OPDRÆTTERDAG 3. februar Korthåret hønsehund. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK
|
|
- Ernst Bonde
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OPDRÆTTERDAG 3. februar Korthåret hønsehund Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK
2 Plan for dagen Formiddag Basal genetik Monogen og polygen nedarvning Indavl/Udavl Matadoravl Eftermiddag Sygdomme HD HD-indeks Egyptisk vægmaleri med hunde ca år gammelt
3 Generne er en samling af opskrifter
4 . og en generations-stafet
5 Kromosomer ligger i par Hunden har 78 kromosomer 39 par Mennesker har 46 og 23 par To kopier af hvert gen Menneskets kromosomer sat op parvis karyotype
6 To kopier af hvert gen De samme gener findes på begge kromosomer i parret Men kan have flere varianter Kaldes alleler
7 Mutationer er årsag til nye varianter/alleler Alle individer bærer mutationer Langt de fleste er skjulte
8 Dominante og recessive alleler
9 Dominante og recessive alleler B: Sort (dominant) og b: brun (recessiv) Tre mulige genotyper : BB, Bb og bb BB og Bb: Sorte bb: Brun Rød/gul styres af et helt andet gen
10 Hvordan videregives egenskaber fra generation til generation? Æg- og sædcellers celledeling reduktionsdeling De to kromosomer i parret adskilles Efter befrugtningen består hvert par af ét kromosom fra faderen og ét fra moderen
11 Forventet fordeling af afkom B b B BB Bb b Bb bb Punnett square
12 Forventet fordeling af afkom B B B BB BB b Bb Bb Punnett square
13 Et gen eller flere gener? Monogene egenskaber Styres af et enkelt gen Mange pelsfarver PRA, øjensygdom Blødersygdom Miljøet har stort set ingen betydning Muligt at udvikle DNA-tests Klassiske nedarvningsmønstre Autosomal recessiv Autosomal dominant X-bundet Polygene egenskaber Styres af mange gener Højde, Type Adfærd, brugsegenskaber HD, AD, OCD Allergi Miljøet har en vis betydning Ingen DNA-tests (endnu) Heritabilitet/arvbarhed
14 Monogen vs. Polygen Genotype Fænotype Genotype gen 1 Genotype gen 2 Genotype gen 3 Fænotype Miljøfaktor 1 Miljøfaktor 2
15 Flere gener Mange af de egenskaber, vi ønsker at påvirke gennem avl, er polygene Eks: Adfærd, brugsegenskaber, HD, allergi Det er et komplekst samspil mellem gener og miljø, der afgør fænotypen Polygene egenskaber kan være frustrerende Hvad er arv Og hvad er miljø?
16 Arv eller miljø? Vurderes for egenskaber ved heritabilitet Arvbarhed, h 2 Definition: Den del af den fænotypiske variation, der skyldes arv Tal mellem 0 og 1 (eller %) Beregnes ved at måle egenskaben hos familiemedlemmer Lav: < 0,20 Middelhøj: 0,20 0,50 Høj: > 0,50
17 Fænotypisk variation Heritabilitet er et populationsmål ikke et individmål
18 Arvbarheder beregnet ud fra svenske mentalbeskrivelsesdata Samarbejdsvilje: 0,20 Skræk/Frygt: 0,52 Nysgerrighed: 0,40 Afreaktion: 0,43
19 Arvbarheder for jagtegenskaber Data fra NAVHDA (North American Versatile Hunting Dog Association) Test i 16 mdrs. alderen Analyse på forældre og afkom
20 Arvbarheder for jagtegenskaber, korthår Næsearbejde: 0,35 Søg: 0,48 Vandarbejde: 0,13 Stand: 0,25 Markering: 0,48 Jagt-/arbejdslyst: 0,31 Samarbejde: 0,22 Kilde: Schmutz, 1998, The Journal of Heredity 89 (3)
21 Arvbarhed for sygdomme HD: ca. 0,25 AD: 0,30-0,40 Spondylose: 0,40-0,60 Boxer Diskusprolaps: 0,60-0,80 eller mere korrekt, forkalkninger i diskene Gravhund
22 Plan for dagen Formiddag Basal genetik Monogen og polygen nedarvning Indavl/Udavl Matadoravl Eftermiddag Sygdomme HD HD-indeks Egyptisk vægmaleri med hunde ca år gammelt
23 Populationsgenetik Se på hele racen ikke kun den enkelte hund Indavl/Udavl Matadoravl
24 Hvorfor er det vigtigt? Tendens til at fokusere på det enkelte individ Hvilken han skal jeg vælge til min tæve? Husk at den enkelte han eller tæve er en del af en population Dine muligheder for valg af avlsdyr er påvirket af populationens historie Dit valg af avlsdyr i dag kan få betydning for populationens fremtid Derfor er det vigtigt, at være bevidst om sine valg Genetisk variation Sundhed og genetisk fremgang
25 Kend din race Racens historie hvordan er den dannet? Hvor mange foundere Splittet ud fra en anden race? Hvad er situationen i racens hjemland? Er der sket en opdeling i linjer indenfor racen Har der været genetiske flaskehalse i racens historie Hvor hårdt kan man selektere? Prioritering af avlsmål Fra Avelsboken af Lennart Swenson
26 Registreringstal for korthåret hønsehund Dansk Hunderegister (DH) og DKK DH DKK DKK % Tallene er fra det år, hunden blev registreret hunde født sidst i december registreres ofte først året efter 2017: tallet over 100 kan være importer eller kuld, der endnu ikke er chippet og overført til DH Fin registreringsprocent DKK s samlede tal er ca. 30 %
27 Registreringstal for langhåret hønsehund Dansk Hunderegister (DH) og DKK DH DKK DKK %
28 Indavl Parring mellem beslægtede individer Benyttet ved racedannelsen Beregnes som indavlskoefficienten (F) Sandsynligheden for at afkommet modtager identiske alleler fra både far og mor Identiske fordi de stammer fra en fælles ane Tal mellem 0 og 1 eller % Det samme som indavlsgraden
29 Sandsynlighed for at modtage identiske alleler fra begge forældre A1, A2 A3, A4 F = 25 % A1, A3 A1, A1 A1, A2 A1, A3 A2, A3 Modificeret efter Avelsboken af Lennart Swenson
30 Indavl www. Hundeweb.dk Den viste indavl er beregnet på 3 generationer Udvidet stamtavle, op til 8 generationer Vælg antallet af generationer og Indavl under Stamtavlemarkeringer Fiktiv parring
31
32 Fælles aner på begge sider af stregen
33 Indavl Parring af en hund med dens: Giver en indavls-grad hos afkom på: Far/mor 25,00 % Helsøskende 25,00 % Halvsøskende 12,50 % Bedstefar/mor 12,50 % Tante/onkel 12,50 % Oldefar/mor 6,25 % Fætter/kusine 6,25 % Ensartethed hos afkommet Defekter med recessiv arvegang kan dukke op Tab af genetisk variation Indavls-depression Nedsat frugtbarhed Øget hvalpedødelighed
34 Hvad så med linjeavl? Når der avles på en måde, så afkommet bliver stærkt beslægtet med en bestemt fælles ane Linjeavl er også indavl Kan give bedre resultater end tilfældig indavl Ensartethed, typefasthed eller opnåelse af bestemte egenskaber, som den fælles ane besidder Samme ulemper i forhold til genetisk variation og risiko for sygdom
35 Udavl Parringer mellem helt ubeslægtede individer Evt. udenlandsk avlsmateriale Kan bidrage med ny genetisk variation Med mindre alle populationer er indbyrdes beslægtede Krydsningsfrodighed Nødvendigt for at opretholde sundhed
36 DKK s Etiske anbefalinger Parring mellem nært beslægtede hunde bør undgås Anbefalet Maks: 6,25 % Svarer f.eks. til parring mellem: Fætter og kusine Oldeforælder og oldebarn
37 Matadoravl Matadoravlshanner er som regel rigtig gode! Derfor vil mange gerne bruge dem Kan være medvirkende til at sælge hvalpene Giver stolthed og økonomisk gevinst for hanhundeejeren Problemerne kan ligge langt ude i fremtiden
38 Matadoravlens ulemper Øget Indavl Tab af genetisk variation Spredning af mutationer
39 Matadoravl og mutationer Fra Carol Beuchat, The pox of popular sires, Institute of Canine Biology
40 Fra Carol Beuchat, The pox of popular sires, Institute of Canine Biology
41 Fra Carol Beuchat, The pox of popular sires, Institute of Canine Biology
42 Andelen af syge hunde stiger Udvikling af en DNA test efterlyses Efterkommere af matadoren udelukkes Måske mistes de egenskaber, der gjorde, at han blev en populær En ny populær vinder han udpeges og så er det forfra
43 Matadoravl Den franske forsker Grégoire Leroy angav i 2011 matadoravl som den vigtigste årsag til forekomst og spredning af arvelige sygdomme hos hunde Leroy, G Genetic diversity, inbreeding and breeding practices in dogs: results from pedigree analyses. Veterinary Journal 189:
44 DKK s Etiske anbefalinger: Det er opdrætterens og hanhundeejerens ansvar at sikre, at avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, undgås
45
46 Matadoravlsgrænsen 25% reglen 25 % af det gennemsnitlige registreringstal (- importer) over tre år 2015: : : /3 = Gennemsnit på % af 198 = 50 hvalpe I 2018 er grænsen for korthåret hønsehund 50 hvalpe
47 Matadoravlsgrænsen 5% reglen 5% af alle de hvalpe, der er født i hannens avlsaktive periode Året for hans første til året for hans sidste kuld Fx en korthåret hønsehund, han, født i 2009, første kuld i 2011 og sidste i Sum = % af = 70 hvalpe
48 DKK s system bruger 25% reglen DKK kan reagere ved gentagne og/eller markante tilsidesættelser af de etiske anbefalinger Evaluer din hanhund når han nærmer sig grænsen Hvordan er hans afkom blevet mht. sundhed, eksteriør, brugsegenskaber? Hvor mange af hans afkom er gået videre i avl? DKK tager hensyn til en sådan evaluering ved vurderingen af en evt. overskridelse Du kan også bede om at få beregnet 5% grænsen
49 Små racer I små racer kan grænsen blive absurd Fokuser på at begrænse indavl i stedet Maks. 6,25% Svarer til fætter x kusine Hvad er en stor eller en lille race? Populationsgenetikere: En stor population kan tælles i tusinder Svarer til over 100 registreringer pr. år
50 Plan for dagen Formiddag Basal genetik Monogen og polygen nedarvning Indavl/Udavl Matadoravl Eftermiddag Sygdomme HD HD-indeks Egyptisk vægmaleri med hunde ca år gammelt
51 Sundhed og sygdom Generelt: En sund race Ingen central registrering (endnu) Agria data (Sverige) Ruhår og korthår samlet RAS (Racespecifik Avls-Strategier) SKK NKK Databaser
52 Dødelighed
53
54 VCE: Veterinary Care Events (Dyrlægebesøg)
55
56 RAS, Sverige og Norge Allergi Entropion/Ektropion Epilepsi Tumorer Tandfejl/tandmangler Kryptorchisme Korsbåndsskader Standard: Maks. 2 tænder må mangle (ud af 4 P1 og 2 M3)
57 Tandfejl/Tandmangler Arveligt men der er ikke meget forskning på området Betydningen varierer meget Manglende P1/M3 har ingen klinisk betydning for hunden Snæver underkæbe, hvor hjørnetænderne går op i ganen, kan have stor betydning Det tages der hensyn til i DKK s klagenævn Mange egenskaber er vigtigere end tænder
58 Kryptorchisme er ikke X-bundet! Testiklerne vandrer ned gennem lyskekanalen Før fødslen eller indenfor de første uger Timingen er afgørende! Mange gener er involveret Ikke monogen Egenskaben ses kun hos det ene køn Men begge køn kan bære disponerende gener Afslag: ca. 15%
59
60 Hvad er HD? Dysplasi: Unormal udvikling Ledslaphed, småskader på ledbrusk, knoglenydannelser Symptomer varierer meget Varierende grader af halthed Slidgigt, stivhed Store racer har ofte værre symptomer God muskelmasse kan støtte leddet
61 Diagnostik af HD (FCI protokol) Registrering kræver rekvisition Røntgenfoto ved 12 måneder (18 mdr. for Gigantracer ) Rygleje med strakte bagben Skal være sederet (let bedøvet) Bedømmes på KU/SUND Deles i 5 klasser A-E
62 HD, A-status
63 HD, B-status
64 HD, C-status
65 HD, E-status
66 Nordberg vinkel > 105 grader Når ledhovedet skubbes ud af skålen, bliver vinklen under 105 grader
67 Genetikken bag HD HD er en arvelig, polygen lidelse Mange gener afgør, hvor disponeret en hund er Forskellige miljøpåvirkninger har herefter betydning for om og hvordan HD - udvikler sig
68 HD er polygen men vi kender ikke generne Gen X (ledbånd) Gen Y (ledbrusk) Gen Z (Ca/P optag) Miljøets betydning afhænger af hundens genetiske sammensætning
69 HD og arvbarhed Arvbarheden af HD er ca. 0,25 eller 25% 25% af den variation, vi ser i en population, skyldes arv Det er ikke sådan, at 25% af alle HD tilfælde i en race skyldes ren arv og resten skyldes miljø! Det er heller ikke sådan, at 25% af HD hos den enkelte hund, altid skyldes generne og resten kan tilskrives miljøet
70 Fordelingen mellem arv og miljø kan variere Tærskel Hvem er bedst?
71 Sammenlign med jagt Arvbarheden for stand er også ca. 0,25 Det målbare er f.eks. præmieringer på markprøver Der vil være variation i hundenes jagtlige præstationer Arvelig variation Miljømæssig variation Systematisk: Alder, træningsintensitet, erfaring Tilfældig: Vejrforhold, mængden af vildt på prøverne
72 Individ selektion er svær for polygene egenskaber 1. pr. åben kl. Godt miljø Gode gener Hvem er bedst?
73 Avl for polygene egenskaber Med lav-middelhøj arvbarhed er individselektion ikke altid effektiv Ikke entydig sammenhæng mellem det, vi kan se (fænotypen) og hundens genetik Inddragelse af slægtninge giver mere viden Avlsindeks Estimated Breeding Value EBV eller f.eks. HD-indeks
74 Avlsindeks Indekset er den forventede avlsværdi Siger ikke nødvendigvis noget om dyret selv Dyrets forventede bidrag til populationen I forhold til gennemsnittet Udviklet til landbrugsdyr Årsagen til enorm avlsfremgang i f.eks. mælkeydelse En tyr vurderes f.eks. alene ud fra mælkeproduktionen hos hans hunlige slægtninge
75 Polygene egenskaber Kvantitative Variationen er som regel normalfordelt Lav Gennemsnitlig Høj
76 Racens gennemsnit De sidste 10 års fotograferinger fastlægger racens gennemsnit = 100 Over 100: Afkommet forventes at blive bedre end racens gennemsnit Under 100: Afkommet forventes at blive dårligere end racens gennemsnit Baggrund for krav om > 50 HD foto/år
77 HD-indeks er dynamisk Hundens egen status indgår Alle fotograferede slægtninge Vægtes i forhold til slægtskabet Et afkom tæller f.eks. mere end en farbror Sikkerhedstallet Hvor mange slægtninge er med i beregningen? Tal mellem 0 og 1 Meget gerne over 0,60
78 Racens gennemsnit Indeks hunde: A: 15 B: 25 C: 30 D: 20 E: 10 Gennemsnittet er der, hvor 50 er over og 50 er under
79 HD-indeks I denne race kan indekset bruges til at udvide antallet af avlsdyr En hund med C der ellers ville blive valgt fra kan godt bruges, hvis den har indeks > 100 Det kan den få, hvis den f.eks. har forældre eller afkom med A eller B
80 HD statistik for korthåret hønsehund, de sidste 10 år HD HD % A ,7 B 31 11,6 C 9 3,4 D 6 2,3 E hunde ud af 2233 er HD fotograferet: 11,9 % Findes på hundeweb under Hvalpe og 3. Hvalpestatistik 94,3 % er HD-fri (A + B)
81 HD statistik for tysk langhår, de sidste 10 år HD HD % A 96 78,0 B 13 10,6 C 7 5,7 D 5 4,1 E 2 1,6 123 hunde ud af 512 er HD fotograferet: 24 % Findes på hundeweb under Hvalpe og 3. Hvalpestatistik 88,6 % er HD-fri (A + B)
82 Gennemsnit for korthåret hønsehund Indeks 100 hunde: A: 83 B: 12 C: 3 D: 2 E: 0 Gennemsnittet er der, hvor 50 er over og 50 er under
83 HD indeks Over 50 % af jeres hunde har A Det vil sige at racens gennemsnit ligger i A Dermed vil nogle A hunde og nok alle B hunde - have et indeks under 100 En hund med A eller B hofter skal ikke dømmes ude alene på indekset Jeres gennemsnit har flyttet sig på 10 år Genetisk trend Racens gennemsnit over 10 år fordelt på fødselsår
84 Genetisk trend, korthåret hønsehund 104 Gennemsnitligt HD indeks Fødselsår
85 Anbefaling Fylder HD for meget? Har I overhovedet problemer med HD? Er der andre egenskaber, I hellere skulle fokusere på? Andre sundhedsproblemer? Brugsegenskaber? Vigtigt, at I tager diskussionen i klubben
86 Afsluttende spørgsmål? - Og tak for i dag
HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?
HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i
Læs mereSeminar i Dansk Gravhundeklub 26. oktober 2018
Seminar i Dansk Gravhundeklub 26. oktober 2018 Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Ph.D., Specialkonsulent i DKK Program Validering af DNA-testen Baggrund, Resultater, Fremtid Diskusprolaps Baggrund, Kalcifikationer
Læs mereHD kursus KU/SUND. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK
HD kursus KU/SUND Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK DKK DKK blev grundlagt i 1897 og har godt 30.000 medlemmer Ca. 6.000 registrerede kennelmærker, men kun godt halvdelen
Læs mereDandy Walker Like Malformation
Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.
Læs mereHD kursus KU/SUND. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK
HD kursus KU/SUND Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK DKK DKK blev grundlagt i 1897 og har knap 30.000 medlemmer 6.800 registrerede kennelmærker, men kun godt halvdelen har
Læs mereGrundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens
Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.
Læs mereKennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk
Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man
Læs mereEpisodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK
Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK EFS / CCS Beskrivelse af sygdommene Symptomer Behandling Arvegang DNA tests Hvad ved
Læs mereHD kursus KU/SUND. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK
HD kursus KU/SUND Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK DKK DKK blev grundlagt i 1897 og har godt 30.000 medlemmer Ca. 6.000 registrerede kennelmærker, men kun godt halvdelen
Læs mereNøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.
Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder
Læs mereNøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.
Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.
Læs mereGOLDEN SUNDHEDSUDVALGSMØDE Søndag d. 28-06-2009 Kl. 10,30 DRK s Sekretariat Fraugdegaards Alle 4 Fraugde 5220 Odense SØ
GOLDEN SUNDHEDSUDVALGSMØDE Søndag d. 28-06-2009 Kl. 10,30 DRK s Sekretariat Fraugdegaards Alle 4 Fraugde 5220 Odense SØ Deltagende: Laila Ager (LA) Betina H. Christensen (BC) Marianne Klitgaard (MK) Susanne
Læs mereAvlsrådets årsrapport 2018 Klubben for Gamle Danske Hønsehunde
Avlsrådets årsrapport 2018 Klubben for Gamle Danske Hønsehunde Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Parringstilladelser, fødte hvalpe og kuld... 3 Antal parringstilladelser og kuld:... 3 Antal fødte
Læs mereNewfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt
Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...
Læs mereGenetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1
Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.
Læs mereFormandsmøde. 5. Januar 2013. Formandsmøde 5. januar 2013. Formandsmøde 2013 Hvorfor har vi ændret stambogsføringsreglerne?
Formandsmøde 5. Januar 2013 Formandsmøde 2013 Hvorfor har vi ændret stambogsføringsreglerne? Repræsentantskabet besluttede i januar 2012 følgende hovedpunkter: Udstillingskravet skal afskaffes for alle
Læs mereNewfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt
Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...
Læs mereEva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år
Eva Køhler Cand. scient. i biologi Speciale om indavl hos racekatte Medlem af Felis Danicas Avlsråd Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Administrerer pawpeds for europé og norsk skovkat De generelle
Læs mereSundhed og adfærd hos Boxer og Engelsk Bull Terrier
Dias 1 Præsentation Baggrund Sundhed og adfærd hos Boxer og Engelsk Bull Terrier June Lykke Thomsen, dyrlæge Metode Udvalgte resultater Boxer Engelsk Bull Terrier (EBT) Temperament/mental tilstand Betydning,
Læs mereInformation om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering
Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010 Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Disposition Grundlæggende forskelle på ny og gammel model Teoretisk del Aktuelle data Præsentation
Læs mereAvlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Læs mereCellens livscyklus GAP2. Celledeling
Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereIndeks for HD BLUP - AM
Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,
Læs mereOpdrætterseminar 2010 Avlspartnersammensætning Målsætning Værktøjer og forudsætninger Valg og fravalg Hvad man ikke skal gøre Hvad man kan gøre Hvad vi vil foreslå at man gør Hvad I vil få ud af at gøre
Læs mereAvlsrådets årsrapport 2014 Klubben for Gamle Danske Hønsehunde
Avlsrådets årsrapport 2014 Klubben for Gamle Danske Hønsehunde Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Fødte hvalpe og kuld... 3 Antal parringer/tilladelser, der er gået igennem
Læs merePer-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet
Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges
Læs mereAvlskommissorium for Klubben for Gamle Danske Hønsehunde
Bilag 05 Avlskommissorium med forlag til rettelser Avlskommissorium for Klubben for Gamle Danske Hønsehunde Avlskommissorium vedtaget på generalforsamlingen 7. april 2018-28. april 2019 1 Formål og formalia
Læs merewww.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel
Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Generalforsamling i Cavalierklubben den 27. April 2014 27. April 2014 Agenda Hvad er de gældende avlsrestriktioner for Cavalieren i DKK? Hvilke
Læs mereAvlsrådets avlsanbefalinger 2014
Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Schæferhunden som familiehund og brugshund Opdrætterne Det overordnede mål: Skal være at avle schæferhunde, som er i stand til at udføre deres opgaver i nutidens samfund,
Læs mereAvl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
Læs mereMatadoravl hvad nu? er det imidlertid nødvendigt at sætte sig lidt grundigere ind i problematikken.
opdr æt - Matador avl Matadoravl hvad nu? n Tekst: Vibeke Knudsen At virke for fremavl af mentalt og fysisk sunde hunde er en helt central del af DKK s eksistensberettigelse. Det fremgår simpelthen af
Læs mereEt eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve
Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:
Læs mereEn anden forudsætning for at være opdrætter er et godt kendskab til standarden for racen.
Friis Lara Lidt om Indavl En forudsætning for at være opdrætter af hunde er, at man holder af at omgås hunde, og at man sætter sig det mål med sit opdræt stadig at udvælge de avlsdyr, som kan bringe opdrættet
Læs mereDias 1. Dias 2. Dias 3. Oversigtsdias. gravhunde - Status. Normal disk-opbygning
Dias 1 Oversigtsdias Viden på Bordet: Avlsprogrammet for diskusprolaps hos gravhunde - Status Dias Viden på Bordet: Avlsprogrammet for diskusprolaps hos gravhunde - Status Baggrund for avlsprogrammet Arvelighed
Læs mereAvl og Velfærd modsætninger eller muligheder
Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ Morten Kargo Sørensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Dansk Kvæg 1 Fænotype
Læs mereAlbueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.
Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste
Læs mereFarvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget
Et forsøg på at oversætte fra hollandsk til dansk Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Recessiv arvelighed: Hvidbrystet
Læs mereFARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren
FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Farvegenetik En smule grundlæggende genetik Farvegenetik generelt Farvegenetik med særligt fokus på
Læs mereRacespecifik Avls Strategi RAS. for. NORWICH TERRIER i Danmark
Racespecifik Avls Strategi RAS for NORWICH TERRIER i Danmark 2015 1 Indhold Formål... 3 Historie... 3 Population/indavl... 3 Matadoravl/gentagne kombinationer... 3 Indavlsprocent... 4 Målsætning og strategier...
Læs mereRacespecifik avls strategi for Border-Terrier
Racespecifik avls strategi for Border-Terrier 1. Racen historiske baggrund og udvikling 2. Beskrivelse af den nuværende situation 3. Målsætning og prioriteringer for fremtiden Historisk Borderterrieren
Læs mereAvlskommissorium for. 1.1 Formålet med avlskommissoriet er at bevare og forbedre racen i overensstemmelse med klubbens vedtægter.
Avlskommissorium som vedtaget på generalforsamlingen 23. april 2017 Avlskommissorium for Klubben for Gamle Danske Hønsehunde 1 Formål og formalia i forhold til avlskommissoriet: 1.1 Formålet med avlskommissoriet
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereSkal min hund være mor?
Skal min hund være mor? Læs mere om, hvordan du får din hunhund avlsgodkendt og hvordan du forholder dig ved parring mv. Kære tæveejer Dansk Stabyhoun Klub vil gerne med denne lille vejledning - hjælpe
Læs mereÆndringsforslag til DKK s Stambogsføringsregler
Ændringsforslag til DKK s Stambogsføringsregler Pkt. Nuværende 1. Forældredyr skal inden parringen være optaget i Dansk Hundestambog eller anden anerkendt FCI stambog. Danskejede hunde skal være stambogsført
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereAvlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO)
Avlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO) Generelt Lidelse PK-Def (Pyruvate Kinase Deficiency) Arvelig form for anæmi, dvs. en sygdom i blodet. Symptomerne
Læs mereNotat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Læs mereRAS Skotsk Terrier Dansk Terrier Klub/Dansk Kennel Klub
2010 RAS Skotsk Terrier Race nummer 24 FCI Dansk Terrier Klub 23-10-2010 RAS Skotsk terrier..race nr 24 Indholdsfortegnelse: Historisk baggrund side 2 Sundhedsudvalget for Skotsk Terrier (SUS) side 2 Sundhed.
Læs mereAVLSARBEJDET FREMOVER
AVLSARBEJDET FREMOVER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest dk 6000 Kolding (45)61 66 83 03 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf.
Læs mereAvl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram
Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr
Læs mereAnvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber
KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereAvl og indeksberegning - får
4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning
Læs mereEr vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009
Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Racens navn Cocker spaniel Specialklub Spaniel Klubben Udfyldt af (navn og dato) Helle Dan Pålsson 12.september
Læs mereForslag til generalforsamlingen
Forslag til generalforsamlingen Vores dejlige race har brug for diversitet i avlen. Racen har 13 grundlæggere, hvilket giver et meget snævert avlsgrundlag. Hundeavl har i mange år drejet sig om at bruge
Læs mereGenerne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner
Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,
Læs mereFormål: Formålet med disse regler er at bevare, beskytte og fremme sundheden, karakter, udseende og generelle definition for racen.
Stabyhoun Formål: Formålet med disse regler er at bevare, beskytte og fremme sundheden, karakter, udseende og generelle definition for racen. Artikel 1 - Definitioner 1.1 DASK Dansk Stabyhoun Klub: den
Læs mereAvlsseminar Berner Sennen
Avlsseminar Berner Sennen Mere velbyggede og velgående Mine tanker omkring racens udvikling over de sidste ca. 30 år Mere stabile temperamenter Stabile HD resultater Ingen nedgang i antallet af kejsersnit,
Læs mereSkal min hund være mor? Læs mere om, hvordan du får din hunhund avlsgodkendt og hvordan du forholder dig ved parring mv.
Skal min hund være mor? Læs mere om, hvordan du får din hunhund avlsgodkendt og hvordan du forholder dig ved parring mv. Kære tæveejer. Dansk Stabyhoun Klub vil gerne med denne lille vejledning - hjælpe
Læs mereKlik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks
NAV blended indeks Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh NAV Blended indeks 1. Hvilke dyr skal have blended indeks? 2. Bag om DGV og EBV 3. Metode 4. Eksempel - input data til beregning 5. Foreløbige resultater
Læs mereEr vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009
Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Racens navn : Engelsk Springer Spaniel Specialklub Spaniel Klubben Udfyldt af Jessie Borregård Madsen..
Læs mereBananfluer og nedarvning
Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig
Læs mereFremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl
Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger
Læs mereFarver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz
Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)
Læs mereNordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden
Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I
Læs mereSVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden
SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen
Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej 5 8520 Lystrup Att. Mie Have Thomsen Vedr.: Ansøgning om EU godkendelse af Dansk Gotlands Russ. Peer Berg Seniorforsker Dato: 08. april 2011 Direkte
Læs mereAvl for moderegenskaber
Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43
Læs merePrincipperne for indeksberegning
Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem
Læs mereEr det nødvendigt at opdrættere øjenlyser nu hvor det er muligt at genteste for CEA (CH) genet?
Er det nødvendigt at opdrættere øjenlyser nu hvor det er muligt at genteste for CEA (CH) genet? (Udarbejdet af: Sundhedsudvalget DSSK) Ja, for ved at genteste for CEA(CH) genet og planlægge sin avl ud
Læs mereHVALPEANVISNINGSREGLER AF DKK STAMBOGSFØRTE HVALPE
HVALPEANVISNINGSREGLER AF DKK STAMBOGSFØRTE HVALPE VEJLEDNING TIL MEDLEMMER, OPDRÆTTERE VEDRØRENDE PARRING OG HVALPEANVISNING AF DKK STAMBOGSFØRTE HVALPE Maj 2013 1 RETNINGSLINIER FOR AVLSUDVALGETS VEJLEDNING
Læs mereAvlsprogram for Danmarks Charolaisforening
Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013
Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereDansk Berner Sennen Klub Avls- og Sundhedsudvalget
Avlsseminar 2019 Slagelse den 28. april 2019 Oplæg: Helle Sinclair: Egne erfaringer med Giardia hos hunde. Birgitte Schøjth: En dyrlæge og dommers tanker om racens sundhed før, nu og i fremtiden. Drøftelse:
Læs mereAnsøgning om godkendelse som stambogsførende forening
Peer Berg Fra: Peer Berg Sendt: 1. april 2011 12:04 Til: 'info@eamh.dk' Emne: Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Til rette vedkommende. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mereBønnevægt Side 1. tabel 1: bønnevægte fra Johannsens rene linie 13 (forældrevægt= 0,375 g) 0,40-0,45 0,35-0,40
Bønnevægt Side 1 Baggrund Mange væsentlige egenskaber hos organismer bestemmes af en kombination af et stort antal gener og en miljøpåvirkning af den samlede geneffekt. Eksempler herpå er størrelse og
Læs mereTest for arvelige sygdomme
Test for arvelige sygdomme Af Signe Stige Hansen, dyrlæge, ph.d., Assistant Manager Nordic, IDEXX Vet.Med.Lab. Hvorfor genetiske tests? Test for arvelige sygdomme hos dyr har stigende interesse. Kendskabet
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereTeknikken i testdagsmodellen (2)
Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel
Læs mereAvlsrådets årsrapport 2015 Klubben for Gamle Danske Hønsehunde
Avlsrådets årsrapport 2015 Klubben for Gamle Danske Hønsehunde Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Fødte hvalpe og kuld... 3 Antal parringer/tilladelser, der er gået igennem
Læs mereNordisk Avlsrå dsmøde 2014, Sverige.
Nordisk Avlsrå dsmøde 2014, Sverige. Den 15.-16. marts 2014 var den svenske Flatcoated Retrieverklub (FRK) værter for en nordisk avlsrådskonference. Danmark havde værtskabet for den seneste konference,
Læs mereEr vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009
Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Racens navn: Amerikans Cocker Spaniel Specialklub: Spaniel Klubben Udfyldt af (navn og dato) Michael
Læs mereReferat: l. Valg af dirigent: Kresten Henriksen blev foreslået og valgt. 2. valg af referent: Kirsten Jakobsen blev foreslået og valgt
Referat: Velkomst ved formanden, Ole Søndergaard, efterfulgt af optælling af tilstedeværende og stemmeberettigede. I alt 12 tilstedeværende+ dirigenten. Der er 11 stemmeberettigede tilstede samt 3 fuldmagter.
Læs mereHVALPEANVISNINGSREGLER AF DKK STAMBOGSFØRTE HVALPE
HVALPEANVISNINGSREGLER AF DKK STAMBOGSFØRTE HVALPE VEJLEDNING TIL MEDLEMMER, OPDRÆTTERE VEDRØRENDE PARRING OG HVALPEANVISNING AF DKK STAMBOGSFØRTE HVALPE April 2008 RETNINGSLINIER FOR AVLSUDVALGETS VEJLEDNING
Læs mereMDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1
MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 13 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereTid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.
Kvæg Testdagsmodeller og indavl samt studietur Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Baggrund
Læs mereGenerelle avlsanbefalinger
Generelle avlsanbefalinger Stamtavle Registrering af information om en kats aner er alfa og omega i avl. Hvis ikke vi ved, hvilke katte der ligger bag en kat og dermed kan indhente sundhedsinformation
Læs mereDansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen. Ruhåret Hønsehund. Atelier
Dansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen Ruhåret Hønsehund Atelier 2004 For la get Ate li er, www.atelier.dk ISBN 978-87-7857-755-9 Bogen er forfattet og fotograferet af Jens O. Pedersen 2004 Tekst og billeder
Læs mereMotivering: Forslag nr. 1 DBK s generalforsamling 2019.
Motivering: Forslag nr. 1 DBK s generalforsamling 2019. Set i lyset af det støt stigende hvalpetillæg, samt de myriader af landvindende og progressive indspark fra DBK s bestyrelse og medlemmer, er dette
Læs mereSchæferhunden størrelse og bedømmelse
Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhunden størrelse og bedømmelse Schæferhundens standard, som er
Læs mereGenomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi
Genomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi præsenteret af Gert Pedersen Aamand Personalemøde 20-8-2010 Genomisk selektion historien kort 2008 50.000 genmarkører kan bestemmes for hvert dyr Første
Læs mereHVALPEANVISNINGSREGLER AF DKK STAMBOGSFØRTE HVALPE
HVALPEANVISNINGSREGLER AF DKK STAMBOGSFØRTE HVALPE VEJLEDNING TIL MEDLEMMER, OPDRÆTTERE VEDRØRENDE PARRING OG HVALPEANVISNING AF DKK STAMBOGSFØRTE HVALPE Godkendt af bestyrelsen d. 1.11.2007 RETNINGSLINIER
Læs mereFARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear
FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos Dansk Kennel Klub 1 Farvegenetik Grundlæggende farvegenetik delvist fra DKK s modulkursus Særligt
Læs mereDer kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle vil gerne opdrætte Schæferhunde.
FRIIS HETTA E.Friis Mikkelsen EL-VEJ 13, SEEST DK 6000 KOLDING TLF. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk SCHÆFERHUNDEAVL For de nye. Der kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle
Læs mere