Robusthed - hos børn og unge. Aarhus 3. november 2016 Per Schultz Jørgensen

Transkript

1 Robusthed - hos børn og unge Aarhus 3. november 2016 Per Schultz Jørgensen

2 Hvad er robusthed? Robusthed er et godt gammeldags ord for hårdfør, stærk og kraftig. Det har latinsk afstamning robustus afledt af robus, der betyder styrke I dag henviser det på det personlige område til en vis modstandskraft, udholdenhed, målrettethed, ansvarsfølelse Altså positive karaktertræk

3 Også et tvetydigt begreb Det kan presse mennesker Yde mere og mere Gå ud over deres bæreevne Blive udnyttet Et præstationsræs 12-talspigerne Hamsterhjulet Derfor nødvendig kritisk holdning

4 Hvorfor er det oppe i tiden? Fordi mange giver op Får symptomer Stress Føler at deres verden braser sammen Skal have psykologhjælp Føler sig deprimeret Men hvorfor?

5 Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte Det individualiserede samfund Den enkelte skal klare sig selv Nye krav om kompetence Og især nye krav om selvstændighed Det er også en ny familie Og en ny opdragelse

6 Opskrivning af subjektivitet Jeg føler Jeg tænker meget på mig selv Er jeg god nok? Slår jeg til, får jeg anerkendelse Selvkredsen Spørgsmålet om kontrol Angsten for tab af kontrol

7 Tre familierekorder Småbørnsmødres erhvervsarbejde 92 pct. er knyttet til arb.markedet Færre og færre har deltidsarbejde Børn i dagpasning 3 ud af 4 børn i offentlig dagpasning Familieopløsning 30 pct. af børnene vil opleve det inden de bliver 18 år

8 En ny familie Fra komplementære roller til symmetriske Ligestilling Opgaver aftales og fordeles Alt kan diskuteres og forhandles også med børn Børn er afhængige af daginstitutioner Familien er åben - og baseret på parforhold

9 Den moderne familie Aftalefamilien Forbrugsfamilien Netværksfamilien Den individualiserede familie Den fleksible familie Men familier klarer det forskelligt

10 Forskellig forældrestil Diana Baumrind, 1966 Struktur nærhed

11 Forældrepraksis i dag Baumrinds model overført til dansk virkelighed i familier med en 15årig Familien på forkant : 36pct Familien med afslapning: 34 pct. Familien i afmagt og konflikt: 26 pct.

12 Opdragelse Børnevenlig Børn bliver inddraget Forhandlingsopdragelse Fernando Savater: Modet til at opdrage En ydre struktur bliver til en indre struktur Lev Vygotskij: der er ikke en indre struktur, der ikke første har været en ydre struktur

13 Robusthed grundlægges tidligt Tre vigtige udviklingsopgaver Social tilknytning Realitetstilpasning Selvopfattelse Børn skal udfordres For at danne en kognitiv struktur Ansvar kan børn lære ansvar?

14 Ansvarsopdragelse Nikolaj på 4 og hans mor på vej ud af storcentret: Jeg kan godt forstå du er træt det er jeg også nu sætter vi os der og hviler os, indtil du er klar igen..

15 Den første selvopfattelse At kunne noget Blive anerkendt Få opgaver og ansvar Blive inddraget Få indflydelse Hjælp og støtte Der var ingen, der lærte mig at gå, men der var en der holdt min ånd da jeg tog de første skridt

16 Hvad er kernen i selvet? Den jeg er Det jeg ved Det jeg kan

17 Men hvad er den jeg er? De tilbagevendende selvoplevelser Troen på at være noget værd Gentagne bekræftelser fra andre Oplevelser af at kunne regulere egne følelser og reaktioner Selvet er dybtliggende mønstre af erfaringer med selvregulering

18 Når selvopfattelsen er usikker Manglende tro på sig selv Lavt selvværd sårbarhed Præstationspres 12-tals piger Ydre facade- indre kaos På randen af opgivelse

19 Mellem drøm og mareridt Lisbeth Bendtsen Unges fortællinger om engle, dæmoner, anerkendelse og skam Kravet om selvrealisering - leve op til. Oplevelsen af ikke at slå til Ydre kontrol indre kaos Negative billeder: dæmonisering og skam Vejen frem: anerkendelse og støtte Narrativ terapi

20 12-tals piger i Information Kun hvis jeg få 12, er jeg god nok Jeg er i gang med et uendeligt maraton Følelsen af at være i et hamsterhjul Mine veninder kunne nikke genkendende til symptomerne, en havde konstant prikken i højre arm et halvt års tid, som gjorde, at hun hvad svært ved at sove

21 overfladetilpasning 12talspigerne forsøger en ensidig anerkendelse via deres præstationer På bekostning af en dybere selvforståelse Det kan ses som en overfladetilpasning Der har en omkostning på længere sigt

22 15 årige, symptomer dagligt piger drenge

23 Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil hun måske også læse videre til sygeplejerske, siger hun hun bor sammen med mor, stedfar og fire mindre søskende i en tre-værelses lejlighed Hun synes det er svært at finde tid til sig selv

24 hun er til tider plaget Hun har mange negative tanker om sig selv Om sit udseende, som hun ikke er tilfreds med hendes overvægt bekymrer hende Hun synes de andre i klassen ser ned på hende Derfor siger hun ikke så meget i timerne Holder sig ofte for sig selv Har svært ved at sove om natten Føler sig udmattet og irritabel Hun kan ikke koncentrere sig om skolen synes at verden er grå og trist og kan pludselig begynde at græde

25 Hvad er sårbarhed? Forhøjet sensitivitet Lav selvværd Selvusikkerhed Social marginalisering Manglende robusthed Svage coping-ressourcer

26 Hvis Pia var robust så Så havde hun en indre ro og styrke til ikke at lade sig gå på af sin egen selvusikkerhed Så kunne hun overveje og tænke løsninger, der kunne støtte hende Så ville hun bruge sit sociale netværk Så ville hun forsøge at gøre noget aktivt Hvordan støtter vi hendes handleevne og robusthed?

27 Vigtige principper frem mod robusthed tætte sociale relationer Ydre troværdige normer Børns og unges inddragelse i beslutningerne Arbejde med processen Hvor ligger processen?

28 Processen At tage del i et menneskes oplevede verden processen Drengen der har været i Zoo med sin far To pædagogholdninger At gå over broen Tage del i den, spørge til den, udvikle den: give ny erkendelse Det kræver nærvær

29 Processen kan være flere ting Spejling af barnets indre tilstand Du er træt, det har også været en lang dag, kom nu her, så hjælper jeg dig af med tøjet Jeg-støtte Nu begynder du bare på oprydningen jeg ser ned til dig om tre minutter Spørgsmål Din stil er virkelig idérig hvordan fik du fat på at interviewe borgmesteren?

30 Relationstilgangen konkret Vis positive følelser Juster dig i forhold til barnet Find ind til barnets optagethed Giv ros og anerkendelse Hjælp barnet med at samle opmærksomheden Giv mening til barnets oplevelse Hjælp barnet til at kontrollere sig selv Gå over broen

31 Over broen til Pia Fortæl om dine tanker hvor er du nu hvad tænker du mest på, når du vil ud af tristheden? Støtte hende i refleksionsprocessen og Hendes afprøvning af nye selv-strategier frem mod selvværd og autonomi Selvkontrol

32 Hvad går godt for Pia? Pia er glad for at lave lektier på skolen, her synes hun der er ro Hun snakker her med en fra klassen, som hun ind imellem hjælper Hun har det godt med sin mor, som siger hun skal tænke positivt Pia tror hun kan finde ud af noget med kammeraterne, hvis de måske snakkede om det i klassen

33 En undersøgelse fra New Zealand 1037 børn født i Dunedin Fulgt til de blev 32 år Graden af selvkontrol i barndommen 3-11 år Forudsiger sundhed, uddannelse, karriere, kriminalitet, misbrug Selvkontrol er en selvstændig faktor Men hvad er selvkontrol?

34 Selvkontrol er robusthed At kunne tåle en vis frustration uden at bryde sammen udsætte en belønning Tænke lidt langsigtet Overveje en situation Kunne vælge fra Hvornår skal børn kunne det? Opdragelsen skal hjælpe dem på vej fra de er 3-4 år

35 Brobygningen i processen Vi går over broen til Pia hun på vej over broen til sig selv

36 Er der veje ud af problemet? Opdragelsens nødvendighed Institutioner med vægt på sociale normer Tænke kvalificering bredere end faglighed Skolekulturen Børns inddragelse Vægt på processen og relationsarbejde Forældreinddragelse

37 Referencer Jørgensen, P. Schultz (2014) Styrke dit barn karakter. Kristeligt Dagblads Forlag Jørgensen, P. Schultz (2016) Broen til det andet menneske. Kristeligt Dagblads Forlag Ottosen, M. Heide (2012)15 åriges hverdagsliv og udfordringer. SFI Bendtsen, L. (2005) Mellem drøm og mareridt. Dansk psykologisk Forlag. Undervisningsministeriet: Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse. Håndbogsserie nr. 3, 2010