NR 03 / 2008 OPERAEN I OSLO. TEMA HOTELLER, CAFéER OG RESTAURANTER INTERVIEW MED JAMES CARPENTER

Transkript

1 NR 03 / 2008 OPERAEN I OSLO TEMA HOTELLER, CAFéER OG RESTAURANTER INTERVIEW MED JAMES CARPENTER

2 Indholdsfortegnelse / LYS / 03 Indhold 04 Operaen i Oslo 08 LED for gourmeter 10 Klassisk lys krydret med skæve indslag Vejen til bedre lys Lysets betydning for byggeriet bliver ofte undervurderet, både hvad angår kompleksitet, energiforbrug og indflydelse på byggeriets samlede arkitektoniske udtryk. I mange tilfælde er belysningen desværre stadig noget, som bare skal være der, når byggeriet tages i brug. Sådan er det dog ikke i de store prestigefyldte byggeprojekter. Der har lyset sine egne arkitekter, sine egne lysdesignere og sine egne lysspecialister. De er nødvendige, hvis lyset skal nå op på det samme niveau, som den øvrige del af byggeriet. Ved at rette fokus og opmærksomhed mod lyset som en selvstændig disciplin sikrer man, at belysningen bliver en integreret del af helheden. Den nye norske opera og Skuespilhuset i København er rigtigt gode eksempler på, at når der arbejdes seriøst og indgående med belysningen, vil arkitektur, funktionalitet og den æstetiske oplevelse gå op i en højere enhed. Det er samtidig hovedårsagen til, at lyset og arkitekturen i Skuespilhuset er blevet så vellykket og derfor blev den første vinder af Den Danske Lyspris. Samme tilgang til lyset er også nødvendigt i de fleste andre byggerier, hvad enten det er billige kontorbyggerier, prestigefyldte domicilbyggerier eller offentlige institutioner. Måske ikke i samme skala som i Skuespilhuset, men processen er den samme. Det skal altid overvejes, hvad lyset skal kunne. Det er vigtigt at overveje, hvor, hvornår og hvordan belysningen skal anvendes, og hvor samspillet med arkitekturen skal understreges. Dertil kommer overvejelser omkring arbejdsmiljøforhold og samspillet mellem dagslys og kunstlys. Netop samspillet mellem dagslys og kunstlys er vigtigt for at sikre, at energiforbruget til belysningen, kan holdes nede. En parameter som flere kommuner og bygherrer er blevet opmærksomme på er, hvordan bygningerne fremtræder efter mørkets frembrud, og hvordan lyssætningen spiller sammen med områdets øvrige bygninger, pladser og rum. Her kræves samme tilgang til lyset og arkitekturen som ved den indvendige belysning. Vejen frem er således at sætte øget fokus på lyset. Starte tidligere med at tænke på, hvad skal lyset kunne i sammenhæng med arkitekturen. Lyset udgør sjældent en særlig stor del af den samlede byggesum, men mere fokus på belysningen er med til at sikre en bedre oplevelse, et bedre arbejdsmiljø og et lavere energiforbrug. 12 Stearinlysstemning i Skt. Gertruds Kloster 14 Lys til både kakao og klassisk musik 16 Oonaco i Stelling Hus 18 Lys, Kunst, Funktion ELLER ALLE TRE TING 22 Madeleines madteater 24 DÆMPET lyssætning med strejf af farvet lys 29 Kort nyt 30 aic 2008 International farvekonference i Stockholm 32 Interview med James Carpenter 36 SOLCELLER & LED-LYS TÆT PÅ GENNEMBRUD 40 Et guddommeligt lys fra oven 42 UngtLys 44 Lysoplevelser i efterårsferien 46 Produktnyt 47 LEVERANDØROVERSIGT 50 Navnenyt + kalender FORSIDEFOTO Operaen i Oslo. Den store sal. Foto: Trond Isaksen/Statsbygg. Udgiver Dansk Center for Lys. LYS er et dansk tidsskrift, der behandler indenog udenlandske lystemaer. 20. Årgang nr. 3 september Redaktion, Layout og Annoncer Redaktion: Kenneth Munck (ansvh. chef redaktør), Dorte Gram (redaktør), Maiken Lindberg (red. sekr.), Vibeke Clausen, Astrid Espenhain, Gunver Hansen. Grafisk Idé og layout: KP2. Annoncer: Maiken Lindberg. Teknisk Produktion Glumsø Bogtrykkeri Pris D.Kr. 80,00 pr. nr., D.Kr. 275,00 p.a. inkl. fors. + moms, leveret i Danmark. Lys udkommer 4 gange p.a. Forfatterne alene er ansvarlige for artiklernes indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker udgivernes anskuelse. Eftertryk af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med redaktionen. ISSN: LYS, Dansk Center for Lys, Engholmvej 19, Postboks 28, 3660 Stenløse Telefon: , Fax: information@centerforlys.dk, Web:

3 04 / LYS / BELYSNINGSANLÆG Operaen i Oslo Den mest fantastiske lysgiver i det nye norske operahus er en specialdesignet krystallysekrone bestykket med lysdioder Af Halvor Gudim, redaktør af det Norske LYS / oversat og bearbejdet af Dorte Gram Operaen i Oslo set udefra. Foto: Trond Isaksen/Statsbygg. Oslo har fået et operahus, som er en hovedstad værdig. Den markante bygning med de hvide tage, der ligger som et snelandskab midt i Oslo lige ned til Bjørvika er tegnet af den kendte norske tegnestue Snøhetta. Kompositorisk er operaen bygget op omkring tre elementer: bølgevæggen, fabrikken og tæppet. Bølgevæggen symboliserer skellet mellem land og vand, mellem Norge og verden og mellem hverdag og kunst. Fabrikken er Snøhettas svar på det omfangsrige rumprogram, der lå allerede i konkurrencematerialet. Fabrikken er den rationelle og funktionelle ramme omkring alle operaens produktionsfaciliteter. Tæppet er på en og samme tid det element, som gør operaen både monumental og folkelig. Det hvide store taglandskab er monumentalt i kraft af sin udstrækning, og det er folkeligt, fordi adgangen til uderummene omkring og på taget gør bygningen til fælleseje. Indbygget lys Det første man ser, når man træder ind i operaen er den imponerende vestibule. Der er højt til loftet, og rummeligheden understreges af det store oplyste loft, som sammen med de lyse farver og træværket skaber en flot oplevelse. Oplyset, der er rettet mod tagskiven kommer fra metalhalogenlamper og kan ikke dæmpes, men ellers er der brugt styresystemer i store dele af byggeriet. Om dagen er det dagslyset fra de store glasfacader, som dominerer. Lyset falder på den store organisk formede og uregelmæssige væg af eg. Når man bevæger sig ad trappen, som fører fra vestibulen og op til den store operasal, ledes man på vej af indbygget nedlys placeret i håndlisten. På gangene, som ligger rundt om salen, er der monteret wallwashere, som retter lyset ned mod gulvet, og skjulte lysstofrørsarmaturer, som belyser egevæggene oppefra. I den store operasal er der mørkt træværk, og almenbelysningen består af LED. I tilgift hertil er der helt naturligt også brugt LED i alle markeringslys for trapper og i nummereringen af stolerækkerne. I operagaden, som er den gang,

4 BELYSNINGSANLÆG / LYS / 05 Lysekronen i den store sal er helt speciel. Den dækker et areal på 40 m 2 og har en total vægt på 8,5 ton. Foto: Trond Isaksen/Statsbygg. Oplyset på tagfladen skaber en helt unik stemning om aftenen. Foto: Halvor Gudim. Foyeren er præget af lyse farver og af den store bølgevæg beklædt med eg. Belysnings armaturerne er skjult. Foto: Halvor Gudim.

5 06 / LYS / BELYSNINGSANLÆG I dagtimerne er det de flotte lys- og skyggevirkninger fra dagslyset, der tegner formerne i vestibulen. Foto: Halvor Gudim. der går på tværs af hele byggeriet, og som adskiller publikums- og scenedelen fra kontorerne længere bagude, er der monteret aluminiumsskinner langs gulvet, som LED-lyset sidder i. Derudover er der lys ovenfra, som giver en følelse af dagslys i gaden. Nødbelysningen i hele byggeriet er også med LED, bl.a. i udendørsbelysningen er der anvendt LED som markeringslys. Dioderne belyser fodgængerområderne både rundt om og oppe på byggeriet, og på alle kanter og gangbroen mellem operaen og Oslo Centrum. Ofte er der anvendt 3x3 W kombinationer, som giver ganske meget lys. I operagaden er LED-lyset placeret i skinner langs gulvet. Foto: Halvor Gudim. Olafur Eliasson, The other wall, / Oslo Opera House, Norway / KORO Public Art Norway Olafur Eliasson. Foto: Halvor Gudim. Stor leverance fra Polen Det er det lille firma System & Miljøbelysning AS i Sarpsborg, som har stået for hovedleverancen af belysning til det nye operahus. Firmaet beskæftiger otte personer. Hele vejen igennem har SM Lys haft fokus på, at lys skaber og fremhæver rummet. De har således været meget optagede af lys og lysæstetik. Det er Tore Nistad, som har stået for alle leverancerne fra SM Lys, og som har været bindeledet mellem producenterne, Statsbygg, Snøhetta, lysdesigner Lars Bylund og den rådgivende el-ingeniør Per Rasmussen. Der er udviklet mange nye armaturer specielt for LED til såvel indendørs- som udendørsbrug. Mange af standardarmaturerne er også modificeret på den ene eller den anden måde, fortæller Tore Nistad. Ca. 90 % af belysningen er leveret af EB system, som har hovedkontor i Krakow og fabrikker rundt omkring i Polen. Der har været stillet store krav om blændingsfrit lys, luxværdier m.m. Et godt eksempel herpå er værkstederne og sceneområderne, hvor armaturerne er monteret meget højt oppe, samtidig med at luxkravene var høje. Jeg tror ikke, at der har været et mere komplekst projekt i Nordeuropa i de seneste år, siger daglig leder Svein Fossum, SM Lys. Totalt set er der leveret omtrent armaturer.