RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE"

Transkript

1 RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER

2 INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende og strategisk analyse Udfordringer og løsninger Indsatskort Hjemmesider, download og elektroniske materialer Beskrivende analyser Åbne biblioteker Konklusion

3 BAGGRUND Hvad Benchmarkundersøgelse af brugertilfredshed på 179 biblioteker og 42 biblioteksvæsener Hvordan Spørgeskema til brugerne indsamlet via links på biblioteket og pop-in på hjemmesider samt papirskemaer Fordelt på uge har alle biblioteksvæsener brugt personale til at rekruttere svarpersoner på biblioteket som supplement til den elektroniske indsamling Biblioteksvæsenerne har haft en fælles indsamlingsmanual Hvorfor Målet er at kunne udvikle det enkelte bibliotek og biblioteksvæsen gennem sammenligning, hvor vi fokuserer på de gode erfaringer

4 Dragør Glostrup Lejre Thisted Morsø Brønderslev Gentofte Favrskov Middelfart Nordfyn Ballerup Halsnæs Varde Assens Tønder Rebild Tårnby Albertslund Kolding Rudersdal Haderslev Faxe Egedal Vejen Næstved Lyngby-Taarbæk Silkeborg Roskilde Herning Holbæk Vesthimmerland Fredensborg Aabenraa Slagelse Hillerød Odense Randers Guldborgsund Aalborg Vejle SAMMENFATNING Undersøgelsen omfatter brugere på 179 biblioteker i 42 kommuner Da denne rapport fokuserer på sammenligninger mellem kommuner er de samlede nationale resultater vægtet på basis af indbyggertal, så hvert biblioteksvæsens besvarelser tæller forholdsmæssigt repræsentativt Figuren viser antal svar i undersøgelsen fra hvert enkelt biblioteksvæsen. Helsingør har 2938 svar og er ikke vist i figuren indsamlingen foregik dels via og det medfører det høje antal svar

5 SAMMENFATNING - DEMOGRAFI Den typiske bruger er kvinde (66 %), hun er over 45 år og uden hjemmeboende børn Der er 32 % af brugerne, der har børn og der er generelt tre biblioteksaldre, når vi ser på fordelingen. Der er en ekstra mængde brugere i den sene skolealder/ungdomsuddannelserne, når man får børn og når pensionsalderen nærmer sig Enkelte biblioteksvæsener skiller sig ud med en yngre brugergruppe eller det modsatte Brugerne kommer stadig mest på biblioteket for at låne. Men gennem en segmentering har vi skabt fire personaer; Storbrugeren, Den engagerede, Studenten og Låneren, der hver repræsenterer en meget forskellig adfærd og også forskellige holdninger. Vi ser en meget stor gruppe, der kun kommer på biblioteket for at låne og både studenten og låneren har meget lidt kontakt til personalet. Det kan give det enkelte bibliotek nogle blinde vinkler I 2013 har vi suppleret demografiafsnittet med beskæftigelse og uddannelse. Her ser vi at fordelingen på begge adskiller sig fra danskerne generelt. Der er en overvægt af personer med mellemlang og lang uddannelse, der er brugere på bibliotekerne og der er også en tendens til at flere offentligt ansatte kommer på biblioteket sammenlignet med fordelingen i befolkningen som sådan.

6 SAMMENFATNING - TILFREDSHED Der er meget høj tilfredshed med service på bibliotekerne. Alle er meget begejstrede for den hjælp, de får også de segmenter, der ikke efterspørger megen hjælp, når de kommer på biblioteket. Tilfredsheden er på niveau med Når man søger hjælp hos personalet er det primært praktisk hjælp for låneren og studenten ser vi at inspirationen på biblioteket spiller en stor rolle, men når man ikke kan inspirere gennem den personlige kontakt, må man finde nye veje. Den generelle tilfredshed og anbefalingsvilje er meget høj og gennemsnittet er på niveau med 2011, hvilket er bemærkelsesværdigt idet en meget større variation af biblioteksvæsener deltager. Der er meget store forskelle mellem biblioteksvæsenerne, men samtidig er niveauet selv for dem, der befinder sig i den lavere ende meget højt Holdninger til faciliteter og biblioteket som værdi oplever i år et fald på flere områder Service og biblioteket som et rart sted at komme er de mest afgørende elementer i at fastholde den høje tilfredshed. I år kan man kigge nærmere på biblioteket som fordybelsessted og på arrangementer, der stadig er ukendte for en del brugere.

7 SAMMENFATNING ONLINE TILBUD, MATERIALER OG ÅBNE BIBLIOTEKER Flere og flere bruger hjemmesiderne, men der er meget store udsving mellem kommunerne i brug og i hvordan hjemmesiden bruges. Det er et oplagt sted at lære fra hinanden og hjælpe de grupper af borgere, der ikke bruger personalet direkte til inspiration via hjemmesiden. Der er sket et løft i kendskabet til digitale muligheder, men samtidig er dette løft ikke nødvendigvis omsat til øget brug. Her er der stadig mulighed for at skabe forbedringer. De åbne biblioteker er for mange deres bibliotek nr. 2 det gælder særligt i de største kommuner. Vi ser en generel markant opfattelse af, at åbent bibliotek betyder, at man kommer mere på biblioteket. Barriererne for at bruge biblioteket mere for dem, der har besøgt et åbent biblioteker er tryghed og om man oplever, at tiderne passer een Mellem ikke-brugerne og brugerne ser vi en stor forskel i opfattelsen af åbne biblioteker og der vil være en kommunikationsproces, der skal til for at overvinde barriererne. Men bariererne er markant mindsket så snart man har prøvet et åbent bibliotek

8 OPDELING AF DELTAGENDE KOMMUNE Fordeling af deltagende kommuner set som antal kommuner og andel af svar Svar; 38% Kommuner; 8 Svar; 37% Kommuner; 10 Kommuner; 23 Vi opdeler kommunerne på størrelse i tre hovedgrupper. Mindre kommuner har under borgere Mellemstore kommuner har mellem borgere Store kommuner har mere end borgere Svar; 27% Mindre Mellemstor Stor

9 BRUGERTYPER Hvem er brugerne Hvor kan man finde inspiration fra hinanden

10 FLERTALLET ER KVINDER OVER 45 ÅR UDEN HJEMMEBOENDE BØRN Kønsfordeling 70% 60% 50% 40% 30% 34% 20% 10% 0% Mand Aldersfordeling blandt biblioteksbrugerne 66% Kvinde 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 32 % af brugerne har hjemmeboende børn og flest af disse brugere har børn i skolealderen. Lidt færre brugere er børnefamilier sammenlignet med 2011 (35 %) Aldersgrupper for hjemmeboende børn blandt børnefamilierne 45% 0% 0-2 år 3-7 år 8-12 år år over 15 år

11 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE 48 % af biblioteksbrugerne er i beskæftigelse, 12 % er under uddannelse Andelen udenfor arbejdsmarkedet er stor (37%), fordi der er en meget stor andel brugere over 60 år Fordeling af beskæftigelse 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 28% 20% 37% 12% Hvis vi udelukkende ser på gruppen i beskæftigelse (48%), er ansatte i den offentlige sektor overrepræsenterede I forhold til beskæftigelsestallene på Danmarks Statistik Uddannelsesniveauet er højt 15 % af danskerne har en mellemlang uddannelse Fordeling af uddannelse 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 13% 5% 2% 7% 0% 12% 9% 36% 17% 36 % har en mellemlang uddannelse blandt biblioteksbrugere

12 HVEM HAR FAT I DE SJÆLDNERE BRUGERE I lighed med 2011 er Tårnby og Albertslund de to biblioteksvæsener med flest mandlige brugere med henholdsvis 42 og 41 % Favrskov og Egedal har flere svar end andre fra børnefamilier, hvilket kan tyde på at de er bedre til at tiltrække denne målgruppe Brugerne er i gennemsnit 50 år. Dragør har de ældste brugere blandt de deltagende kommuner, mens Aalborg har de yngste Mere end 3 år yngre end gennemsnit Aalborg Herning Vesthimmerland Mere end 3 år ældre end gennemsnit Thisted Halsnæs Helsingør Fredensborg Lejre Hillerød Lyngby-Taarbæk Dragør

13 FLERE AF BRUGERNE END I 2011 LÅNER MEGET OFTE DE ØVRIGE AKTIVITER ER STABILE ELLER FALDENDE Låner 16% 27% 56% Læser 31% 47% 13% 9% Arbejder 70% 23% 4% Aldrig Internet 63% 27% 5% 5% Sjældent/Af og til Ofte Arrangementer for voksne 40% 50% 7% Meget ofte Arrangementer for børn Kurser/undervisning 65% 68% 30% 29% Blandt brugere med hj.boende børn bruger 9 % ofte eller meget ofte børnearr. 45 % bruger dem aldrig 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

14 DE MINDSTE KOMMUNERS BIBLIOTEKSVÆSENER BRUGES MERE ALSIDIGT Jo større besøgstal desto flere bruger nettet og desto flere kommer og arbejder på biblioteket I de mellemstore kommuner er der færre, der kommer for at låne sammenlignet med store og mindre kommuner Jo mindre kommune desto mere bruges arrangementerne for børn og voksne Midtergruppen af biblioteksvæsener har signifikant flere, der kommer for at læse i lighed med 2011 Biblioteksvæsenerne i de største kommune har typisk en større by og dermed større konkurrence med andre kulturtilbud. Det kan forklare forskellene i brug

15 FLEST AF BRUGERNE BESØGER BIBLIOTEKET PÅ HVERDAGE MELLEM KL OG KL Mænd kommer typisk lidt tidligere på dagen end kvinderne Markant forskel mellem børnefamilier og andre Børnefamilierne er først på biblioteket efter kl på hverdage Børnefamilierne er oftere på biblioteket i weekenden Hvilket tidspunkt besøger du oftest biblioteket Hverdage kl Hverdage kl og kl Hverdage kl og kl Hverdage kl og kl Hverdage efter kl Lørdag før kl Lørdag kl og Lørdag kl og kl Lørdag kl og kl Lørdag efter kl Søndag før kl Søndag kl og kl Søndag kl og kl Søndag kl og Søndag efter % 3% 3% 2% 3% 1% 9% 19% 28% 31% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

16 FORÆLDRE MED YNGRE BØRN ER OFTERE PÅ BIBLIOTEKET SOM FAMILIE OG HAR OGSÅ MERE GLÆDE AF DET Jeg kommer ofte på biblioteket med mine børn set i forhold til hjemmeboende børns aldersfordeling Unge over 15 28% 12% Meget uenig Uenig år 40% 22% Hverken eller Enig 8-12 år 44% 35% Meget enig Mine børn har meget glæde af biblioteket set i forhold til 3-7 år 40% 46% hjemmeboende børns aldersfordeling Unge over 15 42% 26% 0-2 år 39% 40% år 43% 36% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 8-12 år 43% 46% 3-7 år 36% 57% 0-2 år 35% 53% 0% 20% 40% 60% 80% 100%

17 SEGMENTERING AF BRUGERNE HVAD BETYDER ADFÆRDEN FOR DE HOLDNINGER, BRUGERNE HAR

18 SEGMENTERING AF BRUGERNE Storbrugeren 16 % Studenten 24 % Den engagerede - 29 % Låneren 31 %

19 HVEM ER BRUGERNE Studenten Thomas er en mand og yngre end de tre andre grupper, han er mere kritisk overfor biblioteket, men bruger meget at læse, arbejde og være på nettet, når han kommer. Han bruger ikke personalet ret meget Thomas Storbrugeren Kirsten er 50 år, hun kommer meget på biblioteket og bruger alle de tilbud, der er. Hun bruger også personalet meget både til praktisk hjælp og inspiration Den engagerede Jette er 57 år, hun kender alt til Kirsten bibliotekets tilbud og kommer ofte til arrangementer. Hun har en lang eller mellemlang uddannelse. Mest af alt synes hun Jette bare det er et dejligt sted og fortæller ofte om det til andre. Hun er mere begejstret for biblioteket end de andre grupper Låneren Trine er mor til hjemmeboende børn og hun har travlt. Derfor bruger hun kun biblioteket til at låne og hun kender ikke til arrangementer. Trine er lidt mere kritisk overfor Trine åbningstider end de øvrige og hun henvender sig sjældet til personalet

20 FORSKELLE I UDDANNELSE, ALDER OG KØN Senest afsluttede uddannelse Folkeskole Kønsfordeling for segmenterne Låneren 38% HH/Studentereksamen/HF Erhvervsuddannelse 62% 55% 71% 70% 66% Den engagerede 46% Kort udd. Mellemlang udd. 38% 45% 29% 30% 34% Kvinde Mand Lang udd. Studenten 29% Fordeling af børn opdelt på segmenter 73% 71% 72% 57% 68% Storbrugeren 38% 27% 29% 28% 43% 32% Ikke hjemmeboende børn Børn 0% 50% 100%

21 SEGMENTERNE HAR FORSKELLIG VIDEN OM TILBUD Arrangementer for voksne passer til mine behov 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 17% 44% 14% 12% 62% 12% 44% 17% 8% 69% Meget enig Enig Hverken eller Uenig Ved ikke Trine og Thomas er ikke utilfredse med voksenarrangementer, men de kender dem sandsynligvis ikke De fire segmenter kommer på bibliotekerne på forskellige tidspunkter Trine/låneren kommer sidst på eftermiddagen og om lørdagen Kirsten og Jette kommer lidt tidligere på hverdage og oftere om formiddagen end de to andre segmenter

22 MEGET FORSKELLIGE HOLDNINGER Tilfredshed alt i alt (0-10) 9,4 9,3 9,2 9,1 9,0 8,9 8,8 Trine og Thomas er signifikant mere utilfredse med åbningstider Thomas oplever til gengæld at computerne og netadgang passer godt til ham (og han bruger det mere end andre) 8,7 8,6 8,5

23 STORBRUGEREN OG DEN ENGAGEREDE ER OGSÅ STORBRUGERE AF PERSONALET MEN ALLE FÅR DEN HJÆLP DE HAR BEHOV FOR 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Storbruger Studenten Den engagerede Låneren

24 STORE FORSKELLE I FORDELING AF SEGMENTER Lejre Vejen Assens Thisted Faxe Vejle Nordfyn Middelfart Vesthimmerland Varde Brønderslev Egedal Tønder Herning Næstved Odense Fredensborg Guldborgsund Aalborg Roskilde Silkeborg Randers Haderslev Aabenraa Helsingør Rudersdal Rebild Halsnæs Ballerup Dragør Albertslund Glostrup Slagelse Holbæk Favrskov Lyngby-Taarbæk Morsø Kolding Gentofte Hillerød Tårnby Storbrugeren Studenten Den engagerede Låneren 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

25 BRUGERTYPERNES ADFÆRD KAN HJÆLPE MED AT MÅLRETTE INITIATIVER Service Alle grupper mener, de får den hjælp, de har brug for Storbrugerne og Den engagerede får blot mere hjælp til det hele og er samtidigt mere tilfredse med biblioteket som helhed Materialer Låneren bruger mest skøn- og faglittertur Storbrugerne og Den engagerede er signifikant mere positive for alle øvrige materialer Trine og Thomas kender bibliotekets øvrige tilbud dårligere Husk også at bruge tid på dem, der ikke efterspørger hjælp fra personalet

26 SERVICE Adfærd i kontakt med personale BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

27 ALLE ER (STADIG) VILDE MED DERES BIBLIOTEKAR 94 % er enige eller meget enige i at de får den hjælp, de har behov for 91 % er enige eller meget enige i at personalet er synligt og opmærksomt Fuldstændigt stabilt i forhold til 2011 Tydelig sammenhæng mellem tilfredsheden med service og størrelsen på biblioteksvæsenets kommune, hvor de mindste kommuner har mest tilfredse brugere

28 PERSONALET BRUGES MEST TIL AT FINDE MATERIALER PÅ HYLDERNE, TIL INSPIRATION OG TIL PRAKTISK HJÆLP Hvor ofte bruger man personalet til at få hjælp Teknisk udstyr 51% 26% 16% 5% Praktisk hjælp - bestille og forny 19% 25% 32% 15% 8% Aldrig Ideer og inspiration 23% 24% 30% 15% 7% Sjældent Af og til Ofte Meget ofte Informationssøgning 45% 26% 18% 7% Finde materialer 6% 19% 43% 20% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

29 Helsingør Glostrup Silkeborg Odense Rudersdal Fredensborg Middelfart Egedal Vejle Aalborg Kolding Nationalt Tårnby Slagelse Randers Roskilde Albertslund Morsø Halsnæs Herning Hillerød Varde Næstved Faxe Favrskov esthimmerland Vejen yngby-taarbæk Guldborgsund Aabenraa Ballerup Gentofte Assens Haderslev Brønderslev Nordfyn Holbæk Lejre Thisted Dragør Rebild Tønder PERSONALET BRUGES OFTERE AF BRUGERE I MINDRE BIBLIOTEKSVÆSENER Brugerne svarer, at de sjældnere bruger personalet til inspiration end i 2011 De største biblioteksvæsener har markant flere brugere, der aldrig bruger personalet til praktisk hjælp eller inspiration sammenlignet med de mindre biblioteksvæsener Tønder og Rebilds brugere går oftere til personalet for ideer og inspiration end andre biblioteksvæsener Gennemsnit for hvor ofte man bruger personalet til at få ideer og inspiration (omregnet til 0-100)

30 OPSUMMERING SERVICE Det er slående så stor lighed, der er med 2011 resultaterne på trods af ændringer i sammensætningen af deltagende kommuner Tilfredsheden med service er utrolig høj. Vi vil også se senere i analysen, at det betyder meget for tilfredsheden I de mindre kommuner bruger man personalet mere og til flere forskellige opgaver. Det er igen den anden rolle som et bibliotek spiller i en mindre kommune, der også slår igennem i forhold til personalet.

31 TILFREDSHED Tilfredshed og ambassadørvillighed Indsatskort

32 HØJ TILFREDSHED OG MANGE AMBASSADØRER Stærk sammenhæng mellem spørgsmålene om tilfredshed og ambassadørvillighed Begge spørgsmål er med, fordi de typisk fanger noget forskelligt For alle biblioteksvæsener gælder det, at ambassadørvilligheden er højere end tilfredsheden Måler ikke det samme Spørgsmålet om hvor tilfreds er du med biblioteket og vil du anbefale det til andre måler to sider af tilfredsheden Tilfredshed giver et øjebliksbillede Ambassadørvilligheden peger fremad

33 Egedal Rudersdal Ballerup Odense Nordfyn Gentofte Glostrup Helsingør Roskilde Slagelse Næstved Vejle Holbæk Dragør Aalborg Albertslund Lyngby-Taarbæk Faxe National Assens Hillerød Silkeborg Fredensborg Herning Lejre Vejen Tårnby Vesthimmerland Kolding Halsnæs Middelfart Favrskov Haderslev Aabenraa Thisted Varde Randers Tønder Rebild Morsø Guldborgsund Brønderslev TILFREDSHEDEN ER IMPONERENDE HØJ De mindste biblioteksvæsener har generelt mere tilfredse brugere Der er ikke signifikant forskel mellem alle biblioteksvæsener fordi forskellene flere steder er små Vi har kontrolleret for om alderssammensætningen fjerner forskellene. Forskellene reduceres, men systematikken i top og bund er stabil Tilfredshed alt-i-alt omregnet til en skala mellem

34 NET PROMOTER SCORE Kun de, der har svaret 9 eller 10 er ambassadører Kritikere Passive Ambassadører Man udregner net promoter score (NPS) ved at trække kritikerne fra ambassadørerne Samlet set er de deltagende bibliotekers NPS 79, hvilket det også var i Det er meget højt, vi ser flere virksomheder med negativ NPS og det højeste for f.eks. uddannelsesinstitutioner 43.

35 Egedal Rudersdal Ballerup Glostrup Odense Helsingør Nordfyn Gentofte Næstved Slagelse Roskilde Vejle Aalborg Dragør Nationalt Vejen Holbæk Faxe Fredensborg Assens Lyngby-Taarbæk Silkeborg Middelfart Vesthimmerland Albertslund Hillerød Halsnæs Herning Aabenraa Varde Kolding Lejre Favrskov Tårnby Haderslev Rebild Tønder Randers Brønderslev Thisted Guldborgsund Morsø ALLE BIBLIOTEKSVÆSENER LIGGER USÆDVANLIGT HØJT PÅ NPS Net Promoter Score (andel ambassadører kritikere) 100% 90% 79% 80% 91% 70% 60% 63% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

36 KARAKTERISTIKA VED BIBLIOTEKSVÆSENER I TOPPEN PÅ BÅDE NPS OG TILFREDSHED De er alle biblioteksvæsener med et stort opland og med undtagelse af Randers, så er det mindre kommuner Brugerne anvender personalet mere end gennemsnittet Fælles for dem er at de også er i top i vurderingen af om brugeren får den hjælp han/hun har behov for og om personalet er synligt og opmærksomt

37 STADIG MEGET TILFREDSE BRUGERE SAMMENLIGNET MED 2011 VIDEN OM TILBUD ER STEGET EN SMULE Holdningsspørgsmål Biblioteket er et rart sted at være 43% 45% Biblioteket har åbent, når jeg har behov for det 43% 33% På biblioteket bliver jeg inspireret 54% 23% 5% Der er gode muligheder for at fordybe sig eller læse på biblioteket Computerne og netadgang på biblioteket passer til mine behov 40% 29% 16% 21% 15% 30% Uenig Hverken eller På biblioteket er der gode muligheder for at lege og være sammen som familie 21% 11% 41% Enig Meget enig Biblioteket er et godt sted at mødes med andre 28% 11% 18% Ved ikke Arrangementerne for voksne passer til mit behov 25% 7% 41% Arrangementerne for børn passer til mit behov Kurser/undervisning på biblioteket passer til mit behov 12% 12% 59% 57% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

38 SELVOM NIVEAUET STADIG ER HØJT ER DER SKET ET FALD I ANDELEN AF TILFREDSE PÅ ALLE OMRÅDER Fald i andelen af meget enige og enige fra 11 til 13, hvor forskellen er mere end 5 pct. point 0% Biblioteket er et godt sted at mødes med andre Computerne og netadgang på biblioteket passer til mine behov På biblioteket bliver jeg inspireret Der er gode muligheder for at fordybe sig eller læse Biblioteket er et rart på biblioteket sted at være -2% -4% -6% -8% -7% -6% -5% -10% -9% -12% -14% -13%

39 VIDEN OM TILBUD KAN STADIG FORBEDRES Holdningen til arrangementer for voksne samt kurser har ualmindeligt høj Ved ikke andel på mellem 41-57% Men bemærk at kendskabet blandt Kirsten og Jette er meget højt, så det er bestemte grupper, der ikke kender tilbuddene og spørgsmålet er om I laver noget til dem Tydeliggør bredden af bibliotekets tilbud og gør det let for de mange brugere, der kun opholder sig kort tid på biblioteket

40 Tilfredshed på de enkelte spørgsmål LÆSEVEJLEDNING -INDSATSKORT Aksen er skalaen fra 1-5 omregnet til at gå Prioriteres ikke umiddelbart Fasthold Linierne viser den gennemsnitlige betydning og den gennemsnitlige tilfredshed fra Det er den gennemsnitlige tilfredshed på det Her er noget I er gode til, men som ikke betyder så meget for tilfredsheden (endnu) Områder, der betyder meget for tilfredsheden og allerede vurderes højt enkelte spørgsmål.. Sekundært fokus Primært fokus Betydningen er beregnet via regressionskoefficienter og kan oversættes til graden af sammenhæng mellem 0-1 med den samlede tilfredshed. Jo højere Forhold, der har mindre betydning for den samlede tilfredshed(endnu). Men hvor brugernes vurdering er under gennemsnittet Forhold, der har stor betydning for tilfredsheden, men hvor brugernes vurdering er under gennemsnittet koefficienten er desto stærkere er sammenhængen og dermed betydningen for den samlede tilfredshed Betydning for samlet tilfredshed

41 GRUPPERING AF SPØRGSMÅL Hvor enig er du i følgende udsagn? Jeg får den hjælp, jeg har behov for Personalet er synligt og opmærksomt Hvor enig er du i følgende udsagn? Arrangementerne for voksne passer til mit behov Arrangementerne for børn passer til mit behov Kurser/undervisning på biblioteket passer til mit behov Service Arrangementer Hvor enig er du i følgende udsagn? Biblioteket har åbent, når jeg har behov for det Hvor enig er du i følgende udsagn? Der er gode muligheder for at fordybe sig eller læse på biblioteket Hvor enig er du i følgende udsagn? På biblioteket er der gode muligheder for at lege og være sammen som familie' Hvor enig er du i følgende udsagn? Computerne og netadgang på biblioteket passer til mine behov Hvor enig er du i følgende udsagn? Biblioteket er et rart sted at være Hvor enig er du i følgende udsagn? På biblioteket bliver jeg inspireret Åbningstid Fordybelse Samvær Computere og netadgang Rart sted Inspiration Samlet tilfredshed med biblioteket R 2 =30 % Angiver i hvilken grad modellen forklarer den samlede tilfredshed. Modellen forklarer 30 %, hvilket er tilfredsstillende særligt når variationen i tilfredshed er lille

42 Tilfredshed på de enkelte spørgsmål HOLDNING OG SERVICE Rart sted Service 80 Åbningstid Inspiration Computer/net Lege og samvær Fordybelse og læsemuligheder Arrangementer Lav Betydning for samlet tilfredshed Høj

43 Betydning for samlet tilfredshed FORSKELLE I BETYDNING FOR SEGMENTER Høj Figuren sammenligner regressionskoefficenterne for fire modeller en for hvert segment Lav Storbrugeren Studenten Den engagerede Låneren Vi ser fællestræk i kraft af den store betydning af service og oplevelse af biblioteket som et rart sted Inspiration har mest effekt i forhold til låneren og studenten

44 HVAD ER ÆNDRET Service og oplevelsen af biblioteket som et rart sted er stadig de to helt primære forklaringer på tilfredshed Fra 2011 til 2013 har betydningen af åbningstid flyttet sig, så det ikke længere er noget, der er relativt større utilfredshed med Det kan skyldes stigningen i åbne biblioteker

45 FASTHOLDE ELLER PRIORITERE ANDRE OMRÅDER Vi har analyseret modeller, hvor vi har opdelt på alder og segmenter Service er ubetinget det område, der har størst betydning for alle uanset alder og brugertyper For de ældste målgrupper er mulighederne for fordybelse vigtige og det har stor betydning for tilfredsheden Biblioteket som inspirationssted betyder relativt mere for de helt unge og yngre målgrupper (under45) end for de ældre Vær forsigtige med forandrings initiativer, der går ud over oplevelsen af at få den hjælp man har behov for og opmærksomt personale Der kan være konflikter mellem hvad jeres yngste og ældste målgrupper ønsker i forhold til leg og fordybelse

46 INDSATSER PÅ SERVICE OG HOLDNING Afgørende at fastholde det gode serviceniveau og at biblioteket opleves som et rart sted Fastholdelsen er det afgørende Men for de grupper, der har meget lidt kontakt til personalet kan det være vigtigt at vise hvor meget biblioteket kan på en anden måde To områder kan øge tilfredsheden; arrangementer og områder til fordybelse De, der bruger arrangementer bliver også mere positive generelt Områder til fordybelse får betydning, fordi der er en stor ældre gruppe af brugere, der har dette som meget vigtigt for tilfredsheden

47 ONLINE TILBUD Hjemmeside Downloads BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

48 FLERE BRUGER HJEMMESIDERNE END FOR TO ÅR SIDEN (87% MOD 83 %) Andel der bruger hjemmesiden (Opdelt på besøgstal i kommunen) Brugen af hjemmesiderne er steget mest hos de mindste biblioteker (fra 79 til 83%) 92% 90% 91% Børnefamilierne bruger hjemmesiden mere (92 % mod 85 %) Kvinder bruger hjemmesiden mere end mænd (88 % mod 84 %) 88% 86% 84% 85% Gennemsnit Spændet går fra % brugere særligt Vejen og Thisted har mange ikke-brugere. I modsætning til Aalborg, Silkeborg, Egedal og Roskilde 82% 80% 78% 83% Mindre kommune Mellemstor kommune Stor kommune

49 HJEMMESIDEN BRUGES ISÆR TIL AT SØGE/ BESTILLE MATERIALER OG TJEKKE STATUS Tallene skjuler de meget store forskelle mellem kommuner I forhold til om hjemmesiden inspirerer til nye lån er der et spænd fra 24 % til 52 % mellem biblioteksvæsenerne Hjemmesiderne i Silkeborg, Roskilde, Egedal, Aalborg, Varde og Randers har langt flere, der bruger hjemmesiden til inspiration Hvad bruger du hjemmesiden til? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

50 HJEMMESIDEN LEVER I LIDT MINDRE GRAD OP TIL FORVENTNINGERNE SAMMENLIGNET MED % Andelen af hverken eller og uenige er steget. Det kan indikere, at forventningerne bliver højere og højere Mænd er mindre tilfredse med hjemmesiderne Børnefamilierne, der samtidig er dem med det største brug, er mest tilfredse Meget enig Enig 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hverken eller Meget uenig/uenig Ved ikke 30% 54% 9% Alt i alt lever hjemmesiden op til mine forventninger 23% 52% 14% 8% Let at finde rundt

51 Musik Lydbøger E-bøger Film Artikler Spil og medier Onlin e kurse r KENDSKAB ER ØGET TIL FILM, E-BØGER, MUSIK OG LYDBØGER, MEN BRUGEN ER IKKE ALTID VOKSET TILSVARENDE Hvilke muligheder for downloads kender og anvender brugerne? % 53% % 47% % 49% % 45% 31% % 42% 35% % 44% 31% Ja, bruger % 13% 39% 51% 44% 25% Ja, men bruger ikke Nej Ikke relevant % 45% 39% % 55% 25% % 47% 35% % 53% 28% % 45% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

52 OPSUMMERING; HJEMMESIDE OG DOWNLOADS Flere bruger hjemmesiderne, men det er samtidigt tydeligt at hvert biblioteksvæsens hjemmeside bliver brugt meget forskelligt fra hinanden Der er gode muligheder for at lære fra dem, der skaber et meget varieret brug og hvor brugerne finder inspiration I forhold til digitale ressourcer er kendskabet steget for Lydbøger, Musik, E-bøger og Film Det er dog kun i forhold til e-bøger og film, hvor øget brug følger kendskabet Der er med andre ord stadig en konverteringsudfordring og lokalt er der stadig mange biblioteker, der kan arbejde målrettet med kendskab til de digitale muligheder

53 MATERIALER Brug af materialer Indsatskort BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

54 MATERIALERNE PASSER TIL BRUGERNE, MEN MANGE BRUGER KUN SKØNLITTERATUR Materialet passer til mit behov Mat. børn (hjemmeboende 8-12 år) 50% 35% Mat. børn (hjemmeboende 3-7 år) 47% 43% Mat. børn (hjemmeboende 0-2 år) 45% 42% Spil 59% 13% 6% Bruger ikke Materialer til børn (alle) 48% 24% 15% Uenig Musik 33% 30% 14% Hverken eller Enig Film 33% 27% 12% Meget enig Aviser, magasiner mv. 31% 35% 17% Faglitteratur 11% 45% 26% Skønlitteratur 6% 48% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

55 Tilfredshed på de enkelte spørgsmål LÆSEVEJLEDNING -INDSATSKORT Aksen er skalaen fra 1-5 omregnet til at gå Prioriteres ikke umiddelbart Fasthold Linierne viser den gennemsnitlige betydning og den gennemsnitlige tilfredshed fra Det er den gennemsnitlige tilfredshed på det Her er noget I er gode til, men som ikke betyder så meget for tilfredsheden (endnu) Områder, der betyder meget for tilfredsheden og allerede vurderes højt enkelte spørgsmål.. Sekundært fokus Primært fokus Betydningen er beregnet via regressionskoefficienter og kan oversættes til graden af sammenhæng mellem 0-1 med den samlede tilfredshed. Jo højere Forhold, der har mindre betydning for den samlede tilfredshed(endnu). Men hvor brugernes vurdering er under gennemsnittet Forhold, der har stor betydning for tilfredsheden, men hvor brugernes vurdering er under gennemsnittet koefficienten er desto stærkere er sammenhængen og dermed betydningen for den samlede tilfredshed Betydning for samlet tilfredshed

56 Tilfredshed på de enkelte spørgsmål MATERIALER Skønlitteratur Musik Film Materialer til børn Aviser mv Faglitteratur 60 Spil Lav Betydning for samlet tilfredshed Høj Modellen er svagere end holdningsmodellen. Den kan bruges som inspiration, men i forhold til tilfredsheden er der langt mere betydelige resultater i den foregående model

57 INDSATSER PÅ MATERIALER De klassiske materialer fylder mest i forhold til tilfredshed Aviser mv. har bevæget sig fra i 2011 at være af stor betydning og stor tilfredshed til stadig at nyde stor tilfredshed, men betydningen er faldet Der er ingen materialer, hvor tilfredsheden generelt trækkes kritisk ned Dog kan man overveje at se på film og musik, der har nogen betydning og hvor en forbedring af tilfredsheden ville kunne øge den generelle tilfredshed I lighed med i 2011 vil et øget brug af de digitale platforme kunne ændre billedet

58 ÅBNE BIBLIOTEKER BRUG OG BARRIERER

59 SÆRLIGT I STORE OG MELLEMSTORE KOMMUNER VEKSLER MAN MELLEM FLERE BIBLIOTEKER, NÅR MAN BRUGER ÅBENT BIBLIOTEK I mindre kommuner er det mere almindeligt, at det bibliotek, man har som det man oftest besøger er det samme som det åbne I større kommuner har mange hovedbiblioteket som det sted, de oftest bruger, men et andet åbent bibliotek som det åbne bibliotek, man oftest har besøgt Dermed supplerer de åbne biblioteker det brugsmønster brugeren har, når vi ser nationalt på det 40 % af brugerne i undersøgelsen har besøgt et åbent bibliotek

60 BRUGERNE OPLEVER AT KOMME MERE PÅ BIBLIOTEKET Der er store nationale variationer på brugernes oplevelse I nogle kommuner er det markant færre, der oplever, at et åbent bibliotek ændrer deres brugsmønster Mellem 73 % og 26 % er enige i at de bruger biblioteket mere I de store forskelle ligger et stort potentiale for læring og tilpasning Åbent bibliotek har fået mig til at bruge biblioteket mere 40% 35% 37% 30% 25% 26% 27% 20% 15% 10% 5% 3% 7% 0% Meget uenig Uenig Hverken eller Enig Meget enig

61 Tønder Ballerup Lyngby-Taarbæk Thisted Aabenraa Rudersdal Slagelse Assens Holbæk Helsingør Albertslund Dragør Gentofte Vejen Egedal Morsø Roskilde Nordfyn Næstved Hillerød Herning Rebild Aalborg Vejle Faxe Brønderslev Randers Favrskov Middelfart Fredensborg Haderslev Guldborgsund Kolding Silkeborg Glostrup Vesthimmerland Varde MANGE AF DE BIBLIOTEKSVÆSENER, HVOR ADFÆRDEN IKKE ER ÆNDRET HAR KUN 1 ELLER MEGET NYE ÅBNE BIBLIOTEKER ELLER DERES BRUGERE HAR PRØVET ÅBNE BIBLIOTEKER I NABOKOMMUNER Åbent bibliotek har fået mig til at bruge biblioteket mere (andel enige og meget enige) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

62 BRUGERE AF ÅBNE BIBLIOTEKER OPLEVER DET POSITIVT Særligt tidsaspektet er der stor tilfredshed med Hvis man oplever at tiderne bedre passer fører det også til mere oplevet brug Det samme gælder overskuelighed og inspiration jo mere desto mere oplever brugeren at komme mere på biblioteket (men ikke lige så stærk sammenhæng som tid) Jeg bliver inspireret til nye lån af indretning og opstilling af materialer 19% 12% Meget uenig Opstillingen af materialer er overskuelig 49% 36% Uenig Hverken eller Enig Meget enig Jeg kan besøge biblioteket på tidpunkter, der passer mig 35% 57% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

63 SAMMENHÆNGE MELLEM OPLEVELSE OG ADFÆRD Der er en signifikant sammenhæng mellem oplevelsen af at tidspunkterne passer, tryghed, teknisk lethed, overskuelig, inspiration og at man ikke skelner mellem om der er personale eller ej og mere brug Det vil sige, hvis man forbedre oplevelsen er det sandsynligt, at brugerne vil komme mere på det åbne bibliotek Nationalt set er det særligt oplevelsen af tiderne og tryghed, der har en betydning for om brugeren ende med at bruge øge sine besøg på biblioteket

64 Jeg skelner ikke mellem om et bibliotek har personale eller ej Jeg foretrækker at besøge biblioteket, når der er personale Jeg føler mig tryg ved at komme på biblioteket, når det er åbent uden personale Det er let at bruge de tekniske låne- og afleveringsm uligheder BARRIERERNE HANDLER OM KOMMUNIKATION Ikke 4% 47% 35% Bruger 43% 48% Ikke 26% 30% 13% Bruger 8% 40% 35% Uenig Hverken eller Ikke 7% 33% 44% Enig Meget enig Bruger 17% 23% 19% Ikke 58% 13% 7% Bruger 35% 25% 17% 0% 20% 40% 60% 80% 100%

65 OPSUMMERING ÅBNE BIBLIOTEKER Oplevelsen af biblioteket har en stor betydning for om et åbent bibliotek medfører en markant ændring af besøgsmønsteret I langt de fleste kommuner ser vi at åbne bibliotek medfører en oplevet stigning i brug for mere en halvdelen af brugerne Når det ikke sker kan det være en tilvænningsproces eller et spørgsmål om geografi Men samtidig ser vi at brugere, der føler sig trygge og hvor tiderne opleves positivt også har et større brug Borgere, der aldrig har besøgt et åbent bibliotek har en oplevelse af, at det er sværere og mere utrygt Det betyder at man kan gøre meget med information og barriererne er til at arbejde med

66 KONKLUSION OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

67 KONKLUSION Bibliotekerne har stadig meget tilfredse brugere. På tværs af de meget forskellige biblioteksvæsener, der deltager, finder vi at tilfredsheden er høj både i forhold til faciliteter, service og materialer Der er en risiko for at man udvikler en blind vinkel i forhold til grupper, der blot kommer på biblioteket for at låne. Personalet har ikke kontakt til dem og de møder ikke bibliotekets tilbud

68 IMPLIKATIONER Udfordringer Flertallet bruger kun en lille del af det biblioteket har at tilbyde Fastholdelse af det høje niveau af service samtidig med at man udbreder tilbud til en forhåbentlig større målgruppe Løsninger Involver hele personalet i udviklingen af biblioteket Lær af de bedste biblioteksvæsener på de områder, hvor I kan forbedre jer Gør det let at finde ud af hvad der sker Meget forskellige brugsmønstre for forskellige aldersgrupper, livssituationer og geografi

69 01 Begejstrede brugere: Gennemsnitlig tilfredshed på 9 for store og mellemstore biblioteksvæsener og 9,5 for de mindste 02 De store og mellemstore er på 9 de mindste 9,14 04 Frem med tilbuddene: andelen, der ikke kender tilbud om voksenarrangementer og børnearrangementer (blandt børnefamilier) skal ned på 20 % Den gode service: Kun 1 % skal være uenige i at de får den hjælp de har behov for 1,1 % er uenige i at få den hjælp de har behov for Ved ikke er 40 % for voksenarrangementer og 45 % for børnearrangementer (blandt forældre med børn i alle aldre) 6,8 % er uenige i at der er rart på biblioteket 03 Det gode sted: Under 5 % skal være uenige i, at der er rart på biblioteket

70 METODE Vægtning og antal svarpersoner Data er vægtet efter de enkelte biblioteksvæseners kommuners indbyggertal. Det vil sige at effekten af hvert biblioteksvæsens sammensætning er der taget højde for i forhold til data Alle nationale data i denne rapport er vægtede og basis respondent antal er derfor det varierer en smule baseret på procentuering alt efter om ved ikke / bruger ikke er taget med. Håndtering af manglende svar samt ved ikke Manglende svar er behandlet som manglende. De er ikke redigeret. Kun personer, der har svaret hvilket bibliotek og deres tilfredshed er taget med. Dog er der i indsatskortene for holdning og service omkodet, så alle ved ikke og ikke svaret (papir) har fået pågældende variabels gennemsnitsværdi I forhold til indsatskortene for materialer er der ligeledes omkodet, så ikke-brugere har fået pågældende materiales gennemsnitsværdi For begge indsatskort gælder det at der er gjort den antagelse, at havde personerne haft en holdning, ville den have lignet de øvrige brugeres

71 Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Manager, MBA, MSc and MA Rambøll Management Consulting M;

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åbent Referat til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Onsdag den 17. april 2013 Mødetidspunkt: 14:00-15:00 Mødested: Mødelokale 1, Bytoften Deltagere: Lisbet Rosendahl, Ingvard Ladefoged,

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER I STIGER PÅ OG VI SØRGER FOR, AT I FÅR NOGET UD AF DET Biblioteksvæsenet vælger selv en løsning, der er tilpasset egne ønsker, økonomi og kompetencer Markant

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014

MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014 MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014 NATIONALE TAL MÅNED BESØG PÅ WEB APP DOWNLOADS DOWNLOADS WEB + PC / MAC WEB + PC / MAC BIBZOOM RADIO LYTNINGER * BIBZOOM RADIO BRUGERE * PODCASTS WEB + PC /

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

TABELRAPPORT BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØ- GELSER, THISTED

TABELRAPPORT BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØ- GELSER, THISTED BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER, THISTED 1 Til Thisted Bibliotekerne Dokumenttype Tabelrapport Dato Februar, 2010 TABELRAPPORT BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØ- GELSER, THISTED 1-1 INDHOLD 1. Introduktion

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere