Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
|
|
|
- Gregers Lindegaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009
2 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Undervisningen tager sit udgangspunkt i islam, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kendskab til fortællinger fra Koranen og forståelse af islams betydning for værdigrundlaget i de kulturkredse, de tilhører. Derudover indgår ikkeislamiske religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i islam samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesker og naturen.
3 Slutmål Efter 9. klassetrin : Reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse, herunder skabelse, tilbedelse, tilgivelse og frelse. Forstå og forholde sig til religiøst sprog. Vurdere etiske principper og moralsk praksis. Udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen. Håndtere møder mellem forskellige kulturer og religioner, herunder respekt for andre religioner og livsopfattelser. Reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesker og naturen, herunder ansvaret for sine medmennesker og forvalteransvaret. Kunne orientere sig i Koranen. Udtrykke viden om centrale fortællinger fra Koranen. Diskutere fortællingernes sigte og perspektiv og deres tydning af tilværelsen. Islam og dens forskellige udtryk i historisk og nutid sammenhæng Forholde sig til spørgsmålet om, hvad islam er. Kende til forskellige muslimske sekter og retsskoler. Gengive hovedtrækkene i islams historie samt kende til opbygningen af det islamiske samfund. Vurdere islams betydning i og indflydelse på dagligdagen. Forholde sig til hvordan man som muslim møder sine omgivelser, herunder oplysning og åbenhed. Formulere sig om brug og betydning af islamiske symboler og ritualer, herunder kunstneriske udtryksformer som moskebyggeri og billedkunst.
4 Ikke-islamiske religioner og andre livsopfattelser Gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle. Reflektere over relationer mellem forskellige religioner og samfund. Diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner. Kende til religiøse bevægelser og andre livsopfattelser, som direkte eller indirekte præger menneskers livssyn i dag. Forstå brug og betydning af symboler og ritualer i forskellige religioner.
5 Trinmål Efter 3. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og Tale med om almene tilværelsesspørgsmål, herunder hvorfor man er skabt. Kende til eksempler på faglige begreber. Kende til eksempler på religiøst sprog. Samtale om og forholde sig til normer for samvær, herunder respekt for mennesker med en anden religion eller livsopfattelse. Kende til fortællinger fra Koranen. Gengive udvalgte fortællinger fra Koranen på forskellig vis. Tale med om indholdet af fortællinger fra Koranen. Sætte indholdet af fortællinger fra Koranen i forhold til nutiden Samtale om, hvad islam er, herunder gøre rede for grundlæggende træk i den islamiske tro. Genkende islams fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen, f.eks i udsmykning. Kende til moskeens indretning og udsmykning. Udtrykke sig om islams relation til årets og livets rytme. Samtale om udvalgte symboler.
6 Efter 6. klassetrin Kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof. Samtale om faglige begreber. Udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion. Samtale om, hvad det vil sige at være menneske. Give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier. Diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen. Forholde sig til udvalgte fortællinger fra Koranen. Kende og tyde udvalgte fortællinger fra Koranen. Udtrykke deres forståelse af, hvad islam er. Kende til islams historie og udviklingsforløb, også i Europa. Give eksempler på sammenhænge mellem moskeens indretning, udsmykning og funktion. Give eksempler på ritualer og deres betydning for mennesket. Samtale om udvalgte begreber med henblik på forståelse af, hvad islam er.
7 Efter 9. klassetrin Diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål. Anvende relevante faglige begreber. Reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg. Diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog. Forholde sig til forskellige menneskesyn. Forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier. Give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse. Diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder. Vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegenet sig kundskaber og Forholde sig til Koranens fortællinger i samtale om tydning af tilværelsen Reflektere over og diskutere islams rolle i kultur og samfund Have indsigt i og forholde sig til islamiske synspunkter samt deres betydning i forskellige samfund Ikke-islamiske religioner og andre livsopfattelser Kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner. Diskutere forskellige religioners rolle i samfundet lokalt og globalt. Reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs på religionerne. Samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk.
8 Beskrivelser Udviklingen i undervisningen på 1., 2. og 3. klassetrin Det prioriteres, at undervisningen via fortælling, samtale, dramatisering og andre praktisk musiske udtryk knytter sig til og udfordre elevernes oplevelser, erfaringer og undren over almene tilværelsesspørgsmål, herunder Guds eksistens og menneskets forhold til Gud. Hvad kan vi bruge troen på Gud til, etik og moral. Gennem hele forløbet udfordres eleverne med spørgsmål, der kræver etisk vurdering Undervejs i behandlingen af de udvalgte emner inddrages relevante faglige tekster og begreber. Gennem sit eget eksempel udfordrer læreren eleverne til at forholde sig åbent og opmærksomt til indtryk fra deres omverden. Eleverne indføres gradvist i Koranens tekst gennem vekslende brug af fortælling, oplæsning og andre præsentationsformer. Samtalen om og arbejde med fortællingerne styrker forståelsen af Koranens tekst. Nutidige parallelsituationer og etiske problemstillinger inddrages. Gennem arbejdet med forskellige emner gives eleverne en fornemmelse af, hvad islam er. Gennem fortælling og samtale får eleverne indsigt i islams historie Eleverne præsenteres for eksempler på islams indvirkning på hverdagen, herunder f.eks. moskebygninger og deres indretning.
9 Udvikling i undervisningen på 4., 5. og 6. klassetrin Med udgangspunkt i det faglige stof øver eleverne sig i at kunne formulere og drøfte spørgsmål vedrørende liv og eksistens. Eleverne udvikler deres evne til indføling og indlevelse forståelse for andres situation og mening. Gennem fortællinger og episoder fra dagligdagen arbejdes der med etiske vurderinger. Udvalgte fortællinger gøres til genstand for nærmere fordybelse med henblik på fortolkning. Der drages paralleller til dagligdagen og den verden eleverne kender Der bygges videre på elevernes kendskab til, hvad islam er således, at de gennem dette forløb får en større viden og bevidsthed herom. Elevernes forståelse kvalificeres gennem bl.a. samtale, diskussion, refleksion og praktisk musiske aktiviteter. Koranens tilblivelse, samling og bevaring. I arbejdet med islams historiske udvikling kan der med fordel tages udgangspunkt i centrale personer herunder deres biografi, politisk-sociale vilkår og historiske betydning.
10 Udviklingen i undervisningen på 7., 8. og 9. klassetrin Udvælgelsen af det faglige stof vægtes således, at det udfordrer elevernes personlige værdigrundlag og danner baggrund for fordybelse i forskellige livsspørgsmål. Gennem præsentation af forskellige livsbilleder og undersøgelser af hverdagserfaringer fremmes elevernes indsigt i religionsbegreber i dets mange aspekter. Arbejdet med spørgsmålet om, hvad et menneske er, udmunder efterhånden i forskellige livs- og menneskesyn, som diskuteres og vurderes. Der arbejdes med indlevelse og indføling eleverne sætter sig i andres sted. integreres i videst muligt omfang i arbejdet med udvalgte temaer. Fortællingerne udvælges således, at de udfordrer eleverne til at give udtryk for holdninger og værdier. Gennem mødet med mennesker, der har en islamisk selvforståelse og efterfølgende drøftelse heraf, udvikles elevernes selvstændige stillingtagen. Eleverne er bekendt med de forskellige retninger og de forskellige retsskoler indenfor islam, så de er i stand til kritisk at forholde sig til disse. Ikke-islamiske religioner og andre livsopfattelser Eleverne præsenteres for og får indsigt i et udvalg af ikke-islamiske religioner og andre livsanskuelser. På baggrund af den erhvervede indsigt diskutere eleverne forskellige forhold omkring de udvalgte religioner, sekter og livsanskuelser. Med udgangspunkt i aktuelle begivenheder vurderer eleverne religionernes rolle som freds- og konfliktskabere. Ved at sammenligne udvalgte temaer som f.eks. gudsopfattelse, menneskesyn, frelse og død på tværs af udvalgte religioner kan eleverne forholde sig til centrale tanker og værdierne bag de forskellige trosretninger.
Kristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab
Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Religion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Læreplan for faget kristendomskundskab
Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læseplan for faget kristendomskundskab
Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,
Læseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
KRISTENDOM OG BILLEDKUNST
KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres
Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Fra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15
Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Kristendomskundskab 9. klasse 19/20
Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,
Læseplan for faget kristendomskundskab
Læseplan for faget kristendomskundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 3. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 8 Livsfilosofi
Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion
Religion på Institut Sankt Joseph Trinmål for faget religion 1 Udgivet af Institut Sankt Joseph 2017 Redaktion lærer Louise Knudsen lærer Christopher Rude lærer Pia Andersen lærer Birgitte le Fevre Ryom
Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3
Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold
Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl
- PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling
ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS
ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS Form og indhold Vidensfag er sammensat af 3 fag natur/teknologi, religion og historie. Årsplanen er lavet således, at vi veksler mellem disse 3
Religion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Kristendomskundskab Faghæfte 2019
Kristendomskundskab Faghæfte 2019 Kristendomskundskab Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 21 Undervisningsvejledning 47 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne
Fælles Mål. Faghæfte 3. Kristendomskundskab
Fælles Mål Faghæfte 3 Kristendomskundskab Fælles Mål Faghæfte 3 Kristendomskundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 2-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation
Det handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Årsplan for kristendom i 2.a
Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven
5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION
2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Gak til myren Gang på jord
L Æ R E R V E J L E D N I N G Gak til myren Gang på jord Birgitte Bækgaard medborgerskab i skolen Alinea Indhold Medborgerskab i teori og praksis 3 Kristendomskundskab: faglige trin- og slutmål 4 Materialernes
Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen
Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et
Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)
Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål
Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Faglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15
Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Årsplan 2-3. klasse 2018/2019
Årsplan 2-3. klasse 2018/2019 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018
Årsplan for, og i 9. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen med fagene historie,
Delmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Materielt Design 2. 6. klasse
Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle
Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa
2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:
Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom
VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Undervisningsplan for hjemkundskab
Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,
Musik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab
Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå
Kristendomskundskab Læseplan
Kristendomskundskab Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 3.1 Fagets formål 5 3.2 Fagets identitet 6 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål
TPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab
VEJLEDNING til vurdering af elevbesvarelser i Kristendomskundskab Prøvetermin maj-juni 2007 Indledning Nærværende vejledning er tænkt som en støtte for de censorer, der skal vurdere de skriftlige elevbesvarelser
Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab
Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,
Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.
Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af
Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Kompetencemål for Madkundskab
Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske
