Avlsrådets årsrapport 2015 Klubben for Gamle Danske Hønsehunde

Transkript

1 Avlsrådets årsrapport 2015 Klubben for Gamle Danske Hønsehunde

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Fødte hvalpe og kuld... 3 Antal parringer/tilladelser, der er gået igennem Avlsrådet:... 3 Antal fødte hvalpe: Den effektive population Avlsgodkendte hanhunde Hvalpemapper HD, muskeltræthed og kryptorchisme... 6 Sundhedsresultater... 6 HD-resultater... 6 Heraf med indkrydset Braque Francais (> 1/16)... 6 Resultat fordelt på totalt antal bedømte hunde i % afrundet til hele tal... 6 Betydning af HD fotograferinger... 7 Muskeltræthed/DNA test... 7 Kryptorchisme Sygdomme i øvrigt... 8 PRA (Progressiv Retinal Atrofi) status Sygdomme i al almindelighed:... 9 Øvrige sygdomme 2015: Eksteriørbedømmelser Antal bedømmelser og resultattildelinger Resultattildelinger fordelt på klasse Jagtlige prøver og vurderinger Antal hunde, der er stillet på prøver Klubbens egne jagtlige vurderinger Markprøver Apportering m.m Schweissprøver Lydighed Øvrigt Bilag Bilag 1: Hanhundeliste pr

3 1. Indledning Formålet med årsrapporten fra Avlsrådet er at give et samlet overblik over avlen i Klubben for Gamle Danske Hønsehunde. Årsrapporten er primært udarbejdet på baggrund af egne registreringer i klubben, og hvor det har været formålstjenligt, er der også brugt tal fra Dansk Kennel Klub. De steder, hvor der ikke er benyttet egne registreringer, vil det fremgå tydeligt. I rapporten indgår kun parringer, hvor hvalpene er blevet stambogsført i Dansk Kennel Klub. I visse tilfælde kan der være historiske data, der mangler. Klubben for Gamle Danske Hønsehunde benævnes i det efterfølgende som GDH-klubben. *Der tages forbehold for forkerte optællinger, indtastninger osv. 2. Fødte hvalpe og kuld Antal parringer/tilladelser, der er gået igennem Avlsrådet: * Antal tilladelser Parringer Heraf parringer, hvor hvalpe først evt. vil blive født i Tomme/opgivet/ikke brugt/andet ) 13 2) 11 3) 9 4) 13 5) 4 6) Antal hvalpekuld Heraf kuld fra parringstilladelser fra 2014 Parringer ikke foretaget (endnu)pr. 31/ Kuld med DKK registrerede hvalpe men uden parringstilladelse * Et kuld (10 hvalpe) er stambogsført i 2010, men er født i ) ud af de 19 parringer er der 5 insemineringer, hvor tæve er gået tom. 2) 7 af disse parringer/tilladelser er givet til tæver, som har fået anvist flere forskellige hanhunde. 2 af disse har givet hvalpe med en anden hanhund end første anviste. 3) 2 af disse parringer/tilladelser er givet til tæver, som har fået anvist flere forskellige hanhunde. Begge parringer har givet hvalpe med en anden hanhund end første anviste hanhund. 4) Heraf 2 tomme parringer og 7, hvor parring ikke er foretaget. 1, hvor parring ikke er foretaget, har senere givet hvalpe ved parring med samme hanhund. 5) Heraf 6, hvor parring ikke er foretaget, 2 er tomme efter parring, hvor man ikke hang sammen, 1 tom parring efter inseminering, 4 hunde indsat som reserve, hvoraf 1 er brugt og har fået hvalpe, samt 1 parring med dødfødt hvalp. 6) 3 tomme parringer og 1 parring opgivet. 2 parringer er sket ved inseminering, som begge har givet hvalpe Antal hvalpekuld Parringer 3

4 Antal fødte hvalpe: Fødte hvalpe med parringstilladelse Gennemsnits kuldstørrelse * ,8 8 7,9 8,5 7,8 8,9 8,3 8,3 Rene GDH/kuld 113/13 48/6 68/9 91/11 83/10 67/8 80/9 96/11 98/11 ¼ krydsninger - 2/ /8 Krydsninger 29/3 27/3 24/3 11/ /1 0 1/16 krydsninger (ren - 9/1 12/1 1/1 10/1 35/5 9/1 8/1 35/5 GDH)** Importer Fødte hvalpe uden 35 0 parringstilladelse Gennemsnits 8,8 kuldstørrelse Rene GDH/kuld 16/2 ¼ krydsninger 1/8 Krydsninger 11/1 1/16 krydsninger (ren 8/1 GDH)** GDH hvalpe i alt *** DKK registreringer incl. Importer Antal kuld?? Gennemsnits 5,2 8,2 10,5 6,7 8,1 8,4 8,3 kuldstørrelse Rene GDH/kuld 79/10 111/13 98/11 ¼ krydsninger 0 0 1/8 Krydsninger 9/1 15/2 0 1/16 krydsninger (ren GDH)** 15/2 16/2 35/5 *Et kuld (10 hvalpe) er stambogsført i 2010, men er født i ** En krydsning er at betragte som værende ren GDH i 5. generation efter indkrydsningen. Dette svarer til 1/16 dels krydsning. ***Baseret på registreringer på Hundeweb for perioden NB: Der er en naturlig uoverensstemmelse mellem GDH-klubbens registreringer og DKK s registreringstal. GDH-klubben registrerer på hvalpenes fødselsdato og DKK registrerer antal hvalpe på registreringsdatoen. (Opdrættere har op til 5 uger til at få indsendt registreringsanmeldelsen til DKK). I 2015 er der ingen difference i forhold til GDH klubbens registreringer Fødte hvalpe m/parringstilladel se DKK registreringer GDH hvalpe i alt 4

5 3. Den effektive population Den anbefalede minimumsstørrelse for en races effektive population er på individer. Kilde: Genetik & Avl af Helle Friis Proschowsky side 42 afsnittet Effektiv populationsstørrelse Hunde i avl Hanhunde X/12 X/9 10/8 12/10 10/10 10/15 8/10 9/12 11/11 Tæver X/16 X/10 13/9 12/16 11/14 12/18 10/13 13/17 16/16 Ne* X/27 X/18 23/17 24/24,6 21/23,3 21,8/32,7 17,8/22,6 21,3/28,1 26,1/26,1 Ne = 4 x tæver x hanhunde / (tæver + hanhunde) = den effektive population. Sort tal er GDH-klubbens og grå er Dansk kennel klub tal og er baseret på DKK s registreringer for det enkelte år. X GDH-tal ikke tilgængelige N.B. I udregningen af den effektive population, er der ikke medtaget hundenes indbyrdes slægtsskabsforhold. Hundenes indbyrdes slægtskabsforhold har også indflydelse på den reelle effektive population, men i denne opgørelse er der udelukkende kigget på de enkelte hunde. 4. Avlsgodkendte hanhunde Klubbens aktuelle hanhundeliste kan ses på klubbens hjemmeside. Hanhundelisten pr kan ses i bilag 1. Godkendte (aktive) Rene GDH ¼ krydsninger ⅛ krydsninger Overskredet Matadoravlsgrænse i året Matadoravlsgrænsen ligger ikke fast, men ændrer sig fra år til år afhængig af antal fødte hvalpe. DKK beregner matadoravlsgrænsen automatisk 1. gang pr. år og den aktuelle matadoravlsgrænse for gammel dansk hønsehund fremgår på hundeweb og på klubbens hanhundeliste. I 2016 er matadoravlsgrænsen 31 som i Beregning af matadoravlsgrænser De enkelte racers matadoravlsgrænser fremgår af punktet Hvalpe statistik under fanen Hvalpe på Hundeweb. Grænserne er beregnet som 25 % af det gennemsnitlige årlige registreringstal, set over de sidste tre år. Hvis en race registrerer ca. 200 hvalpe om året, vil matadoravlsgrænsen altså ligge på 50 hvalpe. Det betyder, at ingen hanhund i den pågældende race bør få flere end 50 afkom gennem hele sin avlskarriere. For GDH gælder aktuelt følgende grænse: ( )/3/4= 31 (nedrundet) EKS: Hvis racen har en matadoravlsgrænse på 25 stk. afkom, og forældredyret har 24 stk. afkom, gives der tilladelse til en parring mere, hvor det også giver hvalpe. Selv om dette, højst sandsynligt, vil medføre at forældredyret vil have flere afkom end de 25, som var matadoravlsgrænsen. 5. Hvalpemapper Fra efteråret 2014 har vi udsendt en hvalpemappe til alle hvalpekøbere. Mappen indeholder p.t. 7 pjecer: Tillykke med jeres nye hvalp, FCI Standard nr. 281, Hjælp Min hund skal på udstilling, Klubbens vedtægter, Avlskommissoriet, Noget om marktræning samt pjecen Den Gamle Dansk Hønsehund En dansk national race, som også skal anvendes på messer mv. Mapperne sendes til avleren, som kan udlevere disse til hvalpekøberne. Derudover sendes der til avleren et skema, hvor nye hvalpekøbere, der ikke er medlemmer af klubben kan få gratismedlemskab året ud. Ligeledes sender vi til avleren en pjece om den første tid med hvalpen og den første dressur. Pjecen skal udleveres til køberne inden hvalpen kommer til hjemmet. Formålet med pjecerne er ikke at give det fuldstændige billede af de enkelte områder, men at give en grundlæggende viden og inspiration til selv at søge yderligere viden. 5

6 6. HD, muskeltræthed og kryptorchisme Sundhedsresultater Baseret på oplysningerne på HD-resultater Antal bedømte hunde i alt A B C D E Heraf med indkrydset Braque Francais (> 1/16) I alt A B C D E Resultat fordelt på totalt antal bedømte hunde i % afrundet til hele tal A 18 % 34 % 22 % 21 % 33 % 46 % 60 % 57 % 41 % B 45 % 28 % 31 % 26 % 41 % 22 % 20 % 16 % 20 % C 18 % 24 % 31 % 28 % 12 % 11 % 15 % 11 % 23 % D 14 % 7 % 13 % 19 % 10 % 14 % 5 % 16 % 12 % E 5 % 7 % 3 % 7 % 4 % 8 % 0 % 0 % 4 % % hunde med A, B eller C hofter 81 % 86 % 84 % 75 % 86 % 79 % 95 % 84 % 84 % Bedømte hunde i alt 6

7 Betydning af HD fotograferinger Som det fremgår af ovenstående er antallet af HD fotograferinger efter i en årrække at have været faldende nu igen stigende, hvilket har en positiv indvirkning på udregningen af indeks. Fra Helle Proschowsky (DKK) har vi tidligere om dette emne modtaget følgende bemærkninger, som her citeres: DKK holder jævnligt møder med Kevin Byskov fra Dansk Kvæg, der udregner HD indekset for DKK. Sidste gang vi havde møde, havde han en medbragt en oversigt, som viser antallet af årlige fotograferinger pr. race. DKK har haft en minimumsgrænse for inddragelse af nye racer i beregningen af indeks på 50 fotograferinger/år. Vi har ikke hidtil taget racer af listen, når de kom under 50, men det er sket nu. Efter anbefaling fra Kevin Byskov ophørte indeksberegningen for flere racer pr. 1/ Jeres race (GDH) ligger også nede omkring de 30, og på mødet argumenterede DKK for jeres indeks, fordi I er en nationalrace, men indekset skal selvfølgelig hænge sammen rent statistisk. Kevin Byskovs pointe er, at fastlæggelsen af racens gennemsnit bliver for usikker, hvis antallet af årlige HD billeder falder væsentligt under de 50. Jeg vil derfor mene, at I kunne styrke jeres indeks bedst ved at få flere resultater ind samt sikre jer imod at GDH bliver den næste race, der bliver taget af listen. På grundlag af dette har bestyrelsen at taget initiativ til at give et tilskud til HD fotografering for at øge antallet. I 2015 er antallet i forhold til 2014 øget med 38 % og med over 150 % siden Dette er meget positivt, men målet er stadig, at vi til stadighed kommer op over mindst 50 pr. år. Grundlaget for tilskud fremgår af klubbens hjemmeside under avl/sundhed/hd, hvortil der kræves medlemslog-in. Muskeltræthed/DNA test Sygdommen Muskeltræthed, som blev kendt i racen fra 1977 er nu avlet helt ud af racen. Efter at man fandt DNA et for sygdommen i 2006, kunne man ved en blodprøve konstatere, hvorvidt hunden havde muskeltræthed eller var bærer af sygdommen. Det var derfor muligt gennem kontrolleret avl at sikre, der ikke længere blev avlet hunde med sygdommen. Samtidig kunne man ved parringer, hvor begge hunde var erklæret fri for genet, erklære at hvalpe var fri via forældre. Siden registreringer på Hundeweb siden 2007 er der ved test konstateret 5 bærere af sygdommen, og den seneste i 2011 (en på det tidspunkt 4 år gammel han). De sidste 3-4 år er alle hunde (på nær et par enkelte, som er erklæret fri via test) erklæret fri via forældre. Med avlsrestriktionerne, som blev indført 1. januar 2013, er det ikke længere muligt at avle med bærere med muskeltræthedsgenet, hvorfor status i forbindelse med parringer ikke længere vil fremgå af parringstilladelserne. Sygdommen må derfor naturligvis være erklæret avlet ud af racen, da der ikke siden 2007 er konstateret hunde født som bærer af sygdommen. Dette må betragtes som et fantastisk resultat, at vi efter så få år fra opdagelsen af DNA et har avlet sygdommen ud af racen. På denne baggrund vil der ikke længere i avlsrådets årsrapport fremgå en statistik over hunde, der er erklæret fri via forældre eller testet fri, da alle fødte hunde fremover vil være fri via forældre. Er man interesseret I tidligere års statistik henvises til Avlsrådets årsrapport for For fuldstændighedens skyld og for interesserede bringes nedenstående en beskrivelse af sygdommen. Sygdommen Muskeltræthed hos gammel dansk hønsehund blev kendt i Sygdommen bestod i en defekt i overførslen af impulser fra nerver til muskler. Hvis impulsoverførslen ikke er tilstrækkelig til at aktivere nok muskeltråde, går muskelkraften ned, og det viser sig hos hunden ved muskeltræthed. Muskeltræthed viser sig fra hvalpen er ca. 12 uger gammel. Symptomerne består i anfaldsvis bevægelseshæmning efter fysisk aktivitet og indtræder efter få minutter til en halv times gang eller løb, hvorefter hunden er ude af stand til at bevæge sig. Efter nogle få minutters hvile forsvinder symptomerne, og hunden kan bevæge sig normalt i en periode. Når symptomerne begynder, tager hunden kortere og kortere skridt, musklerne på for- og bagbenene ses tydeligere og føles fastere end normalt. Hunden viser uvilje til at gå, synker ned i forben og bagben, går helt sammenkrøbet og er herefter ude af stand til at gå videre. Symptomerne kan variere i styrke hos den samme hund. I nogle perioder kan hunden kun bevæge sig i få minutter, mens den i andre kan løbe ret længe uden anfald. 7

8 Arvelighed Muskeltræthed hos gammel dansk hønsehund har en simpel, autosomal, recessiv nedarvning. Autosomal betyder, at sygdommen ikke er kønsbunden, recessiv betyder, at sygdommen er vigende. Alle gener findes i to kopier, og en sygdom er vigende, når et rask gen kan dække over tilstedeværelsen af et defekt gen. En hund der har én normal og én defekt kopi af genet kaldes en anlægsbærer, og den vil ikke vise tegn på sygdommen og er derfor rask. Først i tilfælde af at to anlægsbærer gener er til stede ses sygdommen - i dette tilfælde som muskeltræthed. Kryptorchisme Der er ikke specielle problemer med kryptorchisme om end det ses ind i mellem. Der er i 2015 registreret to tilfælde af kryptorchisme på 3 måneder gamle hvalpe. Avlsrådet vil igen opfordre alle, såvel tæveejere/hvalpesælgere, til at oplyse, hvis deres tæver har født hanhvalpe, der er kryptorchide. Avlsrådet vil også gerne kontaktes af købere, der har fået konstateret kryptorchisme ved deres hanhund. 7. Sygdomme i øvrigt PRA (Progressiv Retinal Atrofi) status 2015 Der er kun fundet én PRA diagnosticeret hund i 2015, men desværre har der ikke været nogen levende donationer. Så forskernes status er som angivet i avlsrådsrapporten fra Det betyder altså, at den genetiske årsag til PRA i GDH endnu er under udredning. Det betyder også, at det stadig vil være en støtte for forskningen, hvis nogen kunne have interesse i at oprette en crowd-funding til fordel for forskningen i PRA i GDH. Ifølge forskernes anbefalinger arbejder avlsrådet derfor stadig med PRA som en simpel, autosomal, recessiv mutation som beskrevet under punktet arvelighed for muskeltræthed. Det vil sige: PRA ikke er afhængig af køn, og PRA er vigende. En original kopi af genet vil altid dække over en muteret kopi. Så sygdommen fremtræder kun i form af en blind hund, når hunden har to muterede kopier af genet. En bærer er en rask hund med en rask og en muteret kopi af genet. En rask bærer vil aldrig blive blind. Der har været to blinde hunde i Det drejer sig om en hanhund og en tæve et par kuldsøskende, som begge langsomt udviklede blindhed, da de var mellem 7½ og 8 år. Hanhunden er aflivet, og der er foretaget en øjenobduktion, hvor der er konstateret PRA. Tæven er ved udgangen af 2015 stadig levende, og det har derfor ikke været muligt at færdigdiagnosticere hende. Årsagen til hendes blindhed kan eventuelt også skyldes grå stær. Har hun grå stær, kan denne sygdom dække over PRA. Hendes ejer ønsker ikke at donere hende levende, og andre muligheder kom derfor på tale. Ejerens dyrlæge foreslog i den sammenhæng en øjenobduktion. Derfor er der nu også denne mulighed. Læs mere i artiklen fra avlsrådet fra oktober 2015, som er gengivet herunder. Det betyder, at vi nu har registreret 14 diagnosticerede PRA syge hunde. Der ud over er der et antal hunde, som er døde blinde, hvor der formodentlig har været tale om PRA. Viser det sig efter øjenobduktionen, at den pågældende tæve også diagnosticeres med PRA vil antallet af PRA diagnosticerede være 15*. *Omtalte tæve er aflivet i januar 2016, obduktionen af øjet viste desværre, at hun havde PRA. Øjenobduktion, artikel af oktober 2015: (Artikel af oktober 2015, som har været bragt på såvel hjemmesiden som i medlemsbladet) Har du en hund, som er blevet blind med alderen, hvor det kan være svært at konstatere, hvorvidt blindheden skyldes PRA eller grå stær, kan en øjenobduktion være en mulighed. Måske har du svært ved at donere din hund levende til forskningen, som tidligere beskrevet, fordi din hund så ikke bliver begravet eller kremeret på den måde, du ønsker at mindes din hund. Men grå stær kan forplumre diagnosticeringen af PRA, og en øjenlysning kan derfor ikke altid være en tilstrækkelig god diagnose. Grå stær gør langsomt linsen, som er placeret midt i øjet, mælket, så lyset, som skal helt ind bagest i øjet på nethinden i forbindelse med PRA undersøgelsen, kan have svært ved at trænge igennem linsen. Ved en øjenobduktion, vil hundens ene øje blive fjernet, efter hunden er aflivet af din dyrlæge. Øjet kommes i konserverende væske og sendes til obduktion, så der kan stilles en diagnose på, om den grå stær alene er årsag til hundens blindhed, eller om nethinden også er påvirket. En øjenobduktion vil derfor give en sikre diagnose, hvilket er 8

9 vigtigt for forskningen, og måske synes du også selv, det er meget rart at vide, hvad det egentlig var, din hund blev blind af. Hunden kan du derefter stede til hvile, som du altid har ønsket dig. GDH refundere dine udgifter, som tidligere beskrevet i forbindelse med PRA udredninger. Da øjet kommes i konserverende væske, og hunden ikke aflives til en straks obduktion af forskerne, kan øjets DNA ikke bruges til forskningen. Til det formål kan kun benyttes frisk DNA. Så øjenobduktion er intet alternativ til levende donation, men kan være et godt hjælperedskab. Har du en blind hund, du vil kunne donere til forskningen, vil det stadig være den allerbedste hjælp. Sygdomme i al almindelighed: Avlsrådet vil atter gerne opfordre alle til at oplyse om sygdomme og medfødte uregelmæssigheder hos GDH uanset hundens alder. Kun på den måde er der en mulighed for at opdage en arvelig defekt i god tid, inden den er vidt spredt i hele racen. PRA er netop en sygdom, som er blevet spredt vidt i hele racen. Alle vore hunde har et eller andet sted i deres arvefølge en familierelation, hvor genet optræder. Netop i tilfældet med PRA skyldes dette, at sygdommen optræder sent i hundens liv sidst i reproduktionsalderen. Så PRA har spredt sig uopdaget. Hvis det er muligt, at begrænse en sådan situation fremover med en potentiel ny sygdom ved at føre statistik over forskellige sygdomme, vil meget være vundet på forhånd. Alle hundens identitetsoplysninger er kun til avlsrådets interne brug og anonymiseres eksternt. Øvrige sygdomme 2015: Brystcancer: 1 tæve, 8 år Mast celle cancer (bindevævscancer): 1 han 5 år Ryg problemer: 1 han 8 år Svulst på lille hjernen: 1 han, 10 år Multi organ svigt: 1 tæve, 6 år Lungecancer: 1 han, 6 år + 1 tæve, 10 år Leukæmi: 1 tæve, 7 år Læbespalte med medfølgende tand fejl: 1 han, 0 år Blindhed på begge øjne, obduktion afventes: 1 tæve 7 år Lav navlebrok: 1 han tre måneder 9

10 8. Eksteriørbedømmelser Baseret på oplysningerne på Kun danske udstillingsresultater indgår i nedenstående statistik. Antal bedømmelser og resultattildelinger 2007* Excellent Very Good Good Sufficient CBJ** Disqualified * I 2008 overgik DKK til ny klassificering på udstillinger. År 2007 resultater er omskrevet til denne nye klassificering. **Can not be judged Resultattildelinger fordelt på klasse Antal bedømmelser Antal hunde bedømt Excellent Very Good Good Sufficient CBJ* Disqualified Juniorklasse O 0 0 Mellemklasse O 0 0 Åben klasse Brugsklasse Championklasse Veteranklasse I alt *Can not be judged 10

11 9. Jagtlige prøver og vurderinger Jagtlige prøver er baseret på oplysningerne på Antal hunde, der er stillet på prøver Antal hunde på prøver Klubbens egne jagtlige vurderinger Hunde vurderet Hanner vurderet Hanner godkendt Tæver vurderet Tæver godkendt Ikke godkendte i alt Derudover er foretaget skudtest på 3 hanner med bagrund i markprøvekritik. Alle 3 blev godkendt. Nedenfor er udspecificeret, hvilke type af prøver, der har været deltagelse på og antal præmieringer, der er givet. Markprøver præmie 2. præmie 3. præmie IFF Ingen Unghund Åben Vinderklasse Brugsprøve 1 2 Fuldbrugsprøve Apportering m.m Bestået Ikke bestået Apporteringprøve 5 2 Udvidet Apporteringsprøve Slæb og apportering 1 6 Ræveslæb 1 Schweissprøver præmie 2. præmie 3. præmie Ingen 400 m/3 timer m/20 timer m/20 timer Lydighed præmie 2. præmie 3. præmie Ingen Klasse Øvrigt En hund har bestået den registrerede Schweissprøve og er optaget i Schweisregisteret. En hund er godkendt på Viltspårprov i Anlagsklass ved Svenska Kennelklubben 11

12 10. Bilag Bilag 1: Hanhundeliste pr På hanhundelisten fremgår de hanhunde der var aktive ved årets udgang, samt hanhundens HD status, antal kuld og antal hvalpe registreret i Danmark pr Den aktuelle hanhundeliste fremgår til enhver tid på gdh.dk. Matadoravlsgrænsen er for hvalpe Han HD kuld Hvalpe Ahm-hansen s Helios DK16206/2012 A 2 20 Ahm-hansen s Poseidon DK16208/2012 A 1 7 Albert DK14587/2009 C 0 0 Alfred (Basse) DK13198/2011 B 3 25 Balder 15030/2006 A 4 23 Carletan's Buffas DK00318/2007 B 0 0 Charletan's Diktat DK16222/2008 C 2 14 Charletan's Elliot DK04020/2010 A 1 1 Charletan s Elvis DK04019/2010 A 0 0 Charletan s Galileo DK08783/2013 B 0 0 Charletan s Hector DK17276/2013 C 0 0 Charletan s Hidalgo DK17278/2013 B 0 0 Charlie DK14586/2009 A 1 7 Cosmo DK19342/2010 A 0 0 Dalton DK13414/2010 A 2 13 Felix DK04437/2011 A 0 0 Flade Revdal Sjak 21548/2003 C 0 0 Kenzo DH14546/2013 B 0 0 Lui DK10767/2013 A 1 12 Lukas DK07665/2009 B 0 0 Han HD kuld Hvalpe Magne DK05529/2011 A 1 4 Malthe DK14544/2013 A 2 18 Mærsk-Møller s Viktor DK04775/2011 B 2 17 Neptun DK01377/2012 A 2 11 Nordenfjords GDH Xi (Balder) DK13274/2013 B 0 0 Rex DK19343/2010 C 2 13 Rick DK01288/2011 A 0 0 Ronnie DK09038/2010 A 0 0 Scott DK16417/2010 C 3 28 Strong Point Ambrosius (Tyr) DK17879/2012 A 0 0 Take A Stand All About Ambitions (Dalton) DK00887/2010 C 0 0 Take A Stand As You Like It Marcus (Marcus) DK00883/2010 B 0 0 Thor DK15565/2007 A 1 11 Thorkilsen s Mingus DK02196/2007 B 2 20 Thorkilsen s Sigurd DK09275/2008 B 0 0 Tjalfe DK15516/2010 A 3 29 Vitus DK12907/2010 B 2 15 Vogd's Vaks 04594/2006 B 2 14 Walter DK00528/2009 B