Flemming Madsen Poulsen Tro på tværs

Transkript

1 Flemming Madsen Poulsen Tro på tværs Fællestræk i religioner A

2 B

3 Flemming Madsen Poulsen Tro på tværs Fællestræk i religioner

4 Tro på tværs Fællestræk i religioner Flemming Madsen Poulsen Grafisk tilrettelæggelse: Irene Schwarz Poulsen Forlagsredaktion: Jens-Emil Nielsen Tryk: AKA-PRINT A/S ISBN udgave, 1. oplag, 2006 Bogforlaget HER&NU Stockflethsvej Frederiksberg Tlf. og fax forlaget@bogherognu.dk Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Billedfortegnelse Polfoto: 10, 14, 27 tv., 58, 64, 66 Poulsen, Flemming Madsen: 13, 15, 20, 24, 25, 27 th., 31, 35, 38, 46, 47, 48, 55 Poulsen, Irene Schwarz: 9, 7, 17, 26, 44, 69, 70 Schwarz, Kristine: foto omslags bagside Samosir, Hasimsyah: 39 Forlagets arkiv: øvrige illustrationer

5 Indhold Én religion mange religioner...4 Begrebet religion...7 De store kræfter Det hellige sprog De hellige symboler De hellige skrifter De hellige steder De hellige handlinger Højtider og fester Begyndelse og afslutning Vækkelse eller omvendelse Mission Fundamentalisme...64 Nye og gamle religioner Hvis du vil have mere at vide Stikordsregister... 72

6 4 Én religion mange religioner

7 Religion er en privatsag fra det tyske socialdemokratis første principprogram, fra maj Mig er givet al magt i Himlen og på Jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Matthæus 28, Og kæmp for Allahs sag mod dem, som bekæmper jer, men vær ikke angribere, thi Allah elsker ikke angribere. Og dræb dem, hvor I end finder dem, og driv dem ud fra (den by), hvorfra de fordrev jer, thi forfølgelse er værre end krig. Men bekæmp dem ikke ved den Hellige Moské, førend de bekæmper jer der. Men hvis de kæmper mod jer, så bekæmp dem. Således (er) de vantros belønning. Men hvis de afstår (fra kamp), så (skal de vide), at Allah er Tilgivende, Barmhjertig. Koranen, Sura 2, Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Danmarks Riges Grundlov kap. VII, 67. Man kan finde mange forskellige udtryk eller udsagn om mennesker og religion. Her er blot nogle få eksempler. Der er den danske grundlov, som sikrer alle trosfrihed. Det er en af de grundlæggende borgerrettigheder, som her slås fast. I et samfund, hvor f.eks. alle eller næsten alle har den samme religion, er der ikke noget problem i det. Men hvis der er flere forskellige religioner i samme land, vil der altid være situationer, hvor mennesker med forskellig religionsbaggrund mødes eller kommer i situationer, hvor deres grundholdninger støder sammen. I Danmark har der i mange år været en vis folkelig enighed om, at religion er en privat sag, altså på linje med den gamle socialdemokratiske holdning. Det er fordi, det danske samfund ikke er en religiøst domineret stat, men derimod en sekulariseret stat. Altså en stat, hvor de dagligdags gøremål kommer i første række, og hvor forskellige religiøse spørgsmål kommer lidt i anden række. Denne opfattelse gælder dog ikke uden videre alle steder her i landet. Der har f.eks. traditionelt altid været større opmærksomhed om religion i landdistrikterne end i storbyerne. Dette gælder i hvert fald inden for én religion, Den Evangelisk-Lutherske Kirke i Danmark. Men når der så hertil kommer flere andre og fremmede religioner med større eller mindre grupper af tilhængere, kan der 5

8 komme større fokus på forskellighederne. Det kan være mellem gulklædte og syngende Hare Krisna-disciple på Strøget i København overfor gennemsnits -kristne danskere. Det kan være mellem missionærer fra Jehovas Vidner over for jøder. Eller det kan være muslimer med slør over for danskere fra Indre Mission. Osv., osv. I aviser, i radio, på websteder på Internettet og på tv kan man nogle gange få indtryk af, at forskellene mellem de forskellige religioner er forfærdeligt store, og at der ikke er meget håb om at kunne leve fredeligt sammen. I denne bog vil der derimod blive fokuseret på de mange ligheder, der er mellem de forskellige større verdensreligioner. Men der vil også blive set på, hvordan disse grundlæggende ligheder kan genfindes i noget så tilsyneladende fjernt som den gamle nordiske asa-tro og det, mange vil kalde almindelig dagligdags overtro. Selv om hver af os synes bedst om vores egen religion, så har vi vel ingen ret til at mase os ind på andre mennesker og forvente, at de dropper deres egen tro og tilslutter sig vores. Der må være en gensidig respekt alle religioner imellem. Hver religion har sin egen gyldighed. De er lige gyldige, men ikke ligegyldige. De forskellige religioner opfattes derfor ikke hierarkisk, dvs. rangordnet sådan at stammereligioner og andre såkaldt primitive religioner er underst, hvorpå kommer f.eks. hinduisme, buddhisme, taoisme, efterfulgt af islam, jødedom, kulminerende med de kristne religioner og med den lutherske kristendom øverst. I bogen vil alle religioner og religiøse udtryk blive omtalt på lige fod som forskellige folks eller kulturers udtryk for, hvordan de forholder sig til det overnaturlige. Måske kan kendskabet til disse ligheder og bevidstheden derom være med til at mindske nogle af de spændinger, der til tider kan opleves mellem folk fra forskellige religioner. 6

9 Begrebet religion De fleste ved godt, sådan nogenlunde, hvad ordet eller begrebet religion dækker. Du kan sikkert give eksempler fra noget, du har oplevet, hørt om eller læst. Og du kan finde eksemplerne fra forskellige religioner i hele verden. Hvis vi skal se på ordets bogstavelige betydning, skal vi have fat i det latinske ord religo. Det betyder jeg binder eller knytter noget sammen. Man kan tale om at være bundet eller knyttet sammen på mindst to måder: For det første kan det enkelte menneske være knyttet til noget guddommeligt, overnaturligt eller kraftfuldt. For det andet kan mennesker med samme religion være bundet sammen indbyrdes i troen på det samme eller i ærefrygt for det guddommelige. Det hellige og det profane De uforklarlige kræfter har altid været knyttet til det, vi med et meget rummeligt ord har kaldt det hellige. I modsætning hertil har vi det, som man kalder det profane - dvs. det almindelige, det hverdagsagtige. Det hellige er ikke sådan lige til at forklare. Man kan også bruge udtrykket det overnaturlige - i modsætning til det naturlige. Men uanset hvilke ord vi vælger at bruge, er der altid noget i tilværelsen, som mennesker har oplevet som uhåndgribeligt eller uforklarligt. Noget som har ligget uden for vores forestillingsevne. 7

10 Helligt eller profant? Helligt - overnaturligt, tro, overbevisning, subjektivitet Profant - hverdagsagtigt, viden, vished, objektivitet Alle religioner rummer noget, som betegnes som helligt. Men religionerne er også forskellige, nogle endda meget forskellige. Det ses f.eks. i religionernes ritualer, bønner, lovsange, myter og livsopfattelse. Men selv om forskellene kan synes meget store, er der alligevel nogle meget grundlæggende fællestræk. Nogle samfund er præget af, at religionen helt og fuldstændigt bestemmer, hvordan livet leves. Religionen bestemmer indholdet af lovene og udstikker rammer for, hvordan almindelige mennesker kan og skal leve deres liv. I Indien og flere af de fjernøstlige lande har buddhisme og hinduisme samt de kinesiske religioner og livsopfattelser bestemt samfundenes udvikling og gør det til dels i dag. Sådan har det også været i den klassiske jødedom, i den tidlige kristendom og i islams første århundreder. I nogle lande og blandt nogle folk er det stadig sådan. Men der er også eksempler på, at den religiøse dimension spiller en mindre fremtrædende rolle. Danmark og mange andre lande har indenfor de sidste par århundreder gennemgået en afgørende sekulariserings-proces, det vil sige en proces hvor samfundets forskellige funktioner løsrives fra det religiøse grundlag; bliver på en måde bundet til tiden (sekel = århundrede/verden), bliver verdsliggjort. Vægten forskydes fra det hellige til det profane. Det vil f.eks. sige, at lovgivningen ikke længere begrundes i og har sin autoritet fra religion. Fænomener I de næste kapitler skal vi se på, hvilke elementer, der kan genfindes i alle religioner. Vi kalder disse elementer for fænomener. Dette ord betyder noget der viser sig eller noget der kan ses. I første omgang drejer det sig altså om at beskrive det, som man kan iagttage udefra. Det kan være noget, man ser på rejse i fremmede lande, på film fra disse lande eller på forskellige websteder på Internettet. Men det handler også om at gå tættere på for at se nærmere på, hvad de ydre kendetegn mon dækker over. Og så nærmer vi os noget af det helt centrale ved religionerne. De ydre kendetegn Hvis du er tilskuer til f.eks. en højmesse i en almindelig dansk kirke, kan du lade som om, du skal beskrive, hvad du ser og hører. Forestil dig at dine beskrivelser skal bruges af fremmede videnskabsmænd i deres forskning. Du skal altså være om- 8

11 hyggelig og bevare overblikket. Men det er kun de udvendige ting, du kan se og høre. Du kan gøre nøjagtig det samme ved enhver anden religion. Resultatet kalder man religionens ydre kendetegn. Hvis du vil tættere på, må du tale med nogle af de mennesker, som du iagttager. Eller måske vil det være bedst at blive en del af denne religion, leve i den i en årrække og lære den at kende indefra. Det sætter bare nogle grænser for, hvor mange religioner, man på den måde kan lære at kende. Man kan også spørge, om man på den måde kan gå ind i en anden religion og være en del af den uden derved at komme til forstyrre det, som man egentlig ville undersøge. I denne bog vil du naturligvis ikke kunne komme helt ind i kernen af de religioner, der beskrives. Men forhåbentlig vil du blive så nysgerrig, at du måske selv vil gå lidt tættere på end blot at kigge tv og flimre rundt på nettet. Man påvirker altid det man undersøger 70 ºC Man har principielt et problem, når man vil undersøge noget. Hvis du f.eks. vil måle temperaturen i et glas vand, så sætter du et termometer ned i vandet og venter, til kviksølvsøjlen er rolig, eller til de digitale tal i displayet ikke ændrer sig. Så har du vandets temperatur. Men har du nu også det? Du har i hvert fald temperaturen for det system, som består af vand plus termometer. Ikke kun vandet! 9

12 De store kræfter Der er mere mellem himmel og jord, end vi mennesker forstår. Sådan siger eller tænker mange mennesker. Det har man gjort i mange år - alle vegne. Der er noget, som ligger ud over, hvad man kan forstå. Stærke kræfter, som kan være gode eller onde. Opbyggende eller nedbrydende. Velsignende eller forbandende. Det gælder om at stå sig godt med disse stærke kræfter. I dette kapitel ser vi på begreberne mana, fetich, totem, tabu og magi. Mana Der er mange forskellige ting, hændelser eller levende væsener, som mennesker altid har passet særlig godt på eller har frygtet særlig meget. Det kan f.eks. være den ild, som holdes ved lige ved hytten, madstedet eller på bopladsen. Men det kan også være den ild, som ødelægger - lynet eller vulkanens udbrud. Eller det kan være solen, som er den største ild overhovedet. 10 Rygmærker er vigtige for rockere, og disse mærker må ikke kommer i forkerte hænder. Der er en slags kraft i dem. Når indianerne skalperede deres fjender, var det dels for at have trofæer, dels for at få del i kraften fra et tappert menneske. I Det Gamle Testamente er der en historie om Samson. Hans store kræfter sad i hans hår. Med list får hans fjender håret klippet af ham, og han mister sin kraft. Da håret voksede ud igen, kom kræfterne tilbage, og han væltede i raseri en hel bygning (th).