Studieordning for miljøteknologuddannelsen
|
|
|
- Gerda Møller
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for miljøteknologuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology August, 2013
2 Indhold DEL 1: FÆLLES DEL UDDANNELSEN Formål Omfang Mål for læringsudbytte Titel UDDANNELSENS INDHOLD OG STRUKTUR LÆRINGSMÅL FOR KERNEOMRÅDERNE Miljøforståelse (20 ECTS) Prøvetagning og laboratorieteknik (20 ECTS) Miljøteknologi (20 ECTS) Virksomhedens interne og eksterne miljø (20 ECTS) UDDANNELSENS OBLIGATORISKE UDDANNELSESELEMENTER Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 1. og 2. semester Naturforståelse og miljøforståelse (10 ETCS) Miljøets kemi og mikrobiologi (10 ETCS) Prøvetagningsmetodik og måleteknik (10 ETCS) Laboratorieteknik og analysemetoder (10 ECTS) Rensemetoder/Processer (10 ECTS) Affald (4 ECTS) Miljøforbedringer/ Internt miljø / Eksternt miljø (6 ECTS) Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 3. semester Rensemetoder/Processer (5 ECTS) Miljøforbedringer/ Internt miljø / Eksternt miljø (14 ECTS) Affald (1 ECTS) PRAKTIK (15 ECTS) Læringsmål og indhold for praktikken EKSAMEN, PRØVER OG BEDØMMELSE Vilkår Det anvendte sprog ved prøven Særlige prøvevilkår Eksamensframelding Sygeprøve Afmelding fra sygeprøve Miljøteknolog Side 2 af 33 August 2013
3 6.4 Prøver på miljøteknologuddannelsen Oversigt over prøver og eksaminer på den obligatoriske del Prøver og eksaminer i obligatoriske uddannelseselementer Adgang til eksamen Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde plagiat Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Klageadgang Klager over prøver Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen Anke Klage over retlige forhold DISPENSATION REGLER OM MERIT DEL 2: INSTITUTIONSDEL LÆRINGSMÅL OG INDHOLD FOR DE VALGFRI UDDANNELSESELEMENTER Speciale (10 ECTS) REGLER FOR PRAKTIKKENS GENNEMFØRELSE Krav til de involverede parter PRØVER I VALGFRI UDDANNELSESELEMENTER OG SUPPLERENDE PRØVER Evaluering og eksamen på Erhvervsakademi Aarhus INTERNATIONALISERING ANVENDTE UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER RETNINGSLINJER FOR DIFFERENTIERET UNDERVISNING REGLER OM DE STUDERENDES PLIGT TIL AT DELTAGE I UNDERVISNINGSFORLØBET OG KRAV TIL SKRIFTLIGE OPGAVER OG PROJEKTER Bundne forudsætninger Omgængere KRAV OM LÆSNING AF TEKSTER PÅ FREMMEDSPROG IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER HENVISNINGER TIL GÆLDENDE RETSREGLER Miljøteknolog Side 3 af 33 August 2013
4 DEL 1: FÆLLES DEL 1. Uddannelsen 1.1. Formål Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for miljøteknologi er at kvalificere den uddannede til at kunne varetage arbejde af teknisk faglig karakter inden for miljøområdet i forbindelse med produktion, forsyning, udvikling, rådgivning, kontrol, forvaltning og formidling i såvel private som offentlige virksomheder, samt varetage kommunikative opgaver indenfor rådgivning, forvaltning og formidling på det miljøteknologiske område Omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart Mål for læringsudbytte Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr. 153 af 18. februar, Viden Den uddannede har : viden om kemiske og biologiske forhold i naturlige og menneskeskabte miljøer viden om principperne for prøveudtagning og analyse samt forståelse for sammenhængen herimellem viden om og forståelse for miljøteknologiske principper for behandling af spildevand, affald og luft viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø, incl. organisering, samarbejdsformer, økonomi og samspil med omverdenen Miljøteknolog Side 4 af 33 August 2013
5 Færdigheder Den uddannede kan : redegøre for væsentlige kemiske reaktioner i naturlige og menneskeskabte miljøer gennemføre en miljøteknisk undersøgelse, herunder anvende instruktioner og manualer indenfor miljøområdet anvende metoder til rensning af spildevand, jord og luft formidle principperne bag affaldsbehandling og håndtering anvende dele af miljølovgivningen på praktiske forhold kommunikere og vejlede om miljøteknologiske forhold dokumentere og formidle forløbet af sammensatte miljøteknologiske udredninger, incl. økonomiske overvejelser lede mindre grupper, herunder varetage miljøledelse i mindre virksomheder og organisationer Kompetencer Den uddannede kan : anvende viden og færdigheder til at forstå miljøteknologiske problemstillinger selvstændigt planlægge, udføre, dokumentere og vurdere miljøteknologiske opgaver på en faglig korrekt måde, herunder anvende kildekritik i forbindelse med indsamling af data indgå i samarbejde med andre faggrupper om løsning af driftsopgaver med en professionel tilgang deltage i problemformulering og problemløsning af udviklingsbaserede miljøteknologiske projekter, i såvel studiemæssige som arbejdsmæssige sammenhænge tilegne sig ny viden om natur- og miljøforhold tilegne sig ny viden indenfor relevant miljølovgivning tilegne sig ny viden indenfor rensemetoder og affaldshåndtering 1.4. Titel Den der har gennemført og bestået uddannelsen, opnår titlen Miljøteknolog (AK) Den engelske betegnelse er AP Graduate in Environmental Technology Miljøteknolog Side 5 af 33 August 2013
6 2. Uddannelsens indhold og struktur 1. sem. ECTS 2. sem. ECTS 3. sem. ECTS 4. sem. ECTS Kerneområder - obligatoriske Miljøforståelse 11 9 Prøvetagning og laboratorieteknik Miljøteknologi Virksomhedens interne og eksterne miljø Valgfrie elementer 10 Praktik 15 Afsluttende eksamensprojekt Læringsmål for kerneområderne 3.1. Miljøforståelse (20 ECTS) Indhold Naturforståelse og miljøforståelse Miljøets kemi og mikrobiologi Læringsmål Viden Den studerende har: viden om væsentlige grundstoffers omsætning i og påvirkning af naturlige miljøer viden om forskellige organismers forekomst og forståelse for organismernes betydning i naturlige og menneskeskabte miljøer Miljøteknolog Side 6 af 33 August 2013
7 Færdigheder : redegøre for væsentlige kemiske reaktioner i naturlige og menneskeskabte miljøer Kompetencer : tilegne sig ny viden om natur- og miljøforhold anvende viden og færdigheder til at forstå miljøteknologiske problemstillinger 3.2. Prøvetagning og laboratorieteknik (20 ECTS) Indhold Prøvetagningsmetodik og måleteknik Laboratorieteknik og analysemetoder Læringsmål Viden Den studerende har: viden om principperne for udtagning og analyse af forskellige typer miljøprøver forståelse for sammenhængen mellem prøveudtagning, analysemetode og dokumentation Færdigheder : anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter, standarder og manualer indenfor miljøområdet gennemføre en miljøteknisk undersøgelse Kompetencer : selvstændigt planlægge og gennemføre specifikke miljøtekniske opgaver Miljøteknolog Side 7 af 33 August 2013
8 3.3. Miljøteknologi (20 ECTS) Indhold Rensemetoder og processer Affald Læringsmål Viden Den studerende har: viden om og forståelse for miljøteknologiske principper for behandling af spildevand, affald, lugt og luft Færdigheder : anvende metoder til rensning af spildevand, jord og luft formidle principperne bag affaldsbehandling og håndtering Kompetencer : tilegne sig ny viden indenfor rensemetoder og affaldshåndtering indgå i samarbejde med andre faggrupper om løsning af driftsopgaver anvende viden og kompetencer indenfor affaldsområdet, herunder ny lovgivning i en struktureret sammenhæng 3.4. Virksomhedens interne og eksterne miljø (20 ECTS) Indhold Miljøforbedringer Internt miljø Eksternt miljø Læringsmål Viden Den studerende har: viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø, herunder økonomiske hensyn viden om arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen Miljøteknolog Side 8 af 33 August 2013
9 Færdigheder : anvende dele af miljølovgivningen på praktiske forhold dokumentere forløbet af en sammensat miljøteknologisk udredning, herunder foreslå ændringer, med økonomiske overvejelser kommunikere og vejlede om miljøteknologiske forhold lede mindre grupper, herunder varetage miljøledelse i mindre virksomheder og organisationer Kompetencer : deltage i problemformulering og problemløsning af miljøtekniske opgaver, i såvel studiemæssige som arbejdsmæssige sammenhænge tilegne sig ny viden indenfor relevant lovgivning 4. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen består af obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 80 ECTS-point, valgfri uddannelseselementer, der har et omfang på 10 ECTS-point samt et afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fordelingen er således: semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Naturforståelse og miljøforståelse (10 ECTS) Miljøets kemi og mikrobiologi (10 ECTS) Prøvetagningsmetodik og måleteknik (10 ECTS) Laboratorieteknik og analysemetoder (10 ECTS) Rensemetoder og processer (10 ECTS) Affald (4 ECTS) Miljøforbedringer / Internt miljø / Eksternt miljø (6 ECTS) 3. semester: 4. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Rensemetoder og processer (5 ECTS) Affald (1 ECTS) Miljøforbedringer / Internt miljø / Eksternt miljø (14 ECTS) Praktik (15 ECTS) Afsluttende project (15 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer: Speciale (10 ECTS) Miljøteknolog Side 9 af 33 August 2013
10 4.1 Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 1. og 2. semester Uddannelsen omfatter obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 80 ECTS-point Naturforståelse og miljøforståelse (10 ETCS) Indhold: Stofkredsløb: CNPSO Biodiversitet Klima Naturtyper: ferskvand, grundvand, hav, skov, hede, ager Recipienter og belastning Læringsmål Viden Den studerende har viden om væsentlige grundstoffers kredsløb i forskellige naturtyper forståelse for grundstoffernes kredsløb under forskellige klima påvirkninger viden om biodiversitet og den naturlige flora og fauna forståelse for forskellige recipienters sårbarhed/robusthed over for eutrofiering / belastning med forskellig miljøfremmede stoffer viden om naturbeskyttelse Færdigheder redegøre for stofkredsløb for C, N, P, S og O vurdere eutrofiering og belastning på forskellige recipienter Kompetencer: tilegne sig ny viden om basale forudsætninger i miljøet anvende viden og færdigheder til at forstå miljøteknologiske problemstillinger Miljøets kemi og mikrobiologi (10 ETCS) Indhold: Almen, organisk og uorganisk kemi /biokemi Mikrobiologi Miljøfremmede stoffer Miljøteknolog Side 10 af 33 August 2013
11 Læringsmål Viden Den studerende har viden om almen, organisk og uorganisk kemi og biokemi i relation til forståelse af miljøkemi viden om mikroorganismers struktur og funktion i naturlige og menneskeskabte miljøer Færdigheder opstille og afstemme kemiske reaktionsskemaer redegøre for væsentlige miljørelaterede kemiske reaktioner anvende elementært stofkendskab i relation til analyseprincipper Kompetencer tilegne sig ny viden om kemi og mikrobiologi i relation til miljøforhold Prøvetagningsmetodik og måleteknik (10 ETCS) Indhold: Udstyr Online måling inkl. kalibrering og vedligeholdelse Prøveudtagningsplaner Læringsmål Viden Den studerende har viden om metodikker og procedurer for udtagelse af vand-, jord-, sediment- og luftprøver viden om metodikker og procedurer for udførelse af eksterne og interne miljømålinger forståelse for sammenhængen mellem prøveudtagningsmetodik og resultaternes validitet Færdigheder udvælge og anvende målemetoder, samt foretage valg, betjening, kontrol/kalibrering og vedligehold af almindeligt forekommende måleudstyr Miljøteknolog Side 11 af 33 August 2013
12 Kompetencer selvstændigt udfærdige prøveudtagningsplaner til specificerede miljøteknologiske opgaver Laboratorieteknik og analysemetoder (10 ECTS) Indhold: ph, titrering, Kvælstof, fosfor og organisk stof Mikroskopi Olie/miljøfremmede stoffer/tung-metaller Temperatur- og støjmålinger Laboratorieberegninger Statistik Kvalitetssikring/kvalitetsstyring Læringsmål Viden Den studerende har viden om og forståelse af principperne for dokumentation af analysearbejdet Færdigheder udvælge og anvende analysemetoder, samt foretage valg, betjening, kontrol/kalibrering og vedligehold af almindeligt forekommende analyseudstyr foretage laboratorieberegninger, vurdere resultater - herunder anvende statistiske metoder, samt dokumentere eget arbejde i henhold til gældende kvalitetssikringsregler. anvende it i forbindelse med laboratoriearbejde, databehandling og rapportering Kompetencer selvstændigt planlægge, udføre og dokumentere forløbet af tekniske miljøundersøgelse Miljøteknolog Side 12 af 33 August 2013
13 4.1.5 Rensemetoder/Processer (10 ECTS) Indhold: Spildevandsbehandling o Anlægsopbygning: Aktiv slam/fastfilm o Processer og procesparametre o Styring og regulering Biogas o Anlægstyper o Anaerobe processer Røg/afkast/lugt o Metoder: Vask/filtrering/biologisk Jordrensning o Kemiske, fysiske og biologiske metoder Læringsmål Viden Den studerende har viden om opbygning og forståelse af funktion af miljøteknologiske anlæg viden om nyeste teknologi Færdigheder foretage styring og regulering af renseanlæg opstille massebalancer for renseanlæg og biogasanlæg Kompetencer indgå i samarbejde om drift og optimering af anlæg til rensning af spildevand, jord og luft Miljøteknolog Side 13 af 33 August 2013
14 4.1.6 Affald (4 ECTS) Indhold: Klassificering af affald Affaldsbehandling og deponi Læringsmål Viden Den studerende har viden om affaldsbehandling og -håndtering forståelse for principperne bag affaldsbehandling og -håndtering viden om nyeste teknologi Færdigheder håndtere og behandle affald efter gældende regler og retningslinjer formidle principperne bag affaldsbehandling og håndtering til alle medarbejdergrupper Kompetencer på baggrund af viden og kompetencer tilegne sig ny viden indenfor affaldsområdet, herunder ny lovgivning Miljøforbedringer/ Internt miljø / Eksternt miljø (6 ECTS) Indhold: Livscyklusvurdering (LCA) Lovgivning/bekendtgørelser/vejledninger Arbejdsmarkeds/virksomheds organisering Arbejdsmiljø ledelse (OHSAS 18000) Kommunikation og arbejdsinstruktion Intern og ekstern kommunikation/grønt regnskab/co2 regnskab/økonomi Miljøledelse (ISO14001/EMAS) Forvaltning og sagsbehandling Miljøteknolog Side 14 af 33 August 2013
15 Læringsmål Viden Den studerende har viden om miljølovgivningen og miljøledelse viden om forskellige kommunikations- og formidlingsformer i virksomheden såvel internt som eksternt forståelse for betydningen af kommunikation og formidling viden om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøledelse, herunder fysisk og psykisk arbejdsmiljø viden om virksomhedsøkonomi i relation til dokumentation af miljøtekniske tiltag viden om livscyklusvurdering Færdigheder anvende it i forbindelse med informationssøgning, databehandling og rapportering opstille en overslagsberegning på en miljøforbedring kommunikere med medarbejdere i hele organisationen og andre samarbejdspartnere om miljøteknologiske forhold 4.2 Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 3. semester Rensemetoder/Processer (5 ECTS) Indhold: Spildevandsbehandling o Processer og procesparametre o Styring og regulering Røg/afkast/lugt o Metoder: Vask/filtrering/biologisk Jordrensning o Kemiske, fysiske og biologiske metoder Læringsmål Færdigheder vurdere og vælge metoder til rensning af spildevand, jord og luft Miljøteknolog Side 15 af 33 August 2013
16 Kompetencer tilegne viden om nye rensemetoder og -processer Miljøforbedringer/ Internt miljø / Eksternt miljø (14 ECTS) Indhold: Bæredygtighed Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Renere teknologi Miljømål og forretningsforståelse Arbejdsmarkeds/virksomheds organisering Arbejdsmiljø ledelse (OHSAS 18000)Kommunikation og arbejdsinstruktion Intern audit Intern og ekstern kommunikation/grønt regnskab/co2 regnskab/økonomi Miljøledelse (ISO14001/EMAS) Forvaltning og sagsbehandling Læringsmål Viden Den studerende har forståelse for anvendelse af Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Færdigheder anvende dele af miljølovgivningen på praktiske forhold dokumentere, vurdere og formidle ny viden, resultater og problemstillinger fra det miljøfaglige område til kolleger og andre samarbejdspartnere såvel interne som eksterne vejlede medarbejdere og andre samarbejdspartnere om miljøteknologiske problemstillinger lede mindre grupper, herunder varetage miljøledelse i mindre virksomheder og organisationer Miljøteknolog Side 16 af 33 August 2013
17 Kompetencer indgå i arbejdsfællesskaber på kvalificeret niveau med personer som arbejder indenfor miljøsektoren såvel med det interne som det eksterne miljø deltage i forsknings-, udviklings- og rådgivningsarbejde inden for miljøområdet deltage i sagsbehandlingsarbejde i forbindelse med miljøområdet, såvel det interne som det eksterne på baggrund af viden og kompetencer tilegne sig ny viden indenfor internt og eksternt miljø, herunder ny lovgivning tilegne sig viden om udviklingen i bedst tilgængelige teknologi (BAT) tilegne sig færdigheder i nye kommunikationsformer Affald (1 ECTS) Indhold: Affaldsbehandling og deponi Læringsmål Kompetencer Anvende viden og kompetencer indenfor affaldsområdet, herunder ny lovgivning i en struktureret sammenhæng Miljøteknolog Side 17 af 33 August 2013
18 5. Praktik (15 ECTS) 5.1 Læringsmål og indhold for praktikken Indhold: Praksisnære problemstillinger Kommunikation Læringsmål Viden Den studerende har viden om arbejdsopgaver indenfor det miljøteknologiske område forståelse for anvendelse af metoder, redskaber og værktøjer indenfor det miljøteknologiske område Færdigheder vurdere, løse og formidle relevante praksisnære miljøproblemstillinger, der er indeholdt i uddannelsesaftalen med praktikvirksomheden beskrive praktikstedets kommunikationskultur kommunikere med medarbejdere forskellige steder i organisationen om miljørelaterede emner Kompetencer indgå i samarbejde med andre på tværs af profession og organisation om løsning af miljøteknologiske problemer håndtere relevante situationer og problemstillinger med en professionel tilgang indenfor det miljøteknologiske område Miljøteknolog Side 18 af 33 August 2013
19 6. Eksamen, prøver og bedømmelse 6.1 Vilkår Prøver er fastlagt i henhold til BEK nr. 714 af 27. juni Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). BEK nr. 262 af 20. marts Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr. 153 af 18. februar, 2013 om erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi I øvrigt henvises til Retsinformation på der til enhver tid indeholder de seneste versioner af love og bekendtgørelser på området. Samtlige prøver skal bedømmes enten bestået eller minimum have opnået karakteren 02 for at være bestået. Den studerende har ret til 3 forsøg pr. prøve. Beståede eksaminer kan ikke tages om Det anvendte sprog ved prøven Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk. Studerende med andet modersmål end dansk kan søge om dispensation fra krav om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af eksamensprojektet. Ansøgningen sendes til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling Særlige prøvevilkår Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, søge om tilladelse til forlængelse af prøvetid eller andet ved skriftlige prøver, der afholdes på erhvervsakademiet. Ansøgningen skal indgives til uddannelsen senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde- eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse. 6.2 Eksamensframelding Hvis den studerende ikke ønsker at deltage i en prøve, skal den studerende meddele det skriftligt til kontoret/uddannelsessekretæren ved projekteksamen: senest 14 dage før datoen for aflevering af eksamensopgaven ved skriftlig eksamen: senest 14 dage før eksamensdagen ved mundtlig eksamen: senest 14 dage før eksamensdagen Miljøteknolog Side 19 af 33 August 2013
20 printe en blanket til eksamensframelding på uddannelsesinstitutionens studienet. Ved framelding af en given eksamen bliver den studerende tilmeldt den næste ordinære eksamen af samme slags. Dette er ikke reeksamen. Hvis den studerende ikke framelder sig rettidigt, vil prøven tælle med som et påbegyndt forsøg, jf. eksamensbekendtgørelsens 5. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende er blevet forhindret i at deltage på grund af dokumenteret sygdom, jf. eksamensbekendtgørelsens 7. Se afsnittet Sygeprøve. Afmelding til den/de prøver, som er placeret umiddelbart i forlængelse af undervisningen og som efter bekendtgørelsen/studieordningen er placeret på 1. studieår kan ikke ske, idet den studerende skal deltage i disse prøver inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. 6.3 Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Den studerende er automatisk tilmeldt til (syge)prøven Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring Afmelding fra sygeprøve Afmelding fra sygeprøve sker efter samme regler, som afmelding ved andre prøver. Institutionen kan fravige afmeldingsfristerne, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold. Miljøteknolog Side 20 af 33 August 2013
21 6.4 Prøver på miljøteknologuddannelsen Uddannelsens læringsudbytte dokumenteres undervejs ved prøver, der kan bestå i mundtlige og skriftlige eksaminer, bedømmelse af opgaver og projekter, deltagelse i seminarer, øvelsesrækker m.v. Prøverne er enten eksterne eller interne. Ved de eksterne prøver medvirker en censor beskikket af undervisningsministeriet. Ved de interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere, udpeget af uddannelsesinstitutionen. Af eksamensoversigten fremgår, hvorvidt prøven er intern eller ekstern. Prøver i den obligatoriske del beskrives i dette afsnit af studieordningen. Prøver i valgfrie uddannelseselementer beskrives i institutionsdelen Oversigt over prøver og eksaminer på den obligatoriske del Uddannelsen omfatter følgende prøver fordelt på semestre. Placering Eksamen/prøve Bedømmelse Ved afslutning af 1. semester 1. semesterprøve (i) 15 ECTS 7-trins-skala Ved afslutning af 2. semester 1. årsprøve (e) 45 ECTS 7-trins-skala I sidste del af 3. semester 3. semesterprøve (i) 20 ECTS 7-trins-skala Ved afslutning af praktikken Praktikprøve (i) 15 ECTS Bestået / ikke-bestået Ved afslutning af 4. semester Afsluttende projekt (e) 15 ECTS 7-trins-skala (i) intern prøve (e) ekstern prøve Samtlige prøver skal bestås. Miljøteknolog Side 21 af 33 August 2013
22 6.4.2 Prøver og eksaminer i obligatoriske uddannelseselementer 1. semester-prøve Der trækkes lod blandt et antal opgaver, der tager udgangspunkt i cases indenfor industritemaet. Den studerende får ca. 48 timer til at udforme en skriftlig besvarelse, herunder de konkrete opgaver og spørgsmål. Efter besvarelsen er afleveret er der ca. 24 timer til forberedelse af en fremlægning der anvendes til den mundtlige eksamen. Den mundlige og skriftlige del vægtes ligeligt. 1.årsprøve: Skriftlig eksamen, 5 timer, der dækker temaerne indenfor vand, spildevand, rent vand og jord på 1. og 2. semester. Den 1. time vil være uden hjælpemidler, derefter skal besvarelsen indenfor paratviden afleveres. De 4 sidste timer må den studerende anvende alle skriftlige hjælpemidler. 1. semesterprøven og 1.årsprøven, som den studerende skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår, skal være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen 8 stk. 1. således ikke framelde sig disse to prøver, og den studerende kan trækkes for et prøveforsøg, hvis vedkommende ikke møder. 3. semester prøve Den case, som gruppen har udarbejdet i løbet af 3. semester skal dokumenteres i en rapport. Derefter holdes mundtlig gruppeeksamination, rapporten er bedømmelsesgrundlag i de afsnit, man står som ansvarlig for, og fungerer som eksaminationsgrundlag i øvrigt. Praktikprøve: Skriftlig rapport over læringen i praktikperioden ud fra læringsmålene. Afsluttende projekt: Skriftlig rapport over det projekt, som den studerende har udført. Mundtlig eksamination. Evalueringen er en helhedsvurdering af rapporten og den mundtlige del af eksaminationen. I det afsluttende eksamensprojekt indgår stavning og formulering som en del af bedømmelsen vægtet med 10 % af de 50 %, der vedrører den skriftlige del. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Miljøteknolog Side 22 af 33 August 2013
23 Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevner indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelsen senest fire uger før prøvens afvikling. Uddannelsen til miljøteknolog skal være afsluttet inden 4 år efter studiestart, jf. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 5 stk Adgang til eksamen For at få adgang til prøver på et semester skal alle bundne forudsætninger være opfyldt som beskrevet i de relevante uddannelsesplaner. Alle prøver på uddannelsens 1., 2. og 3. semester, samt prøve i praktikforløb været bestået, for at kunne aflevere rapport over det afsluttende eksamensprojekt Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven: 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, jf. institutionens krav til skriftlige arbejder 2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Under en prøve En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller Miljøteknolog Side 23 af 33 August 2013
24 giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og en eksaminand, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd kan af lederen af uddannelsen, eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvises fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel. Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat), eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det til lederen af uddannelsen Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, som er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Efter behov kan lederen af uddannelsen vælge at gennemføre prøve med det formål at afdække eksamensnyd. Indberetningens form og indhold Indberetningen skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Miljøteknolog Side 24 af 33 August 2013
25 Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale til nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre den eksaminandens opfattelse. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Institutionen kan give dispensation til deltagelse i syge-/omprøve, hvis der er særlige forhold, der taler herfor. Lederen af uddannelsen kan, hvor der er tale om skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder. 6.6 Klageadgang Afgørelse om at have brugt et eksamensforsøg og bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Klage over retlige spørgsmål (fx inhabilitet, høring, klagevejledning, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt m.v.) kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagen indgives til Institutionen og Miljøteknolog Side 25 af 33 August 2013
26 stiles til lederen af uddannelsen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagefristen til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren, jf. eksamensbekendtgørelsens Klager over prøver Det anbefales, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af kapitel 10 i eksamensbekendtgørelsen. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over 1. eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen samt 2. klager over retlige forhold. De to former for klage behandles forskelligt Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde over: 1. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav 2. prøveforløbet 3. bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske eller kliniske prøver. Klagen sendes til lederen af uddannelsen. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på 1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om en ny prøve (omprøve) 3. at den studerende ikke får medhold i klagen Miljøteknolog Side 26 af 33 August 2013
27 Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse og bedømmelsen. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøven lider af samme mangel, som den der klages over. Klagen skal sendes til lederen af uddannelsen senest 2 uger (14 kalenderdage) efter, bedømmelsen ved den pågældende prøve er meddelt. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Der kan dispenseres fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 6.7 Anke Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken sendes til lederen af uddannelsen. Fristen for at anke er to uger efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. Miljøteknolog Side 27 af 33 August 2013
28 Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget underviser og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på 1) tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver 2) tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller 3) at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder ved sommereksamen 3 måneder efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen. 6.8 Klage over retlige forhold Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse eller omprøve eller ankenævnets afgørelse kan indbringes for uddannelsesinstitutionen inden for en frist af 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen (fx inhabilitet, høring, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt mv.) kan indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen. Fristen for Miljøteknolog Side 28 af 33 August 2013
29 indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. 7. Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. 8. Regler om merit Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregning af karaktergennemsnittet. Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået". Miljøteknolog Side 29 af 33 August 2013
30 DEL 2: INSTITUTIONSDEL 9. Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer På uddannelsen er der 10 ECTS-point valgfrie uddannelseselementer. Disse 10 ECTS er placeret som 1 uddannelseselement på 3. semester. 9.1 Speciale (10 ECTS) Indhold: Uddannelsesinstitutionen udbyder projekter som indeholder emner der enten kan være specialisering eller kan gå på tværs af uddannelseselementerne. Projekterne kan være teoretiske og/eller praktiske. Projektplanlægning Læringsmål Viden Den studerende har dybtgående eller generel viden om det udvalgte emne/område viden om gennemførelse af et projekt forståelse for sammenhængen mellem projektopgaven og den valgte løsningsmodel Færdigheder opstille en problemformulering og skitsere løsningsforslag til en miljøteknisk problematik udvælge relevante metoder til gennemførelse af det valgte projekt i samarbejde med andre studerende selvstændigt planlægge et projekt, så de tidsmæssige rammer udnyttes optimalt gennemføre et projekt med inddragelse af relevant teori vurdere og dokumentere resultater af en større miljøteknologisk opgave Kompetencer anvende viden om og færdigheder i nye sammenhænge til løsning af praksisnære problemstillinger indenfor miljøområdet tilegne sig ny viden med relation til projekter Miljøteknolog Side 30 af 33 August 2013
31 10. Regler for praktikkens gennemførelse Praktikperioden er placeret i starten af 4. semester. Den studerende er under praktikken knyttet til én eller flere private eller offentlige virksomheder. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Undervisningen foregår primært ved instruktion og vejledning samt ved at integrere læringsmålene i arbejdet. Praktikken kan danne grundlag for den studerendes afsluttende eksamensprojekt Krav til de involverede parter Praktikvirksomheden stiller en kontaktperson til rådighed for den studerende i praktikperioden. Kontaktpersonen udformer i samarbejde med den studerende en uddannelsesaftale, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver, den studerende skal arbejde med i praktikperioden. Opgaverne skal tilgodese læringsmålene for praktikken. Ved tilrettelæggelsen af praktikken skal der tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Uddannelsesaftalen fremsendes til uddannelsesinstitutionen til godkendelse. Den studerende udformer en skriftlig rapport over praktikperioden, hvoraf det fremgår, hvorledes læringsmålene for praktikken er opfyldt. Uddannelsesinstitutionen udpeger en praktikvejleder, som også fungerer som eksaminator for den skriftlige praktikrapport. 11. Prøver i valgfri uddannelseselementer og supplerende prøver Placering Eksamen/prøve Bedømmelse I sidste del af 3. Specialeprøve (i) 7-trins-skala semester - 10 ECTS Specialeopgaven er en individuel og selvvalgt opgave. Specialet kan udføres som en kursusopgave på Center for laboratorie- og miljøteknologi, Erhvervsakademi Aarhus, som et kursus på en anden uddannelsesinstitution eller som et studieophold i udlandet. Eksamensformen afhænger af det valgte speciale læs nærmere i den aktuelle uddannelsesplan Evaluering og eksamen på Erhvervsakademi Aarhus Der gælder samme vilkår og regler som beskrevet i den fælles del, pkt. 6 Eksamen, prøver og bedømmelse. Miljøteknolog Side 31 af 33 August 2013
32 12. Internationalisering Det valgfrie uddannelseselement på 3. semester kan gennemføres som studieophold i udlandet. Studieopholdet kan enten foregå som sommerskole eller i semesteret evt. i grupper. Praktikperioden på 4. semester kan afvikles på en udenlandsk virksomhed eller institution. Ligeledes kan det afsluttende eksamensprojekt gennemføres på en virksomhed/institution i udlandet. 13. Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Det pædagogiske udgangspunkt vil være projektorienteret undervisning kombineret med andre relevante undervisningsformer (teori, praktisk undervisning, dialogbaseret undervisning, gruppearbejde, cases, opgaveløsning, virksomhedsbesøg, studieture, feltarbejde og enkelte forelæsninger). Der anvendes hovedsagligt tværfaglige, men også enkelte monofaglige projekter alt efter emnet. De pædagogiske tilgange vil kunne sikre såvel teoretiske som teknisk-faglige læringsmål, da undervisningen tilrettelægges således, at der tages højde for progression i læringsmål og indhold. For at fremme selvstændigheden hos dimittenderne vil underviserne under projektforløbene som regel fungere som coaches/mentorer frem for undervisere/instruktører. 14. Retningslinjer for differentieret undervisning Undervisningen justeres løbende under hensyntagen til de studerendes faglige niveau. Endvidere vil der i de indlagte projekter og cases være muligheder for at de studerende arbejder med opgaverne på forskellige niveauer. 15. Regler om de studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet og krav til skriftlige opgaver og projekter Bundne forudsætninger Der er til hver prøve knyttet forskellige bundne forudsætninger (tilstedeværelsespligt, obligatorisk deltagelse i projektarbejde, fremlæggelser og studieture, samt krav til aflevering af opgaver og rapporter). De bundne forudsætninger fremgår af beskrivelsen af de enkelte temaer. Manglende opfyldelse af en bunden forudsætning medfører, at den studerende ikke kan indstilles til førstkommende ordinære eksamen. Miljøteknolog Side 32 af 33 August 2013
33 15.2. Omgængere Hvis en studerende tager imod uddannelsesinstitutionens tilbud om at gå et semester om, skal den studerende på ny opfylde samtlige bundne forudsætninger og bestå samtlige prøver på det pågældende semester. Resultater opnået tidligere på samme semester kan ikke mere inddrages i en evaluering. 16. Krav om læsning af tekster på fremmedsprog. På studiet anvendes ud over dansksprogede tekster også standarder, manualer og lignende på engelsk. 17. Ikrafttrædelsesbestemmelser Studieordningen træder i kraft med virkning for studerende, der påbegynder studiet i august Henvisninger til gældende retsregler Studieordningens retsgrundlag er følgende lovgivning og bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 636 af 29. juni 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse nr. 153 af 18. februar, 2013 om erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (miljøteknolog AK) Bekendtgørelse nr. 210 af 1. marts, 2013 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse nr af 01. oktober 2010 om kvalitetssikring af erhvervsrettet videregående uddannelse Bekendtgørelse nr. 714 af 27. juni, 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelserne og loven findes på Miljøteknolog Side 33 af 33 August 2013
Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015
Radiografuddannelsen Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning Marts 2015 Indhold 1. Prøver og bedømmelse... 2 1.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2. Studieaktivitet,
Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.
Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på
Værd at vide om eksamen
Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...
Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens
Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære
Rammer og kriterier for modulprøver på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik (DEP)
Rammer og kriterier for modulprøver på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik (DEP) Gældende fra januar 2016 Rammer og kriterier for modulprøver Indhold Generelt om modulprøver 3 Prøveformer 3 Skriftlige
REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER
REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk
Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse
Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til
Ønsker du at klage over eksamen eller prøve?
Ønsker du at klage over eksamen eller prøve? Vejledning til studerende, som ønsker at klage over eksamen eller prøve. Januar 2019 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense UCL Erhvervsakademi og
Eksamensreglement 2010-11
Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3
Studieordning Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1.
Studieordning 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology Version 1.0 Side 0 af 20 Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel...
Vejledning til bedømmere ved eksamensklager
Vejledning til bedømmere ved eksamensklager Beskrivelse af eksaminator og censors opgaver ved eksamensklager Februar 2019 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Regler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt.
Regler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt. Gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse Indhold 1. GE"ERELT... 2 2. I"DSTILLI"G TIL PRØVER... 3 3. MØDETID...
Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse
Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser
Regler for afholdelse af prøver
Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september 2015 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til prøver... 3 2.1 Ordinære prøver... 3 2.2 Omprøve...
Værd at vide om eksamen
Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...
Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent
Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...
Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018
Ramme for grundforløbsprøve GF2 PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 286 af 18/04/2018 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 448 af 07/05/2018
Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser
Generelle prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Prøver i områdefag... 2 Prøver i grundfag... 2 Afsluttende prøve...
Prøvereglement UCSJ Fysioterapeutuddannelsen Campus Roskilde og Campus Næstved. Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere.
Prøvereglement UCSJ Campus Roskilde og Campus Næstved Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere. Indhold Prøvereglement UCSJ, Campus Roskilde og Campus Næstved... 3 Gældende rammer for
Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018
Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 755 af 08/06/2018 bekendtgørelse om social- og sundhedsassistentuddannelsen. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse
Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 298 af 24/03/2015 bekendtgørelse
Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016
Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse
Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018
Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1117 af 18/08/2016 bekendtgørelse om social- og sundhedshjælperuddannelsen. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse
VERSION 1.2. Procedure for klagevejledning studerende
VERSION 1.2 Procedure for klagevejledning studerende December 2016 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan kan jeg klage?... 3 1.2 Hvad kan der klages over?... 3 1.3 Hvad sker der med min klage?... 3 1.4
Ramme for prøve i grundfagene
Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse
Ramme for prøve i områdefag PAU
Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne
Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet
Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af
Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016
Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse
Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016
Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse
Generelle prøvebestemmelser. April 2013.
Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af
Ramme for prøve i grundfagene
Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af
STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)
STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Revideret 20.06.2018 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer...
Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper
Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse
Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
Eksamensordning for Københavns Erhvervsakademi Bygningskonstruktører, byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere, produktionsteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer Tilmelding
Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED
Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser
Prøveallonge For diplomuddannelserne på det pædagogiske område
Prøveallonge For diplomuddannelserne på det pædagogiske område Gældende fra 01.09.2012 for studieordningerne; Diplom i Pædagogik Diplom i Erhvervspædagogik Diplom i Formidling af kunst og kultur for børn
Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016
Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015
Sygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer
Sygeplejerskeuddannelsen Prøver og anvendte bedømmelsesformer 2 Bestemmelser og formål med uddannelsens bedømmelser... 3 Prøveformer og anden bedømmelse i sygeplejerskeuddannelsen... 3 Interne og eksterne
Eksamensregler ved Ilisimatusarfik
Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen
Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144
Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 udarbejdet 15.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Skabelon til STUDIEORDNINGER. XX Uddannelse
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT 10.6.2017 Skabelon til STUDIEORDNINGER XX Uddannelse 1 Indledning... 6 2 Uddannelsens opbygning... 6 3 Opbygning og indhold... 6 4 Studieordningens fællesdel... 6 5 Uddannelsens
Eksamenskatalog for Laborantuddannelsen. Årgang Gældende for efterår Udarbejdet /10
Eksamenskatalog for Laborantuddannelsen Årgang 2018 Gældende for efterår-2018 Udarbejdet 31-07-2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk
Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper
Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Studieordning 2015-2017
STUDIEORDNING, - INSTITUTIONSDEL Studieordning 2015-2017 Markedsføringsøkonom Institutionsdel (del 2) Academy Profession Degree Programme in Marketing Management Version 1.0 Revideret 12. august 2015 STUDIEORDNING,
Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017
Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse
