Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark den 3. december 2009 Velkomst v. Harald Børsting

Transkript

1 Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark den 3. december 2009 Velkomst v. Harald Børsting Kære venner Det er en stor fornøjelse at se, at så mange har taget sig tid til at være med i dag. Til en konference, hvor vi sætter fokus på, hvordan morgendagens arbejdspladser kan og bør se ud i et grønnere Danmark. Jeg har set frem til denne konference. Den udspringer af alle de gode ideer, jeg er blevet præsenteret for, når jeg har besøgt arbejdspladser rundt omkring i Danmark. Det er blevet til mange besøg rigtig mange endda. Op imod 150 i løbet af de sidste 2 år for at være helt nøjagtig. Og jeg bliver altid opløftet, når jeg besøger en arbejdsplads, hvor jeg kan se, hvordan det lykkes for virksomhederne at forbedre bundlinjen gennem et stærkt samarbejde mellem ledelse og ansatte. Det er der heldigvis rigtig mange eksempler på rundt omkring. City-Trafik i Aalborg er et af dem. De har indgået en aftale med de chauffører, der kører bybusserne i Aalborg: Hvis de kan spare på brændstoffet, får de del i fortjenesten. Det har betydet, at de bruger liter dieselolie mindre end tidligere og det giver medarbejderne ca kr. til deling hvert kvartal. På konferencen i dag vil der være fokus på de gode erfaringer og den gode historie. Vi vil blive præsenteret for fire gode eksempler, der til sammen dækker over et bredt spekter. Vi vil høre fra Kalundborg Symbiose, Brødrene Hartmann, Ege tæpper og Århus kommune om, hvordan det gennem nytænkning, åbenhed og inddragelse af medarbejderne er lykkedes at gøre en indsats til gavn for klimaet. Det er mit håb, at disse eksempler vil inspirere mange andre til at gå i gang. Og at de virksomheder, der holder sig tilbage, fordi de mener, at det er for omfattende og besværligt at komme i gang, får det nødvendige skub. For der er brug for en indsats. Det er tydeligt for os alle. Jeg ved godt, at unge trækker på smilebåndet, når folk som mig siger ting som: da jeg var barn, var der rigtig vinter. Men der er altså noget om snakken. Inden længe har vi ikke brug for isbrydere i danske farvande mere. Og inden for de sidste få år har vi oplevet meget voldsomme oversvømmelser i England og Centraleuropa. Klimaforandringerne er virkelige. Om ganske få dage vil København være fyldt med politikere, embedsmænd og interesseorganisationer, der skal udstikke rammerne for, hvordan vi sikrer vores fælles fremtid. Store og vigtige spørgsmål skal afklares:

2 Hvordan indretter vi vores samfund på en måde, så vi holder temperaturstigningerne på et niveau, der kan håndteres? Så vi begrænser antallet af områder, der vil blive oversvømmet eller ødelagt af orkaner eller tørke? Der skal laves aftaler om, hvordan vi i vores del af verden kan hjælpe til, at de fattigste lande bliver rustet til at klare klimaændringerne. Det er som bekendt os, der har levet på en måde, så jordens temperatur er steget betragteligt men det er de fattigste lande, der først og fremmest betaler prisen. Men aftalerne vil ikke kun have indflydelse på det overordnede plan eller på fordelingen af penge mellem nord og syd. FN s klimapanel anbefaler en aftale, der vil nedbringe udslippet af CO2 med pct. i 2050 ja, I hørte rigtigt op til 80 pct. reduktion. En sådan aftale vil selvfølgelig ikke bare påvirke den overordnede politik. Den vil også have indflydelse på vores måde at producere på. Vores måde at bo på, håndtere vores affald på og vores måde at transportere os på. Vi står overfor de største ændringer i produktionen siden den industrielle revolution. Nogle typer af arbejdspladser vil forsvinde, og andre vil opstå. Vi skal sikre, at det hverken bliver fiskerne i Bangladesh, bønderne i Afrika eller industriarbejderne i vesten, der betaler prisen for at gøre noget ved klimaproblemerne. De job, der forsvinder, skal erstattes af nye fremtidssikrede job. Derfor kræver den internationale fagbevægelse, at hensynet til beskæftigelse, opkvalificering af arbejdsstyrken og inddragelse af arbejdsmarkedets parter skrives ind i den ny klimaaftale. Det er et krav, som vi i LO Danmark vil arbejde meget aktivt for at få igennem i løbet af de kommende uger. Vi kræver en retfærdig omstilling af arbejdsstyrken, hvor vi klæder lønmodtagerne på til de nye job. LO bakker op om FN s klimapanels anbefalinger og mener bestemt, at Danmark skal påtage sig sin del af ansvaret. Men vores opgave som fagbevægelse er samtidig at sikre, at det sker på en måde, så det ikke koster arbejdspladser. Det kræver fokus på uddannelse. Og det kræver en langsigtet og ambitiøs energiplan. Vi har tidligere set, at en massiv satsning på vedvarende energi har skabt tusindvis af arbejdspladser i Danmark. Desværre har vi de senere år tabt førertrøjen det er absolut nødvendigt, at vi meget hurtigt kommer på banen igen. Reduktioner i den størrelsesorden, som Danmark vil komme til at påtage sig i en ny klimaaftale, vil naturligvis have indflydelse på danske virksomheders muligheder for at klare sig i den internationale konkurrence. Der er ingen tvivl om, at vi fremover skal omstille vores produktion til at bruge mindre energi. Ikke kun af hensyn til klimaet, men også af økonomiske hensyn. Derfor er det også på sin plads at spørge vores statsminister, hvad det vil betyde for Danmark? Hvad vil konsekvensen være, hvis han om et par uger skriver under på en ny ambitiøs aftale? 2

3 Det er ikke bare en lille brik i det store billede. Det er ikke bare detalje-rytteri, når jeg stiller det spørgsmål. En klimaaftale vil påvirke det danske arbejdsmarked i stor målestok. Hvis Danmark skriver under på en aftale, hvor vi skal skære en tredjedel af vores energiforbrug, vil det koste fyresedler over hele landet. Det vil betyde, at arbejdspladser vil være i risiko for at blive nedlagt alene som følge af energieffektivisering og energiomlægning. Det er konsekvensen, Lars Løkke. Heldigvis er det danske arbejdsmarked omstillingsparat og fleksibelt. Men der er ingen tvivl: Regeringen skal støtte omstillingen, hvis det skal lykkes. De skal bakke op. For ellers vil klimaaftalen betyde arbejdsløshed for folk i cementindustrien. I stålindustrien. Og mange andre områder. EU-kommissionen har lavet en lang liste over de udsatte brancher. Hvis regeringen griber chancen og satser på nye arbejdspladser indenfor grøn energi, vil vi som samfund komme stærkere ud på den anden side. Men det kræver et stort fokus på efteruddannelse og opkvalificering af lønmodtagerne, så vi ikke taber en stor gruppe på gulvet. Og det kræver en langsigtet klima- og energiplan. Hvis vi i Danmark skal gøre os forhåbninger om at ligge i spidsen indenfor eksport af energiteknologi, er det naturligvis helt nødvendigt, at vi prioriterer det. I dag bruges der i Danmark 529 millioner kr. til energiforskning og udvikling. Det stiger til næste år, men vi er stadig for uambitiøse. Danmark bør satse langt mere på forskning og udvikling af ny energiteknologi allerede nu, da udviklingen tager lang tid. Der skal offentlig støtte til både forskning, udvikling og innovation af energiteknologierne. Der skal forskes indenfor både umodne VE-teknologier som sol og vandenergi. Og der skal forskes i, hvordan man kan rense og lagre CO2 fra fossile brændstoffer og biomasse. Med en klimaaftale forpligtiger Danmark sig til at begrænse energiforbruget ganske betragteligt. Her har de danske politikere en særlig forpligtelse til at sætte ind overfor biler, bønder og boliger områder som ikke er reguleret af EU's kvotesystem. Det siger vismænd og eksperter. Ja, regeringen peger også selv på netop de tre områder. Alligevel er de hovedrystende uambitiøse. Et godt eksempel er renoveringspuljen fra tidligere i år. Lars Løkke kunne have målrettet de 1,5 mia. kr. til klimarigtige renoveringer. Men til trods for talrige opfordringer, valgte regeringen anderledes. Den grønne tænketank Concito skønner, at det samlede energiforbrug i vores hjem og arbejdspladser udgør næsten halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug. Der er derfor et stort potentiale for at nedbringe energiforbruget gennem energirigtig renovering af bygninger. Vores boliger skal være mindre energiforbrugende. Og både den offentlige og den private sektor skal tænke energibesparelser ind i alle tiltag. Udover boligerne kan politikerne også sætte ind overfor bønder og biler. 3

4 Regeringen lægger op til, at vi skal løfte udfordringen i flok. Vi skal alle gøre noget for at hjælpe klimaindsatsen på vej. Derfor burde ansvaret også gælde landmændene. Det må være slut med miljøministerens særbehandling af lige præcist det område. Endelig kan regeringen hente store energibesparelser i trafikken. I LO foreslår vi politikerne at sætte fart over deres investeringer i infrastrukturen. Der er indgået en stor infrastrukturaftale med et bredt politisk flertal. Men de mange nye forslag samler indtil videre støv. Det er både for dårligt og for dumt, for mange af projekterne er klar til at blive sat i gang allerede nu. LO så gerne, at der kom gang i eksempelvis at gøre jernbanen elektrisk. Danmark bør have eldrevne højhastighedstog. Det vil gøre den kollektive transport mere attraktiv og mere miljøvenlig. LO så også gerne, at vi hurtigst muligt etablerede Parkér og Rejs -anlæg, så flere får adgang til den offentlige transport i det daglige. De politiske aftaler ligger klar. Nu skal der bare handles. Vi vil fra fagbevægelsens side gerne være med til at sikre, at vores virksomheder ikke bare klarer sig men også klarer sig rigtig godt. Og her ligger der et utrolig stort potentiale i det samarbejde, vi har tradition for, og som er en væsentlig del af den danske model. Temaet for i dag er de initiativer, som den enkelte virksomhed selv kan sætte i gang. Og den store gevinst der ligger i at inddrage arbejdspladsens medarbejdere. En aktiv inddragelse af de ansatte er i høj grad nøglen til et mere bæredygtigt samfund. Produktionen udvikles i fællesskab, så den bliver renere og mere omkostningseffektiv. På den måde kan vi fastholde eksisterende arbejdspladser og skabe nye, spændende og grønnere job. Det går som en rød tråd igennem alle de historier, jeg støder på ude på arbejdspladserne: At det skaber forandringer, når medarbejdernes ideer og forslag bliver hørt. Det skaber de forandringer og den omstilling, der klæder virksomhederne på til fremtiden. Til trods for de gode eksempler, brænder mange medarbejdere stadig inde med gode idéer. Det viser en undersøgelse, Gallup for nylig har foretaget for LO. Men ofte er det netop medarbejderne, der ved, hvor skoen trykker med hensyn til energispild og kan se, hvordan en proces kan gøres smartere. Jeg håber, at også de virksomheder, der endnu ikke er kommet i gang indenfor det her felt, meget snart begynder at rykke. For fremtiden tilhører dem, der tør tænke nyt ikke nødvendigvis i form af helt nye produkter eller helt nye måder at organisere arbejdet på. Men også nyt i det små og i det daglige. Vi startede dagen i dag med en tur ud i rummet. I løbet af de næste timer kommer vi både helt ned på gulvet, og hører om de konkrete eksempler. Og vi kommer ud i den store verden, når vi skal høre om de globale udfordringer, som klimaproblematikken skaber for os. 4

5 Dagens program er mangfoldigt og bredt og vil give os alle sammen mulighed for at lære noget nyt vi vil blive overrasket over, hvad der kan lade sig gøre. Der vil også være lejlighed til, at I kan diskutere jeres egne erfaringer. Og der vil være mulighed for at høre, hvordan andre har gjort og måske tage nogle af deres gode ideer til sig. Vi har valgt med hård hånd, da vi sammensatte dagens programmet. Jeg har mødt virkelig mange gode idéer rundt om i landet. I kunne have siddet her i dagevis, hvis der skulle være plads til alle de gode eksempler! I har fået udleveret et klimamagasin, og deri kan I læse om nogle af de historier, som ikke er på programmet. Vi håber, at magasinet vil blive brugt ikke nødvendigvis ved at gøre de samme ting som det, der er nævnt i bladet. Men brugt på den måde, at de, der læser det, vil tænke vi kan da også gøre noget. Forhåbentlig vil vi alle gå herfra med en følelse af, at vi KAN gøre en forskel. Uanset hvor vi befinder os. Hvad enten vi er tømrere, sygehjælpere, forskere, virksomhedsledere eller tillidsrepræsentanter, så kan vi på masser af forskellige måder gøre en indsats, der nytter og rykker. En indsats, der vil bidrage til at skabe et grønnere Danmark til gavn for beskæftigelsen, til gavn for klimaet til gavn for os alle. Berlingske Tidendes klimaredaktør Claus Kragh vil føre os gennem dagens program. Jeg vil derfor overlade mikrofonen til dig, Claus og ønske os alle sammen en rigtig god konference. 5