FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE"

Marcus Lauridsen
7 år siden
Visninger:

1 Temadrøftelse om idrætsfaciliteter, Kulturudvalget Aarhus Kommune, 28. juni 2016 Henrik H. Brandt FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE

2 AARHUS HAR EN IDRÆTSAKTIV BEFOLKNING Facilitetsdækning pr. borger er én ting. Idrætsdeltagelse noget andet: 66 % af de voksne og ca. 85 % af børn og unge (7-15 år) i Aarhus dyrker regelmæssigt sport og motion.

3 FACILITETER. BEHOV FOR AT TÆNKE LANGSIGTET Borgerne i Aarhus er lidt mindre tilfredse med adgang til faciliteter end landsgennemsnittet. Vær OBS på lokalområder, nye kvarterer og befolkningsprognoser. (Og hvad med foreningerne?) Flere faciliteter i Aarhus er ikke i sig selv en garanti for en højere idrætsdeltagelse. Men en god kommune har også behov for tilfredse og stærke foreninger og attraktive boligområder

4 AARHUS HAR NOGLE SÆRLIGE KVALITETER -PAS GODT PÅ DEM! Man kan godt få idræt uden foreninger. Men foreninger kan måske noget andet Ønsker man at bevare stærke foreninger som et styrkepunkt, må man investere i dem. Ellers skal Aarhus ligne København?

5 IDRÆTSFACILITETER ER KUN EN DEL AF PALETTEN Flest aktive voksne bruger natur og uderum - eller fitnesslokaler. Traditionelle idrætsfaciliteter spiller en mindre rolle. Aarhus har som storby en fordel i adgang til natur (skov, stier og vand) Man kan fortsat udvikle på naturen som facilitet i Aarhus Kommune!

6 IDRÆTSFACILITETER RETTER SIG PRIMÆRT MOD BØRN 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % Hvem ønsker man at investere i som kommune? Børn, voksne, inaktive, foreninger, fremtidens borgere? Drenge Piger 0 % Landstal 2016

7 BØRN: DE TRADITIONELLE HAL- IDRÆTSGRENE FALDER MANGE STEDER 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Børn dyrker færre aktiviteter i gennemsnit: ,9 3,2 3,

8 BØRN: NOGLE IDRÆTSGRENE ER HVERDAGSKOST FOR DE AKTIVE UDØVERE 'Hverdagstræning' 1 2 gange ugentligt Én gang om ugen Månedligt

9 MOTION FYLDER MEST HOS DE VOKSNE Men skyldes voksnes begrænsede brug af faciliteter, at foreninger og faciliteter ikke har plads til dem?

10 FRA HVERDAGSMOTION TIL SÆSONPRÆGET LIVSSTIL: 'Hverdagstræning' 1 2 gange ugentligt Én gang om ugen Månedligt Sæsonaktiviteter 1=5 ell flere gange om ugen 7=sjældnere end en gang om måneden Vandreture Styrketræning Andre former for fitness Parkour Spinning Håndbold Løb Kampsport Cykling (landevej) Golf Gymnastik Ridning Crossfit Roning Yoga Stavgang Fodbold Aerobic Handicapidræt Dans Tennis Pilates Badminton Petanque Hockey Volleyball Mountainbike Svømning Sejlsport Billard Rollespil Triatlon Basketball Bordtennis Spejder Skateboard/waveboard Bowling Atletik Skydning Jagt Surfing/standup Open Water Kano/kajak Orienteringsløb Dykning/UV jagt Fiskeri Klatring/bjergbestigning Rulleskøjter Windsurf/kite Skiløb/snowboard

11 FACILITETER: HVEM/HVAD BYGGER VI FOR? - børn? voksne? motionsuvante? foreningsidræt? elite? 60 % Hal/sal 40 % Fodboldbane Svømmehal 20 % Fitnesscenter Naturen 0 % år Kilde: Børne- og voksenundersøgelse, Frederikssund 2015

12 NOGLE MULIGE POTENTIALER FOR AARHUS

13 SKAL VOKSNE BORGERE HAVE LOV AT BETALE? Andel voksne borgere, der gerne vil kunne bruge kommunens faciliteter uden nødvendigvis at være medlem af en forening Andel foreninger, der mener, at faciliteter i højere grad skal give plads til dem, der ikke dyrker deres idrætsaktivitet i en forening 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Gladsaxe Ballerup Lejre Frederikssund Halsnæs Haderslev Ringsted Allerød

14 FORENINGER vs BORGERE. EN INTERESSEKONFLIKT? Tal fra Gentofte: Spørgsmål: Faciliteterne skal i højere grad give plads til dem, der ikke dyrker deres idrætsaktivitet i en forening Udbydere, kommuner og faciliteter skal markedsføre gode tilbud/ledig tid og følge mere op på kunderne Man kan tænke bredere end folkeoplysning. 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Foreninger Øvrige brugere Meget enig Enig Både og Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant Skal man være bange for konkurrence, knopskydninger og brugerbetaling? 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % Idrætsaktive 15 % 10 % Ikke idrætsaktive 5 % % 0 kr. Maks. 25 kr./time Maks. 50 kr./time Maks. 75 kr./time Maks. 100 kr./time Mere end 100 kr./time Spørgsmål: hvor meget vil borgerne betale pr. time for at benytte kommunens faciliteter?

15 Benyttelse, store haller Kl % Haderslev Kommune (Forsberg et. al, 2016) 57% Halsnæs Kommune (Forsberg & Pilgaard, 2015) 61% Allerød Kommune (Forsberg, Tofft Jørgensen & Høyer Kruse, 2014) 64% Frederikssund Kommune (Forsberg et. al, 2016) 70% Rudersdal Kommune (Forsberg & Ibsen, 2012) 55% Varde Kommune (Pilgaard & Forsberg, 2015) 74% Assens Kommune (Høyer Kruse, Iversen 2013) 72% Ballerup Kommune (Forsberg & Pilgaard, 2015) 72% Hvidovre Kommune (Forsberg & Pilgaard, 2015) 79% Gladsaxe Kommune (Pilgaard & Forsberg, 2015)

16 100 % 50 % 0 % BENYTTELSE AF ALMINDELIGE HALLER Booking er langt over benyttelse. Kan man skabe plads til flere? Et eksempel fra Haderslev Kommune Benyttet (Kl ) Booking Favrdal Hallen Haderslev Hallen Haderslev Idrætscenter (hal 1) Haderslev Idrætscenter (hal 2) Haderslev Idrætscenter (hal 3) Hjortebro Hallen Starup Hallen (hal) Gram Fritidscenter (hal 1) Gram Fritidscenter (hal 2) Vojens Hallerne (hal 1) Vojens Hallerne (hal 2) Hammelev Hallen Nustrup Hallen Over Jerstal Hallen Sommersted Hallen Bevtoft Hallen Marstrup Hallen Næsset Sport og Natur (hal) Øsby Hallen Haderslev Gram Vojens Haderslev Opland Vest Haderslev Opland Øst Kilde: Kapacitetsundersøgelse

17 HVEM HAR ANSVAR/INCITAMENT TIL AT AKTIVERE DE LEDIGE TIDER? 19 almindelige idrætshaller, 3 mindre idrætshaller/gymnastiksale, 2 svømmehaller, 2 skøjtehaller og Lethal. Undersøgelse af brug fra kl. 8/16-22 i uge 46 og 48. Uger med høj efterspørgsel. Almindelige idrætshaller, svømmebassiner, skøjtehaller og Lethal er booket i stort set alle tidsrum fra kl på hverdage i de to uger. Brugerne booker i udgangspunktet tider for en sæson. Der er små udsving i bookinger på tværs af året. Efter kl. 16 er foreninger den primære bruger. 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Foreningers behov for tider i hal/sal i løbet af året (n = 34): Flere gange om ugen En gang om ugen Mindre end én gang om ugen Slet ikke Kilde: Foreningsundersøgelse. Haderslev 2016

18 ET TYPISK BILLEDE I DANSKE KOMMUNER Haderslev: 60 pct. af tiden fra kl er benyttet. 93 pct. af tiderne er booket. Fremmøde til bookede tider: 64 pct. 100 % 75 % h d d d h Noget tyder på, at de kommunale haller i Aarhus er bedre udnyttede. Flere steder er der høj efterspørgsel 50 % Aarhus skriger på et Rethink af klassiske foreningsmiljøer og idrætsmiljøer i flere forstæder. Foreninger, borgerinddragelse, driftsformer, samarbejder 25 % 0 % Kl Kilde: Kapacitetsundersøgelse

19 BENYTTELSE AF BOLDBANER. HVORNÅR ER DER FULD KAPACITETSUDNYTTELSE? Et eksempel fra Gladsaxe Kommune, 29 boldbaner, målt kl i uge 21 og 23, 2015 Naturgræs, 11 mandsbaner Kunstgræsbaner Naturgræs, 5 8 mandsbaner Skal krav om mere synlig og effektiv banemanagement og foreningsudvikling følge med tilskud til kunstgræs- og fodboldbaner? 14,6 16,5 13, ,4 1,8 1,6 1,8 1,1 1,5 0 Antal forløb per dag Antal timer per dag Antal aktive per forløb

20 FORENINGER vs BORGERE. EN INTERESSEKONFLIKT? Tal fra Gentofte: Spørgsmål: Faciliteterne skal i højere grad give plads til dem, der ikke dyrker deres idrætsaktivitet i en forening Udbydere, kommuner og faciliteter skal markedsføre gode tilbud/ledig tid og følge mere op på kunderne Man kan tænke bredere end folkeoplysning. 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Foreninger Øvrige brugere Meget enig Enig Både og Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant Skal man være bange for konkurrence, knopskydninger og brugerbetaling? 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % Idrætsaktive 15 % 10 % Ikke idrætsaktive 5 % % 0 kr. Maks. 25 kr./time Maks. 50 kr./time Maks. 75 kr./time Maks. 100 kr./time Mere end 100 kr./time Spørgsmål: hvor meget vil borgerne betale pr. time for at benytte kommunens faciliteter?

21 UDNYTTER AARHUS ILDSJÆLE OG IVÆRKSÆTTERE NOK? Hvad med den her? Har man råd til at ombygge den og ikke til lokale faciliteter? Kan den gives tilbage til idrætten?

22 MINE KONKLUSIONER SAMMENFATTET Bedre kapacitetsudnyttelse bør altid være på tapetet Bedre lokale foreningsmiljøer og samarbejder ny dynamik til de slumrende kæmper Bedre plads til ildsjæle og iværksættere. Og måske de private aktører Salg og synliggørelse af benyttelse, ledig tid osv. Bevidsthed om målgrupper, formål, livsfaser ved investeringer Samtænkning af faciliteter, natur/udeområder osv. Krav til og redskaber for til bedre management af pladsen hos brugerne af traditionelle faciliteter Skabelse/udnyttelse/formidling af viden om foreninger, borgere, faciliteter, tendenser Og naturligvis et signal om en eller anden form for kommunal vilje til at investere og udvikle langsigtet

23 Temadrøftelse om idrætsfaciliteter, Kulturudvalget Aarhus Kommune, 28. juni 2016 Henrik H. Brandt Tak for ordet! FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE

Relaterede dokumenter

FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE

Temadrøftelse om idrætsfaciliteter, Kulturudvalget Aarhus Kommune, 28. juni 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE AARHUS HAR EN IDRÆTSAKTIV BEFOLKNING Facilitetsdækning