Pædagogiske læreplaner for NaturMusen Grønbjerg. Pædagogiske Læreplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogiske læreplaner for NaturMusen Grønbjerg. Pædagogiske Læreplaner"

Transkript

1 1 Pædagogiske Læreplaner NaturMusen - Grønbjerg

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning:... 3 Læring i NaturMusen... 3 Børn med særlige behov Evaluering Overordnede mål og principper... 4 Grundlæggende værdier... 6 Målsætning for leg og læring... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 8 Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særlige behov Dokumentation Evaluering... 21

3 3 Indledning: NaturMusen er bevidste om vigtigheden af at kunne dokumentere vores daglige arbejde over for forældre, bestyrelse og andre interesserede. Vi har haft en pædagogisk dag, hvor vi har revideret læreplanerne. Derudover arbejdes der løbende med læreplanerne i dagligdagen og på vores stuemøder. For at alle får ejerskab af læreplanerne/måden vi arbejder på, er det af stor betydning, at det er hele det pædagogiske personale, der udarbejder læreplanerne. Vi har i NaturMusen udarbejdet læreplaner, hvor personalet både fra børnehaven og SFO-en deltog. Vi ser læreplanerne som et vigtigt arbejdsredskab i vores pædagogiske arbejde. Læreplanerne indeholder de seks fokuspunkter eller temaer: - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Sprog - Sociale kompetencer - Kulturelle udtryksformer og værdier - Barnets alsidige personlige udvikling Vi er i NaturMusen bevidste om, at de pædagogiske læreplaner ikke kan stå alene og at de ikke må blive en hæmsko for impulsiviteten. Derfor laver vi selvfølgelig også mange andre aktiviteter, som har direkte forbindelse med læreplanerne. Vi arbejder på, at der skal blive en synlig forbindelse mellem det daglige pædagogiske arbejde og læreplanerne, ved at dokumentere på forskellige niveauer. I NaturMusen anser vi arbejdet med de pædagogiske læreplaner som et løft af det pædagogiske arbejde. Samtidig bliver det også en integreret del at tænke læring i NaturMusen som noget positivt, hvor det enkelte barn, igennem den daglige læring, gennemgår en vigtig udvikling. Læring i NaturMusen I NaturMusen stræber vi efter at dokumentere, at det enkelte barn styrkes i de sociale færdigheder, hvor omsorg vægtes højt, hvor lysten til selvstændighed og medbestemmelse styrkes. Da legen og kreativitet er en stor del af vores hverdag, er vi bevidste om, at barnet lærer mens det leger og leger mens det lærer. Vi arbejder på, at de fysiske rammer, både ude og inde, er inspirerende og under konstant udvikling. Derved sikrer vi, at børnene får brede udviklingsmuligheder.

4 4 Samtidig er vi bevidste om, at omgivelserne og husets rum skal være af en sådan beskaffenhed, at man trives ved at være i dem. Personalet i NaturMusen arbejder ud fra ordene: at se muligheder frem for begrænsninger. Vi er engagerede og nærværende voksne, som tror på, at vi gør en positiv forskel i barnets liv, og at grundstenen for videreudvikling er lagt på et solidt fundament. Som pædagogisk personale vil vi gøre brug af de forskellige kompetencer, som hver især besidder. Børn med særlige behov. Med et solidt fundament i NaturMusen, mener vi at have mulighed for at være rummelige over for børn med særlige behov. Personalet i NaturMusen er tydelige voksne, som gennem deres væren er troværdige rollemodeller. I arbejdet med det enkelte barn tager vi udgangspunkt i det barnets ressourcer og begrænsninger. Vi stimulerer og udvikler barnet med afsæt i der hvor barnet er lige nu. Vi vil styrke det enkelte barns selvværd og selvtillid gennem vores pædagogiske arbejde og læreplanerne. Der skal være plads til, at barnet øver sig i at være stolt over sig selv, at barnet får ros, anerkendelse og succesoplevelser. Det er gennem disse, barnet får mod til videreudvikling. Evaluering. Vi vil løbende evaluere vores læreplaner på stue- og pædagogiske møder. Dog vil vi hver 2. år lige årstal nærlæse læreplaner, diskutere og tilrette læreplanerne, så de hele tiden er i et dynamisk flow. På den måde vil uinteressante emner, overflødige rutiner m.v. blive slettet for at give plads til det der rør sig her og nu. På den måde er læreplanerne ikke statiske, men dynamiske. Overordnede mål og principper De overordnede mål og principper til det pædagogiske arbejde er udarbejdet af bestyrelsen for Grønbjerg Friskole, som lægger vægt på: Udvikling af børnenes sociale kompetencer. Leg. Værkstedsaktiviteter. Sundhed og hygiejne. Brobygning til skoledelen. Stimulering af børnenes sproglige nysgerrighed.

5 5 I forhold til børn og aktiviteter er det for os i NaturMusen værdifuldt at: - Børnene føler sig holdt af, respekteret og er trygge - Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer frem for mangler - Børnene gennem en følelse af selvværd udvikler sig til åbne, harmoniske og selvstændige individer - Børnene kan trives i et fællesskab, hvor man udviser anerkendelse, omsorg og respekt for hinanden - Børnene gennem leg udforsker og oplever verden - Børnene bliver sunde fysisk og psykisk ved at være ude hver dag, være fortrolig med natur, vind og vejr, bevæge sig og ved at spise sundt I forhold til forældresamarbejdet er det værdifuldt for os at: - Forældrene er og vil det bedste for deres børn - Forældre og personale har en fælles interesse i, at det pædagogiske arbejde gøres så godt som muligt - Børnene gennem et åbent, tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde forældre og NaturMusens personale imellem, får de bedste trivsels- og udviklingsmuligheder - Der vægtes et højt informationsniveau mellem personalet og forældrene I forhold til personalet er det værdifuldt for os at: - Personalet er begejstret og engageret i sit arbejde - Personalet føler ansvar for børn, forældre og kolleger - Personalet holder af og kan lide børn - Omgangstonen i huset er i et anerkendende sprog - Personalet er åbent og engageret over for nye tiltag og udvikling af NaturMusen - Personalet er åbent over for udvikling af egne kvalifikationer, når det er nødvendigt af hensyn til trivsel og udvikling - Der er et godt personalesamarbejde. Kun derved skabes et godt miljø i NaturMusen - Der tilstræbes en aldersmæssig, kønsmæssig og personlighedsmæssig spredning - Personalet arbejder med udgangspunkt i Servicelovens bestemmelser om Pædagogiske Læreplaner, der omhandler o Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) o Sociale kompetencer o Sprog o Krop og bevægelse o Natur og naturfænomener o Kulturelle udtryksformer og værdier

6 6 Grundlæggende værdier I NaturMusen arbejder vi ud fra følgende principper at: - Det skal være sjovt at være barn - Hvert enkelt barn har ressourcer, der kan og skal udvikles i et anerkendende miljø - Vi betragter barndommen som en værdi i sig selv og støtter barnets leg og virke - Der skabes rum og plads, så barnet får optimale muligheder for at udforske og bruge dets ressourcer - Barnet er fysisk og psykisk i balance - De voksne ser og bygger på barnet ressourcer frem for mangler - Barnet lærer ud fra børneperspektivet, hvor der tages hensyn til, hvad barnet er optaget af - Barnet lærer, når der skabes nærhed, kontinuitet og tid til fordybelse - Barnet bedst lærer i et flow, hvor kompetence og krav er i balance Målsætning for leg og læring Barnet leger mens det lærer, og lærer mens det leger. Legen er en forudsætning for at lære. Den har stor betydning for barnets udvikling på de følelsesmæssige, sociale, praktiske, musiske, sproglige og motoriske områder. Læring er en proces, hvori barnet aktivt konstruerer sin egen viden i et gensidigt forhold mellem sig selv og sin omverden. Det er i relationen med andre børn og voksne, at udviklingen sker. Læring er en kombination af erfaring, leg og undervisning. Det er vores mål at: - Vi skaber det legende, lærende og udviklende rum. - Barnet møder engagerede voksne der peger, viser, forklarer og samtidig kan tage barnets perspektiv og følge dets spor. - Barnet får succesoplevelser og sejre. - Vi skaber plads til fordybelse. - Den voksne leger med børnene. - Fantasien skal være drivkraft. - Barnet får ro og frihed til at øve og gentage aktiviteter. - De voksne sammen med barnet finder fælles fokus i interesse og lyst. Det er i dette "flow" læringen sker. - Skabe et læringsrum, både fysisk og psykisk, hvor barnet får lyst til at være aktiv medspiller. - Vi indretter vores rum både ude og inde, så der skabes næring til børnenes fantasi.

7 7 For at ovenstående kan blive opfyldt: Møder vi det enkelte barn nærværende og lyttende. Eks.: Når barnet møder i børnehaven, ser vi barnet, hilser godmorgen og hjælper med det med at komme i gang med den aktivitet, barnet har lyst til. Tager vi udgangspunkt i det enkelte barns interesser. Eks.: En gruppe drenge er optaget af leg med traktorer. De voksne støtter op med indkøb af nyt legetøj, der kan understøtte legen. Giver vi barnet mange forskellige oplevelser, både enkeltvis og i fællesskab. Eks.: Vi holder samling, hvor vi synger og fortæller om vore oplevelser. Børnene fortæller fra deres hverdag og vi læser historier. De lærer navne på farverne og hvilke bogstaver der er i deres navne. Vi tager på ture ud af huset til skoven, stranden, i nærområdet og på bibliotek til musik og film, i teater og på virksomhedsbesøg. Skaber vi en synlig og genkendelig hverdag for barnet. Eks.: Vi samles ved måltiderne og alle børn har faste pladser i en periode. Ved måltiderne er der faste ritualer som f.eks. toiletbesøg, vaske hænder. Ved bordet øver vi os i bordskik, sige værsgo, bede om mælken, række tingene til hinanden osv.. Indretter vi rummene, så de giver plads til leg, fordybelse og eksperimenter. Eks.: I legestuen, hvor der leges i dukkekrogen. (Afprøve egne regler: hvem kan være med og hvem bestemmer?) På stuen hvor der leges på mindre legetæpper med de ting som er sat på hylder ud for tæppet. Indrette værkssted i den gamle garderobe, hvor børnene kan udfolde sig med sav hammer og søm samt bruge rummet som maleværksted, hvor det ikke gør så meget om der skulle falde en klat maling på gulvet! Vi er bevidste om de voksne som rollemodel. Vi er dem der skal støtte, inspirere og være igangsætter i barnets leg og eksperimenter. Eks.: Vi er medlem af Grønne Spirer og får derved inspiration til emner som f.eks. fugle, miljø mv.. Vi kommer med ideer til hvad emnet kan indeholde og fører ideerne ud i livet. Vi lærer om kryb og kravl, hvor de bor, hvad de spiser, lærer at artsbestemme, tegner dem, leder efter spor, finder billeder deraf og klipper dem ud af blade osv. osv Hele børnehaven tager hver mandag og torsdag i skoven i forår, sommer og efterårsmånederne for at være ude i naturen og få naturoplevelser.

8 8 Vi tager bussen ud til områder for at se på dyrelivet, være i naturen og høre om hvad der rører sig i naturen her og nu. Det er dokumenteret, at børn der er meget ude, er mere harmoniske og sociale, de har færre sygedage, en bedre motorik og større koncentrationsevne. i Vi er opmærksomme på, at ved at fordybe os i et emne, skærper vi børnenes opmærksomhed generelt. Vi styrker dem i det legende og lærende miljø, som udelivet i høj grad bidrager til. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige, personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som vil barnet noget og samtidig anerkender og involvere sig i barnets engagement i denne verden. Dette giver barnet mulighed for at udvikle en alsidig personlighed med selvværd, følelser, vedholdenhed, grænsesætning, motivation, fantasi og kreativitet. Det er vores mål at: - Voksne skaber mulighed for, at barnet oplever sig som værdifuld deltager og medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab. - Tilbyde det enkelte barn mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. - Give plads til at barnet udfolder sig som selvstændig, stærk og alsidig person, der selv kan tage initiativ. - Give børnene mod til at turde tage livtag med livet! For at ovenstående kan blive opfyldt: Har vi øje for det enkelte barn. Eks.: Vi siger goddag og nævner barnets navn og det samme ved farvel. Barnet bliver nævnt til samling, også hvis det er syg eller holder fri. Vi holder om barnet og giver et knus, når der er brug for det. Ser vi det enkelte barns styrker og kompetencer. Eks.: Anerkender barnet med ord og handling, når det har lært selv at tage tøj på. Vi tager f.eks. foto af et flot stykke arbejde/konstruktion, gemme tegninger i barnets mappe, synliggøre barnets aktiviteter ved ophæng og udstillinger. Giver vi plads for alle de følelser, barnet har.

9 9 Eks.: Når barnet græder f.eks. når far og mor går eller hvis der er nogle der driller, anerkender vi barnets følelser og giver os tid til at trøste og lytte. Vi giver barnet plads til selv at glædes over en handling, uden at den voksne overtager glæden. Barnet lærer at kunne tilsidesætte egne behov og vente på de andre. Vi skaber fysiske rammer, rum og miljø, hvor barnet lærer at tage initiativ, da de fleste ting er i børnehøjde, så barnet kan arbejde selvstændigt. Eks.: Papir, blyanter, hamre, søm, spil er i børnehøjde på børnereol. Vi skaber lege og aktiviteter, der tager udgangspunkt i barnets aktuelle udviklingsniveau. Eks.: Indretning af rummet, indkøb af materialer, legetøj og spil, der tilgodeser alle udviklingstrin, og både piger og dreng. Humlebierne, hvor vi giver de 5-6-årige spændende udfordringer og hvor vi bl.a. arbejder med Trin for Trin. Vi inddrager barnet i hverdagens gøremål. Eks.: Køkkentjans, borddækning, tilberede dagens frugt/brød og være med til at bage, passe have. Vi skaber sociale sammenhænge med andre voksne og børn. Eks.: Måltidet hvor vi holder bordskik og vi siger værsgo, hælder selv mælk op spørger om tingene osv.. Leger regellege og rolleleg, hvor barnet får afprøvet sin identitet. Udfordres og støttes barnet i at blive selvhjulpen med tøj, mad og toiletbesøg. Eks.: lægger flyverdragten ud på gulvet, så barnet selv kan kravle i. Serverer forskellig frugt/grønt/brød, så børn lærer at smage forskellige ting. Lærer barnet at gå på toilettet og tørre egen numse. Hvert barn har sin egen bog Eks.: Personalet hjælper med at samle de tegninger, der er betydningsfulde for barnet. Der sættes billeder i og der laves beskrivelser i dialog med det enkelte barn. Har legetøjsdag ca. 1. gang i måneden. Eks.: Vi vil bruge legetøjsdagen til bl.a. at forklare børnene om følgende emner: Det at dele noget at mit med dig, Hvad er værdifuldt for mig samt Det at bringe noget af hjemmelivet med sig i børnehaven. Børnene må fortælle om det legetøj de har taget med, hvordan de har fået det og hvad det betyder for dem. Synligheden af ovennævnte, vil give udslag i tegn. Derfor vil vi på længere sigt kunne se børn der: o Er trygge, glade og harmoniske o Udviser empati

10 10 o Er fysisk aktive med god motorik o Er hjælpsomme o Fordybe sig o Rummer hinandens forskelligheder o Har relationer på tværs af alder og køn. Sociale kompetencer Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene i samarbejde udvikler sig socialt og får evnen til at udtrykke medfølelse, indlevelse, og respekt for andre, og samtidig føle en samhørighed med andre og kende til demokratiske spilleregler. Det er vores mål at: - Barnet møder voksne, der anerkender og respektere det enkelte barn som den person det er, og at barnet oplever at høre til. - Det enkelte barn oplever tryghed og tillid i dets relationer til voksne og andre børn i børnehaven uden mobning og drillerier og ikke at blive holdt udenfor. - Barnet inddrages og opmuntres til at deltage i fællesskabet. - At barnet lærer at arbejde sammen med andre og deltager i demokratiske beslutningsprocesser. For at ovenstående kan blive opfyldt: Har barnet en fast pædagog, der varetager forældresamarbejdet. Eks.: Når et nyt barn starter, afholdes der en samtale omkring barnet, så vi lærer det bedst muligt at kende. Giver vi rum og plads til legen og fordybelse. Eks.: Indretter små rum til leg både ude og inde, hvor vi giver plads til rolleleg, sangleg, fortællinger, massage, samling med sang, rim og remser osv. Dukkekrogen er eminent til rollelegen (far mor og børn) Hjælper vi med at styrke barnets venskaber. Eks.: Laver mindre grupper, hvor der er plads til at dyrke venskaber, på gåture, i dukkekrogen eller i gymnastiksalen. Skovdagene er i høj grad med til at styrke barnets venskaber, da hele børneflokken er af sted. Vi giver plads til at knytte venskaber gennem den frie leg. Børn har medbestemmelse i forhold til leg og gruppedannelse. Sættes ord på forhandlinger og konflikter. Barnet støttes i at bruge ord i stedet for næver. Eks.: Et barn har svært ved at udtrykke sig. Den voksne kan med få ord støtte barnet, så det føler sig anerkendt i situationen og lærer at fastholde egne beslutninger, så barnet lære at sige til og fra og vise empati for andre.

11 11 Dette sker bl.a. gennem øvelser i Trin for Trin. Giver vi dem oplevelser i fællesskab. Eks.: Højtider som vi fejrer i fællesskab med de forskellige traditioner, der hører til jul, påske, fødselsdage, temauger i fællesskab med skolen osv. Struktures en forudsigelig hverdag der tilgodeser barnets aktiviteter og husets behov. En hverdagsrytme giver barnet struktur og mulighed for fordybelse. Eks.: Hver dag til samling/formiddagsfrugt får børnene information om dagens aktiviteter, og de fortæller, hvad de har lyst til at deltage i. Nogle dage er der også noget, vi skal alle sammen. Vi lytter til barnet og giver plads til nærvær og fordybelse. Eks.: Vi støtter og griber deres interesse for en leg ved at indkøbe relevante materialer. Der anskaffes rigtige gryder og andet til mudderkøkkenet. Vi tegner og læser for dem om emner som f. eks. svampe i skoven, blade/kogler, prinsesser, insekter, dyr, biler, traktor. Der indhentes brochurer over f.eks. landbrugsmaskiner. Som tegn på at ovennævnte eksempler fører hen mod de beskrevne mål, vil vi på længere sigt se børn der: o Er trygge, glade og harmoniske. o Er aktive. o Bruger de materialer, der er til rådighed. o Leder og fordeler roller i rolleleg. o Kan forhandle og kan argumentere for sin sag. o Dyrker venskaber. o Glædes ved genkendelighed. o Udviser empati. o Lytter til hinanden. o Er hjælpsomme. o Leger i forskellige kontekster. o Kan fordybe sig. Sprog Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere. Der findes mange forskellige former for sprog. Her kan nævnes talesprog, kropssprog, humor, skriftsprog, billedsprog og tegnsprog. Igennem disse kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig på mange måder.

12 12 Det er vores mål at: - Give barnet mulighed for at udvikle dets sprog gennem daglige aktiviteter. - Udfordre barnet til sproglige kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder. - Den voksne støtter og udvikler barnets interesse og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. For at ovenstående kan blive opfyldt: Mødes vi med børnene til samling. Eks.: børnenes navne læses op hver dag. Vi læser bøger, synger, laver rim og remser. Børnene fortæller om deres oplevelser og lytter til andres måde at fortælle på. Vi bruger humoren som en blanding af det verbale og kropssproget. Bruges barnets bog. Eks.: Der samles div. materialer fra børnenes hverdag i mappen og vi kan tage den frem og tale om det vi ser. I bogen er der også en kærlig hilsen fra hjemmet i form af se min familie. Det er en billedsamling af livet på hjemmefronten, som udfordrer barnets sprog, da det er barnet, som har viden derom. Sættes ord på hverdagens aktiviteter. Eks.: køkkentjansen. 2 børn vælges til at dække bord og rydder af efter sig selv. Vi tæller personer, glas, madpakker. Ved bordet får de to udvalgte øjenkontakt med hinanden venter på at der er ro og siger værs go. Når vi spiser frugt eller madpakker, skiftes børn og voksne til at fortælle om mange forskellige oplevelser fra hverdagen. Tilstræbes, at børnene får sansemæssige oplevelser, så de kan udbygge sproget. Eks.: Se, opleve, røre, lege og regere i skoven, på legepladsen, i mudderkøkkenet, på Grunden og de steder, hvor vi færdes. Opleve de fire elementer: jord, vand, ild og luft. Anvendes bogstaver og tal i hverdagen. Eks.: I garderoben er barnets og forældres navn synlige på den enkeltes kasse. Vi skriver om dagens hændelser på tavlen. Der hænger sjove plakater med tal og bogstaver og børn kan gen-kende bogstaverne i deres eget navn og finder ud af hvor gamle de er. Eks.: Leger med ord og lyde når vi tager tøj på, når vi gynger til rim og remser. Skærper barnets opmærksomhed ved at den voksne ændrer udtale og talemåde. Vi bruger friskolens bibliotek. Vi laver biblioteksdage nogle gange i løbet af året. Vi giver barnet forskellige materialer, redskaber og rum til at udtrykke de mange sprog med talesprog, tegnsprog, krops-sprog og billedsprog. Give barnet forskellige oplevelser, der er medvirkende til bl.a. sprogudvikling

13 13 Eks.: Ture i byen, indkøb, skoven, vandet, på museum, biblioteksbesøg, besøge arbejdspladser og andre konkrete oplevelser. Benytter vi os af sange, rim og remser der hjælper barnet med dets sproglige udvikling. Benytter os af Dialogisk læsning, som opøver en bevidsthed hos børnene omkring det læste ord! Synligheden af ovennævnte, vil give udslag i tegn. Derfor vil vi på længere sigt kunne se børn der: Krop og bevægelse o Tør og kan udtrykke sig verbalt o Er trygge, glade og harmoniske o Udviser empati o Kan give udtryk for egne følelser og behov o Tør være i centrum o Er hjælpsomme o Er socialiserede på tværs af alder og køn o Kender egne grænser og sige stop når grænsen er nået o Bruger ord i stedet for næver Barnet er sin krop og har sin krop. Det erobrer verden gennem kroppen. Der sker en stor fysisk udvikling i løbet af børnehavetiden. Det grundlæggende for barnet er glæden ved at bevæge sig, men det er samtidig fundamentet og værktøjet til erfaring, viden, kommunikation, følelsesmæssige og sociale processer. Ved at tage vare på kroppen og sikre dets udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Det er vores mål at: - Barnet oplever glæde ved, accept af og forståelse for dets egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse - Der i børnehaven er mulighed for at styrke barnets fysiske sundhed bl.a. med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse - Barnet aktivt kan udforske og tilegne sig verden gennem alle sanser For at ovenstående kan blive opfyldt: Indrettes et udfordrende miljø både ude og inde. Eks.: I legestuen er rummet opdelt, så børn der vil konstruere kan lege uforstyrret i den ene del af stuen mens børn, der ønsker at lege i dukkekrogen, kan være i den anden ende. Der er et stillerum, hvor der er mulighed for at lege med togbane, få massage, lege rolleleg, osv. I køkken/alrummet er der mulighed for at være med til dagens projekter, udskæring af frugt grønt osv.

14 14 Benyttes gymnastiksalen, multisalen el. glassalen til div. udfoldelser F.eks.: Her udfolder vi os med dans, rytmik, sang, bevægelse, sanglege, tummel osv.. vi har nogle gange redskaberne ude, leger krokodillestafet, har teamwork gennem leg, bruger faldskærm som vindspil/iglo/gemme sig under. Leger ståtrold, tag fat, kryber, kravler, hopper, springer, løber osv. Er vi på legepladsen hver dag, også i regnvejr. Eks.: Legepladsen er anlagt med volde og ujævnt terræn, cykler, gynger, sand og vand og mudderkøkken. Der er plads til at grave et stort hul til "fælder" både for dyr og mennesker. Barnet mærker på egen krop og under neglene, hvordan jord og mudder føles. Vi bruger naturen i lokalmiljøet, Vesterhavet eller fjorden eks.: Børn får forskellige sanseoplevelser. De hører vandet risle, holde balancen på kanten af bækken. Samle materialer, som vi kan bearbejde derhjemme Tager i skoven 2 gange om ugen i forår-, sommer- og efterårsperioden. (kun af og til vinterperioden) Eks.: I skoven: lytte til vindens susen i træerne, falde på den bløde skovbund. Slipper børnene fri, så de kan løbe på det ujævne terræn. Smage på forskellige bær, løfte benene højt over lyngen. Mærke og opleve de forskellige årstider. Vi er opmærksomme på at lære børnene om en god hygiejne. Eks.: Børnene vasker hænder før hvert måltid og inden dets medvirken ved madlavning. Der gives diplom i at vaske hænder. Lave et temaforløb om vores madpakke hvad er en god madpakke? Synligheden af ovennævnte, vil give udslag i tegn. Derfor vil vi på længere sigt kunne se børn der: o Er trygge, glade og harmoniske. o Tør bevæge sig. o Huske regler for div. Lege. o Udviser empati. o Udtrykker sig gennem kroppen. o Bruger fantasien. o Kan udtrykke hvad der er godt/mindre godt. o Kan give udtryk for egne følelser og behov. o Tør og kan udtrykke sig verbalt. o Tør være i centrum. o Er hjælpsomme over for hinanden. o Kender egne grænser og sige stop når grænsen er nået. o Bruger ord i stedet for næver.

15 15 Natur og naturfænomener o Vise interesse for mad og sundhed. o Sige ja til udelivet. o Mere tolerante o Bedre indlæring At barnet får naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, lærings og kropslig betydning. Naturfaglig dannelse for børn i børnehaven handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser, og at interessen for og viden om naturen skærpes. Hermed skabes grundlag for børns forståelse for naturen og miljøet i deres omverden. Det er vores mål at: - Lære børnene respekt og forståelse for naturen og opleve glæden ved at være i naturen - Barnet lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden - Barnet skal have mulighed for at erfare natur som rum for leg og fantasi For at ovenstående kan blive opfyldt: Følges årstiderne i køkkenhaverne, på Grunden, i skoven Eks.: Vi sår, planter ud, luger og høster. Der plukkes bær og frugt og børn følger maden fra jord til bord. Gør vi brug af Grunden, hvor vi har særlig fokus på natur og naturfænomener som jord, ild, luft og vand. Eks.: Vi er ude i alt slags vejr, hvor de voksne har ansvar for at børn altid er klædt på, så de kan klare udelivets udfordringer. Når det er muligt, tændes der bål. Om vinteren tages kælkene frem og vi kælker. Om sommeren er det vandrutchebanen, der benyttes. Eller vi kan lave pilefløjter om foråret. Laver perler af hyld og rønnebær. Er vi i skoven 2 x ugentligt Eks.: Børnene lærer respekt for dyr og planter og får en viden om hvordan man færdes i naturen. Vi ser træer og buske springe ud, hører fuglene synge og finder spor efter dyr. Børn lærer at man ikke bare skal brække grene og kviste af, da træer er levende. Myretuer ødelægges ikke. Undersøger og eksperimentere barnet i naturen sammen med voksne eller på egen hånd. Eks.: Ser og mærker på mariehøns, orme, biller og larver. De voksne hjælper til med et lille kikkeglas og fortæller om dyret. Hvis vi finder et dødt dyr, bliver det pænt begravet. Vi smager på bøgehækkens blade, og lærer hvad man må putte i munden, og hvad man ikke må putte i munden.

16 16 Sørger vi for, at der er plads og frirum på legepladsen imellem træerne til barnets egne eksperimenter. Eks.: Bygge huler under buskene, hvor sten bliver til guld og væltede træstammer bliver til flyvemaskiner. Tager vi på ture ud af huset. Vi tager af sted på egen hånd og nogle gange sammen med en naturvejleder eller jæger. Eks.: Tur til Vesterhavet, de sorte bakker, Hindø, Bundsbæk, Hoverdal, Ud i mosen med Leo, Præstbjerg eller lign. Naturen drages indenfor til beskæftigelse. Eks.: Planter og grene fra haven drives frem inden døre og bruges i vaser og krukker. Blade, frø, kogler, kastanjer, sten og skaller bruges i leg og kreativitet. Børnene bliver fortrolige med ild. Eks.: Vi laver bålpustepinde og lære børnene at opbygge et bål. Bruger naturens materialer Eks.: Børnene lære at bruge en kniv og gør sig erfaringer med at snitte i forskellige former for træ. For at kunne delagtiggøre børnene mest mulig, deltager det pædagogiske personale i kurser fra Grønne Spire Synligheden af ovennævnte vil give udslag i tegn. Derfor vil vi på længere sigt kunne se børn der: o Er trygge, glade og harmoniske. o Har skærpet opmærksomhed. o Glædes ved at vende tilbage til kendte steder. o Lærer glæden og faren ved at lave bål. o Færdes i naturen med omtanke. o Glædes ved at færdes i naturen. o Udviser empati. o Er fysisk aktive med god motorik. o Kan fordybe sig. o Nævner nogle fugle, dyr og planter ved navn som solsort, hare, følfod. o Kan rumme hinandens forskelligheder.

17 17 Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturel viden er det blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og deres forskellighed, erkender man sit ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børn møder verden med alle sanser i brug. Respekten for dette er en forudsætning for at kunne inspirere og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres personlige og sociale identitet. Det er vores mål at: - Barnet møder voksne, der formidler kultur og støtter dem i at afprøve forskellig udtryksform. - Barnet har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kulturelle aktiviteter. - Barnet får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur og kulturhistorie, traditioner og deltagelse i lokalsamfundets tilbud. - Holde traditioner i hævd. For at ovenstående kan blive opfyldt: Møder barnet tydelige voksne, der er bevidste om de normer og regler der gælder i NaturMusen, og den særlige kultur der gælder der. Eks.: Vi spiser sammen. Vi hjælper til når der skal ryddes op, dækkes bord, og alle bidrager til fællesskabet efter bedste evne. Vi siger goddag, farvel, og har et kultiveret sprogbrug. Møder barnet professionelle kunstnere, der kan være med til at sætte gang i barnets egne udtryksformer. Eks.: Laver teaterstykke sammen med skolen, der inddrager alle (både børn og voksne). Besøger den grønne skovnisse til jul (Ringkøbing-Skjerns museer arrangerer ved Bundsbæk mølle). Tager på biograftur. Besøger biblioteket i Videbæk. Præsenterer vi barnet for æstetikken i form af materialevalg, pyntede borde til højtider. Div. udstillinger af egne produkter. Eks.: der er dug på bordet ved morgenmad og frugt om eftermiddagen. Vi sørger for at der er pyntet op på køkken-bordet med div. bowler/fade med lys, blomster eller andet der indikerer årstiden. Der gøres ekstra ud af bordpyntningen ved festlige måltider som ved julefrokost, påskefrokost og høstfest. Børn og voksne opfordres til at komme i pænt tøj. Åbner vore døre til lokalsamfundet. Eks.: Åbent hus for forældre og bedsteforældre. Dagplejere kommer som en naturlig del i børnehaven. Vi tager ud af huset og besøger landbrug, virksomheder, Bundsbæk og andre lokale områder, der ligger i nærheden.

18 18 Holder vi samling, hvor vi mødes og ser hinanden. Eks.: Lærer hinandens navne, datoer, måneder, år, synger årstidens sang og lærer om dansk kultur med højtider, og hvad sker der i lokalsamfundet Har vi faste traditioner som fødselsdage, fejrer de danske højtider, går i kirke til jul, besøger teater, er på havtur, besøger Bundsbæk Mølle, lygtefest og fælles dramauge med skolen. Eks.: Børnene får en fornemmelse af årets gang og genkendelsens glæde i forhold til de årligt tilbagevendende begivenheder. Stifter barnet bekendtskab med forskellige udtryksformer. Eks: Udklædningsstøj hænger altid til fri afbenyttelse. Materialer til at tegne/male står fremme i børnehøjde sammen med sakse. Benytter børnene de digitale medier så som brug af internettet, digitalkameraer lign. Vi vil på sigt anskaffe ipads til børnehaven! Synligheden af ovennævnte vil give udslag i tegn. Derfor vil vi på længere sigt kunne se børn der: Børn med særlige behov o Er trygge, glade og harmoniske. o Har skærpet opmærksomhed. o De stiller spørgsmål er nysgerrige og fordyber sig i ting, der ikke er kendte. o Glædes ved at vende tilbage til kendte. o Kan fordybe sig. o Er undrende. Denne gruppe børn kan være børn med særlige fysiske eller psykiske behov, hvor der er stillet en diagnose, eller det kan være børn fra svagtstillede familier, hvor der er permanente problemer som f.eks. sygdom og arbejdsløshed eller dødsfald i nær familie. Det kan være børn, der i en kortere eller længere periode er sårbare pga. skilsmisse, lang sygdomsperiode og lign. Disse børn har brug for særlig støtte og opmærksomhed. I nogle tilfælde får barnet bevilliget en støttepædagog, der kan tilgodese de særlige behov, barnet har. Ellers tilstræber vi at tilrettelægge vores pædagogik og hverdag, så vi kan rumme det udsatte barns særlige behov. Det er vores mål at: - Give nær voksenkontakt til barnet og dets familie.

19 19 - Skabe en forudsigelig og tryg hverdag. - Barnet kommer i en mindre gruppe. - Vi ser barnets ressourcer og bygger videre på det. For at ovenstående kan blive opfyldt: har hvert barn en primærpædagog, hvis fornemmeste opgave er at se og rumme barnet hver dag. F.eks.: pædagogen får sagt "god morgen" og måske give fysisk kontakt med et lille klem eller lade det sidde på skødet. Sørger for at være sammen med barnet i løbet af dagen og måske også sidde sammen ved måltiderne. Pædagogen holder tæt kontakt til familien. Holder fokus på barnet i en periode på stuemøderne. Ser hvad barnet er optaget af og bygger videre på det Har fokus på dialogen/forældresamarbejdet. Eks.: Kontakten til forældrene er større i en periode. Tager kontakt til eksterne samarbejdspartnere. F.eks.: Der opstilles mål for, hvad vi vi/kan arbejde med i en periode. Der laves en handleplan i samarbejde med familien, såfremt Fase 2 Netværket (tidligere Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) skal inddrages. Vi går tæt på barnet i legesituationer. Eks.: For at synliggøre over for de andre børn, hvad barnet er god til og for at guide barnet ind i legen, kommer vi med forslag til/byder ind med ideer for barnet Hjælper barnet med at sætte ord på følelser Eks.: låne bøger på biblioteket, tegne og tale med barnet omkring det der er svært i øjeblikket (skilsmisse, dødsfald i familien m.v.) Synligheden af ovennævnte vil give udslag i tegn. Derfor vil vi på længere sigt kunne se børn der: o Er trygge, glade og harmoniske. o Tør deltage i leg. o Kan agere uden voksenhjælp i kortere periode. o Fordyber sig i kortere periode. o Glædes ved at være del af fællesskabet. o Udviser empati i perioder. o Er fysisk aktive. o Kan lytte og vente.

20 20 Dokumentation I følge loven om læreplaner har vi i børnehaven pligt til løbende og hvert 2. år at dokumentere og evaluere vores pædagogiske arbejde med børnene. Dokumentation er "at føre bevis" og i en pædagogisk sammenhæng, kan dette bruges til at få nye erfaringer på egne og barnets læreprocesser. Samtidig kan dokumentation synliggøre, hvordan de opstillede læringsmål er forløbet. Det er ligeledes et bevis over for bestyrelsen, forældre og kommune, at de mål, der er beskrevet og planlagt i læreplaner, er opfyldt. Det er vores mål at: - Dokumentere synligt for børn, forældre, kollegaer og vores lokalsamfund - Skabe samtalestof med vores dokumentation - Være igangsættere og udviklende med forskellige former for dokumentation - Synliggøre vores faglighed For at ovenstående kan blive opfyldt: Skriver vi om hverdagen på tavlen uden for køkkenet Eks.: Forældre kan læse, hvad de fleste børn har beskæftiget sig med formiddag/eftermiddag, så de har en fornemmelse af, hvad der er sket i NaturMusen den dag evt. understøttet af fotos Ugeplan og fredagsbrev Eks.: der udarbejdes ugeplan for næste uges aktivitet og enkelte aktiviteter fra ugen der gik uddybes. Heri skrives også, hvis der sker nyt inden for personalegruppen, ændring i børnegruppen osv. Snakker med forældrene og fortæller, hvad deres barn har lavet. Eks.: Der kan være sket noget i dagens løb, som den enkelte forælder bør være ekstra opmærksom på ved f.eks. mindre uheld, Laver plancher og udstillinger Eks.: Det er første gang et barn klipper et hjerte i børnehaven og har svært ved det. Barnet øver sig nu og klipper flere gange et hjerte. Der er tydelig udvikling at spore i klipperiet. Det udklippede hjerte sættes på en planche og udstilles Barnets bog Eks.: Hvert barn har sin egen mappe med billeder og tegninger. Pædagogerne sørger for at der kommer materiale i det enkelte barns bog, efterhånden som ting males, klippes, klistres.

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Barnets alsidige personlige kompetence Barnets personlige udvikling trives bedst hvor omverdenen er positiv, lydhør og empatisk. En frugtbar og alsidig personlighedsudvikling

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 13

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 13 Læreplaner Indholdsfortegnelse Læreplaner...3 Barnets alsidige personlige udvikling...3 Barnets sociale kompetencer...4 Sprog...5 Krop og bevægelse...6 Naturen og naturfænomener...8 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN Indholdsfortegnelse: Indledning Hverdagsliv og læring (Definition) Vores læringssyn Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Læreplaner 2015. Galten Børnehave og Vuggestue. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner 2015. Galten Børnehave og Vuggestue. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplaner 2015 Galten Børnehave og Vuggestue Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Side 1 af 11

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE Lov om Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Loven kommer som en forlængelse af Serviceloven fra 1998, hvor der er beskrevet hvilke forventninger, der er til de enkelte

Læs mere

Tid til gennemgang af børn. Kurser

Tid til gennemgang af børn. Kurser Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Barnet anerkendes som den person, det er, og mødes med respekt, lydhørhed og medlevende børn og voksne. Barnet oplever, at pædagogen er engageret i dets læring

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

Læringsmål. Tegn på at vi er på rette vej. Metoder og pædagogisk praksis. Børn med særlige behov. Dokumentation. Evaluering

Læringsmål. Tegn på at vi er på rette vej. Metoder og pædagogisk praksis. Børn med særlige behov. Dokumentation. Evaluering 1. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier, bliver udviklet gennem udfordrende, kulturelle aktiviteter. Kulturelle oplevelser er med

Læs mere

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl LÆREPLAN jf. 8a Læreplanen omfatter børn fra 0 6 år. Loven om læreplaner trådte i kraft 1. august 2004. Frederiks personale arbejder kontinuerligt med analyse af den læring der finder sted gennem hverdagens

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Læreplan 2014. Vuggestuen Korallen. Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne.

Læreplan 2014. Vuggestuen Korallen. Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne. Læreplan 2014 Vuggestuen Korallen Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne. Vuggestuen: I vuggestuen går der 20 24 børn i alderen 0 3 år. Børnene er fordelt

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på sprogudviklingen. Vuggestueafdelingen er normeret til

Læs mere

Pædagogiske læreplaner de 6 temaer. Krop og bevægelse. Mål. Metoder

Pædagogiske læreplaner de 6 temaer. Krop og bevægelse. Mål. Metoder Pædagogiske læreplaner de 6 temaer Den pædagogiske læreplan beskriver, hvordan vi arbejder med læring. De 6 temaer er revideret af personalet i oktober 2013, og godkendt på forældrerådsmødet i november

Læs mere

LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA. Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen:

LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA. Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen: LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen: Situation Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Praksis / handleplan. Vi voksne arbejder i retning af at udvikle barnets forståelse for sin omverden og sig selv. Vi tilbyder barnet udfordringer.

Praksis / handleplan. Vi voksne arbejder i retning af at udvikle barnets forståelse for sin omverden og sig selv. Vi tilbyder barnet udfordringer. Kleinkindgruppe Pinguin Haus Tingleff og BMV 2015 for småbørnsgruppen (0-3 år) referent Renate Når børnene skal udvikle sig til handlekraftige, sociale og selvstændige individer med en alsidig personlighed,

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE INDLEDNING Børns møde med verden, bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og udfordringer. At smage, lugte, se, hører, mærke og tale om det der sker omkring

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO Mål- og indholdsbeskrivelse Ølgod SFO Marts 2013 Ølgod SFO. Vi har valgt at lave nye mål og indholdsbeskrivelser, da vi nu er færdige med etableringen af Ølgod SFO både med hensyn til fysiske rammer og

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner 2008/2009 Bullerup private Børnehave

Pædagogiske læreplaner 2008/2009 Bullerup private Børnehave Pædagogiske læreplaner 2008/2009 revideret juni 2008 i forbindelse med ansøgning om vuggestuegruppe Uddrag af dagtilbudsloven, afsnittet omhandlende pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013/14

Pædagogisk Læreplan 2013/14 Pædagogisk Læreplan 2013/14 1 I udarbejdelsen af de 6 læreplanstemaer har vi valgt systematisk at anvende SMTTE modellen, hvor vi udfra de fastlagte mål beskriver vores tiltag for at opnå målene, samt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted.

Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted. Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted. Indhold: Vision side 1. Indledning til temaer. side 1. Evaluering/nye mål.. side 2. Børn med særlige behov.. side 2. 1. Barnets alsidige personlige

Læs mere

og BMV Aldersintegreret institution i Vilsted Storkereden Troldbjergvej 4, Vilsted, 9670 Løgstør Tlf.nr.98676030 E-mail:storkereden@os.

og BMV Aldersintegreret institution i Vilsted Storkereden Troldbjergvej 4, Vilsted, 9670 Løgstør Tlf.nr.98676030 E-mail:storkereden@os. og BMV 1 Pædagogiske læreplaner og BMV i Storkereden Indledning Bekendtgørelsen omkring pædagogiske læreplaner i daginstitutionen, 8 blev indført de. 1. august 2004. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes

Læs mere

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE I Børnehaveklassehuset på Gl. Hasseris Skole, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene 1 Det er

Læs mere

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES HVORFOR SKAL DIT BARN VÆRE EN DEL AF RAVSTED BØRNEUNIVERS? FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES SKOLEN DAGPLEJEN BØRNEHAVEN KRUDTUGLEN SFO/FRITTER Vores dagplejere er professionelle

Læs mere