4 Finalisterne til Den Danske Lyspris Mediefacaden på Industriens hus. 8 Gl. Hellerup Gymnasium - Ny multihal

Transkript

1 NR 04 / 2013 Nomineringer til Den Danske Lyspris PLDC konference i København LED: MacAdam steps

2 LYS / 3 En gave til jorden Indhold I Danmark har vi verdens mest ambitiøse klima- og energipolitik, og det har vi Verdensnaturfonden WWF s ord for. 21. oktober kunne statsministeren modtage WWF s pris og højeste anerkendelse: Gift to the Earth. Blandt vores kraftfulde politiske mål formuleret i klimaaftalen fra marts 2012 er, at vi allerede i 2020 skal levere en 34 % reduktion i CO 2 -udledning i forhold til 1990, at 50 % af vores elektricitet skal komme fra vind, at 35 % af vores energi skal være vedvarende energi. Og i 2050 skal hele vores energiproduktion kunne dækkes af vedvarende energi. The heat is on sagde FN generalsekretær Ban Ki-Moon, da FN s Klimapanel fremlagde en delrapport om klimaets tilstand frem mod den store rapport, som præsenteres i København til oktober næste år. Forskerne slår igen fast, at klimaforandringerne er et voksende problem, og nu er man 95 % sikre på, at klimaforandringerne er menneskeskabte. I lyssektoren har vi en betydningsfuld rolle i forbindelse med at finde de bedst mulige måder at reducere energibehovet til kunstbelysning, og det gælder både udendørs og indendørs. Der er et voldsomt politisk og økonomisk pres for at skabe energibesparelser, og mange griber til løsninger, som ikke nødvendigvis er gennemtænkte, eller som fører til nye problemer. Eksempelvis ønskes dagslysmængden i vores bygninger øget. Hvilket kan give blændingsproblemer og måske overophedning. Inden for kunstbelysningen synes politikere og andre beslutningstagere kun at kunne tænke på LED. Så enkelt er det ikke. I DCL fokuserer vi på brugernes behov. Vi vil skabe reelle energibesparelser, som bevarer eller forbedrer lysmiljøet. I dette nummer af LYS præsenterer vi de imponerende projekter, som er nominerede til årets danske lyspris. Sigtet med lysprisen er netop at skabe opmærksomhed om godt lysdesign også uden for vores egen kreds, og hermed sætte lysdebatten ind i en større sammenhæng, der ikke alene drejer sig om energibesparelser. 4 Finalisterne til Den Danske Lyspris Mediefacaden på Industriens hus 8 Gl. Hellerup Gymnasium - Ny multihal 10 IBC Innovationsfabrikken i Kolding 12 PLDC - Imponerende lyskonference i København 14 CIE Nyt - 95 % rigtigt eller 100 % forkert? 16 LED: MacAdam steps 17 Lys og apps 18 Er kølige boliger bedre end lyse boliger? 20 Skipperskolen kaster nyt lys over Skagen 22 Lysglimt 25 Hvad skal der til, for at Edison får ret? 26 Fotografier der fanger lys og stemninger 28 T-rex kan klare sig med 3 x 24 watt 30 DCL Nyt 32 Nyt LED-armatur til Medicinerhuset i Aalborg 34 Styr lyset og spar penge! 36 Ungt Lys 38 Produktnyt 40 Leverandøroversigt 42 Navnenyt + Kalender Anne Bay, direktør, Dansk Center for Lys FORSIDEFOTO Fra udstillingen Reflecting Home med fotos af Laura Stamer. Foto: Laura Stamer. ANNONCER Maiken Lindberg, ml@centerforlys.dk. UDGIVER Dansk Center for Lys. 25. årgang nr. 4 december 2013 Om LYS LYS er medlemsblad for Dansk Center for Lys. Det er Danmarks eneste uafhængige blad om dagslys, kunstlys og ny lysviden. LYS udkommer 4 gange om året. Læs mere om LYS og medlemskab af Dansk Center for Lys på REDAKTION Anne Bay (ansvarshavende redaktør), Dorte Gram (redaktør), Maiken Lindberg (redaktionssekretær), Astrid Espenhain, Gunver Hansen, Joachim Stormly Hansen, Anne Marie Lund, Asta Logadottir, Nanet Mathiasen, Iben Winther Orton og Peter Behrensdorff Poulsen. PRIS DKK 95,00 pr. nr. Abonnement: DKK 300,00 inkl. forsendelse leveret i Danmark ekskl. moms Forfatterne alene er ansvarlige for artiklernes indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker udgivernes anskuelse. Eftertryk af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med redaktionen. ISSN: LYS, Dansk Center for Lys, Engholmvej 19, Postboks 28, 3660 Stenløse Telefon: , Fax: information@centerforlys.dk, Web: LAYOUT OG TRYK Layout: Ziggy Fugmann, Tryk: Zeuner Grafisk A/S

3 4 / LYS / Nomineringer Den Danske Lyspris 2013 Den Danske Lyspris 2013: Finalisterne til Den Danske Lyspris 2013 er fundet Fire spændende belysningsprojekter dyster nu om prisen, som uddeles i januar Den Danske Lyspris uddeles for sjette gang i år. Dansk Center for Lys har i år modtaget 15 indstillinger til prisen, hvoraf fire projekter nu er nomineret. De nominerede projekter er: Multihallen, Gl. Hellerup Gymnasium i Hellerup. Foto: Jens Lindhe. Læs mere side 8. Den Blå Planet - Danmarks Akvarium i Kastrup. Foto: Adam Mørk. Læs mere i LYS nr IBC Innovationsfabrikken i Kolding Foto: Adam Mørk. Læs mere side 10. Mediefacaden på Industriens Hus i København. Foto: Leif Orkelbog-Andresen. Læs mere side 6.

4 16 / LYS / led LED: macadam steps Denne artikel handler om de besværlige begreber binning og MacAdam steps begge dele beskriver, hvor store forskelle der kan være mellem de enkelte LED er farvemæssigt. Det er vigtigt at forlange det rigtige af sin leverandør Af Anne Bay, civ.ing., direktør Dansk Center for Lys Figuren viser en del af et kromaticitetsdiagram, hvor LED-sorteringsfelterne (bins) er indtegnet. Diagrammet er en lille del af CIE s farvetrekant. De mange bins ligger på begge side af den ideelt hvide kurve, Planckkurven eller Black Body Locus. Bins er LED-producenternes værktøj, er svære at holde styr på, og har ikke meget relation til, hvordan vi rent faktisk oplever farveforskelle blandt hvide LED er. De enkelte LED er kan, selvom de er helt samme slags, være lidt forskellige farvemæssigt. Dette skyldes alene, at det er svært at producere dem ens, så LED-emittere fra samme produktionsbatch kan svinge lidt i farven og være f.eks. lidt for grønne eller lidt for gule. Dette lægger man mærke til, hvis LED erne sidder tæt og måske skal oplyse dele af den samme hvide skærm eller diffuser. Man ser det også, hvis to LED-armaturer er monteret tæt ved hinanden. For at kompensere for disse tolerancefejl sorterer producenterne ganske simpelt hele produktionen i nogle portioner (bins), hvor LED erne ligner hinanden ganske godt med hensyn til spektralfordeling. Man kan plotte de enkelte LED ers konkrete spektralfordeling i et diagram som det ovenstående. Den sorte linje er Black Body Locus eller Planckkurven. Dette er den ideelle linje, de mest rigtige hvide spektralfordelinger, fra de koldeste hvide til venstre i diagrammet til de varmeste til højre. Bedst var det, om hele produktionen lå på denne linje, men virkeligheden er, at de ligger lidt spredt ud. Jo længere væk fra linjen, jo mere fornemmer man en nuanceforskel f.eks. stik af grønt eller rødt i den hvide farve. Dette problem har eksisteret i mange år også med andre lyskilder end LED, såsom lysrør og metalhalogenlamper. Det gælder om at fremstille produkterne så ens, så man netop ikke kan skelne eventuelle farveforskelle. Man hvad kan man i grunden skelne? Det satte David L. MacAdam helt tilbage i 1930 erne sig for at redegøre for ud fra undersøgelser af et stort antal forsøgspersoner. Han konkluderede dels, at der er en del individuelle forskelle på, hvor små farveforskelle man kan opfatte, og dels at jo varmere spektret er, desto lettere er det at se forskellene. Af samme grund er binningen tættere i den varme ende af Planckkurven. For at kompensere for de individuelle sanseforskelle arbejdede MacAdam med sandsynligheder [SDCM = Standard Deviation of Colour Matching]:

5 led / LYS / 17 Inden for 1 MacAdam step [1 SDCM] vil næsten ingen kunne skelne en farveforskel 2-4 SDCM kan lige akkurat skelnes af nogle få 5-7 SDCM kan skelnes af ret mange. Disse sandsynligheder kan (ligesom binningstrukturen) plottes i kromaticitetsdiagrammet, og bliver nogle ellipser. Jo mindre en ellipse, de enkelte LED er ligger inden for, desto sværere er det at skelne farveforskellene. Producenterne bliver bedre og bedre til at ramme Planckkurven, og lige nu kan de førende LED-leverandører levere næsten hele produktionen inden for 3 MacAdam Steps [3 SDCM]. I løbet af nogle få år vil produktionsstabiliteten formentlig blive så god, at ingen længere vil bekymre sig om binning eller MacAdam Steps. Indtil da kan det betale sig at være kritisk med dette, og navnlig inden for indendørs belysning. MacAdam Steps er lettere at arbejde med, og intuitivt mere rigtigt end binning, og man bør forlange maksimalt 3 SDCM til indendørs belysning og maksimalt 5-7 SDCM til udendørs. 0,43 C y 3 SDCM 5 SDCM 7 SDCM 3220 K 3000 K ANSI bin 2870 K Planckkurven Ældning Alle LED er ældes, hvorved de som bekendt først og fremmest taber udbytte/lysmængde. Da det primært er driftsvarmens nedbrydning af LED ens fosforlag, som er skyld i ældningen, forekommer også en ændring af farveegenskaberne. En familie af LED er, som starter med en farvetolerance på 3 SDCM, vil typisk ændre sig til 4-5 SDCM over levetiden. Producenterne kalder dette for Colour shift. Dette betyder navnlig en del i indendørs belysning, hvor man har mange armaturer af samme slags. Det ser ikke godt ud, hvis armaturerne ikke lyser nogenlunde ens. Men starter man med et godt udgangspunkt på 1-3 MacAdam Steps [1-3 SDCM], vil tolerancen alt andet lige også være finere på lang sigt. 0,38 0,41 C x 0,46 Ellipserne er en langt bedre måde at arbejde med farvetolerancer end binning på, da MacAdam-ellipserne tager udgangspunkt i perceptionen. Her ser vi igen en lille bid af kromaticitetsdiagrammet og Planckkurven (stiplet). Vi ser også med rødt en enkelt bin (her en ANSI C bin, som dækker farvetoleranceområdet omkring 3000K, men nu med MacAdam-ellipser indtegnet. Den mindste ellipse er en 3-steps MacAdam-ellipse (3 SDCM). Den største er en 7-steps. Spektre, som ligger inden for hver af disse ellipser, er svære at skelne fra hinanden. Næsten ingen vil kunne se forskel på LED-spektre, som ligger inden for den lille ellipse, da tolerancerne er små. Lys og Apps Har du fundet nogle gode apps til Android eller iphone/ipad, som du gerne vil dele med DCL s medlemmer? Så skriv til Dorte Gram på dg@centerforlys.dk med dine idéer. Her er tre eksempler til iphone/ipad: iphotolux Luminansmapping (gratis) Med denne app kan du tage fotos og straks omdanne dem til false colour luminanskort. App en er mest at betragte som legetøj, da den ikke kan arbejde med større kontraster end 1:30. Men app en kan være god til en snak om luminans og kontrastudjævning både fra dagslys og kunstlys. MagicPlan registrer et rums geometri (gratis) Med denne app kan du, ved at stille dig midt i et rum og tage billeder mod rummets hjørner, registrere rummets geometri og placering af døre. App en tegner så selv rummet, og man kan tilføje vinduer, møbler og mål. LuxMeter (gratis) Der er mange apps, som forsøger at gøre det, som et luxmeter kan med større eller mindre held. Man skal huske, at et sådan instrument både skal være cosinuskalibreret og korrekt kalibreret i forhold til v(λ), så generelt er disse apps ikke gode nok, og måler gerne en faktor 2-3 forkert. Så de kan bruges som legetøj til sammenlignende målinger, men ikke absolutte målinger. LuxMeter er ikke helt dårligt.