KADREJERE OG BUMBÅDSMÆND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KADREJERE OG BUMBÅDSMÆND"

Transkript

1 KADREJERE OG BUMBÅDSMÆND Af HENNING HENNINGSEN Inden for de maritime service-fag har kadrejerne spillet en ikke uvigtig rolle, ikke mindst i sejlskibstiden. Tilmed står der ligefrem en vis glans om dem. på grund af deres frie og dristige erhverv. Kadrejeriet fandt i Danmark især sted i Øresund. Herom fortæller forfatteren, og han giver tillige en oversigt over de tilsvarende bumbådsmænd langs Europas kyster og i fremmede verdensdele. KADREJERNE var i sejlskibstiden havets ambulante småhøkere, bissekræmmere og tuskhandlende. De sejlede i deres små og letmanøvrerede både ud til kunderne: forbise jlende sejlskibe eller ankerliggere på reden og tilbød dem hvad de havde brug for, først og fremmest proviant, men også knap så vigtige luksus- og brugsting. De handlede åbenlyst med skipperen eller styrmanden og i smug med mandskabet. De tog mod rede penge eller tuskede mod varer. De var ikke bange for at snyde søfolkene lidt, og også toldvæsnet, hvor de kunne, og de havde ikke altid det bedste ry. Men der stod en vis nimbus om deres vejrbidte, skæggede hoveder, og der var lidt af en eventyrstemning over deres færden. Ordet kadrej har ikke noget at gøre med at dreje om kajen" eller sejle langs kajen", som det har været foreslået. Det er i virkeligheden et portugisisk ord catraia eller catraio, og det betyder lille fartøj (med sejl eller årer), spec. på Tajo-floden. Til dansk er ordet kommet via hollandsk kadraai træffes det første gang i skrift i formen kaydray. 1 Til ordet er dannet kadraaien og kadraaier, som vi har overtaget på dansk som kadre je (drive handel i lille båd) og

2 92 kadre jer (den der driver en sådan handel). Hvornår det er blevet almindeligt i dansk vides ikke. I 1600-tallet talte man i Helsingør om dem der ror til skibs, hvilket både synes at have omfattet færgemænd og kadrejere. I lodsreglementet for Århus 1750 nævnes, at lodserne også var udroere, dvs. færgemænd. På Bornholm brugte man endnu i forrige århundrede udtrykket at ro til skibs og kaldte kadrejerne skibsroere ( sjevroara"). 2 Ordet kadrejer er måske først blevet almindeligt i Helsingør i 1700-tallet og er i Danmark aldrig blevet brugt uden for Øresund. Det er heller ikke trængt ind i andre sprog, for svensk kattdrejare og tysk Kattdreiers benyttes kun om kadrejerne i Sundet og må stamme derfra. I stedet for brugte man verden over sammensætninger med det engelske bumboat, som første gang træffes 1685, 3 og som til syvende og sidst også stammer fra hollandsk, nemlig fra boomboot, et bredt bygget fisker- og lodsfartøj (boom betyder træ, men også dam" i fiskerbåd). Man har også prøvet at forklare det som båd, der fastgøres ved den bom, som rigges ud fra skibssiden; sådanne bomme fandtes dog kun på orlogsskibe. På tysk bruger man Bumboot, og på dansk er det også almindeligt, når det drejer sig om fremmede forhold, både i formen bum- og bombåd. Betingelsen for at et kadrejeri kan opstå er, at der kommer mange skibe forbi, eller at der ligger mange skibe på reden. I Danmark var dette især tilfældet i Øresund, og Helsingør, hvor skibene op til 1857 måtte stoppe op for at erlægge øresundstold, var så givet midtpunktet heri. Her kunne under kontrære vindforhold ligge hundreder af fartøjer i dage-, ja ugevis. I det følgende skal vi berette om det helsingørske kadrejeri, men også tage oplysninger med fra de små steder langs kysten: Gilleleje, Hornbæk, Ålsgårde, Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten, hvorfra der ligeledes blev drevet en livlig kadrejervirksorahed. 4 Begyndelsen til kadrejervæsnet ligger tilbage i fjern tid. Det er Ikke usandsynligt, at dets oprindelse er den handel med fiskere, som vel til alle tider har været drevet på søen, når langfarere passerede udeliggende fiskerbåde. Det har været naturligt, at de af dem har

3 93 Den danske ostindiefarer Oldenborg" passerer Shetlandsøerne 1672, og lokale fiskere kommer ud for at sælge helleflyndere, kabliau, sild osv. til skibet. Oprindelsen til kadrejeriet ligger formentlig i fiskernes handel med forbisejlende skibe. Tegning af skibslægen /. P. Cortemunde i hans dagbog, Kgl. Bibliotek, Ny kgl. Saml Fishermen from the Shetland Islands selling fish to the Danish East Indiaman "Oldenborg", tiltusket sig friskfangede fisk. Så tidligt som fra slutningen af tallet fortæller en fransk pilgrim, der kom gennem Øresund, at de fik sild fra fiskerbådene; og omkring 1900 hører vi, at en thurinerskonnert i Sundet blev stoppet af en fisker i sin lille jolle og blev lokket til at købe en stor torsk, han holdt op. Fiskerne fra den jyske vestkyst slog ofte en handel af med de forbisejlende skibe, der trængte til fersk fisk. Det samme hører vi fra Skotlands kyst, på Doggerbanken., i Kanalen, ud for Labrador, ved Japans kyst og mange andre steder. Man kan tænke sig, at fiskerne, hvor dette skete på et befærdet

4 94 strøg, har været så forsynlige at tage levnedsmidler og drikkevarer med hjemmefra for eventuelt at sælge dem på den måde. Kadrejeri på Sundet ved Helsingør Allerede i 1600-tallet hører vi, at kadrejere har handlet med søfolk på Helsingørs red, og vi ved, at der f.eks. fra Rostock kom skibe op for at sælge øl og viktualier til de opankrede skibe, så det har givetvis været en god forretning var Christian IV vred over, at folk i Helsingør sejlede ud til skibene, der kom fra Spanien, for at bytte med dem mod pommeranser, citroner osv., hvorved de forhindrede tolderen i at indkøbe sådanne frugter til kongens eget brug. Kadrejeriet var ikke noget borgerligt erhverv, som man kunne løse næringsbevis til. Kadrejerne optræder simpelthen som fiskere" eller søfarende og fiskere". Uden tvivl har også lodser og færgemænd i det små tusket lidt med de skibe, de kom i forbindelse med, som det nævnes i 1743, da byens købmænd klagede derover forbødes det direkte i reglementet for færgefarten, at færgemændene drev kadre jhandel. Til gengæld tilbød fiskerne også i en snæver vending at sætte folk i land fra skibene, hvad der var strengt forbudt, da det var et privilegium, sorn færgemændene havde. I Færgelavets protokol 1882 ff. (Helsmgør havnekontor) klages der langt op i tiden over, at kadrejerne rnod penge eller gammelt tovværk færgede kaptajner i land. Så sent som i 1909 fik en fisker fra Espergærde en advarsel af havnerådet derfor. I forskellige familier i Helsingør, hvor man mere drev handel end fiskeri, opstod der en hel kadrejertradition, således at kadrejeriet gik i arv fra far til søn. Sønnerne lærte fra den tidligste barndom af at tumle en båd i al slags vejr. De fik lov til at gå ud med deres far, og efter konfirmationen gik de til søs som skibsdrenge og kom hjem som helbefarne, hvorefter de giftede sig og ernærede sig ved det spændende kadrejeri. Af gamle kadrejerslægter nævnes i Helsingør Knoblauch, Seifert, Lind, Holm, Larsen (ved Trykkerdammen); i Snekkersten Petersen, Andersen, Børresen; i Espergærde Aanonsen.

5 95 Sømændene kendte nogle af kadrejerne ved navn, som f.eks. Ole Petersen i Ålsgårde, kaldet Ole Peter, Peter Petersen i Humlebæk, Slæde-Jens i København, men ofte brugte de et fællesnavn, som de tiltalte dem alle med, nemlig Christian Kadre jer. Kadrejerne var særdeles modige og dygtige folk, rene akrobater til at sejle deres små, tit overlastede, fartøjer i al slags vejr og til at løbe op på siden af kunderne. Deres kendskab til farvandene med grunde og strøm og til kystens smuthuller var eminent; de kunne godt, når de så deres snit til det, optræde som lods. Når alle lodser og reservelodser var ude, tog kadrejere og for den sags skyld også fiskere chancen som kendt mand" og lodsede skibene gennem Sundet. Nogle af kadrejerne, som f.eks. Jens Holm, var Petersborglodser, der påtog sig at lodse fremmede skibe gennem Østersøen til St. Petersborg De menige søfolk var glade for kadrejerne, som de ofte kendte, hvis de tit passerede Helsingør. Kadrejerne var ægte sømandstyper, besindige og rolige, godlidende, ofte fåmælte, indtil man blev fortrolig med dem; så kunne de spinde en ende så godt som nogen. De regnede sig selv som gode samfundsborgere, der passede deres arbejde, gav enhver sit, levede ædrueligt, var gode familiefædre, der opdrog deres børn godt. Alligevel rangerede de ret lavt i det pæne borgerskabs omdømme. Deres handel ansås for lyssky, og de selv for smuglere og på sin vis tyveknægte. Digteren Holger Drachmann siger som sin mening, at det kun var de dårligste fiskere, der blev kadrejere. På den anden side var der mange, der betragtede dem som en slags hverdagens helte. Kadrejernes fartøjer var hurtige og velsejlende, og altid meget velholdte. I Sundet var de af den lokale type. Fiskerne i Ålsgårde brugte store 22 fods både. Midtskibs stod en stor kiste til varerne, dækket med sejldug. Der var mindst to mands besætning, da én mand ikke kunne klare manøvrering og handel alene. Kadrejeren havde derfor altid en medhjælper med. I Snekkersten byggede bådebyggerdynastiet Svendsen i 1800-tallet 18 fods åbne, spidsgattede både, i klink, og rigget med sprydsejl og

6 96 løs gaffel; de førte klyver, fok, stor- og topsejl og var meget hurtige. Spanterne var forstærkede, så bådene tålte at skure mod siden af skibene, hvad der selvfølgelig tog på dem, selv om de havde fendere ude. 5 Derfor var materialet af det bedste. Plankerne skulle f.eks. være af godt lagret eg, som gerne måtte have ligget år. Kadrejerne udvalgte selv kævlerne, der så blev kløvet i op til 12 fod lange planker med økse og høvlet. De skulle spejlhugges for at være rigtig stærke. Der eksisterer forøvrigt stadig en del af de gamle kadrejerbåde. Kadrejernes både lå ikke i havnen i Helsingør, men ved de forskellige bakker" ved kysten neden for Strandgade, hvor de ligesom flere færgemænd havde lejet plads. Det var små afgrænsede strandstykker, ialt en halv snes; nogle af dem eksisterer endnu som smågader. Der nævnes f.eks. Ankerbakken ud for Grollowstræde (her var oplagsplads for opfiskede ankre), Bornholms bakke ud for Skyttenstræde, nu Blicherbakken (vist opkaldt efter færgemand Bornholm), Holms bakke ud for Gyldenstræde (opkaldt efter bådebygger Holm; her holdt forøvrigt lodserne til, indtil de omkr fik deres egen lodsbakke" på nordre mole), Jens Hansens bakke (opkaldt efter den senere nævnte tovværkshandler, der aftog kadre jernes varer) og Anthonis bakke (opkaldt efter færgemand Anthoni). En del kadrejere gik også ud fra den lille Trykkerdamshavn ud for vejen, der førte op til Trykkerdammen, en god halv kilometer syd for statshavnen. De fleste kadrejere var så velstående, at de selv ejede deres båd og selv kunne investere de trods alt ret beskedne beløb, der var tale om, i varelageret, så de handlede for egen regning. Det hændte dog også, at de arbejdede for en bestemt købmand, som leverede båd og varer og til gengæld tog en del af profitten. Man handlede i reglen med skibe, der stod Sundet ind, mest i tiden fra sidst i april til hen i oktober. Kadrejerne gik f.eks. helt op til Sundets indløb ved Kullen og Nakkehoved og lå her og spejdede efter de indkommende skibe. Om natten lå de i bådene og sov under en presenning. Fik de øje på et skib, kunne der være en hel kapsejlads mellem de mange konkurrerende kadrejere for at komme først ud

7 97 Ankerbakken på Strandgades sydside ud for Grollowstræde, Helsingør. Det var en af de pladser, hvor kadrejernes både lå. Navnet kommer af, at blinde ankre, som fiskerne bjergede, blev oplagt her. Efter maleri "Ankerbakken" (Anchor Shore) on the Sound, one of the landing piaces of the bumboatmen of Helsingør, til dem. Når de kom på prajehold, prajede de dem med en slags faste tilråb, som f.eks. Æg, skæg, tobak eller brændevin!" eller Æg, skæg, skråtobak og cigarer!" hvis ikke de råbte noget lignende som. Ohøj! Har I ikke noget I vil sælge, eller penge? Så skal I få noget godt at drikke i stedet." Viste ingen ombord sig interesserede, kunne kadrejerne for at animere søfolkene holde en prøve på deres varer frem, f.eks. et stykke kul (til opfyring i kabyssen) eller andet, skipperen havde brug for. Ingen sejlere bakkede sejl og stoppede for kadrejernes skyld. Det var også for besværligt. Var der brug for ham, kastede de en tovende eller line ud til ham. For at gribe denne måtte han med sin båd tit smutte klos forbi forstævnen og langs den side, hvor den kastedes ud. Nåede han ikke at gribe den, drev skibet fra ham, og kom han ikke hurtigt nok rundt om forstævnen, blev han sejlet i sænk. Manøvren kaldte man en kadrejvending, og der skulle både koldblodighed og "' Årbog 1971

8 g8 øvelse til at klare den. Undertiden gik det da også galt; i tidens løb skal flere kadrejere være blevet sejlet ned af større skibe eller knust mod skibssiden. Vanskeligst var det at manøvrere, når skibene krydsede sig frem i det smalle farvand. Det var forøvrigt heller ikke helt farefrit at ligge på siden af de store skibe og drive med dem, når de var i fart; båden kunne let tage vand ind og kæntre, og så gjaldt det for kadrejerne at redde sig ombord på skibet eller klare sig med svømning. Langs bådens sider var der en række fendere, hvad der simpelthen var nødvendigt for at forhindre skuring mod skibssiden. De varer, kadrejerne tilbød, var f.eks. rugbrød (lange brød, som fra ældgammel tid kaldtes ankerstokke; de var hårde og ofte gamle; det fortælles, at kadrejerne vaskede muggen af dem, så de skinnede som nybagte; nordmændene kaldte rugbrød for jydestump); sigtebrød; kartofler (fiskerne købte dem op og tilbød dem i sække og tønder; især skibene fra Østersøen var begærlige efter nye kartofler; prisen var ca pr. tønde 8 kr.); fersk kød; grøntsager; frugt; frisk fisk; vin (en engelsk søofficer, som i 1807 var med den engelske flåde, fortalte i et brev., at kadrejerne fra Helsingør solgte vin af alleslags og til en billig pris; selv champagne kunne fås for 34 shillings pr. dusin flasker, en femtedel af hvad den kostede i England); spiritus, især brændevin i flasker eller ankre, men også kognac og rom (når søfolk i ældre tid passerede Kullen, var det gammel skik, at de unge, som. første gang kom forbi, måtte hønse, dvs. give en omgang brændevin til de ældre; kadrejerne vidste dette, og de var på pletten med drikkevarer til dette brug); te; kaffe; sukker; tobak (shagtobak, skråtobak i bundter, pakker og dåser; cigarer, senere cigaretpapir); piber (kridtpiber); trækul (til kabyssen); uldtøj; dongeribukser; sydvester; sømandsknive; sæbe; kamme; spejle (især barberspejle); hårvand (f.eks. det bekendte Florida-vand); synåle og tråd; alle slags billige galanterivarer til at tage med hjem tii kæresten elier konen. En kadrejer måtte være ret velassorteret for at imødekomme alle behov. Når den ene af parterne slap sin ende, var forretningen forbi.

9 99 Ulige lettere var det selvfølgelig at handle med de skibe, der lå opankrede. Havde skipperen ikke lyst til at handle med kadrejeren, jog han ham simpelthen væk eller undlod at kaste en ende ud til ham. Han kunne så hage sig fast i vantet med bådshagen og lade sig slæbe med, hvis han ikke blev forhindret deri. Afvisningen skete ikke altid med lige høflige ord. Kaptajnen havde dog tit brug for kadrejeren, når han kom med frisk proviant. Oftest var det vel styrmanden, der på skibets vegne handlede og betalte. En sådan handel var helt legitim, og betalingen foregik i reglen pr. kontant. Ofte var kaptajnen og kadrejeren gode gamle bekendte, som kunne lide hinanden og havde tillid til hinanden. Ikke sjældent tog kadrejeren breve og pakker fra skibet med i land. Mere tvivlsom var handelen med mandskabet, for officererne ombord vidste godt, at deres folk mest havde Interesse i nydelsesmidler som spiritus og tobak, og at de, der jo ikke ejede kongens mønt, kun kunne betale ved. at tage af skibets tilbehør eller ladning. Handelen i smug, gennem kanonportene", var derfor ikke velset af dem. Den foregik af den grund bedst, når kaptajnen var 1 land, eller om natten. Det var en udpræget tuskhandel, og mandskabet tog det sjældent så nøje med at låne" lidt af skibets overflod. Hvad de fik for det var sjældent så meget værd som det de gav. Kadrejerne var ikke lærde folk, og deres kundskaber 1 fremmede sprog var nærmest lært ved naturmetoden. Men som alle handelsfolk til alle tider kunne de de nødvendigste brokker af mange sprog, så. der var sjældent sprogvanskeligheder, selv om samtalerne udartede tii et besynderligt kaudervælsk. Om ikke andet kunne de klare sig med fingersproget. Russerne talte geme lidt tysk og finnerne svensk, og fra deres søfartstld besad kadrejerne et nødtørftigt kendskab til engelsk. Ofte kendte de ikke de mønter, de fik stukket i næven som betaling fra fremmede skibe, men de blev dog sjældent snydt, for de tog dem forslgtighedsvis til meget lav kurs, selv om det tit var på bedste beskub. Kadrejerne var som alle danskere flinke forretningsfolk, siger

10 100 en norsk sømand. Forøvrigt var kadrejernes priser meget rimelige. I 1890'erne kostede en flaske akvavit f.eks. kun øre, og også tobakken var billig. Alligevel var der en prutten frem og tilbage, inden købet gik. I orden. Det hørte simpelthen med til fornøjelsen. Mandskabet havde som sagt ikke penge på sig - dem behøvede de jo ikke ombord, og hyren udbetaltes først ved afmønstring - og hvad de havde at bytte med af personlige ting var så godt som intet. En gammel skjorte, et par do. bukser, et par slidte sko var ikke meget værd, men blev dog af og til taget i bytte. Undertiden opsparede søfolkene deres ration, f.eks. af kakao, og byttede dermed. Styrmændene, der havde eneret på det kasserede gods ombord: sejldug og gammelt tovværk (ofropes), gav dette I bytte. Kan hænde at kokken, hvem kabysfedtet, det afskummede fedt, tilfaldt, kunne bruge dette som bytteobjekt, eller f.eks. gamle kødben. Det mest fristende var for mandskabet som sagt simpelthen at stjæle noget af skibsinventaret: en ende tov, en lodline, en blok, en håndspage, en rulle sejldug, et par kofilnagler, lidt saltkød fra provianten, en bøtte maling, og give dette. Kadrejerne tog det gerne uden at spørge, hvor det kom fra. Selv en skibshund kunne blive smidt ned til ham som betaling, hvis man tør tro Holger Drachmann. 6 Var der adgang til lastrummet, eller kunne man brække lugen op og dække den til Igen, uden det blev set, kunne man låne lidt af ladningen. Det var jo ikke nemt at kontrollere. Man kunne f.eks. give korn (især rug fra skibene der kom fra Østersøen), ris, kaffe og te, stenkul (på skibe fra England), lammekød (på islandsfarerne), uldvarer (do.), tjære, oliekager, vin, sydfrugter, planker (trælastfarerne). Udsigt over Sundet fra Snekkersten Det kuler op, og talrige sejlskibe, der længe har ligget i vindstille, er på vej nordpå. Flere kadrejerbåde (i forgrunden) går ud for at slå en handel af med dem. Træsnit efter Cad Baagøe i Illustreret Tidende XXI ( ). The Sound seen from Snekkersten in Bumboats are going out to barter with ships.

11 ^.^y. ^jw > yry ^ x s# * *«sfex f~-.y WAArg^rT>% *{ 5b j;-' -~* ^'xyayy -^ JA iaasy^j^^a *TA~XlBA -., 'tigra?.«a- ^ -"" JA" ^yf^-a'-y "my,a y A" sas? -AAA^AAAA^ A A >*-'x % s, Jg'yfvyS3ffi? l( j?r5-y m--,aai A i A.- -'" f. ^A^VT**A^ S{,. - r..*ai/ ' ' - ' ' ; '" x "*-\ X S n' it? XA», -A*. A^%sW % msé, * s Vi 1 -, -sf IA AAé * - J W Ajs- A «>-" x>

12 102 Sommetider blev der slået hårdt ned på søfolk, der havde forgrebet sig på lasten blev således en første og anden styrmand på et norsk skib ved retten I Christiania Idømt 30 dages fængsel på vand og brød, fordi de, da de på rejse fra Riga passerede Helsingør med en ladning hørfrø, havde solgt to sække heraf for 4 speciedalere til kadrejere. Det blev I retsmødet oplyst, at der på strækningen fra København til Helsingør kom i hundredvis af fiskere ved siden af fartøjerne og fristede besætningen til at sælge af ladningen. Ved at lokke med fisk, tobak osv. fik de nemt kontakt med dem. 7 Det var nu ikke altid at tuskhandelen foregik i en atmosfære af gensidig tillid. Kunne man på diskret måde snyde hinanden lidt, gjorde man det gerne. F.eks. kunne søfolkene, når kadrejerne var langt borte, opdage, at brændevinen 1 det anker, de havde tiltusket sig, var spædet rigeligt op med vand, og deres eneste trøst var så måske, at de vidste at den rulle sejldug, de havde givet i bytte, indvendig havde store huller efter rotternes gnaven. Når man solgte fisk til finnerne, afsatte man gerne de magre skrubber til dem; de var nøjsomme og tog til takke dermed, mens andre ville have bedre fisk. På den anden, side betalte gensidig ærlighed sig nok bedst i det lange løb. Mange af skibene kom jo igen. Peter Petersen I Humlebæk solgte engang 1/2 sæk hvedemel for 130 kr. til en nordmand, som ikke havde rede penge, men gav ham et skyldbevis. Det varede ikke mere end ti dage, før beløbet blev sendt. Det påstås hyppigt, at kadrejerne gav sig af med smugleri, og deraf skal deres dårlige ry bl.a. være kommet. I reglen drejede det sig dog nok mest om, at de forsøgte at få de tiltuskede varer toldfrit I land. Mellem dem og tolderne var der ikke megen kærlighed, og hvor de kunne snyde dem, gjorde de det gerne. De var mestre i at narre dem og kendte mange kneb, og de vidste, at mange øjne fulgte den spændende dyst. De løb Ikke Ind I havnen, men til deres tidligere omtalte landingspladser, bakkerne neden for Strandgade. Her var det svært for tolderne at kontrollere dem, ikke mindst, når de kom ind I mørke. Et meget anvendt trick var at styre mod et punkt på kysten langt fra det sted, de 1 virkeligheden havde til hensigt at gå ind. Tol-

13 Kadrejeren løber op på siden af et skib og hager sig fast med en badshage i røstet for at lade sig drive med under handelen. Tegning af H. Schøsler Pedersen Handels- og Søfartsmuseet. A Helsingør bumboatman hanging on to a sailing-ship bartering while sailing. derne kunne 1 timevis følge efter dem på land for at snappe dem, men de ændrede så kursen brat, når mørket brød frem, og havde forlængst fået ladningen bragt af vejen, når tolderne rasende ankom til stedet. Nogle af kadrejerne kan selvfølgelig også have drevet smugleri i lidt større stil. Det fortælles, at de undertiden tog engelsk klæde, franske silketøjer, lærreder, kulørte og hvide varer, sølv- og guldure 1 land for kaptajnerne. Af og til bragte de også spiritus ud til skipperne, som tog det med til russiske havne og solgte det der til høj pris uden om toldvæsnet. Det siges endvidere, at kadrejerne i mørke nætter ikke veg tilbage for at sejle brændevin til Sverige. Det var en

14 104 trafik, som var ret brugt, og som Ikke ansås for at være uhæderlig. Både svenskere og danskere deltog deri. Ikke bare toldvæsnet, men også politiet havde et godt øje til kadrejerne. Blev der klaget til Helsingør politi over, at mandskabet havde solgt skibets, dvs. rederens ejendom, og kunne man finde ud af hvilken kadrejer der havde overtaget disse varer, konfiskerede politiet dem og satte synderen i kachotten. Men ofte måtte man lade ham gå Igen af mangel på bevis. De der aftog kadrejernes tiltuskede varer var ofte byens købmænd og skibshandlere. Kornet blev i reglen solgt til møllerne. Selv om det Ikke var svært at finde aftagere, ansås det dog ikke altid for hæderligt at modtage sådanne ting, som man vidste kunne være røvet gods. Det kunne hænde, at en kaptajn, som savnede sin lodline og gik til skibshandleren for at købe en ny, fik tilbudt sin egen forsvundne line. Den kendte købmand I. S. Pontoppidan modtog gerne gammelt tovværk fra kadrejerne. Han fik det opplysset i byens og omegnens arrester og i fattighuset, så det Igen kunne bruges til nyt tovværk. Arbejdslønnen var ikke stor: 8-1 o øre pr. kg fik han opplysset 134 skippund (= kg). I de sidste tiår af forrige århundrede nævnes Jens Hansen, der boede på hjørnet af Gyldenstræde og Anna Quienstræde over for Norske Løve, som aftager. Han havde næsten eneret på køb af tovværk og sejldug fra kadrejerne. Han var en meget dygtig mand og blev ikke fattigere af at handle med kadrejerne. Det fortælles, at de gensidigt søgte at pudse hinanden, uden at det dog gjorde skår i deres venskab. Kadrejerne kunne f.eks. bruge det gamle trick at sænke tovværket i søen et par dage og så lade det ligge I solen til det blev tørt udvendig, men stadig var vådt Indvendig. Det hjalp på vægten. Om en kromand i byens omegn, som samtidig drev købmandshandel, fortælles det, at han hvert år kunne køre adskillige læs kadrejerkorn til mølle. For Ikke at vække mistanke måtte han fordele leverancen til en række forskellige møllere 1 omegnen. I Snekkersten havde en fisker slået sig op til en slags grosserer, som overtog varer fra kadrejerne.

15 105 Kadrejerne i Humlebæk solgte ofte tovværk i Dragør, den sydligste grænse for deres sejlads, eller til Vorbech i Kvæsthusgaden i København. Engang solgte Peter Petersen fra Humlebæk 12 sække kartofler til en italiener; værdlen var I Indkøb 48 kr., men han fik gammelt tovværk derfor, og det Indbragte ham 135 kr., så det var en god forretning. Også private aftagere fandtes. F.eks. ville fiskerne gerne have et billigt sejl eller en fin manilatrosse, hvis en kadrejer kunne skaffe ham det. Kadrejeriet kunne selvfølgelig give en god ekstrafortjeneste til de fiskere, som gav sig af med det. Det påstås, at Ålsgårdefiskerne på heldige dage kunne have en fortjeneste af 100 kr. pr. mand (sidst i 1800-tallet). De professionelle kadrejere kunne leve af deres erhverv, uden at det dog kan siges, at de blev rige derved. Det var uden tvivl deres leverandører, hvis der fandtes sådanne, og 1 hvert fald aftagerne, der tjente mest derved. Alt i alt drejede omsætningen sig kun om småpenge, selv om de handlende i Helsingør klagede over det tab, kadrejerne forvoldte dem. Og det var et vovsomt foretagende, der kunne koste liv og helbred, at gå ud 1 al slags vejr. Alene landingen på åben strand, hvor de måtte hoppe i til bæltestedet, var risikabel. Kun folk, der følte sig bedst tilpas på søen, kunne finde behag i det. Det fortælles dog, at en fhv. koffardikaptajn i Ålsgårde slog sig på kadrejervirksomheden og svang sig op til at grundlægge sin egen købmandsgård. Byens handlende, der som nævnt følte sig gået I næringen af kadrejerne, og kaptajnerne på skibene, som især var Imod salget af spiritus, forsøgte med mellemrum at få kadrejerhandelen standset. Allerede 1 Frederik IV's søartikler af 1700 blev det forøvrigt forbudt i almindelighed at sælge tobak og brændevin til orlogsskibene mod varernes fortabelse. I 1822 henvendte skibsklarererne 1 Helsingør sig til chefen for vagtskibet, der hver sommer lå stationeret på reden, for at anmode ham om at standse spiritussalget. Kaptajnerne var rasende over gang på gang at komme tilbage tii deres skibe efter at have været 1 land

16 io8 for at klarere, og finde at deres besætninger havde brækket lastelugen op og stjålet af ladningen for at købe brændevin, hvilket resulterede I, at de var så døddrukne, at de ikke kunne sejle videre, og det havde de besværet sig over. Chefen, der var meget nidkær, udsendte da patruljer for at efterspore denne sag, og de fandt også et kadrejerfartøj med brændevin ombord. Mandskabet blev ført med til vagtskibet, hvor der blev gjort kort proces; to af dem fik hver 27 slag tamp, mens to andre, en gammel mand og en dreng, slap med færre slag. Denne form for selvtægt var dog mindre heldig - 27 slag var en meget hård straf - og den Ivrige chef fik en næse. En sådan politimyndighed lå helt uden for hans kompetence, og vagtskibet var ingen straffeanstalt. Sådanne sager skulle kaptajnen henvise til den civile myndighed Iland, nemlig politimesteren, og skulle der blive klaget derover, kunne han ikke vente nogen hjælp fra admiralitetskolleglet. Historien vakte vild opsigt, som man kan tænke sig. Fiskerne indklagede sagen til politimesteren, og det blev oplyst, at hverken politi, toldvæsen eller andre myndigheder kendte noget forbud mod at handle med spirituøse drikke på søen. Fiskerne triumferede dog for tidligt, for der fandtes faktisk en politiplakat af 15. okt. 1816, der Indeholdt et absolut forbud mod salg af spiritus på Helsingør red. På grund af denne plakat, som alle åbenbart havde glemt, slap vagtskibets chef med at betale en bøde på en måneds gage til Søkvæsthuset, fordi han ikke havde overleveret fiskerne til politiet. 8 I 1856 klagede de engelske kaptajner igen, især over brændevinssalget, men fra helsingørsk side svarede man, at kadrejerbådene ikke ejedes af den helsingørske handelsstand, som altså Ikke kunne være ansvarlig derfor. Formanden for Helsingørs Handelsstandsforening, Regnar Ulstrup, erklærede i 1870'erne, at kadrejeriet var et fortidslevn, som havde en demoraliserende karakter og skadede byens renommé og Interesser. Det lykkedes dog heller Ikke denne gang at komme det til livs, selv om foreningen henvendte sig til justitsministeren herom. Efter øresundstoldens afskaffelse 1857 blev mange sejlskibe ved med at stoppe op ved Helsingør for at proviantere, modtage ordrer, vente

17 :o 7 Kadrejer på siden af en brig i Sundet, ca Tegning i tusch og sepia af C. Fr. Sørensen i dennes skitsebog på Handels- og Søfartsmuseet. Bumboat lying close to a brig in the Sound.

18 io8 på gunstig vind osv., så kadrejervæsnet hørte aldeles ikke op. Der fremkom endda forslag om, at købmænd og færgemænd i Helsingør skulle slå sig sammen og sætte et stort kadrejeri i system, med varer i frilager og selvfølgelig med omsætning som sædvanlig pr. kontant eller ved tuskhandel. Det blev dog ikke til noget. Det der efterhånden slog kadrejeriet ud, blev overgangen fra sejl til damp. Endnu op til 1914 blev der drevet noget kadrejeri med de forbipasserende sejlskibe, men deres tal var i aftagende. Langt senere end dette tidspunkt er småkadre jere dog i beskeden målestok sejlet ud og har solgt tobak og spiritus til mandskabet på skibe, der lå på reden og ikke kunne komme iland. Dampskibene havde Ikke brug for kadrej ervarer. De havde bedre opbevaringsmuligheder for provianten, og de sejlede hurtigere end sejlskibene. Kadrejeri andetsteds i Danmark Også fra København kadrejedes der fra gammel tid efter samme mønster som i Helsmgør. Medlemmerne af det Forenede Pram- og Stenførerlav, der fik deres lavsartikler 1784, drev Ind imellem kadrejernæring. I 1898 siges, at der kom mange både roende ud med øl og brændevin; øllet kostede 20 og brændevinen 60 øre pr. flaske. Omkr sejlede en bager på Christianshavn ud med en lille båd til sejlskibene i Drogden og solgte brød. Han havde malet en bagerkringle 1 sejlet. Endnu 1911 nævnes kadrejerbåde i København. For kuriositetens skyld skal nævnes en særlig slags kadrejervlrksomhed fra København. En fhv. styrmand Johan Marcussen sejlede 1 tiden ud i en 20 fods båd til sejlskibene; på storsejlet havde han malet Missionen", og 1 båden havde han en ladning bibler og anden passende litteratur på forskellige sprog, som han afsatte til søfolkene. Han spillede på zither og sang og holdt kristelige møder fra sin båd. Ved Sundets sydlige grænse dreves også noget kadrejeri fra Dragør. En kadrejerjolle, bygget i Skovshoved 1888 til kadrejer Martin Smith, Dragør, skildres på følgende måde: 9 Den er klinkbygget, af eg, spids-

19 log Kadrejerjolle fra Dragør, bygget 1888 i Skovshoved til kadrejer Martin Smith. Jollen er opmålt og modellen i skala 1:12 bygget af konservator Christian Nielsen, Handels- og Søfartsmuseet. Bumboat from Dragør, south of Copenhagen, built in Model in the Danish Maritime Museum. gattet og fyldig med stort spring; er grønmalet, i bunden sorttjæret; fenderlisten og essingen er grå, skvætbordet hvidt; den er 18 fod og 6 tommer lang, 6 fod og 4 tommer bred og har et dybgående på 1 fod og 7 tommer; den er kragerigget med sprydsejl, topsejl, fok og klyver. Når den ikke var på kadrejeri, brugtes den til fiskeri. Også fra Bornholm drev fiskerne en Indbringende kadrejerha.ndel.

20 I 10 Den ældste omtale er fra 1647, hvor en engelsk rejsende, Peter Mundy, fortæller, at de fra Neksø kom ud 1 små joller med fisk, får, høns osv. I Rønne var der kadrejere, men de fleste boede I Allinge og Sandvig, 10 hvor de drev god handel med de mange ankerliggere, der kunne ligge 1 læ bag kysten fra Hammeren ned til Svaneke, når vindforholdene var ugunstige. Om deres virksomhed, der især florerede I 1800-tallet, fortælles: Skibsroerne, som de som før nævnt kaldtes, roede til skibs i deres både, der rummede 2-4 personer; det var fiskere, og de var i reglen klædt i skinddragt. De fik kastet en tovende ud, en af dem kom ombord og tilbød skipperne fisk, høns, ænder, æg, rugbrød, tobak og selvfølgelig drikkevarer, som de skænkede flittigt af. Til gengæld fik de gammelt tovværk og sejldug, men sjældent penge. Helst ville de dog have en sæk sæd, f.eks. rug, i bytte, og til det brug havde de af meget stærkt stof konstrueret en lille, uskyldigt udseende pose, kaldt ålijnaposza (Allinge-posen), om hvilken der gik sære frasagn. Den var nemlig Indrettet så snedigt med kunstig bund, at den udvidede sig, jo mere der skovledes i den, så den til sidst var så stor, at den næppe kunne ligge i båden. Den skal have kunnet rumme 2-3 tønder. Mange skippere har følt sig snydt ved det bytte de gjorde, og har vel lovet sig selv aldrig at foretage en sådan handel mere. I kystboernes øjne var der ikke noget uhæderligt 1 at gøre et sådant kup. I 1845 gav General toldkammeret tilladelse til, at den fattige kystbefolkning på Bornholm kunne drive deres næringsvej, kadrejhandeien, videre. De anvendte både skulle være små, og de skulle have deres registrerede løbenummer malet på begge sider af agterstævnen, samt midt i sejlet, selvfølgelig for toldkontrollens skyld. En sådan bestemmelse kendes ikke andetsteds fra. Kadrejeriet hørte op på Bornholm henved år Selv om Sundet og fairvandene om Bornholm var der hvor der fandtes mest kadrejeri, var der dog også andre steder, hvor det var kendt. Omkring igoo fortælles, at der lå en masse bumbåde ud for Skagen og forsøgte at kapre de norske nordsøfarere for at handle med dem, bl.a. med tobak og nyfanget fisk.

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Årbog 2009 December 2009. Årgang 38 nr. 5 ISSN 0905-1635. Smakker fra FTSF ved Snekkersten, foto: Sven Bülow

Årbog 2009 December 2009. Årgang 38 nr. 5 ISSN 0905-1635. Smakker fra FTSF ved Snekkersten, foto: Sven Bülow Årbog 2009 December 2009. Årgang 38 nr. ISSN 090-13 Smakker fra FTSF ved Snekkersten, foto: Sven Bülow REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Nøjsomhedsvej 7, kld. tv., 2100 Ø 227 13 andrea@ts-skib.dk Grafiker

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten BESÆTTELSEN ROLLER Værnemagten ANTON SCHMIDT Du er 27 år gammel, og det er dig, der bestemmer over den deling af soldater, som Værnemagten har sendt til Vimmerslev. Du er stolt af at være soldat i den

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

Det danske romeventyr

Det danske romeventyr Det danske romeventyr DESIGN, TEKST OG LAYOUT: WELOVEBACON.COM FOTOGRAF, HVOR INGEN ANDEN ER NÆVNT: BO NIELSEN I et destilleri i det nordjyske skrives et lille stykke danmarkshistorie. Rum har taget romproduktionen

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet. SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks

Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks 15 Jens veggerby Galleriejer med passion for ure Af Henriette møller. Foto: per gudmann, 2 x hobby På Ny Østergade i den mere fashionable del af

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke

Læs mere

den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge

den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge Historien om Den lille Færge Tøf - tøf, sagde færgen lystigt, da den lagde fra ved anløbsbroen ud for dens hvileplads på søen

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: så som konjunktion (so that): / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Julefrokost I BØGESKOVEN

Julefrokost I BØGESKOVEN Julefrokost I BØGESKOVEN invitation julefrokost Det vil glæde os at se dig til Illux s julefrokost. I år holder vi festen i den gamle pavillon Capri i Bøgeskoven med SMUK stemning. SMUK event står for

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mit navn: Så mange år er jeg: år 0 9 8 7 6 5 Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato Datoen for børnenes fødselsdag skrives ind i månedsfeltet. Tegn dig selv. Tegn mønstrene færdige og

Læs mere

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden.

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn Forløbet: Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Morgensang fortælling med 0. og 1. klasse - lille puster Præsentation af

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet.

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet. Kajakur med børn. Af Thomas B. Egeskov Woidemann Nannas første kajaktur, 1 ½ år gammmel. Kajakken er en Rainbow Atlantis. (ill. 1) - Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON. 4 Find ud af: 4 Lav en lille historie om en person fra mandskabet om bord på et af skibene. Inden I går i gang, kan I lave en

UDKIG HISTORIEKANON. 4 Find ud af: 4 Lav en lille historie om en person fra mandskabet om bord på et af skibene. Inden I går i gang, kan I lave en UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Christoffer Columbus var den første, der fik skibe, penge og mandskab til at sejle mod vest for at komme til Indien efter krydderier. De lærde dengang vidste godt,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere