Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
|
|
- Benjamin Henningsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut, Århus Universitet Deltagere familier ( mødre, 17 fædre, 3 børn; 1 drenge og 13 piger). 1 syge mødre, syge fædre. Ca. 5 sessioner pr. familie (gennemsnit,). Varighed.7 (SD =.7) måneder. Foregik i familiens hjem. rådgivere. Evalueringen og efter rådgivningen: Forældre: Familiefunktion (Family Assesment Device). Depression (Beck Depression Inventory). Sygdomsrelateret livskvalitet (SF ). Børn: Angst Depression Beck Youth Inventories Selvopfattelse Relation til kammerater (The Inventory of Parent and Peer Attachment). Evalueringen rådgivningen: Spørgeskema om forældre, børnenes og rådgivernes tilfredshed med rådgivningens proces og resultat (Questionnaire on the opinion of the counselling service). Semistrukturerede kvalitative interviews med forældre, børn og rådgivere. Resultaterne fra spørgeskemaerne Forældre (både mødre og fædre) mere deprimerede inden rådgivningens start end en kontrolgruppe Mødre Fædre Rådgivning Kontrol 1
2 Ændringer i depression fra før til efter rådgivningen Mødre Fædre Ændringer i familiefunktion fra før til efter rådgivningen. P<.5 P<.5 Kommunikation Affektiv Respons Problemløsning Roller Affektiv Involvering P<.5 Adfærdskontrol Generel Funktion 1 1 Børnenes ændringer fra før til efter rådgivningen. P <.1 Både forældre og børn var overvejende til meget tilfredse både med resultaterne og forløbet af rådgivningen. Angst Depression Korrelationer De kvalitative resultater Bedring i familiefunktion (især affektiv responsivitet ) Bedring i depression Tilfredshed med rådgivningen Den åbenhed som vi oplevede under rådgivningen kan man jo bruge hele tiden; at få snakket åbent om tingene med hinanden; lyttet til hinanden. At der er plads til, at man kan sige sin mening uden, at man sårer hinanden, eller at man er bange for, at én bliver såret. At der er plads til man kan sige sin mening, fortælle hvordan man har det, det er vigtigt. Når man har det svært, så er det vigtigt at kunne sige til sin familie, hvor svært man har det.
3 1. Bekræftelse af forældrekompetence. Legitimering og normalisering af følelser, tanker og reaktioner 3. Større indlevelse og gensidig forståelse. Styrkelse af familiesammenhængskraften 5. Forslag til modeller Bekræftelse af forældrekompetence det lettede at få bekræftet, at det man gjorde var det rigtige og at vi ikke havde gjort noget, der kunne ødelægge dem for resten af livet. Fordi det er selvfølgelig det, man er allermest bange for; én ting er ens egen sygdom, men hvis man skulle ødelægge noget for børnene resten af deres liv, ville det ikke være til at holde ud. Kritik og ændringsforslag Flere forældre blev bekræftet i at de havde været gode nok til: at aflæse børnenes reaktioner at have informeret børnene om sygdommen på en alderssvarende måde at have sørget for at børnene kunne være børn på trods af sygdommen Legitimering og normalisering af følelser, tanker og reaktioner Rådgiverne sagde til børnene at det var ganske legalt at være ked af det, blive vred og have alle de følelser, som er modstridende. Følelser som man måske ikke syntes man burde have og som man i hvert fald ikke kan være bekendt at have når man har en syg far og en travl mor I: Hvordan havde du det med at være her, når rådgiverne var der? Barn: Ikke mærkeligt. Mere normal Legitimering: Anerkende og acceptere negative følelser som irritation, vrede, magtesløshed og afhængighed Acceptere og ikke føle skyld ved at glemme sygdom for en tid Normalisering: mærkelige reaktioner som pludselig gråd, manglende koncentration, opfarenhed og depression er normale set i lyset af familiens unormale situation Større indlevelse og gensidig forståelse man har fundet ud af at de hører mere end man umiddelbart tror. De ved godt, hvordan det står fat; at på et eller andet tidspunkt, så stiller jeg træskoene før end beregnet Vi hørte også hvad de andre følte. Det var fint. Jeg troede mest, at det bare var mig, som gik og tænkte på at min far var syg. Men det var jeg ikke, min bror og søster tænkte også på det 3
4 Forældres forståelse: Børns forståelse: børn ved mere og bekymrer sig mere end forældre vidste børns hemmelige viden kan avle en frygt for at miste, der ikke står mål med den reelle fare herfor børn skjuler eller nedtoner deres egne problemer og bekymringer for at skåne og beskytte forældre forsøg på at skåne børn for afgørende ubehagelige informationer virker ikke efter hensigten, uanset forældrenes gode intention Forældre skælder mere ud på grund af frustrationer over sygdommen og ikke fordi man som barn er forkert Søskende og andre børn med syge forældre har det på samme måde som en selv Når man deler sine tanker og følelser med andre føler man sig ikke nær så alene Familiesammenhørighed han er den yngste og står lidt alene, fordi han stadig bor sammen med min mor. Vi andre er flyttet og har vores eget liv, hvor han stadigvæk er meget afhængig af min mor. Den dag hun bliver syg, synes vi det er vigtigt, at han finder ud af, at han kan bruge os, sådan at han ikke føler sig helt alene Jeg synes, vi har fået et bedre familiesammenhold Familiesammenhørigheden beskrives som: En oplevelse af, at man står sammen om at løse problemerne såvel som de praktiske opgaver i hjemmet En oplevelse af større fortrolighed og intimitet Færre skænderier og konflikter En uventet positiv sidegevinst ved sygdommen Fra den onde kommunikationscirkel Lukket kommunikation til den gode kommunikationscirkel: Affektiv kommunikation Konflikter og utryghed Misforståelser Samhørighed Indlevelse Isolation Relevant støtte
5 Kritik og ændringsforslag Børns forslag: det var måske lidt dårligt ved rådgivningen, at rådgiverne ikke spurgte nær så meget ind til os. Mine forældre snakkede bare, så det var lidt svært at få sagt noget. Det ville have været nemmere at få det hele ud, hvis de havde snakket nogle flere gange bare med os børn. Hvis man skal sige noget om sine forældre er det lidt pinligt, at sige det overfor dem samtaler med rådgivere og børn alene rådgivere spørge mere ind til børns tanker og følelser Forældres forslag: mulighed for opfølgende samtale tidspunktet for rådgivningen tilpasses familiens behov Konklusioner Familier der søger rådgivning har tilsyneladende brug for det. Effekter: Familiens generelle funktion. Familiens kommunikation. Familiens åbenhed i forhold til at dele følelser. Øget gensidig forståelse familiemedlemmerne indbyrdes. Mindsket konfliktniveau. Normalisering af følelser. Øget forældrekompetence. Mindsket depression hos familiemedlemmerne. Konklusioner Kortvarig fokuseret indsats kan gavne mange familier 5
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereBørns oplevelser i en familie præget af vold og voldsomme konflikter
Børns oplevelser i en familie præget af vold og voldsomme konflikter v/ Carina Bothilde Nielsen - Ansvarlig for behandling af voldsudsatte børn og unge, og Helle Dalgaard Lauridsen - Udviklingskonsulent
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereTal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereForskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent
Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent Center for Børneliv har interviewet praktiserende læge Anette Hauskov Graungaard om hendes igangværende forskning med fokus på børn som
Læs mereMobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0
Mobbeundersøgelse 1. Er du: Dreng 56.0% 1,040 Pige 44.0% 818 answered question 1,858 skipped question 0 2. Hvor gammel er du? 10 år eller yngre 8.6% 159 11 13.8% 257 12 16.0% 297 13 26.1% 485 14 14.2%
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereLivet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr
Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereNÅR MOR ELLER FAR HAR KRÆFT
BØRNEGRUPPE AF HELGE HALLMANN, GRETE HEDEGAARD OG ULLA JUEL-BLICHER NÅR MOR ELLER FAR HAR KRÆFT Børn af kræftsyge forældre kommer let til at gå alene med deres tanker og angst. Kræftens Bekæmpelse i Århus
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereFORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -
FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereBørns coping og familiens kommunikation i familier med en kræftsyg forælder. To danske undersøgelser
Mikael Thastum Børns coping og familiens kommunikation i familier med en kræftsyg forælder. To danske undersøgelser Hvis en forælder er alvorligt syg, udsættes alle familiemedlemmer for stress. Når en
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereWorkshop 33. Søskende
Workshop 33 Søskende Agenda: 09:20 09:30 Velkommen og præsentation 09:30 10:15 Oplæg om Søskende v/karin Kuld 10:15-10:30 Pause 10:30 11:15 Oplæg om at være søskende v/stine Bergnæs 11:15 11:30 Pause og
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs mereVigtige Personer i mit Liv (VIPIL)
Vigtige Personer i mit Liv (VIPIL) Dette spørgeskema drejer sig om dine relationer til vigtige personer i dit liv: din mor, din far og dine nære venner. Læs instruktionen til hver del omhyggeligt igennem.
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereTror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER. i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf
Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf. 40 12 61 53 Stol på din MAVEFORNEMMELSE Siger din mavefornemmelse dig, at der er rusmiddelproblemer i en familie? Så
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereBERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.
BERØRT OG BEVÆGET Narrativer i pædagogikken Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. Jeg vil snakke om mig Vi skal snakke om jer. I skal snakke om jer selv. Vi skal snakke om børn. I den nævnte rækkefølge.
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereDu skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten
Du skal se en film om emnet familie o Drengen i kufferten Du skal lære o At tale på dansk om emnet familie. o At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. o At læse og forstå tekster om emnet familie
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereEvaluering af Lukashuset efter det første år
Evaluering af Lukashuset efter det første år Temadag den 25. oktober 2017 Mette Raunkiær, seniorforsker, REPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Klinisk Institut, SDU E-mail: mette.raunkiaer@rsyd.dk
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mereOmsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.
Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereNår familien rammes af en demenssygdom
Når familien rammes af en demenssygdom Program Demens et kompliceret fænomen At være pårørende Når den alvorlige sygdom rammer familien psykisk krise Den sygdomsramtes udfordringer Pårørendes udfordringer
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs mereWorkshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle
Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen
Læs mereAngstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets
Læs mereMor og far (drikk)er for meget
Mor og far (drikk)er for meget I unges liv kan rusmidler fylde mere og andet end det, de måske selv indtager eller hører om. Mange unge må nemlig leve liv med hårde oplevelser med forældre eller søskende,
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereVelkommen til netværksdag i Luftskibet
Vores plan for dagen er: Velkommen til netværksdag i Luftskibet Kaffe/cacao. Kage, snak og hygge. Kort præsentation af os og vores hus hvad er Alkoholbehandlingen for noget, hvilke tilbud har vi og hvorfor
Læs mereUngeliv i Uvished. at leve med en syg forælder. Ditte Winther-Lindqvist, Lektor i udviklingspsykologi, DPU, AU
Ungeliv i Uvished at leve med en syg forælder Ditte Winther-Lindqvist, Lektor i udviklingspsykologi, DPU, AU Ind i sagen Det er utrygt, på en måde. Jeg er meget bekymret for min far. Det er som om der
Læs mereSorgpolitik for Sorø Akademis Skole
Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,
Læs mereKOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge
KOMMUNEN INFORMERER Skilsmisse - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst Børn & Unge Baggrund for pjecen Skilsmissen har det sværere i dag end tidligere, fordi der er øget kamp imellem forældre
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereGuide: Sådan lytter du med hjertet
Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter
Læs mereBØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET
BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereFamiliens betydning for unge Belyst gennem familieterapi-modellen Funktionel Familieterapi
Familiens betydning for unge Belyst gennem familieterapi-modellen Funktionel Familieterapi Dagfinn Mørkrid Thøgersen Aut. cand. psychol., Specialist i psykoterapi Ph.D.-studerende, Syddansk Universitet
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereEvaluering af børnesamtalen
Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mereMed barnet i centrum. Når samarbejdet er svært
Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af
Læs mereDu er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereOMSORGSPLAN FOR Femkløveren
OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN
Læs mereAldersfordeling på børn i undersøgelsen
Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereReaktioner fra omgivelserne
Stammeworkshop, Vingsted september 2015 Hvem er jeg? Videoklip Stammen og skolebørn Nyt fra Nordisk stammekonference, Uppsala maj 14 Løsningsfokuseret systematisk samtale (- terapi) Stammen og sårbarhed
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mere