Livsmod arrangement Gilleleje Per Schultz Jørgensen

Transkript

1 Livsmod arrangement Gilleleje Per Schultz Jørgensen

2 Bortfald af normer og forskrifter: Opbrudssamfundet Svagere social kontrol Familiens svækkede betydning Masser af påvirkninger Medierne som rollemodeller Markedet, reklamen og mulighederne konkurrencen Individualisering og krav om selvrealisering Nye kompetence Hvordan reagerer vi som voksne på børn og unge? Hvad med skole og institutioner? 2

3 Skolebørnsundersøgelsen år, elever, senest 2006 Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune år, elever, 2008 Københavnerbarometer år, elever, senest 2010 Børn og unge i Danmark, Velfærd og trivsel 3-19 år, børn og unge,

4 De fleste børn/elever synes de har det godt, et godt helbred, trives i skolen og har venner i forhold til for 10 år siden dyrker de mindre motion, har mere stillesiddende aktivitet, spiser mindre frugt dagligt De bruger langt mere tid på computeraktiviteter Der er færre rygere, flere der drikker alkohol blandt de årige 2 ud af 3 føler sig trygge på deres skole Der er en stor minoritet af unge med risikoadfærd 4

5 Steen Bille oplæg: Tiden er af lave. Det selvcentrerede, selviscenesættende og selvpromoverende individ er tidens ideal og er blevet en X faktor, der har givet os rundsave på albuerne. Alle tænker kun på sig Men er det virkelig så slemt fat? Er nutiden kun præget af selvfedme, fråds og dårlige manerer, eller er vi omgivet af selvbevidste og selvkritiske individer, der ikke har brug for autoriteter, men derimod for ligeværdigt modspil? Er der grund til optimisme, pessimisme eller noget helt tredje? Jeg har inviteret en historiker, en professor i socialpsykologi, en antropolog og en socialrådgiver for blandt andet at tale om de gode, de onde og de dårligt opdragne.

6 Selv-optagetheden er en konsekvens af det individualiserede samfund Det er gruppeorienteringen også David Riesman beskrev (1961) netop denne karaktertype i Det ensomme massemenneske mange er fulgt efter med en delvis forfaldshistorie om tidens sociale karakter Vi kan ikke rulle filmen tilbage

7 Finn Skårderud: Peter Pan syndromet Unge der nægter at blive voksne, opfører sig umodent og med stort selvværd Vi gør dem ikke myndige Robert Epstein: vi infantiliserer unge og behandler dem som børn De lever i en adskilt teenage-verden De har store frihedsgrader men kræver hjælp af forældre

8 Jeg argumenterer ikke for, at de unge skal have mere frihed, de har frihed nok allerede til at feste og tage stoffer. Det, teenagere behøver, er måder at entre den voksne verden på, så de kan få både autoritet og opleve meningsfulde former for ansvar.

9 1993: Risikobørn hvem er de hvad gør vi procent af børnegruppen Behandlingskrævende Gråzonegruppen Midlertidige vanskeligheder 2002: Risikobørn i Danmark 2010: SFI undersøgelsen: Børn og unge i Danmark

10 Sociale problemer i forhold til jævnaldrende Ensomhed og selvusikkerhed Psykosomatiske problemer Oplevelse af stort forventningspres Manglende fortrolighed til forældre De unge, der har det svært fagligt og skolemæssigt 10

11 Ensomhed 30 pct. af pigerne i den sidste måned 14 pct. af drengene Skade sig selv 21 af pigerne 12 pct. af drengene Selvmordstanker 20 pct. af pigerne 9 pct. af drengene Rusmidler 23 pct. af pigerne i har røget hash 38 pct. af drengene 11

12 Procent som har et meget godt helbred 15 årige drenge piger Skolebørns-undersøgelserne (HBSC)

13 Procent som er kede af det mindst en gang om ugen 15 årige drenge piger Skolebørns-undersøgelserne (HBSC)

14 Procent som den sidste måned har taget medicin mod hovedpine 15 årige drenge piger Skolebørns-undersøgelserne (HBSC)

15 15

16

17 Har du nogen at tale med, hvis du har vanskeligheder? HBSC undersøgelsen pct.: mor og far - og venner 9 pct.: mor og far 12 pct.: venner 4 pct.: isolerede 17

18 bror søster sportstr. pædagog kl.lærer bedstefor integrerede isolerede 18

19 Piger klarer sig bedre i skolen og er mere motiverede årige: flere piger end drenge i gang med en uddannelse Dropout: flere drenge end piger falder fra Langt flere drenge er s.k. u-underviselige Flere drenge er grænseoverskridende mht. vold, alkohol og kriminalitet Flere piger har psykosomatiske symptomer 19

20 De lever i en kompleks hverdag, hvor der konstant stilles krav, som det er svært at leve op til. Kroppen er det eneste sted, hvor pigerne har fuld kontrol. Derfor er alle unge piger disponeret for anoreksi. De søger kontrol (Politiken 26. Marts 2002)

21 I den unges liv eksisterer der på den ene side et pres i retning af voksenlivet og på den anden side en angst over for alt det, som det voksne liv indebærer arbejde, familie, ansvar, forpligtelse med mere. Angsten får mange til at forblive i ungdomsfasen og tag på lange rygsækrejser i det uendelige. (Politiken )

22 de bliver paniske, når de mærker, at der er noget, de ikke har kontrol over Frygten for ikke at slå til i andres og ikke mindst i egnes øjne kommer til udtryk på mange måder. Der er unge kvinder, der stopper med at spise. Andre der begynder at skære i sig selv (MetroXpress, )

23 Overordnet har danske 11-, 13- og 15-årige skoleelever det godt. De fleste er sunde og raske og trives godt. Men der er også et mindretal, som ikke kan beskrives på samme måde og ofte er dette mindretal ganske stort. fra 1984 til 2002 set næsten en halvering i andel af 13- årige piger og 15-årige piger og drenge, som vurderer, at de har et meget godt selvvurderet helbred. forbavsende mange elever lider af hyppige symptomer som hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, nervøsitet og mange er hyppigt kede af det. For de ældste pigers vedkommende er det for eksempel hver tredje.

24 Selvusikre unge, der ikke trives Ensomhed Socialt marginaliserede unge, der mangler normer og motivation Et gråzoneområde i forhold til psykiatrien og egentlige symptomer 24

25 Rie er 16 år og bliver henvist til den psykologiske rådgivning af sin studievejleder, da hendes fravær er meget højt og hun giver udtryk for at være trist og ikke kunne samle sig om skolen. Ved det første møde med Rie vurderer psykologen at hun lider af en svær depression. Denne er foretaget på baggrund af en klinisk vurdering samt BDI II med en samlet score på 48. Ved den tredje samtale oplyser Rie, at hun er begyndt at høre stemmer og at hendes selvmordstanker er blevet mere massive. På opfordring tager Rie og hendes forældre på psykiatrisk skadestue. Rie bliver sendt hjem fra skadestuen og opfordres til at komme den følgende mandag for en psykiatrisk vurdering. Her vurderes det at hun bør døgnindlægges, men grundet pladsmangel udskydes indlæggelsen. I den efterfølgende weekend gør hun et konkret selvmordsforsøg. 25

26 Sigurd er 19 år og går i 3. g, han bliver henvist til den psykologiske rådgivning, fordi han selv oplever sig som deprimeret og studievejleder mener at det vil være en idé at tale med en psykolog. Det er et par år siden at forældrene blev skilt, det har været konfliktfyldt omkring Sigurd og de mindre søskende, Sigurd bor nu hos sin far. Sigurd har en ADHD diagnose, har været i medicinsk behandling i 5 år, men afsluttet behandlingen da han kom i puberteten. Han har indtil videre klaret det faglige i gymnasiet godt, men har svært ved at indgå i gruppearbejde og svært ved at håndtere det sociale i f.eks. frikvarterer. Under samtalerne bliver det klart at Sigurd oplever sig selv som meget forpint, at han blandt andet slås med det han selv kalder en paranoid stemme der dikterer ham hvad han skal gøre eller blander sig når han taler med andre særligt piger. Sigurd har læst store mængder af psykiatrisk informationsmateriale og psykologiske lære bøger, for at finde en forklaring på sin situation. 26

27 En socialpsykologisk inspireret forklaring De tre vigtige udviklingsopgaver Danne sociale relationer Opbygge jeg-opfattelse Skabe et verdensbillede Det kræver familienormer og rammer Den grundlæggende færdighed er mentalisering Skabe forestillinger om sig selv og andre tanker, følelser, hensigter Theory of mind Kognitiv jeg-styrke

28 Den uendelige modnings-proces Det børnevenlige samfund hvor børns behov altid skal imødekommes Manglende frustration Svag indre struktur Selv-usikkerheden

29 Selv-følelsen Ydre-orienteringen Mentaliseringen En stadig bearbejdning af egen mentale tilstand spejling, indtryk, vurderinger, resultater, idoler. Selv-iscenesættelse, fortællingen om sig selv

30 Lisbeth Bendtsen (2007) Unges fortællinger om engle, dæmoner, anerkendelse og skam Kravet om selvrealisering - leve op til. Oplevelsen af ikke at slå til Ydre kontrol indre kaos Negative billeder: dæmonisering og skam Vejen frem: anerkendelse og støtte narrativ terapi og eksternalisering 30

31 Jeg kan ikke komme i tanker om et eneste psykologisk problem fra angst til depression, dårlige resultater i skolen eller på arbejdet, frygt for nærhed, lykke eller succes, alkohol eller stofmisbrug --- selvmord og voldskriminalitet, der ikke i hvert fald delvis kan føres tilbage til mangelfuldt selvværd (Branden, 1994) 31

32 Bekræftelse og anerkendelse Identitetsstyrkelse Kognitive korttidsterapier: styrke selvforståelsen Narrativ terapi Psykoedukation

33 Værdimæssige rammer og normer Inddragelse Ansvarliggørelse Voksenrollens tydelighed Relationsorienteret tilgang