Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Transkript

1

2 Fredericia: Danmarks navle på landkortet

3 Haller, idrætslokaler og gymnastiksale

4 Boldbaner

5 Svømmehaller

6 Øvrige idrætsfaciliteter

7 Fredericia: Danmarks navle på landkortet Lidt research: Kurbadet lukker forår 2011 Multihal med foreningsfitness på stand by? Aquaspinning aflyst pga. manglende instruktør Idrætslederakademi: Sponsorer og sponsorater Diplomidrætsleder Eliteklasser Talentudvikling

8 We won the olympics

9 Mange opgav denne drøm: - nu kommer den så alligevel i København Multiarena i Københavns kommune

10 Nye tider? Der er ikke meget prestige i at udskifte en gammel vandhane i kælderen under én af Vejle Kommunes haller, og det er heller ikke umiddelbart sexet at udskifte et halgulv. Det er dog dét, der er brug for. Vi mangler det basale fundament for idrætten i Vejle Kommune, og lad os nu få det på plads, inden vi snakker om pompøse byggerier eller andre højtragende men urealistiske tiltag i idrætten Dan Arnløv Jørgensen, Kulturudvalgsformand Vejle Amts Folkeblad 9. januar 2010, sporten, side 12

11 En ny idrætspolitik Af hvem? For hvem? Politikere Kommercielle? Kommunale institutioner Inaktive? Fredericias borgere dyrker idræt hver dag Foreningsliv Selvorganiserede? Erhvervsliv

12 Aktørernes interesser? Politikere: Branding, Profilering, bred opbakning blandt vælgere, besparelser? Kommune: Sundhed, tilfredse borgere, idræt for alle, mest idræt for pengene, unge væk fra gadehjørnerne Foreninger: Medlemmernes interesser, dyrke det eksisterende, fokuserer indad: Hvad kan kommunen gøre for os? Men flere foreninger i partnerskab med kommunen til at løse særlige opgaver Hvem interesserer sig for det atypiske, det innovative, det fleksible, det usexede? Hvem anerkender de kommercielle?

13 Idrætspolitik handler om at finde ud af, hvad borgerne ønsker/har af behov, og så levere/skabe det

14 God markedsanalyse? 11. november 2010 Hvad med dem, som ikke allerede kommer i hallerne?

15 Et tilbageblik giver overblik:

16 Idrætten afspejler det øvrige hverdagsliv: Fleksibilitet Individualisering Rutine Fællesskab

17 Forskellige værdier i idrætten Fleksibilitet Individualisering Fitness Selvorganiseret idræt Individuel idræt Holdidræt Rutine Fællesskab

18 Fokus på flere værdier nu og i fremtiden Fleksibilitet Individualisering Virtuelle arenaer Foreningsfitness Personlig træning Pay and play Foreningspas Rutine Fællesskab

19 Idrætsdeltagelsen i bølger et forsøg på et overblik: bølge: 2. bølge: 3. bølge: 4. bølge?: Traditionelle aktiviteter Nye og ukendte aktiviteter Hverdagsmotion Livsstil subkultur teknologi fysisk aktivitet

20 Potentialet i at kommunikere:

21 Snowpark medlemmer 25. marts 2010

22 Fleksibel motion i fællesskab 22. september 2010

23 Tendenser i befolkningens idrætsdeltagelse:

24 Idrætsdeltagelsen udvikler sig %

25 Men hvad med foreningsidrætten? %

26 Børn samler sig om traditionelle aktiviteter Drenge Piger

27 Frafaldet starter allerede i 4. klasse Klassetrin Andel, der dyrker sport eller motion regelmæssigt Forskel i procentpoint Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse (88) Klasse Klasse Klasse Klasse (79) -12

28 Hvad sker der med de unge? 100 % Medlem af forening Dyrker sport/motion år år år år år

29 Er idrætsaktørerne seriøse nok omkring de useriøse? Dyrker regelmæssig sport eller motion Mindst 4 timer om ugen % Årstal

30 Hvad sker der med de unge? 60 % Fodbold Svømning Gymnastik 60 % Jogging Styrketræning Aerobic år år år år år år år år år år

31 Frafald blandt unge: Paradoks: Når unges livsvilkår ændrer sig og bliver mere omskiftelige, strømlines idrætstilbuddene til mere faste strukturer, mere træning, mere fokus og specialisering

32 Ikke-idræt har ofte et mønster:

33 Børn især piger er påvirket af familiestatus % Piger Bor med mor og far Drenge Familiestatus Bor med mor eller far

34 Far betyder mere end Messi Far dyrker idræt Far dyrker ikke idræt Mor dyrker idræt Mor dyrker ikke idræt Drenge Piger Drenge Piger

35 Derfor god grund til at overveje der her: Børn 7-15 år Voksne 16 år+

36 Og måske også overveje der her:

37 Idræt for alle hele livet? Forening Selvorganiseret Privat år år år år år år år år år 70 år+

38 Kvinder organiserer sig mere i private centre % Forening Selvorganiseret Privat år år år år år år år år år 70 år+

39 Kvinder har flere krav: Jeg dyrker sport/motion, når jeg kan få mine børn passet Det er vigtigt, at mine børn kan blive passet samme sted, som jeg dyrker sport/motion Kvinder med hjemmeboende børn Mænd med hjemmeboende børn Total Det er vigtigt, at mine børn kan dyrke sport/motion/lege, mens jeg selv er i gang

40 Kvinder har flere krav: Træningstidspunktet er afgørende for mit valg af idrætsaktiviteter Jeg har i høj grad valgt sportsaktiviteter ud fra beliggenheden i forhold til hjemmet Kvinder Mænd Total

41 Mænd organiserer sig mere i forening % Forening Selvorganiseret Privat år år år år år år år50-59 år år 70 år+

42 Mænd stopper med idræt, når de får skader: 26 % Hvor skal de gå hen? Kommer de igen?

43 Generelt er en belastet krop belastende for idrætten: Funktionær Andel, der dyrker sport eller motion Ufaglært Stillesiddende arbejde Gående, stående eller tungt arbejde 54 38

44 Allerede under uddannelsen: %

45 Barrierer varierer i forskellige livsfaser Interesse Praktiske forhold Tidsmangel Kropslig barriere

46 Nogen forstår at konceptudvikle:

47 Konceptudvikling i Fredericia? Nogle eksempler: Partnerskaber mellem skoler, institutioner og foreningsliv - på foreningsidrættens præmisser?

48 Hvad skaber mest fysisk aktivitet i skolegården? Fysiske rum har forskellige bevægelseskoder. Hvem appellerer de til?

49 Konceptudvikling i Fredericia? Nogle eksempler: Partnerskaber mellem skoler, institutioner og foreningsliv - udelukkende på foreningsidrættens præmisser? Idrætslederakademi - Primær fokus på talentudvikling, elite og sponsorater?

50 Et eksempel fra Gentofte: Vi sagde sidste år nej til to fulde hold af voksne/midaldrende der ville lave separate hold for begyndere det var virksomheder der ville lave voksenhold Hvorfor? Synergieffekter mellem bredde elite i forhold til erhvervsliv?

51 Idrættens dilemmaer til overvejelse: Børn og unge prioriteres i faciliteterne hvad med voksne og seniorer? Brugerbetaling vs. gratisprincipper hvad giver mest lighed i den sidste ende? Fleksibilitet vs. foreningsidræt kan det fungere side om side? Faciliteter vs. åbne rum og fysiske omgivelser - mest idræt og bevægelse for pengene? Skal den næste hal være en motionsrute? Hvordan skaber man events, der er involverer lokale borgere? Giver det mening at gøre forskel i støttepolitikken for at få løst særlige opgaver? Er der et urealiseret potentiale i den kommercielle sektor i forhold til lokaler, partnerskaber om sundhed, særlige grupper?

52