerne på størrelse i tre hovedgrupper. Mindre kommuner har under borgere Mellemstore kommuner har mellem borgere Store kommuner har mere end borgere Svar; 27% Mindre Mellemstor Stor

9 BRUGERTYPER Hvem er brugerne Hvor kan man finde inspiration fra hinanden

10 FLERTALLET ER KVINDER OVER 45 ÅR UDEN HJEMMEBOENDE BØRN Kønsfordeling 70% 60% 50% 40% 30% 34% 20% 10% 0% Mand Aldersfordeling blandt biblioteksbrugerne 66% Kvinde 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 32 % af brugerne har hjemmeboende børn og flest af disse brugere har børn i skolealderen. Lidt færre brugere er børnefamilier sammenlignet med 2011 (35 %) Aldersgrupper for hjemmeboende børn blandt børnefamilierne 45% 0% 0-2 år 3-7 år 8-12 år år over 15 år

11 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE 48 % af biblioteksbrugerne er i beskæftigelse, 12 % er under uddannelse Andelen udenfor arbejdsmarkedet er stor (37%), fordi der er en meget stor andel brugere over 60 år Fordeling af beskæftigelse 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 28% 20% 37% 12% Hvis vi udelukkende ser på gruppen i beskæftigelse (48%), er ansatte i den offentlige sektor overrepræsenterede I forhold til beskæftigelsestallene på Danmarks Statistik Uddannelsesniveauet er højt 15 % af danskerne har en mellemlang uddannelse Fordeling af uddannelse 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 13% 5% 2% 7% 0% 12% 9% 36% 17% 36 % har en mellemlang uddannelse blandt biblioteksbrugere

12 HVEM HAR FAT I DE SJÆLDNERE BRUGERE I lighed med 2011 er Tårnby og Albertslund de to biblioteksvæsener med flest mandlige brugere med henholdsvis 42 og 41 % Favrskov og Egedal har flere svar end andre fra børnefamilier, hvilket kan tyde på at de er bedre til at tiltrække denne målgruppe Brugerne er i gennemsnit 50 år. Dragør har de ældste brugere blandt de deltagende kommuner, mens Aalborg har de yngste Mere end 3 år yngre end gennemsnit Aalborg Herning Vesthimmerland Mere end 3 år ældre end gennemsnit Thisted Halsnæs Helsingør Fredensborg Lejre Hillerød Lyngby-Taarbæk Dragør

13 FLERE AF BRUGERNE END I 2011 LÅNER MEGET OFTE DE ØVRIGE AKTIVITER ER STABILE ELLER FALDENDE Låner 16% 27% 56% Læser 31% 47% 13% 9% Arbejder 70% 23% 4% Aldrig Internet 63% 27% 5% 5% Sjældent/Af og til Ofte Arrangementer for voksne 40% 50% 7% Meget ofte Arrangementer for børn Kurser/undervisning 65% 68% 30% 29% Blandt brugere med hj.boende børn bruger 9 % ofte eller meget ofte børnearr. 45 % bruger dem aldrig 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

14 DE MINDSTE KOMMUNERS BIBLIOTEKSVÆSENER BRUGES MERE ALSIDIGT Jo større besøgstal desto flere bruger nettet og desto flere kommer og arbejder på biblioteket I de mellemstore kommuner er der færre, der kommer for at låne sammenlignet med store og mindre kommuner Jo mindre kommune desto mere bruges arrangementerne for børn og voksne Midtergruppen af biblioteksvæsener har signifikant flere, der kommer for at læse i lighed med 2011 Biblioteksvæsenerne i de største kommune har typisk en større by og dermed større konkurrence med andre kulturtilbud. Det kan forklare forskellene i brug

15 FLEST AF BRUGERNE BESØGER BIBLIOTEKET PÅ HVERDAGE MELLEM KL OG KL Mænd kommer typisk lidt tidligere på dagen end kvinderne Markant forskel mellem børnefamilier og andre Børnefamilierne er først på biblioteket efter kl på hverdage Børnefamilierne er oftere på biblioteket i weekenden Hvilket tidspunkt besøger du oftest biblioteket Hverdage kl Hverdage kl og kl Hverdage kl og kl Hverdage kl og kl Hverdage efter kl Lørdag før kl Lørdag kl og Lørdag kl og kl Lørdag kl og kl Lørdag efter kl Søndag før kl Søndag kl og kl Søndag kl og kl Søndag kl og Søndag efter % 3% 3% 2% 3% 1% 9% 19% 28% 31% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

16 FORÆLDRE MED YNGRE BØRN ER OFTERE PÅ BIBLIOTEKET SOM FAMILIE OG HAR OGSÅ MERE GLÆDE AF DET Jeg kommer ofte på biblioteket med mine børn set i forhold til hjemmeboende børns aldersfordeling Unge over 15 28% 12% Meget uenig Uenig år 40% 22% Hverken eller Enig 8-12 år 44% 35% Meget enig Mine børn har meget glæde af biblioteket set i forhold til 3-7 år 40% 46% hjemmeboende børns aldersfordeling Unge over 15 42% 26% 0-2 år 39% 40% år 43% 36% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 8-12 år 43% 46% 3-7 år 36% 57% 0-2 år 35% 53% 0% 20% 40% 60% 80% 100%

17 SEGMENTERING AF BRUGERNE HVAD BETYDER ADFÆRDEN FOR DE HOLDNINGER, BRUGERNE HAR

18 SEGMENTERING AF BRUGERNE Storbrugeren 16 % Studenten 24 % Den engagerede - 29 % Låneren 31 %

19 HVEM ER BRUGERNE Studenten Thomas er en mand og yngre end de tre andre grupper, han er mere kritisk overfor biblioteket, men bruger meget at læse, arbejde og være på nettet, når han kommer. Han bruger ikke personalet ret meget Thomas Storbrugeren Kirsten er 50 år, hun kommer meget på biblioteket og bruger alle de tilbud, der er. Hun bruger også personalet meget både til praktisk hjælp og inspiration Den engagerede Jette er 57 år, hun kender alt til Kirsten bibliotekets tilbud og kommer ofte til arrangementer. Hun har en lang eller mellemlang uddannelse. Mest af alt synes hun Jette bare det er et dejligt sted og fortæller ofte om det til andre. Hun er mere begejstret for biblioteket end de andre grupper Låneren Trine er mor til hjemmeboende børn og hun har travlt. Derfor bruger hun kun biblioteket til at låne og hun kender ikke til arrangementer. Trine er lidt mere kritisk overfor Trine åbningstider end de øvrige og hun henvender sig sjældet til personalet

20 FORSKELLE I UDDANNELSE, ALDER OG KØN Senest afsluttede uddannelse Folkeskole Kønsfordeling for segmenterne Låneren 38% HH/Studentereksamen/HF Erhvervsuddannelse 62% 55% 71% 70% 66% Den engagerede 46% Kort udd. Mellemlang udd. 38% 45% 29% 30% 34% Kvinde Mand Lang udd. Studenten 29% Fordeling af børn opdelt på segmenter 73% 71% 72% 57% 68% Storbrugeren 38% 27% 29% 28% 43% 32% Ikke hjemmeboende børn Børn 0% 50% 100%

21 SEGMENTERNE HAR FORSKELLIG VIDEN OM TILBUD Arrangementer for voksne passer til mine behov 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 17% 44% 14% 12% 62% 12% 44% 17% 8% 69% Meget enig Enig Hverken eller Uenig Ved ikke Trine og Thomas er ikke utilfredse med voksenarrangementer, men de kender dem sandsynligvis ikke De fire segmenter kommer på bibliotekerne på forskellige tidspunkter Trine/låneren kommer sidst på eftermiddagen og om lørdagen Kirsten og Jette kommer lidt tidligere på hverdage og oftere om formiddagen end de to andre segmenter

22 MEGET FORSKELLIGE HOLDNINGER Tilfredshed alt i alt (0-10) 9,4 9,3 9,2 9,1 9,0 8,9 8,8 Trine og Thomas er signifikant mere utilfredse med åbningstider Thomas oplever til gengæld at computerne og netadgang passer godt til ham (og han bruger det mere end andre) 8,7 8,6 8,5

23 STORBRUGEREN OG DEN ENGAGEREDE ER OGSÅ STORBRUGERE AF PERSONALET MEN ALLE FÅR DEN HJÆLP DE HAR BEHOV FOR 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Storbruger Studenten Den engagerede Låneren

24 STORE FORSKELLE I FORDELING AF SEGMENTER Lejre Vejen Assens Thisted Faxe Vejle Nordfyn Middelfart Vesthimmerland Varde Brønderslev Egedal Tønder Herning Næstved Odense Fredensborg Guldborgsund Aalborg Roskilde Silkeborg Randers Haderslev Aabenraa Helsingør Rudersdal Rebild Halsnæs Ballerup Dragør Albertslund Glostrup Slagelse Holbæk Favrskov Lyngby-Taarbæk Morsø Kolding Gentofte Hillerød Tårnby Storbrugeren Studenten Den engagerede Låneren 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

25 BRUGERTYPERNES ADFÆRD KAN HJÆLPE MED AT MÅLRETTE INITIATIVER Service Alle grupper mener, de får den hjælp, de har brug for Storbrugerne og Den engagerede får blot mere hjælp til det hele og er samtidigt mere tilfredse med biblioteket som helhed Materialer Låneren bruger mest skøn- og faglittertur Storbrugerne og Den engagerede er signifikant mere positive for alle øvrige materialer Trine og Thomas kender bibliotekets øvrige tilbud dårligere Husk også at bruge tid på dem, der ikke efterspørger hjælp fra personalet

26 SERVICE Adfærd i kontakt med personale BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

27 ALLE ER (STADIG) VILDE MED DERES BIBLIOTEKAR 94 % er enige eller meget enige i at de får den hjælp, de har behov for 91 % er enige eller meget enige i at personalet er synligt og opmærksomt Fuldstændigt stabilt i forhold til 2011 Tydelig sammenhæng mellem tilfredsheden med service og størrelsen på biblioteksvæsenets kommune, hvor de mindste kommuner har mest tilfredse brugere

28 PERSONALET BRUGES MEST TIL AT FINDE MATERIALER PÅ HYLDERNE, TIL INSPIRATION OG TIL PRAKTISK HJÆLP Hvor ofte bruger man personalet til at få hjælp Teknisk udstyr 51% 26% 16% 5% Praktisk hjælp - bestille og forny 19% 25% 32% 15% 8% Aldrig Ideer og inspiration 23% 24% 30% 15% 7% Sjældent Af og til Ofte Meget ofte Informationssøgning 45% 26% 18% 7% Finde materialer 6% 19% 43% 20% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

29 Helsingør Glostrup Silkeborg Odense Rudersdal Fredensborg Middelfart Egedal Vejle Aalborg Kolding Nationalt Tårnby Slagelse Randers Roskilde Albertslund Morsø Halsnæs Herning Hillerød Varde Næstved Faxe Favrskov esthimmerland Vejen yngby-taarbæk Guldborgsund Aabenraa Ballerup Gentofte Assens Haderslev Brønderslev Nordfyn Holbæk Lejre Thisted Dragør Rebild Tønder PERSONALET BRUGES OFTERE AF BRUGERE I MINDRE BIBLIOTEKSVÆSENER Brugerne svarer, at de sjældnere bruger personalet til inspiration end i 2011 De største biblioteksvæsener har markant flere brugere, der aldrig bruger personalet til praktisk hjælp eller inspiration sammenlignet med de mindre biblioteksvæsener Tønder og Rebilds brugere går oftere til personalet for ideer og inspiration end andre biblioteksvæsener Gennemsnit for hvor ofte man bruger personalet til at få ideer og inspiration (omregnet til 0-100)

30 OPSUMMERING SERVICE Det er slående så stor lighed, der er med 2011 resultaterne på trods af ændringer i sammensætningen af deltagende kommuner Tilfredsheden med service er utrolig høj. Vi vil også se senere i analysen, at det betyder meget for tilfredsheden I de mindre kommuner bruger man personalet mere og til flere forskellige opgaver. Det er igen den anden rolle som et bibliotek spiller i en mindre kommune, der også slår igennem i forhold til personalet.

31 TILFREDSHED Tilfredshed og ambassadørvillighed Indsatskort

32 HØJ TILFREDSHED OG MANGE AMBASSADØRER Stærk sammenhæng mellem spørgsmålene om tilfredshed og ambassadørvillighed Begge spørgsmål er med, fordi de typisk fanger noget forskelligt For alle biblioteksvæsener gælder det, at ambassadørvilligheden er højere end tilfredsheden Måler ikke det samme Spørgsmålet om hvor tilfreds er du med biblioteket og vil du anbefale det til andre måler to sider af tilfredsheden Tilfredshed giver et øjebliksbillede Ambassadørvilligheden peger fremad

33 Egedal Rudersdal Ballerup Odense Nordfyn Gentofte Glostrup Helsingør Roskilde Slagelse Næstved Vejle Holbæk Dragør Aalborg Albertslund Lyngby-Taarbæk Faxe National Assens Hillerød Silkeborg Fredensborg Herning Lejre Vejen Tårnby Vesthimmerland Kolding Halsnæs Middelfart Favrskov Haderslev Aabenraa Thisted Varde Randers Tønder Rebild Morsø Guldborgsund Brønderslev TILFREDSHEDEN ER IMPONERENDE HØJ De mindste biblioteksvæsener har generelt mere tilfredse brugere Der er ikke signifikant forskel mellem alle biblioteksvæsener fordi forskellene flere steder er små Vi har kontrolleret for om alderssammensætningen fjerner forskellene. Forskellene reduceres, men systematikken i top og bund er stabil Tilfredshed alt-i-alt omregnet til en skala mellem

34 NET PROMOTER SCORE Kun de, der har svaret 9 eller 10 er ambassadører Kritikere Passive Ambassadører Man udregner net promoter score (NPS) ved at trække kritikerne fra ambassadørerne Samlet set er de deltagende bibliotekers NPS 79, hvilket det også var i Det er meget højt, vi ser flere virksomheder med negativ NPS og det højeste for f.eks. uddannelsesinstitutioner 43.

35 Egedal Rudersdal Ballerup Glostrup Odense Helsingør Nordfyn Gentofte Næstved Slagelse Roskilde Vejle Aalborg Dragør Nationalt Vejen Holbæk Faxe Fredensborg Assens Lyngby-Taarbæk Silkeborg Middelfart Vesthimmerland Albertslund Hillerød Halsnæs Herning Aabenraa Varde Kolding Lejre Favrskov Tårnby Haderslev Rebild Tønder Randers Brønderslev Thisted Guldborgsund Morsø ALLE BIBLIOTEKSVÆSENER LIGGER USÆDVANLIGT HØJT PÅ NPS Net Promoter Score (andel ambassadører kritikere) 100% 90% 79% 80% 91% 70% 60% 63% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

36 KARAKTERISTIKA VED BIBLIOTEKSVÆSENER I TOPPEN PÅ BÅDE NPS OG TILFREDSHED De er alle biblioteksvæsener med et stort opland og med undtagelse af Randers, så er det mindre kommuner Brugerne anvender personalet mere end gennemsnittet Fælles for dem er at de også er i top i vurderingen af om brugeren får den hjælp han/hun har behov for og om personalet er synligt og opmærksomt

37 STADIG MEGET TILFREDSE BRUGERE SAMMENLIGNET MED 2011 VIDEN OM TILBUD ER STEGET EN SMULE Holdningsspørgsmål Biblioteket er et rart sted at være 43% 45% Biblioteket har åbent, når jeg har behov for det 43% 33% På biblioteket bliver jeg inspireret 54% 23% 5% Der er gode muligheder for at fordybe sig eller læse på biblioteket Computerne og netadgang på biblioteket passer til mine behov 40% 29% 16% 21% 15% 30% Uenig Hverken eller På biblioteket er der gode muligheder for at lege og være sammen som familie 21% 11% 41% Enig Meget enig Biblioteket er et godt sted at mødes med andre 28% 11% 18% Ved ikke Arrangementerne for voksne passer til mit behov 25% 7% 41% Arrangementerne for børn passer til mit behov Kurser/undervisning på biblioteket passer til mit behov 12% 12% 59% 57% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

38 SELVOM NIVEAUET STADIG ER HØJT ER DER SKET ET FALD I ANDELEN AF TILFREDSE PÅ ALLE OMRÅDER Fald i andelen af meget enige og enige fra 11 til 13, hvor forskellen er mere end 5 pct. point 0% Biblioteket er et godt sted at mødes med andre Computerne og netadgang på biblioteket passer til mine behov På biblioteket bliver jeg inspireret Der er gode muligheder for at fordybe sig eller læse Biblioteket er et rart på biblioteket sted at være -2% -4% -6% -8% -7% -6% -5% -10% -9% -12% -14% -13%

39 VIDEN OM TILBUD KAN STADIG FORBEDRES Holdningen til arrangementer for voksne samt kurser har ualmindeligt høj Ved ikke andel på mellem 41-57% Men bemærk at kendskabet blandt Kirsten og Jette er meget højt, så det er bestemte grupper, der ikke kender tilbuddene og spørgsmålet er om I laver noget til dem Tydeliggør bredden af bibliotekets tilbud og gør det let for de mange brugere, der kun opholder sig kort tid på biblioteket

40 Tilfredshed på de enkelte spørgsmål LÆSEVEJLEDNING -INDSATSKORT Aksen er skalaen fra 1-5 omregnet til at gå Prioriteres ikke umiddelbart Fasthold Linierne viser den gennemsnitlige betydning og den gennemsnitlige tilfredshed fra Det er den gennemsnitlige tilfredshed på det Her er noget I er gode til, men som ikke betyder så meget for tilfredsheden (endnu) Områder, der betyder meget for tilfredsheden og allerede vurderes højt enkelte spørgsmål.. Sekundært fokus Primært fokus Betydningen er beregnet via regressionskoefficienter og kan oversættes til graden af sammenhæng mellem 0-1 med den samlede tilfredshed. Jo højere Forhold, der har mindre betydning for den samlede tilfredshed(endnu). Men hvor brugernes vurdering er under gennemsnittet Forhold, der har stor betydning for tilfredsheden, men hvor brugernes vurdering er under gennemsnittet koefficienten er desto stærkere er sammenhængen og dermed betydningen for den samlede tilfredshed Betydning for samlet tilfredshed

41 GRUPPERING AF SPØRGSMÅL Hvor enig er du i følgende udsagn? Jeg får den hjælp, jeg har behov for Personalet er synligt og opmærksomt Hvor enig er du i følgende udsagn? Arrangementerne for voksne passer til mit behov Arrangementerne for børn passer til mit behov Kurser/undervisning på biblioteket passer til mit behov Service Arrangementer Hvor enig er du i følgende udsagn? Biblioteket har åbent, når jeg har behov for det Hvor enig er du i følgende udsagn? Der er gode muligheder for at fordybe sig eller læse på biblioteket Hvor enig er du i følgende udsagn? På biblioteket er der gode muligheder for at lege og være sammen som familie' Hvor enig er du i følgende udsagn? Computerne og netadgang på biblioteket passer til mine behov Hvor enig er du i følgende udsagn? Biblioteket er et rart sted at være Hvor enig er du i følgende udsagn? På biblioteket bliver jeg inspireret Åbningstid Fordybelse Samvær Computere og netadgang Rart sted Inspiration Samlet tilfredshed med biblioteket R 2 =30 % Angiver i hvilken grad modellen forklarer den samlede tilfredshed. Modellen forklarer 30 %, hvilket er tilfredsstillende særligt når variationen i tilfredshed er lille

42 Tilfredshed på de enkelte spørgsmål HOLDNING OG SERVICE Rart sted Service 80 Åbningstid Inspiration Computer/net Lege og samvær Fordybelse og læsemuligheder Arrangementer Lav Betydning for samlet tilfredshed Høj

43 Betydning for samlet tilfredshed FORSKELLE I BETYDNING FOR SEGMENTER Høj Figuren sammenligner regressionskoefficenterne for fire modeller en for hvert segment Lav Storbrugeren Studenten Den engagerede Låneren Vi ser fællestræk i kraft af den store betydning af service og oplevelse af biblioteket som et rart sted Inspiration har mest effekt i forhold til låneren og studenten

44 HVAD ER ÆNDRET Service og oplevelsen af biblioteket som et rart sted er stadig de to helt primære forklaringer på tilfredshed Fra 2011 til 2013 har betydningen af åbningstid flyttet sig, så det ikke længere er noget, der er relativt større utilfredshed med Det kan skyldes stigningen i åbne biblioteker

45 FASTHOLDE ELLER PRIORITERE ANDRE OMRÅDER Vi har analyseret modeller, hvor vi har opdelt på alder og segmenter Service er ubetinget det område, der har størst betydning for alle uanset alder og brugertyper For de ældste målgrupper er mulighederne for fordybelse vigtige og det har stor betydning for tilfredsheden Biblioteket som inspirationssted betyder relativt mere for de helt unge og yngre målgrupper (under45) end for de ældre Vær forsigtige med forandrings initiativer, der går ud over oplevelsen af at få den hjælp man har behov for og opmærksomt personale Der kan være konflikter mellem hvad jeres yngste og ældste målgrupper ønsker i forhold til leg og fordybelse

46 INDSATSER PÅ SERVICE OG HOLDNING Afgørende at fastholde det gode serviceniveau og at biblioteket opleves som et rart sted Fastholdelsen er det afgørende Men for de grupper, der har meget lidt kontakt til personalet kan det være vigtigt at vise hvor meget biblioteket kan på en anden måde To områder kan øge tilfredsheden; arrangementer og områder til fordybelse De, der bruger arrangementer bliver også mere positive generelt Områder til fordybelse får betydning, fordi der er en stor ældre gruppe af brugere, der har dette som meget vigtigt for tilfredsheden

47 ONLINE TILBUD Hjemmeside Downloads BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

48 FLERE BRUGER HJEMMESIDERNE END FOR TO ÅR SIDEN (87% MOD 83 %) Andel der bruger hjemmesiden (Opdelt på besøgstal i kommunen) Brugen af hjemmesiderne er steget mest hos de mindste biblioteker (fra 79 til 83%) 92% 90% 91% Børnefamilierne bruger hjemmesiden mere (92 % mod 85 %) Kvinder bruger hjemmesiden mere end mænd (88 % mod 84 %) 88% 86% 84% 85% Gennemsnit Spændet går fra % brugere særligt Vejen og Thisted har mange ikke-brugere. I modsætning til Aalborg, Silkeborg, Egedal og Roskilde 82% 80% 78% 83% Mindre kommune Mellemstor kommune Stor kommune

49 HJEMMESIDEN BRUGES ISÆR TIL AT SØGE/ BESTILLE MATERIALER OG TJEKKE STATUS Tallene skjuler de meget store forskelle mellem kommuner I forhold til om hjemmesiden inspirerer til nye lån er der et spænd fra 24 % til 52 % mellem biblioteksvæsenerne Hjemmesiderne i Silkeborg, Roskilde, Egedal, Aalborg, Varde og Randers har langt flere, der bruger hjemmesiden til inspiration Hvad bruger du hjemmesiden til? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

50 HJEMMESIDEN LEVER I LIDT MINDRE GRAD OP TIL FORVENTNINGERNE SAMMENLIGNET MED % Andelen af hverken eller og uenige er steget. Det kan indikere, at forventningerne bliver højere og højere Mænd er mindre tilfredse med hjemmesiderne Børnefamilierne, der samtidig er dem med det største brug, er mest tilfredse Meget enig Enig 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hverken eller Meget uenig/uenig Ved ikke 30% 54% 9% Alt i alt lever hjemmesiden op til mine forventninger 23% 52% 14% 8% Let at finde rundt

51 Musik Lydbøger E-bøger Film Artikler Spil og medier Onlin e kurse r KENDSKAB ER ØGET TIL FILM, E-BØGER, MUSIK OG LYDBØGER, MEN BRUGEN ER IKKE ALTID VOKSET TILSVARENDE Hvilke muligheder for downloads kender og anvender brugerne? % 53% % 47% % 49% % 45% 31% % 42% 35% % 44% 31% Ja, bruger % 13% 39% 51% 44% 25% Ja, men bruger ikke Nej Ikke relevant % 45% 39% % 55% 25% % 47% 35% % 53% 28% % 45% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

52 OPSUMMERING; HJEMMESIDE OG DOWNLOADS Flere bruger hjemmesiderne, men det er samtidigt tydeligt at hvert biblioteksvæsens hjemmeside bliver brugt meget forskelligt fra hinanden Der er gode muligheder for at lære fra dem, der skaber et meget varieret brug og hvor brugerne finder inspiration I forhold til digitale ressourcer er kendskabet steget for Lydbøger, Musik, E-bøger og Film Det er dog kun i forhold til e-bøger og film, hvor øget brug følger kendskabet Der er med andre ord stadig en konverteringsudfordring og lokalt er der stadig mange biblioteker, der kan arbejde målrettet med kendskab til de digitale muligheder

53 MATERIALER Brug af materialer Indsatskort BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

54 MATERIALERNE PASSER TIL BRUGERNE, MEN MANGE BRUGER KUN SKØNLITTERATUR Materialet passer til mit behov Mat. børn (hjemmeboende 8-12 år) 50% 35% Mat. børn (hjemmeboende 3-7 år) 47% 43% Mat. børn (hjemmeboende 0-2 år) 45% 42% Spil 59% 13% 6% Bruger ikke Materialer til børn (alle) 48% 24% 15% Uenig Musik 33% 30% 14% Hverken eller Enig Film 33% 27% 12% Meget enig Aviser, magasiner mv. 31% 35% 17% Faglitteratur 11% 45% 26% Skønlitteratur 6% 48% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

55 Tilfredshed på de enkelte spørgsmål LÆSEVEJLEDNING -INDSATSKORT Aksen er skalaen fra 1-5 omregnet til at gå Prioriteres ikke umiddelbart Fasthold Linierne viser den gennemsnitlige betydning og den gennemsnitlige tilfredshed fra Det er den gennemsnitlige tilfredshed på det Her er noget I er gode til, men som ikke betyder så meget for tilfredsheden (endnu) Områder, der betyder meget for tilfredsheden og allerede vurderes højt enkelte spørgsmål.. Sekundært fokus Primært fokus Betydningen er beregnet via regressionskoefficienter og kan oversættes til graden af sammenhæng mellem 0-1 med den samlede tilfredshed. Jo højere Forhold, der har mindre betydning for den samlede tilfredshed(endnu). Men hvor brugernes vurdering er under gennemsnittet Forhold, der har stor betydning for tilfredsheden, men hvor brugernes vurdering er under gennemsnittet koefficienten er desto stærkere er sammenhængen og dermed betydningen for den samlede tilfredshed Betydning for samlet tilfredshed

56 Tilfredshed på de enkelte spørgsmål MATERIALER Skønlitteratur Musik Film Materialer til børn Aviser mv Faglitteratur 60 Spil Lav Betydning for samlet tilfredshed Høj Modellen er svagere end holdningsmodellen. Den kan bruges som inspiration, men i forhold til tilfredsheden er der langt mere betydelige resultater i den foregående model

57 INDSATSER PÅ MATERIALER De klassiske materialer fylder mest i forhold til tilfredshed Aviser mv. har bevæget sig fra i 2011 at være af stor betydning og stor tilfredshed til stadig at nyde stor tilfredshed, men betydningen er faldet Der er ingen materialer, hvor tilfredsheden generelt trækkes kritisk ned Dog kan man overveje at se på film og musik, der har nogen betydning og hvor en forbedring af tilfredsheden ville kunne øge den generelle tilfredshed I lighed med i 2011 vil et øget brug af de digitale platforme kunne ændre billedet

58 ÅBNE BIBLIOTEKER BRUG OG BARRIERER

59 SÆRLIGT I STORE OG MELLEMSTORE KOMMUNER VEKSLER MAN MELLEM FLERE BIBLIOTEKER, NÅR MAN BRUGER ÅBENT BIBLIOTEK I mindre kommuner er det mere almindeligt, at det bibliotek, man har som det man oftest besøger er det samme som det åbne I større kommuner har mange hovedbiblioteket som det sted, de oftest bruger, men et andet åbent bibliotek som det åbne bibliotek, man oftest har besøgt Dermed supplerer de åbne biblioteker det brugsmønster brugeren har, når vi ser nationalt på det 40 % af brugerne i undersøgelsen har besøgt et åbent bibliotek

60 BRUGERNE OPLEVER AT KOMME MERE PÅ BIBLIOTEKET Der er store nationale variationer på brugernes oplevelse I nogle kommuner er det markant færre, der oplever, at et åbent bibliotek ændrer deres brugsmønster Mellem 73 % og 26 % er enige i at de bruger biblioteket mere I de store forskelle ligger et stort potentiale for læring og tilpasning Åbent bibliotek har fået mig til at bruge biblioteket mere 40% 35% 37% 30% 25% 26% 27% 20% 15% 10% 5% 3% 7% 0% Meget uenig Uenig Hverken eller Enig Meget enig

61 Tønder Ballerup Lyngby-Taarbæk Thisted Aabenraa Rudersdal Slagelse Assens Holbæk Helsingør Albertslund Dragør Gentofte Vejen Egedal Morsø Roskilde Nordfyn Næstved Hillerød Herning Rebild Aalborg Vejle Faxe Brønderslev Randers Favrskov Middelfart Fredensborg Haderslev Guldborgsund Kolding Silkeborg Glostrup Vesthimmerland Varde MANGE AF DE BIBLIOTEKSVÆSENER, HVOR ADFÆRDEN IKKE ER ÆNDRET HAR KUN 1 ELLER MEGET NYE ÅBNE BIBLIOTEKER ELLER DERES BRUGERE HAR PRØVET ÅBNE BIBLIOTEKER I NABOKOMMUNER Åbent bibliotek har fået mig til at bruge biblioteket mere (andel enige og meget enige) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

62 BRUGERE AF ÅBNE BIBLIOTEKER OPLEVER DET POSITIVT Særligt tidsaspektet er der stor tilfredshed med Hvis man oplever at tiderne bedre passer fører det også til mere oplevet brug Det samme gælder overskuelighed og inspiration jo mere desto mere oplever brugeren at komme mere på biblioteket (men ikke lige så stærk sammenhæng som tid) Jeg bliver inspireret til nye lån af indretning og opstilling af materialer 19% 12% Meget uenig Opstillingen af materialer er overskuelig 49% 36% Uenig Hverken eller Enig Meget enig Jeg kan besøge biblioteket på tidpunkter, der passer mig 35% 57% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

63 SAMMENHÆNGE MELLEM OPLEVELSE OG ADFÆRD Der er en signifikant sammenhæng mellem oplevelsen af at tidspunkterne passer, tryghed, teknisk lethed, overskuelig, inspiration og at man ikke skelner mellem om der er personale eller ej og mere brug Det vil sige, hvis man forbedre oplevelsen er det sandsynligt, at brugerne vil komme mere på det åbne bibliotek Nationalt set er det særligt oplevelsen af tiderne og tryghed, der har en betydning for om brugeren ende med at bruge øge sine besøg på biblioteket

64 Jeg skelner ikke mellem om et bibliotek har personale eller ej Jeg foretrækker at besøge biblioteket, når der er personale Jeg føler mig tryg ved at komme på biblioteket, når det er åbent uden personale Det er let at bruge de tekniske låne- og afleveringsm uligheder BARRIERERNE HANDLER OM KOMMUNIKATION Ikke 4% 47% 35% Bruger 43% 48% Ikke 26% 30% 13% Bruger 8% 40% 35% Uenig Hverken eller Ikke 7% 33% 44% Enig Meget enig Bruger 17% 23% 19% Ikke 58% 13% 7% Bruger 35% 25% 17% 0% 20% 40% 60% 80% 100%

65 OPSUMMERING ÅBNE BIBLIOTEKER Oplevelsen af biblioteket har en stor betydning for om et åbent bibliotek medfører en markant ændring af besøgsmønsteret I langt de fleste kommuner ser vi at åbne bibliotek medfører en oplevet stigning i brug for mere en halvdelen af brugerne Når det ikke sker kan det være en tilvænningsproces eller et spørgsmål om geografi Men samtidig ser vi at brugere, der føler sig trygge og hvor tiderne opleves positivt også har et større brug Borgere, der aldrig har besøgt et åbent bibliotek har en oplevelse af, at det er sværere og mere utrygt Det betyder at man kan gøre meget med information og barriererne er til at arbejde med

66 KONKLUSION OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

67 KONKLUSION Bibliotekerne har stadig meget tilfredse brugere. På tværs af de meget forskellige biblioteksvæsener, der deltager, finder vi at tilfredsheden er høj både i forhold til faciliteter, service og materialer Der er en risiko for at man udvikler en blind vinkel i forhold til grupper, der blot kommer på biblioteket for at låne. Personalet har ikke kontakt til dem og de møder ikke bibliotekets tilbud

68 IMPLIKATIONER Udfordringer Flertallet bruger kun en lille del af det biblioteket har at tilbyde Fastholdelse af det høje niveau af service samtidig med at man udbreder tilbud til en forhåbentlig større målgruppe Løsninger Involver hele personalet i udviklingen af biblioteket Lær af de bedste biblioteksvæsener på de områder, hvor I kan forbedre jer Gør det let at finde ud af hvad der sker Meget forskellige brugsmønstre for forskellige aldersgrupper, livssituationer og geografi

69 01 Begejstrede brugere: Gennemsnitlig tilfredshed på 9 for store og mellemstore biblioteksvæsener og 9,5 for de mindste 02 De store og mellemstore er på 9 de mindste 9,14 04 Frem med tilbuddene: andelen, der ikke kender tilbud om voksenarrangementer og børnearrangementer (blandt børnefamilier) skal ned på 20 % Den gode service: Kun 1 % skal være uenige i at de får den hjælp de har behov for 1,1 % er uenige i at få den hjælp de har behov for Ved ikke er 40 % for voksenarrangementer og 45 % for børnearrangementer (blandt forældre med børn i alle aldre) 6,8 % er uenige i at der er rart på biblioteket 03 Det gode sted: Under 5 % skal være uenige i, at der er rart på biblioteket

70 METODE Vægtning og antal svarpersoner Data er vægtet efter de enkelte biblioteksvæseners kommuners indbyggertal. Det vil sige at effekten af hvert biblioteksvæsens sammensætning er der taget højde for i forhold til data Alle nationale data i denne rapport er vægtede og basis respondent antal er derfor det varierer en smule baseret på procentuering alt efter om ved ikke / bruger ikke er taget med. Håndtering af manglende svar samt ved ikke Manglende svar er behandlet som manglende. De er ikke redigeret. Kun personer, der har svaret hvilket bibliotek og deres tilfredshed er taget med. Dog er der i indsatskortene for holdning og service omkodet, så alle ved ikke og ikke svaret (papir) har fået pågældende variabels gennemsnitsværdi I forhold til indsatskortene for materialer er der ligeledes omkodet, så ikke-brugere har fået pågældende materiales gennemsnitsværdi For begge indsatskort gælder det at der er gjort den antagelse, at havde personerne haft en holdning, ville den have lignet de øvrige brugeres

71 Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Manager, MBA, MSc and MA Rambøll Management Consulting M;

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 VARDE BIBLIOTEKERNE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 VARDE BIBLIOTEKERNE RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 VARDE BIBLIOTEKERNE INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER

RESULTATER OG ANBEFALINGER RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 LEJRE KOMMUNE INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende og strategisk analyse Udfordringer

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 AALBORG BIBLIOTEKERNE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 AALBORG BIBLIOTEKERNE RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 AALBORG BIBLIOTEKERNE INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER

RESULTATER OG ANBEFALINGER RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 HOLBÆK KOMMUNE INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende og strategisk analyse Udfordringer

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER 2011 MAJ 2011 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER 2011 MAJ 2011 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER 2011 INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende og strategisk analyse Udfordringer

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åbent Referat til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Onsdag den 17. april 2013 Mødetidspunkt: 14:00-15:00 Mødested: Mødelokale 1, Bytoften Deltagere: Lisbet Rosendahl, Ingvard Ladefoged,

Læs mere

SAMLET TABELRAPPORT BENCHMARKUNDERSØGELSE 2011

SAMLET TABELRAPPORT BENCHMARKUNDERSØGELSE 2011 Til Deltagere i Benchmarkundersøgelse 2011 Dokumenttype Tabelrapport Dato Maj, 2011 SAMLET TABELRAPPORT BENCHMARKUNDERSØGELSE 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 1. Introduktion 1 2. Metode 2 2.1 Vægtning

Læs mere

Rudersdal Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Rudersdal Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Fredericia Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Fredericia Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Høje-Taastrup Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Vejen Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Vejen Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Svendborg Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Svendborg Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet 2016

National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet 2016 National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet 2016 Slots- og Kulturstyrelsen 2016 Side 1 Oktober 2016 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Indsamlingsmetoder Side 4 Repræsentativitet

Læs mere

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011 Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse. Aalborg Bibliotekerne 2011

Tilfredshedsundersøgelse. Aalborg Bibliotekerne 2011 Tilfredshedsundersøgelse Aalborg Bibliotekerne 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion og metode 3 2. Baggrundsspørgsmål 4 3. Generel tilfredshed 6 4. Bibliotekets tilbud 7 5. Bibliotekets faciliteter

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER 2010 2010/02/09 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER 2010 2010/02/09 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER 2010 PROGRAM INDHOLD Resultater i forhold til målet om at forbedre brugeroplevelsen Hvilke benchmarks kan I styre efter? Resultater i forhold

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Q1 Hvilken kommune bor du i?

Q1 Hvilken kommune bor du i? Q1 Hvilken kommune bor du i? Aabenraa Aalborg Aarhus Ærø Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Faaborg-Midtf yn Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER I STIGER PÅ OG VI SØRGER FOR, AT I FÅR NOGET UD AF DET Biblioteksvæsenet vælger selv en løsning, der er tilpasset egne ønsker, økonomi og kompetencer Markant

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 217 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 217 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 217 Offentligt ANALYSENOTAT Maj 2016 Tre ud af fire pædagoger er alene med den samlede børnegruppe BUPL har i april 2016 gennemført en alenetidsundersøgelse

Læs mere